Samrådsspørgsmål:

Spørgsmål A:Ministeren bedes uddybe sine udtalelser til Ritzau den 3.oktober2011 om, at hun vil gøre op med aktiveringscirkusset samt at viikke skal spilde voksne menneskers tid på noget, der ikke bringerdem tættere på beskæftigelse.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulla Tørnæs (V).

Tale – Det talte ord gælder:

Som nævnt i mine udtalelser til Ritzau, så har jeg i de sene-ste ti år oplevet for mange eksempler på aktivering, som intethar haft med den enkelte lediges behov at gøre, og som der-for ikke har givet nogen som helst mening for den ledige.Der er blevet ført en unødig bureaukratisk arbejdsmarkeds-politik. Resultatet er, at indsatsen ikke har været tilstrækkeligjobnær og ikke har taget udgangspunkt i den enkelte ledigesbehov. Der har været for meget fokus på efterlevelse af pro-ceskrav set i forhold til det fokus, der har været på resultater.Jeg har mødt alt for mange ledige, som har oplevet beskæfti-gelsessystemet som en upersonlig maskine, der ikke har ta-get udgangspunkt i den enkelte borgers behov for hjælp, meni stedet har leveret en standardvare.Et eksempel er, at der tilbydes samme jobsøgningskursus tilen bred gruppe af ledige, uden hensyn til deres individuelleforudsætninger eller gruppens forskelligheder. Og det bety-der altså, at ledige, som er vant til at skrive jobansøgninger,

er blevet sendt på standard-jobsøgningskurser, nogle gangeendda flere gange. Jobsøgnings-kurser som har fungeret somen slags opbevaring, hvor ledige ender med at surfe på netteteller lægge syvkabale, fordi der ikke er noget reelt indhold ikurset.Andre eksempler er, når fx it-kyndige tilbydes et it-begynder-kurser. Og når personer på over 50 år og medmange års erhvervserfaring får et kursus, som skal introduce-re dem til arbejdsmarkedet. Det er altså udtryk for aktiveringfor aktiveringens skyld.Og man kan kun give dem ret. Det er at spilde voksne men-neskers tid, når man sætter dem til alle mulige former formeningsløs aktivering. Aktivering som ikke bringer dem tæt-tere på et job eller kvalificerer dem til fremtidens arbejds-marked.Jeg er derfor optaget af at få gjort op med dette aktiverings-cirkus.---O---Efter lidt mere end 3 uger på posten som beskæftigelsesmi-nister vil jeg ikke præsentere udvalget for paragrafspecifikkeløsningsforslag på den store udfordring, vi står overfor.Men jeg kommer med det klare budskab, at der er rigtig me-get, som vi skal gøre anderledes fremover – og jeg er klar tilat tage arbejdshandskerne på.Som socialdemokrat er jeg en varm tilhænger af en aktiv be-skæftigelsesindsats, der bygger på ret og pligt. Mennesker påoffentlig forsørgelse skal ikke overlades til sig selv, menmødes med krav, som de kan honorere, og en indsats, somrent faktisk hjælper dem i job.

Jeg vil samtidig gøre op med den mistillid, som i for høj gradkendetegner den måde, den tidligere regering har styret be-skæftigelsessystemet på. Det skal være slut med regler ogproceskrav, der er en barriere for en individuel og helheds-orienteret indsats.Med det udgangspunkt ønsker jeg kort fortalt et beskæftigel-sessystem med flere frihedsgrader, så indsatsen bliver merejobnær og tager afsæt i den enkelte lediges behov.---O---Noget af det første, som jeg vil tage fat på, er en reform afkontanthjælpssystemet. I dag har vi et kontanthjælpssystem,hvor vi giver reducerede kontanthjælpsydelser, som de sva-geste ikke kan leve af. Hvor der stilles for få krav til dem,der kan og vil. Og hvor der samtidig ikke gives tilstrækkelighjælp til de svageste kontanthjælpsmodtagere. Det skal vihave lavet om på.Jeg vil derfor arbejde for en reform af kontanthjælpssyste-met, hvor vi stiller krav om, at dem der kan, skal arbejde forderes kontanthjælp.Samtidig er der er en gruppe af udsatte borgere, som har be-hov for en mere helhedsorienteret indsats. Der kan være so-ciale og sundhedsmæssige problemer, som også skal løses,for at alle skal blive klar til arbejdsmarkedet.---O---

ningen for deres jobmuligheder i fremtiden og for en stærkkonkurrenceevne.Jeg vil arbejde for, at unge, uddannelsesparate kontant-hjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en erhvervskom-petencegivende uddannelse, får ret og pligt til uddannelse.Uddannelse er vejen ud af offentlig forsørgelse. Derfor er detogså et rimeligt krav at stille til de unge, der kan.De ufaglærte over 30 år skal samtidig have bedre mulighederfor at tage uddannelse. Frem for at sende ledige på standard-kurser uden værdi, skal vi investere i et reelt uddannelsesløftaf arbejdsstyrken. Vi skal give mere uddannelse til dem, derhar fået mindst uddannelse, så de kan opkvalificere sig tilnye jobmuligheder.---O---Samtidig vil jeg gerne slå fast, at den aktive indsats ikke ståralene. For en ting er at have ledige, der er klar til at byde indpå et ordinært arbejde. Noget andet er at have arbejdsplad-serne til dem.Vi er alle klar over, at det ikke er de bedste økonomiske ti-der, vi befinder os i. Derfor skal der også arbejdes på at skaf-fe arbejdspladser. Det vil regeringen gøre ved at kickstarteden danske økonomi.Til slut vil jeg opfordre til et bredt samarbejde om arbejds-markedspolitikken. På tværs af partifarver håber jeg, at vikan blive enige om konkrete løsninger på de udfordringer,som vi står overfor - til gavn for de ledige og samfundsøko-nomien.