BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om ministeren kan bekræfte at Folketingets ombudsmand gennem flere år, og senest den 29. september 2011 har meddelt ministeren, at der ikke er lovhjemmel for, at ministeren pålægger kommunerne bestemte retningslinjer for anvendelsen af lægekonsulenterne, til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Beskæftigelsesudvalgs brev af 5.december 2011 følger hermed social- og integrationsministerens ende-lige svar på spørgsmål nr. 67 (BEU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 67:”Kan ministeren bekræfte at Folketingets ombudsmand gennem flere år, ogsenest den 29. september 2011 har meddelt ministeren, at der ikke er lov-hjemmel for, at ministeren pålægger kommunerne bestemte retningslinjer foranvendelsen af lægekonsulenter?”

Svar:Det kan bekræftes, at der i årene 2005-2007 var en korrespondance mellemdet daværende Socialministerium og Folketingets Ombudsmand om,hvor-vidt Socialministeriet i en orienteringsskrivelse til kommunerne kunne fast-sætte bindende retningslinjer for afgrænsningen af lægekonsulenternesarbejdsopgaver i forbindelse med den kommunale sagsbehandling.Ombudsmanden gik dengang ind i sagen, fordi Socialministeriet i oriente-ringsskrivelsen fra 2003 om lægekonsulenter anvendte formuleringer, somkunne give indtryk af, at der var tale om bindende retningslinjer for lægekon-sulenternes arbejde.Ombudsmanden fandt dette uheldigt, da der ikke i den sociale lovgivning erhjemmel til, at ministeriet kan fastsætte retligt bindende retningslinjer herom.Ombudsmanden henviste til, at det er kommunerne selv, der er berettiget tilat tilrettelægge sagsbehandlingen på de sagsområder, hvor kommunen erkompetent myndighed, og at det derfor også er kommunalbestyrelsen/borg-mesteren, der som arbejdsgiver for de kommunalt ansatte lægekonsulenter,har retten til at lede og fordele arbejdet.

Ombudsmanden bemærkede, at det ud fra almindelige habilitetsbetragtnin-ger forekom hensigtsmæssigt at lade lægekonsulenter vurdere de lægeligeforhold, mens de kommunale sagsbehandlere vurderer de socialfaglige for-hold. Såfremt en medarbejder med lægefaglig baggrund i øvrigt har denfornødne indsigt til at kunne vurdere de socialfaglige forhold, er der ikkegrundlag for at forbyde, at en kommune kan vælge at ansætte en lægeud-dannet til varetagelse af andre funktioner.Det daværende Socialministerium erklærede sig enig i Ombudsmandenstilkendegivelser, og udarbejdede punkt 202-205 i vejledning nr. 54 af 31.august 2007 om førtidspension i overensstemmelse hermed.I brevet af 29. september 2011 har Ombudsmanden gentaget det tidligereanførte om den manglende lovhjemmel i relation til den senest udsendteorienteringsskrivelse af 4. juli 2001 fra Pensionsstyrelsen om lægekonsulen-ters rolle i sager om førtidspension.Der henvises til svaret på spørgsmål 68.