Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del
Offentligt
1048864_0001.png
1048864_0002.png
1048864_0003.png
1048864_0004.png
1048864_0005.png
1048864_0006.png
1048864_0007.png
Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål D

Vil ministeren redegøre for årsagerne til den fortsatte stigning i antallet af ud-sættelser, og herunder hvilke initiativer han vil tage for at hjælpe de mangemennesker, der udsættes af deres boliger?

Svar:

Jeg vil starte med en glædelig nyhed. Den nyeste statistik fra Domstolsstyrel-sen viser, at antallet af lejere, som bliver sat ud, faktisk er faldet en smule. Iførste halvdel af 2011 var der cirka 2 procent færre udsættelser end der var iførste halvdel af 2010.
Det betyder ikke, at problemet er løst. Siden 2002 er antallet af udsættelsersteget år for år, og ligger nu på et alt for højt niveau. Der er alt for mange leje-re, der mister grebet om deres økonomi og bliver sat ud.
Desuden må vi ikke overfortolke det lille fald, som er sket i første halvår af2011. Vi kanikkekonkludere, at kurven er knækket. Der har også tidligereværet enkelte halvår med fald i antallet af udsættelser.
Man kan spørge, hvorfor vi i perioden fra 2002 til 2010 har oplevet mere enden fordobling af antallet af lejere, der bliver sat ud.
Lav indkomst og fattigdom spiller helt sikkert en rolle. Den stigende arbejds-løshed er en anden forklaring på de seneste års stigning i antallet af udsættel-ser. Og derfor er regeringens beskæftigelsesfremmende initiativer og bestræ-belser påogsåat få desvagesteunge i uddannelse vigtige elementer i be-stræbelserne på at undgå udsættelser.
Jeg tror imidlertid også, at vi bliver nødt til at erkende, at der findes flere for-klaringer på, at lejere i nogle tilfælde kommer i huslejerestance og ender medat miste deres bolig. Udsættelsereret komplekst problem.
2I 2008 gennemførte SFI for det daværende Socialministerium en undersøgel-se, som viste, at årsagen til udsættelser skal findes i en kombination af lavindkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld og at en stor del af indkomsten bru-ges på husleje.
Dertil kommer tab af job, psykiske lidelser, misbrugsproblemer, ændringer affamiliemæssige forhold og endelig manglende evne til at styre sin private øko-nomi.
At problemet med udsættelser er komplekst, betyder også, at der ikke findesen simpel løsning. Tværtimod skal der sættes ind på mange fronter for at fånedbragt antallet af udsættelser.
En udsættelse af boligen har meget store menneskelige omkostninger, hvorforisær udsættelser af børnefamilier bør undgås.
Der er allerede igangsat flere forskellige indsatser, men tydeligvis uden at deter lykkedes at vende udviklingen i antallet af udsættelser.
Noget af det, jeg tror, vil kunne hjælpe udsættelsestruede lejere, er den per-sonlige og opsøgende rådgivning, der blev igangsat tidligere i år. Af satspuljenfor 2012 er der afsat yderligere 40 mio. kr. over 4 år til igangsættelse af endnuflere forsøg.
Jeg er overbevist om, at vi kan opnå resultater med disse forsøg. Udsættel-sestruede lejere kan være svære at få kontakt til. Tingene kan være voksetlejeren over hovedet, og her kan en rådgiver, der står og tilbyder sin hjælp,være det, som lejeren har brug for. Rådgiveren kan hjælpe med at rydde op itingene og skabe en overskuelig hverdag.
Rådgiverens vigtigste opgave er naturligvis at understrege vigtigheden af, athuslejen betales før noget andet. Derudover vil rådgiveren kunne hjælpe medat checke, om lejeren får den boligstøtte, lejeren er berettiget til. Har lejerengæld, kan der være behov for at se på, om der ikke er mulighed for eventueltat aftale en lempeligere afvikling af denne, end den aftalte.
3Rådgivning løser imidlertid ikke alle problemer. Der er nogle grupper her i lan-det, som ikke har meget at gøre godt med, og hvor det kan være svært at fåpengene til at række til det hele. Derfor har regeringen i det netop fremsatteforslag til ny finanslov lagt op til, at ”fattigdomsydelserne” afskaffes.
Vi ved fra SFI-rapporten fra 2008, at lejere, der er sat ud af deres bolig, har envæsentlig lavere disponibel indkomst end lejere generelt, og at lav indkomstøger risikoen for at blive sat ud af boligen. En afskaffelse af fattigdomsydel-serne vil ikke løse alle problemer, men vil være et skridt på vejen.
I Københavns Kommune gør man et stort arbejde for at nedbringe antallet aflejere, der sættes ud af boligen, fordi huslejen ikke er betalt. Spørgsmålet tilbeskæftigelsesministeren, om hvorvidt sanktionering i kontanthjælpen øgerrisikoen for, at en lejer sættes ud af boligen, udspringer netop af dette arbejde,idet man i kommunen mener at have konstateret, at der kan være en sådansammenhæng. Som beskæftigelsesministeren netop har været inde på, er deten problemstilling, man vil se på.
Selv om vi med rådgivning kan nå et stykke ad vejen, mener jeg, at vi endnuen gang må overveje, om der ikke kan findes en mulighed for at sikre husleje-betalingen.
Kommunerne har allerede i dag i forhold til kontanthjælpsmodtagere og andregrupper på overførselsindkomst mulighed for i visse tilfælde at træffe afgørel-se om administration, således at kommunen sørger for, at huslejen betales. Iandre tilfælde indgår kommunen en frivillig aftale med borgeren om kommu-nens administration af huslejebetalingen.
Det er imidlertid ikke kun borgere på overførselsindkomster, der sættes ud afboligen. Knap 40 pct. af udsatte lejere er lønmodtagere. Som et forsøg på atfinde en løsning, som kan omfatte såvel lønmodtagere som andre grupper,ved jeg, at den tidligere regering overvejede at fremme anvendelsen af PBSeller Nets, som det nu hedder, til overførsel af huslejen. I dette arbejde stødteman imidlertid på forskellige knaster, bl.a. at ikke alle borgere kan få en nem-konto eller få etableret mulighed for at anvende Nets. Herudover er det et pro-blem, at huslejebetalingen typisk først skal ske nogle dage efter, at indkom-sten er udbetalt til borgeren.
4I dag har lejeren 3 dage, inden for hvilke rettidig betaling af husleje kan ske.Disse 3 dage medvirker imidlertid til, at der går et antal dage fra indkomstengår ind på kontoen til huslejen skal betales. Nogle lejere når desværre at bru-ge så mange penge, at huslejen ikke altid kan betales. For at mindske risikoenfor det, kunne man overveje at ændre rettidig betaling af husleje fra den 4. imåneden til den 1.
Jeg har umiddelbart svært ved at se, at der kan være særligt tungtvejendegrunde til at afvise et sådant forslag, men det er naturligvis noget, som grun-digt skal overvejes.
Så er der børnefamilierne. I de udsættelsessager, hvor der er børn i husstan-den, inddrages kommunerne altid. Modtager kommunen underretning om, aten børnefamilie er i risiko for at blive sat ud af boligen, kan jeg kun endnu engang opfordre kommunerne til at være sig deres ansvar bevidst. Mange afdisse sager kan finde en løsning, og det er nødvendigt, at kommunerne gør enindsats for at afværge udsættelser af børnefamilier.
Udgangspunktet for hjælpen skal være, at familien bliver i deres bolig. Bor enfamilie for dyrt, må det imidlertid være muligt for kommunen med de redska-ber, den har til rådighed, at hjælpe med at skaffe en billigere bolig.
SFI er i gang med en ny forskningsmæssig undersøgelse, som blandt andetskal give en vurdering af effekten af de initiativer, der hidtil er blevet gennem-ført for at forebygge udsættelse af lejere. Den nye SFI-undersøgelse skal og-så give ny viden om en række andre forhold, for eksempel om udsatte lejerehar haft adgang til rådgivning om håndtering af privatøkonomi. Der bliver ogsåen belysning af den effekt, som 450 timers reglen, starthjælpen og kontant-hjælpsloftet har haft på antallet af udsættelser.
Undersøgelsen skal vise, hvor længe lejere, der indledes fogedsag mod, harboet i lejligheden. Og skal den vise, hvor ofte boligerne er blevet anvist afkommunen. Endelig skal undersøgelsen kortlægge udsatte lejeres indkomst-forhold og samlede økonomiske situation både før og efter fogedsagen.
Den nye SFI-undersøgelse, som vi har resultaterne fra inden sommeren 2012,kommer til at give os en mere sikker viden om de faktorer, der ligger bag stig-
5ningen i antallet af lejere, der bliver sat ud. Det er mit håb og min forventning,at vi dermed får et meget bedre udgangspunkt for at overveje yderligere initia-tiver.
6

Samrådsspørgsmål E

Vil ministeren sikre, at kommunerne får mulighed for og ret til at hjælpe med atbetale husleje til personer, der er i fare for at blive udsat af deres bolig?

Svar:

Dernæst spørges der, om jeg vil sikre, at kommunerne får mulighed for og rettil at hjælpe med at betale husleje til personer, der er i fare for at blive udsat afderes bolig.
Reglerne om økonomisk støtte til betaling af husleje findes bl.a. i lov om indi-viduel boligstøtte og i reglerne om hjælp i særlige tilfælde i lov om aktiv social-politik.
Disse regler hører under social- og integrationsministeren, som har oplyst føl-gende:
”Kommunerne har muligheder for at hjælpe med at undgå udsættelser.
Efter bestemmelserne om hjælp i særlige tilfælde i aktivloven, kan der ydeshjælp til enkeltudgifter, fx til en huslejerestance, hvis betaling af udgiften erhelt afgørende for familiens livsførelse - som en udsættelsestrussel må sigesat være.
Desuden kan der søges boligstøtte, hvilket kommunerne bør være opmærk-somme på at vejlede om, da den tidligere SFI rapport om udsættelser viste, aten del udsættelsestruede slet ikke havde søgt boligstøtte.
Den tidligere regering gennemførte nogle initiativer – herunder også initiativerder skulle hjælpe borgere, der bliver nødt til at flytte, til at få en anden bolig.
Som led i initiativerne for at forhindre udsættelser blev bl.a. reglerne om bolig-støtte ændret pr. 1. juni 2009.
Ændringerne betyder, at kommunalbestyrelsen ikke længere kan afslå lån tilbetaling af beboerindskud til udsættelsestruede lejere – uanset at ansøgerenikke har afviklet forfalden gæld på et tidligere modtaget beboerindskudslån.
7Ved samme lovændring blev kommunernes mulighed for at yde flyttehjælpefter reglerne i lov om aktiv socialpolitik udvidet, således at der herefter kanydes flyttehjælp ved flytning til en billigere bolig.
Formålet med denne ændring var at forbedre udsættelsestruede lejeres mu-ligheder for at flytte til en billigere bolig, og dermed reducere risikoen for enudsættelse.
Udover mulighederne for at yde direkte økonomisk støtte er der iværksat enrække yderligere initiativer på Social- og Integrationsministeriets område medhenblik på at forhindre udsættelser.
Det drejer sig om:En fremrykket pligt for kommunerne til at vurdere behovet for hjælp iudsættelsessager med bl.a. børnefamilierEn pligt for kommunerne til at overveje administration af pensionen vedgentagen misligholdelse af huslejebetalingen
Med de nugældende regler har kommunerne således både mulighed for og rettil at yde økonomisk støtte til udsættelsestruede lejere i en række situationer.”