BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om kommentar til henvendelse fra BUPL vedr. regeringens forslag til fleksjobreform, til beskæftigelsesministeren

I regeringens udspil til en ny fleksjobordning er der lagt op til, at arbejdsgiverenbetaler ordinær løn inkl. pension for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommu-nen supplerer med et tilskud (flekstilskud), der udbetales direkte til den fleksjoban-satte og reguleres på baggrund af lønindtægten.I tilskuddet indgår 10 pct. til pension. Tankegangen bag de 10 pct. er, at de svarertil 2/3 af pensionsbidraget og dermed statens andel. Det svarer til ATP-reglernevedr. a-dagpenge og ledighedsydelse, hvor staten finansierer 2/3 af pensionsbidra-get og den enkelte 1/3. Det svarer ligeledes til den typiske regel i overenskomster-ne, hvor arbejdsgiveren betaler 2/3 af pensionsindbetalingen, mens den enkelte be-taler 1/3.Arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag til en overenskomstbaseret pensionsord-ning af lønudbetalingen, mens det er op til den enkelte selv at indbetale pension afflekstilskuddet.For så vidt angår de nævnte indkomsteksempler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen tagerde ganske rigtigt udgangspunkt i gennemsnitlige ordinære fuldtidslønninger fraDanmarks Statistik. Hvis den fleksjobansatte pædagog får en lavere løn end detgennemsnit, vil lønforskellen mellem den nuværende og den foreslåede ordningensåledes være mindre end angivet i typeeksemplet. Det har som udgangspunkt ikkebetydning for, hvad en fleksjobansat kan forventes at modtage i den nye ordning –givet antallet af timer, der aflønnes for – da udgangspunktet i den nye ordning er, atarbejdsgiveren aflønner med ordinær overenskomstmæssig timeløn.

I det omfang at en person får en lavere samlet indkomst i den nye ordning, end per-sonen ville have kunnet fået i den gamle ordning, vil det typisk også smitte af påpensionen. De afsatte 10 pct. indeholdt i tilskuddet skal som nævnt tilsvare ar-bejdsgiverens andel, dvs. i alt 15 pct. 15 pct. er højere end hvad der i dag gælder påpædagogområdet. På pædagogområdet ydes i dag et samlet pensionsbidrag på 13,4-15 pct.Med forslaget om en ny løn- og tilskudsmodel vil det i modsætning til i dag frem-over bedre kunne betale sig for virksomhederne at ansætte personer med en megetbegrænset arbejdsevne, da virksomhederne kun skal betale løn for de timer, perso-nen kan arbejde. På den måde bliver det mere attraktivt for virksomhederne at an-sætte mennesker i fleksjob, selvom det kun drejer sig om få timer om ugen. I dag erdet meget få af de fleksjobansatte, der arbejder mindre end 12 timer ugentligt. Så-ledes angiver én pct. af de fleksjobansatte, at de arbejder 10 timer eller derunder ien spørgeskemaundersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Discus i 2010. Det erforventningen, at der med den foreslåede fleksjobordningen vil blive oprettet fleks-job med relativt få timer.Vi kommer ikke uden om, at virksomhederne og arbejdsmarkedets parter skal væremed til at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til perso-ner med nedsat arbejdsevne uden offentlig indblanding og støtte.Det foreslås derfor, at en person først kan blive ansat i et fleksjob på sin hidtidigearbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), efter at arbejdsgiveren har forsøgt at fastholdepersonen på aftalte skånevilkår uden om det offentlige.Kravet om ansættelse på skånevilkår forud for et fastholdelsesfleksjob gælder dogikke, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og deter åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på et aftaleba-seret skånejob.De senere års erfaringer med virksomhedscentre viser i øvrigt, at nogle virksomhe-der gerne vil hjælpe de svageste ledige ind på arbejdsmarkedet gennem rigtigt ar-bejde – også i perioder med afmatning på arbejdsmarkedet. Det vil derfor være na-turligt at antage, at nogle arbejdsgivere er motiverede til at indgå i et arbejde, derhar som formål at øge den fleksjobansattes arbejdstid og bringe den ansatte nærme-re på et job på ordinære vilkår.Fuldt indfaset skønnes regeringens udspil til en reform af fleksjobordningen atmedføre mindreudgifter på ca. 2,2 mia. kr. Heraf skønnes mindreudgifterne somfølge af et lavere gennemsnitligt tilskud at bidrage med ca. 1,5 mia. kr. I gennem-snit er det et fald på ca. 30.500 kr. pr. fleksjobansat. Disse ca. 1,5 mia. kr. er bereg-net isoleret i forhold til ændringen i selve fleksjobmodellen, hvor den isolerede ef-fekt heraf samlet skønnes til et omtrent konstant antal fleksjobansatte.

Spørgsmål nr. 321:

Endeligt svar: