Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del
Offentligt
1131558_0001.png
1131558_0002.png
1131558_0003.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. maj 2012 stillet følgende spørgsmål nr.324 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraPeter Juel Jensen (V).
6. juni 2012J.nr. 20120188611/2012-5176

Spørgsmål nr. 324:

”Idet henvises til artikel i Landbrugsavisen, 11.maj 2012, 2. Sektion, s. 2: ”25.000kr. i bøde for at rense en tagrende” bedes ministeren besvare følgendespørgsmål:Vil ministeren kommentere artiklen?Hvilken lov og hvilken paragraf er bonden dømt efter?Hvad er strafferammen for denne forseelse?Finder ministeren, at sanktionen er rimelig, taget i betragtning at det var chefenselv, der udførte arbejdet?Hvordan harmonerer forseelsen med bagatelgrænserne i ”Arbejdsmiljø2020”?Finder ministeren bødens størrelse rimelig?Finder ministeren bødens størrelse rimelig set i forhold til andre dele af retssy-stemet?”

Endeligt svar:

Jeg mener, at samfundet har en generel interesse i, at ingen kommer til skade veduforsvarligt erhvervsmæssigt arbejde – hverken ansatte eller selvstændige. Derforer jeg tilfreds med, at reglerne sikrer, at Arbejdstilsynet reagerer over for situatio-ner, hvor personer er i fare – også når det er den selvstændige.Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet om de konkrete oplysninger i sa-gen og om reglerne på området, og Arbejdstilsynet har oplyst følgende:”Arbejdstilsynet har indstillet til politiet, at der rejses tiltale imod den pågældendefor overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 1 jf. § 83 stk.1, jf. § 45, stk. 1 jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelseaf tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1 nr. 1, jf. §§ 4 og 9. Arbejdstilsynet har ikkeoplysninger fra politiet om, at sagen på nuværende tidspunkt skulle være afgjort.Strafferammen for overtrædelse af de nævnte bestemmelser er efter praksis 80.000kr. for selvstændige og virksomheder med under ti ansatte. Bøden for overtrædelseaf arbejdsmiljølovgivningen afhænger af de konkrete omstændigheder i hver enkel
overtrædelse. Den typiske bøde for overtrædelser af denne karakter, hvor der er fa-re for liv og helbred, er på 25.000 kr.Strafbestemmelserne i arbejdsmiljøloven er blevet ændret flere gange med henblikpå at hæve det generelle bødeniveau – senest i forbindelse med aftalen om 2020-arbejdsmiljøstrategien fra marts 2011. Et af formålene med at forhøje bødeniveauethar været at markere områdets strafværdighed og dermed understrege, at samfundetser med stor alvor på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Med det forhøje-de bødeniveau tilsigtes der en præventiv virkning, således at arbejdsgivere og an-dre, der har indflydelse på arbejdsmiljøet, får en klar motivation til at overholde ar-bejdsmiljølovgivningen.Arbejdsmiljøloven omfatter også arbejde, der udføres af arbejdsgiveren selv og afselvstændige, og det har ingen selvstændig betydning i forhold til den strafferetligevurdering, at det udelukkende er arbejdsgiver selv eller som her en selvstændig, derer udsat for fare.I den konkrete sag er det Arbejdstilsynets vurdering, at der var tale om arbejde aferhvervsmæssig karakter, bl.a. fordi arbejdet foregik på en erhvervsbygning. Det erendvidere Arbejdstilsynets vurdering, at der bestod en betydelig og overhængendefare for, at pågældende kunne styrte ned som følge af, at anvendelsen af frontlæsse-ren på den pågældende måde var uforsvarlig.Arbejdstilsynets indstilling til politiet om en bøde på 25.000 kr. bygger på domsto-lenes faste praksis ved almindelige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen i til-fælde, hvor der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred iform af risiko for nedstyrtning, som skal anses for en skærpende omstændighed.Der blev med 2020-arbejdsmiljøstrategien indført en bagatelgrænse for Arbejdstil-synets håndhævelse. Bagatelgrænsen er et udtryk for, at Arbejdstilsynet ikke giverpåbud om minimale overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Virksomheden fårsåledes kun påbud, hvis der er tale om væsentlige problemer.Bagatelgrænsen betyder, at Arbejdstilsynet – når Arbejdstilsynet konstaterer et ar-bejdsmiljøproblem i virksomheden – i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der er taleom et væsentligt problem eller om en bagatel. Det gør Arbejdstilsynet bl.a. ved atse på, hvor alvorligt problemet er, og hvor stor risiko der er for skade.Nedstyrtningsfare som i denne sag er ikke et område, der er omfattet af bagatel-grænsen.”Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
2
Jeg er af den opfattelse, at hvis Arbejdstilsynet ser, at nogen er i fare for at styrtened i forbindelse med deres arbejde, så skal der også falde en bøde, der kan mær-kes. Som nævnt har Folketinget flere gange de seneste 15 år via skærpelser afstrafbestemmelserne tilkendegivet, at vi som samfund ser med stor alvor på over-trædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
3