BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om kommunerne og Beskæftigelsesankenævnet er juridisk forpligtet til at overholde retningslinjerne, som socialministeren redegjorde for under samrådet den 29. november, til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Beskæftigelsesudvalgs brev af 5.december 2011 følger hermed social- og integrationsministerens ende-lige svar på spørgsmål nr. 73 (BEU alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted (DF).

Spørgsmål nr. 73:”I forlængelse af samråd den 29. november 2011, jf. BEU samrådsspørgs-mål G-J, bedes ministeren oplyse, om kommunerne og Beskæftigelsesan-kenævnet er juridisk forpligtet til at overholde retningslinjerne som socialmi-nisteren redegjorde for under samrådet og at de ikke kan underkende enspeciallæges skøn over en diagnose og behandling eller om de skal kanvælge, om de vil følge retningslinjerne?”

Svar:I den sociale lovgivning er der ikke bemyndigelse til, at der fra centralt holdkan fastsættes retligt bindende regler for lægekonsulenternes funktion ogopgaver.Social- og Integrationsministeriet har derfor alene mulighed for at vejledekommunerne om lægekonsulenternes arbejdsopgaver i fx førtidspensions-sager ud fra de saglige hensyn, der bør tages for at sikre den bedst muligesagsbehandling i disse sager.Såvel kommunerne som Beskæftigelsesankenævnet er således ikke juridiskforpligtede til at følge de vejledende retningslinjer om lægekonsulenternesrolle i sociale sager, der fremgår af de udsendte vejledninger og oriente-ringsskrivelser.Det forhold, at der ikke er egentlige regler for lægekonsulenternes arbejde,er ikke ensbetydende med, at lægekonsulenterne dermed kan underkendeen speciallæges skøn over diagnose og behandling.

Hverken den kommunalt ansatte lægekonsulent, når denne alene medvirkeri sagsbehandlingen som sagkyndig rådgiver om lægefaglige spørgsmål, ellerden kommunale medarbejder, der har ansvar for at oplyse og træffe afgørel-se i sagen, kan således underkende eller ændre lægelige udtalelser og di-agnoser fra behandlingsansvarlige læger og speciallæger.De lægelige udtalelser og erklæringer indgår som dokumentation i sagen, oghvis der fx er uenighed om en diagnose, må der eventuelt indhentes en se-cond opinion fra en anden læge eller speciallæge.I sidste ende er det den kommunale sagsbehandler, der træffer afgørelseom, hvor stor vægt der skal lægges på de forskellige helbredsmæssige op-lysninger, og hvordan disse skal vægtes i forhold til de øvrige elementer, derindgår i sagen.Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål nr. 70 (BEU Alm. Del).