Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samrådom lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD,AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. april 2012(Det talte ord gælder)

Samrådsspørgsmål AD:

”Ministeren bedes give en definition af, hvad foreningsfriheddækker over i henhold til Bekendtgørelse af Lov om for-eningsfrihed på arbejdsmarkedet af 8. maj 2006, hvor derbl.a. i § 4 d står, at ”Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgi-ver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlem-merne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke atansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af enforening eller en bestemt forening, eller udelukkende at ind-gå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikkeer medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyl-dige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders in-terne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udeluk-kende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer,der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening."Hvilken opfattelse har ministeren af lovgivningen om for-eningsfrihed?"

Samrådsspørgsmål AE:

”Ministeren bedes give en definition af, hvad begrebet fag-forening dækker over?”

Samrådsspørgsmål AF:

”Ministeren bedes redegøre for, i henhold til den udtalelsesom den socialdemokratiske ordfører Leif Lahn Jensen kommed den 22. marts 2012 i Nyhederne på TV2, om ministerenogså mener, at danskerne bliver snydt, når de melder sig indi KRIFA?”

Samrådsspørgsmål AG:

”Er ministeren, ligesom den socialdemokratiske ordfører,bekymret for, at den danske model er truet af fagforeningersom KRIFA?”Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske af Ulla Tørnæs(V)

Svar:

Jeg vil besvare samrådsspørgsmålene samlet.Det er helt centralt i den danske model, at vi har en høj orga-nisationsgrad og at størstedelen af lønmodtagerne er dækketaf overenskomster.Det er grundstenen for et stærkt, fleksibelt, lige og velståen-de Danmark. Det bør vi interessere os for at værne om.At være medlem af en fagforening betyder for mig, at manbidrager til at sikre ordnede forhold og stabile rammer på detdanske arbejdsmarked. På samme måde er det vigtigt, at ar-bejdsgivere er medlem af en arbejdsgiverforening.For mig hænger medlemskab af en fagforening eller en ar-bejdsgiverforening naturligt sammen med retten til at kon-flikte, som er en fundamental værdi for både lønmodtagereog arbejdsgivere.Og det er netop en væsentlig forskel melmem KRIFA og detraditionelle fagforeninger (LO, FTF og AC).Jeg bliver spurgt, om jeg – i lighed med min partilfælle LeifLahn – mener, at danskerne bliver snydt, når de melder sigind i KRIFA.

Jeg har hørt Leif Lahn sådan, at han ville rejse en debat omden danske model. Jeg vil ikke gå ind i at bedømme de for-skellige detaljer i Leif Lahns udtalelser.Men jeg vil gerne slå fast, at der er foreningsfrihed i Dan-mark, og at danske lønmodtagere og arbejdsgivere må opret-te og melde sig ind i præcis de foreninger, de vil og kaldedem, hvad de vil.På samme måde står det lønmodtagere og arbejdsgivere fritfor at undlade at være med i en forening eller en bestemt for-ening.Jeg mener, at der er en forskel på at være medlem af Krifa ogat de traditionelle fagforeninger. Jeg er selvfølgelig fortalerfor, at en lønmodtager melder sig ind i den fagforening, somlønmodtageren har et fagligt tilhørsforhold til, og som påtraditionel vis kæmper for at opnå ordnede løn- og arbejds-vilkår via overenskomst.Jeg vil ikke som beskæftigelsesminister blande mig i ellerdiktere, hvilke foreninger den enkelte lønmodtager eller ar-bejdsgiver vælger at være medlem af eller hvad en foreningmå kalde sig.Jeg har med andre ord, ingen planer om at ændre lov om for-eningsfrihed på arbejdsmarkedet, som Socialdemokraternevar med til at vedtage i dens nuværende form i 2006.Loven sikrer, at en lønmodtager ikke risikerer sit arbejde,fordi han eller hun er – eller ikke er – medlem af en bestemtforening.Loven sikrer altså, at lønmodtagere kan vælge, om de vil væ-re eller ikke vil være medlem af en forening – herunder fag-foreninger. Loven sikrer også, at de kan vælge at være – ellerikke at være – medlem af en

bestemt

forening. Det er, hvad3

der ligger i begrebet foreningsfrihed i lov om foreningsfrihedpå arbejdsmarkedet.Der er i samrådsspørgsmål (AD) henvist til lovens § 4 d, somhandler om bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- oglønmodtagerorganisationer og bestemmelser i virksomhedersinterne reglementer. Jeg vil gerne understrege, at forbuddetmod eksklusiv- og fortrinsklausuler gælder uanset, om der ertale om kollektive overenskomster eller aftaler eller virk-somheders interne reglementer.Til spørgsmålet (AE) om hvad en fagforening dækker over,så er svaret, at foreninger – herunder fagforeninger – ikke ernærmere reguleret i lovgivningen, men i stedet er baseret påaftaler og vedtægter.Der er en 100-årig praksis om, at en fagforening kan under-støtte et ønske om overenskomst med en arbejdskonflikt.Konfliktretten er anerkendt både nationalt og internationalt.Men brug af konflikt er ikke en betingelse for at kunne kaldesig en fagforening.Det sidste samrådsspørgsmål (AG) går på, om jeg er bekym-ret for, at den danske model er truet af fagforeninger somKRIFA.Det korte svar er nej. Jeg har stor tiltro til, at hovedorganisa-tionerne på arbejdsmarkedet og deres medlemsorganisationerkan fortsætte med at udvikle den danske model.Og jeg er sikker på, at arbejdsmarkedets parter er meget op-mærksomme på, at de hele tiden skal gøre sig umage for atfastholde og tiltrække medlemmer.Den danske aftalemodel er baseret på, at lønmodtagere ogarbejdsgivere lader sig organisere i fagforeninger og ar-bejdsgiverforeninger, som er slagkraftige nok til at opnå bre-4

de forlig og holdbare overenskomstresultater. Det har vi se-nest set med overenskomstfornyelserne på det private områ-de, som der netop er sat punktum for i går.Jeg påskønner det vigtige arbejde, som arbejdsmarkedetsparter har påtaget sig med at sikre gode jobs i Danmark. Detgør de ved at indgå ansvarlige overenskomster med hinan-den, hvor der sikres rimelige løn og arbejdsvilkår, samtidigmed at der tages hensyn til konkurrenceevnen. Og ved atholde sig for øje, at vi skal kunne konkurrere på viden ogfleksibilitet, så vi kan fastholde vellønnede job i Danmark.Ikke mindst i krisetider har arbejdsmarkedets parter tidligerepåtaget sig et ekstra ansvar for samfundsudviklingen ved isamarbejde med regeringen at lægge nogle spor for fremti-den. Det så vi fx ved fælleserklæringen i 1987, som førte tilløntilbageholdenhed og opbygning af pensionssystemer.Vi har i Danmark fortsat den højeste organisationsprocentblandt de lande, som vi normalt sammenligner os med, ogder er ingen i den nuværende regering, der stiller spørgs-målstegn ved fagforeningernes legitimitet. Tværtimod serdenne regering frem til et styrket samarbejde med arbejds-markedets parter, og vi har store forhåbninger til de kom-mende trepartsforhandlinger.