UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 90: Lovudkast og høringsliste (familiesammenføring med børn), fra justitsministeren

Forslagtillov om ændring af udlændingeloven(Familiesammenføring med børn)§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, foretagesfølgende ændringer:1.§ 9, stk. 17,affattes således:”Stk.17.Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet elleret andet land, og barnet er over 6 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,kun gives, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytningtil Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Veddenne vurdering skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold. 1.og 2. pkt. gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami-liens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, atden herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2. Fristen på 2 årregnes tidligst fra barnets fyldte 6. år. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke, hvisden herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er forhindret i at opnåopholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet, herunder som følge af tvist omforældremyndigheden eller som følge af, at barnets opholdssted ikke kendes,og efter forhindringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,til barnet uden unødigt ophold.”2.I§ 9, stk. 18,indsættes som2. og 3. pkt.:

”Ved denne vurdering skal barnets opvækst og familiemæssige og sociale net-værk her i landet tillægges særlig vægt. Hvis opholdstilladelsen efter stk. 1, nr.2, er bortfaldet som følge af, at barnet imod sin vilje har opholdt sig uden forlandet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydningfor skolegang og integration, skal dette også tillægges særlig vægt ved vurde-ringen af hensynet til barnets tarv.”3.I§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”enhed”: ”og, hvis udlændingen er un-der 18 år, hensynet til barnets tarv”.4.I§ 17, stk. 3,indsættes som2. pkt.:”Anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet, skal Udlæn-dingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om udlændingen kanmeddeles ny opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 18, eller § 9 c,stk. 1, jf. § 9, stk. 18.”.5.I§ 44 cindsættes somstk. 2 og 3:”Stk.2.En kommunalbestyrelse, der gennemfører en forebyggende samtalemed eller tilbyder anden form for særlig støtte til forældrene til en mindreårigudlænding, jf. § 11, stk. 3, og § 52, stk. 3, i lov om social service, på grund afkendskab til eller begrundet mistanke om, at den mindreårige udlænding op-holder sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold afnegativ betydning for skolegang og integration, skal i den forbindelse oplyseforældrene om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17.Stk. 3.Underretning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, hvorvidt kom-munalbestyrelsen har gennemført en forebyggende samtale med eller tilbudtforældrene til en mindreårig udlænding, der er omfattet af stk. 1, anden formfor særlig støtte efter reglerne i § 11, stk. 3, og § 52, stk. 3, i lov om social ser-vice, og om kommunalbestyrelsen i den forbindelse har orienteret forældreneom reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. stk. 2.”§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning................................................................................................................. 62. Lovforslagets baggrund og indhold ......................................................................... 63. Ændring af kravet om vellykket integration ............................................................. 93.1. Gældende ret ......................................................................................................... 93.2. Forslag om indførelse af en aldersgrænse, hvor der ikke stilles krav omvellykket integration ................................................................................................... 123.3. Forslag om øget betydning af den herboende forælders integration .................. 133.4. Forslag om en nærmere vurdering af det faktiske forhold til forælderen ihjemlandet .................................................................................................................. 153.5. Forslag om dispensation fra 2-års grænsen ved tvist omforældremyndighed m.v. ............................................................................................. 164. Præcisering af muligheden for at give opholdstilladelse til børn over 15 årmed henblik på familiesammenføring ........................................................................ 174.1. Gældende ret ....................................................................................................... 174.2. Forslag om præcisering af de særlige tilfælde, hvor børn mellem 15 og 18år har adgang til familiesammenføring ..................................................................... 195. Ændring af reglerne om ny opholdstilladelse, hvis en tidligereopholdstilladelse er bortfaldet efter ophold i udlandet .............................................. 195.1. Gældende ret ....................................................................................................... 195.1.1. Bortfald af opholdstilladelse som følge af længerevarende ophold iudlandet m.v. .............................................................................................................. 195.1.2. Bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med en genopdragelsesrejse ......... 205.1.3. Meddelelse af en ny opholdstilladelse, hvis en tidligere er bortfaldet efterophold i udlandet ........................................................................................................ 225.2. Forslag om ændring af reglerne om meddelelse af ny opholdstilladelse,hvis en tidligere er bortfaldet ..................................................................................... 255.3. Forslag om præcisering af, at udlændingemyndighederne af egen drift skaltage stilling til spørgsmålet om ny opholdstilladelse, når en opholdstilladelseer bortfaldet ................................................................................................................ 266. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen imod genopdragelsesrejser ........................... 286.1. De sociale myndigheders gældende forpligtelser og handlemuligheder vedmistanke om genopdragelsesrejser ............................................................................ 28

6.2. Forslag om at indføre præventive samtaler med forældre ved mistanke omgenopdragelsesrejser ................................................................................................. 307. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner...... 318. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ............................. 319. Miljømæssige konsekvenser ................................................................................... 3110. Ligestillingsmæssige konsekvenser ...................................................................... 3111. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................................... 3112. Forholdet til EU-retten......................................................................................... 3113. Forholdet til internationale konventioner ............................................................ 3214. Hørte myndigheder m.v. ....................................................................................... 3715. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget ........................................................... 38

1. IndledningDen 9. februar 2012 indgik regeringen ”Aftale om familiesammenføring medbørn” med Enhedslisten og Liberal Alliance.Aftalen har til formål at skabe en bedre balance i reglerne om børns adgang tilat få ophold i Danmark. Det fremgår af aftalen, at der er mange og forskelligar-tede eksempler på, at børn kommer i klemme på grund af de gældende regler.Aftaleparterne finder, at varetagelsen af barnets tarv skal forstærkes og derforskal indgå som et centralt element i sager om familiesammenføring med børn,og der skal skabes bedre muligheder for, at udenlandske børn kan leve et livmed deres forælder i Danmark.Med aftalen ønsker aftaleparterne at gennemføre en politik, hvor barnets tarvog hensynet til en vellykket integration styrkes, mens der fortsat bevares et fo-kus på at forebygge og sætte ind over for genopdragelsesrejser og andre formerfor integrationsskadelig adfærd.Lovforslaget har til formål at gennemføre en række af de ændringer af udlæn-dingeloven, der er nødvendige for at udmønte aftalen.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholderfor det førsteforslag om ændring af reglerne om fami-liesammenføring med børn i tilfælde, hvor både barnet og den anden forælderer bosiddende i hjemlandet eller et andet land, jf. udlændingelovens § 9, stk.17.Efter den gældende bestemmelse skal der foretages en vurdering af, om barnethar eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der ergrundlag for en vellykket integration. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgningom opholdstilladelse indgives senest 2 år efter, at den herboende forælder op-fylder betingelserne for at opnå familiesammenføring med barnet, eller hvisganske særlige grunde taler derimod.Det foreslås, at der indføres en minimumsaldersgrænse på 6 år for, hvornår dersom betingelse for opholdstilladelse skal foretages en vurdering af et barns mu-ligheder for en vellykket integration. Forslaget indebærer, at der ikke skal fore-

tages en vurdering af grundlaget for en vellykket integration, når mindre børnønskes familiesammenført, uanset at ansøgning om opholdstilladelse indgivesmere end 2 år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne for at op-nå familiesammenføring med barnet.Fristen på 2 år for at indgive ansøgning om opholdstilladelse fastholdes i øv-rigt. Det foreslås præciseret i § 9, stk. 17, at ansøgning om opholdstilladelse tilet barn, der har opnået minimumsalderen på 6 år, kan indgives senest 2 år efter,at barnet er fyldt 6 år, uden at der skal foretages en vurdering af barnets mulig-heder for en vellykket integration.I de tilfælde, hvor der søges om familiesammenføring af et ældre barn, og hvordet skal vurderes, om barnet har en sådan tilknytning til Danmark, at barnet hareller har mulighed for at opnå en vellykket integration, skal der som hidtil fore-tages en afvejning af en række forskellige elementer, herunder den herboendesforælders integration og forholdet til forælderen i hjemlandet.Det foreslås, at vægtningen af disse elementer justeres. Det foreslås, at denherboende forælders integration her i landet skal tillægges øget vægt. Det fakti-ske forhold til forælderen i hjemlandet skal ligeledes indgå med større vægtend i dag. Der skal ikke længere alene ses på denne forælders evne, men ogsåpå, om forælderen i hjemlandet har udvist vilje til at tage sig af barnet.Det præciseres endelig, at der ikke skal foretages en vurdering af et barnsgrundlag for en vellykket integration i tilfælde, hvor fristen på 2 år er overskre-det, fordi den herboende forælder har ønsket, men været forhindret i at søge omopholdstilladelse til barnet på et tidligere tidspunkt, herunder f.eks. fordi foræl-deren uanset bestræbelser herpå ikke har haft forældremyndigheden over bar-net, eller fordi der har været uenighed om forældremyndigheden.Der henvises til afsnit 3.Lovforslaget indeholderfor det andetforslag om at præcisere, i hvilke særligetilfælde der kan gives adgang til familiesammenføring med mindreårige børn,der er fyldt 15 år.Som det er i dag, kan der normalt kun gives familiesammenføring med børnunder 15 år. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at børn der skal bo i Danmarkogså vokser op i Danmark, og således modvirke, at børn af herboende udlæn-

dinge først søges familiesammenført og kommer til Danmark kort før deres 18års fødselsdag. Er barnet fyldt 15 år, kan der kun gives familiesammenføringher i landet, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,taler for det.Det foreslås, at det præciseres i udlændingeloven, at der i særlige tilfælde ermulighed for opholdstilladelse til børn, der er fyldt 15 år, herunder hvis et barnunder flugt ufrivilligt er blevet adskilt fra den ene eller begge sine forældre, derefterfølgende er meddelt asyl i Danmark, og barnet først efter at være fyldt 15år får genetableret kontakten med den eller de.Der henvises til afsnit 4.For det tredjeindeholder lovforslaget forslag om at ændre af reglerne om gen-erhvervelse af opholdstilladelse i tilfælde, hvor barnets tidligere opholdstilla-delse er bortfaldet.I sådanne tilfælde kan der efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens§ 9, stk. 18, kun på ny gives opholdstilladelse til barnet, hvis hensynet til bar-nets tarv taler derfor.Det foreslås, at vurderingen af, hvornår hensynet til barnets tarv taler for at gi-ve en ny opholdstilladelse, beskrives i udlændingeloven. Således foreslås detnærmere fastsat i bestemmelsen, hvilke elementer der skal indgå i vurderingenaf barnets tarv, således at det sikres, at barnets tarv altid vil blive vægtet ogindgå som et centralt element ved afgørelse om ny opholdstilladelse.Der henvises til afsnit 5.3.I tilknytning hertil foreslås det endvidere, at udlændingemyndighederne allere-de i forbindelse med sagen om bortfald af opholdstilladelse skal vurdere, ombarnets tarv taler for at meddele en ny opholdstilladelse i de tilfælde, hvor op-holdstilladelsen må anses som bortfaldet.Der henvises til afsnit 5.2.Lovforslaget indeholderfor det fjerdeforslag om en styrket indsats over forforældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse eller andet udlandsop-hold af negativ betydning for deres skolegang og integration.

De skærpede regler i udlændingeloven om bortfald af opholdstilladelse, når enmindreårig udlænding har opholdt sig i mere end 3 på hinanden følgende må-neder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydningfor skolegang og integration, videreføres. Det kan således, foruden de personli-ge konsekvenser for det enkelte barn, have alvorlige opholdsretlige konsekven-ser for et barn og dermed for dets forældre, hvis barnet sendes på genopdragel-sesrejse eller lignende udlandsophold.For at sikre at herboende forældre, der har sendt deres barn på genopdragelses-rejse eller lignende udlandsophold, har kendskab til de mulige opholdsretligekonsekvenser heraf, foreslås der indført en pligt for en kommunalbestyrelse,der efter den gældende sociale lovgivning gennemfører en forebyggende for-ældresamtale på grund af formodning om genopdragelsesrejse, til ved samtalenat oplyse forældrene herom. Denne pligt til at orientere om de mulige opholds-retlige konsekvenser, hvis der afholdes en sådan samtale, foreslås fastsat i ud-lændingeloven.En kommunalbestyrelse har efter de gældende regler i udlændingeloven pligttil at underrette Udlændingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen harkendskab til eller begrundet mistanke om, at mindreårige er sendt på genopdra-gelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for deres skolegangog integration, jf. herved udlændingelovens § 44 c.Det foreslås i den forbindelse, at en kommunalbestyrelse ved en sådan under-retning af Udlændingestyrelsen tillige skal orientere Udlændingestyrelsen om,hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført en forebyggende forældresam-tale med forældrene og i den anledning har orienteret om de opholdsretligekonsekvenser af genopdragelsesrejsen.Der henvises til afsnit 6.2.3. Ændring af kravet om vellykket integration3.1. Gældende retEfter de gældende regler, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der givesopholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fast-boende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighe-

dens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig fa-milie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, statsbor-gerskab i et af de andre nordiske lande, opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8(asyl) eller tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulig-hed for varigt ophold.Bestemmelsen indebærer, at børn under 15 år, hvis forældre bor fast i Dan-mark, har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om fa-miliesammenføring, når en række krav er opfyldt. Det er bl.a. en forudsætningfor opholdstilladelse, at barnet skal bo sammen med forælderen, og at barnetikke har stiftet selvstændig familie.Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 17, at familiesammenføring med etbarn efter § 9, stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor barnet og en af barnets forældre erbosiddende i hjemlandet eller et andet land, kun kan gives, hvis barnet har ellerhar mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlagfor en vellykket integration her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgnin-gen indgives senest 2 år efter, at den herboende person opfylder betingelserne istk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiensenhed, taler derimod.Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 om ændring af ud-lændingeloven og integrationsloven. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, afsnit 3.2, fremgår det bl.a., at be-stemmelsen har til formål at modvirke, at herboende personer bevidst vælger atlade deres barn blive i hjemlandet med den anden af forældrene, indtil barnetnæsten er voksent, på trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have få-et opholdstilladelse i Danmark. På den måde opnås det, at barnets opvækst fo-regår i hjemlandet i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke, såle-des at barnet ikke i barndommen præges af danske normer og værdier.Bestemmelsen indebærer, at der i sådanne situationer som udgangspunkt kungives tilladelse til familiesammenføring af et barn under 15 år, hvis barnet hareller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der ergrundlag for en vellykket integration her i landet.I tilknytning hertil skal der tages højde for, om formålet med barnets opholdhos den anden forælder i hjemlandet har været, at barnet får en opvækst i over-ensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges

af danske normer og værdier. Hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, atden herboende person opfylder betingelserne for at opnå familiesammenføringmed barnet, må det antages, at det ikke herved har været hensigten at undgå, atbarnet i sin barndom præges af danske normer og værdier. I disse tilfælde skalder derfor ikke stilles krav om en sådan tilknytning til Danmark, at der ergrundlag for en vellykket integration, jf. herved bestemmelsens 2. pkt.Kravet om mulighed for en vellykket integration finder anvendelse over for al-le børn under 15 år, der ønskes familiesammenført her i landet, uanset barnetsalder.Kravet stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiensenhed, taler imod det, jf. ligeledes bestemmelsens 2. pkt. Dette indebærer bl.a.,at kravet ikke stilles, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger dette,jf. herom afsnit 12 nedenfor.Vurderingen af, om grundlaget for en vellykket integration er til stede, erskønsmæssig. Elementerne i skønnet er omtalt i bestemmelsens forarbejder, ogder er således i forbindelse med lovgivningsprocessen lagt rammerne for detadministrative skøn. Den nærmere praksis for den hidtidige administration afbestemmelsen er beskrevet i Integrationsministeriets ”Notat om praksis efterbestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 13 (vellykket integration)” (nu § 9,stk. 17) af 2. juli 2007 samt ”Notat om betydningen af, at den herboende foræl-der har herboende særbørn, i sager om opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9, stk. 13 (Muligheden for vellykket integration)” (nu § 9, stk. 17) af 23.juni 2010. Notaterne er oversendt til Folketingets Integrationsudvalg (Folke-tingsåret 2006/2007, alm. del – bilag 226, samt Folketingsåret 2009/2010, alm.del – bilag 163).Ved vurderingen af, om barnet har muligheder for en vellykket integration, vilder bl.a. skulle lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i derespektive lande, herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og igivet fald i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst, og hvorbarnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på, om barnet talerdansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herudoverskal der lægges vægt på, om barnet under sin opvækst i øvrigt er blevet prægetaf danske værdier og normer i en sådan grad, at barnet har eller har mulighedfor opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykketintegration her i landet.

Det vil – i sammenhæng med de øvrige elementer – tillige skulle tillægges envis betydning, om den herboende forælder er velintegreret i og har en stærk til-knytning til det danske samfund.Den herboende forælders intentioner og vilje i forhold til at lade barnet blive ihjemlandet indgår ligeledes.Også barnets tilknytning til forælderen i hjemlandet indgår i vurderingen. Deter således i dag afgørende, hvorvidt barnets anden forælder er i hjemlandet ogobjektivt set er i stand til at tage sig af barnet. Det er derimod ikke i dag etkrav, at barnet f.eks. bor hos forælderen, eller at der gennem barnets opvæksthar været daglig kontakt mellem barnet og forælderen. Der ses alene på, omforælderen i hjemlandet vil være ude af stand til at tage vare på barnet.Opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med en herboende for-ælder har i dag – hvis der søges senere end 2 år efter, at den herboende foræl-der opfylder betingelserne for at få barnet familiesammenført, og hvis den an-den forælder fortsat opholder sig i hjemlandet – undtagelsens karakter.3.2. Forslag om indførelse af en aldersgrænse, hvor der ikke stilles krav omvellykket integrationRegeringen finder, at mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, skal ha-ve deres opvækst her i landet og derfor bør komme her til landet på et så tidligttidspunkt som muligt. Det skaber det bedste grundlag for en god integration afbarnet i det danske samfund og giver dermed det enkelte barn de bedste mulig-heder for et vellykket liv her i landet.I den forbindelse er det efter regeringens opfattelse afgørende, at barnet ophol-der sig her i landet i barnets formative år, hvor barnets sociale færdigheder,sproglige kompetencer og faglige kundskaber i særlig grad tager form, og hvorbarnet selv i stadig højere grad etablerer personlige kontakter og et socialt net-værk. En sådan udvikling hos et barn vil ofte gradvist begynde i de første år afbarnets skolegang.Kravet om, at der skal foretages en vurdering af, om et barn, der ønskes fami-liesammenført her i landet, har mulighed for en vellykket integration, hvis an-søgningen indgives senere end 2 år efter, at det er muligt, fastholdes derfor.

Er der imidlertid tale om et yngre barn, må det antages, at barnet – uanset atbarnets hidtidige opvækst har været i et andet land, og at opvæksten dermedhar været præget af en anden kultur – fortsat har gode muligheder for en vel-lykket integration i det danske samfund. Hvis et barn alene i sin tidlige barn-dom har boet i et andet land, må det antages, at den herboende forælder – nårbarnet kommer her til landet – har mulighed for at sikre barnets integration, li-gesom barnet gennem skolegang og deltagelse i sociale aktiviteter m.v. her ilandet sikres et godt grundlag for en vellykket integration.Det foreslås derfor, at der indføres en aldersgrænse, således at kravet om vur-dering af muligheden for vellykket integration ikke stilles over for børn, der erop til 6 år gamle. Først fra barnets fyldte 6. år vil perioden på de 2 år begyndeat løbe, inden for hvilken forælderen i Danmark kan søge barnet familiesam-menført, uden at barnets grundlag for en vellykket integration skal vurderes.I praksis indebærer dette, at børn op til det fyldte 8. år ikke skal integrations-vurderes, uanset at den herboende forælder først søger barnet familiesammen-ført senere end 2 år efter, at det har været muligt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.3.3. Forslag om øget betydning af den herboende forælders integrationEfter regeringens opfattelse beror et barns muligheder for en vellykket integra-tion i høj grad på, hvorvidt den herboende forælder – og til dels dennes eventu-elle herboende familie – er godt integreret i det danske samfund og dermed kansikre et godt grundlag for at få barnet integreret. Det skal på den baggrund til-lægges øget vægt, at den herboende forælder har arbejdet for egen integrationog er godt integreret og dermed kan støtte og styrke sit barns integration i detdanske samfund.På den baggrund foreslås det, at den herboende forælders integration her i lan-det skal tillægges øget vægt ved vurderingen af, om et barn har grundlaget foren vellykket integration.Ved vurderingen af den herboende forælders integration skal det indgå, om denherboende forælder har opnået og fortsat har fast beskæftigelse. Har den herbo-

ende forælder fuldtidsbeskæftigelse og har haft det gennem flere år, vil detteforhold indgå med særlig vægt.Det skal endvidere indgå, om den herboende forælder har gennemført den til-budte danskuddannelse (ved bestået prøve i dansk), og om prøven er beståetinden for den fastsatte integrationsperiode på tre år. I den forbindelse kan detogså tillægges vægt, om den herboende forælder har gjort en aktiv indsats forat opnå beskæftigelse under integrationsperioden, f.eks. ved at have deltaget ibeskæftigelsesfremmende aktiviteter. Det kan ligeledes indgå, om den herbo-ende forælder har bestået de danskprøver, der foreslås indført som led i æn-dringen af ægtefællesammenføringsreglerne. Påbegyndt og gennemført uddan-nelse i øvrigt skal også tillægges vægt.Ved vurderingen skal den modtagende families samlede forhold ligeledes til-lægges betydning. Har den herboende forælders eventuelle herboende ægtefæl-le fast beskæftigelse, vil dette tale for, at den modtagende familie samlet set måantages at have en fast tilknytning til det danske samfund og dermed må ansesfor egnet til at sikre, at barnet vil kunne integreres, dog således at dette ikkekan stå alene, men vil blive tillagt vægt i sammenhæng med forælderens for-hold.Den øgede vægt på den herboende forælders integration skal særligt tillæggesbetydning, hvis 2-årsfristen alene er overskredet med en kortere periode, oghvis den herboende forælder – gennem sine faktiske aktiviteter – kan påvise athave arbejdet for en vellykket integration i den samlede periode. Det kan f.eks.være tilfældet, hvor barnet er født og opvokset i hjemlandet, har påbegyndt sinskolegang i hjemlandet og alene ved enkelte lejligheder har besøgt forælderenher i landet. Har den herboende i sådanne tilfælde arbejdet aktivt for egen inte-gration, og er det lykkedes den pågældende at blive godt integreret, skal barnetsom udgangspunkt kunne meddeles opholdstilladelse her i landet, uanset atbarnet har en begrænset tilknytning til det danske samfund, og uanset at der erforløbet mere end 2 år efter, at der kunne være ansøgt om opholdstilladelse tilbarnet.Har den herboende forælder pga. handicap været forhindret i at arbejde foregen integration – f.eks. hvis den herboende ikke har kunnet tage beskæftigelseeller kunnet tilegne sig danskkundskaber – skal der ved vurderingen af den på-gældendes integration tages hensyn hertil.

En øget vægtning af dette element (den herboendes forælders integration) skalikke stå alene ved vurderingen af forælderen, men skal tillægges vægt i sam-menhæng med de øvrige elementer, der viser den herboende forælders vilje ogevne til at hjælpe barnet til en succesfuld integration, således at det samlet setmå være bedst stemmende med barnets tarv at bo hos forælderen i Danmark,der ønsker at påtage sig forældreansvaret. Det skal i den forbindelse indgå, omden herboende løbende har haft kontakt til barnet, og om den herboende f.eks.økonomisk har bidraget til barnets forsørgelse i hjemlandet.Afgørelsen af, om der kan gives familiesammenføring med et barn efter regler-ne om vellykket integration vil bero på en samlet og konkret vurdering af allede elementer, der indgår i integrationsvurdering. Det betyder, at selvom et ele-ment i vurderingen ikke er opfyldt, er den herboende ikke af den grund afskåretfra at få sit barn familiesammenført.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.3.4. Forslag om en nærmere vurdering af det faktiske forhold til forælderen ihjemlandetRegeringen finder, at barnets forhold til forælderen i hjemlandet som hidtil børindgå i den samlede afvejning af barnets muligheder for en vellykket integrati-on her i landet. Det fastholdes således, at det skal indgå i vurderingen, hvorvidtbarnets forælder i hjemlandet objektivt set er i stand til at tage sig af barnet(forælderens evne).Det skal dog fremover også tillægges vægt, hvis forælderen i hjemlandet –uanset den pågældendes evne – ikke hidtil har udvist vilje til at tage sig af bar-net. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet er opvokset uden den pågælden-des daglige tilstedeværelse, således at der dermed vil være bedst stemmendemed barnets tarv at bo hos forælderen i Danmark, der ønsker at påtage sig for-ældreansvaret.Den omstændighed, at forælderen i hjemlandet ikke aktuelt ønsker at tage sigaf barnet, kan dog ikke i sig selv føre til opholdstilladelse, men forholdet kan isammenhæng med, at den herboende forælder udviser evne og vilje til at sikrebarnets integration i Danmark, tillægges vægt. Omfanget og karakteren af bar-nets hidtidige kontakt til forælderen i hjemlandet skal tillægges vægt. Den om-stændighed, at forælderen i hjemlandet erklærer, at den pågældende ikke læn-

gere ønsker barnets tilstedeværelse hos sig, kan ikke i sig selv tillægges vægt,hvis barnet hidtil er vokset op hos den pågældende eller hos andre under denneforælders varetægt og myndighed, f.eks. hvis barnet er opvokset hos denneforælders egne forældre eller andre nære slægtninge, og den eller de pågælden-de hidtil har været de primære omsorgspersoner i barnets liv.Vægtningen af elementerne i integrationsvurderingen sigter mod tilfælde, hvorforælderen i hjemlandet mangler reel vilje til at drage omsorg for og påtage sigforældreansvar over barnet, og heller ikke hidtil har udvist sådan vilje.Afgørelsen af, om der kan gives familiesammenføring med et barn efter regler-ne om vellykket integration vil bero på en samlet og konkret vurdering af allede elementer, der indgår i integrationsvurdering. Det betyder, at selvom et ele-ment i vurderingen ikke er opfyldt, er den herboende ikke af den grund afskåretfra at få sit barn familiesammenført.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.3.5. Forslag om dispensation fra 2-års grænsen ved tvist om forældremyndig-hed m.v.Regeringen finder, at en herboende forælder, der på grund af forhold, som for-ælderen ikke selv er herre over, ikke har kunnet søge sit barn familiesammen-ført inden for 2-årsgrænsen, ikke skal være afskåret fra at få barnet til Dan-mark.Det foreslås, at det i udlændingeloven præciseres, at i tilfælde, hvor en herbo-ende forælder på grund af omstændigheder, vedkommende ikke selv er herreover, har været forhindret i at kunne søge om familiesammenføring med bar-net, vil 2-årsfristen ikke finde anvendelse.Den foreslåede ændring vil omfatte tilfælde, hvor den herboende forælder påtidspunktet for udløbet af 2-årsfristen er forhindret i at søge om familiesam-menføring med barnet. I sådanne tilfælde vil 2-årsfristen ikke finde anvendelse,og der kan – når forhindringen er ophørt – søges om familiesammenføring medbarnet, uden at kravet om vurdering af mulighederne for en vellykket integrati-on skal finde anvendelse. Det forudsættes, at ansøgning om familiesammenfø-ring indgives umiddelbart efter, at forhindringen er ophørt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte forhindringer, der ikke kan tilskrivesden herboende forælder.Karakteren af de forhindringer, der kan begrunde, at 2-årsfristen ikke finderanvendelse, kan omfatte forhindringer af retlig eller faktisk karakter.Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor der er tale om for-hindringer af retlig karakter. Det kan f.eks. skyldes uenighed om forældremyn-digheden over barnet, hvor det således ikke er muligt at søge om at få barnetfamiliesammenført, før forældremyndigheden er fastlagt. Den herboende for-ælder skal kunne dokumentere, at spørgsmålet om forældremyndigheden harværet indbragt for det pågældende lands myndigheder eller for f.eks. en dom-stol.Også hindringer af mere faktisk karakter kan i særlige tilfælde medfører, at 2-årsfristen ikke skal finde anvendelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor denherboende forælder ikke har haft kendskab til barnets opholdssted, f.eks. fordiden forælder, der bor i hjemlandet, ikke har ønsket at oplyse herom.Det vil fortsat normalt være en betingelse, at den herboende forælder siden be-gyndelsen af sit ophold i Danmark løbende har søgt at tilvejebringe grundlagetfor at blive genforenet med barnet, f.eks. ved at få forældremyndigheden overbarnet, og at hindringen er opstået inden udløbet af 2-årsfristen. Hvis forælde-ren ikke har ønsket eller taget skridt til at søge om familiesammenføring medbarnet før efter en længere årrække, vil det forhold, at forælderen på dette tids-punkt viser sig at være forhindret i at få barnet her til landet, være uden betyd-ning for, om barnet – hvis det senere er muligt er at indgive ansøgning om fa-miliesammenføring – skal integrationsvurderes. I denne situation vil kravet omgrundlag for en vellykket integration således fortsat finde anvendelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.4. Præcisering af muligheden for at give opholdstilladelse til børn over 15 årmed henblik på familiesammenføring4.1. Gældende ret

Alderskravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, indebærer, at der normaltkun kan gives opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med eneller begge herboende forældre til børn under 15 år.Til børn, der er fyldt 15 år, kan der kun gives opholdstilladelse på baggrund affamiliesammenføring med en herboende forælder, hvis ganske særlige grunde,herunder hensynet til familiens enhed, taler for det, eller hvis et afslag på fami-liesammenføring i øvrigt vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser. I sådanne tilfælde gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,stk. 1.Ganske særlige grunde kan f.eks. være, hvis barnet søger om opholdstilladelse iDanmark sammen med den forælder, som barnet hidtil har boet hos i hjemlan-det, eller hvis den af barnets forældre i hjemlandet, som barnet hidtil har op-holdt sig hos, får tilladelse til familiesammenføring i Danmark med en person,der ikke er barnets anden forælder.Ganske særlige grunde kan endvidere foreligge, hvis barnet ikke har anden til-bageværende familie eller omsorgspersoner i hjemlandet og derfor må søgeophold hos sin forælder i Danmark. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis en afbarnets forældre opholder sig i hjemlandet, men på grund af alvorlig sygdomeller alvorligt handicap ikke er i stand til at tage vare på barnet, eller at barnetrisikerer at blive eller er blevet tvangsfjernet fra denne forælder.Derudover kan der være tale om tilfælde, hvor det på grund af alvorlig sygdomeller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herbo-ende forælder til at tage ophold med barnet i et andet land, hvor forælderen ik-ke ville have behandlings- eller pasningsmuligheder. Det kan også være tilfæl-de, hvor den herboende forælder har forældremyndighed over eller udøversamværsret over mindreårige børn bosiddende i Danmark og derfor ikke børhenvises til at tage ophold i et andet land.Ligeledes kan der være tale om tilfælde, hvor den herboende forælder har op-holdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, og således vil væreafskåret fra at tage ophold med barnet i hjemlandet. Det vil også være tilfældet,hvis den eller de herboende forældre har opholdstilladelse som flygtninge, ogbarnet er blevet adskilt fra disse under flugten fra hjemlandet, men efterfølgen-de får genetableret kontakten med forældrene og derefter søger familiesam-menføring.

4.2. Forslag om præcisering af de særlige tilfælde, hvor børn mellem 15 og 18år har adgang til familiesammenføringRegeringen finder, at adgangen til at give opholdstilladelse til børn, der er fyldt15 år, skal tydeliggøres. Det forslås derfor at præcisere praksis for vurderingenaf hensynet til barnets tarv i sådanne situationer i udlændingeloven.Dermed vil det fremgå direkte af udlændingeloven, at hensynet til barnets tarvkan tale for familiesammenføring af en mindreårig udlænding, uanset at barneter over 15 år.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.5. Ændring af reglerne om ny opholdstilladelse, hvis en tidligere opholdstilla-delse er bortfaldet efter ophold i udlandet5.1. Gældende ret5.1.1. Bortfald af opholdstilladelse som følge af længerevarende ophold i ud-landet m.v.Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en opholdstilladelse bortfalder,hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark eller opholder sig uden for lan-det i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt op-holdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt bo-et mere end 2 år i Danmark, bortfalder opholdstilladelsen dog først efter et op-hold uden for landet af mere end 12 måneders varighed.Efter udlændingelovens § 17, stk. 2, bortfalder en opholdstilladelse ud over detilfælde, der er nævnt i stk. 1, når en mindreårig udlænding har opholdt siguden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelses-rejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integra-tion.Bortfald af opholdstilladelse sker automatisk (ex lege), når betingelserne i § 17er opfyldt.Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det efter ansøgning bestemmes, at enopholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Det kan tale for, at en opholds-Side 19

tilladelse ikke skal anses for bortfaldet, at udlændingen godtgør, at den pågæl-dende havde til hensigt at vende tilbage til Danmark inden for den tilladte peri-ode, men blev forhindret heri på grund af uforudsete begivenheder uden forden pågældendes kontrol, f.eks. sygdom, frihedsberøvelse, krigstilstand, natur-katastrofer eller problemer med at rejse ud af opholdslandet.5.1.2. Bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med en genopdragelsesrejseSom nævnt i afsnit 5.1.2. indeholder udlændingelovens § 17, stk. 2, en særligskærpet bortfaldsregel ved genopdragelsesrejser eller andet udlandsophold afnegativ betydning for skolegang og integration.Efter bestemmelsen bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig udlæn-ding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måne-der på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning forskolegang og integration.Af bemærkningerne udlændingelovens § 44 c om kommunal indberetningspligtved mistanke om eller kendskab til genopdragelsesrejse eller andet udlandsop-hold af negativ betydning for børns skolegang og integration, jf. lovforslag nr.L 94 af 30. november 2005, afsnit 3.2, fremgår det, at længerevarende ud-landsophold vil kunne have karakter af en genopdragelsesrejse eller have nega-tiv betydning for børnenes skolegang og integration i Danmark, hvis formåletmed opholdet er at vanskeliggøre eller modvirke barnets integration her i lan-det gennem social, kulturel eller religiøs genopdragelse. Dette kan f.eks. væretilfældet, hvis barnet sendes til forældrenes hjemland for at gå på koranskole ogblive undervist i antidemokratiske værdier, hvis barnet sendes til hjemlandetfor at holdes indespærret i hjemmet, hvis piger i forbindelse med konflikter omære og skam sendes til hjemlandet for at tvinges til at gå i burka eller for atindgå ægteskab efter forældrenes ønske, eller hvis barnet sendes til hjemlandetfor i øvrigt at blive påvirket sprogligt og socialt på en måde, der er til skade forintegrationen i Danmark. Udlandsophold med henblik på kulturforståelse ogidentitetsdannelse, der skal give børnene en større forståelse for oprindelses-landet og deres egne rødder, samt ferie og familiebesøg kan derimod være po-sitive for barnets personlige udvikling, såfremt opholdene ikke er så lange, atde påvirker skolegang og danskkundskaber.Som det fremgår, beror forskellen mellem en genopdragelsesrejse og andreformer for udlandsophold på opholdets formål og indhold. Det genopdragende

aspekt er rettet mod tilfælde, hvor opholdet har negativ betydning for et barnsskolegang, integration og øvrige liv i Danmark, fordi formålet er at påvirkebarnet socialt, kulturelt og religiøst ved genopdragelse, således at barnets inte-gration i Danmark hæmmes. Det er ikke afgørende, hvilket land barnet rejsertil.Hvis formålet med rejsen angives at være uddannelsesmæssigt, må der vedvurderingen af, om der rent faktisk er tale om en genopdragelsesrejse, læggesvægt på, om udlandsopholdet har et reelt uddannelsesmæssigt sigte.Der kan lægges vægt på, om opholdet ligger i naturlig forlængelse af barnetshidtidige uddannelse. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et uddannelsesophold(f.eks. et highschool- eller et collegeophold) er en normal og fagligt udviklendefortsættelse af den hidtidige skolegang i Danmark. Det kan f.eks. dreje sig omen periode af en gymnasial uddannelse, der er påbegyndt og forventes afslutteti Danmark, men hvor det andet år tages på en udenlandsk uddannelsesinstituti-on, hvorfra et ophold normalt kan godskrives, dvs. kan træde i stedet for en ud-dannelsesperiode i Danmark.Der kan endvidere lægges vægt på, om opholdet har et alment uddannelses-mæssigt sigte. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om almene uddan-nelsesinstitutioner, som har til formål generelt at styrke det enkelte barns alme-ne viden og dannelse. Er der derimod f.eks. tale om, at adgang til uddannelses-institutionen er baseret på kriterier, som af en karakter, som ikke er uddannel-sesmæssig, f.eks. elevernes køn, religion, etniske oprindelse m.v., og hvor derdermed er eller kan være grund til at antage, at opholdets formål på institutio-nen ikke reelt er uddannelsesmæssigt, vil dette tale for, at et ophold har karak-ter af en genopdragelsesrejse. Ved vurderingen heraf vil det også indgå, om derforeligger oplysninger fra danske myndigheder om, at en uddannelsesinstituti-ons filosofi og undervisning er baseret på antidemokratiske værdier.Formålet med et længerevarende udlandsophold er ikke nødvendigvis uddan-nelse. Således kan der også være tale om et ophold, der har til formål at bidragetil barnets kendskab til, forståelse og tolerance af andre kulturer.Ved vurderingen af, om et sådant ophold har karakter af en genopdragelsesrej-se, kan der bl.a. lægges vægt på, om opholdet er tilrettelagt således, at barnetsskolegang, danskkundskaber og øvrige integration ikke bliver negativt påvir-ket. I den forbindelse vil det have betydning, om opholdet er lagt således, at

barnet er så lidt fraværende fra skole som muligt, f.eks. hvis opholdet er tilret-telagt naturligt i forbindelse med barnets skoleferier, og om barnets eventuelleyderligere fravær er varslet over for og tilrettelagt med skolen, således at barnetkan lave lektier på egen hånd og ikke fagligt kommer bagud under opholdet.Tages et barn således ud af skolen midt i skoleåret uden varsel og sendes på etlængerevarende udlandsophold uden uddannelsesmæssigt sigte, jf. ovenfor, kandet tale for, at rejsen er en genopdragelsesrejse.Sondringen mellem genopdragelsesrejser og almindelige rejser må i øvrigt beropå, om der er tale om rejser, som sker i overensstemmelse med barnets egneønsker, hvor barnet selv har været inddraget i opholdets planlægning, og hvorde forudsætninger, der har ligget til grund for barnets frivillige deltagelse i rej-sen, ikke efterfølgende ændres i negativ retning.Også i de tilfælde, hvor en opholdstilladelse er bortfaldet efter § 17, stk. 2, ombortfald i forbindelse med genopdragelsesrejser, finder § 9, stk. 18, anvendelse,således at der kan alene kan meddeles ny opholdstilladelse, hvis hensynet tilbarnets tarv taler derfor, jf. afsnit 5.1.1. og 5.1.3.5.1.3. Meddelelse af en ny opholdstilladelse, hvis en tidligere er bortfaldet efterophold i udlandetHvis et barn, der tidligere har haft opholdstilladelse som familiesammenført ef-ter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, har mistet opholdstilladelsen som følgeaf bortfald efter udlændingelovens § 17 og efterfølgende søger om en ny op-holdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med en herboende foræl-der, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan opholdstilladelse kun gives,hvis hensynet til barnets tarv taler for det, jf. udlændingelovens § 9, stk. 18.Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 18, har særligt til formål at mod-virke, at herboende forældre sender deres børn på en genopdragelsesrejse. Be-stemmelsen indebærer således, at i sådanne tilfælde, hvor adskillelsen er forår-saget af forældrenes egen beslutning, er hensynet til barnets tarv således aleneafgørende for, om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,skal meddeles på ny, uanset at barnet fortsat opfylder betingelserne herfor.Bestemmelsen indebærer, at der i de tilfælde, hvor et barns opholdstilladelse erbortfaldet, kun kan meddeles opholdstilladelse på ny, hvis hensynet til barnetstarv taler derfor. Det gælder principielt, uanset om barnet er sendt til forældre-

nes hjemland eller et naboland hertil på genopdragelsesrejse uden forældrene,om forældrene er udrejst sammen med barnet, eller om familien har opgivetbopælen her i landet.Der skal i hver enkelt sag konkret tages stilling til, om ny opholdstilladelse kanmeddeles. I denne vurdering skal hensynet til barnets tarv indgå som selvstæn-dig betingelse for at meddele opholdstilladelse.Ved den nærmere vurdering af barnets tarv indgår bl.a. længden og karakterenaf barnets ophold i Danmark set i forhold til barnets ophold i hjemlandet, lige-som det vil indgå, hvor barnet har haft sin opvækst, og hvor det har gået i sko-le. Der skal endvidere bl.a. lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, her-under om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i hjemlan-det. Det vil også indgå, om barnet i hjemlandet har opholdt sig hos nær familie.Hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjem-landet risikerer alvorligere repressalier fra familien eller andre som følge afbarnets tilegnelse af danske værdier og normer med henvisning til hjemlandetsreligiøse traditioner, kan hensynet til barnets tarv efter omstændighederne in-debære, at der skal meddeles tilladelse til familiesammenføring. Dette vil ek-sempelvis være tilfældet, hvis barnet i hjemlandet skal indgå i et tvangsægte-skab, tvinges til at skifte religion, eller hvis der eksisterer en nærliggende risikofor kvindelig omskæring. Også andre former for repressalier af mindre intensi-tet som følge af barnets tilegnelse af danske værdier og normer kan begrunde,at der skal meddeles opholdstilladelse af hensyn til barnets tarv, hvor summenaf repressalierne eller repressaliernes gentagne karakter har et ikke-ubetydeligtomfang.Hvis et afslag på opholdstilladelse ville være i strid med artikel 8 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention om retten til bl.a. familieliv, skal deraltid meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.Endvidere følger det af artikel 3 i FN’s børnekonvention, at barnets tarv i alleforanstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige ellerprivate institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder el-ler lovgivende organer, skal komme i første række. Det indebærer, at der ihvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af foranstaltningernesbetydning for barnets tarv, herunder under hensyn til barnets samlede ophold

5.2. Forslag om ændring af reglerne om meddelelse af ny opholdstilladelse,hvis en tidligere er bortfaldetRegeringen finder, at vurderingen efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9,stk. 18, af, hvornår barnets tarv taler for at give en ny opholdstilladelse, skalgøres udtrykkelig, således at det understreges, at hensynet til det enkelte barner i centrum for vurderingen.En opvækst i Danmark i de formative år skal tillægges øget vægt, og der skallægges større vægt på karakteren af barnets hidtidige og aktuelle netværk her ilandet.Ved vurderingen heraf skal der som i dag foretages en afvejning af længden ogkarakteren af barnets ophold i Danmark set i forhold til barnets ophold i hjem-landet. Det vil i den forbindelse fortsat indgå, i hvilket land barnet har haft ho-vedparten af sin opvækst, hvor barnet har gået i skole samt barnets sprogligefærdigheder på dansk og det sprog, der tales i det pågældende hjemland. Detvil også indgå, om barnet i hjemlandet har opholdt sig hos nær familie.Den foreslåede ændring indebærer, at der fremover vil blive lagt større vægtpå, hvor barnet har opholdt sig hovedparten af sine formative år.Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at det fremover vil blive tillagtøget vægt, hvis barnet har eller har haft sit primære sociale netværk her i lan-det. Dermed får børn uden særligt netværk i hjemlandet – men som før udrej-sen havde og fortsat har netværk i Danmark – i højere grad end i dag mulighedfor på ny at tage ophold i Danmark. I den forbindelse vil det også have betyd-ning, om barnets eventuelle søskende og anden nær familie fortsat opholder sigi Danmark. Det vil endvidere indgå, om barnet har – og under udlandsopholdethar bibeholdt – et personligt netværk i form af f.eks. kammerater fra skole ellerfritidsaktiviteter eller anden form for socialt netværk.Fremover vil således ikke alene tilstedeværelsen af et familiemæssigt, men og-så andet socialt netværk indgå i vurderingen af, om barnets tarv taler for ny op-holdstilladelse, idet barnets primære netværk vil være i Danmark.Det skal endvidere indgå, om barnet fortsat taler dansk, og at det derfor også afden grund kan være i barnets tarv at vende tilbage til Danmark.

Det skal ligeledes indgå, om årsagen til, at den oprindelige opholdstilladelsebortfaldt, var en genopdragelsesrejse mod barnets vilje. Det vil også gælde i detilfælde, hvor barnet frivilligt er udrejst sammen med en eller begge sine foræl-dre i den tro, at det alene var hensigten, at barnet skulle på en kortere ferierejse,men hvor det senere viser sig, at formålet med rejsen er genopdragelse, og hvorbarnet således efterfølgende bliver efterladt i det pågældende land med henblikherpå.De foreslåede ændringer af bestemmelsen i § 9, stk. 18, skal bl.a. ses på bag-grund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 14. juni2011 i sagen Osman mod Danmark (appl. no. 38058/09). Domstolen fandt, atDanmark, selvom forældremyndighedens indehaver normalt kan træffe afgø-relse om et barns bopæl, og det er et legitimt hensyn at forhindre genopdragel-sesrejser, ikke i tilstrækkeligt omfang havde vægtet barnets tarv, herunder atbarnet havde opholdt sig i Danmark i sine formative år, at alle barnets nærme-ste familiemedlemmer var i Danmark, og at barnet ikke var udrejst frivilligt,ved vurderingen af, om barnet igen kunne få ret til at tage ophold til Danmark.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.5.3. Forslag om præcisering af, at udlændingemyndighederne af egen drift skaltage stilling til spørgsmålet om ny opholdstilladelse, når en opholdstilladelseer bortfaldetI praksis har Udlændingestyrelsen tidligere automatisk vurderet, om der i med-før af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 18, eller § 9 c, stk. 1, jf. §9, stk. 18, kan gives ny opholdstilladelse til et barn, hvis opholdstilladelse erbortfaldet på grund af et ophold i udlandet. Dette er blevet vurderet i forbindel-se med en ansøgning om dispensation fra bortfald af tilladelsen, jf. § 17, stk. 3,og har både omfattet tilfælde, hvor opholdstilladelsen er bortfaldet efter § 17,stk. 1, om opgivelse af bopæl og langvarigt ophold i udlandet, og tilfælde, hvoropholdstilladelsen er bortfaldet efter § 17, stk. 2, om mere end 3 måneders op-hold i udlandet på genopdragelsesrejse m.v.Som følge af indførelsen af ordningen om gebyr for at indgive ansøgning ombl.a. opholdstilladelse til et barn med henblik på familiesammenføring, jf. dengældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1, har Udlændinge-styrelsen ikke længere af egen drift taget stilling til spørgsmålet om ny op-holdstilladelse, men har i stedet vejledt om muligheden herfor.Side 26

Ordningen om gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgningerne om op-holdstilladelse for m.v. blev indført den 1. januar 2011, jf. lov nr. 1604 af 22.december 2010 om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive ansøg-ninger og klager på familiesammenførings-, studie og erhvervsområdet).Ved lovforslag nr. L 104 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabsindgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, ge-byr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse medovergang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af vi-sumkodeksen m.v.), der blev fremsat den 2. marts 2012, foreslås gebyrerne påfamiliesammenføringsområdet ophævet. Det gælder således bl.a. for indgivelseaf ansøgning om familiesammenføring til børn. Ved det pågældende lovforslagforeslås det, at lovændringerne træder i kraft den 15. maj 2012.Det foreslås, at den tidligere praksis, hvorefter Udlændingestyrelsen af egendrift vurderede, om der i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9,stk. 18, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 18, kunne gives ny opholdstilladelse til etbarn, hvis opholdstilladelse var bortfaldet på grund af et udlandsophold, gen-indføres og kommer til at fremgå direkte af udlændingelovens § 17, stk. 3. Ud-lændingestyrelsen vil således i alle tilfælde, hvor en mindreårig udlændingsopholdstilladelse er bortfaldet efter § 17, stk. 1 eller 2, af egen drift vurdere,om der kan meddeles ny opholdstilladelse.Er der tale om et barn under 15 år, skal spørgsmålet om meddelelse af ny op-holdstilladelse afgøres efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 18,der foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og afsnit 5.2.Er barnet fyldt 15 år, skal spørgsmålet om meddelelse af ny opholdstilladelseafgøres efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 18, der ligeledes fore-slås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og afsnit 4.2.Det er barnets alder på tidspunktet for ansøgningen om, at opholdstilladelsenikke skal anses for bortfaldet, der er afgørende.Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der i alle sager, hvor etbarns opholdstilladelse er bortfaldet, f.eks. på grund af en genopdragelsesrejse,straks i forbindelse med bortfaldssagen tages stilling til, om der kan gives en ny

opholdstilladelse. Dermed styrkes varetagelsen af det enkelte barns tarv i allesager.Selve vurderingen af bortfaldsspørgsmålet, jf. udlændingelovens § 17, ændresikke. Som i dag vil det således fortsat kunne være afgørende for, om en op-holdstilladelse meddelt til et mindreårigt barn skal anses som bortfaldet, ombarnet ønskede at vende tilbage til Danmark og pga. uforudsete omstændighe-der, som barnet ikke selv var herre over, har været forhindret heri. I den for-bindelse kan det have betydning, om barnet imod sin vilje har været på genop-dragelsesrejse i hjemlandet.I den forbindelse finder regeringen anledning til at understrege, at det fortsatskal have konsekvenser, herunder i forhold til barnets opholdstilladelse, at sen-de et barn på genopdragelsesrejse. Dette forhold vil ikke i sig selv kunne føretil, at barnets opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, men har barnetimod sin vilje været sendt på genopdragelsesrejse, har barnet haft hovedpartenaf sin opvækst i Danmark, og befinder barnets netværk sig fortsat i Danmark,kan disse omstændigheder ud fra en konkret vurdering samlet set føre til, at enopholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.6. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen imod genopdragelsesrejser6.1. De sociale myndigheders gældende forpligtelser og handlemuligheder vedmistanke om genopdragelsesrejserDet følger af lov om social service (serviceloven), at en kommunalbestyrelsehar en række forpligtelser og handlemuligheder over for udsatte børn og unge.En kommunalbestyrelse har bl.a. pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorun-der børn og unge under 18 år lever, jf. § 146 i serviceloven. Formålet med til-synet er så tidligt som muligt at få kendskab til tilfælde, hvor der må antages atvære behov for særlig støtte.Kommunalbestyrelsens opgaver omfatter også tilfælde, hvor et barn er – ellerer i fare for at blive – sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsopholdaf negativ betydning for barnets skolegang og integration.

Modtager en kommunalbestyrelse underretning om, eller har kommunalbesty-relsen i øvrigt mistanke om eller kendskab til, at et barn er blevet eller er i farefor at blive sendt på genopdragelsesrejse, skal kommunalbestyrelsen vurdere,om der er behov for at igangsætte en undersøgelse af barnets eller den ungesforhold efter § 50 i serviceloven. Efter denne bestemmelse har en kommunal-bestyrelse pligt til at undersøge børns eller unges forhold, hvis det må antages,at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte, herunder hvis der fo-religger en underretning om det pågældende barn eller den unge, som giver an-ledning til bekymring. Kommunalbestyrelsen kan også vurdere, om der kanvære behov for at tilbyde familieorienteret rådgivning efter servicelovens § 11.Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50 eller på baggrund af rådgivning efter lovens § 11 vurderer,at der kan være behov for at tilbyde barnets forældre særlig støtte, kan deriværksættes støtte efter § 11, stk. 3, eller § 52, stk. 3. Denne støtte kan f.eks.omfatte forebyggende forældresamtaler med henblik på at hjælpe forældrene tilat håndtere konflikter eller andre problemer og udfordringer i forhold til bar-nets eller den unges adfærd og udvikling, ligesom der også kan tilbydes foræl-drene særlig støtte i forhold til, hvordan de kan håndtere problemer med barneteller den unge i hjemmet.En forebyggende samtale kan også være relevant, hvis der er mistanke om ellerkendskab til, at et barn er sendt på genopdragelsesrejse.Efter udlændingelovens § 44 c skal kommunalbestyrelsen underrette Udlæn-dingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller be-grundet mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig uden forDanmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejsereller andre udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integra-tion.Formålet med underretningspligten er at understøtte, at Udlændingestyrelsenfår kendskab til de tilfælde, hvor det som følge af en genopdragelsesrejse kankomme på tale at anvende udlændingelovens bortfaldsregler.

6.2. Forslag om at indføre præventive samtaler med forældre ved mistanke omgenopdragelsesrejserDet foreslås, at gennemfører en kommunalbestyrelse efter serviceloven en fo-rebyggende samtale med forældre til et barn eller en ung, der er sendt på gen-opdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegangog integration, får kommunalbestyrelsen pligt til i den forbindelse at orientereforældrene om de opholdsretslige konsekvenser for barnet eller den unge. Plig-ten indtræder i tilfælde, hvor der er tale om et barn eller en ung, der har op-holdstilladelse i Danmark, og hvor der således kan opstå spørgsmål om bortfaldaf opholdstilladelsen.Forslaget har til formål at sikre, at ikke blot de sociale konsekvenser for detenkelte barn og familien i øvrigt af en genopdragelsesrejse, men også de op-holdsretlige konsekvenser for det enkelte barn, understreges over for forældre-ne.Den foreslåede pligt til at orientere forældrene om de opholdsretlige konse-kvenser finder anvendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen gennemføreren forebyggende samtale efter servicelovens regler.Det henhører under udlændingemyndighederne at vurdere, om et barns eller enungs opholdstilladelse er bortfaldet som følge af en genopdragelsesrejse af me-re end 3 måneders varighed, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. Kommunalbe-styrelsen skal ikke vurdere dette spørgsmål. Kommunalbestyrelsens pligt til atorientere forældre om de udlændingeretlige konsekvenser er således af generelkarakter, og det er uden betydning, om den forebyggende samtale – f.eks. fordikommunalbestyrelsen først sent har fået kendskab til forholdet – gennemførespå et tidspunkt, hvor barnet allerede er omfattet af bortfaldsreglerne i udlæn-dingelovens § 17, stk. 2, dvs. senere end 3 måneder efter, at barnet er sendt pågenopdragelsesrejse eller andet ophold af negativ betydning for barnet.Formålet med forslaget er således af hensyn til det enkelte barn at sikre, at for-ældrene bliver opmærksomme på, at barnets opholdstilladelse kan bortfalde, ogat forældrene på den baggrund – og under hensyn til de sociale konsekvenserfor barn og familie – tilskyndes til at undlade at sende deres barn på genopdra-gelsesrejse. Har forældrene allerede sendt barnet af sted, sikres det, at foræl-drene er opmærksomme på, at barnets opholdstilladelse kan bortfalde.

Det foreslås endvidere, at en kommunalbestyrelse, der foretager indberetningtil Udlændingestyrelsen om genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold afnegativ betydning for skolegang og integration efter udlændingelovens § 44 c,samtidig skal oplyse Udlændingestyrelsen om, hvorvidt den har gennemført enforebyggende samtale efter serviceloven.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Under udarbejdelse]8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[Under udarbejdelse]9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.11. Administrative konsekvenser for borgerne[Under udarbejdelse]12. Forholdet til EU-rettenEU-rettens regler om fri bevægelighed tillægger EU-statsborgere en ret til ind-rejse og ophold i medlemsstaterne i henhold til betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres fami-liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes områ-de.Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at en EU-statsborger kan på-beråbe sig at være omfattet af EU-reglerne i sit eget land, hvis den pågældende

har gjort brug af retten til fri bevægelighed, jf. EU-Domstolens domme i sager-ne Singh (sag C-370/90), Eind (sag C-291/05) og Carpenter (sag C-60/00).Det følger således af EU-opholdsbekendtgørelsens § 13 (bekendtgørelse nr.474 af 12. maj 2011), at ”idet omfang det følger af EU-retten, har familiemed-lemmer til en dansk statsborger ret til ophold her i landet ud over de 3 måne-der, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2”.I henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, nr. 2, er direkte efterkommere under 21 år entenaf hovedpersonen (EU-statsborgeren eller den danske statsborger) eller af enhovedpersons ægtefælle omfattet af familiebegrebet.Efter udlændingelovens § 2, stk. 3, finder de begrænsninger, der følger af ud-lændingeloven, kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,i det omfang det er foreneligt med disse regler.I det omfang EU-rettens regler om fri bevægelighed tillægger en gunstigereretsstilling, vil de foreslåede bestemmelser således ikke finde anvendelse.Lovforslaget vedrører et retsområde, som er omfattet af Rådets direktiv2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring. I direktivetfastsættes betingelserne for udøvelsen af retten til familiesammenføring medblandt andet mindreårige børn for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt op-hold på en medlemsstats område. Som følge af det danske forbehold over forEU’s samarbejde vedrørende retlige og indre anliggender er direktivets be-stemmelser ikke bindende for Danmark.13. Forholdet til internationale konventionerEfterDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8har enhver rettil respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv.Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Dom-stolen), at medlemsstaterne har ret til i overensstemmelse med international retog med respekt af deres menneskeretlige forpligtelser, herunder Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention, at kontrollere udlændinges indrejse, op-hold og udvisning, jf. f.eks. Abdulaziz m.fl. mod UK (dom af 28. maj 1985).Kompetencen skal således anvendes med respekt af bl.a. artikel 8 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for bl.a. familieliv.

Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder først ogfremmest en forpligtelse for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsenaf retten til bl.a. familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven,varetager ét eller flere af de i artikel 8, stk. 2, opregnede hensyn og er nødven-digt i et demokratisk samfund. Hertil kommer, at staten efter omstændigheder-ne har en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af retten til fami-lielivet. Sondringen mellem negative og positive forpligtelser under artikel 8 erimidlertid ikke skarp, ligesom den ikke nødvendigvis bliver afgørende for ud-faldet af den konkrete vurdering. I begge situationer må der foretages en vurde-ring af hensynet til den enkelte set i forhold til retten til at kontrollere udlæn-dinges indrejse m.v., jf. f.eks. Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996) ogRamos Andrade mod Holland (afgørelse af 6. juli 2004).I den forbindelse tillægges medlemsstaterne efter Domstolens praksis en visskønsmargin (»margin of appreciation«). Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8 indebærer således efter Domstolens praksis ikke, atmedlemsstaterne har en generel og ubetinget forpligtelse til at respektere enfamilies valg af, i hvilket land et familieliv skal optages, eller til at tillade fami-liesammenføring af børn, jf. f.eks. Abdulaziz m.fl. mod UK (dom af 28. maj1985) og Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996). I stedet for vil der efterDomstolens praksis skulle foretages en vurdering af omstændighederne i hverenkelt sag, jf. f.eks. Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996).I den forbindelse vil der efter Domstolens praksis skulle lægges vægt på årsa-gen til den adskillelse, der ønskes tilendebragt, jf. f.eks. Ahmut mod Holland(dom af 28. november 1996), Chandra m.fl. mod Holland (afgørelse af 13. maj2003) og Tuquabo-Tekle m.fl. mod Holland (dom af 1. december 2005). Hvoradskillelsen skyldes ansøgerens eller referencens egen beslutning, vil dettekunne tale imod en forpligtelse til at respektere de pågældendes valg af, i hvil-ket land et familieliv ønskes optaget. I modsat retning taler, hvis referencenuanset adskillelsen har forsøgt at bibeholde et familieliv med ansøgeren, mendette ikke har været muligt som følge af bl.a. medlemsstatens begrænsning afmuligheden for indrejse m.v., jf. f.eks. Berrehab mod Holland (dom af 21. juni1988).Det vil i den forbindelse tillige skulle vurderes, om referencen har mulighed forat tage ophold sammen med ansøgeren i det andet land, jf. f.eks. Ahmut modHolland (dom af 28. november 1996), Rodrigues Da Silva og Hoogkamer modHolland (dom af 31. januar 2006) og Nunez mod Norge (dom af 28. juni 2011).

Tilladelse til indrejse og ophold kræver således som udgangspunkt, at det ikkevil være muligt eller i praksis næsten umuligt for parterne at etablere og udvik-le deres familieliv i et andet land. Det vil kunne være tilfældet, hvis parterneellers henvises til at leve som familie i et land, hvor referencen ikke har mulig-hed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempel her-på kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning ellermed beskyttelsesstatus, som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den på-gældende fortsat risikerer forfølgelse eller dødsstraf eller at blive underkastettortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Der kan endvidere lægges vægt på ansøgerens kulturelle, sproglige og famili-emæssige tilknytning til hjemlandet, ligesom ansøgerens alder på ansøgnings-tidspunktet vil kunne tages i betragtning, jf. f.eks. Sen mod Holland (dom af21. december 2001), Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996), Chandram.fl. mod Holland (afgørelse af 13. maj 2003) og Ramos Andrade mod Hol-land (afgørelse af 6. juli 2004). Også det forhold, at referencen har stiftet fami-lie i det land, hvor familielivet med ansøgeren ønskes optaget, vil kunne indgå ivurderingen, herunder særligt hvor referencen har fået børn, der er født og op-vokset i det pågældende land og har haft deres skolegang der eller i øvrigt væ-ret en del af landets kulturelle miljø, jf. f.eks. Sen mod Holland (dom af 21. de-cember 2001) og Tuquabo-Tekle m.fl. mod Holland (dom af 1. december2005).Der vil skulle foretages en tilsvarende vurdering i sager, hvor ansøgeren tidli-gere har haft opholdstilladelse i Danmark og ønsker at genindrejse. Ved vurde-ringen skal der bl.a. lægges vægt på, hvor barnet har haft de formative år af sinopvækst, hvor barnet har sin nære familie, og barnets individuelle interesser ogforhold i forbindelse med udrejsen af Danmark, jf. f.eks. Osman mod Danmark(dom af 14. juni 2011).Vurderingen af retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention skal som udgangspunkt foretages uafhængigt af spørgs-målet om forældremyndighed. Efter Domstolens praksis lægges der såledesvægt på det faktiske – og ikke det formelle – forhold mellem parterne.Domstolens praksis i sager om familiesammenføring af børn kan efter regerin-gens opfattelse sammenfattes således, at medlemsstaten ved udøvelsen af sinskønsmæssige beføjelse til at afgøre, om der i den konkrete situation skal givesopholdstilladelse, skal foretage en vurdering af indgrebets nødvendighed med

henblik på at godtgøre, at der er den rette balance mellem statens interesse i atkontrollere udlændinges indrejse og ophold og parternes interesse i at levesammen i medlemsstaten som familie. Det skal i den forbindelse vurderes, omstaten kunne vælge en mindre indgribende form for restriktion frem for en me-re indgribende, og om indgrebets intensitet står i et rimeligt forhold til det an-givne formål (kravet om proportionalitet). Tilladelse til indrejse og ophold(familiesammenføring) kræver som udgangspunkt, at det ikke vil være muligt –eller i praksis overordentligt vanskeligt – for parterne at etablere og udvikle de-res familieliv i et andet land. I den forbindelse skal medlemsstaten navnliglægge vægt på årsagen til adskillelsen, ligesom ansøgerens kulturelle, sprogligeog familiemæssige tilknytning til hjemlandet og eventuelt alder vil kunne til-lægges en vis vægt.Herudover vil en henvisning til at leve som familie i et andet land i helt særligetilfælde kunne virke så belastende for referencen, at det muligvis reelt vil kun-ne være et indgreb i retten til et familieliv i strid med Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention, hvis familiesammenføring ikke tillades.Det er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer i reglerne om familie-sammenføring af børn er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention.Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention har en sådan karakter og er opbygget på en sådan måde, at det oftestikke så meget er selve reglerne på et bestemt retsområde som reglernes anven-delse, der i det konkrete tilfælde kan være i strid med rettighederne i konventi-onen.Det er i den forbindelse forudsat, at de skønsmæssige beføjelser, der i medføraf dette forslag overlades til udlændingemyndighederne, administreres i over-ensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols løbende fortolk-ning heraf.FN’s konvention om borgerlige og politiske rettighederogFN’s konvention omøkonomiske, sociale og kulturelle rettighederanerkender ingen ret til familie-sammenføring, men kan efter omstændighederne indirekte føre til en beskyttel-se af en sådan ret, blandt andet som følge af retten til respekt for familielivet,som fremgår afartikel 17 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder

ogartikel 10 i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.Det antages, at disse bestemmelser ikke indeholder en videre beskyttelse endDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.I præamblen tilFN’s konvention om barnets rettigheder (FN’s børnekonventi-on)anføres det, at familien – som den grundlæggende enhed i samfundet ognaturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel –bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik påfuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås iartikel 3, stk. 1, i FN’sbørnekonvention,hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn,hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt vel-færd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal kom-me i første række.Efterartikel 9, stk. 3, i FN’s børnekonvention,skal deltagerstaterne respektereretten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at oprethol-de regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre,undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.Det følger afartikel 10, stk. 1, i FN’s børnekonvention,at ansøgninger fra etbarn eller dettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat medhenblik på familiesammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtigmåde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse afen sådan ansøgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deresfamiliemedlemmer. Efterartikel 10, stk. 2,skal et barn, hvis forældre har fastbopæl i forskellige stater, have ret til, undtagen under særlige omstændigheder,regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge for-ældre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets for-ældres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og til atindrejse i deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som helst land skal kununderkastes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødven-dige for at beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige orden (ordre pub-lic), folkesundheden eller sædeligheden, eller andre personers rettigheder ogfriheder, og som er i overensstemmelse med de øvrige rettigheder, der er aner-kendt i konventionen.

FN’s børnekonvention anerkender således ikke en generel og ubetinget ret tilfamiliesammenføring af børn, men indeholder alene en anbefaling om en posi-tiv, human og hurtig behandling af ansøgninger herom. Hertil kommer, at del-tagerstaterne skal sikre et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater,ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have personligforbindelse og direkte kontakt med begge forældre. En sikring af regelmæssigkontakt indebærer ikke nødvendigvis, at der skal gives tilladelse til familie-sammenføring, idet sådan kontakt vil kunne komme i stand på anden vis, her-under ved udstedelse af besøgsvisum m.v.Det er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer i reglerne om familie-sammenføring af børn er i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.14. Hørte myndigheder m.v.Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Samtlige byretter,Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Danmarks Biblio-teksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, DanskLandbrug, Dansk Missionsråd, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialråd-giverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke iDanmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentretom Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,Finansrådet,Flygt-ningenævnet, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Politimestre i Dan-mark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Fæ-røernes Landsstyre, Gellerupparkens Retshjælp, Naalakkersuisut (GrønlandsSelvstyre), HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettig-heder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfon-den), Københavns Byret, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption& Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barnTo forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Landsorganisationen iDanmark, Mellemfolkeligt Samvirke, POEM, Politidirektøren i København,Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenten for ØstreLandsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskonto-ret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 17, skal der ved ansøgning om op-holdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn, der er bosiddende i hjemlandeteller et andet land, hvor barnets anden forælder ligeledes opholder sig, foreta-ges en vurdering af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan til-knytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration. Dettegælder dog ikke, hvis ansøgning indgives senest 2 år efter, at den herboendeperson opfylder betingelserne for at opnå familiesammenføring med barnet, el-ler hvis ganske særlige grunde taler derimod.Den foreslåede ændring af§ 9, stk. 17,indebærer, at kravet om vellykket inte-gration ikke finder anvendelse, hvis barnet er 6 år eller yngre på tidspunktet foransøgningens indgivelse. Med den foreslåede ændring indføres der således enaldersgrænse for anvendelse af kravet om vellykket integration efter § 9, stk.17.Som hidtil vil kravet om grundlag for en vellykket integration ikke blive stillet,hvis ansøgning om opholdstilladelse bliver indgivet senest 2 år efter, at denherboende person opfylder betingelserne i lovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det foreslåsnærmere fastsat i § 9, stk. 17, at i tilfælde, hvor den herboende opfylder betin-gelserne i stk. 1, nr. 2, senest på det tidspunkt, hvor barnet fylder 6 år, regnesfristen på 2 år, jf. 2. pkt., fra tidspunktet for barnets fyldte 6. år. I praksis inde-bærer dette, at ansøgning om familiesammenføring med en mindreårig udlæn-ding kan indgives til og med, at barnet fylder 8 år, uden at der skal foretages envurdering at barnet grundlag for at opnå en vellykket integration efter § 9, stk.17.Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at det præciseres, at i tilfælde,hvor en herboende forælder har været forhindret i at kunne søge om familie-sammenføring med barnet, vil 2-årsfristen ikke finde anvendelse. Den foreslå-ede ændring vil omfatte tilfælde, hvor den herboende forælder på tidspunktetfor udløb af 2-årsfristen er forhindret i at søge om familiesammenføring medbarnet. I sådanne tilfælde vil 2-årsfristen ikke finde anvendelse, og der kan –når forhindringen er ophørt – søges om familiesammenføring med barnet uden,

at kravet om vurdering af mulighederne for en vellykket integration skal findeanvendelse. Det forudsættes, at ansøgning om familiesammenføring indgivesumiddelbart efter, at forhindringen er ophørt, og at der er tale om forhindringer,der ikke kan tilskrives den herboende forælder.Karakteren af de forhindringer, der kan begrunde, at 2-årsfristen ikke finderanvendelse, kan omfatte forhindringer af retlig eller faktisk karakter.Bestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse med hidtidigpraksis, således at f.eks. tilfælde, hvor ansøgning om familiesammenføring afbarnet indgives mere end 2 år efter, at det var muligt at søge barnet familie-sammenført, men hvor årsagen hertil f.eks. har været sygdom hos barnet elleren af eller begge forældre, vil være omfattet.Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor der oprindelig er søgt om familiesammenfø-ring mindre end 2 år efter, at den herboende forælder opfyldte betingelserneherfor, men hvor der meddeles afslag herpå på grund af manglende opfyldelseaf forsørgelses- eller boligkravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, og hvordisse betingelser efterfølgende opfyldes.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en tvist om forældremyndighedenover barnet kan betyde, at kravet om vellykket integration ikke stilles, selvomder er gået mere end 2 år siden forælderen i Danmark opfyldte betingelsernefor at søge barnet familiesammenført. Det vil være tilfældet, hvis årsagen til detsene ansøgningstidspunkt er, at forælderen i Danmark pga. tvist om forældre-myndigheden har været forhindret i at søge barnet familiesammenført indenudløbet af 2-årsfristen. Det vil ligeledes være tilfældet, hvis årsagen til det se-nes ansøgningstidspunkt er, at forælderen i Danmark som følge af, at forælde-ren i hjemlandet ikke har villet oplyse om barnets opholdssted, som på denbaggrund har været ukendt for forælderen i Danmark og således hindret indgi-velse af ansøgning om familiesammenføring inden 2-årsfristen.Som i dag vil det normalt være en betingelse, at forælderen siden begyndelsenaf sit ophold i Danmark har forsøgt at tilvejebringe grundlaget for at få barnettil Danmark, f.eks. erhverve forældremyndigheden over barnet eller opnå kend-skab til barnets opholdssted, og at forælderen har udvist sin reelle vilje hertilved inden for de 2 år over for hjemlandets myndigheder at tage skridt hertil,f.eks. via indledning af en forældremyndighedssag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der i de tilfælde, hvor der skal fo-retages en vurdering af, om et barn har eller har mulighed for at opnå en sådantilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration, skal skeen samlet vurdering.Ved afvejningen af, om der skal gives opholdstilladelse til en mindreårig ud-lænding, skal længden og karakteren af barnets ophold i henholdsvis Danmarkog hjemlandet som hidtil indgå i vurderingen, ligesom der fortsat skal tageshøjde for barnets sproglige kundskaber. Har barnet kendskab til det danskesprog, vil dette som hidtil tale for, at barnet har grundlag for en vellykket inte-gration. Den herboende forælders intentioner i forhold til at lade barnet blive ihjemlandet, vil som i dag ligeledes indgå i den samlede vurdering.De foreslåede ændringer vil indebære, at den herboende forælders integration idet danske samfund, der i dag tillægges en vis vægt, skal tillægges øget vægtved vurderingen af, om et barn har mulighederne for en vellykket integrationher i landet.Ved den nærmere vurdering af, om den herboende forælder er godt integreret,vil det skulle tillægges særlig vægt, om den herboende forælder har opnået ogfortsat har fast beskæftigelse. Det vil sige, at den pågældende skal dokumentereat have været i beskæftigelse i en vis længere periode og fortsat er tilknyttet ar-bejdsmarkedet, og at stillingen ikke i øvrigt er tidsbegrænset eller af midlerti-dig karakter. Det skal tillægges vægt, om den pågældende har fuldtidsbeskæfti-gelse, dvs. mindst 30 timer om ugen, ligesom der skal tages hensyn til særligearbejdsforhold som f.eks. natarbejde i plejesektoren. Deltidsbeskæftigelse oglængerevarende eller flere på hinanden følgende kortere vikariater uden væ-sentlige ledighedsperioder vil tillige tale for, at den pågældende er godt integre-ret, men dog med mindre vægt. Karakteren af den pågældende beskæftigelsevil derimod ikke have betydning. Har den herboende forælder fuldtidsbeskæf-tigelse og har haft det gennem flere år, vil dette forhold indgå med særlig vægt.Den herboende forælders danskkundskaber skal også tillægges vægt. Har denherboende forælder gennemført den tilbudte danskuddannelse og bestået denafsluttende prøve inden for den treårige integrationsperiode, skal dette også talefor, at forælderen er godt integreret. Tilsvarende gælder, hvis den pågældendehar bestået de danskprøver, der foreslås indført som led i ændringen af udlæn-dingelovens ægtefællesammenføringsregler.

Det skal også indgå, om den pågældende i øvrigt har gjort en aktiv indsats foregen integration. Det kan være tilfældet, hvis den pågældende har deltaget i be-skæftigelsesfremmende tilbud efter integrations- og beskæftigelseslovgivnin-gen og i den forbindelse søgt at styrke sine muligheder på det danske arbejds-marked.Den herboende forælders uddannelsesmæssige aktiviteter skal ligeledes tillæg-ges vægt. Fremover skal det forhold, at den herboende forælder har påbegyndtog gennemført uddannelse i øvrigt også tillægges vægt ved vurderingen afdennes integration. Gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse, her-under en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og gennemført uddannelse pågymnasialt niveau, herunder HF som enkeltfag på VUC, vil også skulle indgå,ligesom det skal indgå, hvis den herboende forælder er i gang med en sådanuddannelse og kan dokumentere at have gennemført en del af den pågældendeuddannelse og fortsat reelt er studieaktiv.Den modtagende families samlede forhold skal ligeledes kunne tillægges en visbetydning. I sammenhæng med forælderens forhold vil dennes eventuelle ægte-fælles eller samlevers forhold og eventuelle integration ligeledes kunne indgå ien vurdering af den samlede modtagende families integration, dog således atdette ikke kan stå alene, men vil blive tillagt vægt i sammenhæng med forælde-rens forhold.Den øgede vægt på den herboendes integration vil i tilfælde, hvor et barn kunhar en begrænset tilknytning til Danmark, betyde, at barnet skal meddeles op-holdstilladelse, hvis den herboende forælder er velintegreret.Den øgede vægt på den herboende forælders integration skal særligt tillæggesbetydning, hvis 2-årsfristen alene er overskredet med en kortere periode.Således indebærer ændringen bl.a., at der fremover ved kortere overskridelseraf 2-årsgrænsen vil kunne gives opholdstilladelse, hvis forælderen i Danmarker velintegreret. Det kan f.eks. gælde i tilfælde, hvor den herboende forælderf.eks. har opholdt sig i Danmark i 3 år og 6 måneder og først på dette tidspunktsøger barnet familiesammenført, uanset at forælderen opfyldte betingelserneherfor straks efter sin ankomst til Danmark, men har opnået en høj grad af in-tegration. Skyldes det sene ansøgningstidspunkt, at forælderen i Danmark villehave bragt sine og den eventuelt herboende nye ægtefælles eller samleversøkonomiske og boligmæssige forhold, i orden, førend barnet skulle komme til

Danmark, har forælderen ophold som ægtefællesammenført og bestået dansk-prøverne, der er knyttet til dennes ophold som ægtefællesammenført, og harforælderen hurtigt påbegyndt tilbudt danskuddannelse og afsluttet denne efterf.eks. 2 år og 6 måneder og samtidig taget imod beskæftigelsesfremmende ak-tiviteter og efter f.eks. 2 år opnået ordinær beskæftigelse, vil dette samlet talefor, at forælderen vil have opnået en sådan grad af integration i det danskesamfund, at barnet – uanset at barnet i denne periode kun har haft begrænsetkontakt til forælderen og f.eks. alene været her i landet på kortere ferieophold –som udgangspunkt vil kunne meddeles opholdstilladelse.Ændringerne i integrationsvurderingen indebærer endvidere, at i tilfælde, hvorden herboende forælder har haft et langvarigt ophold i Danmark, f.eks. 6 år, førbarnet søges familiesammenført, vil der uanset dette kunne gives opholdtilla-delse, hvis forælderen har arbejdet for egen integration, herunder gennemførttilbudt danskuddannelse, deltaget i uddannelses- eller aktiveringsforløb og her-efter haft løbende, om end ikke konstant, kontakt med arbejdsmarkedet, hvisbarnet har haft løbende og regelmæssig kontakt med den herboende, har væretpå besøg og på kortere ophold i Danmark og i den forbindelse tillige opnået etvist kendskab til det danske sprog.Uanset de foreslåede ændringer vil det fortsat tale imod opholdstilladelse, atforælderen har ventet en længere årrække – efter barnets fyldte 8. år – med atsøge barnet familiesammenført, hvis barnet ikke har nogen særlig tilknytningher til landet, uanset at den herboende forælder har været i fast beskæftigelse ien længere årrække. Har forælderen opholdt sig her i landet i f.eks. 9 år og idenne periode været i beskæftigelse, men først på dette tidspunkt søger barnetfamiliesammenført, vil der, uanset at den pågældende har opnået en vellykketintegration på arbejdsmarkedet i form af ordinær fuldtidsbeskæftigelse, normaltskulle meddeles afslag på opholdstilladelse til barnet.I tilfælde, hvor et barn har opholdt sig i hjemlandet med den anden forælder, oghvor de biologiske forældre på ny indgår ægteskab og derefter søger ægtefælle-sammenføring, vil udgangspunktet som i dag være, at forældrene har en sådansamlet tilknytning til hjemlandet, at der fortsat ikke vil kunne gives opholdstil-ladelse hverken som led i ægtefællesammenføring eller familiesammenføringmed et barn, da den herboende forælder må anses for i det væsentlige at havebibeholdt sin tilknytning til hjemlandet uanset opholdet i Danmark.

Barnetsforhold til forælderen i hjemlandetvil som hidtil skulle indgå i densamlede afvejning af barnets muligheder for en vellykket integration her i lan-det. Det fastholdes således, at det skal indgå i vurderingen, om barnets forælderi hjemlandet objektivt set er i stand til at tage sig af barnet (forælderens evne).Den foreslåede ændring indebærer dog, at det fremover skal tillægges vægt,hvis forælderen i hjemlandet – uanset den pågældende forælders evne – ikkehidtil har udvist vilje til at tage sig af barnet, f.eks. hvis barnet er opvoksetuden den pågældendes daglige tilstedeværelse, således at der dermed vil værebedst stemmende med barnets tarv at bo hos forælderen i Danmark, der ønskerat påtage sig forældreansvaret.Den omstændighed, at forælderen i hjemlandet ikke aktuelt ønsker at tage sigaf barnet, vil fortsat ikke i sig selv kunne føre til opholdstilladelse, men forhol-det kan i sammenhæng med, at den herboende forælder udviser evne og vilje tilat sikre barnets integration i Danmark, tillægges vægt. Omfanget og karakterenaf barnets hidtidige kontakt til forælderen i hjemlandet skal også tillæggesvægt. Den omstændighed, at forælderen i hjemlandet erklærer, at den pågæl-dende ikke længere ønsker barnets tilstedeværelse hos sig, kan ikke i sig selvtillægges vægt, hvis barnet hidtil er vokset op hos den pågældende eller hosandre under denne forælders varetægt og myndighed, f.eks. denne forældersegne forældre eller andre nære slægtninge, og den eller de pågældende hidtilhar været de primære omsorgspersoner i barnets liv.Således vil der i tilfælde, hvor barnet efter den herboende forælders udrejsef.eks. har opholdt sig hos den herboende forælders egne forældre eller andennære familie, og hvor der ikke gennem opvæksten har været daglig eller regel-mæssig kontakt med forælderen i hjemlandet, kunne meddeles opholdstilladel-se, hvis den herboende forælder har arbejdet for egen integration og har haftkontakt med barnet.Ligeledes vil det have betydning for spørgsmålet om opholdstilladelse, om for-holdene i hjemlandet har ændret sig væsentligt i forhold til situationen på denherboende forælders udrejsetidspunkt.Der kan f.eks. være tale om, at barnet har boet hos den anden forælder i hjem-landet, men at denne forælder ikke længere er i stand til at tage sig af barnet,f.eks. pga. en længerevarende frihedsstraf. I sådanne tilfælde vil der normaltkunne meddeles opholdstilladelse, selvom den herboende forælder ikke er godt

integreret og kun i mindre omfang har haft kontakt med barnet, idet det i en så-dan situation må lægges til grund, at forælderen i hjemlandet reelt er afskåretfra at udøve forældrerollen over for barnet. I sådanne tilfælde må denne situati-on efter omstændighederne sidestilles med situationer, hvor der ikke er en for-ælder i hjemlandet.Der kan ligeledes været tale om, at barnet på forælderens udrejsetidspunkt harboet hos den herboende forælders egne forældre, men at de pågældende på etsenere tidspunkt ikke er i stand til at tage sig af barnet. I sådanne situationer,hvor barnet stilles i en nødsituation, og hvor der ikke gennem opvæksten harværet daglig eller regelmæssig kontakt med forælderen i hjemlandet, skal dernormalt meddeles opholdstilladelse, selvom den herboende forælder ikke ergodt integreret og kun i mindre omfang har haft kontakt med barnet.Barnets forhold i hjemlandet vil også have ændret sig i tilfælde, hvor barnethidtil har boet hos forælderen i hjemlandet, men efterfølgende reelt er blevetudstødt af forælderen – f.eks. fordi barnet ikke ønsker at blive gift efter foræl-derens ønske – og dermed reelt er i en nødsituation, fordi der ikke er andre om-sorgspersoner i hjemlandet, der kan tages sig af barnet. I tilfælde, hvor dettekan godtgøres, vil barnet som hovedregel kunne meddeles opholdstilladelse iDanmark.Som i dag vil kravet om grundlag for vellykket integration heller ikke blivestillet, hvis afslag på familiesammenføring vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet og den her-boende forælder ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor forælde-ren ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med barnet. Detvil f.eks. kunne være tilfældet, hvis forælderen i Danmark har opholdstilladelsesom flygtning eller med beskyttelsesstatus og ikke har mulighed for at indrejseeller tage ophold med barnet i hjemlandet eller et andet land.Herudover vil der som hidtil kunne foreligge andre ganske særlige grunde. Detkan f.eks. være, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicapvil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende forælder til at tageophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- ellerbehandlingsmuligheder.Ligeledes vil det, hvis den herboende forælder har forældremyndighed over el-ler samværsret med andre mindreårige børn bosiddende i Danmark, kunne in-

debære, at kravet om vellykket integration ikke skal stilles. Praksis på detteområde er beskrevet i det daværende Integrationsministeriets notat af 23. juni2010 om betydningen af, at den herboende forælder har herboende særbørn, isager om opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovens § 9, stk. 13(vellykket integration).Endvidere vil hensynet til barnets tarv efter FN's børnekonvention kunne inde-bære, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring her i landet, uanset atkravet om vellykket integration ikke er opfyldt. Det vil eksempelvis kunne væ-re tilfældet, hvor den af barnets forældre, der er bosiddende i hjemlandet, pågrund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap er ude af stand til at tage varepå barnet, eller hvor der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, atbarnet i hjemlandet vil blive eller er blevet tvangsfjernet fra den ene af foræl-drene.Tilsvarende vil være tilfældet, hvor den af barnets forældre, der opholder sig ihjemlandet, og hos hvem barnet har sin bopæl, gives tilladelse til ægtefælle-sammenføring her i landet med en person, der ikke er barnets forælder, og bar-net ikke tidligere har haft et familieliv med den forælder, der stadig bor i hjem-landet. Det gælder ligeledes, hvor etablering af et familieliv med den af foræl-drene, der stadig bor i hjemlandet, må antages ikke at være muligt, eller hvorhensynet til barnet tarv taler imod at henvise barnet til at etablere et familielivmed den af forældrene, der stadig er bor i hjemlandet.Afgørelsen af, om der kan gives familiesammenføring med et barn efter regler-ne om vellykket integration vil bero på en samlet og konkret vurdering af allede elementer, der indgår i integrationsvurdering. Det betyder, at selvom et ele-ment i vurderingen ikke er opfyldt, er den herboende ikke af den grund afskåretfra at få sit barn familiesammenført.Der henvises til afsnit 3.2.Til nr. 2Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 18, kan opholds-tilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft op-holdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter § 17, kun gives, hvishensynet til ansøgerens tarv taler derfor.

Dette videreføres uændret.Der foreslås indsat to nye punktummer i § 9, stk. 18, der nærmere angiver vur-deringen af barnets tarv, herunder hvis opholdstilladelsen er bortfaldet somfølge af, at barnet imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på genopdra-gelsesrejse m.v.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 18, 2. pkt.,skal barnets opvækst ogtilstedeværelsen af familiemæssigt og socialt netværk her i landet tillæggessærlig vægt ved vurdering af barnets tarv.Ved vurderingen af, om en ny opholdstilladelse skal gives, skal der – som hid-til – foretages en afvejning af længden og karakteren af barnets ophold i Dan-mark set i forhold til barnets ophold i hjemlandet. Det vil i den forbindelsefortsat indgå, i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst, hvorbarnet har gået i skole samt barnets sproglige færdigheder i forhold til danskog/eller det sprog, der tales i hjemlandet. Det vil også indgå, om barnet i hjem-landet har opholdt sig hos nær familie.Ved vurderingen af, om barnets tarv taler for en ny opholdstilladelse, skal detindgå og tillægges særlig vægt, hvis barnet har opholdt sig hovedparten af sineformative år her i landet, og om barnet har eller har haft sit primære socialenetværk her i landet.Som eksempel på, at barnets tarv taler for at meddele opholdstilladelse, kannævnes et barn, der har opholdt sig i Danmark fra f.eks. 2 til 10-årsalderen oghar fulgt normal skolegang, hvorefter barnets opholdstilladelse er faldet bortpga. langvarigt ophold i hjemlandet. Søger barnet som 14-årig på ny om op-holdstilladelse – efter 4 års ophold uden for Danmark – vil barnet normalt fåopholdstilladelse, idet det vil have afgørende betydning, at barnet i de år, hvorbarnets identitet særligt formes, og hvor en væsentlig del af barnets skoleganghar fundet sted, har opholdt sig i Danmark.Af den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 18, 3. pkt.,følger det, at i tilfælde,hvor opholdstilladelsen efter § 9, stk. 1, nr. 2, er bortfaldet som følge af, at an-søger har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet ud-landsophold af negativ betydning for skolegang og integration i mod sin vilje,skal dette tillægges særlig vægt ved vurdering af hensynet til ansøgers tarv.

Dette indebærer, at det fremover skal indgå i vurderingen, om årsagen til, atden oprindelige opholdstilladelse bortfaldt, var en genopdragelsesrejse ellerandet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, somfandt sted imod barnet vilje. I disse tilfælde, hvor ansøger har opholdt sig udenfor landet mod sin vilje, vil dette tale for, at meddelelse af ny opholdstilladelsevaretager hensynet til barnets tarv. Det vil også gælde i de tilfælde, hvor barnetfrivilligt er udrejst sammen med en eller begge sine forældre i den tro, at detalene var hensigten, at barnet skulle på en kortere ferierejse, men hvor det se-nere viser sig, at formålet med rejsen er genopdragelse, og hvor barnet såledesefterfølgende bliver efterladt i det pågældende land med henblik herpå. I så-danne tilfælde vil opholdet reelt have været i mod barnets vilje, selvom barnetfrivilligt rejste af sted.Der henvises til afsnit 5.2.Til nr. 3I§ 9 c, stk. 1,foreslås det at præcisere, at hensynet til barnets tarv indgår i vur-deringen af, om ganske særlige grunde taler for at give opholdstilladelse, hvisder er tale om en udlænding under 18 år.Som i dag kan hensynet til barnets tarv indebære, at der kan gives opholdstilla-delse til mindreårige udlændinge over 15 år med henblik på familiesammenfø-ring med en eller begge herboende forældre.Det vil som hidtil være tilfældet, hvis barnet har boet hos den ene eller beggeforældre og været en del af husstanden, hvis adskillelsen af barn og forældreikke har været frivillig og er årsag til, at barnet ikke tidligere har kunnet søgesfamiliesammenført, og hvis barnet søges familiesammenført straks efter, at denufrivillige adskillelse er ophørt.Der er tale om en præcisering af gældende ret, og bestemmelsen vil blive ad-ministreret som hidtil.Der henvises til afsnit 4.

Til nr. 4Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk. 3, atdet efter ansøgning kan bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses forbortfaldet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 2. Stk. 1 og 2 omhandler hhv.bortfald ved langvarigt ophold uden for Danmark og ophold uden for Danmarki mere end 3 måneder på genopdragelsesrejse m.v.Der foreslås indsat et nyt 2. pkt. i § 17, stk. 3.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 17, stk. 3, 2. pkt.,skal Udlændingestyrel-sen, hvis en mindreårig udlændings opholdstilladelse anses for bortfaldet, i for-bindelse med afgørelsen vurdere, om udlændingen kan meddeles ny opholdstil-ladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 18, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 18.Der betyder, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med bortfaldssagen – hvisopholdstilladelsen må anses for at være bortfaldet – af egen drift skal vurdere,om der er grundlag for at meddele udlændingen en ny opholdstilladelse.Hvis udlændingen er under 15 år, vil Udlændingestyrelsen af egen drift tagestilling til, om barnets tarv, jf. § 9, stk. 18, taler for at meddele en ny opholds-tilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2.Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., at opholdstilla-delse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt., normalt også skal betinges af, at bl.a. § 9, stk.18, er opfyldt.Hvis udlændingen er fyldt 15 år, vil Udlændingestyrelsen af egen drift tage stil-ling til, om barnets tarv taler for at meddele en ny opholdstilladelse efter § 9 c,stk. 1, jf. § 9, stk. 18.Selve vurderingen af, om der er grundlag for ikke at anse opholdstilladelsen forbortfaldet, ændres ikke. Som i dag vil det afgørende for, om en opholdstilladel-se meddelt til et mindreårigt barn skal anses som bortfaldet, således være, ombarnet har ønsket at vende tilbage til Danmark inden for tidsfristen, men pågrund af uforudsete omstændigheder, som barnet ikke selv har været herreover, har været forhindret heri. I den forbindelse kan det have betydning, ombarnet imod sin vilje har været på genopdragelsesrejse i hjemlandet.

Der henvises til afsnit 5.1 og afsnit 5.2.Til nr. 5I§ 44 c, stk. 2,foreslås det, at en kommunalbestyrelse, der gennemfører en fo-rebyggende samtale med eller tilbyder anden form for særlig støtte til foræl-drene til en mindreårig udlænding med opholdstilladelse i Danmark, jf. § 11,stk. 3, og § 52, stk. 3, i lov om social service, på grund af kendskab til eller be-grundet mistanke om, at den mindreårige udlænding opholder sig uden for lan-det på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning forskolegang og integration, i den forbindelse skal orientere forældrene om reg-lerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17, stk. 2. Orienteringspligten vilvære til stede i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen gennemfører en sådan sam-tale efter servicelovens regler.Som hidtil er det udlændingemyndighederne, der har kompetence til at tagestilling til, om en udlændings opholdstilladelse skal anses for bortfaldet efter §17, stk. 2. Kommunalbestyrelsens orienteringspligt omfatter alene en generelorientering om de opholdsretlige konsekvenser af en genopdragelsesrejse.I§ 44 c, stk. 3,foreslås det, at kommunalbestyrelsens underretning til Udlæn-dingestyrelsen efter bestemmelsens stk. 1, skal indeholde oplysning om, hvor-vidt kommunalbestyrelsen har gennemført en forebyggende samtale med ellertilbudt forældrene til en mindreårig udlænding, der er omfattet af bestemmel-sen, anden form for særlig støtte efter servicelovens § 11, stk. 3, og § 52, stk. 3,og om kommunalbestyrelsen i den forbindelse har orienteret forældrene omreglerne om bortfald af opholdstilladelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fremover skal fremgå af kom-munalbestyrelsernes underretninger til Udlændingestyrelsen, om der foreliggermistanke om mindreårige udlændinges udlandsophold af mere end 3 månedersvarighed, når der er tale om genopdragelsesrejse eller andre udlandsophold afnegativ betydning for de pågældendes skolegang og integration, om barnetsforældre har været indkaldt til en forebyggende samtale hos kommunen eller ertilbudt anden støtte efter servicelovens regler, om samtalen har været gennem-ført, og om forældrene er blevet orienteret om de opholdsretlige konsekvenserfor barnet af en genopdragelsesrejse.Der henvises til afsnit 6.2.

Til § 2Det foreslås i§ 2,at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-dende.Det betyder bl.a., at de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9, stk. 17,§ 9, stk. 18, og § 9 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3, finder anvendelse foralle ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,og § 9 c, stk. 1, med henblik på familiesammenføring med en herboende foræl-der, der verserer på ikrafttrædelsestidspunktet.Det indebærer endvidere, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 17,stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, fra ikrafttrædelsestidspunktet finder anvendel-se på alle verserende ansøgninger om, at en opholdstilladelse givet til en min-dreårig udlænding ikke skal anses som bortfaldet.Endelig vil de foreslåede ændringer af § 44 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, gældefra ikrafttrædelsestidspunktet, således at kommunalbestyrelsen fra og med den-ne dato ved gennemførelse af forebyggende samtaler eller ved tilbud om andenform for særlig støtte, jf. servicelovens § 11, stk. 3, og § 52, stk. 3, skal oriente-re forældrene til et barn, der er sendt på genopdragelsesrejse, om de udlændin-geretlige konsekvenser af udlandsopholdet. Fra og med lovens ikrafttrædelses-tidspunkt skal det fremgå af kommunalbestyrelsernes indberetninger til Ud-lændingestyrelsen efter udlændingelovens § 44 c, stk. 1, om de pågældendemindreårige udlændinges forældre har været indkaldt til samtale med kommu-nen om konsekvenserne af genopdragelsesrejsen, herunder de opholdsretligekonsekvenser, og om samtalen har været gennemført.Til § 3Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, atloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig an-ordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-dringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.