BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 8. december2011 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

Jeg har enorm stor sympati for de Balkan-soldater, der i dagkæmper med psykiske vanskeligheder og udfordringer. Det ernok ikke mange af os her i dag, der fuldt ud kan forstå, hvad deter for nogle oplevelser, soldaterne har haft.Ligesådan tror jeg også det er vanskeligt med den viden vi har idag at forestille sig, hvor forsvindende lille fokus, der var påpsykiske eftervirkninger af at have været i krig tilbage i 90’erne.Når man i forvejen har det svært, må det være enormt hårdt forsoldaterne at kæmpe for at få anerkendt, at de psykiske proble-mer de oplever i dag, skyldes at de var udsendt på Balkan i90’erne.Jeg synes, at vi skylder soldaterne at tage deres problemer seri-øst.Arbejdsskadestyrelsen, der har ansvaret for at behandle arbejds-skadesager, gør hvad de kan få at få Balkan-soldaternes sager til-strækkeligt belyst og dokumenteret. Samtidig må vi sige, at detdesværre ikke er muligt i alle tilfælde indenfor de gældende reg-ler.Derfor er det min vurdering, at vi her står med et problem, som vimå forholde os aktivt til og forsøge at løse. Vi kan simpelthen ik-ke være bekendt ikke at tage ordentligt hånd om de Balkan-soldater, der har brug for det.Mere om det senere.Besvarelse af spørgsmål K”Hvad kan ministeren, jf. artikel i avisen.dk tirsdag den 15. november 2011,oplyse om stigningen i antallet af psykiske arbejdsskader og årsagerne hertil?”

Når vi skal drøfte stigningen i antallet af psykiske arbejds-skader, så er antallet af anmeldelser af skaderne det bedstedatagrundlag, der er til rådighed.I årenes løb er der på det danske arbejdsmarked sket en mar-kant stigning i antallet af anmeldelser af psykiske arbejds-skader.I år 2000 modtog Arbejdsskadestyrelsen knap 700 anmeldel-ser om mulige psykiske arbejdsskader. I 2008 var dette talsteget til godt 3500. Altså en femdobling i løbet af perioden.De sidste par år er der heldigvis sket et mindre fald sådan, atder i 2010 var 3100 anmeldelser. Det er dog stadig alt formange.Jeg er blevet spurgt om årsager til stigningerne. I Det Natio-nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) mener man,at især fem faktorer har betydning for psykisk nedslidning påarbejdspladsen:For det første - jobusikkerhed - det at man er bekymret for,at det kan blive svært at finde et nyt job ved ledighed.For det andet - negative handlinger - det at man er udsat fortrusler om vold, mobning og chikane.For det tredje - rollekonflikter - altså når man i høj grad ertvunget til at udføre et fagligt utilfredsstillende arbejde - fx atman som sosu-assistent oplever, at man ikke har tid til at gi-ve plejehjemsbeboeren et ønsket bad og god omsorgFor det fjerde - manglende variation i arbejdet - det at man ihøj grad skal gøre det samme igen og igen.Og endelig for det femte – såkaldte kvantitative krav, ellertidspres - det at man meget ofte har svært ved at nå alle sinearbejdsopgaver.3

Stigningen i antallet af anmeldelser, skal nok ikke mindst sesi lyset af, at der generelt i samfundet er kommet en øget ac-cept af, at psykiske sygdomme er ligeså reelle som fysiske.I 2020-arbejdsmiljøstrategien blev forligskredsen enige omat opstille et ganske ambitiøst mål for at reducere antallet afpsykisk overbelastede arbejdstagere. Som I ved, så skal an-tallet af arbejdstagere, der er psykisk overbelastede, reduce-res med mindst 20 procent frem til år 2020.Også inden for arbejdsskadesområdet er der fokus på depsykiske skader. Dette skete især med arbejdsskadereformentilbage i 2003, og da posttraumatisk stress i 2005 kom på for-tegnelsen over de sygdomme, der kan anerkendes som en ar-bejdsskade.Faktisk er Danmark et foregangsland i denne sammenhæng,da vi er et af de få lande, hvor posttraumatisk stress er på er-hvervssygdomsfortegnelsen, og altså kan anerkendes.Besvarelse af spørgsmål L”Hvad kan ministeren oplyse om stigningen i antallet af afslag på erstatning tilhjemvendte danske soldater med psykiske skader?”

Hvis vi så vender os mod de hjemvendte soldater og deresmulighed for at få en arbejdsskadeerstatning, spørgsmål L, såvil jeg gerne slå fast, at der ikke er tale om en stigning i an-tallet af afslag på erstatning til soldaterne.Hvis vi ser isoleret på posttraumatisk stress inden for forsva-ret, så er det sådan, at antallet af anmeldelser har været jævntstigende over årene. Der var 4 i 2000, og i 2010 modtog Ar-bejdsskadestyrelsen 55 anmeldelser.Da antallet af anmeldelser har været stigende, så har antalletaf anerkendelser og afslag helt naturligt også været jævntstigende over årene.

Tværtimod er det sådan, at ud af de 55 anmeldelser, som ermodtaget i 2010, er 40 blevet anerkendt som en arbejdsska-de. Det vil sige, at anerkendelsesprocenten er på 73.Til sammenligning blev der i 2010 i alt modtaget 191 anmel-delser om posttraumatisk stress fra hele arbejdsmarkedet, ogaf disse blev der anerkendt lidt under 50 procent. Den ten-dens gælder også, hvis vi ser på hele perioden fra 2000 ogfrem til i dag.Spørgsmål N”Der ønskes en redegørelse for, hvorfor en række tidligere danske soldater fra kri-gen på Balkan har fået afslag på arbejdsskadeerstatning, selv om de har fået PTSD,angiveligt på grund af deltagelse i krigen”

Arbejdsskadestyrelsen har de seneste år modtaget en rækkeanmeldelser fra soldater, som har været udsendt til Balkan i90’erne.Det er rigtigt, at det er svært for de soldater, der var udsendttil Balkan i 90’erne, at få anerkendt deres psykiske proble-mer som en arbejdsskade i dag.Det skyldes blandt andet, at Arbejdsskadestyrelsen i dissesager har vanskeligt ved at få den dokumentation, som sty-relsen ifølge loven skal bruge, for at kunne anerkende en ar-bejdsskade.Efter arbejdsskadesikringsloven er det sådan, at der skal væ-re dokumentation for en sammenhæng mellem belastningen -altså det, man har været udsat for, og det, at man er blevetsyg.Og det er denne sammenhæng, som er svær at dokumentere iBalkan-sagerne.Hvis Arbejdsskadestyrelsen skal anerkende posttraumatiskstress som arbejdsbetinget, kræves det desuden, at sympto-merne på sygdommen opstår inden for 6 måneder efter, atman har været udsat for en voldsom påvirkning. Dette krav5

stilles også i en række andre lande, og det bygger på en læ-gefaglig vurdering.Balkan-sagerne stammer som sagt tilbage fra 90’erne, ogdengang skrev Forsvaret ikke nær så meget ned om hændel-ser og aktioner, som de gør i dag. Der var slet ikke sammefokus på den enorme psykiske belastning, som soldaterne varudsat for.Det kan også have været mere tabubelagt dengang at taleom, at man ikke havde det godt psykisk. Det betød, at solda-terne sjældent fortalte det til nogen, når de havde det skidt.Kun nogle få af dem gik til lægen med deres problemer.Samlet set betyder det, at Arbejdsskadestyrelsen, her mangeår senere, har svært ved at få dokumenteret, at Balkan-soldaternes skader i langt overvejende grad skyldes deres ar-bejde.Nogle af Balkan-soldaterne har derfor fået afslag på arbejds-skadeerstatning, da man ikke kunne påvise en sammenhængmellem det, de har været udsat for under udsendelsen, ogsygdommen.Endelig er nødvendigt at huske på, at nogle af sagerne ogsåkan være afvist af andre årsager, som for eksempel forkertdiagnose eller private årsager, som fx misbrugsproblemer,skilsmisser eller sygdom i familien.Der er dog nogle af soldaterne, som har fået godtgørelse afForsvarets godtgørelsesordning. Denne godtgørelsesordninggiver bredere mulighed for at yde godtgørelse, af ordningenikke stiller de samme dokumentationskrav som arbejdsska-desikringsloven.Uanset disse begrundelser på hvorfor en række Balkan-soldater med psykiske problemer har fået afslag på en ar-bejdsskadeerstatning, mener jeg som sagt ikke, at vi kan væ-re bekendt ikke at tage ordentlig hånd om soldaterne. Derfor6

vil jeg rejse sagen i regeringen med henblik på at finde enholdbar løsning for den gruppe af soldater, der er kommet iklemme i et system, som ikke tager højde for deres helt sær-lige og vanskelige forhold.Jeg vil give en nærmere orientering til Beskæftigelsesudval-get, så snart der foreligger et bud på en løsningsmodel.Tak for ordet!