Denne redegørelse indeholder en status på politiets arbejde med udsendelse afafviste asylansøgere.Status er tilstræbt opgjort ved udgangen af 2011. Det medfører, at nogle data erforeløbige. I andre tilfælde har status måtte opgøres på et tidligere tidspunkt.Rigspolitiet forventer også fremover ca. hvert halve år at udarbejde statusredegø-relser, der – i lighed med denne og tidligere redegørelser – vil være offentligt til-gængelige.Det bemærkes, at de talmæssige oplysninger primært er baseret på oplysninger fraudlændingemyndighederne, som i den forbindelse har oplyst, at tallene er behæf-tet med en vis usikkerhed, herunder pga. det forhold, at der er tale om foreløbigetal.

Sammenfattende skal det fremhæves:At der gennem 2011 løbende blev modtaget nye sager vedrørende i alt 1.174afviste asylansøgere i udsendelsesposition.At tilgangen af nye sager har været stigende gennem de seneste år. Der var i2010 en tilgang af nye sager vedrørende 1.017 afviste asylansøgere i udsen-delsesposition, dvs. at der i 2011 var en øget tilgang i forhold til 2010 på 157afviste asylansøgere – svarende til en stigning på 15,4 %. Den store sagstil-gang forventes at fortsætte i 2012.At politiets stigende sagsantal skal ses i sammenhæng med et stigende antalasylansøgninger i 2009 og særligt i 2010, som nu er – eller er tæt på at være -færdigbehandlede af udlændingemyndighederne, samt en faldende anerken-delsesprocent.At der i 2011 løbende er foretaget udsendelser af afviste asylansøgere, hvilketmedfører, at der gennem 2011 – trods en stigende tilgang – har været et for-holdsvis stabilt, men dog svagt stigende, antal afviste asylansøgere i udsendel-sesposition. Der var således ved udgangen af 2010 verserede sager vedrørendei alt 844 afviste asylansøgere i udsendelsesposition, mens der ved udgangen af2011 verserede sager vedrørende i alt 976 afviste asylansøgere i udsendelses-position.At de løbende udsendelser er udtryk for, at der er gode muligheder for at ud-sende afviste asylansøgere af de fleste nationaliteter af Danmark – også selvom de pågældende ikke ønsker at medvirke til udsendelsen. Det er imidlertidofte en kompliceret og langvarig proces for politiet at fremskaffe de nødven-dige forudsætninger for udsendelse (rejsedokumenter og/eller indrejsetilladel-se). Hertil kommer, at et stigende antal afviste asylansøgere kommer frafjerntliggende lande, f.eks. Afghanistan, hvortil udsendelse generelt er forbun-det med særlige udfordringer, bl.a. pga. landenes begrænsede infra- og myn-dighedsstruktur.At det i forhold til nogle lande er særdeles vanskeligt eller umuligt at gennem-føre udsendelser, når udlændingen ikke vil samarbejde herom. Dette gældersærligt i forhold til Iran.Det retlige grundlag for politiets udsendelsesarbejde i asylsager er udførligt be-skrevet under redegørelsens hovedafsnit 2.Den danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der modtager et endeligt afslag på en ansøgning om asyl – og eventu-elt tillige afslag på en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde – har

pligt til at udrejse af landet. Der fastsættes i den forbindelse en frist for udrejsen.Udrejser udlændingen ikke frivilligt inden for den af udlændingemyndighedernefastsatte frist, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf. udlændingelovens § 30,stk. 2.En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl og afventer udrejse, betegnes idenne redegørelse som en afvist asylansøger, der er i ”udsendelsesposition”. Ud-lændinge i udsendelsesposition har i henhold til udlændingeloven pligt til at med-virke til udrejsen, bl.a. i forhold til at fremskaffe den fornødne rejselegitimationhos hjemlandets myndigheder. Såfremt udlændingen ikke medvirker til udrejsen,kan udlændingen undergives en række foranstaltninger, som har til formål atfremme sagsbehandlingen, dvs. udrejsen, herunder motivere vedkommende ud-lænding til at udrejse/samarbejde vedrørende etablering af forudsætningerne forudrejse. Foranstaltningerne omfatter bl.a. den såkaldte ”kostpengeordning” ogoverflytning til et udsendelsescenter, ligesom der i et vist omfang iværksættesfrihedsberøvelse i henhold til udlændingelovens regler herom.Udlændingeloven hjemler en række motivationsfremmende foranstaltninger, sompolitiet og Udlændingestyrelsen anvender systematisk og målrettet. De motivati-onsfremmede foranstaltninger ses at have en vis effekt, men det er alene en min-dre del af de afviste asylansøgere, som reelt medvirker til udsendelsen, selv nårder er iværksat motivationsfremmende foranstaltninger. Det er samtidig Rigspoli-tiets erfaring, at anvendelsen af meldepligt reelt er uden effekt i forhold til afvisteasylansøgere, som ikke vil kunne udsendes tvangsmæssigt.Politiets praktiske udsendelsesarbejde er udførligt beskrevet under hovedafsnit 3.Udsendelsesarbejdet er en myndighedsforpligtelse for politiet, som skal løses ef-fektivt, men arbejdet søges samtidigt gennemført under videst mulig hensyntagentil den enkelte udlænding.Politiet har stor fokus på etik og moral i forhold til opgavevaretagelsen, herundersåledes, at udlændinge opfatter politiet som retfærdige, hjælpsomme og ikke dis-kriminerende. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at politiet er denmest synlige repræsentant for offentlige myndigheder, herunder de myndigheder,som har truffet afgørelse om, at udlændingen ikke har lovligt ophold i landet.Det bemærkes, at Folketingets Ombudsmand siden den 1. april 2011 har varetagetet særligt tilsyn med politiets udsendelsesarbejde, jf. lov nr. 248 af 30. marts 2011.”Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særligt påse, at politiets virksomhedforetages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse”, jf. udlæn-dingelovens § 30 a, stk. 2, 2. pkt.Status for så vidt angår afviste asylansøgere i udsendelsesposition har naturligsammenhæng med udlændingemyndighedernes sagsbehandling. Der henvises idenne forbindelse til nedenstående tabel:

Rigspolitiet har fokus på at nedbringe antallet af afviste asylansøgere i udsendel-sesposition.Udviklingen beror imidlertid ikke alene på politiets forhold. Der skal i den forbin-delse fremhæves følgende:36 af de 976 afviste asylansøgere i udsendelsesposition ved udgangen af 2011 varuledsagede mindreårige. Det er i første række Udlændingestyrelsen – og ikke poli-tiet – der varetager hjemsendelse af mindreårige uledsagede asylansøgere, derikke får opholdstilladelse i Danmark. Udlændingeservice søger således i samar-bejde med de relevante organisationer og myndigheder i videst muligt omfang for,at de mindreårige får tilbud om en veltilrettelagt og forsvarlig hjemsendelse, derindebærer, at den unge i hjemlandet modtages af en organisation eller andre, derkan yde den unge særlig hjælp i forbindelse med tilværelsen i hjemlandet.I henhold til en opgørelse fra Udlændingestyrelsen var der endvidere pr. 24. janu-ar 2012 verserende sager angående 37 afviste asylansøgere, som var på ”tålt op-hold”, dvs. at de principielt er i udsendelsesposition, men ikke må udsendes, jf.Flygtningenævnets afgørelse.Det må endvidere anses for reelt at være uladsiggørligt at udsende hovedparten afde 129 afviste iranske asylansøgere, der var i udsendelsesposition ved udgangenaf 2011, jf. nærmere nedenfor.Der er således sager vedrørende ca. 200 afviste asylansøgere, hvor udsendelseikke er en politimæssig opgave, eller er en opgave, hvor tvangsmæssig udsendelseikke kan anses for mulig at gennemføre.

Det bemærkes endvidere, at de verserende sager omfatter destinationer, hvortil der(jf. nærmere nedenfor) som følge af Flygtningenævnets beslutninger midlertidigtikke kan eller i en periode ikke har kunnet ske udsendelse:Libyenfra foråret til efteråret 2011.Pr.31. december 2011: 4 afviste libyske asylansøgere i udsendelsespositi-on.Syriensiden foråret 2011 og fortsat.Pr. 31. december 2011: 79 afviste syriske asylansøgere i udsendelsesposi-tionSomaliafra sommeren 2011 og indtil december 2011, hvor sager angåendesomalier blev hjemvist til fornyet behandling hos UdlændingestyrelsenI tillæg til de sager, hvor politiet ikke har reelle muligheder for at foretage udsen-delse, kommer et betydeligt antal sager, hvor udsendelsesarbejdet er meget van-skeligt, herunder de pr. 31. december 2011 verserende sager angående 290 afvisteafghanske asylansøgere, jf. nærmere nedenfor.Der pågår et løbende tværmyndighedsmæssigt samarbejde om forbedring af mu-lighederne for udsendelse af afviste asylansøgere, herunder i form af forbedring afsamarbejdet med relevante hjemlande, f.eks. aktuelt i forhold til Afghanistan.Redegørelsens hovedafsnit 4 beskriver udsendelsessituationen i relation til rele-vante lande (”landebeskrivelser”). Landebeskrivelserne er i hovedsagen ogsådækkende for situationer, hvor udlændinge udsendes på andet grundlag end somafvist asylansøger i udsendelsesposition, f.eks. udlændinge udvist ved dom pågrund af strafbart forhold.Nedenfor gives en summarisk redegørelse for udviklingen og status i forhold tillande, der er i særlig fokus i relation til udsendelsesarbejdet, men der henvises iøvrigt til den udførlige landebeskrivelse.AfghanistanVed udgangen af 2011 var der 290 afviste afghanske asylansøgere i udsendelses-position.I 2011 var der en tilgang af nye sager vedrørende 383 afviste afghanske asylansø-gere. Afghanere udgør ca. 1/3 og langt den største nationalitetsgruppe af de nyesager, som politiet modtager.Udsendelse til Afghanistan gennemføres i henhold til en trepartsaftale fra 2004,som er indgået mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR.

Afghanske statsborgere i udsendelsesposition afhøres af Rigspolitiet til et særligtaf de afghanske myndigheder godkendt skema. Sagerne forelæggelse på dennebaggrund for de afghanske myndigheder til identitets- og nationalitetsfastlæggelsemed henblik på accept af modtagelse.Det er ikke en forudsætning for hverken identifikation eller efterfølgende udste-delse af rejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil.Der modtages løbende bekræftelser fra de afghanske myndigheder om, at de fore-lagte personer er identificeret som afghanske statsborgere. Der konstateres dog enøget sagsbehandlingstid i Afghanistan, hvilket må antages bl.a. at have sammen-hæng med det stigende antal sager, der forelægges. Hertil – og ikke mindst –kommer, at der er oplyst, at det i visse regioner af Afghanistan aktuelt ikke er mu-ligt at foretage identitetsfastlæggelse.Tvangsmæssig udsendelse af afghanske statsborgere fra Danmark til Afghanistanskete tidligere i praksis hovedsageligt med Frankfurt som transitlufthavn. Ruten erimidlertid blevet indstillet i september 2011. Der anvendes aktuelt en rute viaIstanbul, hvilket – bl.a. pga. krav til omfanget af dansk politis fysiske ledsagelse –medfører et væsentligt større politimæssigt ressourceforbrug i forhold til Frank-furt-ruten for så vidt angår de enkelte udsendelser.Hertil kommer, at de konkrete udsendelser skal varsles 30 dage forinden udsen-delsen i forhold til såvel de afghanske som de tyrkiske myndigheder, der skalgodkende transitopholdet.Udsendelser til Afghanistan er således forbundet med betydelige praktiske van-skeligheder.Der foretages – trods vanskelighederne – løbende udsendelser til Afghanistan,herunder tvangsmæssige udsendelser, men af de ovennævnte grunde er der i 2011sket en løbende stigning for så vidt angår antallet af afviste afghanske asylansøge-re i udsendelsesposition:

IranUltimo 2011 var der 134 afviste iranske asylansøgere i udsendelsesposition. Irane-re udgjorde således den næststørste nationalitetsgruppe.Muligheden for hjemsendelse af iranere er stærkt begrænset, når udlændingenikke vil medvirke til hjemsendelse:Tvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere til Iran er alene mulig, hvis derallerede foreligger et ægte og gyldigt iransk pas i sagen, således at det ikke ernødvendigt at rette henvendelse til den iranske ambassade i København om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas. Det er således et ufravigeligt krav frade iranske myndigheders side, at en iransk statsborger selv skal ansøge om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas og i den forbindelse godtgøre sit iran-ske statsborgerskab. Dette gælder også i de ofte forekommende tilfælde, hvor derikke er tvivl om udlændingens identitet og nationalitet, f.eks. fordi der foreliggeret ægte, men udløbet iransk nationalitetspas, som er anvendt i forbindelse med enindrejse i Danmark på et dansk visum til familiebesøg udstedt af den danske am-bassade i Teheran. Vil udlændingen ikke medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokument, vil en udsendelse ikke kunne gennemføres. Selvi de tilfælde, hvor udlændingen ønsker at medvirke, men ikke umiddelbart kanfremlægge den ønskede dokumentation for identitet/nationalitet, er der problemermed samarbejdet med den iranske ambassade, idet ambassaden stiller krav om, atudlændingen selv – eventuelt ved henvendelse til familie i hjemlandet – tilveje-bringer den nødvendige dokumentation.Rigspolitiet deltog i slutningen af november 2011 i et møde på den iranske am-bassade, hvor de praktiske/legale rammer for samarbejdet blev omtalt. Den iran-ske ambassadør tilkendegav i den forbindelse, at ambassaden fortsat ikke vil ud-stede rejsedokument til iranske statsborgere, som ikke frivilligt ønsker at medvir-ke til udsendelse.Situationen, der har været uændret gennem flere år, er således fastlåst.Af de 128 afviste iranske asylansøgere, som den 31. oktober 2011 var i aktueludsendelsesposition, ønskede alene 2 at medvirke til udsendelsen, hvilket vurde-res at have direkte sammenhæng med, at afviste iranske asylansøgere er megetbevidste om udsendelsessituationen.SyrienVed udgangen af 2001 var 79 afviste syriske asylansøgere i udsendelsesposition.Syrere udgør således den tredje største nationalitetsgruppe.

Flygtningenævnet besluttede i foråret 2011 på baggrund af den aktuelle situation iSyrien at berostille udsendelsesforanstaltningerne for afviste asylansøgere fra Sy-rien (pr. 13. april 2011).Politiet gennemfører derfor for tiden ikke tvangsmæssige udsendelser af afvistesyriske asylansøgere til Syrien, hvilket har direkte sammenhæng med, at antalletaf afviste asylansøgere i udsendelsesposition er steget fra 40 ved udgangen af2010 til 79 ved udgangen af 2011.RuslandVed udgangen af 2011 var der 51 russiske afviste asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Russere udgør således den fjerde største nationalitetsgruppe af afviste asyl-ansøgere.I april 2011 skete der endelig implementering af en tilbagetagelsesaftale mellemRusland og Danmark. Udsendelser er dog foretaget i henhold til aftalen siden2010.Der består et tilfredsstillende samarbejde med de russiske myndigheder, herundermed den russiske ambassade i Danmark. Der er dog forholdsvis lange svartider pånogle af forelæggelserne.IrakVed udgangen af 2011 var der 42 irakiske afviste asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Irakere udgjorde således den femte største nationalitetsgruppe.Danmark og Irak indgik den 13. maj 2009 en tilbagetagelsesaftale. Med aftalenblev der åbnet mulighed for tvangsmæssig udsendelse af afviste irakiske asylan-søgere, som ikke ønsker at medvirke til en frivillig udrejse, og som efter en kon-kret forelæggelse for de irakiske myndigheder er blevet identificeret som irakiskestatsborgere.Siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiet løbende gennemførttvangsmæssige udsendelser til Bagdad. Hertil kommer, at der også gennemføresfrivillige udsendelser, herunder til andre destinationer i Irak end Bagdad. Udsen-delserne til Irak er generelt forløbet planmæssigt, idet enkelte udsendelser dog hargivet anledning til en del presseomtale mv. i forbindelse med selve gennemførel-sen af udsendelsen.Antallet af afviste irakiske asylansøgere i udsendelsesposition er på denne bag-grund faldet markant gennem de senere år. (Ved udgangen af 2010 var der 71 af-viste irakiske asylansøgere i udsenslesposition.)

Rigspolitiet vil fortsætte bestræbelserne på at udsende afviste irakiske asylansøge-re til Irak, men der er dog ultimo 2011 opstået uklarhed over mulighederne forudsendelse til Irak.Frem til november 2011 var der et velfungerende direkte samarbejde mellemRigspolitiet og irakiske myndigheder i Bagdads internationale lufthavn.I forbindelse med en fælleseuropæisk udsendelsesforretnings gennemførelse(samordnet via EU’s grænseagentur, FRONTEX) til Bagdad den 16. november2011 meddelte de irakiske myndigheder imidlertid til arrangørerne af udsendel-sesforretningen, at alle sager vedrørende udsendelse af irakiske statsborgere skalforelægges for den irakiske repræsentation i det enkelte land, som ved verificeringaf identiteten vil udstede et irakisk laissez passer til udlændingen. Den fælleseuro-pæiske udsendelse til Irak blev herefter aflyst.Rigspolitiet rettede efterfølgende henvendelse til den irakiske ambassade i Kø-benhavn med henblik på nærmere at aftale proceduren vedrørende identificeringog udstedelse af rejsedokument til afviste asylansøgere. På mødet oplyste denirakiske konsul, at ambassaden var indstillet på at udstede rejsedokument (irakisklaissez passer) til irakiske statsborgere, i det omfang deres nationalitet kunne veri-ficeres, og at udstedelsen kunne ske i umiddelbar forlængelse af en personligfremstilling for konsulen. Det blev samtidig tilkendegivet, at det var uden betyd-ning, om der var tale om en frivillig eller en tvangsmæssig udsendelse.I januar 2012 oplyste den irakiske ambassade imidlertid overfor Rigspolitiet, atambassaden ikke så sig i stand til at udstede rejsedokument til afviste asylansøge-re, medmindre der var tale om en frivillig udrejse.Rigspolitiet har dog fået oplyst, at der for så vidt angår personer med irakisk pas,herunder også udløbet pas, vil kunne træffes direkte aftale med myndighederne iBagdads internationale lufthavn angående modtagelse. Det skal hertil bemærkes,at alene få afviste asylansøgere, herunder irakiske asylansøgere, er i besiddelse afidentitetsdokumenter.Der har ikke været gennemført tvangsmæssige udsendelser til Irak siden den 25.oktober 2011.LibyenVed udgangen af 2011 var der 4 libyske afviste asylansøgere i udsendelsespositi-on.Flygtningenævne besluttede i marts 2011 at berostille udsendelsesforanstaltnin-gerne for afviste asylansøgere fra Libyen.

Flygtningenævnet besluttede imidlertid i oktober 2011 at normalisere behandlin-gen af sager vedrørende statsborgere fra Libyen med virkning fra den 31. oktober2011. Der har således fra denne dato på ny kunnet gennemføres tvangsmæssigeudsendelser til Libyen.SomaliaFlygtningenævnets koordinationsudvalg besluttede den 30. juni 2011 at berostillebehandlingen af nævnets verserende sager vedrørende somaliske statsborgere. Detblev samtidig besluttet at udsætte udrejsefristen for alle somaliske statsborgere fradet sydlige og centrale Somalia i udsendelsesposition indtil videre.I opfølgning heraf besluttede Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 14.december 2011, at samtlige nævnets sager vedrørende somaliske statsborgere fradet sydlige og det centrale Somalia, hvor sagsbehandlingen var stillet i bero, samtallerede afgjorte sager, hvor ansøgerne var i udsendelsesposition, skulle genopta-ges og hjemvises til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen. Depågældende somaliske statsborgere er herefter ikke i udsendelsesposition.

Indholdsfortegnelse:2.1. Indledning – Overordnede principper ......................................................132.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelse ..........................132.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejse ...................................................142.4. Administrativ udvisning .........................................................................142.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter tilRigspolitiet.............................................................................................152.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgere .........................152.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæringherom ....................................................................................................162.8.Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsen ....................................16

2.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen påambassader mv......................................................................................182.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi tilambassader mv......................................................................................182.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingenstilstedeværelse i udsendelsesfasen ..........................................................192.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser .......................202.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afvisteasylansøgere, der er indrejst på et visum ................................................202.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingestyrelsen med henblik påspørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer .....212.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelser ..................222.16. Tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre lande...........................222.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regi ...............................................................24

2.1. Indledning – Overordnede principperDen danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til selv at udrej-se af landet. Dette princip følger af udlændingelovens § 30, stk. 1. Asylansøgereorienteres allerede i den indledende asylansøgningsfase om denne forpligtelse.For så vidt angår afviste asylansøgere skal udlændingemyndighederne i tilknyt-ning til afslaget på asyl fastsætte en frist for udlændingens frivillige udrejse.Udrejser en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, ikke indenfor den fastsatte frist for frivillig udrejse, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf.udlændingelovens § 30, stk. 2. Udlændinge, der ikke er udrejst inden for den fast-satte frist for frivillig udrejse, betegnes som værende i udsendelsesposition.Det er således en myndighedsforpligtelse for politiet at sikre, at afviste asylansø-gere udrejser af landet i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse.Politiets arbejde med de konkrete udsendelsessager for så vidt angår tilrettelæg-gelse af rejserute, den konkrete udrejsedato mv. har karakter af faktisk forvalt-ningsvirksomhed, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om partshøring,begrundelse mv. ikke finder anvendelse.Politiet skal imidlertid i forbindelse med udsendelsesarbejdet iagttage de alminde-lige regler for politiets virksomhed i henhold til politiloven, f.eks. vedrørendemagtanvendelse, og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om god for-valtningsskik, f.eks. om høflighed, skånsomhed og hensynsfuldhed.Udlændingeloven giver endvidere hjemmel for en række foranstaltninger, som hartil hensigt at fremme udsendelsesarbejdet. Disse foranstaltninger kan iværksættesefter henholdsvis politiets og udlændingemyndighedernes beslutning.2.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelseNår Udlændingestyrelsen – hvis der er tale om en sag, hvor ansøgningen anses foråbenbart grundløs – eller Flygtningenævnet meddeler endeligt afslag på en ansøg-ning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), angiver afgø-relsen, hvorvidt udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt, hvis denne ikke udrej-ser frivilligt (lovens § 32 a). I praksis indeholder afgørelsen tillige oplysning om,hvortil – dvs. et navngivet hjemland, et navngivet 1. asylland eller blot ”hjemlan-det” – udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt af politiet, hvis udlændingenikke udrejser frivilligt. En afgørelse om udsendelse vil i sager, der omfatter ægte-fæller med forskellig nationalitet, endvidere indeholde nærmere retningslinjer forpolitiets udsendelse af de pågældende sammen eller hver for sig.

2.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejseI tilknytning til afslag på asyl vil udlændingemyndighederne endvidere fastsætteen frist for udlændingens frivillige udrejse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.I tiden før 1. april 2011 blev udrejsefristen fastsat til straks i asylsager.Den 1. april 2011 trådte lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændinge-loven i kraft. Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i med-lemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(Udsendelsesdirektivet). Et hovedelement i lovændringen angår frister for frivilligudrejse af udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet. Udrejsefri-sten fastsættes således som udgangspunkt nu til 7 dage i sager angående afslag påasyl, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2. Dog kan udrejsefristen fastsættes til straksi ”påtrængende tilfælde”, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Påtrængendetilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed elleren alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlæn-dingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbartgrundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde ellerunddrage sig udsendelse.2.4. Administrativ udvisningEt andet hovedelement i lovændringen (lov nr. 248 af 30. marts 2011, der trådte ikraft den 1. april 2011) angår administrativ udvisning af udlændinge i tilfælde,hvor udrejsefristen fastsættes til straks, eller hvor udlændingen ikke er udrejst ioverensstemmelse med udrejsefristen. I disse tilfælde skal tredjelandsstatsborgereudvises af landet med indrejseforbud, medmindre særlige grunde taler herimod, jf.udlændingelovens § 25 b, stk. 2.Indrejseforbuddet meddeles for 2 år. Der vil dog i gentagelsestilfælde være mu-lighed for at meddele et indrejseforbud for 5 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4.Indrejseforbuddet, der meddeles i forbindelse med en udvisning, forbyder indrejseog ophold i EU- og Schengenlandene, hvorfor et indrejseforbud indberettes tilSchengeninformationssystemet (SIS). Det bemærkes, at hvis en medlemsstat på-tænker at udstede en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har et ind-rejseforbud meddelt af en anden medlemsstat, skal den forinden konsultere denmedlemsstat, der har udstedt indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 58 h. Hvisopholdstilladelsen udstedes, sletter den indberettende medlemsstat indberetningenaf den pågældende, men medlemsstaten kan dog opføre vedkommende på sin na-tionale liste over uønskede personer.

2.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter til Rigspoliti-etI sager om afslag på asyl foretager politiet konsekvent udrejsekontrol med henblikpå at sikre, at afviste asylansøgere udrejser i overensstemmelse med deres forplig-telse hertil. Det bemærkes herved, at det er erfaringen, at alene få asylansøgereudrejser på egen hånd i overensstemmelse med deres forpligtelse hertil.Politiets udsendelsesarbejde i relation til afviste asylansøgere er centraliseret. Op-gaven varetages således på landsplan af Rigspolitiet (Nationalt Udlændingecenter– NUC).Samtidig med, at Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet træffer endeligafgørelse om afslag på asyl, sender Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet –uden at udlændingens samtykke hertil er fornødent – alle akter, der er indgået isagen, herunder eventuelle originale identitetspapirer, til Rigspolitiet (udlændin-gelovens § 30, stk. 3).Rigspolitiet foretager umiddelbart efter modtagelse af sager om afviste asylansø-gere en gennemgang (screening) af sagen med henblik på planlægning af den vi-dere sagsgang.2.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgereHvis det efter politiets indledende udrejsekontrol må formodes, at en afvist asyl-ansøger – i overensstemmelse med sin forpligtelse hertil – er udrejst af landet,foretager politiet ikke yderligere.Hvis udlændingen derimod konstateres ikke at være udrejst i overensstemmelsemed sin pligt til frivillig udrejse, indskærper politiet udrejsepligten og opfordrerudlændingen til at medvirke til udrejsen af Danmark samt til at underskrive enerklæring herom.Udlændingen vejledes endvidere om, at når politiet ”drager omsorg for udrejsen”skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilve-jebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt, jf.udlændingelovens § 40, stk. 4.Udlændingen vejledes yderligere om muligheden for at modtage økonomisk støtte– 3.793,84 kr. til personer over 18 år og 1.896,92 kr. til personer under 18 år(2012-satsen) – ved medvirken til udrejse til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland uden ugrundet ophold (lovens § 43 a). Udlændingen vejledes herudoverom, at politiet vil kunne hjælpe med praktisk bistand til planlægning af rejsen,ligesom politiet vil kunne betale billetter og transport af ejendele, hvis udlændin-gen ikke selv har penge hertil (lovens § 43, stk. 2).

Udlændingen gøres tillige bekendt med konsekvenserne af ikke at ville underskri-ve erklæringen om at medvirke til udsendelse af Danmark, dvs. indstilling til Ud-lændingestyrelsen om anvendelse af ”kostpengeordningen”, eventuelt fulgt op afen indstilling til Udlændingestyrelsen om overflytning til et udsendelsescenter ogsystematisk anvendelse af meldepligt i udsendelsescenteret, eventuel anvendelseaf frihedsberøvelse og (siden den 1. april 2011) om administrativ udvisning medindrejseforbud og indberetning til SIS. For tiden tjener Center Sandholm og Cen-ter Avnstrup som udsendelsescentre.Udlændingen orienteres herudover om, at politiet om nødvendigt kan udsendeudlændingen under anvendelse af fysisk magt, og at politiet løbende vurderer, omder er mulighed for at udsende udlændingen – også selv om udlændingen ikkemedvirker hertil.2.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæring heromVil udlændingen medvirke til udsendelsen, og underskrives erklæringen om med-virken, vil politiet sammen med udlændingen søge at tilvejebringe forudsætnin-gerne for udrejsen, herunder få udstedt nødvendige rejsedokumen-ter/tilbagerejsetilladelser ved henvendelse til hjemlandets myndigheder, og deref-ter planlægge udsendelsen/udrejsen. Har udlændingen samarbejdet med politietunder hele udsendelsesforløbet, vil udlændingen i forbindelse med, at politiet på-ser, at udlændingen udrejser af landet, kunne få udbetalt økonomisk støtte, hvisudlændingelovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.I forhold til en udlænding, der har medvirket til asylsagens oplysning, herunderpolitiets fastlæggelse af den pågældendes identitet og rejserute, og som også med-virker til udrejsen uden ugrundet forhold, afholdes de udgifter, der er forbundetmed udrejsen, endeligt af statskassen, hvis udlændingelovens øvrige betingelserherfor er opfyldt (lovens § 43, stk. 2, 3. og 4. pkt.).2.8.2.8.1.Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsenAfgørelse om udvisning med indrejseforbud

medvirke til udsendelsen, indstiller politiet straks til Udlændingestyrelsen, at ud-lændingen sættes på ”kostpengeordningen”, således at udlændingen som ud-gangspunkt alene får udbetalt kontante ydelser til dækning af kostudgifter samt fårnødvendige sundhedsmæssige ydelser.Politiets indstilling til Udlændingestyrelsen om kostpengeordningen/overflytningtil et udsendelsescenter er ikke en afgørelse, men derimod faktisk forvaltnings-virksomhed. Forvaltningslovens § 19 om partshøring og § 22 og § 24 om begrun-delse gælder derfor ikke for politiets sagsbehandling i forbindelse med indstillin-gen til Udlændingestyrelsen, og det samme gælder forvaltningslovens § 8 ompartsrepræsentation.Udlændingestyrelsen vil som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om, at udlæn-dingen sættes på kostpengeordningen (udlændingelovens § 42a, stk. 11, nr. 2).Kun i helt særlige undtagelsestilfælde, f.eks. ved uledsagede mindreårige asylan-søgere og personer med visse former for livstruende sygdomme, træffer Udlæn-dingestyrelsen ikke afgørelse om kostpengeordning. I sådanne tilfælde vil Udlæn-dingestyrelsen i stedet umiddelbart kunne træffe afgørelse om overflytning af ud-lændingen til et udsendelsescenter (lovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.).Politiet skal på tilsvarende måde indstille til kostpengeordningen, hvis en udlæn-ding, som ved udrejsekontrollen har underskrevet erklæring om medvirken, efter-følgende alligevel ikke aktivt reelt medvirker hertil.Udlændingestyrelsens afgørelse om at sætte en udlænding på kostpengeordningenkan påklages til Justitsministeriet. Klagen har ikke opsættende virkning.Når udlændingen på baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse har været påkostpengeordningen i én måned, foretager politiet på ny udrejsekontrol. Udlæn-dingen skal i den forbindelse på ny indskærpes udrejsepligten og opfordres til atmedvirke til udsendelsen. Ønsker udlændingen på dette tidspunkt at medvirke tiludsendelsen, behandles sagen videre som beskrevet ovenfor om udlændinge, dermedvirker til udrejsen. Dog har udlændinge, som først på dette tidspunkt ønsker atmedvirke, ikke mulighed for at få økonomisk støtte i forbindelse med den frivilli-ge udrejse.Ønsker udlændingen efter at have været på kostpengeordningen i én måned fortsatikke at medvirke til udsendelsen, indstiller politiet straks til Udlændingestyrelsen,at udlændingen overflyttes til et udsendelsescenter. Politiets indstilling vil i defleste tilfælde føre til overflytning til et udsendelsescenter. Udlændinge, som erindkvarteret hos en herboende ægtefælle eller fast samlivspartner, overflyttes så-ledes også til et udsendelsescenter, medmindre der foreligger helt særlige forhold.Det kan f.eks. være, hvis den pågældende udlænding har børn under syv år medsin herboende ægtefælle eller faste samlivspartner. Udlændingestyrelsens afgørel-se om overflytning af udlændingen til et udsendelsescenter (lovens § 42 a, stk. 7,

Udlændinge, der overflyttes til et udsendelsescenter, pålægges meldepligt hospolitiet – som udgangspunkt 2 gange om ugen – som led i proceduren med at mo-tivere de pågældende til at medvirke til udsendelsen (lovens § 34, stk. 2, nr. 5).Rigspolitiets afgørelse om meldepligt kan påklages til Justitsministeriet. Klagenhar ikke opsættende virkning. Rigspolitiet har i enkeltstående tilfælde, f.eks. hvorudlændingen ved lægelige udtalelser har dokumenteret at lide af en sygdom, somikke gør det muligt at møde til meldepligt, fritaget fra meldepligten i en periodeeller indtil videre.2.8.4.Politiets anvendelse af frihedsberøvelse på grund af manglende medvir-ken som led i udsendelsesproceduren

En udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan frihedsberøves, hvis kostpen-geordningen, overflytning til et udsendelsescenter og meldepligt ikke er tilstræk-keligt til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen (lovens § 36, stk. 6).En udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan endvidere frihedsberøves medhenblik på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrej-sen og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og tiludrejsen i øvrigt (lovens § 36, stk. 5).Se endvidere nedenfor omkring frihedsberøvelse med henblik på udsendelse pkt.2.11.2.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen påambassader mv.Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik påudsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at med-virke hertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation(lovens § 40, stk. 4, 2. pkt.). Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor udlændingenikke vil rette henvendelse til hjemlandets repræsentation med henblik på identifi-kation/nationalitetsfastlæggelse og/eller udstedelse af rejsedokument/hjemrejse-tilladelse.2.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi til ambas-sader mv.Politiet kan med henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik påudstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk og person-

fotografi til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationalepolitisamarbejdsorganisationer (lovens § 40 a, stk. 9, 2. pkt., og § 40 b, stk. 9, 2.pkt.).2.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingens tilstedevæ-relse i udsendelsesfasenPolitiet kan, såfremt administrative foranstaltninger som pasdeponering, pålæg omophold og meldepligt (lovens § 34, stk. 1) ikke er tilstrækkelige til at sikre mulig-heden for udsendelse af en udlænding, der har fået endeligt afslag på asyl, efter enkonkret vurdering frihedsberøve udlændingen (lovens § 36, stk. 1, 1. pkt.). Politi-ets afgørelse om frihedsberøvelse kan påklages til Justitsministeriet. Klagen harikke opsættende virkning. Løslades udlændingen ikke inden for 3 døgn efter fri-hedsberøvelsens iværksættelse, skal udlændingen af politiet fremstilles for retten,der tager stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse (lovens§ 37, stk. 1, 1. pkt.). Retten fastsætter en frist for den fortsatte tilbageholdelse.Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen (lo-vens § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt.).Udlændingeloven har frem til den 1. april 2011 ikke direkte fastsat en længsteudstrækning af frihedsberøvelsen. Ved vurderingen af længden af frihedsberøvel-sens udstrækning har almindelige proportionalitetshensyn og hensyn til Danmarksinternationale forpligtelser således fundet anvendelse, herunder om udsendelses-proceduren skred fremad, og på udsigten til, at en udsendelse ville kunne ske in-den for en rimelig tidshorisont.I forbindelse med ikrafttræden af lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring afudlændingeloven den 1. april 2011, hvorved Udsendelsesdirektivet blev imple-menteret, er der dels indført en maksimal udstrækning af frihedsberøvelse medhenblik på udsendelse og dels indført et adskillelseskrav i relation til ”almindeligeindsatte”.Ved implementering af Udsendelsesdirektivet er der således nu i udlændingelo-vens § 37, stk. 8, indført en regel, der fastslår, at en frihedsberøvelse med henblikpå udsendelse efter udlændingelovens § 36 af en udlænding, der ikke har ret til atopholde sig her i landet, ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder.Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis derforeligger særlige omstændigheder.De særlige omstændigheder kan bl.a. være, hvis udsendelsesproceduren uansetalle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlæn-dingens manglende medvirken til udsendelse, eller hvis der er forsinkelser i for-bindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og visum.Der er således en absolut grænse for frihedsberøvelsens udstrækning på i alt 18måneder.

Ved implementering af Udsendelsesdirektivet er der endvidere i udlændingelo-vens § 37, stk. 9, indført en regel, der fastslår, at frihedsberøvelse med henblik påudsendelse af en udlænding skal finde sted i særlige faciliteter. Hvis dette ikke ermuligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte (personer,som enten er varetægtsfængslede på grund af kriminalitet, eller som afsoner enidømt straf).Det bemærkes, at der ikke skal tages særlige forholdsregler for så vidt angår ad-skillelseskravet for udlændinge, der afvises efter reglerne i udlændingelovens §28, eller som udvises af landet på grund af kriminalitet efter udlændingelovens §§22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c.2.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelserDet følger endvidere af lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændinge-loven (implementering af Udsendelsesdirektivet), at Folketingets Ombudsmandpr. 1. april 2011 varetager tilsyn med tvangsmæssige udsendelser.Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse og frem tiludsendelsen er gennemført. Det betyder i praksis, at tilsynet omfatter tiden frapolitiet konstaterer, at en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med enfastsat udrejsefrist, og frem til det tidspunkt, hvor politiets udsendelsessag afslut-tes, herunder når udlændingen overleveres til andre landes myndigheder.Folketingets Ombudsmand skal påse, at politiets virksomhed i forbindelse medtvangsmæssige udsendelser foretages med respekt for individet og uden unødigmagtanvendelse.Tilsynet omfatter både tvangsmæssige udsendelser af tredjelandsstatsborgere ogEU-borgere og omfatter både påsete og ledsagede udsendelser.2.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afviste asylansøge-re, der er indrejst på et visumUdlændingeloven indeholder endvidere regler, der retter sig mod udlændinge,som af Danmark har fået udstedt et visum, og som under visumopholdet ansøgerom asyl her i landet eller i et andet Schengenland og derefter efterfølgende frafal-der eller meddeles afslag på ansøgningen. En sådan udlænding vil som udgangs-punkt være afskåret fra at få et visum udstedt af Danmark i fem år (lovens § 4 c,stk. 3, nr. 2), kunne blive udvist af Danmark med indrejseforbud gældende i to årpå grund af ulovligt ophold (lovens § 25 b) og i tilfælde af udvisning konsekventblive indberettet til SIS (lovens § 58 g, nr. 5). Har en sådan udlænding imidlertidmedvirket til asylsagens oplysning, herunder til fastlæggelsen af identitet og rejse-rute, og udrejser udlændingen selv eller medvirker til udrejsen uden ugrundet op-hold efter et afslag på eller frafald af asylansøgningen, vil udlændingen kunne få

visum igen efter sædvanlig praksis (lovens § 4 c, stk. 6), udlændingen vil ikkeblive udvist af Danmark med indrejseforbud (ikke krav om medvirken til oplys-ningen af asylsagen) og indberettet til SIS, og udgifterne til udrejsen vil normaltblive afholdt endeligt af statskassen (lovens § 43, stk. 2, 3. og 4. pkt.). Bestem-melsen om statskassens endelige afholdelse af udgifterne til udrejsen gælder alleafviste asylansøgere, der har medvirket til asylsagens oplysning og medvirker tiludsendelsen.Alle udlændinge vejledes om disse motivationsfremmende tiltag i forbindelse medindgivelse af en ansøgning om asyl. Endvidere vejleder politiet i forbindelse medudrejsekontrollen udlændinge, der har fået afslag eller frafaldet asylansøgningen,om de motivationsfremmende tiltag.En udlænding, som ikke medvirker til udsendelsen, og hvis udsendelse politietderfor drager omsorg for, skal afholde de udgifter, der for udlændingens eget ved-kommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, af-holdes udgifterne foreløbigt af statskassen (lovens § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt.).2.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingestyrelsen med henblik påspørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringerDer kan efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, efter ansøgning gives opholdstilla-delse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelseefter lovens § 7 (asyl), hvis 1) udsendelse af udlændingen ikke har været mulig imindst 18 måneder, 2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelsernei sammenhængende 18 måneder, og 3) udsendelse efter de foreliggende oplysnin-ger for tiden må anses for udsigtsløs.Integrationsministeriet har ved cirkulære nr. 123 af 13. juli 2000 fastsat retnings-linjer for Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sådanne sager omopholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer.Rigspolitiet forelægger med henvisning til dette cirkulære alle verserende udsen-delsessager for Udlændingestyrelsen, når der er forløbet 18 måneder fra udløbet afden fastsatte udrejsefrist. Ved forelæggelsen vedlægges relevante kopier fra ud-sendelsessagen til belysning af de iværksatte udsendelsesbestræbelser.Det oplyses endvidere, om udlændingen medvirker/ikke medvirker og – i bekræf-tende fald – fra hvilket tidspunkt/i hvilke perioder, ligesom det kort anføres, hvadudsendelsen af udlændingen beror på. Endelig indeholder forelæggelsen en vurde-ring af udsendelsesmulighederne, herunder om tidsperspektivet, der understøttesaf en intern plan for den fortsatte behandling af sagen.Rigspolitiet bygger sin vurdering af udsendelsesmulighederne på de undersøgel-ser, som er foretaget i sagen, og på oplysninger om og erfaringer med mulighe-

derne for at skabe forudsætningerne for udsendelse til det land, som udlændingenskal udsendes til.Udlændingestyrelsen tager på grundlag af Rigspolitiets forelæggelse af sagen stil-ling til, om udlændingen skal meddeles midlertidig opholdstilladelse som udsen-delseshindret i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Justitsministeriet har ivejledning nr. 122 af 13. juli 2000 fastsat nærmere regler for Udlændingestyrel-sens behandling af sagerne. Der er klageadgang til Justitsministeriet i tilfælde af,at Udlændingestyrelsen meddeler udlændingen afslag på opholdstilladelse i med-før af udlændingelovens § 9 c, stk. 2.Er udsendelsessagen fortsat verserende efter 36/54/72 måneder, forelægger Rigs-politiet på ny sagen for Udlændingestyrelsen.Må det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse herom på grund af forhold, der er uafhængige af udlændingens medvirken,forelægges sagen for Udlændingestyrelsen med en kortfattet begrundelse herforog med bemærkning om, at udsendelsessagen anses for afsluttet for politiets ved-kommende.2.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelserHar Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at en udlændingtvangsmæssigt kan udsendes til et 1. asylland, afklarer Rigspolitiet hurtigst muligtved en skriftlig henvendelse til myndighederne i det udpegede 1. asylland, omudlændingen kan tillades indrejse.Når det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres til det udpegede 1. asylland, fordi 1. asyllandet har afslåetat lade udlændingen indrejse, forelægges sagen med henvisning hertil snarest mu-ligt for Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet med bemærkning om, at udsen-delsessagen herefter anses for afsluttet for Rigspolitiets vedkommende.2.16. Tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre landeMulighederne for at effektuere en beslutning om udrejse afhænger bl.a. af hold-ningen hos myndighederne i det land, som den pågældende udlænding tvangs-mæssigt kan udsendes til. Efter dansk opfattelse påhviler der i medfør af internati-onal ret stater en pligt til at modtage egne statsborgere, hvorfor der som udgangs-punkt ikke findes behov for at regulere forholdet i særlige aftaler.Nogle lande stiller imidlertid som betingelse for at modtage egne statsborgere(dvs. først og fremmest dem, som ikke ønsker at vende frivilligt tilbage til hjem-landet), at der indgås en folkeretligt bindende aftale mellem Danmark og det på-

gældende andet land. En sådan aftale indgås under udenrigstjenestens medvirkenog på udenrigsministerens ansvar.I en sådan tilbagetagelsesaftale er typisk følgende forhold reguleret: De person-grupper det pågældende land er forpligtet til at tilbagetage (ud over egne statsbor-gere måske tredjelandes statsborgere og statsløse, der har haft fast ophold i detandet land), krav til dokumentationen for identitet og statsborgerskab, procedurer-ne – herunder tidsfrister – der skal overholdes, og de kompetente myndigheder.En aftale forhandles af Justitsministeriet i samråd med Udenrigsministeriet ogRigspolitiet. Aftaleteksten bygger i det væsentlige på en EU-standardtekst. Enaftale skal undertegnes af de to landes regeringer og træder først i kraft, når beggelande derefter har godkendt den efter deres respektive nationale (forfatningsretli-ge) procedurer. For Danmarks vedkommende kræves ingen særlige gennemførel-sesforanstaltninger, idet lovgivningen er indrettet herpå. Gennemførelsen af deinternretlige procedurer i det andet land indebærer som regel indhentelse af etsamtykke i det parlamentariske system. Der kan dog indgås særlig aftale om, atprincipperne i tilbagetagelsesaftalen finder anvendelse allerede fra undertegnelseneller umiddelbart derefter.Der er indgået bilaterale traktater om tilbagetagelse (eventuelt som en klausul her-om i en mere omfattende traktat) med følgende lande: Tyskland (grænseoverlø-beroverenskomst 1954), de nordiske lande (nordisk paskontroloverenskomst1957), Litauen (1992), Estland (1993), Letland (1996), Slovenien (1997), Bulgari-en (1997), Sri Lanka (1998) og Rumænien (1999). Der blev den 29. maj 2002undertegnet en aftale med Forbundsrepublikken Jugoslavien, som trådte i kraftden 8. marts 2003. Aftalen anvendes nu i forhold til såvel Serbien som Montene-gro. Der blev den 30. april 2003 undertegnet en aftale med Armenien, der trådte ikraft den 1. januar 2004. Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet en aftale medBosnien-Hercegovina, der fandt anvendelse fra den 1. november 2004 og formelttrådte i kraft den 1. december 2007. Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet entrepartsaftale om tilbagetagelse mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR. Afta-len trådte i kraft ved undertegnelsen. Der blev den 23. juni 2006 undertegnet entilbagetagelsesaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Afta-len trådte i kraft den 8. oktober 2007. Der blev den 13. maj 2009 undertegnet entilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Irak. Aftalen trådte i kraft ved underteg-nelsen. Der blev den 8. juni 2010 undertegnet en tilbagetagelsesaftale mellemDanmark og Kosovo. Aftalen trådte i kraft den 1. november 2010.Danmark og Schweiz har den 7. september 2010 færdigforhandlet en tilbagetagel-sesaftale, som blev underskrevet den 23. juni 2011. Aftalen er endnu ikke trådt ikraft.Aftalen mellem Justitsministeriet og den kinesiske turistmyndighed CNTA om ensærlig ordning om udstedelse af turistvisa til kinesere (ADS-aftalen), der trådte ikraft den 1. september 2004, indeholder bestemmelser om de kinesiske myndig-

heders pligt til at tilbagetage kinesiske statsborgere, der overskrider fristen i vi-summet for tilbagerejse.Udlændingestyrelsen og myndighederne i Somaliland har i 1997 (forlænget i2000, 2003, 2006 og 2009) aftalt et praktisk arrangement om tilbagerejse. Der ertale om en såkaldt forvaltningsoverenskomst, dvs. en aftale eller et arrangement afudpræget teknisk karakter mellem fagmyndigheder uden udenrigstjenestens med-virken.2.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regiEU arbejder løbende på at indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, eventuelt iform af tilbagetagelsesklausuler i f.eks. associeringsaftaler. Der er indgået egent-lige tilbagetagelsesaftaler med følgende lande, idet ikrafttrædelsestidspunktet eranført i parentes: Hong Kong (1. marts 2004), Macao (1. juni 2004), Sri Lanka (1.maj 2005), Albanien (1. maj 2006), Rusland (1. juni 2007), Ukraine (1. januar2008), Montenegro (1. januar 2008), Makedonien (1. januar 2008), Serbien (1.januar 2008), Bosnien-Hercegovina (1. januar 2008) og Moldova (1. januar 2008),Pakistan (1. december 2010) og Georgien (1. marts 2011). Der er yderligere ved-taget forhandlingsmandater i forhold til Marokko, Algeriet, Kina, Tyrkiet ogKapVerde. Kommissionen har på baggrund af forhandlingsmandaterne indledtdrøftelser med Marokko, Algeriet, Tyrkiet og Kina.De aftaler, der indgås af EU vedrørende tilbagetagelse, er omfattet af Danmarksforbehold på det retlige og indre område. Danmark er derfor ikke umiddelbartomfattet af aftalerne. I alle aftalerne/aftaleudkastene er der imidlertid indføjet enklausul om indgåelse af en tilsvarende aftale med Danmark.Den 1. december 2008 trådte en parallelaftale mellem Danmark og Albanien ikraft.Den 16. marts 2007 blev der i København underskrevet en parallelaftale mellemDanmark og Ukraine. Aftalen er trådt i kraft den 1. marts 2009.Den 27. maj 2008 blev der underskrevet en parallelaftale mellem Danmark ogRusland. Aftalen trådte i kraft i maj 2010.Danmark har på baggrund af tilsvarende EU-aftaler indgået en aftale om visum-lempelse og tilbagetagelse mellem Danmark og Moldova på bilateralt grundlag.Aftalerne er underskrevet den 22. marts 2011 af udenrigsministeren og den mol-doviske indenrigsminister. Aftalerne trådte i kraft den 1. august 2011.Danmark forhandler på indeværende tidspunkt tilbagetagelsesaftale og visumlem-pelsesaftale med Georgien. Forhandlingerne forventes afsluttet snarest. Aftalernebygger på tilsvarende EU-aftaler.

Indhold3.1. Indledning .............................................................................................263.2. Forskellige udsendelsessituationer .........................................................263.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdet ....................................283.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændinge ................................293.5. Udsendelse af gravide kvinder ................................................................303.6. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afvisteasylansøgere og andre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsen ..........303.7. Anvendelse af EU laissez-passer .............................................................303.8. De forskellige udrejseformer ...................................................................313.9. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejse ......................................333.10. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelser medfly ..........................................................................................................343.11. Uddannelse af det ledsagende politipersonale .........................................35Bilag: Rigspolitiets interne retningslinjer for forberedelse og gennemførelse afledsagede udsendelser med fly. ..............................................................36

3.1. IndledningDet er politiet, der har ansvaret for, at udlændingemyndighedernes afgørelser omafslag på asyl effektueres i form af en udsendelse.Politiet lægger udlændingemyndighedernes afgørelse om såvel afslag på asyl somudsendelsesdestination til grund. Politiet har således ikke kompetence til at træffeafgørelse om, hvorvidt en udlænding har ret til at opholde sig her i landet. Politietkan heller ikke træffe afgørelse om, at en udlænding har ret til at opholde sig her ilandet under udlændingemyndighedernes behandling af en sag om opholdstilla-delse eller asyl.Politiet har ikke kompetence til at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørel-ser. Politiet kan alene afbryde en planlagt udsendelse, hvis der skønnes at værerisiko for, at udlændingen – på grund af en akut opstået helbredsmæssig situation– ikke vil kunne gennemføre selve udsendelsen, typisk en flyrejse af en vis varig-hed, eller hvis der akut opstår en situation i udsendelseslandet, der gør det sikker-hedsmæssigt betænkeligt – af hensyn til udlændingen eller det ledsagende politi-personale – at gennemføre udsendelsen. Udsendelsen vil i sådanne tilfælde blivesøgt gennemført snarest muligt.Politiets arbejde består i at følge op på de meddelte afslag med henblik på at sikreudrejse, hvilket typisk fordrer, at politiet – uden udlændingens aktive bistand –skal tilvejebringe forudsætningerne for, at en udrejse/udsendelse kan finde sted,om nødvendigt som en ledsaget (tvangsmæssig) udsendelse. Politiets virksomhedpå udsendelsesområdet er faktisk forvaltningsvirksomhed.Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter (NUC), har for så vidt angår politiet encentral, koordinerende opgave på udsendelsesområdet med at tilvejebringe forud-sætningerne for udsendelsen og den praktiske gennemførelse heraf og samarbej-der i den forbindelse med politikredsene, som i et vist omfang bl.a. varetager op-gaver vedrørende forkyndelse og udrejsekontrol.Politiets (Rigspolitiets) arbejde med udsendelsessager på asylområdet sker indenfor de retlige rammer, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2, og med anvendelse af deforskellige motivationsfremmende foranstaltninger og tvangsmidler.3.2. Forskellige udsendelsessituationerBehandlingen af en udsendelsessag afhænger af, om den afviste asylansøger med-virker til udsendelsen eller ej, og af, om den pågældende har de nødvendige (gyl-dige) rejsedokumenter.I tilfælde, hvor udlændingen er indstillet på at udrejse, vil Rigspolitiet om nød-vendigt kunne være udlændingen behjælpelig med at fremskaffe de nødvendige

rejsedokumenter/indrejsetilladelser. Endvidere vil Rigspolitiet – foreløbigt ellerendeligt – kunne betale billetter mv.Som udgangspunkt giver sager, hvor udlændingen selv er indstillet på at udrejse,ikke anledning til problemer, idet de allerfleste lande accepterer forpligtigelsen tilat tilbagetage egne statsborgere, der frivilligt ønsker at rejse. Dog kan sagsbe-handlingstiden hos hjemlandets myndigheder i forbindelse med udstedelse af rej-sedokumenter/indrejsetilladelser i nogle tilfælde være lang.I tilfælde, hvor udlændingen ikke vil medvirke til udsendelsen, men hvor udlæn-dingen er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, vil udsendelsen som udgangs-punkt kunne gennemføres uden problemer – om nødvendigt som en ledsaget(tvangsmæssig) udsendelse med fly. Behovet for ledsagelse vil typisk være be-grundet i, at udlændingen (fysisk) modsætter sig udsendelsen, og det således ernødvendigt at gennemtvinge denne. Hertil kommer hensyntagen til flysikkerhedenog de øvrige passagerer, som kan betyde, at luftkaptajnen stiller krav om, at en(urolig) udlænding ledsages. Rigspolitiets retningslinjer for den praktiske forbere-delse og gennemførelse af ledsagede udsendelser med fly findes som bilag til det-te afsnit.De tilfælde, som i særlig grad kan give anledning til problemer i udsendelsesfa-sen, er sådanne, hvor der skal skaffes rejsedokument/indrejsetilladelse hos hjem-landets myndigheder til en udlænding, der ikke vil medvirke til udsendelsen ogdermed heller ikke til at få udstedt rejsedokument mv.I sådanne sager kontakter Rigspolitiet typisk først den relevante udenlandske re-præsentation her i landet – eller i Danmarks nabolande, såfremt der ingen repræ-sentation er i Danmark. Denne henvendelse kan ske med eller uden udlændingensmedvirken. Henvendelsen til hjemlandets myndigheder er således nødvendig forat tilvejebringe forudsætningerne for at kunne effektuere udlændingemyndighe-dernes afgørelse om udrejse. Henvendelsen er også ubetænkelig, idet udlændin-gemyndighederne ved afgørelsen om afslag på asyl og ved afgørelsen om udsen-delsesland har vurderet forfølgelsesrisikoen i forhold til hjemlandet og bestemt, atudsendelsen kan ske dertil.Ved henvendelsen til hjemlandets myndigheder i sager, hvor der er meddelt afslagpå asyl, oplyser Rigspolitiet aldrig, at udlændingen har ansøgt om asyl. Det oply-ses alene (hvis det er nødvendigt), at udlændingen har fået afslag på en ansøgningom opholdstilladelse og ikke længere må opholde sig her i landet.Langt hovedparten af sagerne løses på denne måde, ved at nødvendige rejsedo-kumenter og/eller indrejsetilladelser udstedes.Er det ikke muligt at indhente de nødvendige dokumenter mv. hos de udenlandskerepræsentationer i Danmark eller i nabolandene, anmoder Rigspolitiet Udenrigs-ministeriet eller – i forståelse med Udenrigsministeriet – direkte de relevante dan-

ske repræsentationer i udlandet om bistand til at få udstedt indrejsetilladelser ogrejsedokumenter hos udenlandske myndigheder. Sagsbehandlingstiden hos hjem-landets myndigheder kan i sådanne sager være meget lang, bl.a. fordi der ofte kunforeligger sparsomme, udokumenterede identitetsoplysninger, som skal kontrolle-res i hjemlandet, hvor der ofte ikke er tilgængelige centrale registre til brug herfor.I nogle lande er tidligere eksisterende registre blevet ødelagt i forbindelse medkrig eller borgerkrig.I nogle tilfælde bemyndiger Rigspolitiet en dansk ambassade til at lade lokalbe-troede kontakter foretage identitetsundersøgelser i form af undersøgelser i regi-stre/henvendelse til registerførere.Nogle hjemlandes myndigheder stiller – med henvisning til deres nationale lov-givning – krav om, at udlændingen skal medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokumentet ved at underskrive en ansøgning herom. Viludlændingen ikke medvirke hertil, vil forudsætningerne for at kunne gennemføreen (tvangsmæssig) udsendelse ikke kunne tilvejebringes, og en udsendelse vilikke kunne gennemføres. Sådanne udlændinge undergives forskellige motivati-onsfremmende foranstaltninger.3.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdetRigspolitiet samarbejder løbende – ud over med politikredsene – med Udlændin-gestyrelsen, Justitsministeriet (og tidligere Integrationsministeriet) samt Uden-rigsministeriet, herunder Danmarks repræsentationer i udlandet, om løsningen afsåvel konkrete som generelle udsendelsesproblemer.Med henblik på at styrke samarbejdet på udsendelsesområdet mellem de forskelli-ge myndigheder, der beskæftiger sig med udsendelsesrelaterede opgaver, blev deri februar 2003 etableret et formelt Udsendelsesforum med formandskab og sekre-tariat i Rigspolitiet. Efter aftale mellem Rigspolitiet og Integrationsministerietovertog Integrationsministeriet/Justitsministeriet i februar 2011 formandskabet ogsekretariatsfunktionen. Udsendelsesforum består af repræsentanter fra Justitsmini-steriet, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, Udenrigsministeriet og Rigspoli-tiet. I Udsendelsesforum, der holder møde med jævne mellemrum, drøftes bl.a.den aktuelle udsendelsessituation og udfordringer i forhold til udsendelsesarbej-det, ligesom der orienteres om ændringer i asylpraksis mm. De deltagende myn-digheder får herved mulighed for at bidrage til løsningen af konkrete og/eller ge-nerelle udfordringer i forhold til udsendelsesarbejdet til de forskellige lande.På et møde i Udsendelsesforum den 2. februar 2011 blev det besluttet at nedsætteen arbejdsgruppe til optimering af udsendelsesarbejdet. Arbejdsgruppen bestårfast af repræsentanter fra Rigspolitiet og Justitsministeriet, som efter behov biståsaf repræsentanter fra Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen. Arbejdsgrup-pen undersøger og vurderer de nuværende processer i forbindelse med udsendel-

sesarbejdet, og vil løbende komme med indstillinger til Udsendelsesforum til brugfor optimering af udsendelsesarbejdet.3.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændingeI forarbejderne – lovforslag nr. L 197 (Folketinget 2006-07), almindelige be-mærkninger, afsnit 3.3. til lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændin-geloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der trådte i kraft den 1. au-gust 2007, er der beskrevet en ordning, hvorefter alle uledsagede udlændinge un-der 18 år, der skal udrejse, skal have tilbud om en forberedt hjemsendelse. Ord-ningen administreres af Udlændingestyrelsen i et samarbejde med relevante orga-nisationer i såvel Danmark som udlandet. Udlændingestyrelsen har i den anled-ning indgået en aftale med International Organization for Migration (IOM) om etpilotprojekt vedrørende ”Information, Assisted Voluntary Return and Reintegrati-on Assistance for Vulnerable Migrants from Denmark”.Den 1. januar 2011 blev reglerne om uledsagede mindreårige udlændinge ændretved lov nr. 1543 af 21. december 2010. Folketinget vedtog således den 16. de-cember 2010 lovforslag nr. L 37 om revision af reglerne om uledsagede mindre-årige udlændinge m.v.De nye regler om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige gælder for de ud-lændinge, der rejser ind i Danmark fra og med den 1. januar 2011.Ændringerne indebærer blandt andet, at opholdstilladelse som uledsaget mindre-årig i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kun kan gives og forlænges tiludlændinge under 18 år.Opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil således frem-over altid udløbe, når udlændinge fylder 18 år. Det betyder, at en udlænding, derhar opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, normalt vil skulle udrejse, når denpågældende fylder 18 år. Kun hvis der er helt særlige grunde, vil der undtagelses-vist kunne gives (fortsat) opholdstilladelse. Det betyder endvidere, at de særligesagsbehandlingsprocedurer, der er møntet på uledsagede mindreårige, ligeledesalene gælder til det fyldte 18. år.Ordningerne om forberedt hjemsendelse og eftersøgning er ligeledes ændret såle-des, at ordningerne normalt ikke gælder for uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-lande, som er indrejst efter den 1. januar 2011. Hvis der er tale om handlede børn,eller der undtagelsesvist er særlige omstændigheder, der tilsiger det, vil ordnin-gerne dog fortsat finde anvendelse.Det følger endvidere af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, at Udlændingestyrelseniværksætter en eftersøgning af forældrene til en uledsaget mindreårig udlænding.

For de uledsagede mindreårige, der rejser ind i Danmark fra og med den 1. januar2011, gælder, at Udlændingestyrelsen fremover nu kun har pligt til at iværksætteeftersøgning i medfør af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, af forældre/familie, hvisden uledsagede mindreårige samtykker til det. Derudover er der ikke pligt til ef-tersøgning, hvis der i hjemlandet er etableret passende modtage- og omsorgscen-tre, uanset samtykke. I overensstemmelse med Europarådets konvention om men-neskehandel vil forældrene til et handlet barn – som hidtil – normalt altid skulleeftersøges.Alle uledsagede mindreårige vil fortsat kunne benytte sig af Internationalt RødeKors’ eftersøgningstjeneste, som i fortrolighed – dvs. at Røde Kors ikke videregi-ver eftersøgningsresultatet til myndighederne – kan bistå barnet med at finde for-ældrene.Udlændingemyndighederne informerer allerede tidligt efter ankomsten til landetalle børn om muligheden for at gøre brug af Røde Kors’ eftersøgningstjeneste.Fremover vil indsatsen for at gøre opmærksom på og opfordre til at benytte RødeKors’ eller eventuelt lignende ordninger blive styrket.3.5. Udsendelse af gravide kvinderEfter praksis foretages der ikke udsendelse af gravide kvinder de sidste 2 månederforud for den fastsatte fødselstermin og de første 2 måneder efter fødslen. Detbemærkes, at udlændingemyndighederne endvidere tager hensyn til gravidi-tet/dokumenteret terminstidspunkt i forbindelse med fastsættelse af udrejsefrist.3.6. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afviste asylansø-gere og andre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsenRigspolitiet har i forskellige sammenhænge, herunder i forbindelse med høringerover folketingsspørgsmål, oplyst, at politiet ved en tvangsmæssig udsendelse vedankomsten til destinationsstedet (lufthavnen) overgiver udlændingen til de lokalemyndigheder eller påser, at udlændingen selv indrejser.Politiet har herefter ikke yderligere opgaver i forbindelse med udsendelsen, ogpolitiet har ikke mulighed for at følge op på det videre forløb, da dansk politi ikkehar kompetence til at foretage undersøgelser i udlandet.3.7. Anvendelse af EU laissez-passerEt laissez-passer (EU-dokument) er et rejsedokument, der kan anvendes i forholdtil udlændinge, der ikke er i besiddelse af rejselegitimation.Dokumentet blev taget i anvendelse den 1. januar 1995, efter at Rådet for DenEuropæiske Union ultimo 1994 vedtog en henstilling om, at der anvendes et stan-

dardrejsedokument, der kun er gyldigt for en enkelt rejse, ved udsendelse fra Uni-onens område af tredjelandsstatsborgere uden anden gyldig rejselegitimation.Dokumentet, der udfærdiges af Rigspolitiet på engelsk med danske undertekster,fremstår tydeligt som udstedt af Rigspolitiet.Dokumentet forsynes med et pasfotografi af udlændingen og udfyldes med oplys-ninger om udlændingens navn, nationalitet, fødedato, udlændingenummer ogeventuel adresse i hjemlandet.Det fremgår endvidere, om dokumentet er udstedt på baggrund af rejsedokumen-ter eller identitetsdokumenter, som er forelagt myndighederne, på baggrund afudlændingens erklæring eller på grundlag af en politimæssig efterforskning.Rejsedokumentet har ingen gyldighed som indrejsetilladelse eller transittilladelse,ligesom det ikke er gyldigt for tilbagerejse til Danmark.Rigspolitiets anvendelse af EU laissez-passer er begrænset, idet det er et fåtal aflande, der accepterer hjemsendelser ved brug af EU laissez-passer i stedet for denationale rejsedokumenter. Oftest vil udsendelsen tillige være betinget af en for-udgående indrejsetilladelse, der afhænger af hjemlandets identifikation af udlæn-dingen. Rigspolitiet benytter fortrinsvis EU laissez-passer ved frivillige udsendel-ser.3.8. De forskellige udrejseformerLedsaget udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet ledsager udlændingenud af landet – typisk med fly – enten helt til hjemlandet eller til en transitdestina-tion. Udsendelsen vil typisk være tvangsmæssig, men kan også være frivillig, så-ledes at ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller eteventuelt transitland.I forbindelse med (tvangsmæssige) udsendelser med fly foretages en vurdering af,hvad der i det konkrete tilfælde er mest hensigtsmæssigt ud fra en samlet vurde-ring. I vurderingen indgår bl.a. forhold som hensynet til vedkommende udlæn-ding, rejseudgifter og tidsforbrug.I praksis anvendes hovedsageligt almindelige rutefly, men det forekommer, atpolitiet anvender chartrede fly.Chartrede fly anvendes bl.a., hvor en udlænding ved et tidligere udsendelsesfor-søg har udvist en sådan adfærd ved ombordstigningen på et rutefly, at flykaptaj-nen har nægtet at medtage udlændingen som passager i flyet, eller hvor det ikke ermuligt at nå frem til destinationslandet på en hensigtsmæssig måde ved anvendel-se af rutefly. Der er også tilfælde, hvor anvendelsen af charterfly samlet set harværet den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de økonomiske og personalemæs-

sige ressourcer. Der har endvidere været tilfælde – herunder i forbindelse medudsendelser til Irak – hvor det har været nødvendigt at anvende chartrede fly afsikkerhedsmæssige årsager og for overhovedet at kunne gennemføre udsendelser-ne på en værdig og bæredygtig måde. Der har endelig foreligget enkelte tilfælde,hvor det har været nødvendigt at anvende chartrede fly, fordi der som følge afudlændingens helbredsmæssige forhold har været behov for medvirken af læ-ge/sygeplejerske under udsendelsen, og lægelige forhold talte mod at benytte rute-fly.Chartring af fly foretages som hovedregel direkte af Rigspolitiet, men der er i2011 afviklet fælles nordiske udsendelser, hvor Sverige og Norge i første rækkehar chartret fly, hvorefter der er sket en økonomisk byrdefordeling. Rigspolitiethar endvidere i 2011 deltaget i udsendelser, hvor FRONTEX (EU’s grænseagen-tur) har forestået chartring af fly, ligesom FRONTEX delvist har afholdt udgifter idenne forbindelse. Ved deltagelse i sådanne flyvninger sammen med andre landevurderes det bl.a., hvorvidt der vil være en uacceptabel forlængelse af rejsetidensom følge af transitophold i forbindelse med tilslutningsfly.Det er Rigspolitiets erfaring, at der generelt ikke er problemer i forbindelse med atgennemføre selve rejsen – typisk med fly mellem Danmark og hjemlandet. Pro-blemerne ligger typisk i den forudgående fase, hvor udlændingens identitet skalfastlægges, og de nødvendige rejsedokumenter/indrejsetilladelser fra hjemlandetsmyndigheder skal skaffes.Påset udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet påser udrejsen af landet,f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib.Selv udrejstomfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om, atudlændingen er udrejst.Skønnet udrejstomfatter de situationer, hvor udlændingen ikke kan træffes påindlogeringsstedet af politiet eller meldes forsvundet af indlogeringsstedet, såle-des at udlændingens opholdssted er ukendt for myndighederne. Udlændingen ef-terlyses i Det Centrale Kriminalregister.En asylansøger er som den altovervejende hovedregel ikke frihedsberøvet, menopholder sig på et asylcenter, mens ansøgningen behandles af udlændingemyn-dighederne. En udlænding, der har fået afslag på sin ansøgning om asyl, vil lige-ledes som den altovervejende hovedregel være indlogeret i et asylcenter. Enkeltevil dog med Udlændingestyrelsens tilladelse kunne være privat indlogeret, typiskhos herboende familie (ægtefælle mv.).Er asylansøgeren i besiddelse af pas, når ansøgningen indgives, inddrages dette afmyndighederne under sagens behandling. Da politiet ikke foretager udrejsekontrolved de indre Schengen-grænser, kan asylansøgere imidlertid frit udrejse af landetpå et hvilket som helst tidspunkt. Indrejse i et andet land vil dog være ulovlig,

medmindre asylansøgeren er i besiddelse af gyldig rejselegitimation, som giverret til indrejse i det pågældende land.En asylansøger, der er indrejst på et ægte, gyldigt rejsedokument, vil endviderekunne skjule rejsedokumentet for politiet i forbindelse med indgivelsen af asylan-søgningen med henblik på eventuelt at kunne anvende det ved en udrejse af Dan-mark over en ydre Schengen-grænse. En afvist asylansøger vil desuden have mu-lighed for at få udstedt et nyt rejsedokument ved henvendelse til hjemlandets am-bassade/konsulat i Danmark, uden at de danske myndigheder får kendskab hertil.Der sker ikke registrering af de personer, der udrejser over en ydre Schengen-grænse.Forsvinder en asylansøger, mens sagen er under behandling hos Udlændingesty-relsen eller i Flygtningenævnet, underretter disse myndigheder Rigspolitiet, somefterlyser asylansøgeren i Det Centrale Kriminalregister. Samtlige politikredseunderrettes hermed om efterlysningen.Det indgår som et naturligt led i løsningen af politiets almindelige opgaver, f.eks.i forbindelse med patruljekørsel og færdselskontroller, at kontrollere, at de udlæn-dinge, som opholder sig her i landet, opfylder betingelserne herfor. Desuden gen-nemfører politiet – såvel på baggrund af anmeldelser eller andre henvendelser,som af egen drift – med mellemrum målrettede kontrolaktioner, som typisk rettersig mod særlige grupper af udlændinge eller særlige virksomheder, som erfa-ringsmæssigt undertiden beskæftiger udlændinge uden nødvendig opholds- ogarbejdstilladelse.Det er Rigspolitiets erfaring, at langt hovedparten af de asylansøgere, som skøn-nes udrejst af landet, rent faktisk er udrejst frivilligt, idet kun relativt få (afviste)asylansøgere efterfølgende konstateres til stede her i landet efter at være skønnetudrejst.En asylansøger, som har en ansøgning under behandling hos udlændingemyndig-hederne, og som forsvinder, således at myndighederne ikke har kendskab til asyl-ansøgerens opholdssted, kan ikke få ansøgningen behandlet (lovens § 33, stk. 8).Der er således ikke noget særligt incitament for asylansøgere til at holde sig skjultfor myndighederne her i landet, medens sagen er under behandling eller ønskesgenoptaget.3.9. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejseRigspolitiet har i samarbejde med Dansk Røde Kors indført en ordning, hvorefterudlændinge, der skal udsendes, og som på asylcenteret er ordineret medicinog/eller er under lægelig behandling, kan få medicin med til hjemlandet. Det erDansk Røde Kors (Sundhedstjenesten), der træffer afgørelse om, hvorvidt udlæn-dingen skal have medicin med til hjemlandet, og i bekræftende fald arten ogmængden af medicin.

3.10. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelser medflyDansk politi har som udgangspunkt alene beføjelser til at udøve magt på danskterritorium. Skal der udøves magt i et fly, sker det altid efter aftale med flyets kap-tajn. Magtudøvelse i et andet land (f.eks. i forbindelse med et transitophold) skerefter aftale/samråd med det pågældende lands myndigheder.De overordnede principper for politiets magtanvendelse fremgår af politilovenskapitel 4.Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvendemagt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig og for-svarlig.Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig forstyrrelse i forhold til omgivelser-ne.Erfaringsmæssigt er der kun behov for at anvende magt i et meget begrænset antaltilfælde.Det ledsagende politipersonale bærer ikke tjenestevåben (pistol), stav eller peber-spray. Til brug for passivisering af udlændingen kan der anvendes godkendtehåndjern (eller godkendte alternativer til håndjern i form af pastikstrips eller vel-crobånd) samt eventuelt fikseringsbælte.Ved anvendelse af håndjern eller fikseringsbælte må hænder og fødder ikke for-bindes på en sådan måde, at den ledsagede udlænding tvinges til at sidde i ensammenbukket stilling, som kan hindre en fri vejrtrækning. Fastspændte personerskal være under konstant opsyn. Tape eller lignende, som forhindrer en fri vejr-trækning, eller som kan medføre kvælning, må ikke anvendes.Der medbringes altid førstehjælpstaske.Der foretages altid en sikkerhedsvurdering i forbindelse med en ledsaget udsen-delse af udlændinge med fly. Det vurderes i den forbindelse, om der på grund afsygdom eller lignende eventuelt er behov for bistand af læge og/eller sygeplejer-ske under udsendelsen. Det ledsagende politipersonale anvender aldrig medicine-ring med henblik på at passivisere udlændingen i forbindelse med en udsendelse.En eventuel medicinering vil alene blive foretaget af lægefagligt personale efteren lægefaglig vurderingDer henvises i øvrigt til de udførlige retningslinjer for den praktiske forberedelseog gennemførelse af ledsagede udsendelser med fly, der er vedlagt som bilag.

3.11. Uddannelse af det ledsagende politipersonaleDet politipersonale, som deltager i ledsagede udsendelser af udlændinge med fly,skal beherske engelsk på forhandlingsniveau og have gennemgået en særlig ud-dannelse i afvikling af ledsagede udsendelser med fly.Denne uddannelse indeholder et selvforsvarskursus på Politiskolen, som bl.a. om-fatter træning i en flysimulator, ligesom der skal gennemføres et førstehjælpskur-sus.Endvidere skal personalet gennemgå uddannelsen ”Specialist i værdige og bære-dygtige udsendelser”. Denne uddannelse, der er udviklet og afvikles i et samar-bejde mellem Rigspolitiet og Dansk Flygtningehjælp, har særlig fokus på de rele-vante juridiske rammer, menneskerettighederne og andre internationale regelsæt,psykologi samt kulturforståelse og anvendelse af værdier. Uddannelsen skal lø-bende vedligeholdes.

Retningslinjer for den praktiske forberedelse og gennemførelse af ledsagede ud-sendelser med flyEfter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, som ikke (længere) har ret til atopholde sig her i landet, udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, dragerpolitiet omsorg for udrejsen, jf. lovens § 30, stk. 2, 1. pkt.Rigspolitiet har det overordnede ansvar for udsendelse med fly af asylansøgere og andreudlændinge, der ikke (længere) må opholde sig i Danmark.Med det formål at sikre, at ledsagede udsendelser med fly gennemføres sikkert og for-svarligt, og således at hensynet til medarbejdernes sikkerhed og den enkelte udlændingsrettigheder og personlige integritet tilgodeses, er der fastsat nedenstående retningslinjerfor sådanne udsendelser.Retningslinjerne er udfærdiget på baggrund af dansk lovgivning og internationale konven-tioner mv.Retningslinjerne vedrører alene den praktiske forberedelse og gennemførelse af en led-saget udsendelse med fly. Spørgsmål i relation til tilvejebringelse af forudsætningerne forat kunne gennemføre udsendelsen i form af identifikation og nationalitetsfastlæggelse afudlændingen og udstedelse af nødvendige rejsedokumenter, herunder EU-Laissez-Passer, indrejse- og transittilladelser behandles ikke i disse retningslinjer.

1.0 FORBEREDELSE AF UDSENDELSEN1.1 Planlægning af udsendelsesrejsenUdsendelsesrejsen planlægges af Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter (NUC), somogså bestiller billetter hos Rigspolitiets rejsebureau (Carlson Wagonlit).Ved planlægningen af rejseruten ved ledsagede udsendelser bør direkte flyvninger såvidt muligt anvendes, ligesom antallet af nødvendige transitophold bør begrænses mestmuligt og planlægges så korte som muligt. I særlige tilfælde kan rejsen af sikkerheds-mæssige grunde planlægges således, at indrejse/ophold i bestemmelseslandet undgås.I forbindelse med billetbestillingen skal det oplyses, at der er tale om en udlænding, derskal ledsages under udsendelsen, og at politipersonalet er ledsagere (eskorte).1.2 SikkerhedsvurderingVil en udlænding, som skal udrejse af Danmark, og hvor udsendelsen skal ske med fly,ikke udrejse frivilligt, træffer NUC på baggrund af en sikkerhedsvurdering bestemmelseom, hvorvidt udsendelsen skal ske under ledsagelse af politiet.

Sikkerhedsvurderingen udfærdiges af sagsbehandleren på en særlig blanket – "Sikker-hedsvurdering i forbindelse med udsendelse med fly".Sikkerhedsvurderingen, som tager udgangspunkt i en personlig samtale med udlændin-gen, omfatter en række punkter, som skal overvejes i forbindelse med en udsendelse. Isikkerhedsvurderingen indgår blandt andet oplysninger om udlændingens køn, alder ogtidligere adfærd, f.eks. trusler, tidligere modværge ved transport/fremstilling i ret-ten/udsendelse, flugtrisiko, oplysninger om udlændingens helbredsmæssige forhold –såvel fysisk som psykisk – f.eks. selvmordstrusler, handicap mv. Det vurderes også, omder eventuelt er behov for assistance af læge og/eller sygeplejerske under udsendelsen.Såfremt der er tale om en sag, hvor der sagsbehandles både i en politikreds og i NUC,anmodes politikredsens sagsbehandler, om at udfærdige en foreløbig sikkerhedsvurde-ring, eventuelt efter vejledning fra NUC’s sagsbehandler.Sikkerhedsvurderingen forelægges NUC-sagsbehandlerens egen sektionsledelse til af-gørelse af, hvorvidt der skal ske ledsagelse af udlændingen, og hvor mange ledsagere,der er nødvendige.Sikkerhedsvurderingen, der maksimalt må være 7 dage gammel, vedlægges ved fore-læggelse af rejseplanen.Konkluderes det på baggrund af sikkerhedsvurderingen, at udsendelsen med fly skalforegå under ledsagelse, har Rigspolitiet altid ansvaret for udsendelsen og foretager denvidere sagsbehandling.Udsendelse med fly sker som hovedregel med almindelige rutefly. Såfremt det ud frasikkerhedsvurderingen kan fastslås, at det ikke er muligt at gennemføre udsendelsenmed rutefly kan det på ledelsesniveau besluttes, at udsendelsen skal ske med charteretfly.Ved anvendelse af charteret fly skal der altid foretages en arbejdspladsvurdering (APV)på det specifikke fly. Der skal udfærdiges et checkskema til hver APV der foretages.1.3 Udtagelse af ledsagereVed udtagelse af ledsagere skal der tages hensyn til sikkerhedsvurderingen, behovet forspecialviden vedrørende udsendelsesdestinationen, udsendelsesrejsens varighed ogeventuelle transitophold, forholdene på udsendelsesdestinationen, behovet for at føreegentlige forhandlinger med de lokale myndigheder om indrejsen, udlændingens køn ogeventuelle særlige forhold eller omstændigheder. Mindst én polititjenestemand fra NUCskal deltage. Mindst én af ledsagerne skal være af samme køn, som den udlænding, derskal udsendes. Ledsagerne skal kunne tale og forstå engelsk.Blandt ledsagerne udpeges én polititjenestemand fra NUC, der har ansvaret for afviklin-gen af udsendelsen samt for afrapportering og indberetning til NUC’s visdomssystem –den udsendelsesansvarlige. Den udsendelsesansvarlige skal beherske engelsk på for-handlingsniveau og have gennemgået kursus i afvikling af ledsagede udsendelser medfly (selvforsvarskursus og førstehjælpskursus), eventuelt vedligeholdelseskursus og kur-set ”Specialist i værdige og bæredygtige udsendelser”.

381.4 UnderretningAlle sagsskridt og underretninger skal være foretaget inden tidspunktet for udsendelsen. Iasylsager skal det forud for gennemførelsen af udsendelsen sikres, at der ikke hos ud-lændingemyndighederne (Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, Justitsministeriet) erverserende ansøgninger eller genoptagelsesbegæringer, som er til hinder for udsendel-sen.Der skal derfor senest 14 dage før en planlagt udsendelse eller straks, hvis udsendelsenplanlægges til at finde sted med mindre end 14 dages varsel, via e-mail ske underretningtil Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Justitsministeriet om datoen for udsendel-sen.Udsendelser (oversendelser/tilbagesendelser) i henhold til Dublinforordningen er ikkeomfattet af underretningsordningen.I udsendelsessager, der er behandlet i ”åbenbart grundløs” procedurerne, og hvor ende-ligt afslag på asyl således er meddelt af Udlændingestyrelsen, skal der ikke ske under-retning til Flygtningenævnet.Sagsbehandleren kontakter udlændingemyndighederne via e-mail. Udlændingemyndig-hederne besvarer henvendelsen 1-2 dage efter modtagelsen af Rigspolitiets underret-ning. Dette sker, uanset om der er forhold, som gør, at en udrejsefrist udsættes eller ej.Udsendelse må således ikke finde sted, medmindre Rigspolitiet har modtaget et svar fraudlændingemyndighederne. Om nødvendigt rykkes udlændingemyndighederne for svar,således at det herved sikres, at Rigspolitiets underretning om udsendelse er modtaget.Modtager Rigspolitiet i umiddelbar tilknytning til en udsendelse fra udlændingen ellerdennes partsrepræsentant oplysning om, at udlændingen har indgivet en ny ansøgning tiludlændingemyndighederne, og er dette ikke dokumenteret i udsendelsessagen, kontak-tes sagsbehandleren hos den relevante udlændingemyndighed telefonisk for at få be-eller afkræftet dette og for i givet fald at få oplyst, om det har betydning for gennemførel-sen af den planlagte udsendelse.Modtages der fra udlændingemyndighederne oplysninger om, at der i den enkelte sag erudsendelseshindringer, og at udrejsefristen derfor udsættes, således at udsendelsen ikkekan gennemføres, påfører ”Planeringskontoret” dette på den liste over planlagte udsen-delser, der dagligt sendes til Justitsministeriet m.fl.Sektionsledelsen er ansvarlig for, at alle relevante og nødvendige sagsskridt, underret-ninger og forespørgsler er foretaget forud for tidspunktet for udsendelsen. De relevantemyndigheder i destinationslandet – og i tilfælde af transit tillige relevante myndigheder itransitlandet – underrettes om ankomsttidspunktet. I særlige tilfælde kan en dansk re-præsentation i destinationslandet underrettes om udsendelsen og ankomsttidspunktetmed henblik på at kunne være det ledsagende politipersonale behjælpelige ved eventuel-le forhandlinger med de lokale myndigheder. Opmærksomheden henledes på, at der kanvære fastsat særlige, formaliserede procedurer for underretning om udsendelse i de bila-terale tilbagetagelsesaftaler, som Danmark har indgået med en række lande.1.5 Afhentning/tilsigelse af udlændingenDen udsendelsesansvarlige skal sikre, at udlændingen i god tid forinden udsendelsenafhentes i den institution eller arrest, hvor udlændingen er anbragt, og transporteres tilKøbenhavn Lufthavn. Afhentningen skal som udgangspunkt foretages af det personale,der skal forestå udsendelsen.

Den udsendelsesansvarlige skal endvidere sikre, at en udlænding, der skal udsendesunder ledsagelse, forud for udsendelsen visiteres grundigt med henblik på at fratage ud-lændingen effekter, der kan anvendes til at skade udlændingen selv eller andre eller tilundvigelse. Bagage, der medtages af udlændingen under transporten til lufthavn og iflykabinen, skal ligeledes grundigt undersøges for sådanne effekter.Ved alle ledsagede udsendelser med fly skal blanketten "Notification of deportee" udfær-diges.Ved ledsagede udsendelser skal det af blanketten fremgå, hvem der ledsager og hvorforudsendelsen sker med ledsagelse. På blanketten er anført 3 standardårsager i forbindel-se med ledsagelse. Den i sagen aktuelle årsag afkrydses.Blanketten underskrives af den respektive sektionsledelse.Blanketten udleveres til flyets kaptajn. Kaptajnen skal – såfremt han anmoder herom –tillige mundtligt orienteres om årsagen til, at udlændingen ledsages under udsendelsen.Såfremt den ledsagede udsendelse indebærer flyskift, udleveres en kopi af blanketten tilkaptajnen på det nye fly.

2.0 KRAV TIL LEDSAGERNE2.1 Helbredsmæssige forhold og fysisk formåenPolitipersonale, som deltager i ledsagede udsendelser med fly, skal af hensyn til flysik-kerheden og en forsvarlig afvikling af udsendelsen i øvrigt være fuldt tjenestedygtige ogkunne anvende den nødvendige magt, hvis dette skulle være påkrævet.Polititjenestemænd fra NUC skal for at kunne deltage i ledsagede udsendelser så vidtmuligt have gennemgået en særlig tilrettelagt uddannelse, der understøtter ledsagerneskompetence til at være rejseansvarlig for en ledsaget udsendelse.2.2 Den udsendelsesansvarligeDen udsendelsesansvarlige på en ledsaget udsendelse skal:-------sørge for at sætte sig ind i sagenorientere de øvrige ledsagere,orientere udlændingen(e)påtage sig det overordnede ansvar under selve udsendelsen,orientere afdelingen efter udleveringsforretningen er afsluttet,udfærdige udsendelsesrapport og opdatering i visdomssystemet efter hjemkomst,sikre sig, at der på destinationer til krigs- og risikozoner udfærdiges en særligplan/blanket for gennemførelsen af udsendelsen.

402.4 Ledsagernes adfærdPolitipersonale, som deltager i en ledsaget udsendelse, skal fra udsendelsesrejsens startog til udsendelsesrejsens afslutning ved hjemkomsten til Danmark, herunder under op-hold i udlandet, leve op til den agtelse og værdighed, som stillingen kræver. Opmærk-somheden henledes i den forbindelse på, at udsendelsesrejserne ofte går til lande meden anden religiøs og/eller kulturel baggrund end den danske.2.5 Indtagelse af alkohol mv.Ledsagerne – og den ledsagede udlænding – må ikke indtage øl, vin, spiritus eller andreformer for rusmidler under en udsendelsesrejse fra rejsens start og indtil det tidspunkt,hvor opgaven er afsluttet, og udlændingen er overgivet til myndighederne i bestemmel-seslandet eller er påset indrejst.Under ophold i bestemmelseslandet og under hjemrejsen – herunder ved transitophold –skal ledsagerne fortsat leve op til den agtelse og værdighed, som stillingen kræver. Beru-selse efter indtagelse af øl, vin eller spiritus, indtagelse af andre former for rusmidler ogseksuel omgang med prostituerede, er ikke foreneligt med dette krav.2.6 IndkøbIndkøber en polititjenestemand i forbindelse med en udsendelsesrejse spiritus, tobak ellerandre afgiftspligtige varer, forudsættes det, at alle lokale love og bestemmelser overhol-des.2.7 Personlig udrustning mv.Ledsagerne må ikke bære tjenestevåben (pistol, stav og peberspray).Til brug for en nødvendig passivisering af udlændingen skal ledsagerne medbringe god-kendte plastikstrips og/eller håndjern samt eventuelt fikseringsbælte.Ledsagerne skal medbringe gyldigt pas, og nødvendige visa skal på forhånd være ind-hentet.Polititjenestemænd, der skal deltage i udsendelsesrejser, skal være vaccineret i nødven-digt omfang. Oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Statens Serum Institut. Gyl-digt vaccinationskort skal medbringes.Ledsagerne skal medbringe gyldigt forsikringskort til Europæiske Rejseforsikring.Ledsagerne skal under udsendelsen medbringe førstehjælpstaske. Forinden afrejsenskal den udsendelsesansvarlige sikre, at taskens indehold svarer til indholdsfortegnelsen.Taskerne opbevares, når de ikke er i brug, i NUC’s HelpDesk i Anker Heegaards Gade.Samme sted findes supplerende indhold til taskerne.Alle ledsagere medbringer mobiltelefon og tillige satellittelefon til destinationer, hvor al-mindelig signal ikke kan anvendes, med henblik på nødvendig kommunikation med Rigs-politiet under udsendelsesforløbet.2.8 Den udsendelsesansvarliges briefing af ledsagerne og udlændingenDen udsendelsesansvarlige skal orientere de øvrige ledsagere om karakteren af udsen-delsesrejsen og herunder videregive eventuelle oplysninger om udlændingen. Den ud-

41sendelsesansvarlige skal endvidere sikre sig, at ledsagerne er bekendt med deres opga-ver under udsendelsesrejsen.Den udsendelsesansvarlige skal – om nødvendigt under anvendelse af tolk – sikre atudlændingen er orienteret om hele det forventede forløb af den planlagte ledsagede ud-sendelse, herunder særligt om rejserute m.v. såfremt dette kan ske uden risiko for ud-sendelsens gennemførelse. Hvis det skønnes nødvendigt, skal udlændingen tillige orien-teres om, at udsendelsen kan gennemføres ved anvendelse af den nødvendige magt,hvis udlændingen ikke samarbejder.2.9 Sygdom hos udlændingenForeligger der allerede ved planlægningen af udsendelsen oplysninger om udlændingenshelbredsforhold, som rejser tvivl om, hvorvidt udlændingen – for tiden – kan gennemføreudsendelsen af lægelige grunde, skal forholdet afklares, eventuelt ved at sagen skriftligtforelægges embedslægen eller Retslægerådet til udtalelse. Er det nødvendigt for gen-nemførelsen af udsendelsen, at der deltager sundhedspersonale (læge og/eller sygeple-jerske), arrangeres dette.Opstår der i forbindelse med forberedelsen af udsendelsen – herunder i forbindelse medtransporten af udlændingen til lufthavnen eller under opholdet i lufthavnen – den mindstetvivl om, hvorvidt udlændingens helbredsmæssige forhold – såvel fysiske som psykiske –vil kunne være til hinder for at gennemføre den planlagte udsendelse, skal udlændingentilses af en tilkaldt læge. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen besvimer ellerfår åndedrætsbesvær, hvis udlændingen forsøger at gøre skade på sig selv, eller hvis deri øvrigt akut opstår sygdomstegn. Vurderer lægen, at udlændingen skal undersøges yder-ligere, skal denne undersøgelse iværksættes snarest muligt, og den planlagte udsendel-se aflyses/afbrydes. Det samme gælder, hvis lægen vurderer, at det ud fra en lægeligvurdering ikke anses for forsvarligt at gennemføre udsendelsen på nuværende tidspunkt.En ny ledsaget udsendelse vil herefter kunne planlægges, når udlændingens helbreds-mæssige forhold er afklaret.

3.0 MAGTANVENDELSE MV.De overordnede principper for politiets magtanvendelse er reguleret i politilovens kapitel4.Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvende denfornødne magt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig ogforsvarlig. Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig opmærksomhed i forhold til omgivelserne.Anvendelse af håndjern skal så vidt muligt undgås.Ved anvendelse af plasticstrips, håndjern eller fikseringsbælte må hænder og fødder ikkeforbindes på en sådan måde, at den ledsagede udlænding tvinges til at sidde i en sam-menbukket stilling, som kan hindre en fri vejrtrækning.Fastspændte personer skal være under konstant opsyn.Tape eller lignende, som forhindrer en fri vejrtrækning, eller som kan medføre kvælning,må ikke anvendes.

4.0 BAGAGEUdlændingen bør selv have mulighed for at pakke sin bagage i forbindelse med udsen-delsen. Personalet på indkvarteringsstedet kan eventuelt hjælpe til. Politipersonalet børderimod så vidt muligt afstå fra at hjælpe til med at pakke for derved at undgå, at udlæn-dingen efterfølgende rejser spørgsmål om manglende ejendele.Det følger af udlændingelovens § 43, stk. 2, at såfremt politiet drager omsorg for en ud-lændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens vedkom-mende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgif-terne foreløbig af statskassen.Udlændingen bør så vidt muligt medbringe sin bagage som ledsaget bagage (håndbaga-ge og/eller indskrevet bagage) i forbindelse med udsendelsen.Har udlændingen selv økonomiske midler til at betale for udsendelsen og for den bagage,som den pågældende ønsker at medtage til udsendelsesdestinationen, afgør udlændin-gen selv, om bagagen skal medtages som indskrevet bagage i forbindelse med udsen-delsen, eller om bagagen skal eftersendes som almindeligt gods.Skal der betales for overvægt af ledsaget bagage, og kan udlændingen ikke selv betaleherfor, rettes der henvendelse til det relevante handlingsselskab i Københavns Lufthavn iKastrup, der sender fakturaen til Rigspolitiet. Udlændingens navn og sagsnummer samtsagsbehandlerens navn skal altid anføres på fakturaen.Det kan forekomme, at det ikke er muligt for udlændingen at medbringe al den bagage,som den pågældende ønsker at medtage til udsendelsesdestinationen, som ledsagetbagage. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis bagagen har et meget betydeligtomfang. I sådanne tilfælde kan politiet efter en konkret vurdering beslutte, at bagagen afpraktiske og/eller økonomiske grunde skal eftersendes. Udlændingen skal i denne situa-tion oplyse en adresse, hvortil bagagen kan sendes.Sker udsendelsen til et europæisk land, eftersendes eventuel bagage normalt som al-mindeligt gods, og der udfærdiges et fragtbrev.Ved udsendelse til et land uden for Europa eftersendes eventuel bagage som udgangs-punkt med fragtfly eller skib.Eftersendelse af bagage sker på udlændingens egen risiko. Politiet kan ikke afholde ud-gifter til forsikring mod eventuelle skader på eller bortkomst af bagagen.Den udsendelsesansvarlige opbevarer udlændingens eventuelle personlige dokumenterog penge indtil ankomsten til bestemmelsesstedet. Udlevering sker så vidt muligt modkvittering, som lægges på sagen.

5.0 CHECK-IN OG SIKKERHEDSKONTROLLedsagerne bør indfinde sig med udlændingen i lufthavnen i god tid før det planlagteafrejsetidspunkt med henblik på, at alle praktiske forhold kan være afklaret inden flyaf-gang.Det ledsagende politipersonale sørger for check-in af såvel udlændingen, ledsagere sombagage, og som udgangspunkt er udlændingen til stede.Såfremt det ledsagende politipersonale skønner det nødvendigt af hensyn til såvel sik-kerheden (sikkerhedsvurderingen indgår i denne vurdering) og de gener, der kan opstå iforbindelse med forventet kø ved check-in, skal de ”Interne retningslinjer vedrørendeadgangsforhold i Københavns Lufthavn, Kastrup, ved ledsagede og frivillige (påsete)udsendelser” følges.Der skal ske sikkerhedskontrol forinden ombordstigning. Dette søges gennemført ved atanmode Københavns Lufthavnsvæsen om at komme til stede i politiets lokaler for gen-nemførelse af sikkerhedskontrollen dér.

6.0 OMBORDSTIGNINGOmbordstigning af udlændingen bør foregå så diskret som muligt og separat fra dennormale ombordstigning af passagerer i det omfang, det kan lade sig gøre.Det bør tilstræbes, at ledsagere og udlændingen går ombord på flyet før andre passage-rer og på en sådan måde, at muligheden for at tiltrække unødig opmærksomhed mind-skes.Den udsendelsesansvarlige skal forinden ombordstigning tage kontakt til flypersonaletog/eller en eventuel tilstedeværende repræsentant for flyselskabet.Flyselskaberne har forskellige rutiner i forbindelse med medtagelse af udlændinge, derskal udsendes, men som udgangspunkt skal flyets kaptajn eller repræsentanten for fly-selskabet informeres om, at dansk politi er til stede og ønsker at udsende udlændingenmed det pågældende flyselskab. Den udfyldte blanket "Notification of deportee" afleverestil kaptajnen. Kaptajnen skal, såfremt han anmoder herom, tillige mundtligt orienteres omårsagen til, at udlændingen ledsages under udsendelsen.Når udlændingen går ombord på flyet, overtager flyets kaptajn det fulde ansvar i forbin-delse med udlændingen. Kaptajnen kan derfor afvise at transportere en udlænding afhensyn til flysikkerheden.Ved ombordstigning gøres udlændingen bekendt med, at han ikke længere er frihedsbe-røvet, ligesom kaptajnen gøres bekendt hermed.Flyets kaptajn bestemmer ledsagernes og udlændingens placering i flyet. Normalt erplaceringen bagest i flyet og således, at udlændingen enten sidder mellem 2 ledsagereeller inderst på en række med en ledsager ved sin side.

447.0 FLYVNINGENUnder flyvningen er luftfartøjschefen (flyets kaptajn) højeste myndighed, og alle dispositi-oner ombord på flyet skal aftales med/godkendes af denne, ligesom dennes anvisningerskal følges.Under flyvningen skal ledsagerne sikre, at udlændingen ikke er til fare eller ulempe forflysikkerheden eller for de øvrige passagerer og kabinepersonalet. Det skal endvideresikres, at udlændingen ikke skader sig selv eller andre eller sætter sig i besiddelse afting, der kan være til fare for sikkerheden ombord.Anvendelse af magt skal ske i overensstemmelse med flykaptajnens anvisninger. I akuttesituationer, hvor det ikke er muligt på forhånd at indhente flykaptajnens godkendelse af atanvende magt, skal flykaptajnen efterfølgende orienteres om magtanvendelsen og årsa-gen hertil og godkende de anvendte magtmidler.

8.0 TRANSITOPHOLDVed transit af lufthavne vil det lokale lufthavnspoliti typisk på baggrund af den skete for-håndsorientering møde op ved gaten i forbindelse med ankomst og være behjælpeligmed at anvise et sted, hvor ledsagerne kan opholde sig med udlændingen under transit-opholdet. Ledsagerne skal følge eventuelle anvisninger fra det lokale lufthavnspoliti ogandre lokale myndigheder.Ledsagerne skal ved længerevarende transitophold sørge for mad og drikke til udlændin-gen i nødvendigt omfang. Bevogtningen af udlændingen påhviler ledsagerne.Under opholdet i transitlufthavnen gælder det pågældende lands lovgivning for ledsager-ne. Ledsagerne kan således kun anvende magt som nødret, herunder i form af bistand tildet lokale lufthavnspoliti. Opstår der problemer med udlændingen i transitlufthavnen, skaldet lokale lufthavnspoliti straks kontaktes.I tilfælde af alvorlige problemer, herunder i tilfælde af udlændingens undvigelse eller hvisudsendelsen af andre grunde må afbrydes, skal den udsendelsesansvarlige så hurtigtsom muligt orientere Rigspolitiet herom telefonisk eller på anden måde.Skiftes der fly i forbindelse med transit, afleveres en kopi af blanketten "Notification ofdeportee" til kaptajnen på det nye fly, og kaptajnen informeres om udsendelsen. Der for-holdes i øvrigt som beskrevet ovenfor under ”ombordstigning”.

10.0 ANKOMST TIL BESTEMMELSESSTEDETMyndighederne på bestemmelsesstedet vil som udgangspunkt være bekendt med ud-lændingens ankomsttidspunkt på grund af forhåndsorienteringen om udsendelsenog/eller eventuelle oplysninger meddelt i forbindelse med visumudstedelse til det ledsa-gende politipersonale.Har udlændingen af sikkerhedsmæssige grunde været passiviseret under flyvningen, skalledsagerne, hvis det skønnes forsvarligt, fjerne alle tvangsanordninger efter landingen, oginden udlændingen forlader flyet i bestemmelseslufthavnen.Ledsagerne skal så vidt muligt først forlade flyet sammen med udlændingen, når de øvri-ge passagerer har forladt flyet.Fra landingen i bestemmelseslufthavnen skal ledsagerne i øvrigt følge de lokale myndig-heders anvisninger.Ledsagerne må ikke forlade lufthavnen, før udlændingen er set indrejse, eller de lokalemyndigheder har overtaget den pågældende eller accepteret tilbagetagelsen.Ved ledsagernes kontakt til de lokale myndigheder skal reglerne om tavshedspligt over-holdes. Der må således ikke videregives oplysninger om udlændingens personlige for-hold, herunder om udlændingens forhold i Danmark, som går ud over, hvad der er nød-vendigt for indrejsen. Det må aldrig oplyses over for hjemlandets myndighed, hvis udlæn-dingen har ansøgt om asyl i Danmark. Videregivelse af oplysninger om strafbare forhold iDanmark til hjemlandets myndigheder skal følge proceduren herfor inden for Interpol-samarbejdet. Kontakt med personer, som repræsenterer efterretningstjenester i hjemlan-det, skal så vidt muligt undgås.Det kan være nødvendigt som forudsætning for at opnå indrejsetilladelse til udlændingenat betale de lokale myndigheder for udstedelse af dokumenter på grænsen. En sådanbetaling må ikke have karakter af eller kunne opfattes som bestikkelse. Den udsendel-sesansvarlige skal sikre sig kvittering eller anden dokumentation for et udbetalt beløbmed henblik på den efterfølgende rejseafregning.Afviser myndighederne på bestemmelsesstedet – eventuelt efter nærmere forhandlingerpå stedet – at modtage udlændingen og lade denne indrejse, har ledsagerne ansvaretfor, at udlændingen tages med tilbage til Danmark. Tilbagerejsen skal så vidt muligt plan-lægges efter telefonisk kontakt til NUC.

Senest opdateret den 31. december 2011AfghanistanVed udgangen af 2011 var der 290 afviste afghanske asylansøgere i udsendelses-position.I 2011 var der en tilgang af nye sager vedrørende 383 afviste afghanske asylansø-gere. Afghanere udgør ca. 1/3 og langt den største nationalitetsgruppe af de nyesager, som politiet modtager.Udsendelse til Afghanistan gennemføres i henhold til en trepartsaftale fra 2004,som er indgået mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR.Afghanske statsborgere i udsendelsesposition afhøres af Rigspolitiet til et særligtaf de afghanske myndigheder godkendt skema. Sagerne forelæggelse på dennebaggrund for de afghanske myndigheder til identitets- og nationalitetsfastlæggelsemed henblik på accept af modtagelse.Det er ikke en forudsætning for hverken identifikation eller efterfølgende udste-delse af rejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil.Der modtages løbende bekræftelser fra de afghanske myndigheder om, at de fore-lagte personer er identificeret som afghanske statsborgere. Der konstateres dog enøget sagsbehandlingstid i Afghanistan, hvilket må antages bl.a. at have sammen-hæng med det stigende antal sager, der forelægges. Hertil – og ikke mindst –kommer, at der er oplyst, at det i visse regioner af Afghanistan aktuelt ikke er mu-ligt at foretage identitetsfastlæggelse.Tvangsmæssig udsendelse af afghanske statsborgere fra Danmark til Afghanistanskete tidligere i praksis hovedsageligt med Frankfurt som transitlufthavn. Ruten erimidlertid blevet indstillet i september 2011. Der anvendes aktuelt en rute viaIstanbul, hvilket – bl.a. pga. krav til omfanget af dansk politis fysiske ledsagelse –medfører et væsentligt større politimæssigt ressourceforbrug i forhold til Frank-furt-ruten for så vidt angår de enkelte udsendelser.Hertil kommer, at de konkrete udsendelser skal varsles 30 dage forinden udsen-delsen i forhold til såvel de afghanske som de de tyrkiske myndigheder, der skalgodkende transitopholdet.Udsendelser til Afghanistan er således forbundet med betydelige praktiske van-skeligheder.Der foretages – trods vanskelighederne – løbende udsendelser til Afghanistan,herunder tvangsmæssige udsendelser, men af de ovennævnte grunde er der i 2011

Senest opdateret den 31. oktober 2011AlbanienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 8 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Albanien.Den 1. december 2008 trådte en tilbagetagelsesaftale i kraft mellem Danmark ogAlbanien. Aftalen fastlægger den procedure, der skal følges, når Rigspolitiet an-moder Albanien om at tilbagetage en person. Albanien tilbagetager i henhold tilaftalen egne statsborgere samt i visse tilfælde statsborgere fra tredjelande og stats-løse personer. Ved en anmodning om tilbagetagelse skal der benyttes en standard-blanket, som sendes til de albanske myndigheder. Aftalen har indtil videre aleneværet benyttet i et par sager, hvorfor Rigspolitiets erfaring med sagsbehandlings-tiden er begrænset.Såfremt udlændingen er identificeret og medvirker til udsendelsen, kan den alban-ske ambassade i København udstede rejsedokumentation.I en konkret sag har de albanske myndigheder afvist at modtage en albansk kvindemed to børn, idet myndighederne kræver samtykke fra manden, som er forsvun-det, til, at kvinden må tage børnene med til Albanien.Der er senest foretaget udsendelse til Albanien i juli 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011AlgerietDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 10 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Algeriet.Rigspolitiet retter henvendelse til Algeriets ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation. Sagsbehandlingstiden på ambassaden er me-get varierende alt afhængig af, om udlændingen har identitetsdokumenter eller ej.Findes der gyldige identitetsdokumenter, skal udlændingen udfylde en ansøgningom udstedelse af rejsedokument. Ambassadens sagsbehandlingstid er i disse til-fælde erfaringsmæssigt kortvarig.Er udlændingen ikke i besiddelse af identitetsdokumenter, ønsker ambassaden attale med udlændingen. Ambassaden forelægger herefter sagen for myndighedernei Algeriet, som retter henvendelse til den by/kommune, udlændingen angiver atkomme fra, med henblik på fastlæggelse af identitet/nationalitet. Sagsbehand-lingstiden i sådanne sager er erfaringsmæssigt meget lang – ofte flere år. Det hørertil sjældenhederne, at der udstedes rejsedokumenter i disse sager, idet det typiskikke er muligt for myndighederne i Algeriet at identificere/nationalitetsfastlæggeudlændingene på baggrund af de foreliggende – som oftest – udokumenteredeoplysninger.Når der skal udstedes rejsedokument, ønsker ambassaden forinden at modtage enrejseplan. Rejsedokumentet udstedes med en gyldighed på kun 2 dage.Der er senest foretaget udsendelse til Algeriet i juli 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011AngolaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Angola.Rigspolitiet retter henvendelse til Angolas ambassade i Stockholm med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Det er en forudsætning, at udlændingen med-virker aktivt, idet ambassaden stiller krav om personligt fremmøde af udlændinge,der skal have udstedt et rejsedokument. Der udstedes rejsedokument på baggrundaf samtalen med udlændingen uden krav om, at udlændingen er identificeret vedidentitetspapirer. Der udstedes dog kun rejsedokument, såfremt udlændingen un-derskriver en ansøgning herom.Samarbejdet med ambassaden i Stockholm er velfungerende, om end sagsbehand-lingstiden erfaringsmæssigt er op til en måned.Hvis der er tale om en tvangsmæssig udsendelse, skal der forinden foreligge ac-cept fra myndighederne i Angola.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 31. oktober 2011ArmenienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 10 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Armenien.Danmark indgik den 30. april 2003 en tilbagetagelsesaftale med Armenien. Tilba-getagelsesaftalen trådte i kraft den 1. januar 2004.Sager om tilbagetagelse til Armenien forelægges for den kompetente myndighed iArmenien i overensstemmelse med procedurerne i tilbagetagelsesaftalen. Når derforeligger accept på tilbagetagelse, anmodes Armeniens ambassade i Bruxellesom udstedelse af hjemrejsedokumenter.I sager, hvor der foreligger et udløbet rejsedokument eller i øvrigt dokumenteredeidentitetsoplysninger, og hvor udlændingen medvirker til udsendelsen, ansøgesden armenske ambassade i Bruxelles om forlængelse/udstedelse af rejsedokumen-ter. Samarbejdet med den armenske ambassade i Bruxelles er velfungerende.Sagsbehandlingstiden har dog til tider været længerevarende.Der er senest foretaget udsendelse til Armenien i december 2010.

Senest opdateret den 31. oktober 2011AserbajdsjanDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 31 personer iaktuel udsendelsesposition.Rigspolitiet havde igennem flere år ikke mulighed for at udsende aserbajdsjanskestatsborgere, der ikke var i besiddelse af rejselegitimation, idet henvendelser til deaserbajdsjanske myndigheder ikke blev besvaret, men i 2004 fik Rigspolitiet etab-leret et samarbejde med myndighederne i Aserbajdsjan om udsendelse til Aser-bajdsjan.Rigspolitiet kunne herefter via den danske og den aserbajdsjanske ambassade iAnkara rette henvendelse til myndighederne i Aserbajdsjan om udstedelse af rej-sedokument.Pr. 1. oktober 2010 er denne fremgangsmåde ændret, således, at anmodninger omudstedelse af rejsedokumentation nu via den danske ambassade i London skalrettes til den aserbajdsjanske ambassade i London. Anmodningen skal vedlæggesen udfyldt aserbajdsjansk formular med relevante oplysninger om personens gene-ralia. Udlændingen skal om muligt have underskrevet formularen, men det er ikkeen forudsætning for identifikation eller udstedelse af et rejsedokument.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Aserbajdsjan.Med henvisning til den nye fremgangsmåde kan Rigspolitiet på nuværende tids-punkt ikke sige noget om sagsbehandlingstiden. Tidligere har sagsbehandlingenværet omstændig og ofte varet måneder.Hovedparten af de angivelige statsborgere i Aserbajdsjan, som aktuelt er i udsen-delsesposition, er angiveligt etniske armenere med et længerevarende ophold iRusland. Ifølge Flygtningenævnets afgørelser kan de i givet fald udsendes til en-ten Aserbajdsjan eller Rusland. Da myndighederne i Aserbajdsjan erfaringsmæs-sigt afviser at ville tilbagetage etniske armenere, har Rigspolitiet i nogle tilfældeforelagt sager for de russiske myndigheder med henblik på accept på udsendelsedertil. Resultatet af forelæggelserne for de russiske myndigheder har hidtil væretnegativt, men det er Rigspolitiets forhåbning, at den nye tilbagetagelsesaftale mel-lem Rusland og Danmark vil kunne anvendes for så vidt angår disse sager. Derhenvises herved til landebeskrivelsen for så vidt angår Rusland.Der er senest foretaget udsendelse til Aserbajdsjan i marts 2008.

Senest opdateret den 31. oktober 2011BangladeshDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Bangladesh.Rigspolitiet retter via den danske ambassade i Stockholm skriftlig henvendelse tilambassaden for Bangladesh i Stockholm med henblik på identifikation, udstedelseaf rejsedokument og/eller indrejsetilladelse. Foreligger der ikke ægte, originaleidentitetspapirer, forelægger ambassaden sagen for myndighederne i hjemlandetmed henblik på identifikation af udlændingen. Ambassaden udsteder kun nye pasefter bemyndigelse fra myndighederne i hjemlandet. Det er ikke en forudsætningfor identifikation og/eller udstedelse af rejsedokument, at udlændingen medvirkeraktivt hertil.Sagsbehandlingstiden hos myndighederne i Bangladesh er erfaringsmæssigt me-get lang – til tider mere end ét år. Rigspolitiet erindrer løbende om et svar via dendanske ambassade i Stockholm. Rigspolitiet bringer sideløbende via den danskeambassade i Dhaka en besvarelse af de forelagte sager i erindring direkte over formyndighederne i Bangladesh.Rigspolitiet har tidligere med tilladelse fra myndighederne i Bangladesh præsente-ret en udlænding for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Dhaka med hen-blik på identitetsfastlæggelse. Immigrationsmyndighederne accepterede efter præ-sentationen at tilbagetage udlændingen.Rigspolitiet har endvidere i december 2007 fremstillet et antal formodede stats-borgere fra Bangladesh i København for en delegation fra ambassaden for Bang-ladesh i Stockholm med henblik på via interviews at identificere dem som stats-borgere i Bangladesh. Delegationen kunne umiddelbart udelukke enkelte somstatsborgere i Bangladesh. Andre sager blev efterfølgende af ambassaden forelagtfor myndighederne i Dhaka, hvorefter der blev udstedt rejsedokumentation til fle-re af udlændingene. Rigspolitiet har løbende fulgt op på de øvrige sager bl.a. iforbindelse med en udsendelse til Bangladesh i efteråret 2008, hvor Indenrigsmi-nisteriet i Bangladesh gav tilsagn om tilbagetagelse af endnu én af de forelagtepersoner.Der er senest foretaget udsendelse til Bangladesh i december 2010.

Senest opdateret den 31. oktober 2011Belarus (Hviderusland)Den 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen perso-ner i aktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Belarus.Rigspolitiet samarbejder med ambassaden for Belarus i Stockholm om udstedelseaf rejsedokumenter. Samarbejdet er generelt velfungerende.Rigspolitiet sender en skriftlig anmodning om udstedelse af hjemrejsedokumentertil ambassaden. Ambassaden stiller krav om personligt fremmøde af udlændinge,der skal have udstedt hjemrejsedokument. Tidspunktet for det personlige fremmø-de aftales telefonisk. Rejsedokumentet udstedes i forbindelse med fremstillingen.Det er uden betydning, om udlændingen medvirker eller ikke medvirker.Såfremt udlændingen ikke er identificeret, kan sagsbehandlingstiden erfarings-mæssigt være op til flere måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Belarus i april 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011Bosnien-HercegovinaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 8 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Bosnien-Hercegovina.Danmark indgik i oktober 2004 en tilbagetagelsesaftale med Bosnien-Hercegovina. Rigspolitiet forelægger løbende sager for myndighederne i Bosnien-Hercegovina via Danmarks ambassade i Sarajevo i overensstemmelse med proce-duren i tilbagetagelsesaftalen med henblik på identifikation og udstedelse af rejse-dokumentation. Det er ikke en forudsætning for identifikation og/eller udstedelseaf rejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil. Der modtages lø-bende – og hurtigt – positive svar på forelæggelserne. Samarbejdet med myndig-hederne i Bosnien-Hercegovina er meget velfungerende.Hvis udlændingen er i besiddelse af et udløbet pas, anmoder Rigspolitiet Bosnien-Hercegovinas ambassade i København om udstedelse af rejselegitimation. Dettesamarbejde er ligeledes meget velfungerende. Ambassadens sagsbehandlingstidved udstedelse af rejselegitimation er erfaringsmæssigt et par uger.Sager, hvor der foreligger anden billedlegitimation, herunder ID-kort, behandles ioverensstemmelse med tilbagetagelsesaftalen, idet ID-kort erfaringsmæssigt kanvære falske.Der er senest foretaget udsendelse til Bosnien-Hercegovina i august 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011BurundiDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Burundi.Burundis ambassade, som dækker Danmark, er beliggende i Berlin. Der skal vedansøgning om hjemrejsedokument anvendes en særlig ansøgningsblanket, derafleveres via den danske ambassade i Berlin. Udstedelse af rejsedokumentationkræver udlændingens medvirken. I visse tilfælde har ambassaden dog krævet entelefonsamtale med udlændingen.Samarbejdet med ambassaden er velfungerende.Rigspolitiet har én gang med tilladelse fra myndighederne i Burundi fremstillet 3udlændinge for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Bujumbura med hen-blik på identitetsfastlæggelse. Myndighederne i Burundi accepterede efter præsen-tationen at tilbagetage udlændingene. Grænsefremstilling kan foranstaltes via Bu-rundis ambassade i Berlin.Såfremt ambassaden har udstedet et rejsedokument, skal ambassaden underrettes,når udsendelsen finder sted.Der er senest foretaget udsendelse til Burundi i juni 2007.

Senest opdateret den 31. oktober 2011CamerounDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 4 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Cameroun.Rigspolitiet retter henvendelse til Camerouns generalkonsulat i Danmark medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet med generalkonsulatetfungerer tilfredsstillende.Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge identitetsdokumenter, eller om, atudlændingen skal fremstilles personligt på generalkonsulatet. Rigspolitiet med-bringer et laissez-passer, som generalkonsulen udfylder på baggrund af politietsoplysninger. Generalkonsulatets sagsbehandling er ikke afhængig af, om udlæn-dingen medvirker eller ej.Generalkonsulatets sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt kort.Måtte det vise sig nødvendigt, kan Rigspolitiet rette henvendelse til Camerounsambassade i London. Rigspolitiet har ingen erfaringer med samarbejdet med am-bassaden.Der er senest foretaget udsendelse til Cameroun i januar 2011.

Den 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 4 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Congo (Brazzaville).Rigspolitiet samarbejder med Congos (Brazzaville) ambassade i Stockholm medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation.Ambassaden udsteder efter godkendelse af myndighederne i Congo (Brazzaville)et rejsedokument, såfremt der foreligger et nationalt ID-kort, fødselsattest ellerandet identitetsdokument fra Congo (Brazzaville) – uanset om udlændingen med-virker hertil. Rigspolitiet har desuden mulighed for efter forudgående aftale atfremstille en udlænding på ambassaden.Er udlændingen ikke identificeret, kan ambassaden – uanset om udlændingenmedvirker eller ej – ikke udstede rejsedokument.Erfaringsgrundlaget for samarbejdet med ambassaden er meget begrænset.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 31. oktober 2011CubaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 person iaktuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ikke nogen udsendelseshindringer i forhold til Cuba,men cubanske statsborgere, som udrejser fra Cuba, skal have en udrejsetilladelse.Udrejsetilladelsen gælder i 1 måned og giver ret til både udrejse af og indrejse iCuba. Opholder en cubansk statsborger sig uden for Cuba i mere end 1 måned,skal den pågældende selv sørge for at få tilladelsen forlænget ved den nærmesteambassade. Cubanske statsborgere med ophold uden for Cuba i mere end 11 må-neder kan som udgangspunkt ikke indrejse i Cuba igen, idet de cubanske myndig-heder herefter anser de pågældende for emigrerede.Rigspolitiet kan uden udlændingens tilstedeværelse søge om forlængelse af entilbagerejsetilladelse på Cubas ambassade i København. Udlændingens pas skalmedbringes.Ved ansøgning om nyt pas kræver ambassaden i København, at udlændingenfremstilles.Erfaringsgrundlaget for samarbejdet, herunder sagsbehandlingstiden, med ambas-saden er meget begrænset.En eventuel anmodning om tilbagetagelse af en cubansk statsborger, som har væ-ret udrejst i mere end 11 måneder, skal ske via Udenrigsministeriet.Der er senest foretaget udsendelse til Cuba i juni 2009.

Senest opdateret den 31. oktober 2011EgyptenDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen perso-ner i aktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Egypten.Rigspolitiet retter henvendelse til Egyptens ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation. Ambassaden stiller krav om, at udlændingenfremstilles personligt på ambassaden, hvor udlændingen interviewes og udfylderen ansøgning om udstedelse af et rejsedokument.Samarbejdet med ambassaden fungerer tilfredsstillende, og sagsbehandlingstidener erfaringsmæssigt kortvarig, hvis udlændingen medvirker ved at give korrekteidentitetsoplysninger.I de hidtidige tilfælde har udlændingen ønsket at medvirke til udsendelsen og væ-ret i besiddelse af et udløbet pas.Der er senest foretaget udsendelse til Egypten i marts 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011ElfenbenskystenDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 3 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Elfenbenskysten.Rigspolitiet retter henvendelse til Elfenbenskystens ambassade i København medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation. Ambassaden udsteder et rejsedoku-ment, såfremt der foreligger (en kopi af) nationalitetspas, et identitetsdokument, etnationalitetscertifikat eller en fødselsattest udstedt i Elfenbenskysten – og detuden hensyn til, om udlændingen medvirker eller ej.I andre tilfælde kan udlændingen fremstilles på ambassaden med henblik på at fåkonstateret, om udlændingen er statsborger fra Elfenbenskysten.Samarbejdet med ambassaden er velfungerende, men Rigspolitiet har begrænsedeerfaringer med sagsbehandlingstiden ved udstedelse af rejsedokumenter.Der er senest foretaget udsendelse til Elfenbenskysten i september 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011EtiopienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen aktuelle udsendelseshindringer i forhold til Etiopien.Det helt afgørende problem i forbindelse med udsendelser til Etiopien var i enårrække, at de etiopiske myndigheder alene ville udstede de nødvendige hjemrej-sedokumenter, hvis udlændingen ønskede at medvirke hertil ved at underskrive enansøgning om hjemrejsedokument.Ved en note af 24. marts 2005 til den danske ambassade i Addis Ababa oplysteEtiopiens udenrigsministerium, at man havde instrueret Etiopiens ambassade iStockholm om at udstede rejsedokumenter til personer, hvis sager er endeligt af-sluttet, og som kan accepteres som etiopiske statsborgere på baggrund af forelagtedokumenter eller ved interviews foretaget af ambassadens personaleRigspolitiet forelægger via Udenrigsministeriet aktuelle sager for den etiopiskeambassade i Stockholm. Der udfyldes et særligt ansøgningsskema, og der oplysesom dato for udsendelsen og om rejseruten. Der stilles ikke krav om udlændingensmedvirken eller underskrift.Hvis udlændingen er i besiddelse af identitetsdokumenter er sagsbehandlingstidenerfaringsmæssigt 1-2 måneder, mens den i tilfælde af, at udlændingen ikke er ibesiddelse af identifikationspapirer, har vist sig at være meget lang.Der er senest foretaget udsendelse til Etiopien i januar 2007.

Senest opdateret den 31. oktober 2011GambiaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Gambia.Rigspolitiet retter henvendelse til Gambias generalkonsulat i Danmark om udste-delse af rejsedokumenter.Samarbejdet med generalkonsulatet fungerer tilfredsstillende. Der udstedes rejse-dokumenter på baggrund af en skrivelse fra Rigspolitiet med relevante oplysnin-ger om bl.a. udlændingens generalia og familieforhold samt kopier af foreliggendeidentitetsdokumenter. Det er ikke en forudsætning for udstedelse af rejsedoku-mentation, at udlændingen medvirker aktivt hertil, ligesom personlig fremstillingaf udlændingen på generalkonsulatet ikke er nødvendig.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt kort.Der er senest foretaget udsendelse til Gambia i februar 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011GeorgienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 9 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Georgien.Rigspolitiet samarbejder med Georgiens ambassade i København om udstedelseaf hjemrejsedokumenter. Samarbejdet fungerer tilfredsstillende. Ambassaden ud-steder alene hjemrejsedokumenter til identificerede georgiske statsborgere.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt ca. 1 måned.Det er muligt efter forudgående aftale med de georgiske myndigheder at fremstilleen udlænding på grænsen til Georgien med henblik på identifikation.Der er senest foretaget udsendelse til Georgien i marts 2009.

Den 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Ghana.Rigspolitiet retter henvendelse til Ghanas ambassade i Danmark med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Rigspolitiets anmodning skal være skriftlig ogudfærdiget på engelsk. Ambassaden ønsker desuden, at udlændingen fremstillespersonligt på ambassaden. Inden fremstillingen ønsker ambassaden at være gjortbekendt med alle relevante oplysninger om udlændingen. Disse oplysninger kon-trolleres i hjemlandet inden fremstillingen.Samarbejdet med ambassaden fungerer tilfredsstillende. Sagsbehandlingstiden ererfaringsmæssigt kortvarig.Hvis udlændingen ikke er i besiddelse af identitetsdokumenter og ikke ønsker atmedvirke til fremskaffelse heraf, kan udsendelse dog være meget vanskelig.Der er senest foretaget udsendelse til Ghana i oktober 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011IndienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 9 personer iaktuel udsendelsesposition.Det er muligt at gennemføre tvangsmæssigt udsendelser til Indien.Rigspolitiet skal rette henvendelse til den indiske ambassade i København for ud-stedelse af rejsedokumenter til indiske statsborgere. Som udgangspunkt krævesudlændingens medvirken hertil, idet ambassaden som oftest stiller krav om per-sonligt fremmøde af udlændingen på ambassaden eller som minimum, at Rigspo-litiet har afleveret et foto og en ansøgning udfyldt af udlændingen.I en konkret sag, hvor Rigspolitiet var i besiddelse af en paskopi, gav ambassadentilsagn om udstedelse af rejsedokument til en indisk statsborger uden personligtfremmøde. Rejsedokumentet kunne udstedes umiddelbart. Dokumentet havde engyldighed på 10 dage. Udlændingen medvirkede ikke til udfyldelse af ansøg-ningsblanketten, der blev udfyldt af tolken. Fingeraftrykkene til brug for blanket-ten blev optaget tvangsmæssigt.Ambassaden forelægger som udgangspunkt alle sager for myndighederne i Indien.De indiske myndigheders sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt meget lang.Sagsbehandlingstiden kan være kortere, såfremt der foreligger identitetsdokumen-ter.Rigspolitiet har én gang efter aftale med den indiske ambassade i Københavnfremstillet en udlænding, der formodedes at være indisk statsborger, for de indi-ske immigrationsmyndigheder på grænsen (New Delhi lufthavn) med henblik påendelig identitetsfastlæggelse og indrejsetilladelse. Udlændingen blev identifice-ret som indisk statsborger og blev herefter af de indiske myndigheder accepterettilbagetaget.Endelig skal det bemærkes, at den indiske ambassade desuden kræver en skriftligredegørelse for udlændingens sagsforløb, herunder oplysninger om hvorvidt ud-lændingen har søgt asyl. Sidstnævnte oplysning kan alene videregives til ambas-saden, hvis udlændingen samtykker hertil.Der er senest foretaget udsendelse til Indien i oktober 2011.

Senest opdateret den 31. december 2011IrakVed udgangen af 2011 var der 42 irakiske afviste asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Irakere udgjorde således den femte største nationalitetsgruppe.Danmark og Irak indgik den 13. maj 2009 en tilbagetagelsesaftale. Med aftalenblev der åbnet mulighed for tvangsmæssig udsendelse af afviste irakiske asylan-søgere, som ikke ønsker at medvirke til en frivillig udrejse, og som efter en kon-kret forelæggelse for de irakiske myndigheder er blevet identificeret som irakiskestatsborgere.Siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiet løbende gennemførttvangsmæssige udsendelser til Bagdad. Hertil kommer, at der også gennemføresfrivillige udsendelser, herunder til andre destinationer i Irak end Bagdad. Udsen-delserne til Irak er generelt forløbet planmæssigt, idet enkelte udsendelser dog hargivet anledning til en del presseomtale mv. i forbindelse med selve gennemførel-sen af udsendelsen.Antallet af afviste irakiske asylansøgere i udsendelsesposition er på denne bag-grund faldet markant gennem de senere år. (Ved udgangen af 2010 var der 71 af-viste irakiske asylansøgere i udsenslesposition.)Rigspolitiet vil fortsætte bestræbelserne på at udsende afviste irakiske asylansøge-re til Irak, men der er dog ultimo 2011 opstået uklarhed over mulighederne forudsendelse til Irak.Frem til november 2011 var der et velfungerende direkte samarbejde mellemRigspolitiet og irakiske myndigheder i Bagdads internationale lufthavn.I forbindelse med en fælleseuropæisk udsendelsesforretnings gennemførelse(samordnet via EU’s grænseagentur, FRONTEX) til Bagdad den 16. november2011 meddelte de irakiske myndigheder imidlertid til arrangørerne af udsendel-sesforretningen, at alle sager vedrørende udsendelse af irakiske statsborgere skalforelægges for den irakiske repræsentation i det enkelte land, som ved verificeringaf identiteten vil udstede et irakisk laissez passer til udlændingen. Den fælleseuro-pæiske udsendelse til Irak blev herefter aflyst.Rigspolitiet rettede efterfølgende henvendelse til den irakiske ambassade i Kø-benhavn med henblik på nærmere at aftale proceduren vedrørende identificeringog udstedelse af rejsedokument til afviste asylansøgere. På mødet oplyste denirakiske konsul, at ambassaden var indstillet på at udstede rejsedokument (irakisklaissez passer) til irakiske statsborgere, i det omfang deres nationalitet kunne veri-ficeres, og at udstedelsen kunne ske i umiddelbar forlængelse af en personlig

fremstilling for konsulen. Det blev samtidig tilkendegivet, at det var uden betyd-ning, om der var tale om en frivillig eller en tvangsmæssig udsendelse.I januar 2012 oplyste den irakiske ambassade imidlertid overfor Rigspolitiet, atambassaden ikke så sig i stand til at udstede rejsedokument til afviste asylansøge-re, medmindre der var tale om en frivillig udrejse.Rigspolitiet har dog fået oplyst, at der for så vidt angår personer med irakisk pas,herunder også udløbet pas, vil kunne træffes direkte aftale med myndighederne iBagdads internationale lufthavn angående modtagelse. Det skal hertil bemærkes,at alene få afviste asylansøgere, herunder irakiske asylansøgere, er i besiddelse afidentitetsdokumenter.Der har ikke været gennemført tvangsmæssige udsendelser til Irak siden den 25.oktober 2011.

Senest opdateret den 31. december 2011IranUltimo 2011 var der 134 afviste iranske asylansøgere i udsendelsesposition. Irane-re udgjorde således den næststørste nationalitetsgruppe.Muligheden for hjemsendelse af iranere er stærkt begrænset, når udlændingenikke vil medvirke til hjemsendelse:Tvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere til Iran er alene mulig, hvis derallerede foreligger et ægte og gyldigt iransk pas i sagen, således at det ikke ernødvendigt at rette henvendelse til den iranske ambassade i København om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas. Det er således et ufravigeligt krav frade iranske myndigheders side, at en iransk statsborger selv skal ansøge om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas og i den forbindelse godtgøre sit iran-ske statsborgerskab. Dette gælder også i de ofte forekommende tilfælde, hvor derikke er tvivl om udlændingens identitet og nationalitet, f.eks. fordi der foreliggeret ægte, men udløbet iransk nationalitetspas, som er anvendt i forbindelse med enindrejse i Danmark på et dansk visum til familiebesøg udstedt af den danske am-bassade i Teheran. Vil udlændingen ikke medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokument, vil en udsendelse ikke kunne gennemføres. Selvi de tilfælde, hvor udlændingen ønsker at medvirke, men ikke umiddelbart kanfremlægge den ønskede dokumentation for identitet/nationalitet, er der problemermed samarbejdet med den iranske ambassade, idet ambassaden stiller krav om, atudlændingen selv – eventuelt ved henvendelse til familie i hjemlandet – tilveje-bringer den nødvendige dokumentation.Rigspolitiet deltog i slutningen af november 2011 i et møde på den iranske am-bassade, hvor de praktiske/legale rammer for samarbejdet blev omtalt. Den iran-ske ambassadør tilkendegav i den forbindelse, at ambassaden fortsat ikke vil ud-stede rejsedokument til iranske statsborgere, som ikke frivilligt ønsker at medvir-ke til udsendelse.Situationen, der har været uændret gennem flere år, er således fastlåst.Af de 128 afviste iranske asylansøgere, som den 31. oktober 2011 var i aktueludsendelsesposition, ønskede alene 2 at medvirke til udsendelsen, hvilket vurde-res at have direkte sammenhæng med, at afviste iranske asylansøgere er megetbevidste om udsendelsessituationen.Der er senest foretaget udsendelse til Iran i august 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011JordanDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Det er muligt at gennemføre tvangsmæssigt udsendelser til Jordan.Rigspolitiet retter skriftlig henvendelse til Jordans ambassade i Berlin med an-modninger om udstedelse af rejsedokument/indrejsetilladelse til jordanske stats-borgere. Der skal ved ansøgningen anvendes en særlig ansøgningsblanket. Derstilles ikke krav om fremstilling af udlændingen på ambassaden, ligesom det ikkeer afgørende for udstedelse af hjemrejsedokument, at udlændingen medvirker.Samarbejdet med ambassaden er tilfredsstillende. Sagsbehandlingstiden for udste-delse af hjemrejsedokument er erfaringsmæssigt 8-10 uger, hvis der foreliggerbevis/dokumentation for, at udlændingen er jordansk statsborger eller statsløs pa-læstinenser fra Jordan. I andre tilfælde kan sagsbehandlingstiden erfaringsmæssigtvære meget lang – op til 1 år.Rigspolitiet har flere gange med positivt resultat med tilladelse fra de jordanskemyndigheder fremstillet udlændinge på grænsen til Jordan med henblik på identi-tetsfastlæggelse og indrejsetilladelse.Der er senest foretaget udsendelse til Jordan i maj 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011KasakhstanDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen perso-ner i aktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kasakhstan.Rigspolitiet samarbejder med Kasakhstans ambassade i Berlin om udstedelse afhjemrejsedokumenter. Der skal udfyldes en særlig blanket, som afleveres via dendanske ambassade i Berlin.Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med Kasakhstans ambassade, herundersagsbehandlingstiden, er meget begrænsede. Sagsbehandlingstiden på ambassadeni de hidtil behandlede sager har været adskillige måneder.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 31. oktober 2011KenyaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kenya.Rigspolitiet retter henvendelse til Kenyas ambassade i Stockholm med henblik påudstedelse af rejsedokumenter. Det er ikke en forudsætning for udstedelse af rej-sedokumenter, at udlændingen aktivt medvirker hertil.Samarbejdet med ambassaden har hidtil været tilfredsstillende. Sagsbehandlingenpå ambassaden er ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej. Rigspoli-tiet har dog ikke nyere erfaringer vedrørende sagsbehandlingstiden.Der er senest foretaget udsendelse til Kenya i maj 2007.

Senest opdateret den 31. oktober 2011KinaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer iaktuel udsendelsesposition.Rigspolitiet retter henvendelse til den kinesiske ambassade i København medhenblik på identifikation og udstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet ervelfungerende. Udlændingen skal altid fremstilles på ambassaden. Ambassadensmedarbejdere udspørger udlændingen om dennes personlige baggrund og tilknyt-ning til Kina og udfylder et skema til brug for identifikationen af udlændingen iKina.Sagsbehandlingstiden ved udstedelse af hjemrejsedokument kan være meget lang.I tilfælde, hvor udlændingen ikke er i besiddelse af originale ID-dokumenter, kansagsbehandlingstiden variere fra 3 måneder til flere år. Dette skyldes, at udlæn-dingen skal identificeres i den provins i Kina, som udlændingen angiver at kommefra. Sagsbehandlingstiden er kortest, hvis udlændingen giver korrekte identitetsop-lysninger ved fremstillingen på ambassaden og i sin ansøgning angiver, at ved-kommende gerne vil medvirke til udsendelsen til Kina.Er udlændingen i besiddelse af et kinesisk ID-kort, eller kan udlændingen på an-den måde dokumentere sin identitet, kan ambassaden udstede hjemrejsedokumentpå et par uger.Rigspolitiet har tidligere med tilladelse fra de kinesiske myndigheder præsentereten udlænding for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Beijing med henblikpå identitetsfastlæggelse. Immigrationsmyndighederne accepterede efter præsen-tationen at tilbagetage udlændingen.Der er senest foretaget udsendelse til Kina i juli 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011KirgisistanDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kirgisistan.Rigspolitiet retter henvendelse til Kirgisistans ambassade i Berlin med henblik påudstedelse af rejsedokumenter. Der sendes ansøgningsblanketter om udstedelse afrejselegitimation via den danske ambassade i Berlin. Personlig fremstilling af ud-lændingen på ambassaden er ikke påkrævet, og sagsbehandlingen på ambassadener ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej.Rigspolitiets erfaringsgrundlag for samarbejdet med ambassaden er begrænset.Sagsbehandlingstiden for udstedelse af rejselegitimation har hidtil været megetlang – ca. 1 år.Der er senest foretaget udsendelse til Kirgisistan i august 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011KosovoDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 25 personer iaktuel udsendelsesposition.Danmark anerkendte den 21. februar 2008 Kosovo som et selvstændigt land. Den15. juni 2008 trådte Kosovos forfatning i kraft.Den 8. juni 2010 underskrev Danmark og Kosovo en tilbagetagelsesaftale, somtrådte i kraft den 1. november 2010.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kosovo.Rigspolitiet forelægger sager direkte over for indenrigsministeriet i Kosovo. Fore-læggelsen sker ved brug af et skema, som myndighederne i Kosovo har udfærdi-get. Skemaet indeholder identitetsoplysninger om udlændingen selv, om udlæn-dingens familiemedlemmer, ligesom numre på identitetsdokumenter er angivet iskemaet. På baggrund af oplysningerne i skemaet samt de medfølgende kopier afidentifikationsdokumenter accepterer eller afviser myndighederne i Kosovo heref-ter den pågældende udlænding.Forelæggelsen har ikke krævet udlændingens medvirken.Samarbejdet med myndighederne i Kosovo er velfungerende, og der foreliggertypisk svar fra myndighederne inden for nogle uger.Såfremt en udlændingen accepteres, bliver udlændingen udsendt på et EU laissez-passer.Myndighederne i Kosovo bliver informeret om ankomsttidspunkt m.m. cirka enuge før udsendelsen.Der er senest foretaget udsendelse til Kosovo i oktober 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011KroatienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen perso-ner i aktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kroatien.Rigspolitiets samarbejde med Kroatiens ambassade i København er velfungeren-de.Alle udlændinge, der skal have udstedt rejsedokument, fremstilles på ambassaden.Der skal ikke anvendes særlige ansøgningsblanketter. Har udlændingen identitets-papirer, undersøger ambassaden sagen i forbindelse med fremstillingen, og derudstedes rejsedokumentation straks.Er udlændingen ikke identificeret, forelægger ambassaden sagen for myndighe-derne i Kroatien med henblik på nærmere undersøgelser. Sagsbehandlingstiden eri sådanne tilfælde erfaringsmæssigt flere måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Kroatien i marts 2010.

Senest opdateret den 31. oktober 2011LibanonDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer iaktuel udsendelsesposition.De libanesiske myndigheder vedstår forpligtelsen til at tilbagetage libanesiskestatsborgere. I den forbindelse har de libanesiske myndigheder ved en note af 8.oktober 2003 fastsat udførlige regler for proceduren i forbindelse med tilbageta-gelse af bl.a. libanesiske statsborgere.Der er derfor umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Libanon.Libanesiske statsborgere, der har et gyldigt pas, kan selv udrejse uden yderligereformaliteter. Sker udsendelsen af libanesiske statsborgere med gyldigt pas vedRigspolitiets foranstaltning, hvad enten den er ledsaget eller uledsaget, skal delibanesiske myndigheder udstede en indrejsetilladelse, ligesom de skal underrettes15 dage forud for udsendelsen.Rigspolitiet sender ansøgningen om indrejsetilladelse til den danske ambassade iBeirut, som forelægger sagen for de libanesiske myndigheder. De libanesiskemyndigheder underretter den danske ambassade i Beirut, når der er givet indrejse-tilladelse. Ambassaden sender indrejsetilladelsen, der er gyldig i tre måneder, tilRigspolitiet. Udlændingen udsendes herefter om nødvendigt under ledsagelse afpolitiet. Forinden udsendelse kan finde sted, skal de libanesiske myndighedervarsles 15 dage i forvejen. Det anvendte flyselskab underrettes samtidig.Såfremt udlændingen ikke er i besiddelse af et gyldigt hjemrejsedokument, frem-sender Rigspolitiet ansøgningen om udsendelse af hjemrejsedokument og indrej-setilladelse efter samme fremgangsmåde. Ansøgningen vedlægges et udfyldt fa-milieskema på arabisk og kopi af eventuelle foreliggende identitetspapirer (ID-kort, familieregistreringsattester, kørekort og/eller udløbne pas). Det er ikke enforudsætning for udstedelse af hjemrejsedokument og indrejsetilladelse, at udlæn-dingen aktivt medvirker hertil.De libanesiske myndigheders sagsbehandlingstid i sager, hvor der er behov for atansøge om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjemrejsedokument, varierer franogle få uger til flere måneder.Primo 2010 aflagde en libanesisk delegation besøg i Danmark med henblik påudbygning af samarbejdsrelationerne.Der er senest foretaget udsendelse til Libanon i september 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011MakedonienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen perso-ner i aktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Makedonien.Der blev den 23. juni 2006 i København undertegnet en tilbagetagelsesaftale medMakedonien. Aftalen trådte i kraft den 8. oktober 2007. Rigspolitiet har endnuikke erfaringer med udsendelser i henhold til aftalen.Rigspolitiet samarbejder med Makedoniens ambassade i København om udstedel-se af rejsedokumenter.Der er ingen problemer forbundet med udsendelse af makedonske statsborgeremed gyldigt rejsedokument til Makedonien.Hvis udlændingen ønsker at medvirke hertil, eller når statsborgerskabet i øvrigt erdokumenteret, er der ikke problemer med at få udstedt/forlænget rejsedokumenterpå Makedoniens ambassade i København. Sagsbehandlingstiden for dokumentud-stedelse er i sådanne sager erfaringsmæssigt nogle få uger.I sager, hvor udlændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen, og hvor derikke foreligger dokumentation for statsborgerskabet, skal sagen forelægges i hen-hold til tilbagetagelsesaftalen.Der er senest foretaget udsendelse til Makedonien i juli 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011MarokkoDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 6 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Marokko.Rigspolitiet retter henvendelse til Marokkos ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation.Har udlændingen gyldige identitetsdokumenter, skal udlændingen udfylde en an-søgning om udstedelse af rejsedokumenter. Erfaringsmæssigt udsteder ambassa-den herefter rejsedokumentet efter et par dage.Er udlændingen ikke i besiddelse af identitetsdokumenter, kan sagsbehandlingsti-den erfaringsmæssigt være meget lang. Ambassaden ønsker i sådanne sager at talemed udlændingen. Ambassaden forelægger sagerne for myndighederne i Marok-ko, der retter henvendelse til den by/kommune, som udlændingen angiver atkomme fra.Ønsker udlændingen ikke at medvirke til en fremstilling, foretager ambassadensine undersøgelser uden medvirken fra udlændingen.Der er senest foretaget udsendelse til Marokko i maj 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011MoldovaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Moldova.Rigspolitiet samarbejder med Moldovas ambassade i Berlin med henblik på ud-stedelse af rejsedokumentation. Der skal anvendes en særlig ansøgningsblanket.Det er ikke en forudsætning for udstedelse af rejsedokumentation, at udlændingenaktivt medvirker hertil.Erfaringsgrundlaget for så vidt angår ambassadens sagsbehandlingstid er megetbegrænset, men den har tidligere været flere måneder. Rigspolitiet har ikke gene-relle problemer med samarbejdet med ambassaden, der dog i forbindelse med entidligere konkret sag har tilkendegivet, at behandlingen af sager, der kræver dybe-regående undersøgelser i Moldova, vil forudsætte en egentlig samarbejdsaftalemellem Danmark og Moldova.Der er senest foretaget udsendelse til Moldova i juli 2010.

Senest opdateret den 31. oktober 2011NigeriaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Nigeria.Udstedelse af hjemrejsedokumentation til Nigeria kræver som udgangspunkt ud-lændingens medvirken. Udlændingen skal som udgangspunkt fremstilles på Nige-rias ambassade i Stockholm. Fremstillingen kan dog ske telefonisk. I disse tilfæl-de kontakter Rigspolitiet ambassaden og aftaler tid for (telefon-) fremstillingen. Ihovedparten af de sager, hvor udlændingen medvirker, accepterer ambassaden iStockholm at udstede rejsedokument uden en fremstilling, men alene ved frem-sendelse til ambassaden af pasfoto, kopi af rejseplanen mv., og i nogle af sagerneefter en telefonsamtale mellem udlændingen og ambassaden. Ambassaden forlan-ger dog i disse tilfælde forudbetaling for udstedelsen af rejsedokumentet.Der er ikke problemer i forbindelse med samarbejdet med Nigerias ambassade iStockholm. Sagsbehandlingstiden kan være op til en måned.Der er senest foretaget udsendelse til Nigeria i september 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011PakistanDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Pakistan.Rigspolitiet retter henvendelse til den pakistanske ambassade i København i for-bindelse med udstedelse af rejsedokumentation. Udlændingen skal desuden frem-stilles personligt på ambassaden, da ambassaden forinden udstedelse af rejsedo-kumentation ønsker en personlig samtale med den pågældende. Er udlændingen ibesiddelse af et pakistansk ID-kort, er sagsbehandlingstiden for udstedelse af rej-sedokument erfaringsmæssigt kortvarig, mens sagsbehandlingstiden i situationer,hvor udlændingen ikke er i besiddelse af ID-kort, men andre dokumenter ellereventuelt kopier, har vist sig at være meget lang.Erfaringsmæssigt er næsten alle pakistanere i besiddelse af pakistanske ID-kort.De øvrige har været i besiddelse af paskopier eller udløbne pas.Grænsefremstillinger kan finde anvendelse. Rigspolitiet har senest i 2010 medtilladelse fra de pakistanske myndigheder fremstillet en udlænding for de paki-stanske immigrationsmyndigheder i Islamabad med et positivt resultat.Der er senest foretaget udsendelse til Pakistan i juli 2011.

Den 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 4 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Republikken Guinea.Rigspolitiet samarbejder i sager om udstedelse af hjemrejsedokumenter med Re-publikken Guineas ambassade i Berlin. En skriftlig anmodning om udstedelse afhjemrejsedokumenter sendes til ambassaden via Republikken Guineas konsul iDanmark. I sager, hvor udlændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen, stil-ler ambassaden i Berlin krav om identitetsdokumenter med foto. Rigspolitiet for-søger i øjeblikket at få et samarbejde med den danske konsul i Republikken Gui-nea med henblik på at kunne fremskaffe de rette identitetsdokumenter.Der er senest foretaget udsendelse til Republikken Guinea i juni 2009.

Senest opdateret den 31. december 2011RuslandVed udgangen af 2011 var der 51 russiske afviste asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Russere udgør således den fjerde største nationalitetsgruppe af afviste asyl-ansøgere.I april 2011 skete der endelig implementering af en tilbagetagelsesaftale mellemRusland og Danmark. Udsendelser er dog foretaget i henhold til aftalen siden2010.Der består et tilfredsstillende samarbejde med de russiske myndigheder, herundermed den russiske ambassade i Danmark. Der er dog forholdsvis lange svartider pånogle af forelæggelserne.Der er således umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Rusland.Der er senest foretaget udsendelse til Rusland i september 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011RwandaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Rwanda.Rigspolitiet retter henvendelse til Rwandas ambassade i London med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Der skal ikke anvendes særlige ansøgnings-blanketter.Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med Rwandas ambassade og myndighe-derne i Rwanda, herunder sagsbehandlingstiden, er meget begrænsede. Sagsbe-handlingstiden på ambassaden i de hidtil behandlede sager har været adskilligemåneder.Rigspolitiet har en enkelt gang tidligere forelagt en sag for Rwandas ambassade iLondon, som efter ca. 6 måneder tilkendegav, at udlændingen kunne præsenteresfor myndighederne i lufthavnen i Kigali med henblik på endelig identitetsfastlæg-gelse. Myndighederne accepterede efter præsentation af udlændingen at tilbageta-ge denne.Der er senest foretaget udsendelse til Rwanda i april 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011SenegalDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Senegal.Rigspolitiet retter henvendelse til Senegals ambassade i London via den danskeambassade i London, idet generalkonsulatet i København ikke kan udstede rejse-dokumenter.Anmodningen om udstedelse af rejsedokument skal indeholde relevante oplysnin-ger om personens generalia, foreliggende identitetsdokumenter samt en rejseplan.Det er en forudsætning for udstedelse af rejsedokumentation, at udlændingen un-derskriver anmodningen.Samarbejdet med Senegals ambassade i London er velfungerende.Der er senest foretaget udsendelse til Senegal i august 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011Serbien og MontenegroDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 28 personerfra Serbien og 1 person fra Montenegro i aktuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Serbien ogMontenegro.Danmark og Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu Serbien og Montenegro) ind-gik i 2002 en tilbagetagelsesaftale, som trådte i kraft 8. marts 2003.Siden ikrafttrædelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiets samarbejde medmyndighederne i Serbien og Montenegro, herunder med Serbiens ambassade iKøbenhavn, der også repræsenterer Montenegro, været meget tilfredsstillende.Ambassadens sagsbehandlingstid ved udstedelse af hjemrejsedokumenter til per-soner, der er accepteret tilbagetaget af myndighederne i Serbien og Montenegro,er erfaringsmæssigt kort og kræver som udgangspunkt ikke udlændingens aktivemedvirken.Afviste asylansøgere fra Serbien, der er i besiddelse af identitetspapirer, udsendesved anvendelse af et EU laissez-passer.På baggrund af det stigende antal udlændinge i udsendelsesposition til Serbien i2010, blev der foretaget en optimering af sagsgangen mellem Rigspolitiet og deserbiske myndigheder, hvilket i de seneste måneder har medført et fald i antalletaf udlændinge i udsendelsesposition til Serbien.Samarbejdet med de serbiske myndigheder er tilfredsstillende.Der er senest foretaget udsendelse til Serbien og Montenegro i oktober 2011 (Ser-bien).

Senest opdateret den 31. oktober 2011Sierra LeoneDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen perso-ner i aktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Sierra Leone.Rigspolitiet samarbejder fortrinsvis med Sierra Leones honorære konsul i Dan-mark. Dette samarbejde er velfungerende. Medmindre andet aftales, skal udlæn-dingen altid fremstilles personligt på konsulatet. Rejsedokumenter udstedes i for-bindelse med fremstillingen. Rigspolitiet har ikke erfaringer med udlændinge,som ikke har ønsket at medvirke i forbindelse med fremstillingen.Udlændingen skal være positivt identificeret, da den pågældende ellers vil bliveafvist på grænsen.Måtte det vise sig nødvendigt, kan Sierra Leones ambassade i London kontaktes.Der er senest foretaget udsendelse til Sierra Leone i maj 2007.

Senest opdateret den 31. december 2011SomaliaFlygtningenævnets koordinationsudvalg besluttede den 30. juni 2011 at berostillebehandlingen af nævnets verserende sager vedrørende somaliske statsborgere. Detblev samtidig besluttet at udsætte udrejsefristen for alle somaliske statsborgere fradet sydlige og centrale Somalia i udsendelsesposition indtil videre.I opfølgning heraf besluttede Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 14.december 2011, at samtlige nævnets sager vedrørende somaliske statsborgere fradet sydlige og det centrale Somalia, hvor sagsbehandlingen var stillet i bero, samtallerede afgjorte sager, hvor ansøgerne var i udsendelsesposition, skulle genopta-ges og hjemvises til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen. Depågældende somaliske statsborgere er herefter ikke i udsendelsesposition.Det har dog gennem de seneste år – på baggrund af den politiske og sikkerheds-mæssige situation i Somalia – været muligt tvangsmæssigt at udsende til andreområder i Somalia end Somaliland.Det er muligt at bistå somaliere til frivillige udrejser til alle regioner i Somalia, ogder sker af og til sådanne frivillige udrejser til Somalia. Den seneste udsendelsefandt sted i februar 2011, hvor udlændingen blev påset udrejse fra KøbenhavnsLufthavn til Somalia via Amsterdam og Nairobi.Det kan i øvrigt oplyses, at der i juli 1997 blev indgået en aftale med myndighe-derne i det nordvestlige Somalia (Somaliland) om tilbagetagelse af afviste asylan-søgere fra Danmark. Aftalen er siden fornyet og er gældende indtil den 1. august2012.Rigspolitiet har siden aftalens indgåelse i et begrænset omfang (11 personer) haftbehov for at udsende afviste asylansøgere til Somaliland i henhold til den aftalteprocedure. Under et delegationsbesøg i Somaliland i september 2008 blev to kon-krete sager forelagt for de lokale myndigheder med henblik på accept af tilbageta-gelse. Der blev fulgt op på de to sager under et delegationsbesøg i Somaliland iaugust 2009, og Somaliland har efterfølgende accepteret at modtage den ene af deto personer, mens den anden ikke kunne identificeres som værende fra Somali-land.

Senest opdateret den 31. oktober 2011Sri LankaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 14 personer iaktuel udsendelsesposition.Som udgangspunkt er der ingen udsendelseshindringer i forhold til Sri Lanka.Danmark og Sri Lanka indgik den 18. august 1998 en aftale om hjemsendelse afsrilankanske statsborgere, som ikke har eller ikke længere har ret til at opholde sigi Danmark. Aftalen indebærer blandt andet, at de srilankanske myndigheder forudfor en udsendelse til Sri Lanka udsteder rejsedokumenter også i de tilfælde, hvorudlændingen ikke vil medvirke til f.eks. at udfylde ansøgningsformularer. Aftalener på nuværende tidspunkt ved at blive forlænget.Samarbejdet med de srilankanske myndigheder forløber problemfrit. Foreliggerder identitetspapirer, ønsker udlændingen at medvirke, og sker der personlig frem-stilling på Sri Lankas ambassade i Stockholm, udstedes der rejsedokument sammedag. Ønsker udlændingen ikke at medvirke, kan sagsbehandlingstiden erfarings-mæssigt være meget lang (4 til 12 måneder).Der er senest foretaget udsendelse til Sri Lanka i september 2011.

Den 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret i alt 24 per-soner i aktuel udsendelsesposition.Udlændingemyndighederne træffer i forbindelse med en afgørelse om afslag påopholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 beslutning om, hvortil dentvangsmæssige udsendelse af en statsløs palæstinenser kan ske.Der er generelt problemer forbundet med udsendelse af statsløse palæstinensere,da de ikke har statsborgerskab i det land/område, hvor de er hjemmehørende, oghvortil de efter udlændingemyndighedernes afgørelser kan (tvangsmæssigt) ud-sendes. I forhold til myndighederne i det land/område, hvortil udsendelsen kanske, skal tilhørsforholdet således godtgøres/dokumenteres på anden måde end viastatsborgerskab.Gennemførelsen af (tvangsmæssige) udsendelser i sager med statsløse palæstinen-sere kan yderligere vanskeliggøres af, at de pågældende er gift med personer meden (anden) nationalitet (blandede ægteskaber), og at det fremgår af udlændinge-myndighedernes afgørelser, at Rigspolitiet forinden en tvangsmæssig udsendelseaf de pågældende hver for sig skal have tilvejebragt muligheden for, at udlændin-gene frivilligt kan udrejse sammen.Der er senest foretaget udsendelse af statsløse palæstinensere i juli 2011.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til de palæstinensiske selvstyreområder Gaza og Vestbredden:Den 31. oktober 2011 var der ifølge en manuel optælling 11 statsløse palæstinen-sere med henholdsvis Gaza eller Vestbredden som udsendelsesdestination i aktueludsendelsesposition.Udlændingen skal underskrive en udfyldt blanket om udstedelse af (nyt) pas.Blanketten skal indeholde oplysning om udlændingens palæstinensiske id-nummer. Den danske ambassade i Tel Aviv har i den forbindelse oplyst, at allestatsløse palæstinensere fra Gaza eller Vestbredden kender deres id-nummer, somanvendes ved enhver myndighedskontakt. Blanketten skal herefter attesteres afRigspolitiet som en bekræftelse på, at det er den udlænding, hvis navn og fødeda-to fremgår af blanketten, som har underskrevet. Der kan eventuelt udfærdiges enrapport på engelsk om, at udlændingens pas er bortkommet/mistet. PalestinianGeneral Delegation i København skal attestere blanketten og legalisere/stemplepasbilledet.

Rigspolitiet forelægger herefter sagen for selvstyremyndighederne (det palæsti-nensiske indenrigsministerium) i Ramallah via det danske repræsentationskontor iRamallah. Pasansøgningen videresendes til det centrale paskontor i Ramallah,som efter udstedelsen sender passet tilbage til indenrigsministeriet, hvor det kanafhentes af det danske repræsentationskontor. Sagsbehandlingstiden hos de palæ-stinensiske myndigheder er erfaringsmæssigt lang.Rigspolitiet har tidligere i forbindelse med forelæggelsen af en konkret sag fåetoplyst af selvstyremyndighederne i Ramallah, at udstedelsen et (nyt) pas altid for-udsætter en underskrift fra ansøgeren. Der kunne således ikke udstedes et nyt pas iden forelagte sag, hvor udlændingen havde et gyldigt pas, men nægtede at udleve-re dette, ligesom han nægtede at underskrive en ansøgning om et andet pas.Det er ikke muligt at gennemføre udsendelser direkte til Gaza og Vestbredden.Gaza Internationale Lufthavn kan ikke beflyves. Der findes ikke anvendelige luft-havne på Vestbredden.Udrejse til Gaza forudsætter transit over land af Egypten. Den 22. marts 2005udrejste en statsløs palæstinenser frivilligt til Gaza via Egypten. Rigspolitiet harikke nyere erfaringer med udsendelser til Gaza.Udrejse til Vestbredden forudsætter transit over land af Jordan og indrejse viaKing Hussein Bridge/Allenby Bridge. De israelske myndigheder har således gene-relt afvist at tillade personer med palæstinensiske pas at indrejse til Vestbreddenvia Israel.Når der foreligger et gyldigt palæstinensisk pas, anmoder Rigspolitiet via Uden-rigsministeriet om de israelske myndigheders godkendelse af indrejse på Vest-bredden fra Jordan via King Hussein Bridge/Allenby Bridge. De israelske myn-digheder, der stiller krav om, at den statsløse palæstinenser ledsages, indhenter iden forbindelse de jordanske myndigheders tilladelse til transit af Jordan. Sagsbe-handlingstiden er også her erfaringsmæssigt lang. Den israelske ambassade ønskerat blive underrettet om rejseplanen, således at de israelske myndigheder ved KingHussein Bridge/Allenby Bridge kan være orienteret om indrejsetidspunktet. Nårtidspunktet for udsendelsen er fastlagt, kontakter Rigspolitiet endvidere, via dendanske ambassade i Amman, myndighederne i Jordan med henblik på at få be-kræftet, at udlændingen og det ledsagende danske politipersonale kan transitereJordan.Palestinian General Delegation i København har siden januar 2006 været behjæl-pelig med at af- eller bekræfte, om udlændinge er palæstinensere fra Gaza ellerVestbredden, således som de angiver at være.Rigspolitiets undersøgelser vedrørende identitet og ”nationalitet” har igennem deseneste år afdækket, at hovedparten af de statsløse palæstinensere, som over for

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Libanon:Den 31. oktober 2011 var der ifølge en manuel optælling 3 statsløs palæstinensermed Libanon som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.De libanesiske myndigheder fastsatte i en note af 8. oktober 2003 med virkningfra den 1. november 2003 udførlige regler for proceduren i forbindelse med tilba-getagelse af bl.a. statsløse palæstinensere.Udgangspunktet er, at de statsløse palæstinensere, som er flygtninge fra Palæstinai 1948, eller disses efterkommere har ret til ophold i Libanon og til at få udstedtrejsedokument for palæstinensiske flygtninge.Under et delegationsbesøg fra Rigspolitiet i Beirut i marts 2004 blev behandlingenaf de på dette tidspunkt mange verserende anmodninger om indrejsetilladelse rejstover for de libanesiske myndigheder, som vedstod forpligtelsen til at tilbagetagestatsløse palæstinensere, der er (UNRWA) registreret i Libanon. De libanesiskemyndigheder tilkendegav, at man ønskede så mange identitetsoplysninger sommuligt og så vidt muligt på arabisk.På baggrund af drøftelserne med de libanesiske myndigheder og ambassaden iBeirut blev der fastlagt en ny procedure for behandlingen og forelæggelsen afsager om indrejsetilladelse for statsløse palæstinensere i Libanon. Sagerne fore-lægges herefter under anvendelse af et særligt familieskema, der udfyldes på ara-bisk.Rigspolitiet forelægger løbende under anvendelse af den beskrevne proceduresager for de libanesiske myndigheder.Rigspolitiet sender ansøgningen om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjem-rejsedokument vedlagt et udfyldt familieskema på arabisk og kopi af foreliggendeidentitetspapirer (ID-kort, kørekort og/eller udløbet rejsedokument) til den danskeambassade i Beirut, som forelægger sagen for de libanesiske myndigheder. Delibanesiske myndigheder underretter den danske ambassade i Beirut, når der ergivet indrejsetilladelse. Ambassaden sender indrejsetilladelse og laissez-passer,der er gyldigt i tre måneder, til Rigspolitiet. Udlændingen udsendes herefter omnødvendigt under ledsagelse af politiet. Forinden udsendelse kan finde sted, skalde libanesiske myndigheder varsles 15 dage i forvejen. Det anvendte flyselskabunderrettes samtidig.

Rigspolitiet følger sammen med ambassaden i Beirut løbende op på de forelagtesager.De libanesiske myndigheders sagsbehandlingstid i sager, hvor der har været be-hov for at ansøge om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjemrejsedokument,har tidligere været meget lang. I de seneste år har Rigspolitiet imidlertid konstate-ret en generel nedsættelse af sagsbehandlingstiden hos de libanesiske myndighe-der i nye sager, ligesom der er modtaget indrejsetilladelser og laissez-passer i enlang række ældre sager. Samarbejdet med de libanesiske myndigheder om udsen-delse af statsløse palæstinensere må på denne baggrund beskrives som meget til-fredsstillende.Laissez-passer udstedes normalt med en gyldighed på tre måneder med mulighedfor forlængelse for yderligere tre måneder i Beirut. Har udsendelsen ikke fundetsted inden for seks måneder fra udstedelsen af det første laissez-passer, skal sagenforelægges de libanesiske myndigheder på ny, da den pågældendes forhold kanhave ændret sig på afgørende vis.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Syrien:Den 31. oktober 2011 var der ifølge en manuel optælling 2 statsløs palæstinensermed Syrien som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.Under et delegationsbesøg fra Rigspolitiet i Damaskus i marts 2004 vedstod desyriske myndigheder forpligtelsen til at tilbagetage statsløse palæstinensere, der erregistreret som hjemmehørende i Syrien. Det blev fra syrisk side tilkendegivet, atdet er vigtigt, at der tilvejebringes så mange identitetsoplysninger om personernesom muligt, og at oplysningerne så vidt muligt foreligger på arabisk.Sagerne forelægges for de syriske myndigheder via den danske ambassade i Da-maskus. Når der foreligger en indrejsetilladelse fra de syriske myndigheder, plan-lægger Rigspolitiet en ledsaget udsendelse. Efter aftale bistår den danske konsul iDamaskus om nødvendigt med forhandlinger med indrejsemyndighederne i luft-havnen.Sagsbehandlingstiden hos de syriske myndigheder kan erfaringsmæssigt værelang.Der henvises i øvrigt til det anførte ad Syrien, herunder at Flygtningenævnet den14. april 2011 traf beslutning om at berostille tvangsmæssige udsendelser til Syri-en.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Irak:Den 31. oktober 2011 var der ifølge en manuel optælling ingen statsløse palæsti-nensere med Irak som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.De irakiske myndigheder ophørte med virkning fra den 1. juli 2004 med at udste-de det særlige rejsedokument for palæstinenserne. Der er ikke indført noget rejse-dokument til erstatning herfor. Udløbne rejsedokumenter vil ikke kunne forlæn-ges.De irakiske myndigheders tilkendegivelser over for Rigspolitiet ved forskelligelejligheder peger i retning af, at de irakiske myndigheder er meget forbeholdneover for at tilbagetage statsløse palæstinensere fra Irak.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Libyen:Den 31. oktober 2011 var der ifølge en manuel optælling ingen statsløse palæsti-nensere med Libyen som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.Rigspolitiet anmoder Libyens Folkekontor i København om at udstede indrejsetil-ladelse. Folkekontoret forelægger sagerne for myndighederne i Libyen. Ved vur-deringen af sagerne lægger myndighederne i Libyen afgørende vægt på, om detdrejer sig om personer, der inden udrejsen til Danmark var i besiddelse af en gyl-dig libysk opholdstilladelse.Sagsbehandlingstiden på Folkekontoret/hos de libyske myndigheder er erfarings-mæssigt lang.Der henvises i øvrigt til det anførte ad Libyen, herunder at Flygtningenævnet den22. marts 2011 traf beslutning om at berostille tvangsmæssige udsendelser til Li-byen. samt at Flygtningenævnet den 26. oktober 2011 traf beslutning om at nor-malisere behandlingen af sager vedrørende statsborgere fra Libyen med virkningfra den 31. oktober 2011. Der har således fra denne dato kunnet gennemførestvangsmæssige udsendelser til LibyenUdsendelsessituationen for statsløse palæstinensere, der skal udsendes tilKuwait:Den 31. oktober 2011 var der ifølge en manuel optælling ingen statsløse palæsti-nensere med Kuwait som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.Ved en skrivelse af 17. marts 2003 oplyste den danske ambassade i Riyadh, atmyndighederne i Kuwait har tilkendegivet, at man ikke ønsker at modtage – hver-

Senest opdateret den 31. oktober 2011SudanDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 17 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Sudan.Rigspolitiets samarbejde med Sudans ambassade, der er beliggende i Oslo, er vel-fungerende.I sager vedrørende udlændinge, som er identificeret, sender Rigspolitiet en skri-velse med anmodning om udstedelse af rejsedokument vedlagt kopi af identitets-papirer samt fotos. Ambassadens sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt af korte-re varighed.Er udlændingen ikke identificeret, kan ambassaden – uanset om udlændingenmedvirker eller ej – ikke udstede rejsedokument.Rigspolitiet har i juli 2010 fremstillet en udlænding på den sudanesiske ambassa-de i Oslo med henblik på identifikation, men har endnu ikke modtaget svar herpå.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 31. december 2011SyrienVed udgangen af 2001 var 79 afviste syriske asylansøgere i udsendelsesposition.Syrere udgør således den tredje største nationalitetsgruppe.Flygtningenævnet besluttede i foråret 2011 på baggrund af den aktuelle situation iSyrien at berostille udsendelsesforanstaltningerne for afviste asylansøgere fra Sy-rien (pr. 13. april 2011).Politiet gennemfører derfor for tiden ikke tvangsmæssige udsendelser af afvistesyriske asylansøgere til Syrien, hvilket har direkte sammenhæng med, at antalletaf afviste asylansøgere i udsendelsesposition er steget fra 40 ved udgangen af2010 til 79 ved udgangen af 2011.Der gennemføres fortsat frivillige udsendelser til Syrien, ligesom der iværksættesmotivationsfremmende foranstaltninger såfremt udlændingen ikke vil medvirke tiludsendelse.Under et tidligere delegationsbesøg af Rigspolitiet i Damaskus vedstod de syriskemyndigheder forpligtelsen til at tilbagetage egne statsborgere. Det blev tilkende-givet fra syrisk side som et ønske, at der i forbindelse med forelæggelsen er tilve-jebragt så mange identitetsoplysninger som muligt, og at oplysningerne så vidtmuligt bliver afleveret på arabisk.Sagerne forelægges for de syriske myndigheder via den danske ambassade i Da-maskus. Når der foreligger en indrejsetilladelse fra de syriske myndigheder, plan-lægger Rigspolitiet en ledsaget udsendelse. Efter aftale bistår den danske konsul iDamaskus om nødvendigt med forhandlinger med indrejsemyndighederne i luft-havnen.Den syriske ambassade i Stockholm har oplyst, at syriske statsborgere med udløb-ne syriske pas eller udløbne syriske rejsedokumenter (laissez-passer) kan udsen-des, uden at dokumenterne skal forlænges, eller nye dokumenter skal udstedes.Syriske statsborgere med udløbne syriske rejsedokumenter skal dog også ved fri-villig udrejse ledsages af politiet.I et enkelt tilfælde i marts 2008 har den syriske ambassade i Stockholm oplyst, aten udsendelse ifølge de syriske myndigheder kræver, at der udstedes et laissezpasser til udlændingen. Den syriske ambassade har i den forbindelse stillet kravom tilstedeværelse af et syrisk id-kort, kørekort ellers udløbet syrisk pas samt do-kumentation for udvisning af Danmark, før ambassaden kan udstede et laissez-passer til udlændingen.Der er senest foretaget udsendelse til Syrien i marts 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011TogoDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Togo.Rigspolitiet retter henvendelse til Togos konsulat i København med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet med konsulatet fungerer megettilfredsstillende.Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge identitetsdokumenter, eller om, atudlændingen skal fremstilles personligt på konsulatet.Relevante oplysninger om bl.a. udlændingens generalia og familieforhold samteventuelle kopier af foreliggende identitetsdokumenter forelægges for konsulen.Konsulen forelægger alle sager for myndighederne i Togo, der verificerer oplys-ningerne. Konsulatet kræver betaling for identitetsundersøgelserne i Togo og ud-steder rejsedokumenterne, såfremt identiteten er bekræftet af myndighederne iTogo.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt af kortere varighed.I en konkret sag krævede myndighederne i Togo, at konsulen rejste til Togo sam-men med udlændingene og de ledsagende polititjenestemænd, idet konsulen skullevære behjælpelig ved indrejsen i Togo samt personligt sørge for den videre trans-port til udlændingenes hjemegn i Togo.Der er senest foretaget udsendelse til Togo i juli 2010.

Senest opdateret den 31. oktober 2011TunesienDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 3 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Tunesien.Rigspolitiet retter henvendelse til Tunesiens konsulat i København med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Er udlændingen ikke i besiddelse af identitets-dokumenter, retter Rigspolitiet henvendelse til Tunesiens ambassade i Haag ogsender 2 fotos og et sæt fingeraftryk til ambassaden. Der skal ikke anvendes sær-lige ansøgningsblanketter. Ambassaden eller konsulen kontakter Rigspolitiet, nårder foreligger svar fra myndighederne i Tunesien. Sagsbehandlingstiden er erfa-ringsmæssigt adskillige måneder.Er udlændingen i besiddelse af et udløbet pas, sendes passet til konsulatet i Kø-benhavn med anmodning om en forlængelse af passet. Sagsbehandlingstiden er isådanne tilfælde ca. 1 måned.Rigspolitiet har ingen erfaringer med fremstilling af udlændinge på ambassadeneller konsulatet.Der er senest foretaget udsendelse til Tunesien i september 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011TyrkietDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 18 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Tyrkiet.Tyrkiets ambassade i København stiller krav om, at udlændingen fremstilles per-sonligt på ambassaden. Ambassadens sagsbehandlingstid kan i sager, hvor udlæn-dingen ikke ønsker at medvirke, erfaringsmæssigt være meget lang, idet ambassa-den i de fleste sager må kontrollere de forelagte oplysninger hos myndighederne iTyrkiet.Rigspolitiet har på den baggrund i flere konkrete sager anmodet Udenrigsministe-riet om bistand til udstedelse af rejsedokumentation.Ambassadens sagsbehandlingstid i sager, hvor udlændingen ønsker at medvirke tiludsendelsen, er erfaringsmæssigt kun et par dage. Næsten alle tyrkiske statsborge-re ønsker at medvirke til udsendelsen.Der er senest foretaget udsendelse til Tyrkiet i oktober 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011UgandaDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 8 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Uganda.Rigspolitiet retter henvendelse til Ugandas ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation.Samarbejdet med ambassaden fungerer tilfredsstillende. Ambassaden stiller kravom personlig fremstilling af udlændingene. Udlændingen udfylder en særlig blan-ket i forbindelse med fremstillingen. Forinden fremstillingen skal ambassadenvære gjort bekendt med relevante oplysninger om udlændingen, som bliver kon-trolleret i hjemlandet. Sagsbehandlingen er ikke afhængig af, om udlændingenmedvirker eller ej.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt kort.Der er senest foretaget udsendelse til Uganda i januar 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011UkraineDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen perso-ner i aktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Ukraine.Danmark indgik i marts 2007 en tilbagetagelsesaftale med Ukraine, som trådte ikraft den 1. marts 2009. Der er tale om en parallelaftale til aftalen mellem EU ogUkraine. Aftalen indeholder regler om den procedure, der skal følges, når Rigspo-litiet anmoder Ukraine om at tilbagetage en person. Ukraine tilbagetager i henholdtil aftalen egne statsborgere samt i visse tilfælde statsborgere fra tredjeland ogstatsløse personer. Ved en anmodning om tilbagetagelse benyttes en standard-blanket, som sendes til de ukrainske myndigheder.Rigspolitiets samarbejde med Ukraines ambassade i København er velfungerendefor så vidt angår udlændinge, som ønsker at medvirke til udrejsen. Rigspolitietindgiver en skriftlig ansøgning om udstedelse af rejsedokument på ambassaden.Ambassaden ønsker, at udlændingen fremstilles.Hidtidig har ambassaden ikke kunnet udstede rejsedokument i de sager, hvor ud-lændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen. I disse tilfælde har sagen skul-let forelægges for myndighederne i Ukraine. Ambassaden kunne således først ud-stede rejsedokument, når der er modtaget bemyndigelse hertil. Sagsbehandlingsti-den på ambassaden har erfaringsmæssigt været adskillige måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Ukraine i december 2009.

Senest opdateret den 31. oktober 2011UsbekistanDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 3 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Usbekistan.Rigspolitiet retter via den danske ambassade i Berlin henvendelse til Usbekistansambassade i Berlin eller via den danske ambassade i London henvendelse til Us-bekistans ambassade i London med henblik på udstedelse af rejsedokumenter. Deranvendes en særlig ansøgningsblanket.Personlig fremstilling af udlændingen på ambassaden er ikke påkrævet, og sags-behandlingen er ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt adskillige måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Usbekistan i august 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011VietnamDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Vietnam.Rigspolitiet retter henvendelse til den vietnamesiske ambassade i København medhenblik på identifikation og udstedelse af rejsedokumentation. Sagsbehandlingsti-den hos de vietnamesiske myndigheder kan imidlertid være meget lang. Det tagersåledes ofte mere end 1 år at få udstedt et rejsedokument. Den vietnamesiske am-bassade i København forelægger alle sager for myndighederne i Hanoi. Ambassa-den anbefaler ofte, at Rigspolitiet retter direkte henvendelse til de vietnamesiskemyndigheder via den danske ambassade i Hanoi. Når Rigspolitiet ansøger omindrejsetilladelse til en formodet vietnamesisk statsborger, forsøger de vietname-siske myndigheder at verificere de oplysninger, som udlændingen har givet om sinidentitet mv. Dette sker bl.a. ved grundige undersøgelser af oplysninger om tidli-gere bopælsforhold, der er decentralt registrerede i Vietnam. Kan myndighedernei Vietnam ikke verificere oplysningerne, underretter de Rigspolitiet herom. Rigs-politiet afhører herefter udlændingen på ny, men ofte fastholder udlændingen athave afgivet fuldstændige og korrekte oplysninger.Delegationer fra Vietnam har tidligere besøgt Danmark med henblik på via inter-views at identificere formodede vietnamesiske statsborgere.Der er senest foretaget udsendelse til Vietnam i september 2011.

Senest opdateret den 31. oktober 2011ZimbabweDen 31. oktober 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Zimbabwe.Rigspolitiet samarbejder med Zimbabwes ambassade i Stockholm med henblik påudstedelse af rejsedokumentation.Såfremt udlændingen er i besiddelse af personlige dokumenter, fremsendes dissetil ambassaden vedlagt 2 fotos. Hvis dokumenterne viser sig at være ægte, kan etrejsedokument udstedes inden for få dage. Hvis udlændingen ikke er i besiddelseaf personlige dokumenter, er personlig fremstilling af udlændingen på ambassa-den påkrævet. Hvis udlændingen identificeres som værende statsborger i Zim-babwe udstedes rejsedokumentation i forbindelse med fremstillingen eller indenfor få dage.Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med Zimbabwes ambassade er begræn-sede.Der er senest foretaget udsendelse til Zimbabwe i april 2011.

Der henvises til www.nyidanmark.dk for så vidt angår statistikoplysninger på ud-lændingeområdet. Der forelå ved udarbejdelsen af denne statusredegørelse ikkeendelige statistiske oplysninger for 2011.Der henvises således til de foreløbige tal angivet under statusredegørelsens ho-vedafsnit 1 samt nedenstående tabel:Opmærksomheden henledes på, at statistikkerne bygger på asylansøgeres nationa-litet. Den altovervejende del af udsendelser/udrejser sker til det land, hvor de ud-sendte/udrejste er statsborgere.Tabel 1: Antal afviste asylansøgere i udsendelsespositionOversigt over afviste asylansøgere i udsendelsespostion den 31. december 2011.Kilde: US statistik ID 1608 pr. 311211.NationalitetAfghanistanIranSyrienRuslandIrakSerbienKosovoAzerbajdzhanStatsløs palæstinen.Sri LankaSudanTyrkietBosnien-HercegovinaStatsløsAlgerietArmenienGeorgienDen Demokratiske Republik CongoIndienVietnamMarokkoUgandaUkendtBangladeshGhanaNigeriaUzbekistanAlbanienCamerounHaiti

i

SomaliaCongo (Brazzaville)GuineaKinaLibyen