BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om, hvor meget de samlede offentlige finanser forværres netto ved afskaffelsen af 450-timers reglen, til beskæftigelsesministeren

BEU spørgsmål 263-267 vedrører L36, der effektuerer afskaffelsen af de lave ydel-ser i kontanthjælpssystemet, dvs. starthjælpen, introduktionsydelsen, kontant-hjælpsloftet, 500-kronersreglen og 225-timersreglen.Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger til L36 forventes der i fravær aflovforslaget et stigende antal starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere somfølge af en forventet stigning i antallet af flygtninge med opholdstilladelse over dekommende år. Det skønnes på den baggrund, at afskaffelsen af starthjælp og intro-duktionsydelse vil føre til en svagt tiltagende svækkelse af de offentlige finanserfra 2012 til 2014, jf. tabel 1. Der foreligger ikke skøn for et varigt niveau for antal-let af flygtninge, bl.a. fordi antallet er påvirket af udefra kommende begivenheder.Der er herudover lagt til grund, at svækkelsen af de offentlige finanser som følge afafskaffelse af kontanthjælpsloftet, 500-kronersreglen og 225-timersreglen eruændret fra 2012 til 2014.Afskaffelsen af de lave ydelser på kontanthjælpsområdet skønnes at indebære enumiddelbar offentlig merudgift på godt 550 mio. kr. i 2012 stigende til 645 mio. kr.i 2014, jf. tabel 1. Den umiddelbare bruttovirkning fremgår af lovforslaget og ind-budgetteres på finansloven. Tages der højde for, at ydelserne er skattepligtige, og atydelsesforhøjelserne øger skatteindtægterne, skønnes den samlede offentlige mer-udgift (netto) til 350 mio. kr. i 2012 stigende til 407 mio. kr. i 2014.Det er skønnet, at afskaffelsen af de lave ydelser vil reducere den strukturelle be-skæftigelse med i størrelsesordenen 2.000-3.000 fuldtidspersoner på lidt længeresigt. Den isolerede merudgift (netto) som følge af, at 2.000-3.000 fuldtidspersonerovergår fra beskæftigelse til kontanthjælp skønnes til godt 450 mio. kr. årligt, hvor

der her er taget højde for, at beskæftigede typisk har en højere løn og dermed enhøjere skattebetaling end kontanthjælpsmodtagere.Tabel 1.Umiddelbar og adfærdsmæssig virkning på de offentlige finanser ved afvikling af særord-ningerne på kontanthjælpsområdet. 2012-pl.Mio. kr.Særordninger:StarthjælpIntroduktionsydelseKontanthjælpsloft500-kronersregel450/225-timersregelAlle ordninger2012BruttoNetto174253502255553951445022383492013BruttoNetto1842925022556031021695022383802014BruttoNetto205313502255645115182502238407Varigt (netto)Adfærd1I alt96140753510945419128412556147803

Anm.: Skønnene for den offentlige merudgift i 2012, 2013 og 2014 angiver de umiddelbare provenuvirkninger, dvs. førder tages højde for adfærdsvirkningerne. Bruttovirkningen angiver den umiddelbare virkning som følge af merudgiftertil kontanthjælp, og nettovirkningen tager højde for, at ydelserne er skattepligtige, og at ydelsesforhøjelserne øger skat-teindtægterne. Den umiddelbare virkning ved afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 500-kronersreglen er henholdsvis50 mio. kr. og 22 mio. kr. (der foreligger ikke separate skøn for adfærdsvirkningen). Afledte konsekvenser på boligstøt-te, tilskud til daginstitutionsbetaling mv. er indregnet i de enkelte forslag.1Beregningsteknisk er de afledte merudgifter baseret på en beskæftigelseseffekt på 2.500 fuldtidspersoner. Til bereg-ning af den afledte merudgift er forudsat en nettomerudgift på ca. 180.000 kr. pr. person, der overgår fra beskæftigelsetil kontanthjælp. Der er ikke beregnet afledte merudgifter til boligstøtte og daginstitutionsrabatter som følge af den ad-færdsbetingede indtægtsnedgang.

Den samlede årlige merudgift (netto) som følge af afskaffelsen af de lave ydelserpå kontanthjælpsområdet i 2012-niveau vurderes derfor at beløbe sig til ca. 800mio. kr. fuldt indfaset.Der er i beregningerne ikke taget højde for, at afskaffelsen af de lave ydelser påkontanthjælpsområdet samlet vurderes at styrke husholdningernes rådighedsbeløb,hvilket skønnes at indebære et afledt merprovenu på i størrelsesordnen 30 mio. kr.årligt (inkl. adfærd) fra afgiftssystemet i takt med, at det øgede rådighedsbeløb om-sættes i højere privatforbrug på lidt længere sigt.Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med Finansministeriet.