Det er vigtige og gode spørgsmål at drøfte, hvordan ledi-ge kommer i job.Lige nu er der ca. 50.000 kontanthjælpsmodtagere under30 år. Ni ud af ti af de unge kontanthjælpsmodtagere harikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddan-nelse. Det har store omkostninger for den enkelte unge ogfor samfundsøkonomien. Det er en kæmpe udfordring,som viskalløse.Der er en klar sammenhæng mellem en persons risiko forat ende på offentlig forsørgelse og den enkeltes uddannel-sesbaggrund.Uddannelse er vejen ind på arbejdsmarkedet. Og uddan-nelse er vejen til at kunne træffe frie valg i sit liv.Et af hovedformålene med en kommende kontanthjælps-reform må være at forhindre, at de unge uden erhvervs-kompetencegivende uddannelse overhovedet kommer indi kontanthjælpssystemet. De skal i uddannelse.De unge er selvfølgelig ikke ens. Der er unge, der skal di-rekte i gang med en uddannelse. Andre unge har faglige,

psykiske, sociale eller helbredsmæssige problemer og harderfor brug for længerevarende støtte og hjælp for at bliveuddannelsesparate. Jeg regner med, at det er nogle af dis-se unge der i spørgsmålet omtales som ”svage”.Mit udgangspunkt er, at vi skal som samfundikkeskalfastholde unge mennesker på sidelinjen med en etiket derstår ”svag” på. I stedet skal vi tro på, at alle unge i Dan-mark, har potentialet til at få en uddannelse og varetage etjob.Uanset den unges tidligere erfaringer, faglige kvalifikati-oner og motivation, skal den unge derfor mødes af kravom og hjælp til at tage en uddannelse.Mere sårbare unge uden et uddannelsesunderstøttendenetværk og hvor uddannelse ikke er en naturlig– skal havehjælp til at få fodfæste på uddannelsesvejen.Unge mennesker i Danmark skal uddanne sig og få kom-petencer, der sikrer dem en stærk tilknytning til arbejds-markedet. Det er den eneste vej frem.[Jeg vil tillade mig nu at gå til spørgsmål AM (Dettespørgsmål umiddelbart hænger sammen med det foregåen-de)]

[Samrådsspørgsmål AM

Hvad er ministerens holdning til straksaktivering, som den findes i Københavnog Aalborg?]

Jeg går ud fra, at der tænkes på den nytteaktivering, somman bruger i fx Aalborg. Uden at komme ind på, hvordanman har organiseret aktiveringen i Aalborg og Køben-havn, så er nytteaktivering grundlæggende en god idé, derbetyder, at de unge i den periode de er på kontanthjælpoplever at gøre nytte for deres lokalsamfund.

Jeg synes det giver god mening, at vi siger til de unge dermøder op i jobcentret og beder om kontanthjælp, at de harret til en ydelse – men, at vi som samfund også forventer,at de er aktive og bruger deres tid på at gøre sig klar til atkomme i uddannelse og job.Her kan nytteaktivering være rigtig godt for en del af deunge. For de får noget at stå op til om morgenen, kommeri gang med at lave noget nyttigt for deres lokalsamfundog vænner sig til et aktivt liv– frem for et passivt liv påoffentlig forsørgelse. Alle unge skal mærke, at der er brugfor dem.[

Samrådsspørgsmål AK

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at øge kommunernes incitament til at fåarbejdsløse hurtigere i arbejde?]

Som beskæftigelsesminister er det min klare forventning,at man rundt omkring i beskæftigelsessystemet hver dagarbejder stenhårdt for at hjælpe såvel arbejdsløse, arbejds-skadede, sygdomsramte og andre borgere der er på kantenaf arbejdsmarkedet, til så hurtigt som muligt at få derestilknytning til arbejdsmarkedet tilbage. Denne forventninggælder uafhængigt af refusionssystemer og andre meka-nismer.Vi må også være klar over, at kommunernes forudsætnin-ger er vidt forskellige. Nogle kommuner, har en stor ar-bejdsplads, der er dominerende i kommunen, andre kom-muner har mange små virksomheder. På samme måde erder stor forskel på uddannelsessammensætningen frakommune til kommune. Så for nogle kommuner krævesder rigtigt meget for at få de ledige i arbejde, i andrekommuner er opgaven ikke lige så svær.Når det er sagt, så er der allerede i dag god økonomi forkommunerne i at få ledige i arbejde.

En kommune der får en kontanthjælpsmodtager i arbejdetjener penge at, den ikke længere skal betale en del afydelsen, den skal ikke betale for omkostningerne ved ak-tive tilbud, og alt efter hvilket job den ledige får, kommerder ekstra kroner ind i kommuneskat.Men jeg mener bestemt ikke at refusionssystemet er per-fekt, der er for mange eksempler på kassetænkning ogmanglende fokus på borgerens behov. Derfor vil jeg æn-dre refusionssystemet, sådan, at der kommer mere vægtpå resultater frem for efterlevelse af proceskrav. Borger-nes behov – og ikke refusionssatser – skal være omdrej-ningspunktet for indsatsen.

[Samrådsspørgsmål AL

Vil ministeren anerkende, at en afskaffelse af den statslige refusion til kommunernevil øge kommunernes økonomiske incitament til at få arbejdsløse i arbejde?]

Nej, det vil jeg ikke.Jeg vil slå fast at det er en fælles opgave at få ledige i ar-bejde. Det er en opgave, som er delt i mellem staten ogkommunen. Sådan må det være.Og en kommune skal ikke alene bære den økonomiske ri-siko for, at en stor virksomhed i kommunen lukker. Tænkpå Lindø – skal Kerteminde Kommune bære omkostnin-gerne alene? Eller skal fællesskabet hjælpe til?Den yderste konsekvens af forslaget vil være, at en kom-mune, der ikke kan få sine borgere i job, må gå fallit. Deter naturligvis urimeligt og uhensigtsmæssigt. Derfor dæk-ker staten kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivetilbud. Det sker ved, at kommunerne får refunderet en delaf udgifterne direkte (refusion), mens resten fordeles viabloktilskudet. Den enkelte kommune bliver ikke fuldtkompenseret, men det gør kommunerne under ét.

Det giver et balanceret system. Hvor den enkelte kommu-ne umiddelbart har en gevinst ved at få ledige i arbejde(da refusionen kun delvist dækker udgifterne), menskommunerne under ét er forsikret mod konjunkturbevæ-gelser: I perioder med høj ledighed har staten således sto-re udgifter til refusion og bloktilskud - og omvendt i peri-oder med lav ledighed.

[Svar på spørgsmål AJ

[Samrådsspørgsmål AM

Samrådsspørgsmål AK

[Samrådsspørgsmål AL