BEU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 11/1-12 om barsel til mænd, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil starte med at besvare samrådsspørgsmål O.Baggrunden for øremærkning af barsel til mænd er naturlig-vis ikke et ønske om, at familien samlet set skal bruge min-dre tid på at være sammen med barnet i det første leveår ogdermed heller ikke at øge arbejdsudbuddet. Det har regerin-gen mange andre relevante forslag til.Det er regeringens mål at give fædre bedre muligheder for atvære sammen med det lille barn. Et lille barn har nemlig bå-de behov for og ret til at være sammen med begge sine for-ældre.Og heldigvis er der rigtig mange yngre fædre, der også efter-spørger bedre vilkår for at holde orlov med deres børn i detførste leveår. Det er blevet en naturlig del af det at være enmoderne mand – at man både har en identitet i kraft af sit ar-bejde og i kraft af, at man er blevet far.

Regeringen vil gerne imødekomme den efterspørgsel på bed-re rettigheder for fædre, der er blandt mange yngre mænd.For selvom det i manges øjne allerede er legitimt for fædre atholde orlov med deres børn, er det desværre stadig sådan, atmange mænd er bekymrede for, hvordan et ønske om at hol-de forældreorlov vil blive modtaget på arbejdspladsen. Må-ske både af kolleger og af ledelsen.En øremærkning af barsel til mænd vil give fædre en megetklar og legitim adkomst til at holde orlov med deres børn. Ogde vil dermed være med til at sikre, at deres børn kan få sålang tid som muligt derhjemme, inden dagligdagen i institu-tion starter.Detkanlade sig gøre og det vil være godt for forholdet mel-lem far og barn.[I mit eget ministerium kan jeg se, at fædre er meget gladefor at holde orlov – det ligefrem stråler ud af dem, hvor me-get det betyder for dem at være sammen med deres småbørn.]Og jeg synes også, at tallene fra finanssektoren taler for sigselv, når nybagte fædre i gennemsnit holder 9,3 ugers orlov.Finanssektorens overenskomster har længe haft fokus på go-de vilkår både i forhold til accept af, at fædre tager orlov, ogtil aflønning under orlov.TDC har også gode erfaringer gennem mange år med fædresbrug af orlov. Her holder de nybagte fædre i gennemsnit og-så ca. 9 ugers orlov.Derudover ønsker regeringen også større ligestilling på ar-bejdsmarkedet. Selv om det går fremad, er der fortsat for sto-re forskelle på kvinder og mænds løn og karrieremuligheder.

En af de væsentligste årsager til forskellene er, at kvindertraditionelt tager den største del af orlovesperioden, når fa-milien får et barn. Den relativt lange barselorlov, som de fle-ste mødre i dag holder, koster mange kvinder dyrt senere heni form af lavere løn, dårligere karrieremuligheder og senerehen også lavere pension.Regeringen vil øremærke dele af de samlede barseldagpengetil mænd, da det i dag er kvinderne, der står for 90 pct., atden barsel, der holdes i familien.Vores nordiske naboer har allerede indrettet sig anderledes. INorge og Sverige har man over en længere årrække indførtøremærket barsel til mænd, så den nu er henholdsvis 12 ugerog 70 dage. For Norges vedkommende var der tale om en pe-riode på 18 år (fra 1993-2011), og i Sverige en periode på 7år (fra 1995-2002).Det er imidlertid klart, at hvis vi lavede reglerne om, så degjaldt fra i morgen, så ville mange mænd fravælge at gå påbarsel og det ville gå ud over den samlede orlovsperiode ifamilien. Hverken mændene, deres arbejdspladser eller deresoverenskomster kan forventes at ændre sig med så kort var-sel. Det er fuldt forståeligt.Jeg er pt. sammen med mine embedsmænd ved at se på,hvordan en øremærkning af barsel til mændene bedst ud-møntes. Det er vigtigt, at vi finder en model, der både imø-dekommer regeringens ønske om at styrke ligestillingen ifamilierne, men som også giver familierne tid til og mulig-hed for at indrette sig på de nye regler. Og i den forbindelseskeler jeg naturligvis til erfaringerne i de øvrige nordiskelande.Samtidig er det meget vigtigt for mig, at de igangværendeoverenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarkedetikke forstyrres eller påvirkes udefra.3

Derfor har jeg også besluttet at vente med at fremsætte lov-forslag om øremærkning af barsel til mænd til næste folke-tingssamling. Det sikrer den fornødne ro omkring overens-komstforhandlingerne.Der er ingen tvivl om, at et af de bedste incitamenter formænd til at tage mere orlov med deres børn, er at få løn i or-lovsperioden. Og det er som bekendt noget, der fastsættes ide kollektive overenskomster.Der har hidtil været fokus på, at kvinderne skulle sikres ri-melige vilkår under barsel. Men jeg forventer, at der både idisse og kommende overenskomstforhandlinger vil være etøget fokus på også at forbedre mænds orlovsvilkår.Det er klart min forventning og intention, at en velgennem-tænkt indførelse af øremærket barsel til mænd vil betyde, atfamilien samlet set vil holde barsel i samme omfang somhidtil.Og det betyder samtidig, at arbejdsudbuddet ikke forventesat blive nævneværdigt påvirket af forslaget.--------------oOo-------------Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål P om regeringens bar-selspolitik for mandlige ministre.Retten til fravær i forbindelse med barsel og forældreorlovomfatter alle forældre – og derfor også både mandlige ogkvindelige ministre. Dette følger af barsellovens regler, derikke sætter nogen begrænsninger i forhold til forældres be-skæftigelse eller erhverv.Regeringen har ikke udarbejdet særlige retningslinjer for mi-nistres barsel.4

Der har dog været enkelte fortilfælde under den tidligere re-gering, hvor en minister har afholdt barsel under ministerpe-rioden. Der har været tale om forholdsvis korte barselsperio-der.I disse få tilfælde er ministervederlaget konkret blevet opret-holdt i barselsperioden, som udgangspunkt svarende til deregler, som gælder for en række lønmodtagere, der i henholdtil aftaler, overenskomster mv. opretholder løn under barsel.Det samme udgangspunkt gør sig for øvrigt også gældendefor den nuværende sundheds- og forebyggelsesminister, nårhun vælger at gå på barselsorlov.