Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
27. marts 2012
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2012 stillet følgende spørgsmål nr.250 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-rensen (EL).
J.nr. 2012-3508
Spørgsmål nr. 250:
”Ministeren bedes bekræfte nedenstående beregning, der viser, at det for mangefleksjobbere ikke kan betale sig at arbejde flere timer, da fleksjobberen ikke kanopnå højere samlet indtægt end svarende til niveauet for en ordinær fuldtids ansat.Der henvises samtidig til Arbejdsmarkedsstyrelsens notat af 12. marts 2012 om”Dynamikken i den nye fleksjobordning og sammenligning med den nuværendeordning”.Tabel 1. Antal timer pr. uge en fleksjobber skal arbejde for at opnåløn som ordinært fuldtidsbeskæftiget – eksemplerAntal timer pr.uge for at opnåløn som ordi-Månedsløn for ordi-Grundtilskudnært fuldtidsan-nært fuldtidsansatteTimeløn(a-kasse mdl.)satte16.6674kr18.000kr.112 kr.kr19.000kr.119 kr.16.6676kr20.000kr.125 kr.16.6679kr21.000kr.131 kr.16.66711kr22.000kr.137 kr.16.66713kr23.000kr.143 kr.16.66715kr24.000kr.150 kr.16.66716kr25.000kr.156 kr.16.66718Anm.: Tabellen viser eksempler på, hvor mange timer en fleksjobber underden foreslåede ordning skal arbejde for at opnå månedslønnen for ordinærtfuldtidsansatte under de givne eksempler på gennemsnitslønnen.
Tabellen viser, at der selv ved en månedsløn på 25.000 kr. ikke skal mere end 18timer (dvs. det samme som 1 / 2 tilskud) til for at nå op på den indtægt, som svarertil lønnen for ordinært fuldtidsansatte. Det er derfor rimeligt at konkludere, at re-formforslaget giver incitament til at arbejde mindre og ikke mere med den foreslå-ede reform.”
Endeligt svar:
Der henvises i spørgsmålet til Arbejdsmarkedsstyrelsens notat af 12. marts 2012om ”Dynamikken i den nye fleksjobordning og sammenligning med den nuværen-de ordning”.Det fremgår heraf, at i regeringens forslag til en ny fleksjobordning stiger den sam-lede løn, hvis personen øger sin arbejdsindsats – indtil niveauet for en ordinærtfuldtidsansat nås.Det er helt naturligt, at den samlede løn i et fleksjob ikke kan overstige lønnen somen ordinært ansat kan opnå. Det har den konsekvens i forslaget, at personer med la-ve lønninger ved relativt få timer kan nå lønniveauet for en ordinært fuldtidsansat.Personer med højere lønninger vil først nå niveauet for en ordinært ansat ved et re-lativt højere antal timer. I den nuværende ordning modtager fleksjobansatte nor-malt ordinær fuldtidsløn, og lønnen er uafhængig af arbejdsindsatsen.Det er således korrekt, at der for lavtlønnede er et mindre incitament til at arbejdeend for højtlønnede. Dette er en konsekvens af, at regeringen ønsker, at tilskuddet”starter” på et rimeligt niveau. Der er tale om at finde en balance mellem incita-menter og et rimeligt forsørgelsesgrundlag for de personer, der kan arbejde mindst.I den nye ordning vil det for mange kunne betale sig at arbejde mere. I den eksiste-rende ordning kan det aldrig betale sig at arbejde mere.I den nuværende ordning er personer, der ikke kan arbejde mindst 12 timer effek-tivt om ugen i øvrigt ofte henvist til ledighedsydelse. Disse personer får med dennye ordning mulighed for at komme i fleksjob og dermed at arbejde få timer.Konsulentfirmaet Discus har i 2010 foretaget en spørgeskemaundersøgelse af an-tallet af fleksjobansattes arbejdstimer. Heri angiver kun én pct., at de arbejder 10timer ugentligt eller derunder. Godt 20 pct. af de personer der er på ledighedsydel-se siger dog selv, at de ikke kan arbejde mere end 10 timer.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2
