BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om, hvor store offentlige udgifter der følger af arbejdsskader (ulykker og lidelser), som har medført nedsat erhvervsevne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 431 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraJørgen Arbo Bæhr (El).Spørgsmål nr. 431:

”Kan ministeren oplyse, hvor store offentlige udgifter der følger af arbejdsskader(ulykker og lidelser), som har medført nedsat erhvervsevne? I benægtende fald øn-skes oplyst, hvilke data mangler der for at kunne beregne udgifterne?”Endeligt svar:

Jeg har fra Arbejdsskadestyrelsen fået følgende oplysninger:”I figuren nedenfor ses de direkte udgifter til méngodtgørelse og erstatning for tabaf erhvervsevne fordelt på skadeåret. De direkte udgifter ligger således omkring 3,2til 3,6 mia. kr. pr. skadesår (2011 priser).Det skal bemærkes, at for så vidt angår udgifter til erstatning for tab af erhvervsev-ne er der tale om udbetalte kapitalerstatninger og hensættelser til løbende erstatnin-ger. Der er således tale om de samlede udgifter til erstatning for tab af erhvervsev-ne frem til tilskadekomnes pensionsalder.Figur

Arbejdsskadestyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om de indirekte offentli-ge udgifter, som skyldes, at personer har nedsat erhvervsevne, fordi de er kommettil skade på arbejdet.Det vurderes derfor ikke at være muligt ud fra objektive datasæt at give et klartsvar på, hvilke offentlige udgifter der må siges, at skyldes arbejdsskaden, og hvilkeudgifter, der skyldes andre faktorer eller et samspil af disse. Det kan dog oplyses,at SFI i maj 2012 skønsmæssigt har opgjort de samfundsøkonomiske omkostningeraf arbejdsskader til 4 pct. af BNP, svarende til ca. 55 mia. kr. SFI understreger dog,at omkostningerne er meget vanskelige at beregne, og at det statistiske grundlag erusikkert.”Jeg kan henholde mig til det oplyste.