Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. januar 2012 stillet følgende spørgsmål nr.132 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraPia Adelsteen (DF).
6. februar 2012J.nr. 2012-1396
”Kan ministeren oplyse, om mænd og kvinder i den danske statsadministration fårfuld løn under barsel?”
Reguleringen af de statsansattes ret til løn under barsel fremgår af Cirkulære om af-tale om barsel, adoption og omsorgsdage fra Personalestyrelsen (nu Modernise-ringsstyrelsen) under Finansministeriet fra 2008 (Cirkulære nr. 9258 af 9. juni2008). Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008, og ophæver det tidligere Cirkulærenr. 9008 af 8. januar 2007.Cirkulæret gælder for tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte samt ansatteomfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fraFinansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationereller organisationer, der er tilsluttet disse.I det følgende fremhæves hovedbestemmelserne i cirkulæret, som alle angår ret tilfuld løn.Fuld løn før fødselEn gravid ansat har ret til fravær med løn i forbindelse med graviditetsundersøgel-ser, hvis undersøgelser kun kan finde sted i arbejdstiden, jf. § 2.Den gravide har ret til løn under orlov fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren mod-tager dagpengerefusion efter barselloven og vil altid som minimum have ret til or-lov med løn i 5. og 6. uge før forventet fødsel, hvor der ikke er ret til dagpengere-fusion, jf. § 3. Den gravide vil også have ret til løn fra 4. uge før forventet fødsel ogtil fødslen, selv om hun ikke har ret til dagpenge, hvis det alene skyldes, at hun ik-ke opfylder barsellovens beskæftigelseskrav.En ansat, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark eller i udlandet, har ret til lønunder orlov i den periode før modtagelsen, hvor den pågældende har ret til dagpen-ge, jf. § 4.
Fuld løn efter fødsel til 14 uger efter fødsel, jf. § 5Moderen har ret til løn under orlov i indtil 14 uger efter fødslen.Faderen har i forbindelse med barnets fødsel ret til løn under orlov i indtil 2 sam-menhængende uger umiddelbart efter fødslen/modtagelsen i hjemmet. Efter aftalemed arbejdsgiveren kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første14 uger efter fødslen.En registreret partner har tilsvarende ret til orlov med løn i indtil 2 sammenhæn-gende uger umiddelbart efter fødslen i forbindelse med barnets fødsel, under forud-sætning af at partnerne forud for fødslen har samlevet i mindst 2½ år. Efter aftalemed arbejdsgiveren kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første14 uger efter fødslen.Adoptanter har ret til løn under orlov én ad gangen i de første 14 uger efter modta-gelsen af barnet. Adoptanter har dog ret til løn, når de efter barsellovens § 8, stk. 6,holder orlov samtidig i indtil 2 sammenhængende uger inden for de første 14 ugerefter barnets modtagelse.Fuld løn efter den 14. uge efter fødsel, jf. § 6Moderen og faderen har hver ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov efter bar-sellovens § 9. Herudover har den ansatte ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov.Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, kan denne lønret dog højst ud-nyttes af forældrene i 6 uger tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 ugermellem sig.Adoptanter har hver ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov efter barsellovens §9, jf. § 8, stk. 7. Herudover har en adoptant ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreor-lov. Hvis begge adoptanter er omfattet af barselsaftalen, kan denne lønret dog højstudnyttes af adoptanterne i 6 uger tilsammen. Adoptanterne kan vælge at dele de 6uger mellem sig.Faderen/den anden adoptant har ret til at placere lønnet forældreorlov inden for deførste 14 uger efter fødslen/modtagelsen.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2