”Kan ministeren bekræfte, at når en udlænding kommer til Danmark for at arbejde ien kort periode, fx 1 måned kan vedkommende ikke få en bankkonto før han/hunhar et sygesikringskort, et dansk CPR-nummer og ved at fremvise sit pas?Det bemærkes, at det er relativt nemt at få det danske CPR-nummer, mens manventer i 3 måneder på et sygesikringskort. For ansatte i korte perioder fx 1-2 måne-der har det den konsekvens, at de ikke kan åbne en bankkonto. Er dette korrekt? Ibekræftende fald er ministeren da enig i, at dette kan give et incitament til at udbe-tale lønnen sort, når det ikke er muligt at udbetale den hvidt pga manglende kontotil indbetaling? Hvad er årsagen til, at det er så svært for udenlandsk arbejdskraft atfå en bankkonto i Danmark?”

Endeligt svar:

Reglerne om oprettelse af bankkonti m.v. henhører under Erhvervs- og Vækstmini-steriet, der har oplyst følgende:”Det følger af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme (hvidvaskloven) § 12, at pengeinstitutter skal have kend-skab til deres kunder, inden der optages en forretningsmæssig forbindelse medkunden, herunder åbnes en bankkonto.Ifølge hvidvaskloven § 12, stk. 2, skal pengeinstitutter ved oprettelse af kundefor-hold indhente identifikationsoplysninger om kunden, dvs. navn, adresse og CPR-nr. I tilfælde af, at kunden ikke har et CPR-nr., hvilket f.eks. kan være tilfældetmed udlændinge, der opholder sig i landet, skal anden lignende identifikationsop-lysning indhentes.Anden lignende identifikationsoplysning kan være det personregistreringsnummer,som anvendes af de offentlige myndigheder i det land, hvor kunden er statsborger,eller oplysninger om fødselsdato kombineret med fødested.Der er således ikke krav om, at udlændinge skal have dansk CPR-nr. eller sund-hedskort for at kunne åbne en bankkonto. Identifikationsoplysningerne skal dogkunne dokumenteres over for pengeinstituttet ved, at kunden f.eks. foreviser sund-hedskort, som bekræftelse på adresse, og foreviser pas eller kørekort, som bekræf-

telse på, at kunden er den person kunden udgiver sig for at være. Dette gælder uan-set, om der er tale om en EU/EØS-borger eller tredjelandsstatsborger.Hvor meget og hvilken legitimation, der skal forevises afhænger af det enkeltepengeinstituts konkrete risikovurdering. Det væsentligste er, at pengeinstituttet eroverbevist om, at kunden er den person, som kunden udgiver sig for at være. Dermå således ikke være omstændigheder, der kan give anledning til tvivl om, at kun-den er den, som kunden udgiver sig for at være. Det skal bemærkes, at en konkretrisikovurdering aldrig kan føre til, at der ikke foretages nogen form for legitimati-onshandling.I de situationer, der i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvask og terrorfinan-siering, stiller hvidvaskloven endvidere krav om, at pengeinstitutterne ud fra en ri-sikovurdering skal stille yderligere krav til legitimation af kunden. Det kan f.eks.være de situationer, hvor pengeinstituttet på baggrund af kundens adfærd eller deoplysninger, som kunden fremkommer med, vurderer, at der er tale om en øget ri-siko for hvidvask og terrorfinansiering.”Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Spørgsmål nr. 206:

Endeligt svar: