BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvad ministeren har svaret ombudsmanden på brevet af 29. september 2011, til social- og integrationsministeren

I brev af 29. september 2011 anmodes Beskæftigelsesministeriet om en udta-else om Pensionsstyrelsens skrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 til kommunerneom lægekonsulenternes rolle i sager om førtidspension. Der er anmodet om, atder indhentes en udtalelse fra Pensionsstyrelsen.Som følge af, at bla. førtidspensionsområdet ved Kgl. resolution af 3. oktober2011 er overført fra Beskæftigelsesministeriet til Social- og Integrationsministenet, besvares henvendelsen af Social- og Integrationsministeriet.Baggrunden for anmodningen om en udtalelse er formuleringen i Pensionsstyrelsens skrivelse af 4. juli 2011 til kommunerne. Ifølge Ombudsmanden kanskrivelsen skabe tvivl om, hvorvidt Pensionsstyrelsen mener, at styrelsen medbindende virkning for kommunerne kan fastsætte retningslinjer for, hvilkespørgsmål/arbejdsopgaver en lægekonsulent må beskæftige sig med i forbindelse med behandlingen af fx en førtidspensionssag.Der er særlig henvist til følgende formulering i Pensionsstyrelsens onienteningsskrivelse:“Lægekonsulenten har ikke kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension og bør derfor ikke udtale sig om, hvonildt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.”Der henvises desuden til, at det fremgår af skrivelsen, at “kompetencen til attræffe afgørelse om dette alene ti/kommer kommunen”, samt at det anføres, atlægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen.Social- og lntegrationsministeriet skal indledningsvis bemærke, at Pensionsstyrelsen i forbindelse med udsendelsen af orienteringssknivelsen til kommunerneaf 4. juli 2011 om lægekonsulenters rolle har været fuldt opmærksom på, at derikke er hjemmel til at fastsætte retligt bindende retningslinjer for, hvilke arbejdsopgaver kommunalt ansatte, herunder lægekonsulenter, kan have, jf. bl.a. Ombudsmandens brev af 19. maj 2006.Intentionen bag den konkrete formulering i skrivelsen af 4. juli 2011 har aleneværet at fremhæve, hvad der af ministeriet vurderes at være en hensigtsmæssig arbejdsfordeling på baggrund af aktørernes forskellige faglige baggrunde.

Når betegnelsen lægekonsulent anvendes i skrivelsen, er det ud fra en forståelse af, at der er tale om en medarbejder, der alene er ansat på baggrund af sinlægefaglige viden som konsulent og dermed har en rådgivende rolle. For så vidtangår medarbejdere, som er ansat til at sagsbehandle og træffe afgørelser ikonkrete sager om sociale ydelser, anvendes betegnelsen sagsbehandler. Hvisen kommune ansætter en sagsbehandler med lægefaglig baggrund, vil denpågældende ikke være at betragte som lægekonsulent i henhold til skrivelsen.Endvidere er tidligere formuleringer om, hvad lægekonsulenten “må” og “ikkemå”, erstattet med et “bør” med det formål at tydeliggøre, at det ledelsesmæssige ansvar for den kommunale opgavevaretagelse og -fordeling tilkommerkommunalbestyrelsen og borgmesteren.-

Social- og Integrationsministeriet er således fortsat enig med Ombudsmanden i,at det alene er kommunalbestyrelsen, der fastsætter arbejdsopgaverne og harinstruktionsbeføjelse over for lægekonsulenter på lige fod med andet kommunalt ansat administrativt personale.Ministeriet tager til efterretning, at Ombudsmanden finder, at skrivelsen af 4. juli2011 kunne kommunikere dette forhold tydeligere. Ministeriet vil fortsat fremadrettet være særlig opmærksomt på, at der i kommunikationen med bl.a. kommunerne ikke kan herske tvivl om, at der ikke er hjemmel til fra central side atfastsætte retligt bindende retningslinjer for lægekonsulenternes funktion, men atder alene er tale om vejledning til kommunerne.Ministeriet ser dog i lyset af en række sager på området, hvor der har hersketuklarhed om den interne kommunale organisering og ansvarsfordeling, fortsatbehov for at have den nødvendige dialog med kommunerne om, hvad der påbaggrund af kompetenceprofilen hos de enkelte medarbejdere må anses for atvære en hensigtsmæssig fordeling af beføjelserisagsbehandlingen, og når dertræffes afgørelser i sager om sociale ydelser. Det er dette behov, der ligger tilgrund for, at det fremgår af orienteringsskrivelsen, at det “er vigtigt for kvaliteteni afgørelser om førtidspension, at retningslinjerne (i skrivelsen) efterleves.”Når der i skrivelsen endvidere henvises til, at det “er kommunernes ansvar atsikre, at reglerne overholdes,” er der tale om en fremhævelse af, at ansvaret forat overholde de gældende sagsbehandlingsregler i forbindelse med, at der træffes afgørelser i førtidspensionssager, ligger hos den kommunale myndighed.Social- og Integrationsministeriet vil sikre, at disse forhold fremgår tydeligt ikommunikationen med relevante parter, herunder især KL og kommunerne.