Det første punkt, jeg vil fremhæve, drejer sig faktisk om 2 for-skellige sager, nemlig forslaget til den såkaldte Monti II-forordning og forslaget til direktiv om bedre håndhævelse af ud-stationeringsdirektivet.Det er 2 forslag, som berører helt centrale og fundamentale pro-blemstillinger for regeringen, og også meget aktuelle problem-stillinger:Hvis man følger med i aviserne for tiden, så vil man således kun-ne se helt konkrete resultater af regeringens styrkede kamp modsocial dumping. Fx var der i går en omtale af en fælles aktionmellem SKAT, Arbejdstilsynet og politiet mod et byggeri vedhotel d’Angleterre, hvor der blev fundet en del uregelmæssighe-der.På samme måde som forslaget til håndhævelsesdirektiv skal styr-ke den sociale dimension af det indre marked, så er regeringenogså meget optaget af, at vi i den nationale politik bekæmper so-cial dumping som en del af bestræbelserne på at skabe beskæfti-gelse og vækst.

De ting hænger sammen, for når vi taler om at forbedre konkur-rencen, må vi også sikre os, at konkurrence sker på lige vilkår.EU's indre marked skaber konkurrence, men det indebærer også– som aktionen ved d’Angleterre er et eksempel på – snyd medreglerne, ligesom der er utallige eksempler på dårlige løn- og ar-bejdsvilkår blandt udstationerede arbejdstagere. Det er aldelesuacceptabelt, og derfor er vi selvfølgelig fra regeringens side po-sitive over for intentionen med forslaget til at sikre bedre hånd-hævelse af udstationeringsdirektivet.I vores kamp mod social dumping spiller arbejdsmarkedets parteren stor rolle, og derfor lægger vi også vægt på, at håndhævelses-direktivet skal give arbejdsmarkedets parter nogle redskaber, ogdet skal respektere den danske model.En del af den danske model er jo retten til konflikt, og det bringermig til forslaget til Monti II, for hvor vi er positive over for in-tentionen i forslaget til håndhævelsesdirektiv, så er vi særdelesskeptiske over for forslaget til Monti II.Vi har tidligere haft lejlighed til at diskutere sagen i Folketinget,bl.a. ved en forespørgselsdebat den 18. april, og vi er jo alle eni-ge om at vende os mod tiltag, der er i strid med konfliktretten.Vedrørende det konkrete forslag mener vi ikke, at Kommissionenhar redegjort tilstrækkeligt for, hvorfor forslaget vurderes at værei overensstemmelse med nærhedsprincippet.Og det er vi alle her enige om, for I – altså Folketinget – har be-nyttet jer af muligheden for i henhold til protokollen om nær-hedsprincippet at sende en begrundet udtalelse om, hvorfor for-slaget ikke opfylder nærhedsprincippet. Da mere end en tredjedelaf de nationale parlamenter har gjort det samme, er der for førstegang uddelt et såkaldt ”gult kort” i henhold til protokollen omnærhedsprincippet.Eftersom inddragelse af nationale parlamenter og overholdelsenærhedsprincippet var danske hovedprioriteter under forhandlin-gerne om Lissabon-traktaten, er det meget tilfredsstillende at se

de nationale parlamenter bruge den nye mulighed for at give etgult kort.Et gult kort betyder, at Kommissionen nu er tvunget til at kommemed en bedre forklaring, medmindre den vælger at trække for-slaget. Det er vi selvfølgelig tilfredse med fra regeringens side.Bolden ligger hos Kommissionen, og hvornår de er færdige medderes overvejelser, er vi ikke bekendt med. Der er jo ikke fortil-fælde, Kommissionen kan læne sig op ad.På rådsmødet forventer jeg en kort orientering fra Kommissionenom, at Kommissionen er gået i gang med deres overvejelser ihenhold til protokollen om nærhedsprincippet.I forhold til Rådet betyder det, at forhandlingerne skal sættes påstand by. Men i praksis gør det ikke nogen forskel, for på grundaf den betydelige skepsis over for forslaget, har det danske for-mandskab ikke fundet det umagen værd at forsøge at indlede rea-litetsforhandlinger om forslaget.Formandskabet har derfor koncentreret sig om forslaget til hånd-hævelsesdirektiv. Selvom forslaget fra Kommissionens side erset som en samlet pakke sammen med Monti II, så hænger for-slagene ikke juridisk sammen. Så derfor har vi arbejdet videremed håndhævelsesdirektivet, og det vil der blive gjort uansetMonti II’s skæbne.Forslaget er sat på Rådets dagsorden som fremskridtsrapport. Daforslaget først blev fremsat d. 21. marts, har der været begrænsettid til at behandle det, men der er blevet lagt nogle spor for detvidere arbejde. De indledende drøftelser har også vist, at der pånogle punkter er nogle meningsforskelle i Rådet, som kræverforhandlinger på et politisk niveau, som tiden ikke er moden tilendnu, hvor Rådet ikke er klar over, i hvilken retning Europa-Parlamentet bevæger sig.Som jeg allerede har nævnt, så spiller parterne en afgørende rollei kampen mod social dumping på grund af den arbejdsfordeling,

vi har i den danske model. Og det har selvfølgelig betydning forden holdning, regeringen har til de enkelte elementer i forslaget.Hvis vi fx tager forslaget om solidarisk ansvar, så er vi jo inde ikernen af det, som parterne er ansvarlige for, nemlig lønforhold.Her vil regeringen arbejde for det, som parterne vil, og LO ogDA diskuterer for tiden den problemstilling.Det er nok det vanskeligste spørgsmål i Rådet, hvor en rækkelande er skeptiske over for Kommissionens forslag, mens andrestøtter det eller ligefrem ønsker at gå videre end foreslået afKommissionen.En andet større udestående er spørgsmålet om tilladte kontrolfor-anstaltninger. Det er fx foranstaltninger som det danske RUT-register.Fra regeringens side finder vi det afgørende, at man som med-lemsland kan indføre de nødvendige kontrolforanstaltninger, somvi fx har gjort med RUT. Og vi kan jo få behov for at justereRUT eller indføre andre foranstaltninger. Derfor er vi imod en”lukket” liste som foreslået af Kommissionen. Vi synes, at detmå være tilstrækkeligt, at indførelse af kontrolforanstaltningerskal overholde EU-retten.Der er en række lande, der støtter Kommissionens forslag, mensandre er på linje med vores holdning.De to ting, jeg har nævnt – solidarisk ansvar og kontrolforan-staltninger – er for mig at se de største knaster i forhandlingerne.Herudover vil jeg gerne fremhæve, at for den danske regering erkampen mod fiktive virksomheder måske det vigtigste element iforslaget. Det er noget, vi har meget fokus på i det aktuelle arbej-de. Vi skal arbejde hen imod, at virksomheder i RUT er reeltetablerede i det påståede hjemland, og i tilfælde af tvivl, fx hvisfagbevægelsen får en begrundet mistanke, når de er i kontaktmed en udenlandsk virksomhed, skal vi hurtigt kunne få en afkla-ring i samarbejde med hjemlandets myndigheder.

For os er der derfor en nær sammenhæng mellem forslaget til ar-tikel 3 om kampen mod omgåelse og forslaget til artikel 6 og 7,der vedrører administrativt samarbejde. Som led i det administra-tive samarbejde kan man således få svar på spørgsmål fra andrelandes myndigheder, og ved spørgsmål angående reel etableringkan man anvende en hasteprocedure.I Rådet er der visse meningsforskellige vedr. forslaget til artikel3, men et overvejende flertal støtter grundprincippet i Kommissi-onens forslag, dvs. en vejledende liste af kriterier, der skal an-vendes i vurderingen af, om en virksomheder er reelt etableret iet andet land og om en person lever op til betingelserne for udsta-tionering.Forslaget om bedre administrativt samarbejde er et element, somalle lande ser en merværdi i.Endelig vil jeg fremhæve, at Danmark ikke bruger administrativebøder af den slags, som forslaget omhandler. Men ligesom vigerne vi have hjælp til at imødegå social dumping, vil vi selvføl-gelig også gerne hjælpe andre lande.[Forslaget om inddrivelse af administrative bøder rejser dog nog-le særlige juridiske problemstillinger, som skal afklares, indender indledes egentlige forhandlinger om dette.]

Dagsordenspunkt 4) EMF-direktivet

Det næste punkt, jeg vil orientere om, er det såkaldte EMF-direktiv.Det har i forhandlingerne været afgørende for Danmark – og fordet danske formandskabs tilgang – at undtagelserne ikke betyderen lavere beskyttelse af medarbejderne, men at grænseværdiernei visse tilfælde kan overskrides, hvis arbejdsgiveren vel at mærkekan bevise, at medarbejderne er beskyttet mod helbredsrisici.Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er en meget teknisk sag, hvorvi genforhandler det oprindelige EMF-direktiv fra 2004.

Det oprindelige 2004-direktiv havde en implementeringsfrist iapril i år.Under det danske EU-formandskab har vi vedtaget en forlængel-se af implementeringsfristen for 2004-direktivet – til den 30. ok-tober 2013.Den forlængede implementeringsfrist sikrer, at vi får gennemar-bejdet forslaget ordentligt.Som jeg også tidligere har oplyst, har vi fra dansk side arbejdetfor at sikre det overordnede mål om et sikkert og sundt arbejds-miljø – samt at der er proportionalitet mellem de krav, der stillestil virksomhederne, og de sundhedsrisici, der er.[DK har arbejdet med de tekniske bilag]

Efter ønske fra de andre medlemslande har det danske formand-skab prioriteret de komplicerede drøftelser af direktivets tekniskebilag.Vi er nået langt med disse drøftelser, som har været svære, menogså nødvendige, for at kunne få en fælles afklaring af forslagetsrækkevidde og konsekvenser.De tekniske bilag er således afgørende for at forstå behovet forog rækkevidden af direktivets undtagelsesbestemmelser.Direktivets bilag har nu fået et indhold, der i sidste ende må kun-ne forventes støttet af et (stort) flertal af landene.[Hvor langt er formandskabet nået?]

Det er et stort ønske fra de andre medlemslande, at Danmarklykkes med en klar skitse til et kompromis vedr. de tekniske bilagog undtagelsesbestemmelserne – og det er vi i alt væsentlighednået i mål med, og på en måde, der flugter med de danske ønskertil en nødvendig beskyttelse af arbejdstagerne.På rådsmødet den 21. juni skal Rådet vedtage en fremskridtsrap-port, som vil gengive de foreløbige resultater af forhandlingerne.[Hvad udestår?]

Samlet set tegner der sig konturerne af et samlet muligt forslag,men der udestår stadig dele af direktivet til forhandling: Det dre-jer sig blandt andet om krav til arbejdspladsvurderinger, hel-bredskontrol og såkaldte delegerede retsakter.Det vil sige, at de forskellige del-elementer skal forhandles fær-dig og derpå samles til et endeligt kompromisforslag, som Rådetskal tage stilling til i samlet form.Selvom implementeringsfristen er forlænget skal der stadig opnåsenighed med Europa-Parlamentet i løbet af det kommende år.Det cypriotiske formandskab skal færdigforhandle direktivet ogpåbegynde forhandling med Parlamentet.

Dagsordenspunkt 6) Implementering af EU2020-strategien

Nu har Kommissionen udsendt en analyse af de enkelte landesøkonomiske situation og et samlet billede af EU. På den bag-grund har de givet en række anbefalinger til, hvad hvert enkeltland bør gøre – både på kort og på lidt længere sigt – det er desåkaldte landespecifikke anbefalinger.De landespecifikke anbefalinger er en del af Europa 2020-strategien. Det er anbefalinger til, hvordan vi omsætter de over-ordnede mål i strategien til praksis gennem konkrete initiativer.Kommissionen har fremlagt forslag til landespecifikke henstil-linger til alle 27 EU-lande. Jeg vil fokusere på de henstillinger tilDanmark, der vedrører beskæftigelsesretningslinjerne, og somskal vedtages af EPSCO.[Det Europæiske Råd skal godkende de landespecifikke henstil-linger på mødet den 28.-29. juni.]Henstillingerne til Danmark ligger i forlængelse af de henstillin-ger, som Danmark fik i 2011.Danmark anbefales at:Tage yderligere skridt til at forbedre det langsigtede ar-bejdsudbud gennem reformer af førtidspension, målretningaf fleksjob til personer med lav arbejdsevne samt ved atforbedre indvandreres ”erhvervsevner” (employability)Gennemføre de allerede udmeldte tiltag vedrørende enøget omkostningseffektivitet i uddannelsessystemet, mind-ske frafald særligt i erhvervsuddannelser og øge antallet afpraktikpladser.Kommissionens forslag til henstillinger peger for Danmarks ved-kommende på udfordringer, som regeringen allerede har fokuspå.[Arbejdsudbud]

Det er således meget væsentligt for regeringen at øge beskæfti-gelsen og arbejdsudbuddet.For at opfylde målene i regeringsgrundlaget skal der fremlæggesforslag til yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet medyderligere 60.000 personer.Reformerne omfatter, som bekendt, blandt andet en fuldt finan-sieret skattereform, der sænker skatten på arbejde markant.[De reformer ventes at øge arbejdsudbuddet svarende til hen-holdsvis 7.000 og ca. 20.000 personer frem mod 2020.]Hertil kommer reformer af fleksjob og førtidspension, aktivering,kontanthjælp. Sigtet er at øge arbejdsudbuddet med samlet28.000 personer frem mod 2020.For så vidt angår henstillingen om indvandrernes beskæftigelses,så må vi erkende at også deres – ellers stigende – frekvens erblevet brudt af krisen. Det gælder især for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den styrkede indsats for at få de ledige i job ogde planlagte reformer vil dog også være til gavn for særligt udsat-te og for indvandrere.[Uddannelse]

Regeringen er enig, når Kommissionen udpeger uddannelse somet område, der er afgørende for fremtidens vækst og velstand iDanmark.Flere af de planlagte reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, skalindeholde elementer af uddannelse.I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 blev der også indgå-et en aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i2012. Med den er der skabt en ramme for at etablere 10.400 eks-tra praktikpladsaftaler i forhold til det fastlagte niveau i 2009.]Desuden arbejdes der systematisk med reduktion af frafald på deenkelte uddannelsesinstitutioner.

Med Aftale om finansloven for 2012 er der taget en række nyeinitiativer for at forbedre kvaliteten på uddannelsesområdet, sær-ligt i forhold til folkeskolen, erhvervsuddannelserne og på degymnasiale uddannelser.Til efteråret 2012 kommer regeringen med sit udspil til en reformaf folkeskolen. Udspillet vil have fokus på prioritering af res-sourcer, der først og fremmest gavner elevernes indlæring og fag-lighed. Der vil være et særligt fokus på at løfte elevernes niveau idansk og matematik, fordi de fag er forudsætningen for, at ele-verne klarer sig godt i skolens øvrige fag.[Beskæftigelsespakken]

Kommissionen præsenterede i Horsens (uformelle ministermøde)en beskæftigelsespakke under overskriften ”Mod et jobrigt op-sving”.Pakken fokuserer på tre hovedområder, nemlig 1) Støtte til job-skabelse, 2) Genopretning af arbejdsmarkedernes dynamik og 3)En styrkelse af styringen af EU2020-strategien på beskæftigel-sesområdet.Øget fokus på job- og vækstdagsordenen er på linje med det dan-ske EU-formandskabs ønsker.Regeringen synes det er positivt, at Kommissionen har lagt enpakke frem. Vi ser frem til at drøfte de konkrete forslag, i taktmed at de lægges frem. På rådsmødet 21. juni kan landene ind-ledningsvis signalere til Kommissionen hvilke dele, de mener erde vigtigste.Pakken lægger ikke op til at flytte kompetence. Det er medlems-landenes opgave og ansvar at omsætte pakkens elementer til reel-le tiltag. Det rykkes der ikke ved.***

Indledning

Dagsordenspunkt 1) Udstationering

Dagsordenspunkt 4) EMF-direktivet

Dagsordenspunkt 6) Implementering af EU2020-strategien