Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del
Offentligt
1060185_0001.png
1060185_0002.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 96 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraJørgen Arbo-Bæhr (El).
20. december 2011J.nr. 2011 - 3302
Spørgsmål nr. 96:
”Der ønskes en redegørelse for omfanget af psykiske arbejdsskader, der findes pådet danske arbejdsmarked. Der ønskes herunder en opdeling på antallet af psykiskearbejdsskader på henholdsvis det offentlige og det private arbejdsmarked”Endeligt svar:
Jeg tager problemet med det store antal danskere, der kæmper med psykiske pro-blemer meget alvorligt. Det gælder hvad enten sygdommen skyldes arbejdet ellerandre omstændigheder i livet.Som beskæftigelsesminister er det mit fokus, at folk ikke skal blive syge af at gå påarbejde. Det er en tragedie, først og fremmest for den enkelte syge og dennes fami-lie, men også for fællesskabet, når vi har borgere, som psykisk ikke kan overkom-me at få en almindelig dagligdag på arbejdsmarkedet til at hænge sammen. Derformener jeg også, at antallet af psykiske arbejdsskader er alt for højt.Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der fra 2000 til 2008 sket en femdobling afantal anerkendte og afviste psykiske arbejdsskader fra 626 i 2000 til 3.280 i 2008,hvorefter antallet synes at stagnere på et lidt lavere niveau.Det fremgår også af tabellen, at de offentligt ansatte tegner sig for ca. 70 pct. af deanerkendte og afviste sager vedrørende psykiske arbejdsskader i perioden 2000 –2010.Det er meget bekymrende tal. I 2020-arbejdsmiljøstrategien blev forligskredsenenige om at opstille et ganske ambitiøst mål for at reducere antallet af psykiskoverbelastede arbejdstagere. Antallet af arbejdstagere, der er psykisk overbelaste-de, skal således reduceres med mindst 20 procent frem til år 2020. Det er et godtudgangspunkt for en mere fokuseret indsats på det psykiske område på arbejds-markedet.
Tabel 1: Anerkendte og afviste psykiske arbejdsskader (erhvervssygdomme) fordelt pååret for sagens oprettelse og offentlig og privat beskæftigelse

Offentlig ansat

Privat ansat

Alle

Aner-

Afvist

I alt

Aner-

Afvist

I alt

Aner-

Afvist

kendt

kendt

kendt

474304774145149515756561868372142217283279633712623223885865867568429319328951.0751001.1621.262164454611161.6071311.5481.679176937101482.2411341.7731.907298258541632.5981612.1022.263329811.0131933.0831842.1202.304259519762093.0711401.8321.972248879111642.7191111.7691.880149259391252.6941.238 14.743 15.9811836.6176.8001.421 21.360

I alt

6269049501.1701.7232.3892.7613.2763.2802.8832.81922.781
20002001200220032004200520062007200820092010I alt
Kilde: Arbejdsskadestyrelsen
Tabel 1 er baseret på de oplysninger, Arbejdsskadestyrelsen har om psykiske ar-bejdsskadesager, der er behandlet i styrelsen. Tabellen viser udviklingen i antalletaf anerkendte og afviste psykiske arbejdsskadesager (erhvervssygdomme) fordeltpå året for sagens oprettelse i Arbejdsskadestyrelsens journalsystem.Arbejdsskadestyrelsen har ikke en entydig registrering af de ansattes beskæftigelsefordelt på det offentlige og det private arbejdsmarked. Til ”Offentlig ansat” er hen-ført hovedbranchegrupperne ”Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring”, ”Un-dervisning” og ”Sundhedsvæsen og social foranstaltning”, mens ansatte i andrebrancher er karakteriseret som ”Privat ansat”.De psykiske arbejdsskader (erhvervssygdomme) er registreret efter slutdiagnosen,dvs. den diagnose Arbejdsskadestyrelsen fastsætter som led i sagsbehandlingen. Daslutdiagnosen først bliver sat på sagen sent i sagsforløbet, forventes det, at antalletaf sager med en psykisk diagnose for 2009 og især for 2010 vil blive noget højereend angivet i tabellen, da der fortsat kan være enkelte uafsluttede sager fra de på-gældende år.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2