BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om, hvorledes man vil sikre, at kommunerne overholder gældende regler, hvorefter lægekonsulenter alene har en rådgivende funktion, til beskæftigelsesministeren og til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 65:”I forlængelse af samråd den 29. november 2011 om lægekonsulenter, jf.BEU alm. del - samrådsspørgsmål G-J bedes ministrene redegøre for, hvor-ledes de vil sikre, at kommunerne overholder gældende regler, hvorefterlægekonsulenter alene har en rådgivende funktion vedrørende tilkendelse afførtidspension og ikke på nogen måde tillægges hverken direkte eller indi-rekte besluttende myndighed? Hvilke sanktioner overvejer ministrene ift.kommuner, der ikke overholder disse regler”

Svar:I de sociale love er der ikke fastsat regler om lægekonsulenters arbejdsop-gaver, og der findes ikke bestemmelser, der bemyndiger den ansvarligeminister til at fastsætte retligt bindende regler over for kommunerne om læ-gekonsulenternes funktion. Tilsvarende er der ikke hjemmel til at fastsættesærlige regler om de kommunale sagsbehandleres arbejdsopgaver, menfælles for alle kommunale medarbejdere gælder, at regler om dokumentati-on, krav om saglige begrundelser m.v. skal overholdes i forbindelse med fxafgørelser om førtidspension.Da retligt bindende regler skal have hjemmel i lov, og da en sådan ikke fin-des i den gældende lovgivning, er det ikke muligt uden videre at fastsættebindende regler om lægekonsulenternes arbejdsopgaver og beføjelser.De orienteringsskrivelser og vejledninger, der fra centralt hold er udsendt omlægekonsulenternes rolle i forbindelse med kommunernes behandling afsociale sager, har derfor ikke en retligt bindende karakter.

Som konsekvens heraf er det ikke korrekt at omtale indholdet i de udsendtevejledninger og orienteringsskrivelser som ”regler” for lægekonsulentersarbejde. Der er tale om vejledninger til kommunerne, som angiver nogleretningslinjer for, hvordan arbejds- og rollefordelingen mellem de forskelligeaktører i sagsbehandlingen bør være ud fra en række saglige hensyn tilsikring af korrekt sagsbehandling.I forhold til sanktionsmulighederne, så er der mulighed for at klage til borg-mesteren som den øverst ansvarlige for kommunens personale, hvis borge-ren mener, at en lægekonsulent har overskredet sine beføjelser. Tilsvarendegælder, hvis en sagsbehandler udviser en forkert adfærd over for borgereneller tager uvedkommende hensyn i forbindelse med sagsbehandlingen.Dernæst ligger sanktionsmulighederne i den formelle klageadgang, idet kla-geinstansen kan ændre en kommunal afgørelse, eller eventuelt hjemvisesagen til fornyet behandling i kommunen, hvis sagen ikke er behandlet kor-rekt. Dette kunne fx være tilfældet, hvis en afgørelse er truffet i strid med dendokumentation, der ligger i sagen.Lægeerklæringer indgår som dokumentation i sagen, og hvis borgeren me-ner, at afgørelsen fx er baseret på en forkert afvejning af dokumentationen isagen, er der således mulighed for at klage over afgørelsen til Beskæftigel-sesankenævnet.Sagsbehandleren kan ikke tilsidesætte en lægeerklæring, der alene indehol-der en beskrivelse af borgerens helbredsmæssige forhold. Afhængig af for-holdene i den enkelte sag, kan sagsbehandleren dog tillægge en lægeerklæ-ring større eller mindre betydning i den samlede vurdering af, om betingel-serne for tilkendelse af førtidspension er til stede. Sagsbehandleren skal isådanne tilfælde redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring,som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder, at nedsættelse af arbejds-evnen kan begrunde tilkendelse af førtidspension.Som nævnt på samrådet den 29. november 2011, vil beskæftigelsesministe-ren og jeg afvente resultatet af Ankestyrelsens næste undersøgelse af læ-gekonsulenternes arbejde, før der tages stilling til, om der er behov for yder-ligere initiativer til sikring af borgernes retssikkerhed.