Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del
Offentligt
1072763_0001.png
1072763_0002.png
1072763_0003.png
1072763_0004.png
1072763_0005.png
Social- og integrationsministerens besvarelse afspørgsmål V (BEU alm. del) om lægekonsulenterved åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget den10. januar 2012
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål V:”Idet der henvises til BEU alm. del – svar på spørgs-mål 67-72 bedes ministrene bekræfte, at de vejled-ninger som skiftende ministre har udsendt til kommu-nerne om lægekonsulenternes rolle ikke er retligt bin-dende. Vil ministrene på denne baggrund tage skridttil lovgivning, der kan sikre, at vejledning af 4. juli2011 om lægekonsulenternes rolle bliver retligt bin-dende for kommunerne?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen(EL)
Svar:Som det fremgår af mine skriftlige svar på BEU alm.del spørgsmål 67-72, kan jeg bekræfte, at de udsend-te vejledninger og orienteringsskrivelser om lægekon-sulenternes rolle ikke er retligt bindende for kommu-nerne. Dette skyldes, at der ikke er hjemmel i lovgiv-
2
ningen til at fastsætte regler om lægekonsulenters ar-bejde.
Der er ikke noget ”nyt” i denne konstatering – faktumer, at sådan har det hele tiden været, og problematik-ken er tidligere blevet drøftet med Ombudsmanden.
Dengang erklærede den daværende socialministersig enig i Ombudsmandens opfattelse af, at der ikke iden sociale lovgivning er hjemmel til, at ministerietkan fastsætte retligt bindende regler om de kommu-nalt ansatte lægekonsulenter, og sådan er det fortsat.
Behovet for vejledende retningslinjerSelvom der ikke er hjemmel til at fastsætte retligt bin-dende regler for lægekonsulenternes arbejde, er detikke ensbetydende med, at der ikke er behov for vej-ledninger og orienteringsskrivelser på området, ellerat disse er overflødige.
Det mener jeg bl.a., at man kan udlede af det faktum,at knap 90 pct. af kommunerne, ifølge Ankestyrelsensundersøgelse af kommunernes brug af lægekonsu-lenter, faktisk anvender de udsendte retningslinjersom grundlag for samarbejdet med lægekonsulenter-ne.
3
Det betyder også, at evt. ansættelsesretlige skridtsom følge af fx klager fra borgere i disse tilfælde vilskulle ses i sammenhæng med de vejledende ret-ningslinjer, der senest er udsendt fra Pensionsstyrel-sen den 4. juli 2011.
Jeg vil gerne understrege, at hverken den kommunaltansatte lægekonsulent, når denne alene medvirker isagsbehandlingen som sagkyndig rådgiver om læge-faglige spørgsmål, eller den kommunale medarbejder,der har ansvar for at oplyse og træffe afgørelse i sa-gen, kan underkende eller ændre lægelige udtalelserog diagnoser fra behandlingsansvarlige læger ogspeciallæger.
De lægelige udtalelser og erklæringer indgår som do-kumentation i sagen, og hvis fx begrundelsen for af-slag på førtidspension ikke er baseret på dokumenta-tionen i sagen, eller afgørelsen ikke er tilstrækkelig ogsagligt begrundet, kan borgeren klage til ankemyn-digheden, som typisk vil være Beskæftigelsesanke-nævnet.
Det er der regler for – og det er det afgørende.
4
Om ministrene vil tage skridt til retligt bindendereglerJeg vil gerne understrege, at retligt bindende reglerikke i sig selv vil kunne hindre, at lægekonsulenternekan begå fejl.
Samtidig synes jeg, man skal være opmærksom på,at der jo heller ikke er fastsat særlige regler for dekommunale sagsbehandlere, selvom problemstillin-gen er den samme, hvis sagsbehandlere tager uved-kommende hensyn eller undertrykker dele af den do-kumentation, der er i sagen.
I stedet for regler for forskellige typer af medarbejde-re, er der regler for, hvordan afgørelsen skal træffes,og hvordan afgørelsen dokumenteres og begrundes.Borgeren har altså mulighed for at klage, hvis afgø-relsen er truffet på et forkert grundlag.
Dernæst vil jeg påpege, at uanset at der ikke er retligtbindende regler for lægekonsulenternes eller sagsbe-handlernes rolle i forbindelse med sagsbehandlingen,så er kommunerne forpligtet til at tilrettelægge arbej-det hensigtsmæssigt inden for rammerne af den lov-givning, som de er tillagt kompetence til at administre-re.
5
Ligesom andre offentlige myndigheder er kommuner-ne også forpligtet til at overholde fx forvaltningslovensregler om bl.a. partshøring, habilitet og krav til be-grundelse og afgørelse i forbindelse med sagsbe-handlingen.
Så der er altså ikke tale om, at kommunerne fuld-stændig frit kan tilrettelægge sagsbehandlingen, somde vil.
Som jeg orienterede om på samrådet om lægekonsu-lenter den 29. november 2011, er Ankestyrelsen godti gang med undersøgelsen af lægekonsulenternesarbejde, som skal være færdig i slutningen af martsmåned i år.
Jeg forventer, at Ankestyrelsens undersøgelse vil af-dække eventuelle problemer, være med til at fastlæg-ge best practice, og at undersøgelsen dermed vil væ-re et godt afsæt for vurderingen af, om der er behovfor nye initiativer.
Beskæftigelsesministeren og jeg er derfor enige omat afvente resultatet af Ankestyrelsens undersøgelse,før vi tager stilling til behovet for yderligere initiativer.