2011-12
Alm.del Beretning 8
Offentligt
1160971_0001.png
Offentligt
Beretning nr.
8
Folketinget 2011-12
Beretning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 4. september 2012
Beretning
om
en midlertidig ramme for et samarbejde med Fonden Teknologirådet i
2012-2013
1. Udvalgsarbejdet
Udvalget har behandlet sagen i en række møder.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget finder det i forlængelse af udvalgets betænkning
af 17. april 2012 over lovforslag nr. L 79 (Nedlæggelse af
Teknologirådet) og vedtagelsen af L 79 vigtigt, at Fonden
Teknologirådet kan fastholde Teknologirådets medlemskab
af det europæiske teknologivurderingsnetværk, EPTA. Dette
kræver, at der fortsat eksisterer en relation til Folketinget.
For at sikre denne fortsatte relation indstiller udvalget, at
Folketingets to valggrupper hver udpeger et medlem af Fol-
ketinget til repræsentantskabet for Fonden Teknologirådet
for perioden 2012-2013, hvor staten har medvirket økono-
misk til at sikre fonden. Der udpeges så vidt muligt folke-
tingsmedlemmer, som har interesse for nationale og interna-
tionale teknologivurderinger, bl.a. (nye) teknologiers mulig-
heder og konsekvenser for samfundet, og for mulighederne
for øget borgerinvolvering og formidling, herunder i et sam-
arbejde med beslutningstagere på andre niveauer.
Konkrete projekter, hvori et udvalg i Folketinget ønsker at
inddrage bistand fra Fonden Teknologirådet, drøftes alene i
det pågældende udvalg, hvorefter udvalget – som i andre til-
fælde – kan ansøge Folketinget konkret om midler til afhol-
delse af eventuelle udgifter til udredning, høring, konference
m.v.
Udvalget vil i efteråret 2013 foretage en ny drøftelse af
samarbejdsrelationer med Fonden Teknologirådet med hen-
blik på at afklare eventuelt samarbejde efter 2013.
P. u. v.
Rasmus Prehn
formand
AX014367