BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 9. december 2011 om "krævermentalitet", jf. BEU alm. del – samrådsspørgsmål Q-U, til social- og integrationsministeren

Det talte ord gælder.TalepapirJeg vil besvare spørgsmålene fra Beskæftigelsesud-valget samlet og i forlængelse af hinanden. Eftersomspørgsmål Q, S, T og U er stillet til både beskæftigel-sesministeren og jeg, vil vores svar supplere hinan-den.Jeg vil indlede med at minde om fundamentet for detvelfærdssamfund, som jeg antager, at vi alle bakkerop om. Det danske velfærdssamfund hviler på grund-princippet om lige adgang til uddannelse, sundhed ogsociale ydelser. Vores velfærdssamfund finansieresvia skatterne og forudsætter derfor, at alle yder efterevne og nyder efter behov.Den danske velfærdsmodel skal sikre tryghed og ligemuligheder for alle - uanset baggrund og uanset ind-komst. Derfor har vi et økonomisk sikkerhedsnet foralle med et forsørgelsesgrundlag, hvis man skullekomme ud for omvæltninger i sin livssituation og ikkelængere kan forsørge sig selv – uanset om dette ermidlertidigt eller varigt.Det er et velfærdssamfund, som vi bør være stolte af,og som vi skal værne om.Men velfærdssamfundet hviler på to helt grundlæg-gende forudsætninger. Den første er, at alle, der kanbidrage, faktisk også bidrager med det, de kan. Ellershænger tingene ikke sammen.

Den anden forudsætning er, at velfærdsrettighederneforbeholdes de borgere, der har et reelt behov. Ellerskan vi ikke finansiere velfærdsstaten, ligesom vi ikkekan bibeholde den brede opbakning i befolkningen tilfinansieringen af velfærdsstaten.Vi skal med andre ord ikke kun være optaget af atnyde, men også af at yde. Opstår der sprækker i fun-damentet, så er der grund til at råbe vagt i gevær. Ogdet er det, jeg har gjort.Krævementaliteten kommer til udtryk på mange ni-veauer i samfundet og i mange forskellige sammen-hænge. Det er derfor vigtigt for mig at opfordre bredttil alle om at tage ansvar og bidrage til fællesskabet.Ellers hænger den danske velfærdsmodel simpelthenikke sammen.Og jeg vil gerne gøre det meget konkret. F.eks. såstøder det mig, hvis nogen spekulerer i, om det kanbetale sig at få kontanthjælp i stedet for at arbejde.Og det støder mig, hvis nogen opfatter de offentligeydelser som et tag-selv-bord eller begår socialt be-drageri ved at modtage sociale ydelser, de ikke er be-rettiget til. For det går ud over de mennesker, somdisse rettigheder oprindeligt var tiltænkt.Efter min opfattelse er det i bund og grund usolidariskover for de mange danskere, der hver dag står op oggår på arbejde, betaler deres skat og bidrager til vo-res fælles velfærd.Det er samtidig usolidarisk over for de mennesker,som helt berettiget modtager økonomiske ydelser,fordi de ikke kan forsørge sig selv.Jeg mener, at vi skal have rusket op i os selv og hu-ske værdierne, som vores velfærdssamfund byggerpå, så det igen bliver en æressag at klare sig selv. Vi

har i lang tid været for fokuserede på, hvad vi kan få,og for lidt fokuserede på vores eget ansvar for at bi-drage til fællesskabet. Det er det, jeg sigter til, når jegsiger krævementalitet.Det er fuldstændig afgørende for mig som social- ogintegrationsminister at sikre, at de, der ikke kan selv,og de, der har et reelt behov for hjælp, får den hjælp,som skal til. Sådan er det nu, og sådan skal det ogsåvære fremover.Det er også derfor, regeringen vil sikre reelt lige mu-ligheder for alle og bekæmpe fattigdom. Det gældersærligt de børn, der vokser op i fattigdom eller men-nesker, der lever i langvarig fattigdom.Jeg vil gerne understrege, at jeg er overbevist om, atlangt de fleste i vores samfund sætter en ære i at kla-re sig selv, og samtidig sætter pris på, at vi har et sik-kerhedsnet, der samler os op, hvis man havner i ensituation, hvor man ikke kan klare sig selv.Samtidig vil jeg gerne anerkende de mange borgere,som viser samfundsansvar på andre måder. Her tæn-ker jeg for eksempel på de mange, der yder en frivilligindsats i deres fritid for at hjælpe hjemløse, ungemødre, ensomme ældre. Eller tager en tørn i idræts-foreninger og som medlemmer af bestyrelsen i sko-len, daginstitutionen eller en forening.Denne regering er optaget af at skabe rammerne for,at vi alle tager et ansvar og bidrager til fællesskabetud fra de muligheder, vi har. Konkret kan jeg nævnekontanthjælpsreformen, som beskæftigelsesministe-ren formentlig vil fortælle mere om i sin besvarelse.Jeg ved godt, at den tidligere regering har haft travltmed at mistænkeliggøre og straffe udvalgte grupper,

som børnefamilier med mange børn og modtagere afstarthjælp eller introduktionsydelse.Men jeg synes egentlig, vi alle – høj som lav - skal seos selv og hinanden i øjnene og spørge, om vi hverisær nu også gør, hvad vi kan, for at få fællesskabettil at fungere. Det er nødvendigt, at vi taler om, hvaddet er for et samfund, vi gerne vil have, og husker på,at tingene ikke kommer af sig selv.Regeringen har stillet lovforslag om afskaffelse af delaveste ydelser, fordi vi ønsker, at alle borgere i detdanske samfund, uanset baggrund, skal stilles lige iforhold til at modtage kontanthjælpsydelser. Dervedsikrer vi en lige adgang til et økonomisk forsørgelses-grundlag, sådan at alle kan tage del i samfundet. Menret og pligt skal følges ad, så man skal stå til rådighedfor et arbejde.Jeg kan konstatere, at de borgerlige har den analyse,at hvis bare man straffer folk hårdt nok økonomisk,begynder de at arbejde.Den borgerlige regering har i 10 år gjort folk fattigerefor at få dem til at arbejde. Det har haft en begrænsetbeskæftigelsesmæssig effekt – men det står ikke målmed de menneskelige omkostninger, det har haft foralle dem, som ikke kom i beskæftigelse. Derfor af-skaffer regeringen de laveste ydelser. De skaber fat-tigdom med store konsekvenser – særligt for børne-ne.Derfor er det nødvendigt med en anden vej, hvor vibygger folk op, så de kan tage et arbejde, i stedet forat straffe dem ved at sætte deres ydelser ned.Men jeg vil også gerne understrege, at kontanthjæl-pen er tænkt som en midlertidig ydelse, der skal sikre

et anstændigt leveniveau, indtil man kan forsørge sigselv igen. Vores ydelsessystem bygger på det princip,at den enkelte har pligt til at forsørge sig selv og sinfamilie.Derfor står afskaffelsen af de laveste ydelser hellerikke alene. Det skal ses i sammenhæng med den før-nævnte kontanthjælpsreform, som regeringen viligangsætte. Med reformen vil vi bl.a. sikre, at der stil-les krav til kontanthjælpsmodtagerne om, at de står tilrådighed for arbejdsmarkedet eller uddanner sig.Det væsentlige for regeringen er, at alle bidragerfremadrettet og gør en aktiv indsats for at tage del iarbejdsmarkedet. Alle skal bidrage, ud fra de mulig-heder de har.Det, synes jeg, hænger fint sammen med, at vi øn-sker et opgør med krævementaliteten og at bevare enstærk velfærdsstat.