Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. marts 2012 stillet følgende spørgsmål nr.268 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlemaf udvalget Karina Adsbøl (MFU).
20. april 2012J.nr. 2012-003543/3712
”Vil ministeren kommentere »et åbent brev« til folketingsmedlemmerne fraFinn H. Iversen, jf. BEU alm. del - bilag 150, der omhandler fleksjobordningen,og hvor der argumenteres for, at nogle fleksjobbere kommer på et arbejdsmæssigtB-hold, at lønmæssige overenskomster ikke fremover vil være gældende for fleks-jobbene, at lige løn for lige arbejde ikke gælder for fleksjobbene, at fleksjobbere ogderes familier vil blive stavnsbundne, og at fleksjobbere bliver et pensionsmæssigtB-hold?”
Jeg kan tilslutte mig Finn H. Iversens slutbemærkning om, at mange fleksjobbereer veluddannede, engagerede og aktive mennesker, der udfylder et krævende job,som de er glade for.Derfor vil regeringen også bevare og målrette ordningen, så mennesker, der kunkan arbejde få timer om ugen, også kan få glæde af et fleksjob. Samtidig sikrer re-geringens forslag, at ansatte i et fleksjob fremover får mere i løn, hvis de kan ar-bejde lidt mere. Endvidere har vi, for at gøre den nye fleksjobordning enklere ogmindre bureaukratisk for virksomhederne, lagt op til, at virksomhederne alene skalbetale for det arbejde, de får udført.Jeg mener ikke, at man kan tale om, at fleksjobansatte med reformforslaget kom-mer på et arbejdsmæssigt B-hold. Der vil være nogle, som får et fleksjob i fremti-den, der vil få en lavere indkomst, end de ville kunne få efter den nuværende ord-ning. Men en pædagog, der fx arbejder i 20 timer om ugen kan oppebære en samletmånedlig indtægt på omkring 28.000 kr. inklusiv pension.Der er lagt op til, at reformen ikke får betydning for de personer, der allerede i dager ansat i et fleksjob, hvis de bliver i deres nuværende fleksjob. Det er efter minmening ikke en stavnsbinding - men en særlig sikring af de nuværende fleksjoban-satte.Personer, der er visiteret til fleksjob, skal så vidt muligt sidestilles med personer pådet ordinære arbejdsmarked. Derfor har vi lagt op til, at medlemskab af en a-kasse
er en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse. Jeg er enig i, at vi i den for-bindelse skal indarbejde en overgangsordning for medlemskab af a-kassen, så in-gen uforvarende står uden ret til ledighedsydelse.Endelig vil jeg til bekymringen for, at de fleksjobvisiterede ender som et pensi-onsmæssigt B-hold, bemærke, at det er intentionen med udspillet, at arbejdsgiverenbetaler løn og pension for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Derudover er der idet supplerende tilskud til lønnen indregnet 10 pct. til pension. Det er op den fleks-jobansatte, om de 10 pct. eller dele heraf skal indbetales til en pensionsordning.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2