UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 87: Udlejningsredskaber i almene boligområder, rapport fra SFI

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 87
Offentligt

UDLeJNINGSreDSkaberI aLMeNe bOLIGOMrÅDeren anaLYse aF brUGen OG eFFekterne aF UdLeJninGsredskaberi aLMene bOLiGOMrÅder

12:05LISe SaND eLLerbækaNDerS HøSt

12:05

UDLEJNINGSREDSKABER IALMENE BOLIGOMRÅDEREN ANALYSE AF BRUGEN OG EFFEKTERNE AFUDLEJNINGSREDSKABER I ALMENE BOLIGOMRÅDER

LISE SAND ELLERBÆKANDERS HØST

KØBENHAVN

2012

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

UDLEJNINGSREDSKABER I ALMENE BOLIGOMRÅDER.EN ANALYSE AF BRUGEN OG EFFEKTERNE AF UDLEJNINGSREDSKABER I ALMENEBOLIGOMRÅDERAfdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Bent Madsen, BL – Danmarks almene boligerBetina Højmark Steffensen, Arbejdernes AndelsboligforeningGertrud Kerrn-Jespersen, Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterIben Ørum Rasmussen, Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterMargrete Pump, KABMikael Lynnerup Kristensen, Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterSusan Fiil Præstegaard, Københavns KommuneTom Rønning Pedersen, Odense KommuneISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-084-7e-ISBN: 978-87-7119-085-4Layout: Hedda BankForsidefoto: Hedda BankOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORDRESUMÉ

SAMMENFATNINGBAGGRUND OG FORMÅLBaggrundDen almene sektors formål samt kommunerne ogboligorganisationernes rolleFormålet med denne rapportRapportens opbygning

132525272930

DATAGRUNDLAG OG INTERNATIONAL ERFARINGDatagrundlag

3333

International erfaring

REGLERNE FOR UDLEJNINGSREDSKABERNERegler for udlejningsredskaber gældende i 2010Ændring i reglerne for udlejningsredskaberne i 2011

454652

UDFORDRINGER OG MÅLSÆTNINGERUdfordringer i almene boligerKommunernes boligsociale målOpsummering

55556870

ANVENDELSEN AF UDLEJNINGSREDSKABERNEOG KRITERIER FOR UDLEJNINGUdlejede boliger i 2010De almene boliger og baggrundsvariableKommunal anvisningsretFleksibel udlejningBeboermaksimumKombineret udlejning og tomme boligerFlyttehjælpOffentlig annonceringAnvendte kombinationer af udlejningsredskaberneSamlet udlejningsaftale for kommunerneOpsummering

7374788597108110116116123126127

VENTELISTE OG VENTETIDVentetid i kommunal anvisning af en almen boligVentetid ved fleksibel udlejningOpsummering

133134136139

VURDERING AF UDLEJNINGSREDSKABERNE

141

En samlet vurdering af udlejningsredskabernes bidragVurdering af udlejningsredskaberne i forhold til de strukturellekarakteristikaVurdering af kommunal boliganvisningVurdering af fleksibel udlejningVurdering af kombineret udlejningVurdering af offentlig annonceringOpsummering

141146153164170171173

EFFEKTERNE AF ANVENDELSE AF FLEKSIBELUDLEJNINGEffekten af fleksibel udlejningOpsummering

177177196

BILAGBilag 1Bilag 2Bilag 3Kapitel 3: Datagrundlag og international erfaringKapitel 5: Udfordringer og målsætningerKapitel 6: Anvendelsen af udlejningsredskaberne ogkriterierne for udlejningBilag 4 Kapitel 7: Venteliste og ventetidBilag 5Bilag 6Kapitel 8: Vurdering af udlejningsredskaberneKapitel 9: Kontrolvariable i den statistiske analyse

197198210212228232247

LITTERATURSFI-RAPPORTER SIDEN 2011

251253

FORORDDer er siden 2000 blevet indført en lang række udlejningsredskaber, somboligorganisationerne og kommunerne i fællesskab kan benytte i boligaf-delingerne. Sigtet med disse redskaber er at skabe en mere balanceretbeboersammensætning i boligafdelingerne.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (tidligere Socialmini-steriet) har derfor bedt SFI om dels at afdække, hvordan udlejningsred-skaberne bliver brugt i boligafdelingerne, og hvordan kommunerne ogboligorganisationerne for den enkelte boligafdeling vurderer udlejnings-redskaberne, dels at analysere, om udlejningsredskaberne faktisk har æn-dret beboersammensætningen.SFI har på baggrund af spørgeskemaer sendt til kommunerneog til forretningsførerne for boligafdelingerne i boligorganisationernesamt registerdata udført en kortlægning og en analyse. I den forbindelsevil vi gerne takke de forretningsførere/administratorer og medarbejdere ikommunerne, der har udfyldt spørgeskemaerne, samt Landsbyggefondenfor datainformation til spørgeskemaundersøgelsen.Vi takker desuden lektør Hans Skifter Andersen fra Statens Byg-geforskningsinstitut og følgegruppen for nyttige kommentarer.Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent cand.sci-ent.soc. Anders Høst og forskningsassistent cand.polit. Lise Sand Eller-bæk, som også har fungeret som projektleder på undersøgelsen. Forsker

cand.scient.soc., ph.d. Lars Benjaminsen har påbegyndt projektet, ståetfor spørgeskemaet og bidraget til dataindsamlingen. Spørgeskemaet erudarbejdet af forskningsassistent cand.scient.soc. Winnie Alim og forsk-ningsassistent cand.scient.pol. Maria Falk Mikkelsen. Forskningsassistentcand.scient.soc Katrine Buchholt Pedersen har medvirket til dataindsam-lingen.Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Ministeriet for By, Bo-lig og Landdistrikter.København, marts 2012JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉFra politisk side er der igennem de seneste 10 år indført en række udlej-ningsredskaber i den almene sektor. Formålet med disse udlejningsred-skaber er at påvirke beboersammensætningen i de almene boligområder.I denne rapport belyser vi anvendelsen af de boligsociale udlej-ningsredskaber, som er blevet gennemført siden 2000, samt den kom-munale anvisning fra 1984. De ordninger, vi gennemgår, er:•••••••

Kommunal anvisningsret til almene boligerFleksibel udlejningBeboermaksimumKombineret udlejningTomme boligerFlyttehjælpOffentlig annoncering.

Formålet med rapporten er at belyse, i hvilket omfang udlejningsredska-berne bliver anvendt i boligafdelingerne og i de enkelte kommuner, samthvordan de boligsociale udlejningsredskaber benyttes til at påvirke bebo-ersammensætningen, og hvilke kriterier der opstilles for anvendelsen afudlejningsredskaberne. Herudover ser vi på, hvilke udfordringer boligaf-delinger og kommuner står over for, samt hvordan udlejningsredskaber-

ne vurderes af henholdsvis boligorganisationerne og kommunerne. Vide-re analyserer vi, hvordan fleksibel udlejning påvirker den socioøkonomi-ske sammensætning af tilflyttere og fraflyttere i de almene boligafdelinger.Datagrundlag for analysen er et spørgeskema til henholdsvis bo-ligafdelingerne og kommunerne samt registerdata fra Danmarks Statistik.Datagrundlaget er 1.140 boligafdelinger og 70 kommuner.DE MEST UDSATTE OMRÅDER HAR FLEST UDFORDRINGER,BENYTTER OFTEST REDSKABERNE OG VURDERER OFTEST, AT DEFUNGERER

Vi har opdelt boligafdelingerne på deres grad af udsathed, som vi harberegnet ud fra beboersammensætningen. Vi har inddraget faktorer somarbejdsmarkedstilknytning, etnisk baggrund, familiestatus og domme forstrafbare forhold. Vi ser tydeligt, at de 20 procent af boligafdelingerne,der har den højeste grad af udsathed, også er de boligafdelinger, hvorforretningsførerne vurderer, at der er de største og mest omfattende ud-fordringer. Det er ligeledes i de boligafdelinger, der har den højeste gradaf udsathed, hvor de forskellige udlejningsredskaber oftest benyttes. Detgælder dog ikke kommunal anvisning, som benyttes stort set ens i bolig-afdelingerne på tværs af deres grad af udsathed. Videre er den overord-nede tendens, at forretningsførerne for de mest udsatte boligafdelingeroftere vurderer, at udlejningsredskaberne bidrager til at skabe en merebalanceret beboersammensætning, at øge andelen med tilknytning til ar-bejdsmarkedet og at modvirke en stigende andel af ressourcesvage. For-retningsførerne for boligafdelingerne med høj grad af udsathed vurdererogså oftere, at udlejningsredskaberne gør det vanskeligere at skaffe boli-ger til socialt udsatte og andre med et akut boligbehov i boligafdelingen.I forbindelse med kommunal anvisning vurderer forretningsførerne forboligafdelingerne med høj grad af udsathed, at kommunal anvisning ihøjere grad medvirker til at øge andelen af ressourcesvage i boligafdelin-gen.KOMMUNAL ANVISNING, BEBOERMAKSIMUM OG FLEKSIBELUDLEJNING ER DE MEST BENYTTEDE REDSKABER

Kommunal anvisning er det mest benyttede udlejningsredskab i boligaf-delingerne. Via kommunal anvisning kan kommunen få anvisningsret tilen andel af de ledige boliger i boligafdelingerne. Kommunerne brugerdenne anvisningsret til at anvise borgere med et akut boligbehov og bor-

gere, som selv vil have svært ved at skaffe en bolig. I størstedelen af bo-ligafdelingerne benyttes kommunal anvisning. Kommunal anvisning be-nyttes således i 62 procent af boligafdelingerne. Af de boligsociale red-skaber benyttes fleksibel udlejning og beboermaksimum i flest boligafde-linger. Fleksibel udlejning gør det muligt at give bestemte grupper for-trinsret på ventelisten og udleje en på forhånd aftalt andel af de ledigeboliger via fleksibel udlejning. Ved indførelse af beboermaksimum målejemålet ikke udlejes til eller bebos af flere end to personer pr. beboel-sesrum. Fleksibel udlejning benyttes i 30 procent af boligafdelingerne, ogbeboermaksimum benyttes i 36 procent af boligafdelingerne. Det sammebillede finder vi for kommunerne, hvor den kommunale anvisningsretanvendes i 53 procent af kommunerne, og hvor fleksibel udlejning an-vendes i 32 procent af kommunerne.KOMBINERET UDLEJNING IKKE SÆRLIG UDBREDT

Kombineret udlejning adskiller sig væsentligt fra de øvrige udlejningsred-skaber ved, at boligafdelingen skal opfylde et af to kriterier omkring,hvor stor en andel af beboerne i boligafdelingen der må være uden forarbejdsmarkedet, før kombineret udlejning kan anvendes. Denne listeoffentliggøres hvert år af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (tid-ligere Socialministeriet). Hvis boligafdelingen står på den offentliggjorteliste, kan der indføres kombineret udlejning i boligafdelingen det år, bo-ligafdelingen figurerer på listen. I 2010 stod 50 af de 1.127 boligafdelin-ger, der indgår i undersøgelsen, på listen over afdelinger, der kan anven-de kombineret udlejning, og dertil kommer eventuelle boligafdelinger,der har indført kombineret udlejning, mens de stod på listen i årene før.Kun i 13 afdelinger benyttes kombineret udlejning aktuelt, og kun tokommuner angiver, at der i kommunen aktuelt anvendes kombineretudlejning.Tomme boliger er et redskab, der kan bruges i forlængelse afkombineret udlejning. Dette redskab benyttes ikke i nogen af boligafde-lingerne, der indgår i undersøgelsen, og kun en kommune angiver, attomme boliger anvendes i kommunen. Det kan derfor konkluderes, atnår kombineret udlejning anvendes i boligafdelingerne, benyttes mulig-heden for at lade boligerne stå tomme ikke.

DE NYESTE ORDNINGER BENYTTES SJÆLDENT

De nyeste ordninger er flyttehjælp indført i 2006 og offentlig annonce-ring indført i 2010. Det er de to udlejningsredskaber, som sjældnest be-nyttes i boligafdelingerne og af kommunen. Flyttehjælp er et udlejnings-redskab alene for kommunerne, hvor kommunen kan give et økonomisktilskud ved flytning for at fremme fraflytning fra et område. Dette benyt-tes kun i 6 ud af 52 kommuner. Offentlig annoncering kan benyttes til atfå en bestemt gruppe ind i problemramte boligafdelinger uden om denalmindelige venteliste. Her kan man offentligt annoncere op til 50 pro-cent af de ledige boliger i en boligafdeling. Dette redskab benyttes i 5procent af boligafdelingerne og i 5 kommuner ud af 62 kommuner. År-sagen til, at offentlig annoncering ikke benyttes i flere afdelinger, kanvære, at redskabet er relativt nyt.FLEKSIBEL UDLEJNING MEDFØRER EN MERE VARIG ÆNDRINGI BEBOERSAMMENSÆTNINGEN

I den statistiske analyse finder vi, at de boligafdelinger, hvor der er ind-ført fleksibel udlejning, er blevet bedre til at fastholde de ressourcestærketilflyttere end boligafdelinger, der ikke har indført fleksibel udlejning ianalyseperioden. Det tyder derfor på, at man via fleksibel udlejning kanskabe en mere varig ændring i beboersammensætningen ved at fastholdede ressourcestærke i længere tid.

KAPITEL 1

SAMMENFATNINGFra politisk side er der i det seneste årti kommet et øget fokus på denalmene boligsektor. Der er således siden 2000 blevet indført en lang ræk-ke udlejningsredskaber, som boligorganisationerne og kommunerne kanbenytte. Formålet med disse udlejningsredskaber er at skabe en merebalanceret beboersammensætning i boligafdelingerne. I denne rapportkortlægger vi, hvordan og i hvor høj grad disse boligsociale redskaberanvendes i boligafdelingerne. Vi gennemgår følgende syv typer af udlej-ningsredskaber:•••••••

Kommunal anvisningsret til almene boligerFleksibel udlejningBeboermaksimumKombineret udlejningTomme boligerFlyttehjælpOffentlig annoncering.

Rapporten giver et indblik i, hvilke udfordringer boligafdelingerne ogkommunerne står over for, samt i hvilket omfang udfordringerne relate-rer til beboersammensætningen i boligafdelingerne. Her ser vi også påkommunernes boligsociale mål.

Herefter kortlægger vi, hvordan de forskellige udlejningsredska-ber anvendes i boligafdelingerne og i kommunerne. Her ser vi blandtandet på begrundelsen for at indføre udlejningsredskaberne, samt hvilkegrupper der prioriteres ved de forskellige redskaber.Efterfølgende belyser vi forretningsførernes og kommunernesvurdering af effekterne af de forskellige udlejningsredskaber i boligafde-lingerne. Herunder undersøger vi, hvordan udlejningsredskaberne samletbidrager til en række forhold.Herudover gennemfører vi en statistisk analyse af, hvordan ind-førelsen af fleksibel udlejning påvirker beboersammensætningen igennemtil- og fraflytningen i boligafdelingerne. Vi ser videre på, om fleksibeludlejning fører til en mere varig ændring i beboersammensætningen. Detgør vi ved at se på, hvor længe de ressourcestærke bliver boende. Dettekapitel indeholder en sammenfatning af de vigtigste resultater i rapporten.DATAGRUNDLAG

Datagrundlaget for denne undersøgelse er dels to spørgeskemaundersø-gelser sendt til forretningsføreren/administratoren for de udtrukne bo-ligafdelinger og til relevante medarbejdere i alle landets kommuner, delsregisterdata fra Danmarks Statistik. Datagrundlaget består af besvarelserfor 1.140 boligafdelinger og for 70 kommuner. Registerdata giver os enrække baggrundsvariable, der gør, at vi kan kortlægge beboersammen-sætningen i boligafdelingerne og i kommunerne. Hermed kan vi se på,hvilken beboersammensætning der karakteriserer de boligafdelinger ogkommuner, hvor redskaberne benyttes. I rapporten inddeles boligafde-lingerne på baggrund af deres grad af udsathed, som er udregnet på bag-grund af beboernes arbejdsmarkedstilknytning, deres etniske baggrund,familiestatus og domme for stafbare forhold.KOMMUNERNE SAMLET SET OG BOLIGAFDELINGER MED HØJGRAD AF UDSATHED OPLEVER FLEST UDFORDRINGER

For langt størstedelen af boligafdelingerne angiver forretningsførerne, atder i boligafdelingen ikke er udfordringer med lejlighedssammensætnin-gen og udlejning af afdelingens boliger. Den udfordring, som flest bolig-afdelinger står over for, er lange ventelister. Her angiver forretningsfø-rerne for mange af boligafdelingerne, at lange ventelister ikke er en nega-tiv udfordring, da det er en indikator for, at boligafdelingen er velfunge-rende og attraktiv. Hvis vi opdeler boligafdelingerne på deres grad af ud-

sathed, ser vi meget tydeligt, at de boligafdelinger med høj grad af udsat-hed også er de boligafdelinger med de fleste udfordringer.Størstedelen af kommunerne angiver, at de i forskellig grad harudfordringer i forhold til almene boligafdelinger i kommunen. Kommu-nernes primære udfordringer er lange ventelister til almene boliger, forhøj husleje i en del af de almene boliger samt vanskeligheder ved at skaf-fe boliger til socialt udsatte borgere og andre borgere med akut boligbe-hov.KOMMUNERNES BOLIGSOCIALE MÅL

Kommunerne er blevet bedt om at vurdere en række boligsociale mål iforhold til kommunens boligsociale mål. Her ses det, at det mest udbred-te boligsociale mål blandt kommunerne er at stille boliger til rådighed forældre og personer med handicap samt mere overordnet at skabe en merebalanceret beboersammensætning. Herefter følger, at en stor andel afkommunerne prioriterer at stille boliger til rådighed for: unge under ud-dannelse, socialt udsatte, socialt udsatte unge, socialt udsatte børnefami-lier og andre akut boligsøgende.ANVENDELSEN AF UDLEJNINGSREDSKABERNEHVOR MANGE BOLIGER BLEV UDLEJET I 2010?

Samlet set blev størstedelen af de udlejede almene familieboliger i 2010udlejet igennem den almindelige venteliste. Hvis vi opdeler udlejningenpå kommunegrupper, viser det sig dog, at der er stor forskel på kommu-nernes udlejningspraksis. Københavns og Frederiksberg Kommune har i2010 udlejet den største andel af deres boliger via fleksibel udlejning.Hovedstadsområdet i øvrigt har i 2010 udlejet den største andel af deresboliger via kommunal anvisning. De øvrige kommuner uden for hoved-stadsområdet inklusive Københavns og Frederiksberg Kommune har i2010 udlejet langt størstedelen af deres almene familieboliger via en al-mindelig venteliste.Kommunerne har angivet, hvor mange boliger de i 2010 har an-vist til via kommunal anvisning. 53 ud af 67 kommuner anvender kom-munal anvisningsret. 39 af de kommuner, der anvender kommunal an-visningsret, angiver, hvor mange boliger der er udlejet via disse redskaberi 2010. Samlet er der via kommunal anvisning udlejet 6.570 boliger i 2010,

hvor de største kommuner står for den største andel af de kommunaleanvisninger.I HVILKET OMFANG ANVENDES KOMMUNAL ANVISNINGSRET?

Via kommunal anvisning kan kommunen få anvisningsret til en andel afde ledige boliger i boligafdelingerne. Kommunerne bruger denne anvis-ningsret til at anvise borgere med et akut boligbehov og borgere, somselv vil have svært ved at skaffe en bolig. I udgangspunktet kan kommu-nerne få anvisningsret på 25 procent af de ledige boliger, men dette kanefter aftale hæves til en anvisningsret på 100 procent Der anvendeskommunal anvisningsret i 62 procent af boligafdelingerne. Kommunalanvisning anvendes i højere grad i hovedstadsområdet og i Københavnsog Frederiksberg Kommune. Kommunal anvisningsret anvendes i hen-holdsvis 93 og 81 procent af afdelingerne i de to kommunegrupper,mens den i de øvrige kommuner anvendes i mellem 49 og 63 procent afboligafdelingerne. Kommunal anvisning anvendes i højere grad i etage-byggerier. Ser man på, hvad der kendetegner beboersammensætningen ide afdelinger, hvor kommunen benytter sig af kommunal anvisning, teg-ner der sig nogle klare tendenser. Jolavereandel af beboerne, der eruden beskæftigelseoguden kompetencegivende uddannelse,i desto fle-reboligafdelinger benytter kommunen kommunal anvisning. Og jo størreandel af beboerne, der har endom og/elleranden etnisk baggrund enddansk, idestoflere boligafdelinger anvendes kommunal anvisning. Hvisvi opdeler boligafdelingerne på deres grad af udsathed, ser vi, at kommu-nal anvisning mest benyttes i boligafdelinger med høj/mellem grad afudsathed og mindst i boligafdelinger med lav grad af udsathed.Kommunalbestyrelsen kan i udgangspunktet beslutte, at kom-munen skal have anvisningsret på hver fjerde almene bolig. Vores under-søgelse viser, at det er tilfældet i 58 procent af boligafdelingerne. I 16procent af boligafdelingerne har kommunen anvisningsret til mindre end25 procent, og i 18 procent har kommunen anvisningsret til mere end 25procent. Det er primært i Københavns og Frederiksberg Kommune, atkommunen anviser til over 25 procent af de almene boliger, dette er til-fældet i 82 procent af boligafdelingerne. I hovedstadsområdet i øvrigtanviser kommunen til over 25 procent af de ledige boliger i 27 procent afboligafdelingerne, hvor det i resten af landet ligger på mellem 3 til 8 pro-cent af boligafdelingerne. Det er endvidere i boligafdelinger med over

300 boliger, at kommunen primært anviser til over 25 procent af de ledi-ge boliger.53 ud af 67 kommuner angiver, at de anvender kommunal an-visningsret. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet, Odense, Aarhusog Aalborg Kommune bruger kommunal anvisningsret. I de størrekommuner benytter størstedelen sig af kommunal anvisningsret, hvor-imod kun lidt over halvdelen i de mindre kommuner benytter sig afkommunal anvisningsret. 23 kommuner har en aftale med minimum enboligorganisation om, at de kan anvise til en højere andel end 25 procenti minimum en afdeling. 11 kommuner angiver, at de har en særlig aftaleom anvisning til minimum en boligafdeling i kommunen.HVILKE KRITERIER ANVENDES FOR KOMMUNAL ANVISNING?

Når kommunen benytter kommunal anvisning, prioriterer flest kommu-ner flygtninge og personer med minimum et hjemmeboende barn. Her-efter følger hjemløse og personer med et handicap. Færrest kommunerprioriterer pendlere og/eller tilflyttere samt enlige. Kommunerne angiver,at kommunal anvisning altid er baseret på en samlet vurdering af denenkelte ansøger.I HVILKET OMFANG BENYTTES FLEKSIBEL UDLEJNING?

Fleksibel udlejning gør det muligt at give bestemte grupper fortrinsret påventelisten til en andel af de ledige boliger. De boligsøgende, der opfyl-der kriterierne, får fortrinsret på ventelisten, dvs. at det er svarende til, atde har højere anciennitet end de boligsøgende, der ikke opfylder kriteri-erne for fleksibel udlejning. Ofte bruges redskabet til at tiltrække res-sourcestærke til udsatte boligafdelinger. Fleksibel udlejning benyttes ak-tuelt i 30 procent af boligafdelingerne. I Københavns og FrederiksbergKommune benyttes fleksibel udlejning i 94 procent af boligafdelingerne.I resten af landet benyttes fleksibel udlejning i mellem 14 og 29 procentaf boligafdelingerne. Fleksibel udlejning bliver primært brugt i etageejen-domme. Beboersammensætningen i de boligafdelinger, hvor fleksibeludlejning i højere grad benyttes, er kendetegnet ved en høj andel af be-boere i lavindkomstgruppen, en høj andel med en dom og en lav andelover 64 år. Når boligafdelingerne opdeles på grad af udsathed, ser vi, atfleksibel udlejning primært anvendes i boligafdelinger med en høj grad afudsathed. Således benyttes fleksibel udlejning i 46 procent af boligafde-

lingerne med en høj grad af udsathed mod i mellem 23 og 29 procent afde boligafdelinger med de øvrige grader af udsathed.32 ud af 63 kommuner angiver, at de anvender fleksibel udlej-ning. Det er primært de store kommuner, der benytter fleksibel udlejning,de kommuner, hvor andelen af almene boliger udgør mere end 35 pro-cent, samt kommuner, hvor størstedelen af deres almene boliger udgørmere end 21 procent af den samlede lejeboligmasse.EFTER HVILKE BEGRUNDELSER BRUGES FLEKSIBEL UDLEJNING?

Forretningsførerne begrunder brugen af fleksibel udlejning i boligafde-linger med, at man ønsker at øge andelen af beboere med tilknytning tilarbejdsmarkedet samt forbedre muligheden for, at tilflyttere og/ellerpendlere kan få en bolig i afdelingen. Kommunerne begrunder beslut-ningen om at benytte fleksibel udlejning med, at de ønsker at forbedremulighederne for tilflyttere og/eller pendlere, øge andelen af beboeremed tilknytning til arbejdsmarkedet samt give særlige muligheder for be-stemte grupper.HVILKE KRITERIER ANVENDES FOR FLEKSIBEL UDLEJNING?

I 38 procent af boligafdelingerne er pendlere og/eller tilflyttere i høj gradprioriteret til fleksibel udlejning. Herefter følger borgere i beskæftigelse. Iomkring 16-17 procent af afdelingerne er akut boligsøgende og ældreprioriteret. Den gruppe, som flest kommuner tilgodeser ved fleksibeludlejning, er pendlere og/eller tilflyttere. Herefter følger børnefamilier,unge under uddannelse, akut boligsøgende og borgere i beskæftigelse.I HVILKET OMFANG BENYTTES BEBOERMAKSIMUM?

Ved indførelse af beboermaksimum må lejemålet ikke udlejes til ellerbebos af flere end to personer pr. beboelsesrum. Beboermaksimum be-nyttes i 36 procent af boligafdelingerne. Det er primært i kommuner medbyer over 20.000 indbyggere, at der anvendes beboermaksimum. Det erligeledes primært i etageejendomme. Der findes ikke en systematisksammenhæng mellem anvendelsen af beboermaksimum og baggrundsva-riablene for beboersammensætningen.

I HVILKET OMFANG BENYTTES KOMBINERET UDLEJNING OG TOMMEBOLIGER?

Kombineret udlejning indebærer, at bestemte boligsøgende, som har væ-ret uden for arbejdsmarkedet gennem længere tid, kan afvises fra bolig-afdelingen. Det er en ordning, som kommunerne kan beslutte at anvendei boligafdelinger, der opfylder bestemte kriterier. Kriterierne er, at der ertale om store boligområder, hvor en stor andel af beboerne er uden forarbejdsmarkedet. Forretningsførerne angiver, at kombineret udlejningaktuelt anvendes i 13 boligafdelinger. Heraf er 10 afdelinger ligeligt for-delt på en høj grad af udsathed og en høj/mellem grad af udsathed. An-vendelsen af kombineret udlejning i boligafdelinger begrundes med, atman ønsker at mindske andelen af ressourcesvage beboere i boligafdelin-gerne. I de boligafdelinger, hvor der anvendes kombineret udlejning, harboligorganisationen mulighed for at lade boliger stå tomme i 6 måneder.Denne mulighed benyttes ikke i nogen af boligafdelingerne. Kun tokommuner angiver, at der aktuelt anvendes kombineret udlejning ikommunens boligafdelinger. En af kommunerne angiver, at de har mi-nimum en boligafdeling i kommunen, som benytter sig af at lade boligerstå tomme.I HVILKET OMFANG BENYTTES FLYTTEHJÆLP?

Flyttehjælp giver kommunerne mulighed for at give et økonomisk tilskudtil beboere for at stimulere fraflytningen i et alment boligområde medbehov herfor. 6 ud af 52 kommuner benytter sig aktuelt af flyttehjælp.Der er ikke nogen systematik i, hvor flyttehjælp anvendes. En kommuneangiver, at tilskuddet gives ved ændret behov for billigere bolig på grundaf en personlig situation. Specifikt er flyttetilskuddet i en kommune ble-vet brugt i forbindelse med en skolelukning. En kommune angiver, at dehar valgt at nedlægge ordningen, dels fordi der manglede søgning, delsfordi ordningen manglede effekt.I HVILKET OMFANG BENYTTES OFFENTLIG ANNONCERING?

Kommunalbestyrelsen kan sammen med den almene boligorganisationbeslutte at leje op til 50 procent af de ledige boliger ud via offentlig an-noncering uden om den almindelige venteliste i problemramte områder.Offentlig annoncering benyttes i 5 procent af boligafdelingerne.I 2 procent af boligafdelingerne overvejer boligorganisationen at indføreoffentlig annoncering. Det er primært boligafdelinger i de små kommu-

ner med byer under 20.000 indbyggere, der benytter offentlig annonce-ring. Når man ser på, hvad der kendetegner beboersammensætningen forde boligafdelinger, der anvender offentlig annoncering, er det afdelingermed en stor andel uden beskæftigelse, uden kompetencegivende uddan-nelse, en høj andel enlige og en høj andel af beboere med anden etniskbaggrund end dansk. Opdelt på grad af udsathed er det primært i bolig-afdelinger med høj grad af udsathed, hvor der anvendes offentlig annon-cering, og hvor offentlig annoncering overvejes. I størstedelen af de bo-ligafdelinger, hvor der ikke benyttes offentlig annoncering, begrundes detmed, at der ikke er behov for at anvende offentlig annoncering i afdelin-gen. Fem kommuner angiver, at de aktuelt anvender offentlig annonce-ring i minimum en boligafdeling i kommunen.EFTER HVILKE KRITERIER ANVENDES OFFENTLIG ANNONCERING?

Pendlere og/eller tilflyttere prioriteres i 29 procent af boligafdelingerne,når der udlejes efter offentlig annoncering. Herefter følger personer medhandicap, akut boligsøgende og borgere i beskæftigelse. Blandt kommu-nerne prioriteres borgere i beskæftigelse, borgere med handicap og ældreved offentlig annoncering.I HVILKEN GRAD KOMBINERES UDLEJNINGSREDSKABERNE?

Vi har også undersøgt, i hvilken grad udlejningsredskaberne kommunalanvisningsret, fleksibel udlejning og offentlig annoncering kombineres iboligafdelingerne. I størstedelen af boligafdelingerne benyttes kun et afudlejningsredskaberne, og kun få afdelinger benytter en kombination afalle tre redskaber. Det mest benyttede enkeltstående redskab er kommu-nal anvisning, som benyttes alene i 31 procent af afdelingerne, mens denhyppigste anvendte kombination af udlejningsredskaber er procentkom-binationen af kommunal anvisning og fleksibel udlejning, hvilket 14 pro-cent af boligafdelingerne benytter. Hvis vi opdeler boligafdelingerne pågrad af udsathed, kan vi se, at jo mere udsat en afdeling er, jo flere red-skaber benyttes i boligafdelingen. Heraf følger, at der i afdelingerne medhøj grad af udsathed også benyttes alle mulige kombinationer af udlej-ningsredskaberne.HVOR MANGE STÅR PÅ VENTELISTE, OG HVAD ER VENTETIDEN?

Vi har set på ventetiden på at få anvist en almen bolig, ventetiden forfleksibel udlejning, og hvor mange der står på venteliste. Vi finder, at lidt

under halvdelen af kommunerne har mellem 0 og 24 borgere på venteli-ste til anvisning af en bolig gennem kommunen, og knap en tredjedel harover 100 borgere på ventelisten. Det er især de store kommuner i hoved-stadsområdet, Odense, Aarhus og Aalborg, der har over 100 borgere påventeliste til anvisning af en almen bolig. Omkring en tredjedel af kom-munerne angiver, at ventetiden er på 2 måneder eller derunder, og knapen femtedel angiver, at ventetiden er på 6 måneder eller derover.Ventetiden for fleksibel udlejning er generelt lang for samtligeboligstørrelser, dog er den lidt mindre på boliger med op til to værelser.For størstedelen af boligafdelingerne angiver forretningsførerne, at ven-tetiden er over 1 år for den største og/eller den næststørste gruppe affamilieboliger. Ventetiden er særlig lang i Københavns og FrederiksbergKommune og hovedstadsområdet i øvrigt.HVORDAN VURDERES UDLEJNINGSREDSKABERNE GENERELT?

Forretningsførerne for boligafdelingerne vurderer, at udlejningsredska-berne overordnet medvirker til at skabe en mere balanceret beboersam-mensætning. I modsætning hertil vurderer de fleste forretningsførere forboligafdelinger, at udlejningsredskaberne gør det vanskeligere at skaffeboliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov i boligafdelingen.Omkring en fjerdedel af forretningsførerne svarer dog, at de ikke ved,hvad udlejningsredskaberne har bidraget til. Når vi opdeler boligafdelin-gerne på deres grad af udsathed, ses det tydeligt, at forretningsførerne forde boligafdelinger, der har en høj grad af udsathed, i højere grad vurderer,at udlejningsredskaberne har en effekt. Det gælder dog både de merepositive effekter som mere balanceret beboersammensætning, øget andelmed tilknytning til arbejdsmarkedet, en mindre andel ressourcesvage iboligafdelingen og den mere negative effekt, at redskaberne gør det merevanskeligt at skaffe boliger til socialt udsatte i boligafdelingen.Når forretningsførerne for boligafdelingerne skal vurdere nega-tive og positive konsekvenser af udlejningsredskaberne, vurderes kom-munal anvisning overvejende negativt og fleksibel udlejning overvejendepositivt. Nogle forretningsførere mener, at kommunal anvisning er enstor belastning for afdelingen. To af forretningsførerne anskuer kommu-nal anvisningsret som den primære årsag til, at boligafdelingen er på li-sten over ghettoområder. De fleste af forretningsførerne vurderer, atfleksibel udlejning bidrager til at skabe en bedre beboersammensætning iboligafdelingen.

Størstedelen af kommunerne vurderer, at udlejningsredskabernemedvirker til at skabe en mere balanceret beboersammensætning i dealmene boligafdelinger. En lidt mindre andel vurderer, at udlejningsred-skaberne medvirker til at gøre det lettere at fordele socialt udsatte borge-re mellem boligafdelingerne i kommunen. Over halvdelen af kommuner-ne vurderer, at udlejningsredskaberne ikke gør det mere vanskeligt atskaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov i kommu-nen. Kommunerne vurderer, at udlejningsredskaberne primært har enpositiv effekt. Kommunerne i hovedstadsområdet, Odense, Aarhus ogAalborg vurderer oftere end de øvrige kommuner, at redskaberne i højgrad har en positiv betydning.HVORDAN VURDERES KOMMUNAL ANVISNINGSRET?

For en fjerdedel af boligafdelingerne vurderer forretningsførerne, atkommunal anvisningsret medvirker til at gøre det lettere at skaffe boligertil socialt udsatte og andre med akut boligbehov i boligafdelingen. Viderevurderer en stor andel, at kommunal anvisningsret slet ikke bidrager til atskabe en mere balanceret beboersammensætning i boligafdelingen. For25 procent af boligafdelingerne mener forretningsførerne endvidere, atder ikke følger nok social støtte med fra kommunerne, når kommunerneanviser socialt udsatte borgere til boligafdelingen. Når man ser på vurde-ringen af kommunal anvisningsret opdelt på boligafdelingernes grad afudsathed, vurderer forretningsførerne for boligafdelingerne med høj gradaf udsathed oftere, at kommunal anvisning gør det lettere at skaffe boli-ger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov, medvirker til en højog/eller stigende andel af ressourcesvage og øger andelen med tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Kun i 1 procent af boligafdelingerne mener for-retningsføreren, at der følger tilstrækkelig social støtte med, når kommu-nen anviser socialt udsatte til boliger i boligafdelingen. Dog mener for-retningsførerne for boligafdelinger med en høj grad af udsathed oftere, atboligafdelingen i nogen grad modtager tilstrækkelig støtte fra kommunen.Langt størstedelen af kommunerne vurderer, at kommunal an-visningsret gør det lettere at skaffe boliger til socialt udsatte og andremed akut behov i kommunen. Lidt under halvdelen af kommunernevurderer, at de bedre kan fordele socialt udsatte borgere, og at kommu-nal anvisning skaber en mere balanceret beboersammensætning. Herud-over angiver kommunerne, at de oplever problemer med, at der manglersmå lejligheder at anvise til, at der ikke er nok boliger at anvise til, samt at

borgerne ikke har mulighed for at betale huslejen i de boliger, de bliveranvist til.HVORDAN VURDERES FLEKSIBEL UDLEJNING?

Den største andel af forretningsførerne vurderer, at fleksibel udlejninggør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med akutboligbehov i boligafdelingen. Endvidere vurderer en stor andel af forret-ningsførerne, at fleksibel udlejning i høj grad medvirker til at øge andelenmed tilknytning til arbejdsmarkedet i boligafdelingen. Ved at opdele bo-ligafdelingerne på deres grad af udsathed ser vi, at der er en forskel i,hvordan forretningsførerne vurderer fleksibel udlejning. Forretningsfø-rerne for boligafdelinger med høj og høj/mellem grad af udsathed meneri højere grad, at fleksibel udlejning bidrager til en mere balanceret bebo-ersammensætning, medvirker til at øge andelen med tilknytning til ar-bejdsmarkedet og modvirker en høj/stigende andel af ressourcesvage.Derimod mener forretningsførerne for boligafdelinger med mellem/lavog lav grad af udsathed i højere grad, at fleksibel udlejning bidrager til atgøre det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte i boligafdelingen.Næsten samtlige kommuner vurderer, at fleksibel udlejning ska-ber en mere balanceret beboersammensætning og øger andelen med til-knytning til arbejdsmarkedet i almene boligafdelinger i kommunen. Stør-stedelen af kommunerne mener videre, at fleksibel udlejning modvirkeren høj og/eller stigende andel af ressourcesvage i almene boligafdelingeri kommunen.HVORDAN VURDERES KOMBINERET UDLEJNING?

Kombineret udlejning anvendes kun i 13 boligafdelinger. I de boligafde-linger, hvor udlejningsreglen anvendes, mener forretningsførerne ikke, atkombineret udlejning gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt ud-satte. De fleste forretningsførere vurderer, at kombineret udlejning i no-gen grad modvirker en høj eller stigende andel af ressourcesvage, øgerandelen med tilknytning til arbejdsmarkedet og skaber en mere balance-ret beboersammensætning i boligafdelingen.HVORDAN VURDERES OFFENTLIG ANNONCERING?

For de boligafdelinger, hvor der er indført offentlig annoncering, harforretningsførerne svært ved at vurdere betydningen for beboersammen-sætningen. Således svarer omkring halvdelen af forretningsførerne ’ved

ikke’ på samtlige spørgsmål omkring vurderingen af offentlig annonce-ring. Det skyldes sandsynligvis, at offentlig annoncering er en relativt nyordning, og at det derfor er svært at vurdere effekten af den endnu. Deforretningsførere, der vurderer offentlig annoncering, mener ikke, at denhar nogen effekt i forhold til at modvirke en høj og/eller stigende andelaf ressourcesvage, øge anden med tilknytning til arbejdsmarkedet og ska-be en mere balanceret beboersammensætning i boligafdelingen.HVAD ER DEN STATISTISKE EFFEKT AF FLEKSIBEL UDLEJNING?

Vores deskriptive analyse indikerer, at fleksibel udlejning har modvirketen generel stigning i andelen af tilflyttere i lavindkomstgruppen og for-stærket en generel stigning i andelen af tilflyttere i beskæftigelse. I denstatistiske analyse finder vi dog ingen signifikant effekt af fleksibel udlej-ning i forhold til andelen af ressourcestærke tilflyttere, herunder tilflytterei mellem- og højindkomstgruppen, tilflyttere i beskæftigelse, tilflytteremed en kompetencegivende uddannelse, tilflyttere under uddannelse ogtilflyttere med dansk baggrund. Af den deskriptive analyse fremgår detvidere, at i de boligafdelinger, hvor der er indført fleksibel udlejning, erder sket en større stigning i andelen af tilflyttere end i andelen af fraflyt-tere i perioden 1997-2005. Det gælder for følgende grupper: personermed mellem- og højindkomst, personer i beskæftigelse og personer meddansk baggrund.BLIVER BEBOERSAMMENSÆTNINGEN ÆNDRET VARIGT VED ATFÅ RESSOURCESTÆRKE IND I BOLIGAFDELINGERNE VIAFLEKSIBEL UDLEJNING?

I den statistiske analyse finder vi, at de boligafdelinger, hvor der er ind-ført fleksibel udlejning, er blevet signifikant bedre til at fastholde de res-sourcestærke tilflyttere end boligafdelinger, der ikke har indført fleksibeludlejning i analyseperioden. Det tyder derfor på, at man via fleksibel ud-lejning kan skabe en mere varig ændring i beboersammensætningen.

KAPITEL 2

BAGGRUND OG FORMÅL

BAGGRUND

Et grundlæggende dilemma i boligpolitikken og for den almene sektor erpå den ene side at løse en boligsocial opgave og på den anden side atmedvirke til en varieret beboersammensætning i boligområderne. Bolig-politikken skal således varetage forskellige og til tider modsatrettede hen-syn, og den består derfor af forskellige reguleringsmuligheder, somkommunerne og boligorganisationerne kan benytte sig af, hvis de ønskerat påvirke indflytning og beboersammensætning i de almene boligafde-linger.Ønsket om at modvirke udviklingen af en ensidig beboersam-mensætning og koncentration af ressourcesvage grupper sigter på at styr-ke den sociale sammenhængskraft og at forhindre negative områdeeffek-ter (Fitzpatrick, 2005). En balanceret beboersammensætning i almeneboligområder (socialt miks) antages blandt andet at styrke den socialeinteraktion og udveksling af normer og værdier, øge ressourcesvages so-ciale kapital og at modvirke stigmatisering (se Wood, 2003). Litteraturenpeger imidlertid også på, at der kan opstå negative utilsigtede konsekven-ser af bestræbelserne på at styrke balancen i den sociale beboersammen-sætning, idet der med prioriteringen af ressourcestærke ansøgere, fx vedændrede allokeringsprocedurer, nye adgangskrav og positiv diskriminati-

on, opstilles barrierer for, at de mest udsatte grupper kan få tildelt enpassende bolig (se Busch-Geertsema, 2007).I 1997 blev en række udlejningsforsøg iværksat med godkendelsefra det daværende By- og Boligministerium. Forsøgenes hovedformål varat udleje boliger efter særlige kriterier, således at fx borgere med tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, unge under uddannelse og ældre med behov forældrevenlige boliger kunne tilgodeses ved udlejning. Disse forsøg blevgennemført i en 2- eller 3-års periode fra 1999. På baggrund af resulta-terne fra forsøgsordningen trådte reglerne om fleksibel udlejning i kraftden 3. juni 2000. Reglerne om fleksibel udlejning gav kommunalbestyrel-serne og de almene boligorganisationer mulighed for at indgå aftale omat udleje dele af de almene boliger efter særlige kriterier. Hensigten medde nye regler var at sikre en mere balanceret beboersammensætning ibelastede almene boligområder og at sikre, at velfungerende boligområ-der forblev velfungerende.I de sidste 10 år er der kommet flere udlejningsordninger til, allemed det formål at påvirke beboersammensætningen i de almene bolig-områder. Disse ordninger omtales under samlebetegnelsende boligsocialeudlejningsredskaber.I denne rapport belyser vi anvendelsen af de boligsoci-ale udlejningsredskaber, som er blevet gennemført siden 2000. Ordnin-gerne er listet herunder, og tallet i parentes angiver det år, ordningen erindført:••••••

Fleksibel udlejning (2000)Beboermaksimum (2000)Kombineret udlejning (2005)Flyttehjælp (2006)Offentlig annoncering (2009)Tomme boliger (2009).

Ud over de boligsociale udlejningsredskaber belyser vi desuden anven-delsen af den kommunale anvisningsret til boliger i alment boligbyggeri.

DEN ALMENE SEKTORS FORMÅL SAMT KOMMUNERNE OGBOLIGORGANISATIONERNES ROLLE

I dette afsnit ser vi på formålet med den almene boligsektor, samt hvil-ken rolle boligorganisationerne og kommunerne spiller i forhold til denalmene sektor.FORMÅLET MED DEN ALMENE SEKTOR

Hovedformålet med det almene byggeri har altid været at løse boligsocia-le opgaver. Den boligsociale opgave skal både ses snævert i relation tilgrupper med særlige behov og bredt som led i en varieret og afbalanceretbeboersammensætning. En almen bolig er først og fremmest karakterise-ret ved, at ingen skal tjene på huslejen. Det betyder, at den almene boliger spekulationsfri. Huslejen i en almen bolig er omkostningsbestemt, så-ledes at regnskabet for en almen boligafdeling så vidt muligt skal balan-cere år for år (Socialministeriet, 2006).Den almene sektor løser således boligsociale opgaver for denmindre ressourcestærke del af befolkningen, som har et akut boligbehov– herunder hjemløse og andre særlige udsatte grupper, der typisk anvisestil en bolig gennem kommunal anvisning. Hertil kommer andre boligsø-gende, der på grund af fx skilsmisse eller tvangsaktion står i en situation,hvor de har et akut boligbehov. Den almene sektor retter sig også modden del af befolkningen, der har særlige behov. Det kan fx være ungestuderende, der har brug for en ungdomsbolig, eller ældre og personermed handicap, der har brug for en særlig bolig.For at opnå et varieret og afbalanceret boligmarked er det vigtigt,at der i løsningen af den boligsociale opgave ikke sker en segregering, derisolerer de svageste i samfundet. En del af den boligsociale opgave ersåledes at sikre, at beboersammensætningen i de enkelte bebyggelser bli-ver blandet og dermed også omfatter mere ressourcestærke husstande.Herudover skal den almene boligsektor også ses som en del af etvarieret boligmarked i sammenhæng med de øvrige boligformer. Denalmene sektor skal ses som et tilbud til boligsøgende, hvis behov ogøkonomiske situation ikke passer til det øvrige boligmarked. Videre spil-ler den almene sektor en rolle i forhold til mobilitet, da et lejeboligmar-ked med rimelig husleje og lave transaktionsomkostninger understøttermobiliteten på arbejdsmarkedet.

BOLIGORGANISATIONERNES OG KOMMUNERNES ROLLER

Kommunerne spiller en meget central rolle i varetagelsen og håndterin-gen af de boligsociale problemer i Danmark. Hvis man som boligsøgen-de har et akut behov for en bolig og ikke har mulighed for at købe sig enbolig, skaffe sig en privat lejebolig eller har tilstrækkelig anciennitet påventelisten til at få en almen bolig, kan man henvende sig til kommunen.Kommunerne har mulighed for at stille boliger til rådighed forsocialt udsatte og borgere med et akut behov igennem kommunal anvis-ning. Dog er kommunerne ifølge Lov om Social Service, 2011 § 80 kunforpligtet til at skaffe midlertidig husly mod betaling. Kommunen harikke nogen forpligtelse til at skaffe en permanent bolig.Tidligere var den boligsociale opgave delt mellem de almene bo-ligorganisationer og kommunerne. Det betød, at boligorganisationenprincipielt ved hver enkelt udlejning skulle vurdere, hvilke boligsøgendeder stod med det største behov. I dag er denne opgave placeret vedkommunerne. I forlængelse af denne udvikling har kommunerne fåetstyrket mulighederne for at varetage det boligsociale ansvar. Dette er delssket gennem en øget anvisningsret til de almene boliger, dels gennem enøget kommunal kompetence til at træffe beslutninger om opførelse afalmene boliger (Anker m.fl., 2002).Hvis man ser på formålet med almene boligorganisationer, harde som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behovherfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egneboligforhold (jf. Almenboligloven, LBK nr. 103, 2011, § 5b). En almenboligorganisations kerneaktiviteter er at opføre, udleje, administrere, ved-ligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter(jf. Almenboligloven, LBK nr. 103, 2011, § 6). Ved udlejning skal bolig-organisationerne tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at skaf-fe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Herudover skal desøge at fremme en varieret beboersammensætning (jf. Almenboligloven,LBK nr. 103, 2011, § 6d.).Håndteringen og løsningen af den boligsociale opgave foregår så-ledes i høj grad i et samspil mellem kommunerne og de almene boligorga-nisationer. Kommunerne har det overordnede ansvar for løsningen af deboligsociale opgaver, men kommunernes muligheder for at leve op til detteansvar afhænger i vidt omfang af, om der er boliger, som de kan anvise til.Når vi analyserer, hvordan kommunen benytter udlejningsredska-berne, og hvordan udlejningsredskaberne benyttes i boligafdelingerne,

hvilke kriterier der prioriteres, og hvordan udlejningsredskaberne vurderes,er det vigtigt at holde sig for øje, at de to instanser opererer på to forskelli-ge planer. Kommunernes primære opgave er at stille bolig til rådighed forakut boligsøgende. Og boligorganisationens primære opgave er at sikre, atderes boligafdeling er velfungerende. Kommunerne har selvfølgelig ogsåinteresse i at sikre, at boligafdelingerne er velfungerende, og skal tage hen-syn til beboersammensætningen, når de anviser beboere. De almene bolig-organisationers eksistensgrundlag er i høj grad at stille boliger til rådighedfor boligsøgende, som ikke nødvendigvis selv har råd til en bolig. Det erdog sandsynligt, at de to sider af den almene sektor, kommunerne og bo-ligorganisationerne, vil se med forskellige øjne på udlejningsredskabernesvirkning og måske også vurderer effekterne forskelligt. Det er derfor somforventet, at vi i rapporten ser nogle uoverensstemmelser mellem besvarel-serne for boligafdelingerne og kommunerne.

FORMÅLET MED DENNE RAPPORT

Igennem de sidste 10 år er der kommet en række boligsociale udlejnings-regler til i den almene sektor. Disse har alle det formål at påvirke beboer-sammensætningen i de almene boligområder. Formålet med denne rap-port er at belyse anvendelsen af de boligsociale udlejningsredskaber, derer gennemført igennem de seneste 10 år, samt kommunal anvisning, somblev indført i 1984. Vi ser på, hvordan redskaberne anvendes i de enkelteboligafdelinger og af kommunerne, samt hvordan de boligsociale udlej-ningsredskaber benyttes til at påvirke beboersammensætningen, og hvil-ke kriterier der stilles op i boligafdelingerne og i kommunerne for anven-delsen af redskaberne. Vi ser desuden på, hvordan redskabernes effektvurderes af forretningsførerne og kommuner i forhold til boligafdelin-gernes ventelister, en balanceret beboersammensætning og de socialtudsatte gruppers mulighed for at finde en egnet bolig.Vi udregner et mål for boligafdelingernes grad af udsathed. Denneudsathed udregnes ved at vægte beboerne efter en række baggrundsvariable:••••

ArbejdsmarkedstilknytningEtnisk baggrundFamiliestatusDomme for strafbare forhold.

Boligafdelingerne deles op i fire grupper gående fra lav grad af udsathedtil høj grad af udsathed. Herudover vurderer vi ved hjælp af en rækkebaggrundsvariable, fx kommunestørrelsen, afdelingsstørrelsen og andelenaf beboere eller borgere uden for arbejdsmarkedet, om der er en syste-matik i brugen af de forskellige redskaber.Afslutningsvis belyser vi igennem den statistiske analyse, hvor-dan fleksibel udlejning påvirker den socioøkonomiske sammensætning aftilflyttere og fraflyttere i de almene boligafdelinger, hvor udlejningsred-skaberne benyttes, samt om der er en varig forbedring af beboersam-mensætningen i afdelingerne, der indfører fleksibel udlejning. Dette un-dersøger vi ved at se på fraflytningsraten blandt de ressourcestærke.I undersøgelsen forsøger vi således at besvare følgende spørgsmål:•

•

••

•

Hvilke boligsociale udfordringer står boligafdelingerne og kommu-nerne over for?I hvilket omfang er de forskellige udlejningsredskaber blevet indført,og i hvilket omfang bliver der lejet ud efter disse redskaber?I hvilke afdelinger anvendes de forskellige udlejningsredskaber?Hvilke begrundelser har der været for at indføre udlejningsredska-berne, og hvilke kriterier for anvendes ved udlejning?Er der en systematik i, hvilke boligafdelinger der har udfordringer,hvilke der anvender redskaberne, og hvordan redskaberne vurderes?Hvordan vurderes redskaberne af boligorganisationerne og kom-munerne?Hvilken virkning har fleksibel udlejning på beboersammensætningeni boligområderne?Skaber fleksibel udlejning en mere varig ændring i beboersammen-sætningen?

RAPPORTENS OPBYGNING

Rapporten er struktureret på følgende måde: I kapitel 3 gennemgår virapportens datagrundlag, herunder det anvendte registerdata og indsam-ling af spørgeskema samt udregning af boligafdelingernes grad af udsat-hed. Vi gennemgår desuden kort nogle fællestræk i den boligsociale ud-lejning på tværs af forskellige lande. I kapitel 4 gennemgår vi kort regler-ne for de udlejningsredskaber, som belyses i rapporten. I kapitel 5 gen-

nemgår vi, hvilke udfordringer boligafdelingerne og kommunerne stårover for. I forlængelse heraf ser vi på, hvilke aktuelle målsætninger der erfor boligafdelingerne, samt hvilke boligsociale mål kommunerne priorite-rer. I kapitel 6 ser vi på, i hvilket omfang udlejningsredskaberne anven-des, og i hvilke kombinationer udlejningsredskaberne anvendes i boligaf-delingerne og af kommunerne. I kapitel 7 ser vi på, hvor mange borgereder står på venteliste samt ventetidens omfang for en kommunal anvis-ning og for fleksibel udlejning. I kapitel 8 belyser vi, hvordan henholds-vis boligafdelingerne og kommunerne vurderer virkningen af udlejnings-redskaberne. Her ser vi både på den generelle vurdering af redskaberneunder ét og vurderingen af de enkelte udlejningsredskaber. I kapitel 9analyserer vi effekten af fleksibel udlejning statistisk. Vi ser på, hvordanindførelsen af fleksibel udlejning påvirker til- og fraflytningen, samt omfleksibel udlejning medfører en varig ændring i beboersammensætningen.FREMSTILLING AF STRUKTURELLE FORHOLD OGBEBOERSAMMENSÆTNINGEN I RAPPORTEN

Denne rapport indeholder en meget omfattende kortlægning af samtligeudlejningsredskaber i den almene sektor i 2010. Vi har i rapporten samti-dig ønsket at vise, hvad der kendetegner de boligafdelinger og de kom-muner, hvor redskaberne anvendes – dels strukturelle karakteristika, delsigennem sociale karakteristika. De sociale karakteristika beskriver for bo-ligafdelingerne beboersammensætningen i boligafdelingen og for kom-munerne befolkningssammensætningen i kommunerne. Dette giver til-sammen 12 variable, vi ønsker at belyse for boligafdelingerne, og 11 vari-able, vi ønsker at belyse for kommunerne. For at undgå at inkluderesamtlige variable, hver gang vi fremlægger et resultat, har vi valgt kun atrapportere de variable, hvor vi finder en statistisk signifikant forskel, dvs.en væsentlig og nævneværdig forskel. Når vi finder en statistisk signifi-kant forskel, fortæller det os, at fordelingen i besvarelsen for boligafde-lingerne eller kommunerne i forhold til den variabel, vi undersøger, ikkeer tilfældig, dvs. at der er en systematik i, hvordan forretningsførerne forboligafdelingerne eller kommunerne har svaret på spørgsmålet. Dennefremstillingsform resulterer i, at det ikke altid er de samme baggrundsva-riable, vi viser i rapportens primære tabeller. Man vil dog altid kunne fin-de samtlige variable i bilagstabellerne.

KAPITEL 3

DATAGRUNDLAG OGINTERNATIONAL ERFARING

DATAGRUNDLAG

Datagrundlaget for denne undersøgelse er dels to spørgeskemaundersø-gelser foretaget blandt henholdsvis boligafdelinger og kommuner, delsregisterdata.Spørgeskemaet til boligafdelingerne er sendt til forretningsføre-ren/administratoren for de udtrukne boligafdelinger, der svarer på bolig-afdelingens vegne. Spørgeskemaet til kommunerne er sendt til alle lan-dets kommuner og specifikt til den medarbejder, der sidder på området.Indsamlingen af spørgeskemaerne er sket i perioden fra den 24. marts tilden 31. maj 2011. Registerdata er tilvejebragt af Danmarks Statistik ogudgør en samling af en række registre.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BLANDTFORRETNINGSFØRERER/ADMINISTRATORER FORBOLIGAFDELINGERNE

Vi har fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter modtaget en over-sigt over de almene boligafdelinger i Danmark. Ud fra denne oversigt harvi udtrukket 2.000 boligafdelinger til spørgeskemaundersøgelsen. Ud-trækket er en kombination af en selekteret stikprøve og en tilfældig stik-prøve. Der har været tre trin i dataudvælgelsen. I første trin har vi foreta-

get en selektion i data, hvor alle boligafdelinger med 500 familieboligereller derover er blevet udtrukket. Der er på den baggrund 226 boligafde-linger med 500 familieboliger eller derover i stikprøven. I andet trin harvi udtrukket en tilfældig stikprøve på 1.774 boligafdelinger blandt de af-delinger med under 500 familieboliger. Samlet set giver det en stikprøvepå 2.000 boligafdelinger. I sidste trin har vi fjernet boligafdelinger medunder 20 familieboliger samt boligafdelinger, der ikke administreredefamilieboliger i 2010, men primært ældreboliger, ungdomsboliger, kolle-gier, erhvervslejemål, leje af garage, leje af p-plads mv. Efter de tre trinendte den samlede stikprøve på 1.694 boligafdelinger. Samtlige af disseafdelinger har fået tilsendt et elektronisk spørgeskema. Herudover har vifra Landbyggefonden modtaget et datasæt, der indeholder forskelligeoplysninger omkring boligafdelingerne, herunder antal familieboliger iafdelingen.Spørgeskemaerne er sendt til boligorganisationerne, og vi harbedt forretningsfører/administrator i de pågældende boligorganisationerom at besvare spørgsmålene i forhold til de enkelte boligafdelinger. Irapporten omtaler vi fremover forretningsførere og administratorer forboligafdelingen som forretningsførere. Vi har ikke mulighed for at kon-trollere for, hvordan de enkelte spørgeskemaer er blevet udfyldt. Vi kanderfor ikke vide, om besvarelserne beror på et skøn i forhold til afdelin-gen, eller om alle spørgsmål er besvaret faktuelt.BOKS 3.1Boligafdelingerne versus boligorganisationerne.Datamaterialet i undersøgelsen er indsamlet på afdelingsniveau og er indsamlet ved hjælp afet spørgeskema. Spørgeskemaet er sendt til den person, som administrerer den enkelte bolig-afdeling, hvilket ofte vil være en forretningsfører. Forretningsførerne har typisk til huse i bolig-organisationerne og er derfor typisk bekendt med den konkrete boligorganisations holdning tilog vurdering af udlejningsredskaberne. En boligorganisation har i mange tilfælde flere forret-ningsførere, og hver forretningsfører kan være ansvarlig for flere boligafdelinger. Forretnings-føreren er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema for hver af de afdelinger, som han ellerhun er ansvarlig for blandt de til undersøgelsen udtrukne boligafdelinger. En forretningsførerkan således have besvaret mere end ét spørgeskema. Datamaterialet er således indsamletblandt personer i boligorganisationerne, men er indsamlet på boligafdelingsniveau, idet denadspurgte skulle forholde sig til situationen i den enkelte konkrete boligafdeling.

Tabel 3.1 giver et overblik over svarprocenten i undersøgelsen. Ud af de1.694 spørgeskemaer, vi har sendt ud, er 1.183 af spørgeskemaerne af-sluttet, og yderligere 16 spørgeskemaer er delvist udfyldt. Spørgeskemaet

har været omfattende, og vi har derfor gjort det muligt for boligorganisa-tioner at afbryde skemaet for at kunne genoptage det senere. Det harimidlertid medvirket til, at nogle af spørgeskemaerne kun er blevet be-svaret delvist. Vi inddrager også disse besvarelser i undersøgelsen, da destadig bidrager med information hertil. Det betyder også, at der er flere,der har svaret på de første spørgsmål i skemaet, og færre, der har svaretpå de sidste spørgsmål i spørgeskemaet. Derfor vil beregningsgrundlagetvariere igennem rapporten. Ved sammenkobling af de indsamlede spør-geskemadata og baggrundsdata fra Danmarks Statistik bortfalder yderli-gere 5 procent af afdelingerne. Det skyldes, at der ikke kan findes etmatch mellem disse afdelinger og registerdata. Dermed ender det samle-de datagrundlag for rapporten på 1.140 boligafdelinger.TABEL 3.1Overblik over besvarelse af spørgeskema og endeligt datagrundlag for undersø-gelsen. Antal og procent.AntalProcent

BoligafdelingerneBruttostikprøveNettostikprøveAntal afsluttede besvarelserAntal delvise besvarelserBortfaldSamlet antal besvarelserBortfald grundet registerdataSamlet datagrundlag for analysenSamlet datagrundlag ud af nettostikprøveSamlet datagrundlag ud af samlet antal besvarelser2.0001.6941.183164951.199591.1406795986287071

KommunerneNettoudtrækAntal afsluttede besvarelserAntal delvise besvarelserSamlet antal besvarelserBesvarelsesprocent ud af samlet antal kommunerKilde: Egne data.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNERNE

Vi har udsendt et spørgeskema til hver af landets 98 kommuner. Indenudsendelsen af spørgeskemaerne til kommunerne har vi ringet til hverenkelt kommune for at sikre os, at vi har sendt spørgeskemaet til denmedarbejder, der sidder med området. Ud af de 98 kommuner har 70kommuner besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på71. Imidlertid har otte kommuner kun besvaret spørgeskemaet delvist,

dvs. at 62 kommuner har svaret på samtlige spørgsmål i undersøgelsen.En oversigt herover fremgår af tabel 3.1.REGISTERDATA

Kommunerne og boligafdelingernes besvarelse må anskues i den kontek-stuelle sammenhæng, de indgår i. Konteksten indkredser vi via en rækkebaggrundsvariable dannet med udgangspunkt i oplysninger fra DanmarksStatistik. Disse baggrundsvariable er med til at vise, hvilken beboersam-mensætning der karakteriserer de boligafdelinger og kommuner, hvorudlejningsredskaberne benyttes.Baggrundsvariablene er dannet ud fra registerdata, dvs. oplys-ninger Danmarks Statistik har indsamlet om henholdsvis kommunerne,boligorganisationerne og de personer, der bor i alment boligbyggeri. Debaggrundsvariable, vi danner, baseret på registerdata kan inddeles i tokategorier. Den første udgør boligafdelingernes såkaldte strukturelle ka-rakteristika. Hertil henregnes kommunegrupper, afdelingens størrelse,byggeriets primære art samt opførelsesperioden for den overvejende delaf boligafdelingens boliger. Den anden kategori udgør baggrundsvariable,der beskriver boligafdelingernes beboersammensætning og kommuner-nes indbyggersammensætning. De er alle angivet som andele og omfatter:••••••••

Andel beboere i de laveste indkomstgrupperAndel beboere uden beskæftigelseAndel beboere uden en kompetencegivende uddannelseAndel beboere med anden etnisk baggrund end danskAndel beboere over 64 årAndel børnefamilierAndel enligeAndel beboere med minimum en dom inden for de seneste 3 år.

For nærmere oplysninger om baggrundsvariablene, og hvilket register deer dannet på baggrund af, henvises der til Bilag 1.Baggrundsvariablerne er endvidere dannet på baggrund af denlejepopulation, der er registreret med adresse i afdelingen det pågældendeår. I udgangspunktet dannes baggrundsvariablene med udgangspunkt i2010, men for nogle variable foreligger oplysningerne ikke for 2010, menkun for 2008 eller 2009. Når det er tilfældet, har vi været nødsaget til at

bruge oplysningerne fra tidligere år. Se Bilag 1 for oplysning af årstal forde enkelte baggrundsvariable.ET MÅL FOR GRAD AF UDSATHED I BOLIGAFDELINGERNE

Vi ønsker at se, om de boligafdelinger, der er mest udsatte i relation tilbeboersammensætning, også er de boligafdelinger, hvor forretningsfø-rerne vurderer, at de største udfordringer ligger, de afdelinger, hvor ud-lejningsredskaberne oftest anvendes, samt hvordan udlejningsredskaber-ne vurderes i forhold til boligafdelingen. Vi udregner derfor for hver bo-ligafdeling et mål for afdelingens grad af udsathed baseret på afdelingensbeboersammensætning. Vi medtager til beregning af dette mål for gradenaf udsathed kun beboerne i den arbejdsdygtige alder, dvs. mellem 18 og64 år. Endvidere udgår boligafdelinger med mindre end 20 beboere i al-deren 18 og 64 år, da en lille ændring blandt så få beboere vil få megetstor betydning for afdelingens grad af udsathed. Graden af udsathed be-regnes således på baggrund af 999 boligafdelinger.Graden af udsathed udregnes på baggrund af fire dimensioner:••••

Beboerens arbejdsmarkedstilknytningBeboerens etniske baggrundOm beboeren er enlig forsørgerOm beboeren har fået en dom inden for de sidste 3 år.

De forskellige tilstande vægtes forskelligt også inden for hver enkelt di-mension, se boks 3.2. Bestemmelsen af de forskellige vægte er dels base-ret på, hvilke grupper reglerne for udlejningsredskaberne definerer somressourcesvage, dels på bidrag fra Landsbyggefonden og Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter.Samtlige beboere vægtes efter alle fire kategorier. Hvis en givenperson inden for mere end én dimension har en tilstand, der vægtes overnul, er det summen af dimensionerne, der bestemmer, hvor ’udsat’ denpågældende person er. For eksempel vil en beboer, der er kontanthjælps-modtager, enlig forsøger og har modtaget en dom inden for de seneste 3 årveje tungere end en person, der modtager kontanthjælp, se boks 3.2.Som mål for boligafdelingernes grad af udsathed anvendessummen af udsathed på beboerniveau divideret med antal beboere i bo-ligafdelingen. Dette giver et samlet tal for boligafdelingens grad af udsat-hed. På baggrund af dette tal har vi opdelt afdelingerne i fire kategorier;

høj grad af udsathed, høj/mellem grad af udsathed, mellem/lav grad afudsathed og lav grad af udsathed. Høj grad af udsathed dækker over de20 procent af boligafdelingerne, der har den højeste grad af udsathed,mens lav grad af udsathed dækker over de 20 procent af boligafdelinger-ne med den laveste grad af udsathed. De sidste 60 procent af boligafde-lingerne er opdelt i den halvdel, der går fra den højeste grad af udsathedtil gennemsnittet, og den halvdel, der går fra gennemsnittet mod den la-veste grad af udsathed inden for de resterende 60 procent af boligafde-lingerne. Se boks 3.2. for flere detaljer omkring udregningen.BOKS 3.2Beregning af grad af udsathed.Vi udregner for hver boligafdeling et mål for afdelingens udsathed baseret på boligafdelingensbeboersammensætning blandt beboere i alderen 18 og 64 år.Graden af udsathed bestemmes på baggrund af fire dimensioner: beboernes ar-bejdsmarkedstilknytning, deres etniske baggrund, om de er enlige forsørgere, og om de har fåeten dom inden for de seneste 3 år. De fire dimensioner indgår i et samlet mål for boligafdelin-gernes grad af udsathed. Vægtningen af de forskellige statusser fremgår af tabel nedenfor.Beboerne kategoriseres inden for hver af de fire dimensioner, og det samlede mål for den en-kelte persons ’udsathed’ kan være minimum 0 og maksimum 6.

TABELVægtning ved udregning af boligafdelingernes grad af udsathed.GruppeVægtning

ArbejdsmarkedstilknytningArbejdsløs min. halvt årKontanthjælpsmodtagere og andreFørtidspensionister 50 år og deroverFørtidspensionister mellem 18 og 50 årMangler arbejdsmarkedsstatusI arbejde11,50,52,51,50

EtnicitetIndvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelandeIndvandrere og efterkommere fra vestlige landeDansk1,51011010

FamiliestatusEnlige med minimum et hjemmeboende barnBørn over 17 år tilknyttet familier med enlige for-sørgereØvrig familiestatus

Domme for strafbart forholdTildelt en dom inden for de seneste 3 årHar ikke modtaget en dom inden for de seneste 3 år

Boligafdelingers samlede grad af udsathed beregnes som summen af samtlige beboerers målfor ’udsathed’ divideret med det samlede antal beboere.Herefter inddeler vi boligafdelingerne i fire kategorier. De 20 procent boligafdelingermed den højeste grad af udsathed, de 20 procent boligafdelinger med den laveste grad af ud-sathed og de resterende 60 procent af boligafdelingerne i mellemkategorien deles op i to ligestore dele; de 30 procent af boligafdelingerne med den højeste grad af udsathed inden for mel-lemkategorien og de 30 procent af boligafdelingerne med den laveste grad af udsathed indenfor mellemkategorien. De 20 procent af afdelingerne, som har det højeste mål for udsathed,defineres som afdelinger med høj grad af udsathed. De næste 30 procent af boligafdelingernedefineres som afdelinger med høj/mellem grad af udsathed. De næste 30 procent af boligafde-lingerne defineres som afdelinger med mellem/lav grad af udsathed. De resterende 20 procentaf afdelingerne, som har det laveste mål for udsathed, defineres som afdelinger med lav gradaf udsathed. Figuren nedenfor illustrerer denne fordeling af afdelingerne.

FIGUROpdeling af boligafdelingerne på baggrund af deres grad af udsathed.De 20 procent afafdelingerne medhøj grad afudsathedDe 30 procent afafdelingerne medhøj/mellem grad afudsathedDe 30 procent afafdelingerne medmellem/lav grad afudsathedDe 20 procent afafdelingerne medlav grad afudsathed

Højeste grad afudsathed20 %30 %30 %20 %

Laveste grad afudsathed

Det mål for graden af udsathed, vi benytter i denne rapport, adskiller sigi nogle henseender fra de mål, der fx benyttes i relation til de forskelligeudlejningsredskaber. I skrivende stund benyttes inden for almen boligud-lejning to forskellige definitioner af udsatte boligafdelinger. Den førstedefinition findes i regelsættet for kombineret udlejning, her kan kombi-neret udlejning kun anvendes i store afdelinger med en høj andel af be-boere uden for arbejdsmarkedet. For kombineret udlejning er det alenebeboernes arbejdsmarkedstilknytning, der bestemmer, om kombineretudlejning kan anvendes i boligafdelingen. Således indgår i definitionen afudsatte områder, der kan anvende kombineret udlejning, kun én af defire dimensioner, der anvendes i vores definition af grad af udsathed,nemlig beboernes arbejdsmarkedstilknytning. Den anden definition påudsatte boligafdelinger vi finder inden for almen boligudlejning, er defi-nitionen af ghettoområder. Ghettoområder defineres som områder, deropfylder mindst to af følgende tre kriterier; andelen af indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, andelen afbeboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller ud-dannelse overstiger 40 procent, og andel dømte for overtrædelse af straf-

feloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboe-re over 17 år overstiger 270 personer. De sidste to kriterier opgøres somet gennemsnit over de sidste 4 år.Det mål for graden af udsathed, vi arbejder med her i rapporten,minder således mest om den definition, der anvendes i relation til ghet-toområder, uden at de dog er identiske. Blandt andet adskiller det mål,der anvendes i denne rapport for boligafdelingernes grad af udsathed, sigpå flere punkter. For det første beregnes dette mål alene på de boligafde-linger, der indgår i datamaterialet, der ligger til grund for denne rapport.Da vi inddeler boligafdelinger procentvis i forhold til hinanden og defi-nerer de fire kategorier inden for vores datasæt, vil der pr. automatik væ-re en andel på 20 procent af boligafdelingerne, der defineres med en højgrad af udsathed. De boligafdelinger, vi i vores datamateriale definerer,har en høj grad af udsathed, vil ikke nødvendigvis blive defineret med enhøj grad af udsathed, hvis samtlige almene boligafdelinger var inkludereti målet for graden af udsathed. Vi ser dog i næste afsnit, at vores data-grundlag i høj grad kan antages at være repræsentativt i forhold til samtli-ge almene boligafdelinger, og vi forventer derfor ikke, at kategoriseringenville ændre sig væsentligt, såfremt beregningen var foretaget på baggrundaf alle boligafdelinger. For det andet adskiller det anvendte mål i dennerapport sig ved, at det er mere nuanceret end både definitionen for kom-bineret udlejning og for ghettoområder. I det mål, vi anvender i rappor-ten, vægtes de forskellige tilstande af ’uden for arbejdsmarkedet’ forskel-ligt. Således vægtes eksempelvis kontanthjælpsmodtagere højere end per-soner, der er arbejdsløse med en forsikring. Herudover medtages i ud-regningen af grad af udsathed kategorien familiestatus, der hverken ind-går i målene for kombineret udlejning og ghettoområder. Dermed bidra-ges med en ekstra dimension i udregningen af boligafdelingens grad afudsathed.

REPRÆSENTATIVITET OG BORTFALD

For at vurdere om boligafdelingerne, der indgår i undersøgelsen, udgøret repræsentativt udsnit for boligafdelingerne i den samlede almene sek-tor, har vi udført en repræsentativitetsanalyse. For at styrke analysen harvi lagt en række restriktioner ned over det anvendte datasæt. Såledesmedtages kun de boligafdelinger, der har familieboliger blandt deres bo-liger, de boligafdelinger, der har over 20 boliger, samt de boligafdelinger,hvor der bor over 20 beboere. Disse grænser har vi indført, fordi en lille

ændring i små boligafdelinger med få beboere kan have en uforholds-mæssig stor effekt på analysen. Ved at kombinere datasættene fra Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikter og Landsbyggefonden får vi 9.450boligafdelinger. Efter at have afgrænset data ud fra de ovenstående krite-rier har vi et datasæt på 4.411 boligafdelinger. For detaljer omkring data-sorteringsprocessen, se Bilag 1.Repræsentativitetstesten fremgår af bilagstabel B1.1. Her sam-menlignes den samlede population af almene boliger efter sortering meddet endelige datagrundlag for rapporten. Heraf fremgår det, at boligafde-linger fra hovedstadsområdet er svagt overrepræsenteret i datagrundlaget.I den samlede population udgør hovedstadsområdet 13 procent mod 17procent i datagrundlaget. Boligafdelinger med en boligmasse, der primærter opført i perioden 1955-1975, og boligafdelinger, der udelukkende ad-ministrerer etageejendomme, er ligeledes svagt overrepræsenteret i data-grundlaget.Hvad angår beboersammensætningen, er afdelinger med en højandel af beboere henholdsvis i lavindkomstgruppen, med anden etniskbaggrund end dansk samt beboere, der har fået en dom, lettere overre-præsenteret i datagrundlaget. Variationen ligger mellem 1 og 3 procent-point. Desuden er afdelinger i mellemgruppen med hensyn til andelen afbeboere uden beskæftigelse og uden en kompetencegivende uddannelsehenholdsvis i kategorierne mellem 20 og 40 procent og mellem 35 og 60procent overrepræsenteret. Her ligger variationen på henholdsvis 3 og 5procentpoint. Vi finder videre, at datagrundlaget er repræsentativt i rela-tion til andelen af børnefamilier og enlige.Den lille skævhed i datagrundlagets repræsentativitet kan bådeligge i udvælgelsesproceduren og i en tilbøjelighed til, at forretningsfø-rerne for en særlig gruppe af boligafdelinger har undladt at besvare spør-geskemaet. For at belyse dette foretager vi en bortfaldsanalyse. I bort-faldsanalysen ser vi på, om der er nogle mærkbare forskelle mellem deboligafdelinger, vi har udtrukket til undersøgelsen, og de boligafdelinger,der deltager i undersøgelsen. Således kan vi se, om der er systematiskforskel i de boligafdelinger, der deltager, og de boligafdelinger, der ikkedeltager. I bortfaldsanalysen finder vi færre, men dog enkelte forskellemellem boligafdelinger i datagrundlaget og bortfaldne boligafdelinger.Især boligafdelinger i hovedstadsområdet, Odense, Aarhus og AalborgKommune samt kommuner med byer over 20.000 indbyggere har und-

ladt at besvare undersøgelsesspørgsmålene. Der er dog ikke nogen afkommunegrupperne, der skiller sig særligt ud.I relation til boligafdelingernes beboersammensætning finder vifor samtlige forhold, med undtagelse af andelen af beboere i beskæftigel-se, at stikprøven og det endelige datagrundlag ikke varierer væsentligt.Boligafdelinger med en andel af beboerne uden beskæftigelse på mellem20 og 40 procent har en højere svarprocent end boligafdelinger med enandel af beboere uden beskæftigelse på over 40 procent.De variationer, vi ser mellem den samlede population og det en-delige datagrundlag, er meget små. Det kan derfor konkluderes, at data-grundlaget i overvejende grad er repræsentativt for den samlede popula-tion af almene familieboliger med over 20 boliger.

INTERNATIONAL ERFARING

Det er overordnet meget svært at sammenligne den danske almene sek-tor med udenlandske boligsektorer. Boligmarkedet er generelt set et me-get reguleret marked, og reglerne varierer fra land til land. I nogle landeer den boligsociale sektor offentlig og i andre lande privat. Denne hete-rogenitet gør, at det er særdeles omfattende at sammenligne udenlandskerfaring med dansk erfaring. Vi nøjes derfor her med at trække enkeltegenerelle linjer op og fremhæve enkelte eksempler på, hvordan boligsoci-al udlejning benyttes i andre lande.Overordnet set har der været en tendens til at forsøge at skabeboligområder, hvor folk med forskellig økonomisk, social og kulturelbaggrund og forskellige ressourceniveauer bor sammen. De primære in-strumenter, der finder anvendelse, benytter sig overordnet set af to for-skellige tilgange til at skabe en balanceret beboersammensætning. Oftebenytter landene en kombination af instrumenter fra de to tilgange.Den første tilgang søger at påvirke boligområdernes beboer-sammensætning gennem indførelse af udlejningsredskaber, ofte inden forudvalgte boligafdelinger eller boligområder. Udlejningsredskaberne tilret-telægges ofte således, at ressourcestærke borgere tilbydes særlige fordeleved indflytning i boligområder, der ellers er præget af ressourcesvage be-boere. Det er hermed hensigten at øge andelen af førstnævnte gruppe iboligområdet. Dette opnås ofte gennem en fordelagtig ventelisteplace-ring af borgere, der inden for givne kriterier vurderes som ressourcestær-

ke. Andre boligsociale udlejningsredskaber kan desuden medvirke til, atbestemte beboere, der inden for givne kriterier vurderes som ressource-svage, i begrænset omfang anvises en bolig i specifikke boligområder,hvor andelen af ressourcesvage beboere vurderes som høj. Hvis fx etområde er præget af en høj kriminalitetsrate, kan ansøgere med en plettetstraffeattest afvises. Eksempler på lande, der benytter regler af dennetype, er Danmark, Frankrig (Blanc, 2009) og USA (Goetz, 2002).Den anden tilgang fordrer ændringer i variationen af boligtyper iboligområdet. Ved at nedrive, opføre og istandsætte forskellige boligty-per søger man at opnå en balanceret beboersammensætning i boligområ-det, idet man antager, at forskellige typer af boliger tiltrækker beboeremed forskelligt ressourceniveau. Eksempler på lande, der benytter sig afdisse instrumenter, er Frankrig (Blanc, 2010), USA (Vale & Graves,2010), Storbritannien (Kleinhans, 2004) og Nederlandene (Kleinhans,2004).EKSEMPLER PÅ BOLIGSOCIAL UDLEJNING I UDLANDET

Det seneste politiske udspil i Frankrig fra 2000 erSolidarité et Renouvelle-ment Urbain(solidaritet og urban fornyelse), herefter SRU. Hensigtenmed SRU er at afvikle eksisterende franske ghettoer og forebygge dan-nelsen af nye ghettoer gennem en målsætning om, at 20 procent af densamlede boligmasse i samtlige kommuner i Frankrig skal være almeneboliger. Dette mål skal indfries inden 2020. Det primære instrument tilændring og balancering af beboersammensætningen i de udsatte bolig-områder er at give middelklassen fortrinsret til boligerne, således at defattige og folk med anden etnisk baggrund står længere tid på ventelisten(se Blanc, 2010). Den franske ordning minder således i høj grad om dendanske ordning om fleksibel udlejning, dog skal det understreges, at endansk ghetto og en fransk ghetto ikke er sammenlignelige, det er kunidéen bag ordningen, der minder om den danske. Se forklaring på fleksi-bel udlejning i kapitel 4.USA lancerede i 1992 et program med navnet HOPE VI (Håb6). Målet for HOPE VI er at omdanne særligt socialt udsatte almene bo-ligområder til boligområder med en balanceret beboersammensætning.HOPE VI har til dette formål oprettet en pulje, der kan bidrage medøkonomiske midler til socialt boligbyggeri i boligområder, der vurderessom værdige hertil. Puljerne, der kan søges, dækker områderne fornyelse,nedrivning, hovedgader og planlægning (Vale & Graves, 2010).

I USA har de endvidere erfaringer med to programmer, der hartil formål at få ressourcesvage beboere til at flytte ud af deres bolig. Derer tale om et såkaldt ufrivilligt og et frivilligt program. Det ufrivilligeprogram er en udløber af HOPE VI. Ofte sker den ufrivillige flytningsom konsekvens af nedrivning eller omdannelse af boligerne fra offentli-ge til private. Her vil beboerne modtage assistance fra staten til at flyttetil et nyt sted.Programmet bag den frivillige flytning kaldesMoving to Opportuni-ty(flytning til muligheder) og giver lavindkomstfamilier i fattige områdermulighed for frivilligt at flytte ind i de såkaldte sektion 8-boliger samthjælp til selve flytningen. Sektion 8-boliger er privatejede boliger, hvorstaten substituerer beboerens husleje og fungerer som garant for beboe-ren (Goetz, 2002).

KAPITEL 4

REGLERNE FORUDLEJNINGSREDSKABERNEI dette kapitel gennemgår vi reglerne for de forskellige udlejningsredska-ber, som de så ud i 2010. Grunden til, at vi gennemgår reglerne for 2010,skyldes, at det er det år, vi analyserer i rapporten. Vi ser efterfølgende på,hvordan reglerne har ændret sig i 2011. Vi gennemgår reglerne for føl-gende otte udlejningsredskaber:••••••••

Almindelig ventelisteKommunal anvisningsret til almene boligerFleksibel udlejningBeboermaksimumKombineret udlejningTomme boligerFlyttehjælpOffentlig annoncering.

Formålet med udlejningsredskaberne er at give kommunerne et værktøjtil at fremme en mere positiv afbalanceret beboersammensætning i bolig-afdelinger, som har problemer relateret til beboersammensætningen, ellersom led i en forebyggende indsats. Kommunen kan således bruge udlej-ningsredskaberne til at styrke beboersammensætningen i de svage bolig-afdelinger ved at give fortrinsret til de mere ressourcestærke boligsøgen-

de og til at inddrage mere velfungerende boligafdelinger til løsning af deboligsociale opgaver. Vi vil derfor gennemgå reglerne med fokus på de-res formål. Nogle af reglerne administreres af kommunerne, andre admi-nistreres af boligafdelingerne, men fælles for dem alle er, at de kun kananvendes, hvis kommunalbestyrelsen giver tilladelse til det. Ofte vil ind-førelsen af reglerne foregå som et samarbejde mellem kommunalbesty-relsen og boligorganisationerne.

REGLER FOR UDLEJNINGSREDSKABER GÆLDENDE I 2010

Vi gennemgår her reglerne for udlejningsredskaberne, som de så ud i2010.REGLER FOR ALMINDELIG VENTELISTE

Som udgangspunkt udlejer de almene boligorganisationer almene boligertil boligsøgende, der er optaget på venteliste, og som har behov for enbolig. Alle kan skrive sig på venteliste til en almen familiebolig, og boli-gerne udlejes efter anciennitet. Ved optagelse på ventelisten betales etmindre gebyr, og derefter betales et årligt ajourføringsgebyr, der dækkerboligorganisationens omkostninger. Betales gebyret ikke, slettes den bo-ligsøgende af ventelisten. Langt de flest boliger udlejes via almindeligventeliste. Herudover har boligorganisationerne en oprykningsventeliste,den kan beboerne blive skrevet op på, hvis de i forvejen har en bolig iboligorganisationen og ønsker at flytte til en anden bolig i samme bolig-organisation. Denne ret gælder kun, hvis den bolig, der flyttes fra, blivertom. Således kan man ikke benytte oprykningsretten ved skilsmisse ellerlignende.REGLER FOR KOMMUNAL ANVISNINGSRET TIL ALMENEBOLIGER

Ifølge almenboligloven (Almenboligloven, LBK nr. 1040, 2010, § 59)skal de almene boligorganisationer efter kommunalbestyrelsens bestem-melse stille indtil hver fjerde ledige almene bolig til rådighed for kommu-nal anvisningsret. Herudover kan kommunalbestyrelsen og boligorgani-sationerne indgå en aftale om, at boligorganisationerne stiller ledige boli-ger til rådighed for kommunen. Der er ingen begrænsning på, hvor storen andel af de ledige boliger der kan indgås aftale om at stille til rådighed

for kommunen. Således kan kommunen få op til 100 procent af de ledigeboliger stillet til rådighed. Kommunal anvisningsret blev indført i 1984.Formålet med kommunal anvisningsret er i udgangspunktet atløse påtrængende boligsociale opgaver, herunder særligt at skaffe boligertil borgere med et akut boligbehov. Kommunen har ikke en egentlig for-pligtelse til at anvise boliger til boligløse, kommunen har dog en forplig-telse til at anvise midlertidig husly til husvilde. Bestemmelsen om denkommunale anvisningsret blev udvidet i 2006, således at kommunen ogsåskal tage hensyn til boligområdet og beboersammensætningen, når debenytter sig af den kommunale anvisningsret. Hermed har kommunenmulighed for at bruge anvisningsretten til at ændre beboersammensæt-ningen i en udsat boligafdeling.Ved ikke at anvise ressourcesvage beboere til en i forvejen bela-stet afdeling og ved at anvise ressourcestærke beboere til problemramteområder kan kommunen bruge den udvidede kommunale anvisning til atarbejde målrettet for en mere socialt balanceret beboersammensætning ide almene boligafdelinger i kommunen. Det er op til kommunen at vur-dere, hvem der skal anvises til hvilke områder.Anvisningen skal altid ske på en konkret vurdering af den bolig-søgendes behov. Derfor er der heller ikke en egentlig kommunal venteli-ste. Men kommunen skal ikke kun tage hensyn til den boligsøgendes be-hov, den skal også tage beboersammensætningen med i sin vurdering.Når kommunen anviser en lejer via kommunal anvisning, garan-terer kommunen for boligtagers opfyldelse af de kontraktmæssige for-pligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fra-flytning. Hvis kommunen ikke ønsker at anvise en lejer, går boligernetilbage til boligorganisationen og udlejes efter ventelisten. Det er ikketilladt at lade boligerne stå tomme, hvis de kan lejes ud.Kommunal anvisning er yderligere blevet udvidet pr. 1. januar2006 med en kommunal mulighed for at tilbyde bestemte beboere at fra-flytte et boligområde. Kommunen har mulighed for at anvise personer,der allerede bor i almene boligområder, til en anden bolig i kommunen.Idéen bag er at stimulere fraflytningen af bestemte grupper. Kommunenhar mulighed for at styrke beboersammensætningen ved fx at tilbyde res-sourcesvage beboere en bolig i en anden boligafdeling i kommunen. Deter dog frivilligt, om beboeren vælger at tage imod tilbuddet. Denne mu-lighed kan evt. suppleres med flyttehjælp, hvor kommunen kan tilbyde

hel eller delvis dækning af udgifter til flytning. Udlejningsredskabet flyt-tehjælp beskrives senere i dette kapitel.REGLER FOR FLEKSIBEL UDLEJNING

Med reglerne om fleksibel udlejning kan almene familieboliger udlejesefter særlige kriterier, som er aftalt mellem kommunalbestyrelsen og denalmene boligorganisation (jf. Almenboligloven, LBK nr. 1040, 2010, §60).Der er ingen begrænsninger for, hvilke kriterier der aftales. Dogmå der ikke ske diskrimination over for bestemte grupper grundet race,hudfarve, afstamning eller national/etnisk oprindelse. Hvor mange boli-ger der udlejes efter fleksibel udlejning, aftales mellem kommunalbesty-relsen og boligorganisationen. Med fleksibel udlejning får bestemtegrupper således fortrinsret på ventelisten til en andel af de ledige boliger.Fleksibel udlejning blev indført pr. 3. juni 2000 efter forsøg i lidtover 50 boligorganisationer. Forsøgene blev gennemført i en 2- eller 3-årig periode fra 1999. Der er således et vist overlap mellem forsøg ogindførelse af den fleksible udlejning.Kommunalbestyrelsen og boligorganisationerne aftaler for denenkelte afdeling, hvor stor en andel af de ledige boliger der kan udlejesvia fleksibel udlejning. Indtil 2010 kunne aftalen om fleksibel udlejningindgås for op til 90 procent af en boligafdelings ledige boliger. De reste-rende 10 procent skulle udlejes alene efter anciennitet. I 2010 blev lovenjusteret, således at aftalen om fleksibel udlejning kan indgås med op til100 procent af de ledige boliger. Den andel af boliger, der ikke udlejesvia fleksibel udlejning, udlejes på almindelig vis eller via andre udlejnings-redskaber. Er der eksempelvis etableret kommunal anvisningsret til hverfjerde lejlighed eller kommunal anvisning til et antal lejligheder, skal disseboliger fraregnes i den andel, der kan udlejes efter fleksibel udlejning.Eksempler på særlige kriterier for fleksibel udlejning kan værefortrinsret for pendlere, personer i beskæftigelse, unge under uddannelse,ældre, der ønsker en ny bolig, tilflyttere med beskæftigelse i kommuneneller særlige grupper, fx boligsøgende med fysiske eller psykiske handicap.REGLER FOR BEBOERMAKSIMUM

Kommunerne har mulighed for at indføre en grænse for beboertæthedeni udlejningsboligerne i kommunen. Loven om beboermaksimum trådte ikraft den 3. juni 2000. Reglerne om beboermaksimum indebærer, at et

lejemål ikke må udlejes til eller bebos af flere end to personer pr. beboel-sesrum. Dette gælder dog ikke ved forøgelse af lejerens husstand i lejepe-rioden, hvis denne husstandsforøgelse skyldes børn eller en tilkommendeægtefælle/samlever. I visse tilfælde kan kommunen også vælge at givedispensation fra reglerne. Det gælder, hvis syge eller gamle plejekrævendeslægtninge skal flytte ind, eller hvis andre sociale hensyn tvinger beboer-ne til en husstandsforøgelse. Dog er det et krav, at der skal være mindst20 kvadratmeter til rådighed pr. person (jf. Boligreguleringsloven, LBKnr. 962, § 52 a-b). Beboermaksimum gælder ikke for de husstande, derfør indførelsen af reglerne var for store.Hvis kommunen har indført muligheden for beboermaksimum,kan den enkelte boligorganisation i kommunen vælge at tilmelde sineejendomme til ordningen – i så fald vil alle organisationens ejendommevære omfattet af ordningen.REGLER FOR KOMBINERET UDLEJNING

Formålet med kombineret udlejning er at give kommunen mulighed forat styrke beboersammensætningen i områder, hvor andelen af beboeremed svag tilknytning til arbejdsmarkedet er høj. Med kombineret udlej-ning kan kommunalbestyrelsen beslutte, at modtagere af kontanthjælp,starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises ved udlejning af almeneboliger i afdelinger med en høj andel af personer uden for arbejdsmarke-det. Boligsøgende, der stod på ventelisten, da kommunalbestyrelsen be-sluttede at indføre kombineret udlejning, og som afvises fra en ledig bo-lig, skal have anvist en erstatningsbolig. Det er således kommunen, derbåde afviser de boligsøgende og finder en anden bolig til den boligsø-gende. Kombineret udlejning trådte i kraft pr. 1. juni 2005.Kombineret udlejning kan anvendes i boligområder, der opfyl-der specifikke kriterier vedrørende beboersammensætning og beboeran-tal (jf. Almenboligloven, LBK nr. 1040, 2010, § 51 b). Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter (tidligere Socialministeriet) offentliggør hvert åren opgørelse over de boligafdelinger, som er omfattet af kombineret ud-lejning. Kombineret udlejning kan anvendes i områder, der opfylder enaf følgende to betingelser:•

Fysisk sammenhængende almene boliger, hvor der bor mindst 1.000beboere i afdelingen tilsammen, og hvor mindst 40 procent af bebo-

•

erne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen står uden for ar-bejdsmarkedetFysisk sammenhængende almene boliger, hvor der bor mindst 5.000beboere i afdelingerne, og hvor mindst 30 procent af beboerne i al-deren 18-64 år i afdelingerne tilsammen står uden for arbejdsmarke-det.

Det er muligt at få godkendelse til, at afdelinger med indbyrdes geogra-fisk tilknytning kan betragtes som et område, selvom afdelingerne ikke erfysisk sammenhængende.Ved kombineret udlejning skal boligorganisationen ved udlej-ning af almene familieboliger afvise den boligsøgende, når den boligsø-gende og den boligsøgendes evt. ægtefælle har modtaget kontanthjælp,starthjælp eller introduktionsydelse i mindst 6 sammenhængende måne-der. De 6 sammenhængende måneder beregnes fra første hele kalender-måned, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp, start-hjælp eller introduktionsydelse. Perioden afbrydes, hvis personen i en helkalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller intro-duktionsydelse. Med ægtefælle sidestilles registrerede partnere og perso-ner, som i mindst 2 år har været samlevende med den boligsøgende.Hvis den boligsøgende er på kontanthjælp, starthjælp eller intro-ydelse og har en ægtefælle eller samlever, kan den boligsøgende kun afvi-ses, hvis begge har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introdukti-onsydelse i mindst 6 sammenhængende måneder.Anvisningen af en anden bolig skal så vidt muligt ske senest 6måneder efter den dato, hvor den boligsøgende modtager meddelelsenom afvisning. Kan boligen ikke udlejes til andre boligsøgende på venteli-sten, lejes boligen ud til boligsøgende, der modtager kontanthjælp, start-hjælp eller introduktionsydelser, også selvom vedkommende er omfattetaf kriterierne for afvisning.Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om anvendel-sen af kombineret udlejning, mens det pågældende boligområde opfyldtebetingelserne og var optaget på listen, kan kombineret udlejning fortsatanvendes, så længe kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov fordet.Hvert 5. år skal kommunalbestyrelsen dog foretage en evalueringaf beboersammensætningen i området med henblik på at vurdere, omder fortsat skal ske afvisning af de omtalte grupper. Herudover kan mini-

steriet for By, Bolig og Landdistrikter kræve, at kommunalbestyrelsentilbagekalder sin beslutning, når der indtræder en væsentlig forbedring afbeboersammensætningen.REGLER FOR TOMME BOLIGER

Reglerne for kombineret udlejning blev justeret i december 2009. Juste-ringen indebar, at hvis boligen ikke kan lejes ud til andre boligsøgende påventelisten end modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introdukti-onsydelser, så kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftale atundlade at udleje boligen i op til 6 måneder efter, at boligen er blevetledig. Det er dog en betingelse, at der iværksættes en ekstraordinær ind-sats for at udleje boligerne til personer, der ikke er på kontanthjælp,starthjælp og introduktionsydelser. Disse boliger kan lejes ud via offentligannoncering, her vil reglerne for offentlig annoncering gælde. Disse reg-ler gennemgås senere i dette kapitel.Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler, om denene part eller parterne i forening afholder udgifterne til lejetab i den peri-ode, hvor boligerne står tomme. Afdelingen, hvori de tomme boligerligger, må ikke belastes af lejetabet.Baggrunden for forslaget er, at der i nogle af de mest udsatte bo-ligområder ikke er andre på ventelisten end kontanthjælpsmodtagerem.fl., hvilket betyder, at kombineret udlejning ikke har den ønskede ef-fekt, idet der således fortsat vil flytte kontanthjælpsmodtagere m.fl. tilområdet. I en sådan situation kan man ved at lade boligerne stå tommegøre det muligt at gå nye veje for at tiltrække ressourcestærke beboere tilet område.REGLER FOR FLYTTEHJÆLP

I januar 2006 blev det muligt for kommunerne aktivt at stimulere fraflyt-ningen i et alment boligområde med behov herfor. Kommunerne fikmulighed for at yde flyttehjælp til beboerne i form af et økonomisk til-skud til lejernes flytteudgifter, hvis den nye bopæl ligger i samme kom-mune som den gamle bopæl.Idéen bag ordningen er, at man kan stimulere fraflytningen fra etområde, hvis man ønsker at ændre beboersammensætningen.Flyttehjælp er en frivillig ordning, så det er op til kommunerneselv, om de vil benytte sig af ordningen. Det er ligeledes frivilligt, omlejeren ønsker at tage imod flyttehjælp.

Kommunen kan frit vurdere og bestemme, hvor der er behovfor flyttehjælp, dvs. i hvilke områder eller afdelinger en stimulering affraflytningen vil være fordelagtig. Kommunen kan også fastsætte kriterierfor, hvilke beboere der skal have mulighed for flyttehjælp. Det kan fxvære personer uden for arbejdsmarkedet eller beboere med en årsind-komst under et vist niveau. Tilbuddet kan ligeledes afgrænses til kun atgælde for personer, der flytter til mere velfungerende boligområder.REGLER FOR OFFENTLIG ANNONCERING

En kommunalbestyrelse kan sammen med en almen boligorganisationaftale at benytte offentlig annoncering uden om den almindelige venteli-ste. Annoncering kan kun anvendes i problemramte boligafdelinger (jf.Almenboligloven, LBK nr. 1040, 2010, § 60 a). Ved en problemramt af-deling forstås en afdeling, hvor der konstateres væsentlige problemer aføkonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flytte-frekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk ellernedslidning af bygninger og friarealer.Hvis der er indgået aftale om offentlig annoncering, kan op til 50procent af de ledige boliger udlejes på denne måde. Kommunalbestyrel-sen og boligorganisationen kan aftale kriterier for, hvem boligerne kanudlejes til. Kriterierne offentliggøres senest samtidig med annonceringenaf de ledige boliger. Hvis flere boligsøgende ønsker at leje en bolig ogopfylder eventuelle kriterier, trækker boligorganisationen lod om, hvemboligen udlejes til.Formålet med annonceringen er at øge tilgængeligheden til al-mene boliger for akut boligsøgende, der ikke kan få anvist en bolig afkommunen, og at tiltrække flere ressourcestærke beboere. Reglen omoffentlig annoncering trådte i kraft pr. 10. december 2009.

ÆNDRING I REGLERNE FOR UDLEJNINGSREDSKABERNE I2011

I 2011 er Almenboligloven blevet ændret på en række områder (jf. Al-menboligloven, LBK nr. 884, 2011). Den største ændring er indførelsenaf en definition på ghettoer. Der er nu blevet indført en række kriterierfor, hvornår et boligområde er særligt udsat, disse områder bliver define-ret som en ghetto. Derudover er der blevet indført en række kriterier for,

hvem der kan flytte ind i de såkaldte ghettoområder. Herudover er reg-lerne for kombineret udlejning blevet skærpet, og i en kommune, hvorder er indgået en aftale om anvendelse af udlejningsredskaberne, somomfatter mere end halvdelen af kommunens almene familieboliger, kankommunalbestyrelsen beslutte, at aftalen skal gælde alle boligorganisatio-ner i kommunen.INDFØRELSEN AF GHETTOBEGREBET

Ved et ghettoområde forstås en fysisk sammenhængende almen boligaf-deling med mindst 1.000 beboere, som opfylder mindst to af følgende trekriterier:•

•

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeoverstiger 50 procentAndelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning tilarbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent – opgjortsom gennemsnit over de seneste 4 årAntal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lovom euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år eller deroveroverstiger 270 personer – opgjort som et gennemsnit over de sene-ste 4 år.

Endvidere må kommunen ikke anvise boligsøgende til ledige boliger i deudnævnte ghettoområder via kommunal anvisning, hvis bare et medlemaf husstanden:•

•

Er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 månederer blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgenEr under 18 og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste6 måneder er blevet løsladt fra institutionInden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet somfølge af grove overtrædelser af god skik og ordenIkke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Unioneller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Samarbejdsområde,eller i Schweiz.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er mulighed for at anvi-se ledige boliger til den ovennævnte gruppe andre steder end i et ghetto-

område, skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i et ghettoområ-de.ÆNDRINGER I KOMBINERET UDLEJNING

Per 1. januar 2011 har kommunalbestyrelsen også fået mulighed for atbeslutte, at boligorganisationerne ud over at afvise en boligsøgende ogdennes eventuelle ægtefælle, hvis de i 6 sammenhængende måneder harmodtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, også kanafvise boligsøgende, som modtager førtidspension eller i 6 sammenhæn-gende måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.Endvidere betyder lovændringen i 2011, at kommunalbestyrelsenog boligorganisationerne kan undlade at udleje tomme boliger i op til 12måneder, indtil 2011 var det kun 6 måneder.SAMLET UDLEJNINGSAFTALE

Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en samlet aftale med boligorgani-sationerne i kommunen om kommunal anvisning, fleksibel udlejning ogoffentlig annoncering, der omfatter mere end 50 procent af kommuner-nes almene familieboliger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at den af-talte anvendelse af de nævnte udlejningsredskaber skal benyttes af samt-lige boligorganisationer i kommunen – også de boligorganisationer, derikke frivilligt har valgt at være en del af aftalen. Hensigten er at få de vel-fungerende boligafdelinger til at bidrage til at forbedre kommunens mu-lighed for at styre beboersammensætningen. Sådan at der opnås en afba-lanceret beboersammensætning i alle kommunens boligafdelinger. Be-slutningen bortfalder, hvis den indgåede aftale ikke længere omfatter mi-nimum 50 procent af familieboligerne i kommunen.

KAPITEL 5

UDFORDRINGER OGMÅLSÆTNINGERDe boligsociale udlejningsregler, der er gennemført i perioden 2000-2010,har alle til hensigt at give boligorganisationerne og kommunerne mulig-hed for at regulere beboersammensætningen i boligafdelingerne. Igen-nem spørgeskemaet afdækker vi en række af de udfordringer, som bolig-afdelingerne og kommunerne selv vurderer, de står over for. Endviderebelyser vi boligafdelingernes vurdering af beboersammensætningen ogeventuelle implikationer i forhold til beboersammensætningen. Afslut-ningsvis ser vi på kommunernes boligsociale mål.

UDFORDRINGER I ALMENE BOLIGER

VURDERING AF BOLIGAFDELINGERNES STRUKTURELLEUDFORDRINGER

For at uddybe de problemstillinger boligorganisationerne står over for iforhold til den enkelte boligafdeling, har vi i spørgeskemaet spurgt for-retningsførerne for de enkelte boligafdelinger til de udfordringer, der er iden enkelte boligafdeling. Vi har dels spurgt til udfordringer med lejlig-hedssammensætningen og udlejning af afdelingens boliger, dels til udfor-dringer relateret til beboersammensætningen. Tabel 5.1. viser en samlet

oversigt over, hvordan forretningsførerne vurderer de udfordringer, bo-ligafdelingerne står over for.Overordnet set vurderer forretningsførerne, at langt størstedelenaf afdelingerne ikke står over for væsentlige udfordringer. Der er kun fireområder, hvor forretningsførerne vurderer, at boligafdelingerne har lidtflere udfordringer. Det drejer sig om små boliger, lange ventelister, atlejlighederne har en dårlig/utidssvarende stand, samt problemer med atfå udlejet lejligheder med en høj husleje.TABEL 5.1Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsføreren vurderer, at derer en række udfordringer i forhold til lejlighedssammensætningen og udlejning afafdelingens boliger. Procent.I høj I nogengradgrad413154121826211310311265449151578I ringegrad191821192219181418241714Sletikke587156323861646451486769Vedikke65752775I alt100100100100100100100

For mange små boligerFor mange store boligerLejlighedssammensætningen er ensidigLange ventelisterEnsidig søgning til boligafdelingenProblemer med at få udlejet 1-2-vær. lejlighederProblemer med at få udlejet 3-vær. lejlighederProblemer med at få udlejet lejligheder med 4eller flere værelserProblemer med at få udlejet lejligheder med enhøj huslejeEn del af lejlighederne har en dår-lig/utidssvarende standardBoligområdets beliggenhed vanskeliggør udlej-ningenBoligområdets omdømme vanskeliggør udlejnin-gen

10 1009 1009 1005 1005 100

Anm.: Beregningsgrundlaget for samtlige spørgsmål er 1.138 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Af tabel 5.1. fremgår det, at lange ventelister er en udfordring i en storandel af afdelingerne. For 44 procent af boligafdelingerne angives detsåledes, at lange ventelister i høj eller i nogen grad er en udfordring.Ensidig søgning til boligafdelingerne er den udfordring, langt defleste forretningsførere har sagt ’ved ikke’ til. Det kan være et tegn på, atman i boligorganisationerne ikke kender sammensætningen af de perso-ner, der står på venteliste til boligafdelingerne.

BOLIGAFDELINGERNE OPDELT PÅ GRAD AF UDSATHED

Når man ser på, hvordan udfordringerne vurderes for boligafdelingerneopdelt på deres grad af udsathed, tegner der sig et klart billede af, at deafdelinger med en høj grad af udsathed har flest udfordringer. For at fåindblik i om de afdelinger med den højeste grad af udsathed også er deafdelinger, der står over for flest udfordringer, ser vi på, hvordan udfor-dringerne vurderes for boligafdelingerne opdelt på deres grad af udsat-hed. I figur 5.1 ses de seks udfordringer, som det vurderes, at flest bolig-afdelinger har. I figur 5.2 ses de seks udfordringer, som det vurderes,færrest boligafdelinger har. Dog forekommer udfordringer i forhold tillange ventelister primært i afdelinger med en lav grad af udsathed. Enforklaring kan være, at boligafdelinger med en lav grad af udsathed ermere attraktive end boligafdelinger med en høj grad af udsathed. Derforvil søgningen og dermed også ventelisten være større i en afdeling meden lav grad af udsathed.Afdelinger med en lav grad af udsathed skiller sig særligt ud fra deøvrige afdelinger ved i vidt omfang at have følgende udfordringer: boligom-rådets omdømme vanskeliggør udlejning, problemer med at få udlejet lejlig-heder med en høj husleje, boligområdets beliggenhed vanskeliggør udlejnin-gen, problemer med at få lejet de store lejligheder ud (tre værelser og der-over), for mange små boliger og ensidig søgning til boligafdelingen.Vi har endvidere givet forretningsførerne mulighed for at uddy-be de udfordringer, der er i de enkelte boligafdelinger vedrørende udlej-ning og lejlighedssammensætning. Her fremgår det, at lange ventelisterkan anskues som et udtryk for, at boligafdelingen er attraktiv. En langventeliste kan skyldes, at boligafdelingen har gode fysiske rammer og engod beliggenhed relativt til huslejeniveauet, eller at boligafdelingen gene-relt har et godt ry. Korte ventelister eller ingen venteliste kan derimodvære et udtryk for, at afdelingen har et dårligt ry. Dette stemmer overensmed det billede, vi så, når boligafdelingerne opdeles efter deres grad afudsathed. Hvor boligafdelingerne med lav grad af udsathed har den stør-ste udfordring, når det kommer til lange ventelister.Herudover fremhæves ghettolisten af flere boligafdelinger somet stigmatiserende problem, der overskygger de positive forandringer iden enkelte boligafdeling. Mange afdelinger angiver ligeledes, at deresboliger står over for store renoveringer. Boligafdelingerne forventer, atdet vil medføre, at deres lejligheder bliver mere tidssvarende og dermedmere attraktive.

FIGUR 5.1Andel af boligafdelingerne, hvor forretningsføreren angiver, at afdelingen i højgrad står over for en række strukturelle udfordringer. Særskilt for graden af ud-sathed og de seks udfordringer, som det vurderes, at flest afdelinger har. Procent.

Boligområdetsbeliggenhedvanskeliggørudlejningen

Lav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathed

3141034495457113163461229151612051015Procent202530

Anm.: Beregningsgrundlaget er 999 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Problemer med atfå udlejet lejlighederLange ventelister med en høj husleje

Boligområdetsomdømmevanskeliggørudlejningen

En del aflejlighederne har endårlig/utidssvarendestandard

For mange småboliger

FIGUR 5.2Andel af boligafdelingerne, hvor forretningsføreren angiver, at afdelingen i høj gradstår over for en række strukturelle udfordringer. Særskilt for graden af udsathed ogde seks udfordringer, som det vurderes, at færrest afdelinger har. Procent.

Problemer med atfå udlejetLejlighedssammen Problemer med at lejligheder med 4 Problemer med at-sætningen erfå udlejet 3-vær.få udlejet 1-2-vær. Ensidig søgning til For mange storeeller flereensidiglejlighederværelserlejlighederboligafdelingenboliger

0111101521141127211834450123456789

Procent

Anm.: Beregningsgrundlaget er 999 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

VURDERING AF BOLIGAFDELINGERNES SOCIALEUDFORDRINGER

Beboersammensætningen er helt central, når boligorganisationerne for-søger at skabe en balanceret boligafdeling. Således kan beboersammen-sætningen i boligafdelingen udgøre en udfordring for boligorganisationen.I relation til beboersammensætningen har vi spurgt om, hvorvidt der iboligafdelingen er:••••

Mange uden tilknytning til arbejdsmarkedetMange socialt udsatte voksneMange socialt udsatte børnefamilierMange utilpassede unge.

Ligeledes har vi spurgt forretningsføreren, om man i boligafdelingen op-lever problemer med kriminalitet og hærværk.Af 5.2 fremgår det, at beboersammensætningen i høj eller nogengrad er præget af en stor andel uden tilknytning til arbejdsmarkedet iomkring en tredjedel af boligafdelingerne. Dermed er det den beskrivelse,forretningsførerne hyppigst anvender til at beskrive beboersammensæt-ningen. For en større andel af afdelingerne, 45 procent, angiver forret-ningsførerne imidlertid, at dette i ringe grad eller slet ikke er tilfældet, ogfor en fjerdedel af boligafdelingerne ved forretningsføreren ikke, om deter tilfældet.TABEL 5.2Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsføreren vurderer, at enrække forhold gør sig gældende i boligafdelingen. Procent.I højgradMange uden tilknytning til arbejds-markedetMange socialt udsatte voksneMange socialt udsatte børnefamilierMange utilpassede ungeProblemer med kriminali-tet/hærværk72222I nogengrad2515879I ringegrad2631242529Sletikke1931445047Vedikke2420211713I alt100100100100100

Anm.: Beregningsgrundlaget for samtlige spørgsmål er 1.137 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

Hernæst vurderer forretningsførerne for 17 procent af boligafdelingerne,at de i høj eller i nogen grad er karakteriseret ved mange socialt udsatte

voksne. I modsætning hertil finder vi, at kriminalitet og hærværk, utilpas-sede unge samt mange socialt udsatte børnefamilier i mindre grad karak-teriserer de fleste boligafdelinger. Ud fra besvarelserne kan vi se, at flereforretningsførere er i stand til at vurdere, om kriminalitet og hærværksamt utilpassede unge karakteriserer boligafdelingen, end om andelen afsocialt udsatte er høj i den enkelte boligafdeling, idet en relativt stor an-del af forretningsførerne svarer ’ved ikke’ til de sidste spørgsmål.BOLIGAFDELINGERNE OPDELT PÅ GRAD AF UDSATHED

Det er især i afdelinger med en høj grad af udsathed, at forretningsfører-ne oplever, at boligafdelingerne har flest udfordringer. Af figur 5.3 sesudfordringerne fordelt efter afdelingernes grad af udsathed, og her sesdet tydeligt, at afdelinger med høj grad af udsathed skiller sig ud på samt-lige områder. I modsætning hertil oplever de øvrige afdelinger næsteningen problemer. Kun 1 procent af afdelingerne med en lav grad af ud-sathed oplever, at de i høj grad har socialt udsatte voksne, og 4 procent,at de har mange beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. På de re-sterende udfordringer angiver afdelingerne med lav grad af udsathed, atde ingen udfordringer har.Vi har givet forretningsførerne mulighed for at give uddybendekommentarer vedrørende beboersammensætningen i boligafdelingen.Det har de benyttet sig af for 75 af boligafdelingerne. 52 procent af dissefremhæver, at der primært bor ældre og i mindre grad studenter i afdelin-gen. Derfor har de angivet, at en stor andel af afdelingens beboere ståruden for arbejdsmarkedet, men at det ikke skal betragtes som et problem.Herudover påpeger en række forretningsførere, at de for den enkelte bo-ligafdeling ikke er i stand til at vurdere beboersammensætningen, da deikke kender den enkelte beboers baggrund, og de kan derfor kun vurderespørgsmål omkring driften af afdelingerne. Det kan være forklaringen på,at spørgsmålene om kriminalitet/hærværk besvares i højere grad endspørgsmålet om, hvorvidt de har mange socialt udsatte. Hærværk ernemmere at vurdere, da det påvirker driften og dermed de udgifter, dergår til vedligeholdelse. Om der er mange socialt udsatte i boligafdelinger-ne, kræver derimod en viden om beboerne, som boligorganisationerneikke har til rådighed.

FIGUR 5.3Andel af boligafdelingerne, hvor forretningsføreren angiver, at afdelingen i højgrad står over for en række sociale udfordringer. Særskilt for graden af udsathed.Procent.

Mange socialtudsattebørnefamilier

Lav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathed

0119001110021010210413180510Procent1520

Problemer medMange utilpassedekriminalitet/hærværkunge

Anm.: Beregningsgrundlaget er 999 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

SAMVARIATION I BOLIGAFDELINGERNES UDFORDRINGER

De ovenstående udfordringer, både strukturelle og sociale, skal som tid-ligere angivet ikke betragtes isoleret. De nævnte udfordringer kan såledesrelateres indbyrdes. For at undersøge, hvilke udfordringer der i udprægetgrad samvarierer inden for boligafdelingerne, har vi foretaget en eksplo-rativ faktoranalyse. Herigennem kan vi vurdere, hvordan udfordringer

Mange beboere udentilknytning tilarbejdsmarkedet

Mange socialtudsatte voksne

relaterer sig til hinanden – enten gennem gensidig påvirkning eller gen-nem påvirkning fra en tredje, men uobserveret faktor.Vi har valgt at opdele analysen i to dele baseret på størrelsen afkommunerne, da vi med denne inddeling kan observere en systematiskafvigelse mellem de store kommuner og de mindre kommuner. De storekommuner omfatter hovedstadsområdet inklusive København og Frede-riksberg samt Odense, Aarhus og Aalborg, de mindre kommuner er deøvrige kommuner.Faktoranalysen for de store kommuner viser, at en række udfor-dringer samvarierer. Selve faktoranalysens resultater kan ses i Bilag 2, herpræsenterer vi blot, hvilke udfordringer der samvarierer. Udfordringernesamler sig omkring tre faktorer med følgende ’overskrifter’: problemermed lejligheder, strukturelle udfordringer og problemer med omdømmesamt beboersammensætning. For den første faktor, der omhandler pro-blemer med lejligheder, er der en samvarians på følgende udfordringer:Boligafdelingen har for mange små boliger, lejlighedernes sammensæt-ning er for ensidig, lejlighederne har en utidssvarende stand, samt atmange beboere er uden for arbejdsmarkedet.For faktoren strukturelle udfordringer samvarierer følgende ud-fordringer: Boligafdelingen har problemer med at få udlejet et-, to- ogtreværelseslejligheder samt lejligheder med fire eller flere værelser, udfor-dringer forbundet med ingen eller korte ventelister og udfordringer forudlejningen af lejligheder grundet boligafdelingens beliggenhed og om-dømme.Inden for den sidste faktor, som er problemer med omdømmeog beboersammensætning, samvarierer følgende udfordringer: Mangeuden tilknytning til arbejdsmarkedet, mange socialt udsatte voksne ogbørnefamilier, problemer med kriminalitet/hærværk, mange utilpassedeunge, og boligområdets omdømme vanskeliggør udlejningen. Det er ikkeoverraskende, at netop disse variable samvarierer, da det er sandsynligt,at et dårligt omdømme i høj grad hænger sammen med mange socialtudsatte og kriminalitet/hærværk. En oversigt over, hvilke udfordringerder samvarierer med de tre faktorer, fremgår af tabel 5.3. Udfordringen,som er forbundet med ventelister, samvarierer ikke med de andre udfor-dringer i boligafdelingerne og hænger ikke sammen med nogen af de trefaktorer. Dette er ikke overraskende, da udfordringer med lange venteli-ster er en anden type udfordring end de øvrige udfordringer. Udfordrin-gen i forhold til, at boligområdets omdømme vanskeliggør udlejningen,

samvarierer både med de udfordringer, der samler sig omkring struktu-relle problemer og problemer med omdømme og beboersammensætning.Det tyder derfor på, at boligområdets omdømme for de store kommu-ners vedkommende i høj grad hænger sammen med de strukturelle pro-blemer og problemer med beboersammensætningen.TABEL 5.3Boligafdelingernes udfordringer grupperet efter faktorer. For hovedstadsområdet,Aarhus, Odense og Aalborg Kommune.Problemer med lejlighederFor mange små boligerLejlighedssammensætningener ensidigEnsidig søgning til boligafde-lingenEn del af lejlighederne har endårlig/utidssvarende standardStrukturelle problemerProblemer med at få udlejet 1-og 2-værelseslejlighederProblemer med at få udlejet 3-værelseslejlighederProblemer med at få udlejetlejligheder med 4 eller flereværelserProblemer med at få udlejetlejligheder med en høj huslejeBoligområdets beliggenhed van-skeliggør udlejningenBoligområdets omdømme van-skeliggør udlejningenProblemer med omdømmeog beboersammensætningMange uden tilknytning tilarbejdsmarkedetMange socialt udsatte voks-neProblemer med kriminali-tet/hærværkMange utilpassede ungeMange socialt udsatte bør-nefamilierBoligområdets omdømmevanskeliggør udlejningen

Anm.:Beregningsgrundlaget er 397 boligafdelinger. Se Bilag 2 for den bagvedliggende faktoranalyse.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

Videre viser tabel 5.4, hvordan udfordringer samvarierer omkring trefaktorer for de mindre kommuner. Sammenhængen mellem faktorerneog udfordringerne ligger meget tæt på den sammenhæng, vi så for destore kommuner. Der er dog to væsentlige forskelle. Hvor udfordringenmed mange uden for arbejdsmarksmarkedet før var tilknyttet problemermed omdømme og beboersammensætning, er den nu tilknyttet proble-mer med lejligheder. Forklaringen kan være, at udfordringerne med formange små boliger, ensidig lejlighedssammensætning, ensidig søgning ogdet, at lejlighederne har en dårlig stand, for de mindre kommuner medfø-rer, at der bliver mange beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.Den anden forskel for de store og mindre kommuner er, at udfordringenmed ventelister for de små kommuner er tilknyttet de strukturelle udfor-dringer. Dermed samvarierer udfordringerne omkring ventelister med deøvrige strukturelle udfordringer.

TABEL 5.4Boligafdelingernes udfordringer grupperet efter faktorer. For de mindre kommu-ner.Problemer med omdøm-me og beboersammen-sætningBoligområdets omdømmevanskeliggør udlejningenMange socialt udsattevoksneProblemer med kriminali-tet/hærværkMange utilpassede ungeMange socialt udsattebørnefamilier

Problem med lejlighederFor mange små boligerLejlighedssammensætningen erensidigMange uden tilknytning til ar-bejdsmarkedetEnsidig søgning til boligafdelin-genEn del af lejlighederne har endårlig/utidssvarende standard

Strukturelle udfordringerProblemer med at få udlejet 1-2-vær. lejlighederProblemer med at få udlejet 3-vær. lejlighederProblemer med at få udlejetlejligheder med 4 eller flereværelserIngen ventelisterProblemer med at få udlejetlejligheder med en høj huslejeBoligområdets beliggenhed van-skeliggør udlejningenBoligområdets omdømme van-skeliggør udlejningen

Anm.: Se Bilag 2 for den bagvedliggende faktoranalyse.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

Ulempen ved denne analyse er, at de boligafdelinger, der har svaret ’vedikke’ i vurderingen af én eller flere af udfordringerne, udgår af faktorana-lysen. Det samlede antal boligafdelinger i faktoranalysen er således 635boligafdelinger. Dermed kan denne analyse ikke ses som repræsentativfor hele analysegrundlaget, men er på trods af dette med til at give et bil-lede af, hvordan udfordringerne samvarierer.

KOMMUNERNES VURDERING AF STRUKTURELLE UDFORDRINGER

Som det fremgår af tabel 5.5, angiver flest kommuner, at der er langeventelister til de almene boliger i kommunen. 39 af kommunerne angiversåledes, at der i høj eller nogen grad er lange ventelister i boligafdelinger-ne. Herefter følger udfordringerne med for høj husleje i en del af de al-mene boliger samt vanskeligheder ved at skaffe boliger til socialt udsatteborgere og andre borgere med akut boligbehov.Desuden er mangel på boliger i forhold til efterspørgslen i højeller nogen grad et problem for 29 af kommunerne, mens 23 af kommu-nerne, omvendt, angiver, at tomme boliger på grund af manglende efter-spørgsel i høj eller nogen grad er et problem.

TABEL 5.5Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad de vurderer, at en række forhold om-kring almene boligafdelinger gør sig gældende i kommunen. Antal.I højgrad12141396531I nogengrad2723282023182224I ringegrad1823192120273023Sletikke7781819151013Vedikke33222558I alt7070707070707070

Lange ventelister til almene boligerFor høj husleje i en del af de almene boli-gerVanskeligt at skaffe boliger til socialtudsatte borgereVanskeligt at skaffe boliger til andre akutboligsøgendeFor få boliger ift. efterspørgslenTomme boliger pga. manglede efter-spørgselLejlighederne har en dårlig/utidssvarendestandardFor ensidig lejlighedssammensætning i endel af boligafdelingerne

Anm.: Beregningsgrundlaget for samtlige spørgsmål er 70 kommuner.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

De problemer, der sjældnest bliver fremhævet, er, at lejlighederne har endårlig og utidssvarende standard, og at lejlighedssammensætningen i bo-ligafdelingerne er ensidig. De fleste kommuner har ikke eller kun megetfå udfordringer med: At skaffe boliger til andre akut boligsøgende, at derer for få boliger i forhold til efterspørgsel, og at der er tomme boliger pågrund af manglende efterspørgsel.Kommunerne har haft mulighed for at give uddybende kom-mentarer til forholdene omkring de almene boligafdelinger. Her påpegeren del af kommunerne, at ventelisterne inden for kommunen ofte peger iforskellig retning. Populære boligområder kan have en lang venteliste,samtidig med at mindre populære boligområder ingen ventelister har.SAMMENLIGNING AF BOLIGAFDELINGERNES OGKOMMUNERNES UDFORDRINGER

Som det fremgår af dette kapitel, er der ikke fuld overensstemmelse mel-lem, hvilke udfordringer henholdsvis forretningsførerne og kommunerneoplever i relation til de almene boligafdelinger. På den baggrund ser vi idet følgende på de udfordringer, der knytter sig til lange ventelister ogudfordringen med at leje boliger ud.

UDFORDRINGEN MED LANGE VENTELISTER

Lange ventelister er den udfordring, både boligafdelingerne og kommu-nerne hyppigst angiver. Denne udfordring kommer dog til udtryk på fle-re måder. For boligafdelingerne kan lange ventelister være et udtryk for,at søgningen til boligafdelingen er høj, idet boligafdelingen er attraktiv.Men hvis efterspørgselen på lejeboligmarkedet er højere end udbuddet afboliger, er lange ventelister ikke nødvendigvis en indikator for, at afde-lingen er attraktiv. Dette ses fx i Københavns Kommune, hvor boligaf-delingerne har lange ventelister, uanset om de anses for at være attraktiveeller ej. Når man deler boligafdelingerne op på deres grad af udsathed,ser vi, at boligafdelingerne med høj grad af udsathed i mindre grad endboligafdelingerne med lav grad af udsathed har en udfordring i forhold tillange ventelister.Boligorganisationerne er heller ikke interesseret i, at der ikke erventelister til deres afdeling. En del forretningsførere forklarer, at hvisventelisten er meget kort, så beder kommunen de udsatte borgere, derhenvender sig til kommunen for at få anvist en bolig, om selv at skrivesig på venteliste, da de vil få en bolig lige så hurtigt, som kommunen kananvise dem en. Denne udvikling er boligorganisationerne ikke interesse-ret i. En forklaring på dette kan skyldes, at når kommunen anviser enborger til boligafdelingen gennem kommunal anvisning, garantererkommunen for beboerens opfyldelse af kravet om istandsættelse af boli-gen ved fraflytning. Hvis en beboer derimod får boligen igennem denalmindelige venteliste, er det boligafdelingerne, der står med den ekstraøkonomiske omkostning, hvis borgeren ikke opfylder krav om istandsæt-telse af boligen ved fraflytning. Det kan derfor komme til at medføre enøkonomisk omkostning for boligafdelingerne, hvis kommunen sender demeget udsatte borgere videre til den almindelige venteliste.Kommunerne ønsker, at de borgere, der ønsker en lejebolig ikommunen, relativt nemt kan få en bolig. Derfor er lange ventelister enudfordring, da det kan gøre det mindre attraktivt at flytte til kommunen,når det er svært at få en bolig. Herudover kan det medføre, at flere bor-gere, der ellers selv vil kunne finde en bolig, henvender sig til kommunenfor at blive anvist til en bolig. Kommunerne ønsker på den anden sideheller ikke, at der ingen ventelister er i boligafdelingen, da de ikke er inte-resseret i, at de almene boliger i kommunen står tomme.Udfordringerne med lange ventelister er både for boligafdelin-gerne og kommunerne meget nuancerede, og vi kan derfor ikke ensidigt

konkludere, om det er en positiv eller negativ udfordring at have langeventelister i boligafdelingen.UDFORDRING MED AT LEJE BOLIGER UD

En anden udfordring, der står i modsætning til lange ventelister, er, atboligerne er vanskelige at leje ud. Her har vi spurgt til en række konkreteforhold, der vanskeliggør udlejningen; herunder huslejeniveau og lejlig-hedernes standard.Høj husleje er et forhold, som både forretningsførerne og kom-muner angiver som en væsentlig udfordring i forhold til boligafdelinger-ne. Det medvirker til at gøre det svært for både de boligsøgende ogkommunen at finde en passende bolig til de boligsøgende, og for bolig-organisationerne betyder det, at det bliver sværere at finde lejere til depågældende boligafdelinger.Lejlighedernes utidssvarende stand er ligeledes en faktor, der afflere forretningsførere vurderes som værende en væsentlig udfordring iboligafdelingerne. Til gengæld er det kun et fåtal af kommunerne, dervurderer, at dette er en udfordring. Denne uoverensstemmelse kan væreet udtryk for, at kommunerne i højere grad fokuserer på at skaffe boligertil deres borgere, hvorimod boligorganisationerne kan have problemermed at leje boliger ud i boligafdelingerne, hvis boligerne har en utidssva-rende stand.

KOMMUNERNES BOLIGSOCIALE MÅL

Vi har bedt kommunerne vurdere, hvilke forhold der udgør de boligsoci-ale mål i kommunen. Vi beder kommunerne om at tage stilling til to ka-tegorier af mål. Den første kategori af mål er mere overordnede mål,som kommunerne kan forsøge at opnå igennem boligsocial udlejning,herunder:••••

At skabe en mere balanceret beboersammensætningAt øge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedetAt påvirke andelen af ressourcesvage beboereAt modvirke en høj og/eller stigende andel af beboere med etniskminoritetsbaggrund.

Den anden kategori af mål omhandler, hvilke grupper af borgere kom-munerne stiller boliger til rådighed for i de almene boligafdelinger. Herser vi på, om der stilles boliger til rådighed for følgende grupper:•••

•••••

Socialt udsatte børnefamilierSocialt udsatte ungeAndre socialt udsatte grupper (fx hjemløse, psykisk syge, sindsliden-de)Andre akut boligsøgende (fx på grund af skilsmisse, konkurs e.l.)ÆldrePersoner med handicapUnge under uddannelsePendlere og/eller andre tilflyttere til kommunen.

Som det fremgår af figur 5.4, angiver langt hovedparten af kommunerne,at ældre og personer med handicap udgør en væsentlig målgruppe for deboligsociale mål i kommunen. Således er dette blandt henholdsvis 52 og51 kommuner i høj eller i nogen grad et boligsocialt mål. 24 kommunervurderer, at balanceringen af beboersammensætningen i de almene bo-ligområder i høj eller i nogen grad er et boligsocialt mål.Mellem 43 til 49 kommuner vurderer det som vigtige boligsocia-le mål i kommunen at stille bolig til rådighed for fem grupper: unge un-der uddannelse, socialt udsatte, socialt udsatte unge, socialt udsatte bør-nefamilier og andre akut boligsøgende. Kommunerne vurderer samlet setdisse fem grupper til at have lige høj prioritet blandt de boligsociale mål.Videre ser vi af figur 5.4, at det overordnede boligsociale målomkring at modvirke en høj/stigende andel af ressourcesvage beboere iet eller flere af de almene boligområder vurderes at være vigtigt af 44kommuner. Dermed vurderes det til at være et boligsocialt mål på højdemed at stille boliger til rådighed for unge under uddannelse, socialt udsat-te, socialt udsatte unge, socialt udsatte børnefamilier og andre akut bolig-søgende. Videre vurderer 40 kommuner, at målet om at øge andelen afbeboere med tilknytning til arbejdsmarkedet i et eller flere af de almeneboligområder i høj eller nogen grad er et vigtigt boligsocialt mål. Det erlidt lavere end de øvrige boligsociale mål, men stadig et mål over halvde-len af kommunerne prioriterer.

FIGUR 5.4Antal kommuner, der angiver, at en række mål i høj eller nogen grad udgør deboligsociale mål for kommunen. Antal.Mindske andel med etniskminoritetsbagrundStille boliger til rådighed forpendlere/tilflyttereØge andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedetMindske andelen af ressourcesvageStille boliger til rådighed for akutboligsøgendeStille boliger til rådighed for socialt udsattebørnefamilierStille boliger til rådighed for socialt udsatteungeStille boliger til rådighed for andre socialtudsatte grupperStille boliger til rådighed for unge underuddannelseSkabe en mere balanceretbeboersammensætningStille boliger til rådighed for personer medhandicapStille boliger til rådighed for ældre01049141516171918212427292030AntalI høj grad I nogen grad272326292729273124242423405060

Anm.: Beregningsgrundlaget er 67 kommuner. Se bilagstabel B2.3. for samtlige svarkategorier.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

De to boligsociale mål, som kommunerne samlet set vurderer værendemindst kendetegnende for deres boligsociale mål, er målene om at stilleboliger til rådighed for pendlere eller andre tilflyttere samt at modvirkeen høj/stigende andel af beboere med etnisk minoritetsbaggrund i eneller flere boligafdelinger.

OPSUMMERING

I dette kapitel har vi gennemgået de udfordringer, boligorganisationerneog kommunerne står over for i forhold til udlejning af boliger i de alme-

ne boligafdelinger. Derudover har vi gennemgået kommunernes boligso-ciale mål.UDFORDRINGER

Langt de fleste forretningsførere angiver, at de ikke oplever udfordringermed lejlighedssammensætning, udlejning af afdelingens boliger og socialeudfordringer i boligafdelingerne. Samlet set er den største udfordring forboligafdelingerne lange ventelister. Vores undersøgelse viser, at en langventeliste ofte er et godt tegn, da det indikerer, at boligafdelingen er at-traktiv. Når vi opdeler afdelingerne på deres grad af udsathed, ses dettydeligt, at de mest udsatte boligafdelinger også er de boligafdelinger, derhar de største udfordringer. Det er særligt inden for de sociale udfordrin-ger. Vi kan konkludere, at boligafdelingerne overordnet ikke har mangeudfordringer, men at boligafdelingerne med en høj udsathed har flere ogstørre udfordringer end de øvrige afdelinger.Størstedelen af kommunerne angiver, at de primært har en ud-fordring i forhold til lange ventelister, for høj husleje, og at det er van-skeligt at skaffe boliger til socialt udsatte.Når man sammenligner boligafdelingerne og kommunernes vur-dering af deres udfordringer, ser vi, at de begge vurderer lange ventelistersom værende en udfordring. Derimod vurderer kommunerne i mindregrad end boligafdelingerne, at utidssvarende stand er en udfordring. Enforklaring på denne uoverensstemmelse kan være, at samtlige kommunerog samtlige boligafdelinger ikke er med i undersøgelsen.BOLIGSOCIALE MÅL

De fleste kommuner angiver, at de har boligsociale mål. De tre mest ud-bredte mål er at stille boliger til rådighed for ældre og personer med han-dicap samt at skabe en mere balanceret beboersammensætning. Her an-giver henholdsvis 43, 40 og 36 procent, at disse mål i høj grad er et bo-ligsocialt mål for kommunen.

KAPITEL 6

ANVENDELSEN AFUDLEJNINGSREDSKABERNE OGKRITERIER FOR UDLEJNINGI dette kapitel belyser vi, i hvilket omfang de forskellige udlejningsred-skaber bliver anvendt i boligafdelingerne og af kommunerne. Således harvi spurgt både forretningsførere og kommunerne om anvendelsen af deforskellige udlejningsredskaber i boligafdelingerne. I de følgende afsnitgennemgår vi således anvendelsen af de forskellige udlejningsredskaberog deres udbredelse, samt hvilke karakteristika der kendetegner de bolig-afdelinger og kommuner, som anvender de enkelte udlejningsredskaber.De udlejningsredskaber, vi gennemgår, er som følger:•••••••

Kommunal anvisningsret til almene boligerFleksibel udlejningBeboermaksimumKombineret udlejningTomme boligerFlyttehjælpOffentlig annoncering.

Først ser vi på, i hvilket omfang boligerne i 2010 er udlejet efter de for-skellige redskaber. Herefter ser vi på brugen af de forskellige udlejnings-redskaber, og hvilke kriterier der udlejes efter. Endvidere ser vi på, i hvil-ken grad udlejningsredskaberne bliver brugt sammen, samt om kommu-

nerne har indført en samlet udlejningsaftale med de almene boligafdelin-ger, der ligger i kommunen.

UDLEJEDE BOLIGER I 2010UDLEJNING I 2010 I BOLIGAFDELINGERNE

I spørgeskemaet har boligafdelingerne svaret på, hvor mange boliger derer blevet udlejet igennem de forskellige udlejningsredskaber. Her er detvigtigt at bemærke, at vi spørger både til den almindelige venteliste og tilfleksibel udlejning. Personer opskrevet via fleksibel udlejning vil stå påden almindelige venteliste. Men her beder vi boligafdelingerne om atskelne mellem de personer, som under normale omstændigheder står påden almindelige venteliste, og de personer, som er opskrevet og har for-trinsret grundet fleksibel udlejning.Som det ses i tabel 6.1, benyttes almindelig venteliste, opryk-ningsret, kommunal anvisning og fleksibel udlejning i størstedelen af bo-ligafdelingerne. Det udlejningsredskab, som anvendes i færrest boligafde-linger, er kombineret udlejning. At færrest boligafdelinger udlejer igen-nem kombineret udlejning, kan skyldes, at kombineret udlejning er enbegrænset ordning, som kun kan benyttes af de afdelinger, der er udpe-get af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I 2010 var der 157 bo-ligafdelinger, som kunne benytte kombineret udlejning. 50 af disse bolig-afdelinger indgår i datagrundlaget for denne rapport. Udlejningsreglenkan dog benyttes i flere boligafdelinger end dem, der er på listen i 2010,da der ikke er nogen begrænsning på, hvor længe ordningen kan anven-des. Ordningen skal blot være indført i det år, man står på listen overboliger, der kan anvende kombineret udlejning. Herudover er der i gen-nemsnit 8 procent af boligafdelingerne, hvor forretningsførerne ikke kanangive et antal lejede boliger.Tabel 6.2 viser fordelingen af de udlejede boliger på henholdsvisden almindelige venteliste, kommunal anvisning, fleksibel udlejning,kombineret udlejning, offentlig annoncering og anden udlejning. Der kananvendes flere udlejningsredskaber i boligafdelingerne på samme tid, ogsåledes kan alle udlejningsredskaber benyttes samtidig i en enkelt bolig-afdeling. Vi ser senere i dette kapitel på, i hvilken grad og hvordan udlej-ningsredskaberne kombineres.

TABEL 6.1Boligafdelinger fordelt efter, om forretningsføreren kan angive det antal boliger,der er udlejet i 2010 efter de nævnte ordninger. Procent.Andel, der kanoplyse antal, somblev udlejet/nyudlejet i 201088777459495358Andel, der ikkebenyttedeudlejningen i2010591835444136Andel, der ikkeved, om debenyttedeudlejning i 201071396667

Den almindelige ventelisteOprykningsretKommunal anvisningFleksibel udlejningKombineret udlejningOffentlig annonceringAnden udlejningsmåde

I alt100100100100100100100

Anm.: Beregningsgrundlaget er 1.140 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

Brugen af oprykningsretten i boligafdelingerne er ikke anført i tabellen.Det skyldes, at antallet af ledige boliger ikke ændres ved oprykning. Deter blot en anden lejlighed, der bliver sat til udlejning, end den, der oprin-delig blev ledig. Ved at inkludere oprykningsretten i det samlede antaludlejede boliger vil tallet for det samlede antal boliger blive overestimeret.Vi gennemgår derfor oprykningsretten separat.TABEL 6.2Boligafdelingerne fordelt efter anvendte former for udlejning i 2010. Antal og pro-cent.Antal boliger, som blev udle-jet/nyudlejet i 201014.2613.5491.9602541742220.634Procent af samtlige udlejedeboliger i 201069179022100

Den almindelige ventelisteKommunal anvisningFleksibel udlejningKombineret udlejningOffentlig annonceringAnden udlejningsmådeSamletKilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

Overordnet set blev 69 procent af familieboligerne i 2010 udlejet gen-nem den almindelige venteliste, 17 procent via kommunal anvisning, 8procent via fleksibel udlejning, 0 procent via kombineret udlejning og 2procent via offentlig annoncering og anden udlejning. Vi har bedt de for-retningsførere, der angiver, at der i boligafdelingen er udlejet boliger viaanden udlejning, om at uddybe, hvilke andre måder der udlejes på. Her

angiver forretningsførerne for 52 af de 114 boligafdelinger, at bytning eren anden udlejningsmulighed. Herunder nævnes også skilsmisser, gen-husning og boliggarantibevis som andre udlejningsformer benyttet i 2010.Oprykningsretten er i boligafdelingerne samlet set blevet benyt-tet 3.691 gange i løbet af 2010, hvilket svarer til 18 procent af det samle-de antal boliger. Oprykningsretten benyttes således i høj grad i de almeneboliger.I tabel 6.3 ses udlejningen i 2010 fordelt på kommunerne. Herses det, at de boliger, der udlejes i Københavns og Frederiksberg Kom-mune, primært udlejes igennem fleksibel udlejning. Hele 45 procent af deudlejede boliger i 2010 udlejes igennem fleksibel udlejning. Den kom-munegruppe, der ligger tættest på denne udlejningsprocent, er hoved-stadsområdet i øvrigt, hvor kun 15 procent udlejes via fleksibel udlejning,i de øvrige kommuner udlejes kun mellem 3 og 6 procent igennem flek-sibel udlejning. I hovedstadsområdet i øvrigt udlejes boligerne primærtgennem kommunal anvisning og den almindelige venteliste. Henholdsvis42 og 38 procent udlejes igennem kommunal anvisning og den alminde-lige venteliste. Kommunerne uden for København, Frederiksberg oghovedstadsområdet i øvrigt udlejer hovedsageligt igennem den alminde-lige venteliste. I Odense, Aarhus og Aalborg Kommune, kommuner medbyer med over 20.000 indbyggere og øvrige kommuner udlejes hen-holdsvis 83, 89 og 84 procent af boligerne via den almindelige venteliste.I København og Frederiksberg Kommune og i hovedstadsområdet i øv-rigt udlejes henholdsvis 15 og 38 procent af boligerne via almindelig ven-teliste.Samlet set tyder det på, at fleksibel udlejning er mest brugt i bo-ligafdelinger i Københavns og Frederiksberg Kommune. Kommunal an-visning er mest anvendt i boligafdelinger i hovedstadsområdet i øvrigt,og den almindelige venteliste bliver primært brugt i boligafdelinger udenfor hovedstadsområdet inklusive Københavns og Frederiksberg Kom-mune.Oprykningsretten i 2010 er primært blevet benyttet i afdelinger,der ligger i kommuner med over 20.000 indbyggere. Af det samlede antaludlejninger er 37 procent udlejet via oprykningsretten.

TABEL 6.3Boligafdelingerne fordelt efter, om udlejningsredskaberne i 2010 anvendes i afde-lingen. Særskilt for kommunegrupper. Procent.København ogFrederiksberg1533451071001.669Hovedstads-området iøvrigt3842150231004.954Odense,Aarhus,Aalborg83960111002.647Kommuner medbyer med over20.000 indbyggere89530211006.892

Den alm. ventelisteKommunal anvisningFleksibel udlejningKombineret udlejningOffentlig annonceringAnden udlejningI altAntal

Øvrige84730421004.472

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

BOLIGAFDELINGERNES UDLEJNING I 2010 I FORHOLD TIL UDSATHED

Vi ser her på, om der er forskel på, hvor mange boliger der udlejes via deforskellige redskaber, når vi ser på boligafdelingernes grad af udsathed.Her ses det, at jo mindre udsat en boligafdeling er, jo mere benyttes denalmindelige venteliste i afdelingen, og jo mindre benyttes kommunal an-visning og fleksibel udlejning. Som vi tidligere så, benyttes kombineretudlejning næsten ikke. Det betyder, at ved udregning af procentandelenforsvinder kombineret udlejning ud af tabellen. Samlet set er der udlejet23 boliger via kombineret udlejning blandt de afdelinger, vi kan beregnegrad af udsathed for. Ud af de 23 boliger er 19 af boligerne udlejet i bo-ligafdelinger med høj grad af udsathed, og dermed finder størstedelen afden kombinerede udlejning sted i de mest udsatte boligafdelinger.TABEL 6.4Boligafdelingerne fordelt efter brugen af udlejningsredskaber i boligafdelingernefor 2010. Særskilt for grad af udsathed. Procent og Antal.Høj grad afudsathed5622170221006.296Høj/mellem gradaf udsathed642190431005.566Mellem/lav gradaf udsathed771650121004.780Lav grad afudsathed831140021002.053

Den alm. ventelisteKommunal anvisningFleksibel udlejningKombineret udlejningOffentlig annonceringAnden udlejningI altAntal

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

KOMMUNERNES UDLEJNING I 2010

I spørgeskemaet har vi spurgt kommunerne om, hvor mange anvisningertil almene boliger de har foretaget i 2010. Dette resultat ses i tabel 6.5. 53ud af 67 kommuner anvender kommunal anvisning i mindst en boligaf-deling i kommunen, heraf har 39 kommuner angivet antal udlejede boli-ger. Der er i 2010 samlet set udlejet 6.570 boliger via kommunal anvis-ning. I tabel 6.5 ses det, at hovedstadsområdet, Odense, Aarhus og Aal-borg står for størstedelen af de kommunale anvisninger. Det er ikkeoverraskende, da det er de største byer.TABEL 6.5Kommunal anvisning i 2010 fordelt efter kommunegrupper. Procent.Hovedstadsområdet, Odense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 15.000 indbyggereØvrige kommunerI altAntal boliger udlejetKilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

Kommunal anvisning821351006.570

DE ALMENE BOLIGER OG BAGGRUNDSVARIABLE

Den almene boligsektor er ikke ens over hele Danmark. Derfor forven-ter vi at se et forskelligt mønster for de boligafdelinger, der er beliggendei de små kommuner, og de boligafdelinger, der er beliggende i de storekommuner. Ofte vil små kommuner og store kommuner have forskelligeudfordringer i forhold til beboerne i kommunen, og dermed forventer vien forskel i de udfordringer, boligafdelingerne i forskellige størrelserkommuner har. Igennem rapporten, særligt i dette kapitel, vil vi se på,hvordan en lang række baggrundsvariable kendetegner de afdelinger,hvor udlejningsredskabernes anvendes, og de kommuner, hvor redska-berne anvendes i boligafdelingerne. Disse baggrundsvariable vil med storsandsynlighed samvariere – særligt inden for kommunegrupperne. Der-for vil dette afsnit fokusere på, hvordan baggrundsvariablene samvariereri forhold til kommunegrupperne.

BOLIGAFDELINGERNE

I tabel 6.6 ses det, at de fleste boligafdelinger ligger i kommuner medbyer over 20.000 indbyggere. De færreste boligafdelinger ligger i Køben-havns og Frederiksberg Kommune. Etagebyggeri kendetegner i højeregrad de almene boligafdelinger i de større kommuner, mens det i mindrekommuner i højere grad er rækkehuse og blandet byggeri, der prægerboligafdelingerne. Tabel 6.6 viser videre, at jo mindre kommunerne er,desto nyere er deres almene boligbyggeri. De store boligafdelinger medover 50 boliger er i højere grad placeret i de store kommuner, og de småboligafdelinger er i højere grad placeret i de små kommuner.TABEL 6.6Boligafdelingerne fordelt efter strukturelle baggrundsvariable. Særskilt for kom-munegrupper. Procent.Odense,KommunerKøbenhavn og Hovedstads- Aarhus og med byer overØvrigeFrederiksbergområdetAalborg 20.000 indbyg. kommuner Alle717153526 10095411007621410069201210057321110038 6043 2920 11100 100

Alle

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeriI alt

Primær opførelses-periodeFør 1955Mellem 1955 og1975Efter 1975I alt481834100204733100254629100184438100283636100274924100203347100394119100122228 3360 45100 10051353642

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boli-ger/afd.I alt

14 23100 100

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-procents-niveau.Kilde: Registerdata.

Samlet viser tabel 6.6, at boligafdelingerne i Københavns og Frederiks-berg Kommune er prægede af etagebyggeri fra før 1955 og boligafdelin-ger mellem 51-300 boliger. De øvrige kommuner med under 20.000 ind-byggere i de største byer er prægede af en anden strukturel sammensæt-ning af den almene boligsektor. Her består boligafdelingerne af for-

holdsvis nye rækkehuse, der er byggede efter 1975, og det er typisk min-dre boligafdelinger med mellem 20 og 50 boliger.I tabel 6.7 ses fordelingen af baggrundsvariable, der beskriverbeboersammensætningen i boligafdelingerne, inden for kommunegrup-perne. Særligt boligafdelinger i Københavns og Frederiksberg Kommuneskiller sig ud fra de øvrige kommunegrupper. Boligafdelingerne i Køben-havns og Frederiksberg Kommune har en højere andel af beboere i lav-indkomstgruppen, de har en lavere andel af beboere over 64 år, en højereandel af børnefamilier, en højere andel med anden etnisk baggrund enddansk og en relativt større andel af beboere med en dom. Baggrundsvari-ablene for beboersammensætningen i boligafdelingerne i de små kom-muner er generelt kendetegnet ved det modsatte.Boligafdelinger i det øvrige hovedstadsområde skiller sig ud ved,at de har en lavere andel af beboere i beskæftigelse end de øvrige kom-munegrupper.TABEL 6.7Boligafdelingerne fordelt efter baggrundsvariable for beboersammensætningen.Særskilt for kommunegrupper. Procent.København ogFrederiksberg7666281007623010012880100Hoved-stads-området17336521002176310015851100Odense,Aarhus ogAalborg152560151009672410017794100Kommunermed byer over20.000 indbyg.35395561005692610067816100Øvrigekommuner26385661003524510027127100Ialt100345981008652610087814100

AlleUnder 10 pct.Mellem 10 og30 pct.Over 30 pct.I alt

Andel i lavindkomstgruppen

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og40 pct.Over 40 pct.I altUnder 35 pct.Mellem 35 og60 pct.Over 60 pct.I alt

Andel uden kompetencegivende uddannelse

(Fortsættes)

TABEL 6.7 (FORTSAT)Københavnog Frede-riksbergHoved-stadsom-rådet21746100855371001573131001235026100517717100Odense,Aarhus ogAalborg25678100205722100106624100337392210011156113100Kommunermed byer over20.000 indbyg.2060211002449271009622810084233171002019547100Øvrigekommuner14562910026492510075142100134130161002721456100Ialt216217100215029100106129100735352310017185510100

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10og 40 pct.Over 40 pct.I alt465311001937431001154351000219781004104937100

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10og 30 pct.Over 30 pct.I alt

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55og 80 pct.Over 80 pct.I altIngenUnder 10 pct.Mellem 10og 25 pct.Over 25 pct.I alt

Andel med anden etnisk baggrund

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og6 pct.Over 6 pct.I alt

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-procents-niveau.Kilde: Registerdata.

KOMMUNERNE

I tabel 6.8 ses det, at kommunerne er fordelt ligeligt mellem kommune-grupperne, dog er der lidt flere kommuner i gruppen af øvrige kommu-ner. Når man ser på, hvordan kommunegrupperne fordeler sig over deforskellige baggrundsvariable, ses der et tydeligt mønster. Hovedstads-området, Odense, Aarhus og Aalborg Kommune har den største andel afalmene boliger og den største andel af boliger opført i perioden 1955 til1975. Det modsatte forhold ses for de små kommuner med under 15.000indbyggere i den største by.

TABEL 6.8Kommunerne fordelt efter baggrundsvariable for kommunen. Særskilt for kom-munegrupper. Antal.Hovedstadsområdet, Odense, Kommuner med byerAarhus og Aalborg over 15.000 indbyg.22214612223217221354222020222011221471224414221660220616220147212136215511213135213135216132216962169621510621Øvrigekommuner271773271962277911270918272619271719271311327291627196227

Alle

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.I alt

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.I alt

Andel i lavindkomstgruppenUnder 16 pct.Mellem 16 og 18 pct.Over 18 pct.I alt

Andel uden beskæftigelseUnder 26 pct.Mellem 26 og 32 pct.Over 32 pct.I alt

Andel uden en kompetencegivende uddannelseUnder 43 pct.Mellem 43 og 49 pct.Over 49 pct.I alt

Andel over 64 årUnder 21 pct.Mellem 21 og 26 pct.Over 26 pct.I alt

Andel børnefamilierUnder 17,5 pct.Mellem 17,5 og 20,5 pct.Over 20,5 pct.I alt

Andel enligeUnder 72 pct.Mellem 72 og 75 pct.Over 75 pct.I alt

Andel med anden etnisk baggrundUnder 11 pct.Mellem 11 og 16 pct.Over 16 pct.I altAnm.: Alle variable er signifikante på et 5-procents-niveau.Kilde: Registerdata.

Videre er der en klar sammenhæng for de variable, der beskriver indbyg-gersammensætningen i kommunerne. Således har hovedstadsområdet,Odense, Aarhus og Aalborg en lavere andel i lavindkomstgruppen, enlavere andel uden beskæftigelse, en lavere andel uden en kompetencegi-vende uddannelse, en lavere andel af ældre, en højere andel af børnefami-lier og en lavere andel enlige samt en højere andel med anden etnisk bag-grund. I de øvrige kommuner er denne sammenhæng modsat. Det bety-der, at indbyggersammensætningen i de små og store kommuner varierer.GRAD AF UDSATHED

Boligafdelingernes grad af udsathed er beregnet ud fra en række bag-grundskarakteristika for de borgere, der bor i afdelingen. Disse karakteri-stika er arbejdsmarkedstilknytning, etnisk baggrund, familiestatus ogdomme for strafbare forhold (se boks 3.2 for beregning af målet for ud-sathed). Selve målet for graden af udsathed er beregnet på baggrund afbaggrundsvariablene for beboersammensætningen. Derfor ønsker vi at sepå, hvordan boligafdelingerne, opdelt på grad af udsathed, fordeler sig påde strukturelle karakteristika. Hermed kan vi mere overordnet sige, hvadder kendetegner boligafdelingerne med forskellig grad af udsathed.I tabel 6.11 ses det, at 28 procent af de 201 boligafdelinger, derkendetegnes ved høj grad af udsathed, ligger i de små kommuner. Heref-ter følger Københavns og Frederiksberg Kommune, hvor 23 procent afafdelingerne med høj grad af udsathed ligger. Boligafdelingerne medhøj/mellem, mellem/lav og lav grad af udsathed ligger primært uden forKøbenhavns og Frederiksberg Kommune. Boligafdelinger med mel-lem/lav og lav grad af udsathed ligger primært i de mellemstore kommu-ner med byer over 20.000 indbyggere.Størstedelen af boligafdelinger med høj til mellem/lav grad afudsathed har mellem 51-300 boliger. Derimod er boligafdelingerne ken-detegnet ved lav grad af udsathed primært små afdelinger med 20-50 bo-liger. Boligafdelingerne, med høj grad af udsathed, er i højere grad ken-detegnet ved at være store byggerier med over 300 boliger. 35 procent afboligafdelingerne med høj grad af udsathed findes i denne kategori, mensdet kun gælder 12 procent af boligafdelingerne med lav grad af udsathed.Næsten samtlige, 84 procent, af boligafdelingerne med høj gradaf udsathed er kendetegnet ved etagebyggeri. Andelen af afdelinger i eta-gebyggeri falder, i takt med at afdelingernes grad af udsathed falder.

Omvendt stiger andelen af rækkehuse, i takt med at afdelingernes grad afudsathed falder. Størstedelen af afdelingerne med høj grad af udsathed eropført i perioden 1955 til 1975.TABEL 6.9Boligafdelingerne fordelt efter strukturelle baggrundsvariable. Særskilt for gradaf udsathed. Procent.Høj gradaf ud-sathedHøj/mellemgrad af ud-sathedMellem/lavgrad af ud-sathedLav gradaf ud-sathedAntalboligaf-delinger

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyggereØvrige kommunerI altAntal2312132328100201204635100200849810019715513510019791713352610030028482410029966231210029318404210029322315402110029927472610029762271110029229284310029222022391810019946421210019836481610019636253910019682183153348233999999294459241994994608258112978978236348394978978

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.I altAntal

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeriI altAntal

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975I altAntal

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Overordnet tyder det på, at boligafdelingerne med en høj grad af udsat-hed primært er beliggende i Københavns og Frederiksberg Kommune ogi de små kommuner samt er kendetegnet ved at være boligafdelinger medover 50 boliger. Boligafdelingerne med høj grad af udsathed består i hø-jere grad af etagebyggeri, og den primære opførelsesperiode er mellem1955 og 1975.Boligafdelingerne med lav grad af udsathed står i stor kontrast tilboligafdelinger med høj grad af udsathed. Således er boligafdelingerne

med lav grad af udsathed kendetegnet ved primært at: ligge i de mellem-store kommuner med byer over 20.000 indbyggere, være små boligafde-linger med mellem 20-50 boliger, bestå af rækkehuse og primært væreopført før 1955 og efter 1975.Vi kan konkludere, at boligafdelingerne opdelt på grad af udsat-hed er meget forskellige set i forhold til de strukturelle karakteristika og,videre, at der er en stærk systematik i de strukturelle karakteristika forboligafdelingerne opdelt på deres grad af udsathed.

KOMMUNAL ANVISNINGSRETBRUG AF KOMMUNAL ANVISNINGSRET I BOLIGAFDELINGERNE

I 1984 blev det indført, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hverfjerde bolig i de almene boligafdelinger skal stilles til rådighed for kom-munen. Efter aftale med boligorganisationen kan denne andel øges heltop til 100 procent. Hermed kan kommunen opnå anvisningsret til enandel af familieboligerne i de almene boligafdelinger, der ligger inden forkommunegrænsen. Vi har spurgt forretningsførerne, om kommunen ak-tuelt benytter muligheden for kommunal anvisning til boliger i afdelingen,eller om kommunen tidligere har benyttet kommunal anvisning. Vi spør-ger således ikke, om boligafdelingerne har en aftale med kommunen om-kring kommunal anvisning, men om kommunerne aktuelt anvenderkommunal anvisningsret i boligafdelingen. Det antal boligafdelinger,hvor der er en aftale omkring kommunal anvisning, kan således være hø-jere end det antal afdelinger, hvor kommunen aktuelt anvender kommu-nal anvisningsret. Forskellen kan eksempelvis opstå, hvis kommunenikke ønsker at benytte sig af muligheden for at anvise til de ledige boligeri boligafdelingen. Hvis kommunen ikke benytter sig af tilbuddet, går denledige bolig retur til boligorganisationen og bliver lejet ud på normal vis.Tabel 6.10 viser, at kommunerne aktuelt anvender den kommu-nale anvisningsret i 62 procent af afdelingerne. I 12 procent af afdelin-gerne har kommunerne tidligere brugt kommunal anvisning, og i 19 pro-cent af afdelingerne har kommunerne aldrig brugt den kommunale an-visningsret. Tabel 6.10 viser endvidere, hvorledes anvendelsen af kom-munal anvisningsret finder anvendelse i boligafdelinger med udvalgtebaggrundsvariable for beboersammensætning og strukturelle karakteristi-ka.

TABEL 6.10Boligafdelingerne fordelt efter, om kommunen aktuelt benytter kommunal anvis-ningsret i boligafdelingerne. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.Ja, brugeraktuelt62Har tidligerebrugt12Har aldrigbrugt Ved ikke197I alt100Antalboliger1.129

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frede-riksberg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus ogAalborgKommuner med byerover 20.000 indbyg.Øvrige kommuner8193635249705445806853174917121213148121621182332132730111619021088661215121001001001001001001001001001001008318916040229565631812584646259

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel uden kompetence-givende uddannelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.72644213121412173737710010010094881153

Andel med anden etniskbaggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.444973685161636912159141011131342271411352216123948577610010010010010010010010077395393264199152572203

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Samtlige forskelle er signifikante på et 5-procents-niveau. Se bilagstabel B3.1 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

De strukturelle baggrundsvariable viser, at kommunal anvisningsret i høje-re grad bliver brugt i boligafdelinger i hovedstadsområdet og/eller i etage-byggerier. Her anvender kommunen kommunal anvisning i henholdsvis 93og 70 procent af afdelingerne. Beboersammensætningen i de boligafdelin-ger, hvor der aktuelt benyttes kommunal anvisningsret, er kendetegnet ved:en lav andel uden beskæftigelse, en lav andel uden kompetencegivende

uddannelse, at mellem 10 til 25 procent af beboerne har anden etnisk bag-grund end dansk, og at en lidt højere andel har en dom.KOMMUNAL ANVISNINGSRET OG BOLIGAFDELINGERNES GRAD AFUDSATHED

Her ser vi på, hvordan kommunerne anvender kommunal anvisningsret iboligafdelingerne fordelt på boligafdelingens grad af udsathed. Boligafde-lingerne fordelt på deres grad af udsathed fordeler sig relativt ens i for-hold til, om kommunen aktuelt bruger kommunal anvisningsret, tidligerehar brugt eller aldrig har brugt. Dog bruger kommunerne oftere kom-munal anvisning i afdelingerne med høj/mellem grad af udsathed. Denstørste forskel i brugen af kommunal anvisningsret ses for boligafdelin-gerne med lav grad af udsathed. Her er der flere forretningsførere, derangiver, at kommunen aldrig har anvendt reglerne om kommunal anvis-ning i afdelingen. Det er interessant, at kommunerne i lavere grad anvisertil boligafdelinger med lav grad af udsathed, da kommunen, når de anvi-ser, skal forsøge at skabe en mere balanceret beboersammensætning. Dakommunen ofte anviser socialt svage personer, er det overraskende, at deikke i højere grad anvises til boligafdelingerne med den laveste grad afudsathed. En forklaring kan være, at kommunal anvisning er begrænsetinden for kommunernes grænser. Kommunen kan således kun anvise tilboligafdelinger i deres egne kommune. Det betyder, at hvis en meget storandel af boligafdelingerne i kommunen er kendetegnet ved at have enhøj grad af udsathed, så kan kommunen blive tvunget til at anvise til demest udsatte afdelinger. En anden forklaring kan findes i kapitlet om-kring kommunernes udfordringer. Her så vi, at flere kommuner ikkekunne anvise til en række af boligafdelingerne, da huslejen var for dyr.Det kan være forklaringen på, at kommunerne ikke i så høj grad anvisertil boligafdelingerne med lav grad af udsathed.Samlet set er der en tendens til, at kommunal anvisning benyttesmindre i boligafdelingerne med lav grad af udsathed og mest i boligafde-lingerne med høj/mellem grad af udsathed.

FIGUR 6.1Boligafdelingerne fordelt efter, om kommunen aktuelt anvender den kommunaleanvisningsret i boligafdelingen. Særskilt for grad af udsathed. Procent.61Lav udsathed464Mellem/lav udsathed670Høj/mellem udsathed762Høj udsathed9010203040ProcentJa, bruger aktueltHar aldrig brugtHar tidligere brugtVed ikke50607080141514916142313

Anm.: Beregningsgrundlaget er 989 boligafdelinger. På grund af afrunding summer serierne ikke alle til 100 procent.Kilde: Spørgeskema til kommunerne og registerdata.

ANDEL LEDIGE BOLIGER, KOMMUNEN KAN ANVISE TIL

Vi har undersøgt, hvor stor en andel af de ledige boliger kommunen kananvise til. I tabel 6.11 har vi kategoriseret besvarelserne i tre kategorier;under 25 procent, 25 procent og over 25 procent. Vi har valgt at sættegrænsen ved 25 procent, da almenboligloven giver kommunalbestyrelsenmulighed for egenhændigt at beslutte, at hver fjerde almen bolig skal stil-les til rådighed for kommunen. Hvis kommunen ønsker at anvise til enhøjere andel, skal dette aftales med boligorganisationen.Som vi ser af tabel 6.11, benytter langt størstedelen af kommu-nerne sig af muligheden for at anvise til hver fjerde almene bolig i bolig-afdelingerne. Således er det aftalen i 58 procent af boligafdelingerne. I 19procent af boligafdelingerne har kommunen anvisningsret til mindre endde 25 procent, og i 14 procent af afdelingerne har kommunen anvis-ningsret til over 25 procent af boligerne. I 10 procent af afdelingerne harkommunen anvisningsret til hver tredje bolig, og i 4 procent af afdelin-gerne har kommunen anvisningsret til alle ledige boliger i afdelingen, dvs.en anvisningsret på 100 procent.

TABEL 6.11Boligafdelingerne fordelt efter, hvor stor en andel af de ledige boliger kommunenkan anvise til. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.Under 2525 Over 25Antalprocent procent procent Ved ikke I alt afdelinger1658187 100696135273019171219151324231313167083545358585864574456566748822734812172712202921915330 1000 1009 10014 1009 10011 1008 1003 1006 1008 10013 10001266100100100100671761012081442232981722204245234194288180

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiksberg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000indbyg.Øvrige kommuner

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-procents-niveau. Tal for alle baggrundsvariable findes i bilagstabel B3.2.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

I 82 procent af afdelingerne i Københavns og Frederiksberg Kommunehar kommunen anvisningsret til over 25 procent af boligerne i afdelingen.Sammenlignet med henholdsvis Odense, Aarhus, Aalborg og de øvrigekommuner med byer over 20.000 og under 20.000 indbyggere har kom-munen kun anvisningsret til over 25 procent af de ledige boliger i 4 og 8procent af afdelingerne. Vores undersøgelse viser således, at kommunalanvisning på over 25 procent af de ledige boliger i højere grad benyttes iKøbenhavns og Frederiksberg Kommune end i de øvrige kommuner.Herudover er det primært i de større afdelinger med over 300 boliger iafdelingen, at kommunen har anvisningsret til mere end 25 procent.Videre ser vi på den beboersammensætning, der kendetegner deboligafdelinger, hvor kommunen har anvisningsret til over 25 procent afboligerne. Beboersammensætningen i disse afdelinger er kendetegnet ved,at over 30 procent af beboerne indgår i lavindkomstgruppen, og at over25 procent af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Samlet set tegner der sig et billede af, at kommunen primært be-nytter sig af kommunal anvisningsret i de afdelinger, der ligger i Køben-havns og Frederiksberg Kommune, og/eller afdelinger med over 300boliger i afdelingen samt afdelinger, hvis beboersammensætning er ken-detegnet ved en høj andel i lavindkomstgruppen og/eller en høj andelmed anden etnisk baggrund end dansk.SÆRLIGE AFTALER OMKRING KOMMUNAL ANVISNING

Vi har endvidere undersøgt, om der for boligafdelingen er indgået særligeaftaler om den kommunale anvisning mellem boligorganisationen ogkommunen. Det kan fx være, at kommunen har anvisningsret til fleretoværelseslejligheder end til andre typer af lejligheder. Her svarer 7 pro-cent af boligafdelingerne, at de har en særlig aftale. For langt størstedelenaf boligafdelingerne er der ikke indgået en særlig aftale med kommunenom kommunal anvisning, og i en lille andel af boligafdelingerne ved for-retningsføreren ikke, om der er en særlig aftale.Vi finder en signifikant forskel mellem besvarelserne i forhold tilen række baggrundsvariable. Her ses det, at der i højere grad er indgåeten særlig aftale for boligafdelinger i de små kommuner med byer under20.000 indbyggere end i de øvrige kommuner. Det samme gælder for deafdelinger, hvor den primære opførelsesperiode er fra 1955 og frem,samt de afdelinger, der har en høj andel af beboere over 64 år. Se bilag-stabel B3.3.Vi har bedt forretningsførerne for de boligafdelinger, hvor der erindgået en særlig aftale, om at beskrive disse aftaler, samt hvorfor de erindgået. Det fremgår her, at en stor andel af de særlige aftaler giverkommunen ret til at henvise ældre eller personer med handicap til boligeri afdelingen. Ud af de 49 boligafdelinger, hvor de særlige regler er be-skrevet, angiver forretningsføreren i 17 af boligafdelingerne, at den særli-ge aftale giver ældre og personer med et handicap fortrinsret til en be-stemt type boliger. Det er ofte boliger af en bestemt størrelse eller boli-ger, der ligger i stueetagen og derfor er lettilgængelige. Ofte omfatter densærlige aftale, at det er et bestemt antal boliger eller en bestemt type boli-ger, kommunen har anvisningsret til. Det kan eksempelvis være, atkommunen har råderet over 17 ud af 20 boliger, eller at kommunen haranvisningsret til alle toværelseslejligheder i boligafdelingen.

BOLIGAFDELINGER, HVOR KOMMUNEN IKKE LÆNGERE ANVENDER DENKOMMUNALE ANVISNINGSRET

Som vi så i tabel 6.10, benytter kommunen ikke længere kommunal an-visningsret i 12 procent, svarende til 140, af boligafdelingerne. Vi harbedt forretningsførerne beskrive, hvorfor kommunen ikke længere an-vender den kommunale anvisningsret i boligafdelingen. Den primæreårsag er, at kommunen ikke har behov for at bruge den kommunale an-visningsret i boligafdelingen. Det skyldes ofte, at der ikke er ventetid påde almene boliger i kommunen, og at alle de indbyggere, der har brug foren lejebolig, derfor umiddelbart kan få en. Det er samlet set 24 procentud af de 140 afdelinger, hvor det angives som begrundelse.For de 140 afdelinger angiver forretningsførerne for 19 procentaf boligafdelingerne, at kommunen ikke benytter sig af den kommunaleanvisningsret, henholdsvis fordi kommunen ikke ønsker at bruge kom-munal anvisning, og fordi det er for dyrt for kommunen at bruge kom-munal anvisning. Det skyldes, at kommunen ved brug af den kommunaleanvisningsret påtager sig en række økonomiske forpligtelser. Forretnings-førerne oplyser, at deres vurdering er, at kommunerne ikke har råd til atbruge den kommunale anvisning på grund af den økonomiske belastning,anvisninger kan medføre.Blandt de boligafdelinger, hvor kommunen er gået væk fra atbruge kommunal anvisning, angiver de fleste forretningsførere, at detteer sket i 2006 eller i 2009. I 20 procent af de 140 boligafdelinger blevkommunal anvisning sidst anvendt i 2006, og i 16 procent af boligafde-lingerne blev kommunal anvisning sidst benyttet i 2009.For mange af boligafdelingerne har forretningsføreren angivet, atkommunerne er holdt op med at anvende kommunal anvisning i boligafde-lingen grundet besparelser ved kommunesammenlægningen. Forklaringenpå, at der ikke længere anvendes kommunal anvisning i 20 procent af bolig-afdelingerne i 2006, kan derfor være relateret til kommunesammenlægningen.Som tidligere nævnt angiver mange boligafdelinger, at kommunal anvisningikke benyttes grundet den økonomiske forpligtelse, kommunal anvisningmedfører. Kombinationen af den økonomiske krise og kravet om nulvækst ikommunerne har presset kommunerne økonomisk. Det er derfor sandsyn-ligt, at kommunerne, grundet den økonomiske forpligtelse, der følger medkommunal anvisning, har valgt at skære ned på den kommunale anvisning tilalmene boliger i 2009. Se bilagstabel B3.4 for oversigt over, hvornår afdelin-ger angiver, at kommunen sidst anviste til boligafdelingen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF KOMMUNAL ANVISNINGSRET

Vi har spurgt kommunerne, om de aktuelt anvender den kommunaleanvisningsret til almene boliger. Vi undersøger således ikke, om der liggeren aftale om anvisning mellem kommunen og boligafdelingen, men omkommunen aktuelt benytter sig af at anvise til de almene boliger i kom-munen.TABEL 6.12Kommunerne fordelt efter, om de benytter eller har benyttet kommunal anvis-ningsret. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Antal.Ja, brugeraktuelt53Har tidligerebrugt6Har aldrigbrugt2Ved ikke6I alt67

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense,Aarhus og AalborgKommuner med byer over15.000 indbyg.Øvrige kommuner221615241019221714241514151622241514151523024042033015420024420002110011011002020011015024015114330033330221926241825222223251725232222242122222124

Andel i lavindkomstgruppenUnder 16 pct.Mellem 16 og 18 pct.Over 18 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 26 pct.Mellem 26 og 32 pct.Over 32 pct.Under 43 pct.Mellem 43 og 49 pct.Over 49 pct.

Andel uden en kompetencegivende uddannelse

Andel børnefamilierUnder 17,5 pct.Mellem 17,5 og 20,5 pct.Over 20,5 pct.

Andel enligeUnder 72 pct.Mellem 72 og 75 pct.Over 75 pct.

Andel med anden etnisk baggrundUnder 11 pct.Mellem 11 og 16 pct.Over 16 pct.

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-procents-niveau. Tal for alle baggrundsvariable findes i bilagstabel B3.5.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

Tabel 6.12 viser, hvor mange af kommunerne i undersøgelsen der aktueltanvender den kommunale anvisningsret til almene boliger, hvor mangeder tidligere har gjort brug af den, samt hvor mange kommuner der al-drig har benyttet sig af kommunal anvisningsret. Heraf fremgår det, at 53,dvs. langt størstedelen, af kommunerne, aktuelt anvender kommunal an-visning, seks har tidligere anvendt kommunal anvisning, og kun to kom-muner har aldrig benyttet sig af kommunal anvisning.I tabel 6.12 ses de baggrundsvariable, hvor vi har fundet en stati-stisk systematik i fordelingen af, hvilke kommuner der anvender denkommunale anvisningsret. Heraf ses det, at samtlige af de kommuner,der ligger i hovedstadsområdet, samt Odense, Aarhus og Aalborg Kom-mune benytter kommunal anvisningsret. Det samme gælder for dekommuner, hvor under 16 procent af indbyggerne indgår i lavindkomst-gruppen, hvor andelen uden beskæftigelse er under 26 procent, hvor an-delen af børnefamilier er over 20,5 procent, samt kommuner med en la-vere andel af enlige. 96 procent af kommunerne, hvor under 43 procentaf indbyggerne ikke har en kompetencegivende uddannelse, anvenderkommunal anvisningsret, og det samme gælder for de kommuner, hvorandelen af indbyggere med en anden etnisk baggrund end dansk udgørover 16 procent.ANDEL AF LEDIGE BOLIGER, KOMMUNERNE KAN ANVISE TIL

Vi har endvidere undersøgt, i hvilken grad de 53 kommuner anvenderkommunal anvisningsret. Som tidligere angivet kan kommunalbestyrel-sen beslutte, at kommunen har anvisningsret på hver fjerde ledige bolig.Herudover har kommunen og boligafdelingen mulighed for at aftale enhøjere andel. Derfor har vi spurgt kommunerne, hvor stor en andel af deledige boliger det typisk er aftalt, at kommunerne kan anvise til.Størstedelen af kommunerne angiver, at de typisk anviser til 25procent af boligerne. Det angiver 32 kommuner ud af de 53 kommuner.Seks kommuner angiver, at de typisk anviser til under 25 procent, femkommuner angiver, at de typisk anviser til over 25 procent, og en kom-mune angiver, at den typisk har 100 procent anvisning til de almene boli-ger. Se bilagstabel B3.6 for en oversigt over den typiske andel, kommu-nerne anviser til.For at belyse, hvor mange kommuner der har minimum en bo-ligafdeling, hvor de anviser til mere end de 25 procent, som kommunal-bestyrelsen kan fastsætte uden aftale med kommunen, har vi spurgt

kommunerne herom. Vi undersøger således, hvor mange kommuner derhar lavet en aftale omkring anvisning til andelen af ledige boliger på overde 25 procent.Her angiver 23 kommuner ud af de 53 kommuner, at de har enaftale med en eller flere boligafdelinger i kommunen om, at de kan anvisetil en højere andel af de ledige boliger. Det er således næsten halvdelen afkommunerne, der har en sådan aftale. Se bilagstabel B3.7.Vi har bedt kommunerne om at beskrive disse aftaler. Her frem-går det, at nogle af kommunerne bruger det at have 100 procent anvis-ningsret som et middel til at balancere beboersammensætningen. Et andeteksempel på, at en aftale anvendes for at balancere beboersammensætnin-gen i kommunernes boligafdelinger, er, at kommunen ikke anviser til deboligafdelinger, hvor mere end 40 procent står uden for arbejdsmarkedet.SÆRLIGE AFTALER OMKRING KOMMUNAL ANVISNING

Af de 52 kommuner, der aktuelt bruger kommunal anvisning, har 11kommuner indgået særlige aftaler med en eller flere af de almene bolig-organisationer om den kommunale anvisning. 39 kommuner har ikkeindgået særlige aftaler omkring kommunal anvisning. De resterende tokommuner ved ikke, om de har en særlig aftale i forhold til kommunalanvisning.Vi har bedt kommunerne om at beskrive, hvilke særlige aftaler derer indgået mellem kommunen og de almene boligafdelinger om den kom-munale anvisningsret, og hvorfor de er indgået. Tre af kommunerne angi-ver, at det er ældre- og handicapegnede boliger, de især indgår særlige afta-ler om. Det stemmer overens med de boligsociale mål, kommunerne angi-ver i kapitel 5. Her angiver kommunerne, at deres primære boligsociale måler at stille boliger til rådighed for ældre og personer med handicap. En an-den aftale går på, at to boligafdelinger stiller 10 boliger til rådighed til løs-ning af sociale opgaver, fx hjemtagelser, skaffe en bolig til hjemløse ellerunge, der skal starte job eller uddannelse. En kommune har særlige aftaleromkring billige etværelseslejligheder, da de får mange enlige flygtninge.KOMMUNERNES ERFARINGER MED KOMMUNAL ANVISNING

Vi har spurgt til kommunernes erfaringer med kommunal anvisning. Hernævner mange af kommunerne den økonomiske krise. Overordnet sethar den medført to udfordringer for en række kommuner. Dels medvir-ker krisen til, at folk bliver længere tid i deres lejede boliger, dels medvir-

ker den til, at mange bliver afskediget, og det medfører en øget efter-spørgsel af billige almene boliger. En anden udfordring er, at kommu-nerne har en gruppe af udsatte, som ikke har råd til lejlighederne, da deer for dyre i forhold til deres indkomst. Grundet den økonomiske krisehar kommunerne svært ved at hjælpe de udsatte med at finde et arbejdeog derigennem øge deres indkomst, så de kan få råd til de boliger, kom-munen kan tilbyde.En kommune indfanger problemet i boliganvisninger med føl-gende kommentar:Målgruppen er blevet tungere, består i høj grad af enlige ungemænd med misbrugs- og helbredsmæssige og/eller økonomiskeproblemer. Hertil kommer, at der er kommet flere udsatte bolig-områder, hvilket man også skal skele til i anvisningen.Kommunerne er dermed presset mellem på den ene side at skulle findeboliger til udsatte borgere og på den anden side at skulle forsøge at ba-lancere beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Hvis derkun er plads i de udsatte boligområder, står kommunen over for et di-lemma i forhold til, om de skal prioritere at finde bolig til udsatte eller attilføre færre socialt udsatte til et udsat boligområde.ANVENDTE KRITERIER FOR KOMMUNAL ANVISNINGSRET

Vi har spurgt kommunerne om, i hvilken grad en række forhold er vigti-ge for, at en borger kan anvises til en bolig af kommunen gennem denkommunale anvisningsret. Det er naturligvis muligt at prioritere flereborgergrupper ligeligt, og opstillingen i figur 6.2 skal ikke betragtes somen prioriteret liste. Figuren fremhæver blot, hvilke forhold flest kommu-ner angiver som særligt vigtige, og som således prioriteres ved anvendel-sen af den kommunale anvisningsret. Dog er det vigtigt at pointere, atkommunal anvisning gives på baggrund af en helhedsvurdering.Som det fremgår af figur 6.2, prioriterer 29 af kommunerne i højgrad flygtninge i anvisningen af borgere til de almene boliger. Dermed erflygtninge den gruppe, som flest kommuner angiver, at de i høj grad pri-oriterer ved anvendelsen af kommunal anvisningsret. Herefter er par el-ler enlige med en eller flere hjemmeboende børn, personer med handicap,hjemløse og unge med sociale problemer de grupper, som flest kommu-ner angiver, at de i høj grad prioriterer, når de skal anvise borgere til al-mene boliger i kommunen.

Endvidere angiver mellem 12 og 15 af kommunerne, at borgere,der er sat ud af deres tidligere bolig, psykisk syge borgere, borgere, der ud-sluses fra kriminalforsorgen, borgere, der aktuelt er boligsøgende på grundaf skilsmisse og lignende ligeledes prioriteres. De grupper, der således i defærreste kommuner prioriteres i høj grad, er misbrugere, pendlere og enlige.FIGUR 6.2Antal af kommunerne, der i høj grad mener, at en række personlige omstændig-heder er vigtige, når en borger anvises til en bolig af kommunen. Antal.Pendlere eller tilflyttere til kommunenEnligeAktive misbrugere i behandlingMisbrugereÆldrePersoner udsat af tidligere boligPsykiske sygePersoner udsluset fra kriminalforsorgenAkut boligsøgende pga. skilsmisse, konkurs e.l.Unge med sociale problemerPersoner med et handicapHjemløsePersoner m. 1 eller flere hjemmeboende børnFlygtninge

556711121314151619192329051015Antal202530

Anm.: Beregningsgrundlaget er 52 kommuner. Se bilagstabel B3.8 for samtlige svarkategorier.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Kommunerne har desuden kunnet angive, om der er andre vigtige for-hold, som kan have betydning for, om en borger kan anvises til en boligaf kommunen. Her påpeger mange af kommunerne, at det ofte er enmeget individuel vurdering, om en person kan få anvist en bolig. Denomfatter en vurdering af personens sociale og økonomiske forhold, samtom den boligsøgende selv har gjort en indsats for at finde en bolig. Detteer ikke overraskende, da det er i fuld overensstemmelse med lovgivnin-

gen, idet enhver boliganvisning skal bero på en vurdering af boligsocialtbehov.En del kommuner prioriterer familier med børn samt enlige ogunge gravide kvinder. Videre prioriterer en række kommuner, at borge-ren skal kunne indpasses i et boligsocialt miljø, herunder at psykiske sygeog misbrugere skal have afsluttet deres behandlingsforløb.KOMMUNER, DER IKKE LÆNGERE ANVENDER KOMMUNAL ANVISNING

Af tabel 6.10 fremgår det, at seks kommuner ikke længere benytter sig afkommunal anvisning. Vi har bedt de seks kommuner, der ikke længereanvender den kommunale anvisningsret, om at uddybe, hvorfor de ikkelængere anvender den. Tre af kommunerne angiver, at grunden er, at bo-ligmarkedet i kommunen ikke er presset, og at alle, der ønsker en bolig,derfor kan få en bolig. To af kommunerne angiver, at kommunesam-menlægningen har medført, at de er gået væk fra at bruge kommunaleanvisninger. Den sidste kommune angiver, at de forventer en ny aftaleomkring kommunal anvisningsret med boligselskaberne.

FLEKSIBEL UDLEJNINGFLEKSIBEL UDLEJNING I BOLIGAFDELINGERNE

Fleksibel udlejning blev indført i juni 2000. Vi har undersøgt, i hvor storen andel af de udspurgte boligafdelinger fleksibel udlejning aktuelt bliveranvendt. Af tabel 6.13 fremgår det, at fleksibel udlejning aktuelt bliveranvendt i 30 procent af boligafdelingerne, og at fleksibel udlejning tidli-gere er blevet anvendt i 4 procent af boligafdelingerne. For over halvde-len af boligafdelingerne anvendes fleksibel udlejning ikke aktuelt og harikke tidligere været brugt.Som det fremgår af tabel 6.13, er der stor forskel på, i hvilkekommunegrupper boligafdelingerne ligger. Vi finder, at næsten samtligeboligafdelinger, hvor der anvendes fleksibel udlejning, er placeret i Kø-benhavns og Frederiksberg Kommune. Fleksibel udlejning anvendessjældnest i boligafdelinger i Odense, Aarhus og Aalborg Kommune, herbenyttes fleksibel udlejning kun i 14 procent af boligafdelingerne. Yderli-gere finder vi, at det især er boligafdelinger i etagebyggeri, der anvendereller tidligere har anvendt fleksibel boligudlejning.

TABEL 6.13Boligafdelinger fordelt efter, om der aktuelt benyttes fleksibel udlejning i boligaf-delingen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.Ja, bruger Har tidligere Har aldrigAntalaktueltbrugtbrugt Ved ikke I alt afdelinger304579 1001129

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner9428142923342523243140382825252429411211015333585523553461795068526757655543495867665957481 10010 1007 10011 1008 1008 1006 10017 1008 1009 1009 1008 1009 1007 100613981001001001008318916040229565631812537766290239695195199152574203

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 procentMellem 10 og 30 procentOver 30 procent

Andel over 64 årUnder 10 procentMellem 10 og 40 procentOver 40 procent

Andel med en domIngenUnder 2 procentMellem 2 og 6 procentOver 6 procent

Anm.: Alle variable er signifikante på et 5-procents-niveau. Tal for alle baggrundsvariable findes i bilagstabel B3.9.Kilde: Spørgeskemaer til boligafdelingerne og registerdata.

I de afdelinger, hvor fleksibel udlejning anvendes, er beboersammensæt-ningen kendetegnet ved: en høj andel i lavindkomstgruppen, en relativtlav andel af beboere over 64 år og en høj andel af personer med en dom.Ofte bliver fleksibel udlejning brugt til at tiltrække ressourcestærke bebo-ere til afdelinger med en stor andel af ressourcesvage beboere. Det erderfor sandsynligt, at fleksibel udlejning er indført for at undgå en kon-centration af lavindkomstgrupper, og at det er derfor, vi ser en høj andelaf beboere med lavindkomst i de boligafdelinger, hvor fleksibel udlejninganvendes. Variablen ’uden beskæftigelse’ er dog ikke signifikant forskelligimellem de afdelinger, som har fleksibel udlejning, og i de afdelinger,som ikke har fleksibel udlejning.

BRUGEN AF FLEKSIBEL UDLEJNING OG BOLIGAFDELINGERNES GRAD AFUDSATHED

I figur 6.3 ses, hvordan fleksibel udlejning anvendes i boligafdelingerneopdelt på grad af udsathed. Dette er fordelt på, om fleksibel udlejningaktuelt anvendes, tidligere har været anvendt eller aldrig har været an-vendt i boligafdelingen.FIGUR 6.3Boligafdelingerne fordelt efter, om der aktuelt anvendes fleksibel udlejning i bo-ligafdelingen. Særskilt for grad af udsathed. Procent.

26Lav udsathed5941123Mellem/lav udsathed6151029Høj/mellem udsathed584947Høj udsathed4148010203040506070

ProcentJa, bruger aktueltHar aldrig brugtHar tidligere brugtVed ikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 989 boligafdelinger. På grund af afrunding summer serierne ikke alle til 100 procent.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

I figur 6.3 ses det tydeligt, at fleksibel udlejning oftest anvendes i boligaf-delinger kendetegnet ved en høj grad af udsathed. Fleksibel udlejninganvendes i 47 procent af de afdelinger, der har en høj grad af udsathed.Sammenlignet hermed benyttes fleksibel udlejning i 23-29 procent af deøvrige boligafdelinger. Opdelt på udsathed ses det, at fleksibel udlejningbenyttes i 26 procent af de afdelinger med en lav grad af udsathed. For-målet med fleksibel udlejning kan spænde bredt, og fleksibel udlejningkan bruges til eksempelvis at tiltrække tilflyttere til kommunen. Opdelin-

gen på boligafdelingernes grad af udsathed tyder på, at fleksibel udlejninganvendes bredt inden for udsathedsmålet.BEGRUNDELSER FOR AT BRUGE FLEKSIBEL UDLEJNING

Vi har bedt forretningsførerne for de boligafdelinger, hvor der benyttesfleksibel udlejning, om at angive, i hvilken grad en række begrundelser ervigtige for anvendelsen af fleksibel udlejning. Figur 6.4 viser, hvor storen andel af boligafdelingerne, hvor forretningsførerne vurderer, at be-grundelserne i høj grad er vigtige i forhold til boligafdelingen. Her frem-går det, at den hyppigste begrundelse for at anvende fleksibel udlejninger et ønske om at øge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmar-kedet. Den næsthyppigste begrundelse er et ønske om at forbedre tilflyt-teres og pendleres mulighed for at få en bolig. Kun for henholdsvis 25og 21 procent af boligafdelingerne begrundes anvendelsen af fleksibeludlejning med, at de ønsker at give særlige muligheder for bestemtegrupper og at mindske andelen af ressourcesvage beboere i boligafdelin-gen.FIGUR 6.4Andel af boligafdelingerne, hvor forretningsføreren angiver, at en række begrun-delser i høj grad er vigtige for, at fleksibel udlejning anvendes i boligafdelingen.Procent.

Mindsker andelen af ressourcesvage beboere

Giver særlige muligheder for bestemtegrupper

Forbedrer mulighederne for at få en bolig fortilflyttere og/eller pendlere

Øger andelen af beboere med tilknytning tilarbejdsmarkedet051015 20 25Procent3035

3940

Anm.: Beregningsgrundlaget er 333 boligafdelinger. Se bilagstabel B3.10 for samtlige svarkategorier.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

100

BOLIGAFDELINGER, DER IKKE ANVENDER FLEKSIBEL UDLEJNING

Vi har bedt forretningsførerne angive, hvorfor der ikke længere anvendeseller aldrig har været anvendt fleksibel udlejning i de boligafdelinger, derikke aktuelt bruger reglerne for fleksibel udlejning. Forretningsførernehar svaret på en række konkrete årsager og fået mulighed for at kom-mentere yderligt i et åbent spørgsmål.FIGUR 6.5Andel af boligafdelingerne, hvor der ikke anvendes fleksibel udlejning, hvor forret-ningsføreren angiver en række begrundelser for, at reglerne om fleksibel udlej-ning ikke længere eller aldrig har været anvendt i boligafdelingerne. Procent.

Det er for besværligt at benytte fleksibeludlejningKommunen ønsker ikke at benytte reglerneom fleksibel udlejning

Der er korte/ingen ventelister i afdelingen

Boligorganisationen/afdelingen ønsker ikke atbenytte reglerne om fleksibel udlejningDer er ikke behov for at anvende reglerne omfleksibel udlejning i afdelingen010

532030Procent405060

Anm.: Beregningsgrundlaget er 696 boligafdelinger. Se bilagstabel B3.11 for samtlige svarkategorier.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

Forretningsførerne har seks muligheder for at angive, hvorfor fleksibeludlejning ikke anvendes i boligafdelingen, og spørgsmålene er ikke gen-sidige udelukkende. Af figur 6.5 ses det, at forretningsførerne i 53 pro-cent af de boligafdelinger, hvor der ikke anvendes fleksibel udlejning,vurderer, at der ikke er behov for at anvende fleksibel udlejning i afdelin-gen. Den næsthyppigste årsag til, at fleksibel udlejning ikke benyttes iboligafdelingerne, er, at boligorganisationen ikke ønsker at benytte flek-sibel udlejning i boligafdelingen, det er tilfældet i 18 procent af boligafde-

101

lingerne. I 12 procent af boligafdelingerne anvendes fleksibel udlejningikke, da der er korte eller ingen ventelister i afdelingen. I 7 procent afboligafdelingerne anvendes fleksibel udlejning ikke, fordi kommunenikke ønsker at benytte det. Ingen af forretningsførerne angiver, at fleksi-bel udlejning ikke anvendes i boligafdelingen, fordi det er for besværligtat benytte fleksibel udlejning.Overordnet tyder det på, at den primære årsag til, at fleksibel ud-lejning ikke anvendes i boligafdelingerne, er, at der ikke er behov for det.Det er ikke, fordi fleksibel udlejning er besværlig at benytte.I det åbne spørgsmål har vi bedt forretningsførerne kommentere,hvorfor reglerne vedrørende fleksibel udlejning ikke anvendes i boligaf-delingen. De hyppigste begrundelser er, at kommunen har anvisningsretpå 100 procent af de ledige boliger, samt at boligerne er forbeholdt enbestemt gruppe lejere, ofte ældre, unge og personer med et handicap.Enkelte forretningsførere angiver, at man ønsker at benytte fleksibel ud-lejning i boligafdelingen, men at kommunen enten ikke vil tillade det,eller at de ikke kan kommunikere det igennem til kommunen.ANVENDTE KRITERIER FOR FLEKSIBEL UDLEJNING IBOLIGAFDELINGERNE

Grundidéen med fleksibel udlejning er, at de almene boliger udlejes eftersærlige kriterier. Vi har derfor spurgt forretningsførerne om, hvordan enrække grupper tilgodeses ved anvendelsen af fleksibel udlejning. Forret-ningsførerne har her haft mulighed for at vælge mellem børnefamilier,ældre, borgere i beskæftigelse, pendlere/tilflyttere, akut boligsøgende,personer med handicap, unge under uddannelse og andre unge. Herud-over har forretningsførerne selv mulighed for at angive evt. andre grup-per, der tilgodeses ved fleksibel udlejning af familieboliger i boligafdelin-gen.Som det fremgår af figur 6.6, er det især gruppen af pendlereog/eller tilflyttere efterfulgt af borgere i beskæftigelse, der tilgodeses vedanvendelse af reglerne om fleksibel udlejning. Pendlere er da også karak-teriseret ved at være i beskæftigelse, og dermed tyder det på, at gruppenaf beskæftigede som ressourcestærk gruppe prioriteres højt ved anven-delsen af fleksibel udlejning. Det stemmer overens med de begrundelser,forretningsførerne angiver for at anvende fleksibel udlejning i boligafde-lingen. Her er den primære begrundelse netop at forbedre mulighederne

102

for pendlere og at øge andelen af beboere med tilknytning til arbejds-markedet.FIGUR 6.6Andel af boligafdelinger, der benytter fleksibel udlejning, hvor forretningsførerenangiver, at en række grupper i høj grad tilgodeses i boligafdelingen. Procent.Andre unge, der bor inden for kommunensgrænserPersoner med handicapUnge under uddannelseBørnefamilierÆldreAkut boligsøgendeBorgere i beskæftigelsePendlere og/eller tilflyttere05101520ProcentAnm.: Beregningsgrundlaget er 334 boligafdelinger. Se bilagstabel B3.12 for samtlige svarkategorier.Kilde: Spørgeskemaet.

47991617353825303540

Videre finder vi, at unge under uddannelse som ressourcestærk gruppekun tilgodeses i høj grad i relativt få boligafdelinger, nemlig kun 9 pro-cent. Børnefamilier tilgodeses ligeledes i høj grad i 9 procent af boligaf-delingerne. Akut boligsøgende og ældre tilgodeses i høj grad i henholds-vis 17 og 16 procent af boligafdelingerne. Hermed tilgodeses akut bolig-søgende og ældre frem for unge under uddannelse og børnefamilier i enstor del af boligafdelingerne. Personer med handicap og andre unge er degrupper, der tilgodeses i færrest boligafdelinger, henholdsvis 7 og 4 pro-cent.Forretningsførerne har mulighed for at angive, hvilke andre kri-terier for fleksibel udlejning af familieboliger der benyttes i boligafdelin-gen. Her angiver forretningsførerne for nogle af boligafdelingerne, atenlige og par uden børn tilgodeses ved udlejning af henholdsvis tre- og

103

fireværelseslejligheder. I en række af boligafdelingerne tilgodeses skils-misseramte familier samt forældre med ret til samkvem med børn boen-de i samme område. I nogle af boligafdelingerne har kommunerne be-stemte procentsatser for anvisningen. Eksempelvis går hver tredje ledigebolig til skilsmisseramte, eller hver tredje bolig går til pendlere/tilflyttere.En række af kommunerne tilgodeser ældre over 60 år, som har solgt de-res hus. Igen angiver nogle forretningsførere, at grunden til, at boligor-ganisationen ikke tilbyder lejligheder til personer med handicap, er, atboligerne i boligafdelingen ikke er handicapegnede.KOMMUNERNES BRUG AF FLEKSIBEL UDLEJNING

Blandt de 63 kommuner finder vi, at fleksibel udlejning anvendes i lidtover halvdelen af kommunerne, jf. tabel 6.14. 16 ud af de 63 kommunerangiver dog, at de ikke ved, om fleksibel udlejning anvendes i boligafde-lingerne i kommunen. Dette er umiddelbart overraskende, da indførelsenaf fleksibel udlejning i en boligafdeling er baseret på en aftale mellemboligorganisationen og kommunen. Fleksibel udlejning kan derfor ikkeindføres i en boligafdeling, uden at kommunen har information om dette.Det tyder derfor på, at den person i kommunen, der har besvaret spørge-skemaet, ikke har haft denne information.Der er ingen kommuner, der angiver, at de tidligere har anvendtfleksibel udlejning, men nu er gået helt væk fra at bruge ordningen. Da vii spørgeskemaet spørger om samtlige almene boligafdelinger i kommu-nen, kan der inden for kommunen være enkelte boligafdelinger, hvorman er gået væk fra at anvende fleksibel udlejning. Men hvis fleksibeludlejning anvendes i blot én boligafdeling i hele kommunen, vil kommu-nen angive, at der aktuelt anvendes fleksibel udlejning i kommunen.For at se, om der er en række fælles kendetegn ved de kommu-ner, hvor der anvendes fleksibel udlejning i boligafdelingerne, har vi itabel 6.14 set på relevante baggrundsvariable for kommunen. Som detfremgår af tabel 6.14, er det især inden for kommuner i hovedstadsom-rådet samt øvrige kommuner med byer over 15.000 indbyggere, at fleksi-bel udlejning anvendes i kommunens boligafdelinger. Desuden finder vi,at det især er kommuner, hvor andelen af almene boliger udgør mere end35 procent, og/eller kommuner, hvor andelen af boliger opført i perio-den 1955 til 1975 udgør 21 procent eller derover.

104

TABEL 6.14Kommunerne fordelt efter, om der i kommunen er boligafdelinger, hvor der an-vendes fleksibel udlejning. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Antal.Ja, brugeraktuelt32Har aldrigbrugt16Ved ikke15I alt63

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus ogAalborgKommuner med byer over 15.000 indbyg.Øvrige kommuner151342151541018151341886161243101935885393435845735893420139249422491410168870201825192222221724202221231723202320202023

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1960 til 1980Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 26 pct.Mellem 26 og 32 pct.Over 32 pct.

Andel uden en kompetencegivende uddannelseUnder 43 pct.Mellem 43 og 49 pct.Over 49 pct.

Andel over 64 årUnder 21 pct.Mellem 21 og 26 pct.Over 26 pct.

Andel med anden etnisk baggrundUnder 11 pct.Mellem 11 og 16 pct.Over 16 pct.

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-procents-niveau. Se bilagstabel B3.13 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema til kommunerne og registerdata.

BEGRUNDELSER FOR AT BRUGE FLEKSIBEL UDLEJNING I KOMMUNERNE

Af figur 6.7 ses det, at 15 ud af 31 kommuner begrunder anvendelsen affleksibel udlejning med, at de ønsker at forbedre mulighederne for, attilflyttere og/eller pendlere kan få en bolig i kommunen. 13 kommunerangiver, at fleksibel udlejning i høj grad anvendes til at øge andelen afbeboere med tilknytning til arbejdsmarkedet. 11 kommuner begrunderbrugen af fleksibel udlejning med, at det giver særlige muligheder for be-stemte grupper, fx ældre, studerende og fraskilte. Knap en fjerdedel afkommunerne anvender fleksibel udlejning til at mindske andelen af res-

105

sourcesvage beboere. De to begrundelser, som færrest kommuner angi-ver, er at skabe plads til socialt udsatte borgere i andre boligafdelinger ikommunen samt at forebygge/modvirke ekstraordinær tilflytning fra an-dre kommuner af socialt udsatte borgere.Vi finder her en høj grad af overensstemmelse mellem begrun-delsen for at anvende fleksibel udlejning blandt kommunerne og boligor-ganisationerne. Både boligorganisationerne og kommunerne begrunder ihøj grad brugen af fleksibel udlejning med et ønske om at forbedre mu-lighederne for, at tilflyttere og/eller pendlere kan få en bolig i kommu-nen, samt at øge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet.FIGUR 6.7Antal kommuner, der anvender fleksibel udlejning, der angiver, at en række for-hold i høj grad er vigtige, når reglerne om fleksibel udlejning anvendes i almeneboligafdelinger i kommunen. Antal.Forebygger/modvirker ekstraordinærtilflytning fra andre kommuner af socialtudsatteSkaber plads til socialt udsatte borgere iandre boligafdelinger i kommunenMindsker andelen af ressourcesvage beboereGiver særlige muligheder for bestemtegrupperØger andelen af beboere med tilknytning tilarbejdsmarkedetForbedrer mulighederne for tilflyttereog/eller pendlere02468AntalAnm.: Beregningsgrundlaget er 31 kommuner. Se bilagstabel B3.14 for samtlige svarkategorier.Kilde: Spørgeskema til kommunerne.

1510121416

Vi har spurgt kommunerne, om der er andre vigtige begrundelser for, atreglerne om fleksibel udlejning anvendes i almene boligafdelinger ikommunen. Flere af kommunerne angiver, at de primært bruger fleksibeludlejning til at skabe en mere alsidig beboersammensætning i alle kom-

106

munens lokalområder. En kommune giver et konkret eksempel på, at dehar haft problemer med, at en af deres boligafdelinger var på ghettolisten.Gennem fleksibel udlejning har den pågældende kommune langsomt fåetændret beboersammensætningen, og deres boligafdeling er ikke længerepå listen over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. En kom-mune påpeger, at deres boligmarked er meget presset på grund af en storefterspørgsel, derfor er det ikke en mulighed for dem at skabe plads tilsocialt udsatte borgere i andre boligafdelinger i kommunen.ANVENDTE KRITERIER FOR FLEKSIBEL UDLEJNING I KOMMUNERNE

For at afdække, om der er en systematik i de kriterier, som kommunernestiller op for fleksibel udlejning, har vi bedt kommunerne om at angive, ihvilken grad en række grupper tilgodeses. Disse grupper er: børnefamili-er, ældre, borgere i beskæftigelse, pendlere/tilflyttere, akut boligsøgende,personer med handicap, unge under uddannelse og andre unge inden forkommunens grænser.FIGUR 6.8Antal kommuner, der anvender fleksibel udlejning, der angiver, at en række krite-rier i høj grad anvendes for fleksibel udlejning af familieboliger. Antal.Andre unge, der bor inden for kommunensgrænserBorgere med handicapÆldreUnge under uddannelseAkut boligsøgende pga. skilsmisse, konkurse.l.Borgere i beskæftigelseBørnefamilierPendlere eller tilflyttere til kommunen02468Antal101214

448101010111516

Anm.: Beregningsgrundlaget er 27 kommuner. Se bilagstabel B13.15 for samtlige svarkategorier.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

107

Af figur 6.8 ses det, at 15 ud af 27 kommuner angiver, at pendlereog/eller tilflyttere tilgodeses ved fleksibel udlejning. Dermed er pendlereog/eller tilflyttere den gruppe, som flest kommuner har indgået aftalerom. Herefter følger børnefamilier, hvor 11 kommuner har en aftale om-kring, at børnefamilier skal tilgodeses. Borgere i beskæftigelse, unge un-der uddannelse og akut boligsøgende har 10 kommuner indgået en aftaleom. I knap en tredjedel af kommunerne bliver ældre tilgodeset ved an-vendelsen af fleksibel udlejning. Borgere med handicap og unge generelter de grupper, som færrest kommuner har valgt at tilgodese gennem flek-sibel udlejning.Der er en tydelig sammenhæng mellem de kriterier, forretnings-førerne og kommunerne anvender ved fleksibel udlejning i boligafdelin-gerne. Dette er dog også forventeligt, da boligorganisationerne og kom-munerne i fællesskab indgår en aftale om, hvilke grupper der skal tilgode-ses ved fleksibel udlejning i boligafdelingerne. Dog ser vi en variation ikriterierne for børnefamilier og unge under uddannelse. Hvor forret-ningsførerne angiver, at disse grupper tilgodeses i 9 procent af boligafde-lingerne, ligger disse grupper blandt de mest tilgodesete grupper i kom-munerne. Denne uoverensstemmelse kan skyldes flere ting. En forkla-ring kan være, at vi ikke har samtlige boligafdelinger og kommuner med ivores undersøgelse, så forskellen kan skyldes en skæv fordeling mellemboligafdelinger og kommuner. En anden forklaring kan være, at vi harbedt forretningsførerne og kommunerne om at svare på, i hvilken gradde tilgodeser en række grupper i boligafdelingerne. Kommunen vil hersvare ud fra en gennemsnitsbetragtning, mens forretningsførerne vil sva-re ud fra, hvilke kriterier der mere præcist anvendes i boligafdelingen.Nogle kommuner angiver, at de har andre kriterier for fleksibeludlejning af familieboliger end dem, vi har bedt dem vurdere. Dissedækker fortrinsret ved skilsmisse, sygdom, akut arbejdsløshed, ægtefæl-lens død og vordende forældre under 25.

BEBOERMAKSIMUM

Kommunerne har siden juni 2000 haft mulighed for at sætte et beboer-maksimum for udlejningsboligerne i kommunen. Det er dermed muligtfor kommunen at begrænse antallet af beboere i den enkelte husstand

108

relativt til antallet af værelser i lejligheden. Reglen indebærer, at et lejemålikke må udlejes til eller bebos af flere end to personer pr. beboelsesrum.Af tabel 6.15 ses det, at beboermaksimum anvendes i 36 procentaf boligafdelingerne. For 5 procent af boligafdelingerne ved forretnings-føreren ikke, om reglerne for beboermaksimum anvendes i boligafdelin-gen. Samlet set anvendes beboermaksimum ikke i størstedelen af bolig-afdelingerne.TABEL 6.15Boligafdelingerne fordelt efter, om der benyttes beboermaksimum i boligafdelin-gen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.AlleJa36Nej59Ved ikke5I alt100Antal afdelinger1.140

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyggereØvrige kommuner333426433434334465617053606063522544564410010010010010010010010083190166404297404473257

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

Anm.: Variablene er signifikante på et 5-procents-niveau. Se bilagstabel B3.16 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra boligorganisationerne og registerdata.

Beboermaksimum anvendes især i boligafdelinger i de mellemstore kom-muner med byer på over 20.000 indbyggere og i de store afdelinger medover 300 boliger. Når vi ser på, hvad der kendetegner beboersammensæt-ningen i de boligafdelinger, hvor reglerne om beboermaksimum er indført,sammenlignet med de boligafdelinger, hvor reglerne ikke er indført, findervi ikke en statistisk forskel. Det betyder, at der ikke er nogen systematiskvariation mellem de boligafdelinger, hvor beboermaksimum benyttes, ogde boligafdelinger, hvor beboermaksimum ikke benyttes.Når vi opdeler boligafdelingerne på deres grad af udsathed, fin-der vi heller ikke nogen statistiske systematiske forskelle mellem boligaf-delingerne. Det tyder derfor på, at indførelsen af beboermaksimum ertilfældig i forhold til beboersammensætningen og ikke kan forklares af debaggrundsvariable for beboersammensætningen, vi ser på i denne under-søgelse.

109

KOMBINERET UDLEJNING OG TOMME BOLIGER

Formålet med kombineret udlejning er at give kommunerne mulighedfor at styrke beboersammensætningen i områder, hvor beboere med svagtilknytning til arbejdsmarkedet udgør en betydelig andel. Med kombine-ret udlejning kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligselskaberne skalafvise kontanthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere eller modtagere afintroduktionsydelse ved udlejning af almene boliger i afdelinger med enhøj andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Det er således kommu-nen, der tager stilling til og beslutter, hvorvidt kombineret udlejning børanvendes. For de specifikke kriterier for kombineret udlejning, se kapitel4 vedrørende regler for kombineret udlejning.

ANVENDELSE AF KOMBINERET UDLEJNING OG TOMME BOLIGERI BOLIGAFDELINGERNE

Hvert år i oktober offentliggør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter-ne en liste over de områder, som kan anvende kombineret udlejning. I of-fentliggørelsen pr. 1. oktober 2010 opfylder 157 boligafdelinger kriteriernefor kombineret udlejning. Af disse 157 boligafdelinger har vi 50 boligafde-linger i vores datasæt, som opfylder kriterierne for kombineret udlejning i2010. Dog kan flere boligafdelinger benytte sig af kombineret udlejning, dadet blot skal igangsættes det år, boligafdelingen står på den offentliggjorteliste. Der er ikke nogen regler for, hvor længe man må benytte sig af ord-ningen, ud over at reglerne og kriterierne skal revurderes hvert femte år.TABEL 6.16Boligafdelingerne fordelt efter, om der aktuelt anvendes, tidligere eller aldrig harværet anvendt kombineret udlejning i boligafdelingen. Procent.Ja, anven-der aktuelt1Har tidlige-re anvendt1Har aldriganvendt85Ved ikke13I alt100Antal1.127

Alle

Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Af tabel 6.16 ses det, at der aktuelt anvendes kombineret udlejning i 13boligafdelinger, svarende til 1 procent. I 85 procent af afdelingerne erkombineret udlejning aldrig blevet anvendt. I 1 procent af boligafdelin-gerne er kombineret udlejning tidligere blevet brugt. For de resterende13 procent af boligafdelingerne, ved forretningsførerne ikke, om kombi-

110

neret udlejning aktuelt anvendes, tidligere har været anvendt eller aldrighar været anvendt i boligafdelingen.Videre ser vi på, hvordan kombineret udlejning aktuelt anvendesog tidligere har været anvendt opdelt på boligafdelingernes grad af ud-sathed, se figur 6.9. Vi har her valgt at angive opdelingen i tal i stedet forprocenter, da der er så få boligafdelinger, hvor kombineret udlejning ak-tuelt anvendes eller tidligere har været anvendt. Af figur 6.9 ses det, atstørstedelen af de afdelinger, hvor der aktuelt anvendes, og hvor der tid-ligere har været anvendt kombineret udlejning, er kendetegnet ved høj oghøj/mellem grad af udsathed. Mere overraskende er det, at der er en bo-ligafdeling i henholdsvis mellem/lav og lav grad af udsathed, hvor deraktuelt anvendes kombineret udlejning. En forklaring på dette kan være,at kriteriet for at anvende kombineret udlejning alene bliver bestemt udfra arbejdsmarkedstilknytningen. Vores mål for grad af udsathed omfat-ter derimod både arbejdsmarkedstilknytning, etnicitet, familieforhold ogdomme for strafbare forhold. Derfor kan der opstå en forskel imellem,hvilke boligafdelinger der i denne rapport defineres som havende en lavgrad af udsathed, og hvilke boligafdelinger, hvor kombineret udlejningkan anvendes. En anden forklaring kan være, at der ikke er nogen be-grænsning på, hvor længe boligafdelingerne kan benytte kombineret ud-lejning. Derfor kan det være et udtryk for, at afdelingerne tidligere harværet mere belastede og via kombineret udlejning har fået ændret deresbeboersammensætning og dermed deres grad af udsathed. Det kan vidog ikke konkludere på baggrund af vores data.Forretningsførerne for de boligafdelinger, hvor der ikke aktueltanvendes kombineret udlejning, er endvidere blevet bedt om at angive,hvorvidt boligafdelingen opfylder eller tidligere har opfyldt kriteriernefor at kunne anvende kombineret udlejning. De kriterier, afdelingerneskal opfylde, er nævnt i kapitel 4. Forretningsførerne angiver, at 2 pro-cent af de 1.114 boligafdelinger, hvor der ikke anvendes kombineret ud-lejning, eller hvor forretningsførerne ikke ved, om der anvendes kombi-neret udlejning, opfylder kriterierne for at anvende kombineret udlejning.Her skal det fremhæves, at forretningsførerne for hele 25 procent af bo-ligafdelingerne, hvor kombineret udlejning ikke anvendes, eller hvor for-retningsførerne ikke ved, om kombineret udlejning anvendes, angiver, atde ikke ved, om boligafdelingen opfylder kriterierne for kombineret ud-lejning. En forklaring kan være, at en relativt stor andel af forretningsfø-rerne ikke finder kombineret udlejning relevant for boligafdelingen og

111

derfor ikke har kendskab til, om boligafdelingen opfylder kriterierne foranvendelsen af denne ordning. En anden forklaring kan være, at infor-mationen om, hvorvidt kombineret udlejning kan anvendes i den enkelteboligafdeling, ligger på boligorganisationsniveau, således at forretningsfø-rerne kun har kendskab til, om boligafdelingen opfylder kriterierne forkombineret udlejning, hvis det faktisk anvendes.FIGUR 6.9Antal boligafdelinger, hvor der anvendes kombineret udlejning, hvor der aktueltanvendes eller tidligere har været anvendt kombineret udlejning. Særskilt forboligafdelingens grad af udsathed. Antal.

Lav udsathed

010115550134AntalHar tidligere brugtJa, bruger aktuelt256

Mellem/lav udsathed

Høj/mellem udsathed

Høj udsathed

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Det tyder på, at forretningsførerne generelt ikke har kendskab til, om denenkelte boligafdeling er godkendt til at anvende kombineret udlejning.Størstedelen af forretningsførerne angiver, enten at boligafdelingen ikkeopfylder kriterierne, eller at de ikke ved, om boligafdelingen opfylder kri-terierne.BEGRUNDELSE FOR AT ANVENDE KOMBINERET UDLEJNING

Kombineret udlejning anvendes i 13 af de adspurgte boligafdelinger, ogvi har bedt forretningsførerne for disse boligafdelinger om at angive,hvorfor kombineret udlejning er indført i boligafdelingerne. I seks af bo-ligafdelingerne er begrundelsen i høj grad et ønske om at mindske ande-len af ressourcesvage beboere. I fire af boligafdelingerne er begrundelsen

112

i høj grad et ønske om at øge andelen af beboere med tilknytning til ar-bejdsmarkedet. Således begrunder forretningsførerne for størstedelen afboligafdelingerne anvendelsen af kombineret udlejning med, at man iboligafdelingen ønsker at mindske andelen af ressourcesvage beboere.TABEL 6.17Boligafdelinger, hvor der anvendes kombineret udlejning, fordelt efter, i hvilkengrad to forskellige begrundelser er vigtige for, at kombineret udlejning anvendes iboligafdelingen. Procent.At øge andelen af beboere medtilknytning til arbejdsmarkedet313823810013At mindske andelen afressourcesvage beboere462323810013

I høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeI altAntal boligafdelingerKilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

TOMME BOLIGER

Siden 1. januar 2010 har det været muligt at lade boliger stå tomme i bo-ligafdelinger, hvor kombineret udlejning anvendes. Boligerne kan ståtomme i maksimalt 6 måneder, hvis de ikke kan lejes ud til andre endpersoner, der har modtaget kontanthjælp, startpenge eller introydelser iminimum 6 sammenhængende måneder. Der er ingen af de boligafdelin-ger, hvor kombineret udlejning aktuelt anvendes, hvor ordningen med atkunne lade boliger stå tomme i op til 6 måneder anvendes. Dette er ikkeoverraskende, da det ofte vil være en dyr løsning for de involverede par-ter at lade boliger i boligafdelingen stå tomme.

KOMMUNERNES BRUG AF KOMBINERET UDLEJNING OG TOMMEBOLIGER

I spørgeskemaundersøgelsen spørger vi endvidere kommunerne om,hvorvidt de aktuelt anvender eller tidligere har anvendt reglerne omkombineret udlejning i en eller flere boligafdelinger i kommunen. I opgø-relsen fra 1. oktober 2010 er der 157 boligafdelinger fordelt på 26 kom-muner, som kan anvende kombineret udlejning. Ud fra denne liste kan vikonstatere, at 14 ud af de 62 kommuner, der har svaret på spørgsmåleneang. kombineret udlejning, har muligheden for at anvende kombineretudlejning i minimum en af boligafdelingerne i kommunen.

113

Som det fremgår af tabel 6.18, oplyser 2 ud af 62 kommuner, atkombineret udlejning aktuelt anvendes i kommunen. Tre kommuner op-lyser, at de har boligafdelinger i kommunen, hvor kombineret udlejningtidligere er blevet benyttet. I langt størstedelen af kommunerne er regler-ne for kombineret udlejning aldrig blevet anvendt i boligafdelingerne ikommunen, og 23 kommuner ved ikke, om der anvendes eller tidligerehar været anvendt kombineret udlejning i kommunens boligafdelinger.TABEL 6.18Kommunerne fordelt efter, om der i kommunen er boligafdelinger, hvor kombine-ret udlejning anvendes. Antal.AlleJa, bruger aktuelt2Har tidligere brugt3Har aldrig brugt34Ved ikke23I alt62

Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

I de to kommuner, hvor kombineret udlejning aktuelt anvendes, angivesto begrundelser for at anvende kombineret udlejning. For det første erdet hensigten at øge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmar-kedet, og for det andet er det hensigten at mindske andelen af ressource-svage beboere.I de tre kommuner, hvor kombineret udlejning tidligere har væ-ret anvendt, angives det, at de er gået væk fra at anvende kombineret ud-lejning, fordi boligorganisationerne ikke ønsker at benytte reglerne i denpågældende afdeling. De begrunder desuden afståelsen fra anvendelse afreglerne med, at det er for besværligt at benytte kombineret udlejning.En af kommunerne angiver, at det er kommunen, der ikke ønsker at be-nytte kombineret udlejning, og en anden kommune, at der ikke er behovfor at benytte reglen i den pågældende boligafdeling.En kommune peger på, at de ikke ønsker at benytte ordningen,fordi det er en lukket ordning, som ekskluderer folk. De foretrækkerfleksibel udlejning, da de vurderer, at den har samme virkning, men i ste-det for byder lejerne indenfor. Kombineret udlejning bliver opfattet somdiskriminerende af både nuværende og kommende lejere. Endnu enkommune angiver, at de politisk har besluttet, at de ønsker at anvendekombineret udlejning. De kan imidlertid ikke aktuelt anvende kombine-ret udlejning, da de har tomme boliger i de boligafdelinger, der er god-kendt til at benytte ordningen. Det er for dyrt for boligafdelingerne, hvisde er tvunget til at afvise de personer, der ønsker at flytte ind. Denne

114

kommune pointerer, at kombineret udlejning ikke fungerer, når boligaf-delingen har tomme boliger, og når de eneste, der ønsker at flytte ind, erborgere, der opfylder afvisningskriteriet.Blandt samtlige kommuner vurderer otte kommuner, at der ikommunen er boligafdelinger, som opfylder kriterierne for kombineretudlejning, men hvor kombineret udlejning ikke benyttes og ikke tidligerehar været benyttet. Størstedelen af kommunerne – 34 ud af 60 kommu-ner – ved ikke, om der i kommunen er boligafdelinger, der opfylder kri-terierne. Det tyder på, at der ikke er et særligt stort kendskab til ordnin-gen om kombineret udlejning, eller at kommunerne ikke ønsker at an-vende kombineret udlejning, selvom de har muligheden for det, og der-for ikke undersøger, om der er boligafdelinger i kommunerne, der ergodkendt til kombineret udlejning.Samlet set tyder vores gennemgang på, at kommunerne ikke haret særlig stort kendskab til reglerne for kombineret udlejning, hvilket kanvære forklaringen på, at så få kommuner bruger reglerne.Ingen af de kommuner, der ikke anvender kombineret udlejning,selvom der i kommunen er boligafdelinger, der opfylder kriterierne her-for, angiver, at afståelsen herfra skyldes, at kommunen ikke ønsker atbenytte kombineret udlejning i de pågældende afdelinger, eller at der erkorte eller ingen ventelister i de pågældende boligafdelinger. Imidlertidsvarer størstedelen, svarende til fem kommuner, at afståelsen herfra skyl-des, at boligorganisationerne ikke ønsker at benytte reglerne for kombi-neret udlejning, samt at der ikke er behov for at anvende reglerne i degodkendte afdelinger. Kun 2 ud af 9 kommuner begrunder beslutningenom ikke at anvende kombineret udlejning med, at det er for besværligt atbenytte kombineret udlejning.Det tyder derfor på, at de kommuner, der ikke benytter kombi-neret udlejning, selvom de har mulighed herfor, undlader at pålægge bo-ligorganisationerne at udføre denne boligpolitik, dels fordi boligorganisa-tionerne ikke ønsker at benytte reglen, dels fordi kommunerne mener, atder ikke er behov for at anvende reglen.TOMME BOLIGER

Vi har spurgt kommunerne, om de boligafdelinger, der benytter kombi-neret udlejning i kommunen, også benytter sig af at have tomme boliger.Her angiver en kommune, at de aktuelt har minimum en boligafdeling,der benytter sig af muligheden for at lade boliger stå tomme i en periode.

115

FLYTTEHJÆLP

I januar 2006 blev det indført, at kommunerne kan yde flyttehjælp til særli-ge grupper for at påvirke beboersammensætningen. Vi har spurgt landetskommuner, om de giver flyttetilskud til ressourcesvage beboere, der øn-sker at flytte fra en boligafdeling til en anden boligafdeling i kommunen.Som det fremgår af tabel 6.19, benytter seks kommuner sig afmuligheden for at yde flyttehjælp. Lidt over halvdelen af de kommuner,der har besvaret spørgeskemaet, benytter ikke flyttehjælp, og 18 kommu-ner ved ikke, om flyttehjælp anvendes i kommunen.TABEL 6.19Kommunerne fordelt efter, om de anvender deres mulighed for at yde flyttehjælptil at flytte ressourcesvage beboere fra en boligafdeling til en mere velfungerendeboligafdeling i kommunen. Antal.AlleKilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Ja6

Nej28

Ved ikke18

I alt52

Vi har bedt de seks kommuner, der benytter sig af flyttetilskud, om at uddy-be, hvilken personkreds der er berettiget til at modtage flyttetilskud af kom-munen. En kommune angiver, at tilskuddet gives ved ændret behov for billi-gere bolig på grund af en personlig situation. Specifikt er flyttetilskuddet i enkommune blevet brugt i forbindelse med en skolelukning. Her fik de berørtefamilier med børn mulighed for at søge et tilskud til flytning. En kommuneangiver, at de benyttede flyttetilskuddet i perioden 2007-2010, men valgte atnedlægge ordningen, dels fordi der manglede søgning, dels fordi ordningenikke havde nogen effekt. Kommunen fokuserer nu i stedet på opsøgende ogforebyggende indsats. To kommuner svarer, at de ikke ved, hvilken person-kreds der er berettiget til at modtage flyttetilskud.

OFFENTLIG ANNONCERING

Som det fremgår af kapitel 5, kan kommunalbestyrelsen i samråd med enalmen boligorganisation aftale at benytte offentlig annoncering uden omden almindelige venteliste i boligafdelingen. Det gælder for boligafdelin-ger, hvor der fx konstateres væsentlige problemer af økonomisk, social

116

eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andelaf lejere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af byg-ninger og friareal. Hermed kan disse boligafdelinger også omfatte de bo-ligafdelinger, der er godkendt til kombineret udlejning. Forskellen er, atkriterierne for at kunne anvende offentlig annoncering er relativt subjek-tiv, mens kriterierne for at kunne anvende kombineret udlejning i bolig-afdelingen er bestemt ud fra konkrete og objektive kriterier. Formåletmed offentlig annoncering er at øge tilgængeligheden til almene boligerfor akut boligsøgende, der ikke kan få anvist en bolig af kommunen,samt at tiltrække flere ressourcestærke beboere.Regelsættet for offentlig annoncering trådte i kraft i december 2009,men i praksis har princippet med at annoncere ledige boliger offentligt væretbenyttet længere. Det er normal praksis, at boligorganisationerne offentligtannoncerer, hvis de har ledige boliger, de ikke kan udleje via den almindeligeventeliste. Det nye i reglerne for offentlig annoncering er, at boligorganisati-onen kan gå uden om den almindelige venteliste og udleje op til 50 procentaf de ledige boliger via offentlig annoncering. Derfor er det vigtigt at væreopmærksom på, at nogle boligorganisationer bruger offentlig annonceringfor at tiltrække en bestemt type beboere, mens andre boligorganisationerbruger offentlig annoncering til at tiltrække lejere til tomme boliger.

BOLIGAFDELINGERNES BRUG AF OFFENTLIG ANNONCERING

Som det fremgår af tabel 6.20, anvendes offentlig annoncering i 5 procentaf boligafdelingerne. I 2 procent af de boligafdelinger, hvor offentlig an-noncering ikke anvendes, angiver forretningsføreren, at boligorganisatio-nen overvejer at anvende offentlig annoncering. I 79 procent af boligafde-lingerne har boligorganisationen ikke overvejet at anvende offentlig an-noncering, og i 14 procent af boligafdelingerne ved forretningsføreren ikke,om boligorganisationen har overvejet at bruge offentlig annoncering.Offentlig annoncering anvendes især i boligafdelinger i de småkommuner samt i Københavns og Frederiksberg Kommune. De boligaf-delinger, hvor boligorganisationen overvejer at bruge offentlig annonce-ring, er i højere grad beliggende i kommuner med over 20.000 indbygge-re og de øvrige mindre kommuner.Videre anvendes offentlig annoncering især i boligafdelinger med enhøj andel af beboere uden beskæftigelse og/eller en høj andel af beboereuden en kompetencegivende uddannelse. Vi finder, at offentlig annonceringoftere anvendes i boligafdelinger med en høj andel af enlige og en høj andel

117

med anden etnisk baggrund end dansk. De boligafdelinger, hvor boligorga-nisationerne overvejer at bruge offentlig annoncering, ligner i høj grad deboligafdelinger, hvor der allerede anvendes offentlig annoncering.TABEL 6.20Boligafdelingerne fordelt efter, om der anvendes offentlig annoncering i bolig-afdelingen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.Ja, brugeraktuelt5Har over-vejet atbruge2Har aldrigbrugt og over-vejer ikke79Vedikke I alt14 100

Alle

Antal1127

KommunegrupperKøbenhavns og Frede-riksberg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus ogAalborgKommuner med byerover 20.000 indbyg.Øvrige kommuner5215723914100484447111340240272236313698089797779836978816987817382818075251691213191218211314121317812151510010010010010010010010010010010010010010010010010010083188160402294846442599487915311268333277395392263

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.Under 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.

Andel uden kompetencegivende uddannelse

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-procents-niveau. Se bilagstabel B3.17 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Vi ser videre på, hvor mange boliger der er udlejet via offentlig annonce-ring. Forretningsførerne angiver, at op til ni boliger er udlejet via offent-lig annoncering i 28 ud af de 52 boligafdelinger, hvor der anvendes of-fentlig annoncering. Henholdsvis 10-19 boliger og 20-49 boliger er udle-jet via offentlig annoncering i 10 procent af de boligafdelinger, svarendetil fem af de boligafdelinger, hvor der anvendes offentlig annoncering.For en boligafdeling angiver forretningsføreren, at over 50 boliger er

118

blevet udlejet via offentlig annoncering. Der synes dog ikke at være no-gen direkte sammenhæng mellem andelen af boliger, der lejes ud ved of-fentlig annoncering, og boligafdelingens størrelse.BRUGEN AF OFFENTLIG ANNONCERING OG BOLIGAFDELINGERNES GRADAF UDSATHED

Samlet set benyttes offentlig annoncering kun i 5 procent af boligafdelinger-ne. I dette afsnit vil vi se på, om der er en forskel på, hvordan offentlig an-noncering benyttes, når man opdeler boligafdelingerne på deres grad af ud-sathed. I figur 6.10 ses det, at offentlig annoncering anvendes i 11 procent afde boligafdelinger, der har en høj grad af udsathed. Sammenlignet hermedbenyttes offentlig annoncering i 1-4 procent af de øvrige boligafdelinger op-delt på udsathed. Offentlig annoncering benyttes kun i 1 procent af boligaf-delingerne med lav grad af udsathed. Det er ligeledes i boligafdelingerne meden høj grad af udsathed, at flest boligorganisationer overvejer at anvendeoffentlig annoncering. Denne andel er dog kun på 6 procent.FIGUR 6.10Boligafdelingerne fordelt efter, om boligorganisationen aktuelt anvender, harovervejet at anvende eller aldrig har anvendt eller overvejet at anvende offentligannoncering i boligafdelingen. Særskilt for grad af udsathed. Procent.

1Lav udsathed882103Mellem/lav udsathed802164Høj/mellem udsathed7911611Høj udsathed6761602040ProcentJa, bruger aktueltHar aldrig brugt og overvejer ikkeHar overvejetVed ikke6080100

Anm.: Beregningsgrundlaget er 987 boligafdelinger. På grund af afrunding summer serierne ikke alle til 100 procent.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

119

ANVENDTE KRITERIER FOR OFFENTLIG ANNONCERING IBOLIGAFDELINGERNE

Vi har bedt forretningsførerne for de boligafdelinger, hvor der aktueltanvendes offentlig annoncering, om at angive, i hvor høj grad en rækkegrupper prioriteres. Der anvendes offentlig annoncering i 52 boligafde-linger. De grupper, som forretningsførerne vurderer, er højt prioriteret iboligafdelingerne, er pendlere og/eller tilflyttere til kommunen, akut bo-ligsøgende, personer med handicap samt borgere i beskæftigelse. Af figur6.11 ses det, at det prioriteres højt i mellem 29 og 27 procent af boligaf-delingerne. Unge under uddannelse og unge, der bor inden for kommu-nens grænser, prioriteres samlet set højt i 21-23 procent af boligafdelin-gerne. Børnefamilier og ældre er de grupper, der prioriteres lavest.Samlet set angiver flest forretningsførere, at de slet ikke priorite-rer de nævnte grupper, og en mindre andel af forretningsførerne er ikkebekendt med en evt. prioritering. I gennemsnit angiver forretningsfører-ne for 43 procent af boligafdelingerne, at de nævnte grupper slet ikkeprioriteres, og i gennemsnit ved forretningsførerne for 16 procent af bo-ligafdelingerne ikke, om grupperne prioriteres.FIGUR 6.11Andel af boligafdelingerne, hvor der anvendes offentlig annoncering, hvor forret-ningsføreren angiver, at en række grupper i høj grad prioriteres, når ledige boligerudlejes efter offentlig annoncering. Procent.ÆldreBørnefamilierUnge, der bor inden for kommunens grænserUnge under uddannelsePersoner med handicapAkut boligsøgendeBorgere i beskæftigelsePendlere og/eller tilflyttere til kommunen05101520Procent2515192123272727293035

Anm.: Beregningsgrundlaget er 52 boligafdelinger. For samtlige tal se bilagstabel B3.18.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

120

BEGRUNDELSE FOR IKKE AT BENYTTE OFFENTLIG ANNONCERING IBOLIGAFDELINGEN

I 66 procent af de boligafdelinger, hvor der ikke anvendes offentlig annon-cering, angiver forretningsføreren, at der ikke er behov for at anvende of-fentlig annoncering, se figur 6.12. For yderligere 12 og 9 procent af boligaf-delingerne angiver forretningsførerne, at boligafdelingen ikke er omfattet afmuligheden for at anvende offentlig annoncering, og at boligafdelingen ikkeønsker at benytte offentlig annoncering. Meget få forretningsførere angiver,at det er for besværligt at anvende offentlig annoncering, som årsagen til, atdet ikke benyttes i boligafdelingen. For 2 procent af boligafdelingerne harforretningsførerne angivet andre årsager. Her angiver en del af forretnings-førerne, at offentlig annoncering ikke benyttes i boligafdelingen, da venteli-sterne er lange, og det derfor ikke er et problem at få lejere til boligerne. Enlille andel af forretningsførerne angiver, at de i stedet for offentlig annonce-ring anvender boligorganisationens hjemmeside, hvis der er ledige boliger.En række afdelinger angiver, at de ikke benytter offentlig annoncering, dakommunen har 100 procent anvisningsret på deres boliger.FIGUR 6.12Andel af boligafdelingerne, hvor der ikke anvendes offentlig annoncering, hvorforretningsføreren angiver en række begrundelser for, hvorfor der ikke benyttesoffentlig annoncering i boligafdelingen. Procent.Offentlig annoncering vil være for besværligtat anvende i praksisKommunen ønsker ikke at benytte offentligannonceringAndetBoligafdelingen ønsker ikke at benytteoffentlig annonceringAfdelingen er ikke omfattet af muligheden forat anvende reglenDer er ikke behov for at anvende offentligannoncering i afdelingen0102030405060

1129126670

Procent

Anm.: Beregningsgrundlaget er 1.088 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

121

KOMMUNERNES BRUG AF OFFENTLIG ANNONCERING

Vi undersøger, i hvor mange af kommunerne reglerne om offentlig an-noncering i problemramte boligområder aktuelt anvendes. Af tabel 6.21ses det, at fem kommuner aktuelt anvender offentlig annoncering i bolig-afdelingerne. 51 kommuner angiver, at offentlig annoncering ikke an-vendes i deres kommune, og de resterende seks kommuner ved ikke, omoffentlig annoncering anvendes. Det tyder derfor på, at offentlig annon-cering kun i ringe udstrækning anvendes i kommunerne. Offentlig an-noncering er det nyeste udlejningsredskab – det trådte først i kraft i de-cember 2009. Forklaringen på, at offentlig annoncering anvendes i så fåkommuner, kan således være, at reglen er relativt ny.TABEL 6.21Kommunerne fordelt efter, om de anvender offentlig annoncering i boligafdelingeri kommunen. Antal.JaKilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Ja5

Nej51

Ved ikke6

I alt62

ANVENDTE KRITERIER FOR OFFENTLIG ANNONCERING I KOMMUNERNE

Blandt de fem kommuner, der anvender reglerne for offentlig annonce-ring, angiver tre, at borgere i beskæftigelse i høj grad og i nogen grad pri-oriteres i udlejningen af boliger via offentlig annoncering. Endvidere an-giver to kommuner, at borgere med handicap og ældre prioriteres i højgrad. Dog angiver to kommuner blandt de resterende ligeledes, at dissegrupper slet ikke prioriteres. Unge under uddannelse prioriteres i enkommune i høj grad og i nogen grad i to andre. Unge generelt prioriteresi modsætning hertil kun i nogen grad i to kommuner og slet ikke i yderli-gere to kommuner. Det er her de samme to kommuner, der både priori-terer unge generelt og unge under uddannelse i nogen grad.Endvidere finder vi, at pendlere og tilflyttere prioriteres i høj grad ien kommune, i nogen grad i to kommuner og slet ikke i yderligere en kom-mune. Akut boligsøgende grundet skilsmisse, konkurs og lignende priorite-res kun i nogen grad i to kommuner og slet ikke i yderligere to kommuner.Det er den samme kommune, der på samtlige spørgsmål svarer ved ikke.For at få uddybet, om der er andre grupper, der prioriteres, nårledige boliger udlejes efter offentlig annoncering, har vi bedt kommuner-ne angive, hvis det er tilfældet. Her angiver en kommune, at hvis ingen

122

ansøgere opfylder de ovenstående kriterier, udlejes der til husstande udenbørn på ventelisten. En kommune angiver, at de benytter offentlig an-noncering for at få lejet tomme boliger ud, og at de ikke opstiller særligekriterier for at få lejet boligerne ud – det primære mål er at leje dem ud.De angiver derfor, at offentlig annoncering for dem drejer sig om at fåudlejet tomme boliger, ikke om at være kritiske. Det viser, at ikke allekommuner opstiller kriterier, når de lejer ud via offentlig annoncering.

ANVENDTE KOMBINATIONER AFUDLEJNINGSREDSKABERNE

Vi har også undersøgt, i hvilken grad udlejningsredskaberne kommunalanvisningsret, fleksibel udlejning og offentlig annoncering kombineres iboligafdelingerne. Vi ser kun på kombinationen af udlejningsredskabernei boligafdelingerne. Grunden til, at vi ikke ser på kommunerne, er, at enkommune dækker over flere boligafdelinger, og hvis blot to boligafdelin-ger i kommunen anvender to forskellige udlejningsredskaber, vil enkombination i kommunen opstå. Vi forventer, at kommunen og boligor-ganisationerne i deres aftale om at benytte udlejningsredskaber i de for-skellige boligafdelinger tager højde for den enkelte afdelings beboer-sammensætning og herudfra ser på, hvilke udlejningsredskaber der erbehov for i den enkelte boligafdeling.KOMBINATION AF UDLEJNINGSREDSKABERNE IBOLIGAFDELINGERNE

Når vi ser på anvendelsen af udlejningsredskaberne i boligafdelingerne,har vi valgt ikke at inkludere kombineret udlejning, da det er en begræn-set ordning, som kun kan benyttes i få boligafdelinger. Herudover inklu-deres beboermaksimum heller ikke, da dette udlejningsredskab afvigerfra de øvrige udlejningsredskaber ved at justere antal personer, der kanbo i en bolig, og ikke direkte påvirker tilflytningen, som de øvrige udlej-ningsredskaber gør. De udlejningsredskaber, vi undersøger, er såledeskommunal anvisning, fleksibel udlejning og offentlig annoncering. Vimedtager kun de afdelinger, der aktuelt anvender mindst ét af de nævnteudlejningsredskaber. De boligafdelinger, hvor der hverken anvendeskommunal anvisning, fleksibel udlejning eller offentlig annoncering, ud-lades af sammenligningen. Vi ender samlet set med 816 boligafdelinger,

123

hvor der som minimum anvendes ét af de valgte udlejningsredskaber. Viser på, i hvilken grad udlejningsredskaber benyttes enkeltstående, i kom-bination, samt i hvilken kombination udlejningsredskaber benyttes.I tabel 6.22 ses det, at der i størstedelen af boligafdelingerne, dvs. 68procent, aktuelt kun benyttes et af de tre udlejningsredskaber. I 31 procentaf de 816 boligafdelinger anvendes der aktuelt to udlejningsredskaber, og i 1procent af boligafdelingerne benyttes alle tre udlejningsredskaber. I de bolig-afdelinger, hvor der kun anvendes ét udlejningsredskab, er kommunal anvis-ning det mest anvendte udlejningsredskab. Heraf kan vi konkludere, at stør-stedelen af boligafdelingerne kun anvender ét og ikke en kombination afflere udlejningsredskaber. Dette er dog ikke overraskende, da udlejningsred-skaberne har forskelligt og nogle gange modsatrettede formål. Hvor fleksibeludlejning oftest bruges til at tiltrække ressourcestærke, vil kommunal anvis-ning ofte medføre, at kommunen anviser ressourcesvage til afdelingen.TABEL 6.22Boligafdelingerne fordelt efter kombinationen af udlejningsredskaber. Procent ogantal.I alt, procentKommunal anvisningFleksibel udlejningOffentlig annonceringKommunal anvisning + fleksibeludlejningKommunal anvisning + offentligannonceringFleksibel udlejning + offentligannonceringKommunal anvisning + fleksibeludlejning + offentlig annonceringAntalAnm.: Beregningsgrundlaget er 816 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

1 redskab6855122

2 redskaber31

3 redskaber1

282155525516

Den mest udbredte kombination af udlejningsredskaberne er kombinati-onen af kommunal anvisning og fleksibel udlejning, som benyttes i 28procent af de 816 boligafdelinger. Denne kombination er interessant, dadisse to udlejningsredskaber ofte trækker i to forskellige retninger.Kommunal anvisning bliver ofte brugt til borgere, som selv har sværtved at finde en bolig, mens fleksibel udlejning ofte bliver brugt til at til-trække og give fortrinsret til ressourcestærke borgere. At disse redskaberbliver brugt i kombination, er sandsynligvis et udtryk for, at man bruger

124

udlejningsredskaberne til at lave en balancering i afdelingen. Således atman opvejer de ressourcesvage borgere, der bliver anvist fra kommunen,ved at tiltrække ressourcestærke med fleksibel udlejning. De øvrige kom-binationer af udlejningsredskaber anvendes sjældent i boligafdelingerne.BOLIGAFDELINGERNE OPDELT PÅ GRAD AF UDSATHED

Vi ønsker videre at se på, om der er en forskel i, hvordan udlejningsred-skaberne bliver brugt i boligafdelingerne fordelt på udsathed. Her ser viigen på, om redskaberne benyttes enkeltvis eller i kombination i boligaf-delingerne. Det er igen kommunal anvisning, fleksibel udlejning og of-fentlig annoncering, vi ser på. I tabel 6.23 ses det, at den overordnedetendens er, at jo højere grad af udsathed, jo flere udlejningsredskaberanvendes i boligafdelingerne. Boligafdelingerne med høj grad af udsatheder således de afdelinger, hvor der sjældnest anvendes et redskab og oftestanvendes to eller tre udlejningsredskaber. I de øvrige boligafdelinger an-vendes der oftest et udlejningsredskab, og andelen stiger, i takt med atboligafdelingernes grad af udsathed falder. Dette mønster er dog ikkehelt klart hele vejen igennem. I forhold til om boligafdelingerne brugerto redskaber, bruger boligafdelingerne med lav grad af udsathed i højeregrad to redskaber end afdelingerne med mellem/lav grad af udsathed.TABEL 6.23Boligafdelingerne fordelt efter, hvor mange redskaber der samlet anvendes i bo-ligafdelingen. Særskilt for grad af udsathed. Procent.Høj grad afudsathed54433100161Høj/mellem gradaf udsathed66340100229Mellem/lav gradaf udsathed76240100215Lav grad afudsathed72280100137

1 udlejningsredskab2 udlejningsredskaber3 udlejningsredskaberI altAntal

Anm.: Beregningsgrundlaget er 742 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Vi undersøger videre, om der er en forskel på, hvilke kombinationer afredskaber der benyttes i boligafdelingerne opdelt på deres grad af udsat-hed. Tabel 6.24 viser boligafdelingerne særskilt for grad af udsathed for-delt efter, i hvilket omfang de forskellige udlejningsredskaber anvendes,både alene og i kombination.

125

Her ses igen en tydelig forskel mellem boligafdelingerne med højgrad af udsathed og de øvrige boligafdelinger. Boligafdelingerne med højgrad af udsathed bruger i højere grad fleksibel udlejning alene og kombi-nationen af kommunal anvisningsret og fleksibel udlejning. De øvrigeafdelinger bruger i højere grad kommunal anvisning alene. Kombinatio-nen af kommunal anvisning, fleksibel udlejning og offentlig annonceringanvendes i højere grad i boligafdelinger med høj og høj/mellem grad afudsathed end i de øvrige afdelinger.Overordnet ses det, at boligafdelingerne med høj grad af udsat-hed i højere grad anvender udlejningsredskaber, og der anvendes i højeregrad alle de mulige kombinationer af udlejningsredskaberne.TABEL 6.24Boligafdelingerne fordelt efter kombinationen af udlejningsredskaber. Særskilt forgrad af udsathed. Procent.Høj ud-sathedHøj/mellemudsathed5872Mellem/lavudsathed65101Lav ud-sathed61120

1 udlejningsredskabKommunal anvisningFleksibel udlejningOffentlig annoncering35163

2 udlejningsredskaberKommunal anvisning + fleksibeludlejningKommunal anvisning + offentligannonceringFleksibel udlejning + offentligannoncering3544303021212611

3 udlejningsredskaberKommunal anvisning + fleksibeludlejning + offentlig annonceringI altAntal3100161010022901002150100137

Anm.: Beregningsgrundlaget er 742 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

SAMLET UDLEJNINGSAFTALE FOR KOMMUNERNE

Vi har spurgt kommunerne, om de har vedtaget en samlet udlejningspoli-tik og/eller udlejningsaftale med de almene boligorganisationer, der lig-ger i kommunen. Af tabel 6.25 ses det, at 34 af de adspurgte kommunerhar vedtaget en samlet udlejningsaftale med de almene boligorganisatio-

126

ner, der ligger i kommunen. Blandt de resterende har 10 kommuner ikkevedtaget en samlet udlejningsaftale.Blandt de kommuner, der på undersøgelsestidspunktet ikke haren udlejningsaftale, svarer fem kommuner, at kommunen har overvejeteller har planer om en samlet udlejningsaftale.TABEL 6.25Kommunerne fordelt efter, om de har vedtaget en samlet udlejningsaftale medde almene boligorganisationer, samt om kommunen overvejer at vedtage en sam-let udlejningsaftale. Antal.JaNejVed ikkeI altKilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Har en udlejningsaftale3424967

Har overvejet en udlejningsaftale5101833

Samlet set angiver således over halvdelen af kommunerne, at de på tids-punktet for undersøgelsen enten har en samlet udlejningsaftale, eller atkommunen har overvejet eller har planer om at vedtage en samlet udlej-ningsaftale. 10 kommuner svarer, at de ikke har en samlet udlejningsafta-le eller har planer om at vedtage en sådan. Blandt de kommuner, der an-giver, at de ikke har en samlet udlejningsaftale, angiver over halvdelen, atde ikke ved, hvorfor en sådan ikke foreligger.Blandt de resterende har enkelte kommuner indgået individuelleudlejningsaftaler med en eller flere boligafdelinger i kommunen, enkeltekommuner har ikke fokus herpå, nogle begrunder dette i kommune-sammenlægningen, og en endnu mindre andel af kommunerne finder ensådan boligpolitik irrelevant.

OPSUMMERINGUDLEJEDE BOLIGER I 2010

Samlet set blev størstedelen af de udlejede almene familieboliger i 2010udlejet igennem den almindelige venteliste. I boligafdelingerne i Køben-havns og Frederiksberg Kommune er den største andel af boliger udlejetvia fleksibel udlejning i 2010. I boligafdelingerne i hovedstadsområdet iøvrigt er den største andel af boliger i 2010 udlejet via kommunal anvis-

127

ning. I boligafdelingerne i de øvrige kommuner uden for hovedstadsom-rådet inklusive Københavns og Frederiksberg Kommune er langt stør-stedelen af de almene familieboliger i 2010 udlejet via en almindelig ven-teliste. Videre finder vi, at jo mindre udsat en boligafdeling er, jo merebenyttes den almindelige venteliste i boligafdelingen, og jo mindre benyt-tes kommunal anvisning og fleksibel udlejning. Kommunerne har i 2010udlejet 6.570 boliger via kommunal anvisning.BRUGEN AF UDLEJNINGSREDSKABER

Vi har undersøgt, i hvilket omfang udlejningsredskaberne anvendes i bo-ligafdelingerne. Vi har både spurgt boligorganisationerne på boligafde-lingsniveau og kommunerne. Tabel 6.26 giver en oversigt over, i hvilketomfang udlejningsredskaberne anvendes i boligafdelingerne. Her ses det,at de mest anvendte udlejningsredskaber er kommunal anvisning, bebo-ermaksimum og fleksibel udlejning. I en meget lille andel af boligafdelin-gerne anvendes offentlig annoncering. Kombineret udlejning og tommeboliger adskiller sig fra de øvrige udlejningsredskaber ved, at redskabetkun må anvendes i bestemte boligafdelinger, der opfylder en række be-tingelser. Kombineret udlejning anvendes i meget få boligafdelinger.TABEL 6.26Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilket omfang de forskellige udlejningsredska-ber anvendes i boligafdelingen. Procent.Ja, brugeraktuelt62303615Har tidligerebrugt124-12Har aldrigbrugt1957598579Ved ikke I alt7 1009 1005 10013 10014 100Antal1.1291.1291.1401.1271.127

Kommunal anvisningsretFleksibel udlejningBeboermaksimumKombineret udlejningOffentlig annoncering11.

For offentlig annoncering spørger vi ikke til, om ordningen tidligere er brugt, men om ordningen overvejes. Såledessvares der for 2 pct. af boligafdelingerne, at man overvejer offentlig annoncering.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

I tabel 6.27 ses en oversigt over udbredelsen af udlejningsredskaberne ikommunerne. Her ses det, at de mest udbredte udlejningsredskaber erkommunal anvisningsret og fleksibel udlejning. Flyttehjælp samt offentligannoncering benyttes ikke i mange kommuner.

128

TABEL 6.27Kommunerne fordelt efter deres brug af de forskellige udlejningsredskaber. Pro-cent.Ja, brugeraktuelt5332265Har tidligerebrugt6-3--Har aldrigbrugt216342851Ved ikke61523183I alt6763625262

Kommunal anvisningsretFleksibel udlejningKombineret udlejningFlyttehjælpOffentlig annoncering

Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

KOMMUNAL ANVISNINGSRET

Kommunal anvisningsret benyttes mindre i afdelinger med lav grad afudsathed og mest i boligafdelinger med høj/mellem grad af udsathed. Istørstedelen af boligafdelingerne har kommunen anvisningsret på 25procent af de ledige boliger. Dog skiller boligafdelinger i Københavns ogFrederiksberg Kommune sig væsentligt ud, idet kommunen har en an-visningsret på over 25 procent i 85 procent af boligafdelingerne. I bolig-afdelingerne i de små kommuner er der oftere en særlig aftale medkommunen om den kommunale udlejning.53 af de 67 kommuner angiver, at de i gennemsnit anviser til 25procent af de ledige boliger, og 43 procent angiver, at de i minimum énboligafdeling anviser til en højere andel end de 25 procent. De grupper,som flest kommuner i høj grad prioriterer ved anvisning, er flygtninge ogansøgere med minimum et hjemmeboende barn, herefter kommer hjem-løse og personer med et handicap. Færrest kommuner prioriterer i højgrad pendlere/tilflyttere og enlige. Kommunerne pointerer dog, at detaltid er en helhedsvurdering, der ligger til grund for anvisning af en boligi kommunen.FLEKSIBEL UDLEJNING

I halvdelen af boligafdelingerne benyttes aktuelt fleksibel udlejning. Flek-sibel udlejning benyttes primært i afdelingerne med høj grad af udsathed.Brugen af fleksibel udlejning i boligafdelingerne begrundes med, at bo-ligorganisationen gerne vil øge andelen af beboere med tilknytning tilarbejdsmarkedet, og at boligorganisationen gerne vil forbedre mulighe-derne for tilflyttere og pendlere. Det er ligeledes de to grupper, som vedfleksibel udlejning tilgodeses i boligafdelingerne. I de boligafdelinger,hvor fleksibel udlejning ikke benyttes, angiver forretningsføreren for

129

størstedelen af boligafdelingerne, at der ikke er behov for at anvenderedskaberne i afdelingen.Fleksibel udlejning bliver brugt i størstedelen af kommunerne.De forhold, kommunerne i høj grad finder vigtige, når fleksibel udlejninganvendes, er, at forbedre muligheden for pendlere og/eller tilflyttere ogøge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommu-nerne prioriterer i høj grad pendlere og/eller tilflyttere til kommunensamt børnefamilier.BEBOERMAKSIMUM

Beboermaksimum anvendes aktuelt i 36 procent af boligafdelingerne.KOMBINERET UDLEJNING OG TOMME BOLIGER

Kombineret udlejning bliver aktuelt brugt i 13 boligafdelinger i voresundersøgelse. Heraf er langt størstedelen af disse boligafdelinger kende-tegnet ved at have en høj grad eller en høj/mellem grad af udsathed. Denbegrundelse, som forretningsførerne oftest angiver for at anvende kom-bineret udlejning i boligafdelingen, er, at man ønsker at mindske andelenaf ressourcesvage beboere i boligafdelingen. Muligheden for at lade boli-ger stå tomme anvendes ikke i nogen af boligafdelingerne, der anvenderkombineret udlejning.To kommuner oplyser, at der aktuelt benyttes kombineret udlej-ning i kommunen. De to kommuner begrunder brugen af kombineretudlejning med, at de ønsker at øge andelen med tilknytning til arbejds-markedet og mindske andelen af ressourcesvage beboere. Kun en kom-mune angiver, at de har boligafdelinger i kommunen, hvor mulighedenfor at lade boliger stå tomme i en periode benyttes i forbindelse medkombineret udlejning.FLYTTEHJÆLP

Seks af kommunerne benytter sig af ordningen omkring flyttehjælp.OFFENTLIG ANNONCERING

Offentlig annoncering anvendes i 5 procent af boligafdelingerne. Det erprimært i boligafdelinger med høj grad af udsathed. De grupper, der pri-oriteres i forbindelse med offentlig annoncering, er i høj grad pendlereog/eller tilflyttere, personer med handicap, akut boligsøgende og borgerei beskæftigelse. I de boligafdelinger, hvor der ikke benyttes offentlig an-

130

noncering, begrunder forretningsførerne det med, at der ikke er behovfor at anvende offentlig annoncering i boligafdelingen.Fem kommuner angiver, at offentlig annoncering aktuelt anven-des i boligafdelinger i kommunen. Kommunerne angiver, at det er bor-gere i beskæftigelse, ældre og personer med handicap, der prioriteres vedudlejning via offentlig annoncering.KOMBINATION MELLEM UDLEJNINGSREDSKABERNE

Vi har undersøgt, i hvor høj grad og i hvilken kombination udlejnings-redskaberne bruges i de enkelte boligafdelinger. Her ser vi alene påkommunal anvisning, fleksibel udlejning og offentlig annoncering. I stør-stedelen af boligafdelingerne benyttes kun et udlejningsredskab, og i fær-rest boligafdelinger benyttes en kombination af alle tre udlejningsredska-ber. Det mest benyttede enkeltstående udlejningsredskab er kommunalanvisning, og de mest benyttede kombinationer af udlejningsredskaber erkommunal anvisning og fleksibel udlejning. Boligafdelinger med høj gradaf udsathed bruger i højere grad flere udlejningsredskaber og benytter sigi højere grad af alle mulige kombinationer af udlejningsredskaber.

131

KAPITEL 7

VENTELISTE OG VENTETIDI dette kapitel ser vi på antallet af borgere på ventelisten og ventetidenfor borgere, der tilkendes en bolig efter kommunal anvisning samt flek-sibel udlejning.Ved kommunal anvisning har kommunen mulighed for at anviseborgere til en andel af de ledige boliger i boligafdelingen. Kommunernehar ofte nogle retningslinjer for deres anvisning, men som hovedregelvurderer de den enkelte borgers individuelle behov for en bolig. Det be-tyder, at de borgere med det største behov har en kortere ventetid end deborgere, der har et mindre behov. Man kan derfor ikke tale om en vente-liste i forbindelse med kommunal anvisning, men vi kan stadig se på ven-tetiden. De lejere, der bliver anvist via kommunen, har ikke nogen direk-te effekt på boligafdelingernes venteliste.Ved brug af fleksibel udlejning i boligafdelingen er der ikke taleom en separat venteliste til personer, der får en bolig gennem fleksibeludlejning. De boligsøgende, der opfylder kriterierne for at få en boliggennem fleksibel udlejning, får forrang for andre borgere på den almin-delige venteliste i forhold til en given andel af de ledige boliger. Vi harbedt forretningsførerne om at give et kvalificeret skøn over ventetidenfor personer, der får en bolig gennem fleksibel udlejning.

133

VENTETID I KOMMUNAL ANVISNING AF EN ALMEN BOLIG

Det samlede antal borgere på ventelisterne til de almene boliger i kom-munen kan give et indtryk af søgningen til anvisning af boliger gennemkommunerne. Det har dog ikke været muligt at korrigere besvarelsernefor kommunestørrelse, selv om dette havde været relevant. Dog kan ka-tegoriseringen af kommunegrupper i vid udstrækning betragtes som in-dikator for kommunestørrelse, herunder hvorvidt der er tale om størreeller mindre kommuner. Som det fremgår af tabel 7.1, angiver 22 kom-muner, at de har mellem 0 og 24 borgere på venteliste til anvisning af enbolig gennem kommunen, yderligere 11 kommuner angiver, at der ermellem 25 og 99 borgere, og 15 kommuner, at de har over 100 borgerenoteret på ventelisten. De resterende fire kommuner angiver, at de ikkeved, hvor lang ventelisten er.TABEL 7.1Kommunerne fordelt efter antal borgere, der aktuelt venter på at få anvist enbolig i kommunen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Antal.0-24 borgere 25-99 borgere2211100 borgereel. flere Ved ikke I alt15452

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense,Aarhus og AalborgKommuner med byer over 15.000indbyggereØvrige kommuner471199446116412211410211310221614994

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Anm.: Alle variable er signifikante på et 5-procents-niveau. Se bilagstabel B4.1 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

Af tabel 7.1 ses, at kommuner i kategorierne hovedstadsområdet samtOdense, Aarhus og Aalborg oftere har over 100 borgere på venteliste tilanvisning af en almen bolig end de øvrige kommuner. Herudover ses det,at de kommuner, som har de største andele af almene boliger af kom-munens samlede lejeboligmasse, også er de kommuner, der har flest bor-gere på ventelisten. Dette er ikke overraskende, da det betyder, at denlejer, der ønsker en bolig, ikke har lige så stor mulighed for at finde enprivat lejebolig. Herudover kan årsagen være, at boligmarkedet i de store

134

byer er mere presset end i de små byer. Det kan medføre, at efterspørgs-len efter lejerboliger stiger, og dermed kommer der et øget pres på leje-markedet.På spørgsmålet om, hvor lang den gennemsnitlige ventetid erved kommunal anvisning af en almen bolig, ses det af tabel 7.2, at 16kommuner har en ventetid på 2 måneder eller derunder, 15 kommuneren ventetid på mellem 3 og 6 måneder, og 10 kommuner har en ventetidpå 6 måneder eller derover.TABEL 7.2Kommunerne fordelt efter den gennemsnitlige ventetid for at få anvist en almenbolig. Antal.2 mdr. ellerderunder16Mellem 3 og 6mdr.156 mdr. ellerderover10Vedikke11I alt52

Alle

Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Imidlertid er ventetiden ikke ens for alle borgere. Dette skyldes bådestrukturelle forhold og kommunens prioritering af ansøgerne inden forgruppen, der indstilles til kommunal anvisning. Vi har derfor bedt kom-munerne svare på, om der er særlige grupper af borgere, der generelt op-lever en kortere eller længere ventetid end gennemsnittet blandt de, derfår anvist en almen bolig grundet prioriteringer i kommunen eller grun-det andre særlige forhold omkring ventetiden. Som det fremgår af tabel7.3, angiver 27 af kommunerne, at nogle grupper generelt oplever enkortere eller længere ventetid end den gennemsnitlige ventetid for samt-lige på ventelisten.TABEL 7.3Kommunerne fordelt efter, om der er særlige grupper af borgere, der genereltoplever kortere eller længere ventetid. Antal.AlleJa27Nej19Ved ikke6Antal52

Anm.: Se bilagstabel B4.2 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

Blandt de kommuner, hvor både den gennemsnitlige ventetid og venteti-den for de specifikke grupper ved kommunal anvisning er angivet, angi-

135

ver to kommuner, at akutte boligsøgende opprioriteres og derfor har enkortere ventetid på omkring 1-2 måneder mod en generel ventetid på 3-5måneder. Dette er ikke overraskende, da kommunens primære mål medkommunal anvisning er at anvise borgere med et akut boligbehov.Videre angiver yderligere to kommuner, at nyankomne og flygt-ninge opprioriteres, så de oplever en kortere ventetid. Yderligere tokommuner angiver, at unge under uddannelse og unge generelt oppriori-teres, og således forkortes disse gruppers ventetid fra 6 måneder til 1måned eller mindre.Der er ligeledes en række kommuner, der angiver, at ventetiden erlængere grundet strukturelle barrierer. Her angiver fire kommuner, at dehar svært ved at tilbyde handicappede en passende bolig, og at ventetidenher er 4-18 måneder mod gennemsnitlige ventetider fra under 1 måned til6-12 måneder. En kommune angiver, at ældre må vente længere end gen-nemsnittet, og yderligere fire kommuner angiver, at børnefamilier må ven-te længere, og to kommuner angiver, at enlige og især enlige på kontant-hjælp må vente længere. Dertil angiver fire kommuner, at især unge og un-ge på kontanthjælp, der ikke selv kan finde bolig, har en længere ventetid.Dertil kommer tre kommuner, der angiver, at henholdsvis hundeejere,samværsforældre og stofmisbrugere er svære at finde en passende bolig til.Imidlertid finder vi, at der generelt er forskel i ventetiden, hvadenten det skyldes kommunens opprioritering af bestemte grupper ellerstrukturelle barrierer.

VENTETID VED FLEKSIBEL UDLEJNING

Formålet med fleksibel udlejning er at nedbringe ventetiden for dengruppe, der tilgodeses ved dette udlejningsredskab i de enkelte boligafde-linger. Dermed forsøger man at gøre boligområdet mere attraktivt ved atsænke ventetiden for en bestemt gruppe. Vi har derfor bedt forretnings-førerne om at angive den gennemsnitlige ventetid for at få en bolig gen-nem fleksibel udlejning i den boligafdeling, de administrerer. Vi har bedtforretningsførerne om at angive ventetiden for den største og næststørstegruppe af familieboliger.Generelt ses det, at ventetiden er lang på samtlige boligstørrelserved fleksibel udlejning. For langt hovedparten af boligafdelingerne angi-ver forretningsførerne, at ventetiden er over 1 år for enten den største

136

eller den næststørste gruppe af familieboliger, inddelt efter antallet af væ-relser. Dog finder vi, at ventetiden generelt er kortere på mindre familie-boliger med et og to værelser. Ventetiden er her under 6 måneder for 21procent af de boligafdelinger, hvor størstedelen af boligerne er et til toværelser, og 17 procent i de boligafdelinger, hvor den næststørste gruppeer et til to værelser.TABEL 7.4Boligafdelingerne fordelt efter den gennemsnitlige ventetid ved fleksibel udlej-ning. Særskilt for størrelsen på den største og den næststørste gruppe familiebo-liger. Procent.Mellem 0 Mellem 6 og Mellem 1 5 år ellerog 6 mdr.12 mdr.og 5 årderoverVedikke I alt6211648661001019910010099100100I alt70103992727013062262

Boligstørrelse for den største gruppe familieboliger1 til 2 værelser3 værelser4 værelser el. flereGns. for alle værelser1 til 2 værelser3 værelser4 værelser el. flereGns. for alle værelser215711171051199997125823453434463332374140384026365238

Boligstørrelse for den næststørste gruppe familieboliger

Anm.: Alle variable er signifikante på et 5-procents-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Det bør bemærkes, at afdelinger, for hvilke den største og/eller næststør-ste gruppe familieboliger ikke er angivet, ikke indgår i tabellen. Dette erimidlertid tilfældet i de næste tabeller, hvor der derfor indgår en størreandel, der angiver ’ved ikke’.Videre ser vi på, hvad der kendetegner de boligafdelinger, hvorforretningsføreren angiver de forskellige ventetider, se tabel 7.5. Her servi alene på den største gruppe af familieboliger i boligafdelingerne, menvi genfinder det samme mønster for den næstestørste gruppe af familie-boliger i boligafdelingerne, se bilagstabel B4.4.Fordelt på afdelingernes strukturelle baggrundsvariable er vente-tiden oftere 1 år eller derover blandt afdelinger placeret i henholdsvisKøbenhavns og Frederiksberg Kommune samt hovedstadsområdet iøvrigt. For hele 62 procent af afdelingerne placeret i Københavns eller iFrederiksberg Kommune angiver forretningsførerne, at ventetiden er på5 år eller derover, og at ventetiden i 18 procent af boligafdelingerne er

137

mellem 1 og 5 år. For 29 procent af boligafdelingerne placeret i hoved-stadsområdet angiver forretningsførerne, at ventetiden er på 5 år ellerderover, og 41 procent, at ventetiden er mellem 1 og 5 år. Det er signifi-kant hyppigere end blandt de resterende boligafdelinger, hvor forret-ningsføreren angiver, at der er under 6 måneders ventetid for mellem 9til 18 procent af boligafdelingerne.Derudover finder vi, at forretningsførerne for boligafdelingerne,hvoraf den primære andel af boligerne er bygget i perioden fra 1955 til1975, hyppigere angiver, at der er en ventetid på under 1 år, end boligaf-delinger, hvoraf den primære andel af boligerne er opført før eller efterdenne periode. Dette kan til dels skyldes, at den primære andel af boli-gerne i boligafdelinger i Københavns eller Frederiksberg Kommune ofte-re er opført i perioden mellem 1955 og 1975.TABEL 7.5Boligafdelingerne fordelt efter den gennemsnitlige ventetid ved fleksibel udlejningfor den største gruppe familieboliger. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable.Procent.Mellem 0 og Mellem 6 og Mellem 1 5 år eller Ved6 mdr.12 mdr. og 5 år derover ikke I alt Antal872932 24 100 334

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyggereØvrige kommuner02181495127071968100149710810457110951841233032223031103033183030622927231849232955321961283221 10014 10023 10026 10031 10017 10025 10028 10030 10024 10017 10015 10025 10023 100785122115688810513620277363320893

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975Under 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.

Andel uden kompetencegivende uddannelse

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.

Anm.: Alle variable er signifikante på et 5-procents-niveau. Se bilagstabel B4.3 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

138

Betragter man beboersammensætningen for den gennemsnitlige ventetidved fleksibel udlejning, ses det, at de boligafdelinger, der har kortere ven-tetid, er kendetegnet ved, at en større andel af beboerne ikke har enkompetencegivende uddannelse og/eller er enlige.

OPSUMMERING

I dette kapitel har vi set på ventetiden på at få anvist en almen bolig samtventetiden for fleksibel udlejning. I kapitlet finder vi, at lidt under halv-delen af kommunerne har mellem 0 og 24 borgere på venteliste til anvis-ning af en bolig gennem kommunen, og knap en tredjedel har over 100borgere på ventelisten. Det er især kommuner i hovedstadsområdet ogOdense, Aarhus og Aalborg Kommune, der har over 100 borgere påventeliste til anvisning af en almen bolig. Dette skal endvidere ses i lysetaf, at de almene boliger udgør en større andel af den samlede lejebolig-masse i kommunerne i kategorien hovedstadsområdet, Odense, Aarhusog Aalborg. Herudover finder vi ingen nævneværdig forskel mellem deøvrige kommuner. Omkring en tredjedel af kommunerne angiver, at ven-tetiden er på 2 måneder eller derunder, og knap en femtedel angiver, atventetiden er på 6 måneder eller derover.I forhold til ventetiden ved kommunal anvisning til de almeneboliger er ventetiden på samtlige boligstørrelser ved fleksibel udlejninggenerelt lang. For størstedelen af boligafdelingerne angiver forretningsfø-rerne, at ventetiden er over 1 år for den største og/eller den næststørstegruppe af familieboliger. Dog finder vi, at ventetiden generelt er relativtkortere for mindre familieboliger med mellem et til to værelser, når viudelukkende betragter ventetiden ved fleksibel udlejning.

139

KAPITEL 8

VURDERING AFUDLEJNINGSREDSKABERNEI undersøgelsen har vi spurgt om, hvordan boligorganisationerne ogkommunerne vurderer udlejningsredskabernes betydning og effekt.Der er som fremhævet i kapitel 4 flere væsentlige indikatorer ogsammenhænge, der er relevante i forhold til at vurdere udlejningsredska-bernes betydning og effekt. Effekten af udlejningsredskaberne kan såle-des komme til udtryk i en balancering af beboersammensætningen i denenkelte afdeling, eller det kan mere konkret komme til udtryk i, at en sti-gende andel blandt beboerne har tilknytning til arbejdsmarkedet. Desu-den forventes udlejningsredskaberne at have effekt på, hvorvidt socialtudsatte grupper og andre med akut boligbehov kan finde en passendebolig.

EN SAMLET VURDERING AF UDLEJNINGSREDSKABERNESBIDRAG

Vi har bedt forretningsførerne og kommunerne vurdere effekten af ud-lejningsredskaberne både generelt og specifikt i forhold til de regler, somanvendes henholdsvis i den enkelte afdeling og i afdelingerne i kommu-nen. Vi spørger således forretningsførerne, hvordan de vurderer udlej-ningsreglerne i forhold til den enkelte boligafdeling, og kommunerne i

141

forhold til, hvordan de vurderer udlejningsreglerne i forhold til almeneboligafdelinger i kommunen. Overordnet spørger vi om, hvorvidt udlej-ningsredskaberne har:••

•

Medvirket til at skabe en mere balanceret beboersammensætningMedvirket til, at en stigende andel blandt beboerne har tilknytning tilarbejdsmarkedetModvirket/medvirket til en stigende andel af ressourcesvage beboe-reGjort det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere ogborgere med akut boligbehovMedvirket til, at det er blevet nemmere at fordele socialt udsatteborgere mellem de almene boligafdelinger i kommunen.

Det sidste spørgsmål er kun blevet besvaret af kommunerne. Det børfremhæves, at der generelt er tale om forretningsførernes og kommuner-nes subjektive, men dog professionelle, vurdering af udlejningsredska-bernes bidrag. Det er imidlertid svært for forretningsførerne og kommu-nerne at skelne mellem, hvad der kan tilskrives generelle udviklingsten-denser, og hvad der kan tilskrives udlejningsredskaberne. Nedenståendeanalyse skal således ikke anskues som udtryk for den eksakte effekt afudlejningsredskaberne. Forretningsførerne og kommunerne har da ogsågenerelt svært ved at svare på vurderingsspørgsmålene, og derfor svareren relativt stor andel blandt både forretningsførerne og kommuner ’vedikke’ til disse spørgsmål.I dette kapitel præsenterer vi først forretningsførernes vurderingaf udlejningsredskabernes bidrag i boligafdelingerne og derefter kommu-nernes vurdering. For boligafdelingerne ser vi på forretningsførernesvurdering af udlejningsredskabernes bidrag opdelt på boligafdelingernesgrad af udsathed. Hermed kan vi se, om der er en sammenhæng mellem,hvilke boligafdelinger der har mange udfordringer, i høj grad benytterudlejningsreglerne, og hvordan udlejningsreglernes bidrag vurderes fordisse boligafdelinger i forhold til boligafdelingernes grad af udsathed.Endvidere belyser vi forskelle i svarfordelingerne for henholdsvis forret-ningsførerne og kommunerne ved at se på forskelle i de strukturelle for-hold for boligafdelingen og kommunen.

142

FORRETNINGSFØRERNES VURDERING AFUDLEJNINGSREDSKABERNES GENERELLE BIDRAG

Overordnet set vurderer forretningsførerne, at udlejningsredskabernegenerelt medvirker til at skabe en mere balanceret beboersammensætningi en tredjedel af boligafdelingerne. Ligeledes vurderer forretningsførerne,at udlejningsredskaberne medvirker til at øge andelen af beboere medtilknytning til arbejdsmarkedet og/eller sænke andelen af ressourcesvagebeboere i omkring en fjerdedel af boligafdelingerne. Statistisk set findervi en høj grad af korrelation mellem spørgsmålet om effekten på en ba-lanceret beboersammensætning og effekten på andelen henholdsvis afbeboere med tilknytning til arbejdsmarkedet og effekten på andelen afressourcesvage beboere i afdelingen. Det betyder, at besvarelsen af de trespørgsmål i høj grad følger hinanden.FIGUR 8.1Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at ud-lejningsredskaberne samlet set bidrager til en række forhold i boligafdelingen.Procent.

Gør det sværere at skaffe boliger til socialt4udsatte og andre med akut boligbehov

Modvirker en høj og/eller stigende andel afressourcesvage

Øger andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedet

Skaber en mere balanceretbeboersammensætning

60Procent

100

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 1.125 boligafdelinger. På grund af afrunding summer serierne ikke alle til 100 procent.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

143

Endvidere vurderer forretningsførerne for lidt over halvdelen af boligaf-delingerne, at udlejningsredskaberne kun i ringe grad eller slet ikke hargjort det vanskeligt at skaffe boliger til socialt udsatte borgere i boligafde-lingen.Det ses videre, at en forholdsvis stor andel af forretningsførernemener, at udlejningsredskaberne i ringe grad eller slet ikke har medvirkettil at balancere beboersammensætningen, at øge andelen med tilknytningtil arbejdsmarkedet eller at modvirke en høj og/eller stigende andel afressourcesvage. En forklaring kan være, at effekten ved brug af flere ud-lejningsredskaber i samme boligafdeling kan være forskellig og ligefremmodsatrettet. Hvis kommunal anvisning og fleksibel udlejning anvendessammen, som det er tilfældet i 28 procent af boligafdelingerne, så kan detsamlet set medføre, at beboersammensætning ikke bliver mere balanceret,hvis kommunal anvisning medfører flere ressourcesvage, og fleksibeludlejning medfører flere ressourcestærke.Endvidere ses det, at forretningsførerne for omkring en fjerde-del af boligafdelingerne svarer ’ved ikke’ til den samlede vurdering af ud-lejningsredskaberne. Det kan være et udtryk for, at det er svært at vurde-re effekten af udlejningsredskaberne i den enkelte afdeling.SAMLET VURDERING AF UDLEJNINGSREDSKABERNE I FORHOLD TILBOLIGAFDELINGENS GRAD AF UDSATHED

Hvordan forretningsførerne vurderer de forskellige udlejningsredskaberkan i høj grad afhænge af beboersammensætningen i boligafdelingen. Viser derfor på, hvordan forretningsføreren vurderer udlejningsredskaber-ne opdelt på boligafdelingernes grad af udsathed. I figur 8.2 ses boligaf-delingerne opdelt på deres grad af udsathed, og hvordan forretningsføre-ren har vurderet udlejningsredskabernes bidrag i de enkelte afdelinger.For at forsimple billedet fremstilles her de besvarelser, hvor forretnings-føreren har vurderet, at udlejningsredskaberne i høj grad bidrager til: enmere balanceret beboersammensætning, en øget andel med tilknytning tilarbejdsmarkedet, at modvirke en høj og/eller stigende andel af ressour-cesvage samt at gøre det vanskeligt at skaffe boliger til socialt udsatte ogandre med akut boligbehov.

144

FIGUR 8.2Andel af boligafdelingerne, hvor forretningsførerne i høj grad vurderer, at udlej-ningsredskaberne samlet bidrager til en række forhold. Særskilt for grad af ud-sathed. Procent.Gør det sværere at skaffeboliger til socialt udsatteog andre med akutboligbehov

Lav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathed

32463381264121985121505Procent101520

Øger andelen medtilknytning tilarbejdsmarkedet

Modvirker en høj og/ellerstigende andel afressourcesvage

Mellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathed

Skaber en mere balanceretbeboersammensætning

Lav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathed

Anm.: Beregningsgrundlag: høj grad af udsathed: 198 boligafdelinger, høj/mellem grad af udsathed: 293 boligafdelinger,mellem/lav grad af udsathed: 296 boligafdelinger og lav grad af udsathed: 198 boligafdelinger. Se bilagstabel B5.1for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Af figur 8.2 ses det, at forretningsførerne oftere vurderer, at udlejnings-redskaberne i boligafdelingerne med en høj grad af udsathed bidrager tilat skabe en mere balanceret beboersammensætning, medvirker til at øgeandelen med tilknytning til arbejdsmarkedet, modvirker en høj og/eller

145

stigende andel af ressourcesvage og gør det vanskeligt at skaffe boliger tilsocialt udsatte og andre med akut boligbehov. Det tyder derfor på, at deter de mest udsatte boligafdelinger, der oftest mærker de positive sidersom: en mere balanceret beboersammensætning, øger andelen med til-knytning til arbejdsmarkedet og modvirker en høj og/eller stigende andelaf ressourcesvage. Men det er også de mest udsatte afdelinger, der oftestmærker den mere negative side af udlejningsredskaberne, nemlig, at deter vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere og andre bor-gere med akut boligbehov i afdelingen.I kapitel 5, som omhandlede de udfordringer, som boligafdelin-gerne står over for i forhold til at udleje boliger, angav boligafdelingernemed høj grad af udsathed, at de havde flere udfordringer end de øvrigeboligafdelinger. Dette gælder både i forhold til strukturelle udfordringerog sociale udfordringer. Hvis man sammenligner, hvilke udfordringerboligafdelingerne står over for, og ser på, hvordan de vurderer de positi-ve effekter af udlejningsredskaberne, er det positivt, at de boligafdelinger,der har de største udfordringer, også er de boligafdelinger, der vurderer,at udlejningsredskaberne har den største effekt.

VURDERING AF UDLEJNINGSREDSKABERNE I FORHOLD TILDE STRUKTURELLE KARAKTERISTIKABALANCERET BEBOERSAMMENSÆTNING

Når vi ser på, om der er en sammenhæng mellem boligafdelingernesstrukturelle forhold og forretningsførerens vurdering af redskabernesbidrag til beboersammensætningen i boligafdelingen, ser vi en klar sam-menhæng. I relation til de strukturelle forhold finder vi, at det især er iboligafdelinger placeret i Københavns og Frederiksberg Kommune og ihovedstadsområdet i øvrigt med over 300 boliger og/eller etageejen-domme, at forretningsføreren vurderer, at udlejningsredskaberne med-virker til at skabe en mere balanceret beboersammensætning. Se bilagsta-bel B5.2.ØGET ANDEL MED TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET OG MODVIRKETEN HØJ/STIGENDE ANDEL AF RESSOURCESVAGE BEBOERE

I vurderingen om udlejningsredskaberne generelt bidrager til en øget an-del med tilknytning til arbejdsmarkedet, vurderer en større andel af for-

146

retningsførerne i boligafdelingerne i hovedstadsområdet med over 300boliger, og/eller som udelukkende administrerer etagebyggeri, at udlej-ningsredskaberne har en positiv effekt på andelen af beboere med til-knytning til arbejdsmarkedet og modvirker en høj/stigende andel af res-sourcesvage beboere. Se bilagstabel B5.3 og B5.4.VANSKELIGGØR AT SKAFFE BOLIGER TIL SOCIALT UDSATTE BORGERE OGANDRE MED AKUT BOLIGBEHOV

For at belyse, om udlejningsredskaberne forringer mulighederne for at fåen bolig for socialt udsatte grupper og andre borgere med akut boligbe-hov, har vi bedt forretningsførerne vurdere, om udlejningsredskabernegør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere og andreborgere med akut boligbehov i boligafdelingen. Når man ser på de struk-turelle variable, er det især forretningsførere for boligafdelinger tilknyttetKøbenhavns og Frederiksberg Kommune, der tilkendegiver, at udlej-ningsredskaberne gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatteborgere og andre borgere med akut boligbehov i afdelingen. Der er ingensignifikant forskel mellem forretningsførernes vurdering heraf i forholdtil de øvrige strukturelle faktorer. Se bilagstabel B5.5.

NEGATIVE OG POSITIVE KONSEKVENSER AFUDLEJNINGSREDSKABERNE

Vi har endvidere givet forretningsførerne mulighed for at angive negativeog positive konsekvenser ved udlejningsredskaberne. Her har forret-ningsførerne for 99 af boligafdelingerne svaret. Flere af forretningsfører-ne fremhæver, at der opstår sociale problemer, der er affødt af denkommunale anvisningsret. De påpeger, at uden kommunal anvisning villeden boligafdeling, de administrerer, være velfungerende og afbalanceret.For to af boligafdelingerne mener forretningsførerne, at kommunal an-visning er skyld i, at boligafdelingen defineres som en ghetto. En forret-ningsfører udtrykker det således:Senest har vi oplevet at komme på regeringens ghettoliste, fordiden kommunale anvisningsret medfører, at andelen af personeruden for arbejdsmarkedet og andelen med en kriminel fortid ersteget. Så det er takken for, at vi løser en boligsocial opgave forkommunen. Hvis vi ikke havde kommunal anvisningsret til nog-

147

le af vores boliger i området, så ville vi have en særdeles velfun-gerende afdeling med en ressourcestærk beboersammensætning.Utilfredsheden med den kommunale anvisningsret kommer også til ud-tryk ved, at forretningsførerne mener, at kommunerne ikke er gode noktil at følge op på de svage borgere, de anviser til afdelingen. Mange for-retningsførere giver udtryk for, at kommunal anvisning er en stor belast-ning for boligafdelingen. Flere forretningsførere angiver dog også, at an-vendelsen af kommunal anvisningsret er begrænset i den boligafdeling,de administrerer, da huslejen er så høj, at kommunen sjældent benyttersig af kommunal anvisningsret.Flere forretningsførere vurderer, at fleksibel udlejning er et godtstyringsredskab for beboersammensætningen i boligafdelingen. Dog erdet ikke tilfældet for de boligafdelinger, der har korte ventelister eller haret dårligt ry, da ressourcestærke lejere ikke søger en bolig i afdelingen pågrund af det dårlige ry. For disse boligafdelinger angiver forretningsføre-ren, at indførelsen af fleksibel udlejning ikke medfører en stigning i ande-len af ressourcestærke.En del forretningsførere mener ikke, at udlejningsredskabernehar nogen effekt i deres boligafdeling, men årsagen hertil varierer mellemboligafdelingerne. En stor del af forretningsførerne mener, at udlejnings-redskaberne ikke har en effekt, da fraflytningsraten i den boligafdeling,de administrerer, er lav. Det medfører, at det er sjældent, at redskabernekommer i brug, da redskaberne først kan anvendes ved lejeskift. Andreforretningsførere angiver, at de redskaber, der anvendes i boligafdelingen,ikke har en virkning, da afdelingen har så dårligt et ry, at udlejningsred-skaberne ikke kan tiltrække en anden type beboere. Dette gælder forfleksibel udlejning og offentlig annoncering.Overordnet tyder det på, at en række forretningsførere er util-fredse med den kommunale anvisning og mener, at den blot skaber flereproblemer i den boligafdeling, de administrerer. Enkelte forretningsføre-re mener endda, at den kommunale anvisning er skyld i, at boligafdelin-gen er kommet på ghettolisten. Langt de fleste forretningsførere er til-fredse med anvendelsen af fleksibel udlejning i den specifikke boligafde-ling, hvilket er forventeligt, da fleksibel udlejning ofte medfører, at flereressourcestærke kommer ind i afdelingen. Forretningsførerne for de af-delinger, som har et dårligt ry, mener ikke, at nogen af udlejningsredska-berne virker.

148

KOMMUNERNES VURDERING AF UDLEJNINGSREDSKABERNESBIDRAG

På tilsvarende vis har vi spurgt kommunerne, hvorledes de generelt vurderereffekten af udlejningsredskaberne i boligafdelingerne i kommunen. Som detfremgår af figur 8.3, vurderer lidt over halvdelen af kommunerne, at udlej-ningsredskaberne medvirker til at skabe en mere balanceret beboersammen-sætning. 24 kommuner vurderer, at udlejningsredskaberne medvirker til atøge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller mind-ske andelen af ressourcesvage beboere i boligafdelingerne i kommunen.Ligeledes vurderer lidt over halvdelen, at udlejningsredskabernekun i ringe grad har negative konsekvenser for socialt udsatte grupper,og således, at det i ringe grad eller slet ikke er blevet sværere at skaffeboliger til denne gruppe. Kommunerne vurderer i overvejende grad, atudlejningsredskaberne medvirker til at gøre det nemmere at fordele soci-alt udsatte borgere mellem de almene boligafdelinger i kommunen. Såle-des vurderer 27 af kommunerne, at det er tilfældet i høj eller i nogen grad,og 14 kommuner, at det kun er tilfældet i ringe grad eller slet ikke.FIGUR 8.3Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad de vurderer, at udlejningsredskaberne sam-let set har medvirket til en række forhold i boligafdelingerne i kommunen. Antal.

Forbedret muligheden for at fordele socialtudsatte borgereGjort det sværere at skaffe boliger til socialtudsatte og andre med akut boligbehovModvirket en høj og/eller stigende andel afressourcesvageØget andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedetSkabt en mere balanceretbeboersammensætning0

32102030

1440Antal50

166070

I høj eller nogen gradAnm.: Beregningsgrundlaget er 62 kommuner.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

I ringe grad eller slet ikke

Ved ikke

149

Det ses ligeledes, at en relativt stor gruppe af kommunerne svarer ’vedikke’, når de skal vurdere udlejningsredskabernes bidrag. Der er såledesen relativt stor andel af kommunerne, der ikke kan vurdere effekten afudlejningsredskaberne.For at vurdere, om der er en sammenhæng mellem kommuner-nes besvarelser og kommunernes specifikke baggrundsvariable, har viopdelt besvarelserne på kommunernes specifikke baggrundsvariable. Idet nedenstående belyser vi forskelle i svarfordelingerne for kommuner-ne kategoriseret efter strukturelle forhold.BALANCERET BEBOERSAMMENSÆTNING

Det er især kommuner i hovedstadsområdet, de tre store kommuner iprovinsen samt de øvrige kommuner med byer over 15.000 indbyggere,der vurderer, at udlejningsredskaberne medvirker til en øget balanceringaf beboersammensætningen i kommunens boligafdelinger. Vi finder irelation til dette spørgsmål ingen signifikant forskel mellem kommunernekategoriseret efter, hvor stor en andel de almene boliger udgør, og hvorstor en andel lejeboliger opført i perioden 1955 til 1975 udgør af kom-munens samlede lejeboligmasse. Se bilagstabel B5.6.ØGES ANDELEN AF BEBOERE MED TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET?

Når vi ser på besvarelsen af spørgsmålene om, hvorvidt udlejningsred-skaberne medvirker til at øge andelen med tilknytning til arbejdsmarke-det i afdelingerne i kommunen, ses en systematisk forskel. Kommuner,hvor den primære andel af den samlede lejeboligmasse er opført efter1975, vurderer oftere, at udlejningsredskaberne medvirker til at øge an-delen med tilknytning til arbejdsmarkedet i afdelingerne i kommunen. Sebilagstabel B5.7.MODVIRKER EN HØJ/STIGENDE ANDEL AF RESSOURCESVAGE BEBOERE

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt udlejningsredskaberne medvirkertil at modvirke en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage borgere iafdelingerne i kommunen, finder vi, at kommunerne fordeler sig på til-svarende vis som ved spørgsmålet om en mere balanceret beboersam-mensætning og en øget andel af beboere med tilknytning til arbejdsmar-kedet. Det er således især kommuner i hovedstadsområdet og de tre sto-re kommuner, Odense, Aarhus og Aalborg, der vurderer, at de boligsoci-

150

ale udlejningsredskaber generelt har modvirket en høj/stigende andel afressourcesvage beboere. Se bilagstabel B5.8.VANSKELIGERE AT SKAFFE BOLIGER TIL OG FORDELE SOCIALT UDSATTEBORGERE

I relation til kommunernes vurdering af, om udlejningsredskaberne harmedvirket til, at det er blevet sværere at skaffe boliger til socialt udsatteborgere og andre borgere med akut boligbehov i afdelingerne i kommu-nen, samt til, at det er blevet lettere at fordele socialt udsatte borgeremellem almene boligafdelinger i kommunen,finder vi ingen sammen-hæng mellem besvarelserne og baggrundsvariablene. Det vil sige, atkommunerne, uanset de enkelte baggrundsfaktorer, fordeler sig relativtens i forhold til den overordnede vurdering af, om udlejningsredskabernegør det vanskeligere at skaffe bolig til og fordele socialt udsatte borgere.UDVIKLINGEN I DEN GENERELLE BOLIGSITUATION I KOMMUNERNE

Kommunernes vurdering af betydningen af de boligsociale udlejnings-redskaber for de fem forhold, der er blevet gennemgået ovenfor, skalimidlertid betragtes i relation til den generelle boligsituation i kommunen.Vi har derfor bedt kommunerne svare på, om det generelt er blevet lette-re eller sværere for kommunen at tilbyde boliger til socialt udsatte bor-gergrupper sammenlignet med for 3-4 år siden.Vi finder her, at 11 ud af 62 kommuner vurderer, at det generelter blevet lettere at anvise en bolig inden for de seneste 3-4 år. Modsat her-til vurderer 15 kommuner, at det generelt er blevet sværere at anvise enbolig til socialt udsatte borgergrupper. De fleste kommuner vurderer dog,at situationen er uændret i forhold til for 3-4 år siden. Vi finder ingen signi-fikante forskelle i baggrundsvariablene for kommunernes besvarelser.TABEL 8.1Kommunerne fordelt efter, hvorvidt de vurderer, at det generelt er blevet lettereeller sværere for kommunen at tilbyde boliger til socialt udsatte borgergruppersammenlignet med for 3-4 år siden. Antal.AlleLettere el. meget lettere11Uændret Sværere el. meget sværere2215Ved ikke14I alt62

Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

151

SAMMENLIGNING AF BOLIGAFDELINGERNES OGKOMMUNERNES VURDERING AF REDSKABERNE

Som det fremgår af ovenstående analyse i dette kapitel, er der umiddel-bart god overensstemmelse mellem kommunernes og boligafdelingernesbesvarelser. Vi sammenligner her forretningsførernes og kommunernesvurdering af de fire spørgsmål om udlejningsredskabernes effekt i bolig-afdelingerne for dermed at vurdere, hvorvidt der er en overensstemmelsemellem vurderingen af de boligafdelinger, der ligger i den pågældendekommune, og kommunens vurdering. Her er det dog meget vigtigt atpointere, at vi kun har en stikprøve af boligafdelingerne med, og det kanderfor være svært at vurdere, om en evt. uoverensstemmelse skyldes, atikke alle boligafdelinger er med, eller om der er tale om en reel uoverens-stemmelse i vurderingen.TABEL 8.2Sammenligning af forretningsførernes og kommunernes vurdering af udlejnings-redskaberne i boligafdelingen/afdelingerne i kommunen. Procent.KommunerI høj el. nogen gradI ringe grad eller sletikkeVed ikkeI høj el. nogen gradI ringe grad eller sletikkeVed ikkeI høj el. nogen grad502315481611Afdelinger beliggende i kommunerneI ringe grad el. slet ikke Ved ikkeI alt295255315259212530213230447188146376256149

Skaber en mere balanceret beboersammensætning i afdelingen/afdelingerne i kommunen

Øger andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet i afdelingen/afdelingerne i kommunen

Modvirker en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage borgere i afdelingen/afdelingerne ikommunenI høj el. nogen gradI ringe grad eller sletikkeVed ikke411518385156213426396211174

Gør det sværere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere og andre borgere med akut boligbe-hov i afdelingen/afdelingerne i kommunenI høj el. nogen gradI ringe grad eller sletikkeVed ikkeKilde:Spørgeskema fra boligafdelingerne og kommunerne.

381616

305563

322920

183445153

152

Som det fremgår af tabel 8.2, synes der generelt at være overensstemmel-se mellem forretningsførernes og kommunernes vurdering af betydnin-gen af udlejningsredskabernes bidrag i kommunens boligafdelinger. Irelation til spørgsmålet om udlejningsredskabernes betydning for bebo-ersammensætningen, andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmar-kedet og andelen af ressourcesvage beboere svarer mellem 41 og 52 pro-cent af forretningsførerne i overensstemmelse med den pågældendekommune. Den største uoverensstemmelse mellem forretningsførernesog kommunernes vurdering er, når kommunen angiver ’ved ikke’. Hersvarer langt den største andel af forretningsførerne ’i ringe grad’ eller ’sletikke’. Det tyder derfor på, at kommunerne har sværere end forretnings-førerne ved at vurdere effekterne af udlejningsredskaberne i boligafdelin-gerne.

VURDERING AF KOMMUNAL BOLIGANVISNING

Vi har ligeledes bedt forretningsførerne og kommunerne om at vurderevirkningen og brugen af kommunal boliganvisning i boligafdelingerne.De spørgsmål, forretningsførerne og kommunerne har skullet besvare, er,om kommunal boliganvisning i boligafdelingerne har bidraget til:••

•

At skabe en mere balanceret beboersammensætningAt der er en højere og/eller stigende andel af beboere uden tilknyt-ning til arbejdsmarkedetAt der er en højere og/eller stigende andel af ressourcesvage borge-reAt det er muligt/lettere at skaffe boliger til socialt udsatte borgereog andre med akut boligbehov.

Herudover har vi spurgt forretningsførerne om, hvorvidt der følger til-strækkelig social støtte med fra kommunen, når socialt udsatte borgerevia kommunen anvises til en bolig i boligafdelingen. Endvidere har vispurgt kommuner om, hvorvidt fleksibel udlejning medvirker til, at debedre kan fordele socialt udsatte borgere mellem almene boligafdelinger ikommunen.

153

FORRETNINGSFØRERNES VURDERING AF KOMMUNALBOLIGANVISNING

Kommunal anvisningsret anvendes i 62 procent af boligafdelingerne,svarende til 696 boligafdelinger. For de 696 boligafdelinger har forret-ningsførerne vurderet virkningen af kommunal boliganvisning for 693 afboligafdelingerne. Her vurderer forretningsførerne for 3 procent af bo-ligafdelingerne, at kommunal anvisning i høj grad medvirker til at skabeen mere balanceret beboersammensætning i boligafdelingen. For 30 pro-cent af boligafdelingerne angiver forretningsførerne, at kommunal anvis-ning ikke skaber en mere balanceret beboersammensætning.For 9 procent af boligafdelingerne vurderer forretningsførerne,at kommunal anvisning i høj grad medvirker til at øge andelen uden til-knytning til arbejdsmarkedet i afdelingen. Kun for 10 procent af boligaf-delingerne vurderer forretningsføreren, at kommunal anvisning i høj gradmedvirker til en høj og/eller en stigende andel af ressourcesvage borgerei boligafdelingen. I 26 procent af boligafdelingerne vurderer forretnings-førerne, at kommunal anvisning i høj grad gør det lettere at skaffe boligertil socialt udsatte borgere og andre borgere med akut boligbehov i afde-lingen.Kun for 1 procent af boligafdelingerne mener forretningsførerne,at der følger tilstrækkelig støtte med fra kommunen, når socialt udsatteanvises til en bolig. I en fjerdedel af boligafdelingerne mener forretnings-førerne, at der slet ikke følger tilstrækkelig social støtte med, når socialtudsatte borgere anvises til boligafdelingen.Samlet set er disse svar ikke overraskende. For flest boligafdelin-ger mener forretningsførerne, at kommunal anvisning gør det nemmereat skaffe boliger til socialt udsatte borgere og andre borgere. Det er ogsådet primære virke med kommunal anvisning, så det stemmer godtoverens med formålet med kommunal anvisning. For flest boligafdelin-ger angiver forretningsførerne, at kommunal anvisning ikke bidrager tilen mere balanceret beboersammensætning. Da kommunerne ofte anviserborgere, der ikke selv kan finde en bolig, og disse borgere ofte er res-sourcesvage, er dette svar heller ikke overraskende. Hvis kommunernederimod har 100 procent anvisningsret til boligafdelingen, vil målet oftevære at skabe en mere balanceret beboersammensætning. 100 procentanvisningsret anvendes dog kun i 4 procent af de boligafdelinger, hvorkommunen benytter kommunal anvisning.

154

FIGUR 8.4Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsføreren er enig i en rækkeudsagn om konsekvenserne af kommunal anvisningsret i boligafdelingen. Procent.

Der følger en tilstrækkelig social støtte medfra kommunen, når socialt udsatte anvises 1 17

Gør det lettere at skaffe boliger til socialtudsatte og andre med akut boligbehov

Medvirker til en høj og/eller stigende andelaf ressourcesvage

Øger andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedet

Skaber en mere balanceretbeboersammensætning 30I høj gradI nogen grad

20I ringe grad

40Slet ikke

80Ved ikke

100

Procent

Anm.: Beregningsgrundlaget er 693 boligafdelinger. På grund af afrunding summer serierne ikke alle til 100 procent.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

FORRETNINGSFØRERNES VURDERING AF KOMMUNAL ANVISNING IFORHOLD TIL BOLIGAFDELINGERNES GRAD AF UDSATHED

Fra kapitel 5 ved vi, at kommunal anvisning bliver brugt relativt ens uan-set boligafdelingernes grad af udsathed. Dog bliver kommunal anvisninglidt oftere anvendt i boligafdelinger med høj/mellem grad af udsathed oglidt sjældnere i boligafdelingerne med lav grad af udsathed. I dette afsnitser vi på, hvordan forretningsførerne vurderer kommunal anvisningsretfordelt på boligafdelingernes grad af udsathed.Figur 8.5 viser, hvordan forretningsførerne vurderer anvendel-sen af kommunal anvisning i boligafdelingerne, opdelt på boligafdelin-gernes grad af udsathed. Her ses det, at forretningsførerne for boligafde-linger med høj grad af udsathed oftere vurderer, at kommunal anvisning:gør det lettere at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut bo-ligbehov, medvirker til en høj og/eller stigende andel af ressourcesvageog øger andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet.

155

FIGUR 8.5Andel af boligafdelingerne, hvor forretningsføreren i høj grad er enig i en rækkeudsagn om konsekvenserne af kommunal anvisningsret. Særskilt for grad af ud-sathed. Procent.Der følger entilstrækkelig socialstøtte med frakommunen, nårsocialt udsatteanvisesLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathedLav udsathedMellem/lav udsathedHøj/mellem udsathedHøj udsathed

Skaber en merebalanceretbeboersammensæt-ning

Øger andelen medtilknytning tilarbejdsmarkedet

Medvirker til en højog/eller stigendeandel afressourcesvage

Gør det lettere atskaffe boliger tilsocialt udsatte ogandre med akutboligbehov

25Procent

Anm.: Beregningsgrundlag: høj grad af udsathed: 124 boligafdelinger, høj/mellem grad af udsathed: 206 boligafdelinger,mellem/lav grad af udsathed: 190 boligafdelinger og lav grad af udsathed 119: boligafdelinger. For samtlige tal sebilagstabel B5.9.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

En meget lille andel af forretningsførerne mener, at kommunal anvis-ningsret i høj grad bidrager til en mere balanceret beboersammensætning.Forretningsførere for boligafdelinger med en høj/mellem grad af udsat-hed vurderer oftest, at udlejningsredskaberne bidrager til en balanceretbeboersammensætning. Dette gælder dog kun for 5 procent af boligafde-lingerne med høj/mellem grad af udsathed. Næsten ingen af forretnings-

156

førerne mener, at der i høj grad følger tilstrækkelig støtte med fra kom-munen, når socialt udsatte anvises til boligafdelingen. Hvis man ser på,hvor stor en andel af forretningsførerne der angiver, at boligafdelingen inogen grad modtager tilstrækkelig støtte fra kommunen ved anvisning afsocialt udsatte, tegner billedet sig lidt anderledes. Her angiver forret-ningsførerne for 22 procent af boligafdelingerne med høj grad af udsat-hed, at boligafdelingen i nogen grad modtager tilstrækkelig støtte vedanvisning af socialt udsatte. Sammenlignet hermed angiver forretningsfø-rerne kun for 16 til 18 procent af de øvrige boligafdelinger, at boligafde-lingen i nogen grad får tilstrækkelig støtte. Det tyder derfor på, at bolig-afdelingerne med høj grad af udsathed i højere grad får tilstrækkelig støt-te, når der anvises socialt udsatte til afdelingen. Da afdelingerne er ken-detegnet ved en høj grad af udsathed, er det positivt, at disse boligafde-linger i højere grad end de øvrige boligafdelinger får støtte fra kommu-nen. Det er dog vigtigt at bemærke, at meget få forretningsførere vurde-rer, at den boligafdeling, de administrerer, uanset boligafdelingens grad afudsathed, i høj grad får tilstrækkelig støtte.VURDERING AF KOMMUNAL ANVISNINGSRET OPDELT PÅ DESTRUKTURELLE KARAKTERISTIKABALANCERET BEBOERSAMMENSÆTNING

I relation til de strukturelle forhold finder vi, at de boligafdelinger, hvorforretningsføreren oftest vurderer, at kommunal anvisningsret medvirkertil en mere balanceret beboersammensætning, er beliggende i hoved-stadsområdet. Omvendt finder vi, at forretningsførerne for boligafdelin-ger beliggende i Københavns og Frederiksberg Kommune lidt ofterevurderer, at kommunal anvisningsret ikke har nogen betydning eller bloti ringe grad medvirker til at skabe en mere balanceret beboersammen-sætning. De øvrige strukturelle variable er ikke signifikante, og der er så-ledes ikke en systematisk sammenhæng mellem disse baggrundsvariableog vurderingen af kommunal anvisning. Se bilagstabel B5.10.ANDELEN AF BEBOERE UDEN TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

Ofte vil kommunal anvisningsret medføre, at andelen af ressourcesvagebeboere vil stige i de boligafdelinger, hvor kommunal anvisningsret an-vendes, da kommunen ofte anviser svage borgere, der har svært ved selvat få en bolig. Vi spørger derfor forretningsførerne om, hvorvidt kom-

157

munal anvisningsret øger andelen af beboere uden tilknytning til ar-bejdsmarkedet i boligafdelingen. Her undersøger vi, om der er en sam-menhæng mellem forretningsførernes besvarelser og boligafdelingernesstrukturelle baggrundsvariable. Det ses, at forretningsførerne i højeregrad vurderer, at kommunal anvisningsret medvirker til, at en stigendeandel blandt afdelingens beboere ikke har tilknytning til arbejdsmarkedeti boligafdelinger beliggende i Københavns og Frederiksberg Kommunesamt kommuner, hvor de største byer har under 20.000 indbyggere. Se ibilagstabel B5.11.HØJERE/STIGENDE ANDEL AF RESSOURCESVAGE

Forretningsførerne for boligafdelinger i Københavns og FrederiksbergKommune samt i Odense, Aarhus og Aalborg Kommune samt de min-dre kommuner vurderer, at kommunal anvisningsret medvirker til enstigning i andelen af ressourcesvage beboere. Videre er det især forret-ningsførere for boligafdelinger, hvor den primære boligmasse er opført iperioden før 1955, der oplever, at andelen af ressourcesvage beboereøges. Det kan skyldes, at lejeudgiften oftere er lavere i de ældre boligerend i de nyere boliger. Se bilagstabel B5.12.LETTERE AT SKAFFE BOLIGER TIL SOCIALT UDSATTE BORGERE

Forretningsførere for boligafdelinger i Københavns og FrederiksbergKommune, hovedstadsområdet i øvrigt samt Odense, Aarhus og Aal-borg Kommune vurderer i højere grad, at kommunal anvisning gør detmuligt/lettere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere og borgere medakut boligbehov. For boligafdelinger med over 300 boliger, der udeluk-kende administrerer etageejendomme, og/eller som primært er opført iperioden før 1995, vurderer flere forretningsførere, at kommunal anvis-ning gør det muligt/lettere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere ogborgere med akut boligbehov. Se bilagstabel B5.13.SOCIAL STØTTE VED ANVISNING AF SOCIALT UDSATTE

Som det fremgår af forretningsførernes vurdering af, hvilken effektkommunal anvisningsret har for balanceringen af beboersammensætnin-gen, andelen af beboere med arbejdsmarkedstilknytning og andelen afressourcesvage beboere i boligafdelingen, kan kommunal anvisningsretforekomme som en øget belastning for enkelte boligafdelinger. Vi harderfor bedt forretningsførerne vurdere, i hvilken grad der følger tilstræk-

158

kelig social støtte med fra kommunen, når socialt udsatte borgere anvisestil en bolig i boligafdelingen. De fleste forretningsførere vurderer, at derikke følger tilstrækkelig støtte med, når socialt svage anvises. Det gældersærligt forretningsførere for boligafdelinger i de mindste kommuner, ho-vedstadsområdet i øvrigt og kommuner med over 20.000 indbyggere iden største by. Se bilagstabel B5.14.

KOMMUNERNES VURDERING AF KOMMUNAL ANVISNINGSRET

I 53 kommuner anvendes aktuelt kommunal anvisning, heraf har 48kommuner vurderet effekten af kommunal anvisning i boligafdelingerne.Størstedelen af kommunerne vurderer, at kommunal anvisning gør detlettere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere og andre borgere medakut boligbehov. Halvdelen af kommunerne vurderer, at kommunal an-visning medvirker til bedre at kunne fordele socialt udsatte borgere mel-lem almene boligafdelinger i kommunen. 23 kommuner vurderer, atkommunal anvisning i høj eller i nogen grad medvirker til at skabe enmere balanceret beboersammensætning i afdelingen. 18 kommuner vur-derer, at kommunal anvisning medvirker til en høj og/eller en stigendeandel af ressourcesvage borgere i afdelingen. 17 kommuner vurderer, atkommunal anvisning i høj eller i nogen grad medvirker til at øge andelenuden tilknytning til arbejdsmarkedet i afdelingen. Det tyder derfor på, atkommunal anvisning gør det lettere at skaffe boliger til socialt svage ogat fordele socialt udsatte borgere. Dette stemmer overens med formåletmed kommunal anvisning.Da det primære mål med kommunal anvisning er at give kom-munerne et redskab til at hjælpe ressourcesvage med at finde en bolig, erdet interessant, at 7 ud af 48 kommuner angiver, at kommunal anvisningi ringe grad eller slet ikke er med til at lette arbejdet med at skaffe boligertil socialt udsatte og andre med akutte boligbehov. Det kan skyldes deudfordringer, vi så i kapitel 4, fx at huslejen i den almene boligsektor erfor høj i forhold til, hvad lejerne kan betale, samt at kommunerne har såmange socialt udsatte og andre med akut boligbehov, at kommunal an-visning ikke er nok til at lette kommunernes arbejde.

159

FIGUR 8.6Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad de vurderer, at kommunal anvisningsretmedvirker til en række forhold i kommunens boligafdelinger. Antal.

Forbedrer muligheden for at fordele socialtudsatte borgereGør det lettere at skaffe boliger til socialtudsatte og andre med akut boligbehovMedvirker til en høj og/eller stigende andel afressourcesvageØger andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedetSkaber en mere balanceretbeboersammensætning0I høj eller nogen grad

23102030Antal

2140Ved ikke

450

I ringe grad eller slet ikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 48 kommuner.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

BALANCERET BEBOERSAMMENSÆTNING

Som det fremgår af figur 8.6, fordeler kommunerne sig ligeligt på svarka-tegorierne i høj eller i nogen grad og i ringe grad eller slet ikke i vurderin-gen af, om kommunal boliganvisning bidrager til at skabe en mere balan-ceret beboersammensætning i almene boligafdelinger i kommunen. Sær-skilt for udvalgte baggrundsvariable er det især kommuner, hvor andelenaf almene boliger udgør mere end 50 procent af den samlede lejebolig-masse, der angiver, at kommunal boliganvisning bidrager til at skabe enmere balanceret beboersammensætning i almene boligafdelinger i kom-munen. Se bilagstabel B5.15.ANDELEN AF BEBOERE UDEN TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET OGANDELEN AF RESSOURCESVAGE BEBOERE

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt kommunal anvisning medvirker tilen højere og/eller stigende andel beboere uden tilknytning til arbejds-markedet inden for kommunens boligafdelinger, finder vi ingen signifi-

160

kant forskel mellem kommunerne kategoriseret efter de strukturelle bag-grundsvariable. Vi finder således ingen sammenhæng mellem kommu-nernes vurdering heraf og de strukturelle forhold.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt kommunal anvisningsretmedvirker til en højere og/eller stigende andel ressourcesvage beboere ide boligafdelinger, finder vi heller ikke nogen sammenhæng mellemkommunernes besvarelse og baggrundsvariablene.LETTERE AT SKAFFE BOLIGER TIL SOCIALT UDSATTE OG BEDRE ATKUNNE FORDELE SOCIALT UDSATTE BORGERE

Størstedelen af kommunerne angiver, at kommunal anvisning gør detlettere at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov.Vi finder ikke her en signifikant forskel mellem kommunerne, når vi ind-drager strukturelle baggrundskarakteristika.På spørgsmålet om, hvorvidt det er blevet lettere at fordele soci-alt udsatte borgere mellem boligafdelinger i kommunen, svarer en størreandel af kommunerne i høj eller i nogen grad. Her finder vi heller ikke ensignifikant forskel mellem kommunerne, når vi inddrager de strukturellebaggrundskarakteristika.

KOMMUNERNES VURDERING AF PROBLEMER MED KOMMUNALANVISNING

I spørgeskemaet har vi spurgt om, hvordan kommunen vurderer en ræk-ke problemer i forbindelse med den kommunale boliganvisning.Som det fremgår af figur 8.7, er de hyppigst forekommendeproblemer, der gør sig gældende i høj eller i nogen grad ved anvendelseaf kommunal anvisningsret, at:•

••

En del af de borgere, der venter på at få anvist en bolig, ikke harmulighed for at betale huslejen i de boliger, der kan anvises tilDer er ikke nok boliger at anvise tilDer mangler familieboliger med et-to værelser til anvisning.

De næsthyppigst forekommende problemer er ifølge kommunerne, at:••

Der mangler familieboliger genereltBoligerne, der kan anvises til, ligger i boligområder med en høj andelaf socialt udsatte beboere

161

•

Boligerne, der kan anvises til, ligger i problemramte/udsatte bolig-områderDer mangler individuel social støtte til borgere, der anvises til almenbolig gennem kommunal boliganvisningDer mangler lokale sociale tilbud/aktiviteter i boligområderne forborgere, der anvises til en almen bolig gennem kommunal boligan-visning.

FIGUR 8.7Antal af kommunerne, hvor de i høj eller nogen grad oplever en række problemer iforbindelse med kommunal anvisning. Antal.

Der mangler lokale sociale tilbud/aktiviteter 1Der mangler individuel social støtte tilborgere, der anvises2

9121717631320

Boligerne ligger i problemramte/udsatte1boligområderBoligerne har en høj andel af socialt udsatte 1beboereBoligerne er fysisk afsondret fra resten afbyenBoligerne ligger i fysisk nedslidteboligområder

Boligerne har en dårlig eller utidssvarende 1 4standDer mangler familieboliger med 4 værelsereller derover til anvisningDer mangler familieboliger med 3 værelser tilanvisningDer mangler familieboliger med 1-2 værelsertil anvisningDer er ikke nok boliger at anvise tilBorgerne har ikke mulighed for at betalehuslejen0I høj grad51216101520Antal51917172530358151319

I nogen grad

Anm.: Samlet antal kommuner 51. Se bilagstabel B5.16 for samtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra kommunen.

Problemer i forhold til, at boligerne, der kan anvises til, ligger i fysisknedslidte boligområder, og/eller at boligerne ligger i boligområder, der erfysisk afsondrede fra resten af byen, forekommer sjældent i høj eller i

162

nogen grad. Vi ser i det følgende på, om der er en sammenhæng mellemkommunernes vurdering og baggrundsvariablene for kommunerne.LEJERNE HAR IKKE MULIGHED FOR AT BETALE HUSLEJE, OG DER ER IKKENOK BOLIGER AT ANVISE TIL

Vi finder ingen signifikant forskel mellem kommunekategorierne i forde-lingen af det primære problem, nemlig at en del af de borgere, der venterpå at få anvist en bolig, ikke har mulighed for at betale huslejen i de al-mene boliger, som kommunen kan anvise dem til. Heller ikke i relationtil problemet om, at der ikke er nok boliger at anvise til, finder vi signifi-kante forskelle kommunerne imellem. Disse problemer er således etgrundlæggende problem, der er ligeligt fordelt blandt kommunerne –uanset deres specifikke baggrundskarakteristika.MANGEL PÅ MINDRE FAMILIEBOLIGER TIL ANVISNING

I relation til problemet med, at der mangler mindre familieboliger til an-visning, finder vi ingen signifikant forskel kommunerne imellem. Imid-lertid finder vi, at det især er kommuner i hovedstadsområdet samtOdense, Aarhus og Aalborg Kommune, der oplever, at mangel på mel-lemstore familieboliger i høj eller i nogen grad udgør et problem.Derudover finder vi, at kommuner, hvor almene boliger og/ellerboliger opført i perioden 1955 til 1975 udgør henholdsvis mellem 35 og50 procent og mellem 21 og 31 procent, væsentligt sjældnere angiver, atmangel på mellemstore familieboliger i høj eller i nogen grad udgør etproblem, end i andre kommuner, der ikke indgår i disse kategorier. Sebilagstabel B5.17.Vi finder ingen signifikant sammenhæng mellem udbredelsen afproblemet med mangel på store familieboliger og kategoriseringen afkommunerne efter givne kommunekarakteristika. Dette problem er såle-des ligeligt fordelt mellem kommunerne.HØJ ANDEL AF SOCIALT UDSATTE BEBOERE, PROBLEMRAMTE/UDSATTEBOLIGOMRÅDER OG MANGEL PÅ LOKALE SOCIALE TILBUD

18 ud af 51 kommuner mener, at det er et problem, at de boliger, der kananvises til, ligger i boligområder med en høj andel af socialt udsatte. Herfinder vi, at det især er kommuner, hvor andelen af almene boliger udgørover 35 procent af den samlede lejeboligmasse, og/eller hvor andelen aflejeboliger opført i perioden mellem 1955 og 1975 udgør mere end hen-

163

holdsvis 35 og 21 procent, der har problemer med mange socialt udsatte.Se bilagstabel B5.18.Problemer med, at boligerne, der kan anvises til, ligger i pro-blemramte/udsatte boligområder, og at der mangler lokale sociale til-bud/aktiviteter i boligområderne for borgere, der anvises til en almenbolig gennem kommunal boliganvisning, er ens fordelt mellem kommu-nerne kategoriseret efter de kommunespecifikke baggrundsvariable.

VURDERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING

I undersøgelsen har vi spurgt om, hvordan henholdsvis forretningsfører-ne og kommunerne vurderer betydningen af ordningen om fleksibel ud-lejning i boligafdelingerne. Spørgsmålene omfatter en vurdering af, omfleksibel udlejning medvirker til, at:••••

Skabe en mere balanceret beboersammensætningØge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedetModvirke en høj/stigende andel af ressourcesvage borgereGøre det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere ogandre borgere med akut boligbehov.

Herudover har vi også bedt kommunerne vurdere, om fleksibel udlejningmedvirker til at gøre det lettere at fordele socialt udsatte borgere mellemboligafdelingerne i kommunen.VURDERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING I BOLIGAFDELINGERNE

Fleksibel udlejning anvendes i 30 procent af boligafdelingerne, hvilketsvarer til 339 boligafdelinger. Af de 339 boligafdelinger har forretnings-førerne vurderet effekten af fleksibel udlejning for 333 boligafdelinger. I23 procent af de 333 afdelinger vurderer forretningsføreren, at fleksibeludlejning i høj grad medvirker til at skabe en mere balanceret beboer-sammensætning i afdelingen. I 25 procent af boligafdelingerne vurdererforretningsføreren, at fleksibel udlejning i høj grad medvirker til at øgeandelen med tilknytning til arbejdsmarkedet i afdelingen. I 15 procent afafdelingerne vurderer forretningsføreren, at fleksibel udlejning i høj gradmodvirker en høj og/eller en stigende andel af ressourcesvage borgere iafdelingen, og i 7 procent af boligafdelingerne vurderer forretningsføre-

164

ren, at fleksibel udlejning i høj grad gør det vanskeligere at skaffe boligertil socialt udsatte borgere og andre borgere med akut boligbehov i afde-lingen. At forretningsførerne primært vurderer, at fleksibel udlejningsbidrag til at skabe en mere balanceret beboersammensætning og til at øgeandelen med tilknytning til arbejdsmarkedet stemmer godt overens medmålet med fleksibel udlejning. Det tyder derfor på, at effekten af fleksibeludlejning ud fra boligafdelingernes egne vurderinger er den tilsigtede.FIGUR 8.8Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at bru-gen af fleksibel udlejning medvirker til en række forhold i boligafdelingen. Pro-cent.

Gør det vanskeligt at skaffe boliger til socialtudsatte og andre med akut boligbehov

Modvirker en høj og/eller stigende andel afressourcesvage

Øger andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedet

Skaber en mere balanceretbeboersammensætning0

60Procent

100

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 333 boligafdelinger. På grund af afrunding summer serierne ikke alle til 100 procent.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

FORRETNINSGFØRERENS VURDERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING IFORHOLD TIL BOLIGAFDELINGERNES GRAD AF UDSATHED

I kapitel 6 så vi, at fleksibel udlejning oftest bliver anvendt i boligafdelin-gerne med en høj grad af udsathed. Således anvendes fleksibel udlejning i47 procent af boligafdelingerne med en høj grad af udsathed. I grupper-ne høj/mellem grad af udsathed, mellem/lav grad af udsathed og lavgrad af udsathed bliver fleksibel udlejning brugt i henholdsvis 29, 23 og

165

26 procent af boligafdelingerne. I dette afsnit ser vi, hvordan forretnings-førerne vurderer fleksibel udlejning opdelt på boligafdelingernes grad afudsathed.Figur 8.9 viser boligafdelingerne opdelt på deres grad af udsat-hed fordelt på de fire områder, vi undersøger, om fleksibel udlejning bi-drager til. Når man ser på forretningsførernes vurdering af fleksibel ud-lejning, deler vurderingen sig overordnet op i to grupper baseret på bo-ligafdelingernes grad af udsathed. Disse to grupper er henholdsvis bolig-afdelinger med en høj og høj/mellem grad af udsathed og boligafdelingermed en mellem/lav og lav grad af udsathed. I de boligafdelinger, der erkendetegnet ved høj og høj/mellem grad af udsathed, vurderer forret-ningsførerne i højere grad, at fleksibel udlejning: bidrager til en mere ba-lanceret beboersammensætning, medvirker til en øget andel med tilknyt-ning til arbejdsmarkedet og modvirker en høj og/eller stigende andel afressourcesvage.I de boligafdelinger, der er kendetegnet ved mellem/lav og lavgrad af udsathed, vurderer forretningsførerne i højere grad, at fleksibeludlejning gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte og andremed akut boligbehov. Samlet set er der dog ikke mange forretningsførere,der vurderer, at fleksibel udlejning gør det vanskeligere at skaffe boligertil socialt udsatte og andre med akut boligbehov. At det kan blive sværereat finde bolig til socialt udsatte er en negativ konsekvens af fleksibel ud-lejning, så det er positivt, at så få boligafdelinger vurderer, at fleksibeludlejning i høj grad gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsat-te og andre med akut boligbehov.Hermed viser vores resultater, at fleksibel udlejning i højere gradbenyttes i de udsatte boligområder, og at forretningsførerne for de udsat-te boligafdelinger i højere grad vurderer, at fleksibel udlejning bidrager tilen mere balanceret beboersammensætning, øger andelen med tilknytningtil arbejdsmarkedet og modvirker en høj og/eller stigende andel af res-sourcesvage. I boligafdelingerne er der ikke mange forretningsførere, dervurderer, at fleksibel udlejning gør det vanskeligere at skaffe bolig til so-cialt udsatte og andre med akut boligbehov.Det kan hermed konkluderes, at fleksibel udlejning i høj grad haren positiv effekt på den samlede beboersammensætning i afdelingerne,og det gælder især boligafdelingerne med høj og høj/mellem grad af ud-sathed.

166

FIGUR 8.9Andel af boligafdelingerne, hvor forretningsførerne i høj grad vurderer, at fleksibeludlejning bidrager til en række forhold. Særskilt for grad af udsathed. Procent.At gøre det sværere atAt modvirke en højskaffe boliger til socialtog/eller stigende andel udsatte og andre medaf ressourcesvageakut boligbehov

4114610102318131335371313282905101520Procent25303540

Anm.: Beregningsgrundlag: høj grad af udsathed: 94 boligafdelinger, høj/mellem grad af udsathed: 83 boligafdelinger,mellem/lav grad af udsathed: 69 boligafdelinger og lav grad af udsathed: 52 boligafdelinger. Se bilagstabel B5.19 forsamtlige tal.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

VURDERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING I FORHOLD TILBOLIGAFDELINGERNES STRUKTURELLE KARAKTERISTIKA

BALANCERET BEBOERSAMMENSÆTNING

For de 23 procent af boligafdelingerne, hvor forretningsføreren vurderer,at fleksibel udlejning i høj grad medvirker til en mere balanceret beboer-sammensætning i boligafdelingen, er boligafdelingerne primært kende-

At skabe en merebalanceretbeboersammensætning

At øge andelen medtilknytning tilarbejdsmarkedet

167

tegnet ved at ligge i hovedstadsområdet, og/eller ved at boligafdelingenprimært er opført i perioden efter 1955. Se bilagstabel B5.20.ANDEL MED TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

Forretningsførerne for boligafdelingerne i Københavns eller Frederiks-berg Kommune samt hovedstadsområdet i øvrigt vurderer i højere grad,at fleksibel udlejning medvirker til at øge andelen med tilknytning til ar-bejdsmarkedet i boligafdelingen. Det gælder også for boligafdelingerne,som er kendetegnet ved, at de har over 300 boliger. Se bilagstabel B.21.ANDEL AF RESSOURCESVAGE BORGERE

Vi finder, at forretningsførere for boligafdelinger i Københavns og Fre-deriksbergs Kommune oftere vurderer, at fleksibel udlejning bidrager tilat modvirke en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage borgere.Boligafdelingerne er ligeledes kendetegnet ved at være store og udeluk-kende bestå af etagebyggeri. Se bilagstabel B5.22.MULIGHEDEN FOR AT SKAFFE BOLIGER TIL SOCIALT UDSATTE BORGEREOG ANDRE BORGERE MED AKUT BEHOV

Samlet set vurderer størstedelen af forretningsførerne, at fleksibel udlej-ning slet ikke gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte ogandre med akut boligbehov. Hvis man opdeler forretningsførernes vur-dering på de strukturelle karakteristika, fremkommer nogle statistisk sy-stematiske forskelle. Ved at opdele på kommunegrupper ses det, at for-retningsførerne for boligafdelingerne i Københavns og FrederiksbergKommune oftere mener, at fleksibel udlejning gør det mere vanskeligt atskaffe boliger til socialt udsatte og andre med et akut boligbehov. Detmodsatte gør sig gældende for boligafdelinger i kommunerne Odense,Aarhus, Aalborg, kommuner med byer over 20.000 og de øvrige kom-muner. Her vurderer forretningsførerne i højere grad, at fleksibel udlej-ning ikke gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte og andremed et akut boligbehov. Se bilagstabel B5.23.

KOMMUNERNES VURDERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING

32 kommuner anvender aktuelt fleksibel udlejning i en eller flere af de al-mene boligafdelinger i kommunen, heraf har 31 kommuner vurderet effek-ten af brugen af fleksibel udlejning. 23 kommuner har svaret, at fleksibeludlejning i høj eller i nogen grad medvirker til at skabe en mere balanceret

168

beboersammensætning i de almene boligafdelinger i kommunen, hvorordningen med fleksibel udlejning kan benyttes. Yderligere 21 kommunerangiver, at fleksibel udlejning medvirker til, at en stigende andel af beboer-ne har tilknytning til arbejdsmarkedet i de boligafdelinger, hvor reglernebenyttes, og 16 kommuner angiver, at fleksibel udlejning modvirker enstigende andel af ressourcesvage beboere i boligafdelingerne i kommunen.Dertil vurderer 16 kommuner, at fleksibel udlejning kun i ringe grad ellerslet ikke gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere ogborgere med akut boligbehov i kommunen. 15 kommuner vurderer, atfleksibel udlejning slet ikke eller kun i ringe grad medvirker til bedre atkunne fordele socialt udsatte borgere mellem de almene boligafdelinger ikommunen. Vi ser ikke på, hvordan kommunerne fordeler sig på de struk-turelle baggrundsvariable, da der er så få kommuner, at man som analytikerikke kan skelne en systematisk variation fra en tilfældig variation.FIGUR 8.10Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad de vurderer, at brugen af fleksibel udlej-ning medvirker til en række forhold i de boligafdelinger i kommunen, hvor fleksibeludlejning kan benyttes. Antal.

Forbedrer muligheden for at fordele socialtudsatte borgereGør det sværere at skaffe boliger til socialtudsatte og andre med akut boligbehovModvirker en høj og/eller stigende andel afressourcesvageØger andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedetSkaber en mere balanceretbeboersammensætning0

235101520Antal

325

53035

I høj eller nogen grad

I ringe grad eller slet ikke

Ved ikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 31 kommuner.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

169

VURDERING AF KOMBINERET UDLEJNING

Vi har endvidere bedt forretningsførere og kommuner vurdere, hvorvidtanvendelsen af kombineret udlejning i boligafdelingerne medvirker til, at:••••

Skabe en mere balanceret beboersammensætningØge andelen med tilknytning til arbejdsmarkedetModvirke en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage borgereGøre det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere ogandre med akut boligbehov.

I vores undersøgelse anvendes kombineret udlejning aktuelt i 13 boligaf-delinger. Kun to kommuner angiver, at der aktuelt anvendes kombineretudlejning i kommunen. Da der ikke er flere kommuner, der angiver, at debenytter kombineret udlejning, berører vi kun kort deres besvarelser.For de 13 boligafdelinger, hvor der anvendes kombineret udlej-ning, fremgår forretningsførerens vurdering af kombineret udlejning affigur 8.11. Vurdering af kombineret udlejning for de 13 boligafdelingerfordeler sig relativt ens omkring vurderingen af, om kombineret udlej-ning bidrager til, at beboersammensætningen bliver mere balanceret, atbeboerne får en øget tilknytning til arbejdsmarkedet og til at modvirke enhøj og/eller stigende andel af ressourcesvage. Størstedelen af forretnings-førerne vurderer, at kombineret udlejning i nogen grad medvirker til dis-se tre områder. I vurderingen af, hvorvidt kombineret udlejning gør detvanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere og borgere medakut boligbehov, svarer den største andel af forretningsførerne i ringegrad, færre i nogen grad og endnu færre i høj grad.I de to kommuner, hvor kombineret udlejning anvendes, angiverbegge kommuner, at denne ordning i høj grad bidrager til at skabe enmere balanceret beboersammensætning i almene boligafdelinger i kom-munen. Den ene kommune vurderer, at kombineret udlejning i høj gradmedvirker til at øge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarke-det, mens den anden kommune vurderer, at det i nogen grad er tilfældet.Begge kommuner vurderer, at kombineret udlejning i nogen grad bidra-ger til at modvirke en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage bor-gere i afdelingerne. På det sidste spørgsmål om, hvorvidt kombineretudlejning gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere

170

og borgere med akut boligbehov, svarer den ene kommune, at det i no-gen grad er tilfældet og den anden i ringe grad.FIGUR 8.11Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at bru-gen af kombineret udlejning medvirker til en række forhold i boligafdelingen. An-tal.

Gør det sværere at skaffe boliger til socialtudsatte og andre med akut boligbehov

Modvirker en høj og/eller stigende andel afressourcesvage

Øger andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedet

Skaber en mere balanceretbeboersammensætning0

8Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 13 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

VURDERING AF OFFENTLIG ANNONCERING

Vi har bedt forretningsførerne og kommunerne vurdere, om anvendelseaf offentlig annoncering i boligafdelingerne bidrager til, at:•••

Skabe en mere balanceret beboersammensætning i afdelingenØge andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet i afdelingenModvirke en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage borgere iafdelingen.

5 procent af boligafdelingerne, svarende til 52 boligafdelinger, brugeraktuelt offentlig annoncering, forretningsførerne for samtlige boligafde-

171

linger vurderer effekten af offentlig annoncering. I de boligafdelinger,der anvender offentlig annoncering, svarer forretningsførerne for 48procent af boligafdelingerne konsekvent, at de ikke kan vurdere effektenaf offentlig annoncering. Dette skyldes sandsynligvis, at reglerne omkringoffentlig annoncering først trådte i kraft den 1. januar 2010. Boligafde-linger har derfor kun haft knap et halvt år til at afprøve reglerne for of-fentlig annoncering på det tidspunktet, spørgeskemaet blev besvaret. Deter derfor ikke overraskende, at så få forretningsførere kan vurdere effek-ten af offentlig annoncering.For de resterende boligafdelinger svarer størstedelen af forret-ningsførerne, at offentlig annoncering ikke har bidraget til en mere ba-lanceret beboersammensætning, ikke har øget andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedet og ikke har modvirket en høj og/eller stigende andel afressourcesvage. Få af forretningsførerne vurderer, at offentlig annonce-ring har bidraget til en mere balanceret beboersammensætning, har øgetandelen med tilknytning til arbejdsmarkedet og har modvirket en højog/eller stigende andel af ressourcesvage.FIGUR 8.12Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at of-fentlig annoncering bidrager til en række forhold i boligafdelingen. Procent.

At modvirke en høj og/eller stigende andel afressourcesvage

6 8

At øge andelen med tilknytning tilarbejdsmarkedet

6 10

At skabe en mere balanceretbeboersammensætning

100

ProcentI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 52 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

172

Blandt de fem kommuner, hvor offentlig annoncering anvendes i kom-munens boligafdelinger, har to kommuner svaret, at offentlig annonce-ring både bidrager til en balanceret beboersammensætning og en øgetandel af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Den ene herafvurderer endvidere, at offentlig annoncering i høj grad har modvirket enhøj og/eller stigende andel af ressourcesvage borgere. Den anden vurde-rer, at dette i nogen grad er tilfældet.

OPSUMMERING

I dette kapitel har vi set på, hvordan henholdsvis forretningsførerne ogkommunerne vurderer, hvordan udlejningsredskaberne påvirker en ræk-ke forhold i boligafdelingerne.

BOLIGAFDELINGERNE

Forretningsførerne vurderer, at udlejningsredskaberne overordnet med-virker til at skabe en mere balanceret beboersammensætning i boligafde-lingerne. I modsætning hertil vurderer de fleste forretningsførere, at ud-lejningsredskaberne gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsat-te og andre med akut boligbehov. Omkring en fjerdedel af forretningsfø-rerne kan ikke vurdere udlejningsredskabernes samlede bidrag.Opdelt på boligafdelingernes grad af udsathed vurderer forret-ningsførerne for de mest udsatte boligafdelinger oftere, at udlejningsred-skaberne samlet set bidrager til at gøre beboersammensætningen merebalanceret, at øge andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet og atmodvirke en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage. Men det erogså forretningsførerne for de mest udsatte boligafdelinger, der oftestvurderer, at udlejningsredskaberne også har negative konsekvenser, nem-lig at det er vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere ogandre borgere med akut boligbehov.I vurderingen af kommunal anvisningsret vurderer forretnings-førerne for en fjerdedel af boligafdelingerne, at kommunal anvisningmedvirker til at gøre det lettere at skaffe boliger til socialt udsatte og an-dre med akut boligbehov. En stor andel af forretningsførerne vurderer,at kommunal anvisningsret ikke bidrager til en mere balanceret beboer-sammensætning i boligafdelingen. En fjerdedel af forretningsførernemener endvidere, at der ikke følger nok social støtte med fra kommuner-

173

ne, når kommunerne anviser socialt udsatte borgere til boligafdelingen.Videre ses det, at forretningsførerne for boligafdelinger med høj grad afudsathed oftere vurderer, at kommunal anvisning gør det lettere at skaffeboliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov, medvirker til enhøj og/eller stigende andel af ressourcesvage og øger andelen med til-knytning til arbejdsmarkedet.Størstedelen af forretningsførerne vurderer, at fleksibel udlejningi høj grad medvirker til at øge andelen med tilknytning til arbejdsmarke-det i boligafdelingen. Endvidere vurderer den største andel af forret-ningsførerne, at fleksibel udlejning ikke gør det vanskeligere at skaffeboliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov. Opdelt påkommunegruppe er det ikke tilfældet for boligafdelinger i Københavnsog Frederiksberg Kommune, hvor det modsatte forhold gør sig gælden-de. I de boligafdelinger, der er kendetegnet ved høj og høj/mellem gradaf udsathed, vurderer forretningsførerne i højere grad, at fleksibel udlej-ning: bidrager til en mere balanceret beboersammensætning, medvirkertil en øget andel med tilknytning til arbejdsmarkedet og modvirker en højog/eller stigende andel af ressourcesvage. I de boligafdelinger, der erkendetegnet ved mellem/lav og lav grad af udsathed, vurderer forret-ningsførerne i højere grad, at fleksibel udlejning gør det vanskeligere atskaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov.Kombineret udlejning anvendes i meget få afdelinger. I de afde-linger, hvor kombineret udlejning anvendes, angiver forretningsførerne,at kombineret udlejning i ringe grad gør det vanskeligere at skaffe boligertil socialt udsatte. Videre vurderer de fleste af forretningsførerne, atkombineret udlejning modvirker en høj eller stigende andel af ressource-svage, øger andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet og skaber enmere balanceret beboersammensætning.I de boligafdelinger, hvor offentlig annoncering er indført, harforretningsførerne svært ved at vurdere betydningen for beboersammen-sætningen. Således svarer omkring halvdelen af forretningsførerne ’vedikke’ på samtlige spørgsmål. Det er dog ikke overraskende, da offentligannoncering er en relativt ny ordning. De forretningsførere, der har vur-deret offentlig annoncering, vurderer, at offentlig annoncering ikke harnogen effekt i forhold til at modvirke en høj og/eller stigende andel afressourcesvage, at øge andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet og atskabe en mere balanceret beboersammensætning.

174

Når forretningsførerne skal vurdere negative og positive konse-kvenser af udlejningsredskaberne i boligafdelingerne, vurderes kommu-nal anvisning overvejende negativt og fleksibel udlejning overvejendepositivt. Nogle forretningsførere mener, at kommunal anvisning er enstor belastning for boligafdelingen, og for to boligafdelinger angiver for-retningsførerne kommunal anvisning som den primære årsag til, at bolig-afdelingen er på ghettolisten. De fleste af forretningsførerne derimodvurderer, at fleksibel udlejning overordnet bidrager til at skabe en bedrebeboersammensætning.

KOMMUNERNE

Når kommunerne vurderer udlejningsredskaberne overordnet, vurdererstørstedelen, at udlejningsredskaberne medvirker til at skabe en merebalanceret beboersammensætning. En lidt mindre andel vurderer, at ud-lejningsredskaberne medvirker til at gøre det lettere at fordele socialt ud-satte borgere mellem boligafdelingerne i kommunen. Over halvdelen afkommunerne vurderer, at udlejningsredskaberne i lav grad gør det van-skeligt at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov.Kommunerne vurderer udlejningsredskaberne til i høj grad at have enpositiv effekt og i lav grad at have en negativ effekt. Kommunerne i ho-vedstadsområdet og Odense, Aarhus og Aalborg Kommune vurdereroftere end de øvrige kommuner, at redskaberne i høj grad har denne be-tydning.I vurderingen af kommunal anvisningsret vurderer langt største-delen af kommunerne, at kommunal anvisningsret gør det lettere at skaf-fe boliger til socialt udsatte og andre med akut behov. Lidt under halvde-len af kommunerne vurderer, at de bedre kan fordele socialt udsatte bor-gere, og at kombineret udlejning skaber en mere balanceret beboersam-mensætning. Herudover vurderer kommunerne, at de i høj grad opleverproblemer med, at der mangler små lejligheder at anvise til, at borgerneikke har mulighed for at betale huslejen i de boliger, de bliver anvist til,samt at der ikke er nok boliger at anvise til.I vurderingen af fleksibel udlejning angiver næsten samtlige afkommunerne, at fleksibel udlejning skaber en mere balanceret beboer-sammensætning og øger andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet.Størstedelen af kommunerne mener videre, at fleksibel udlejning mod-virker en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage.

175

I meget få kommuner anvendes udlejningsredskaberne kombi-neret udlejning og offentlig annoncering. Der er ingen entydig tendens,og effekten af kombineret udlejning og offentlig annoncering kan ikkevurderes.

176

KAPITEL 9

EFFEKTERNE AF ANVENDELSEAF FLEKSIBEL UDLEJNINGBrugen af fleksibel udlejning har som angivet i kapitel 3 til hensigt at giveudvalgte boligsøgende fortrinsret til ledige almene boliger gennem selek-tive kriterier. Som vist i de foregående kapitler giver fleksibel udlejningofte fortrinsret til især folk i beskæftigelse og i nogle tilfælde alderspensi-onister og studerende.Formålet med dette kapital er at belyse, om og i hvilken retningden socioøkonomiske sammensætning af borgere ændrer sig ved indfø-relsen af fleksibel udlejning. Vi har ikke her mulighed for at analysere deøvrige udlejningsredskaber, da udlejningsredskaberne enten har væretanvendt i for kort tid, til at det er muligt at vurdere effekten heraf, eller atder ikke er nok boligafdelinger, der benytter sig af redskaberne.

EFFEKTEN AF FLEKSIBEL UDLEJNING

Med udgangspunkt i besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen er detmuligt at identificere de boligafdelinger, hvor fleksibel udlejning er ind-ført, samt at fastsætte, hvornår fleksibel udlejning er indført. I analysen affleksibel udlejning søger vi at besvare følgende spørgsmål:

177

•

Er andelen af ressourcestærke borgere, der flytter ind i boligafdelin-ger, hvor fleksibel udlejning anvendes, højere, end hvis fleksibel ud-lejning ikke var blevet indført?Kan man via fleksibel udlejning skabe en mere varig ændring i be-boersammensætningen ved at fastholde de ressourcestærke?

Besvarelsen af de to spørgsmål skal underbygge en vurdering af, om flek-sibel udlejning har øget andelen af ressourcestærke beboere i de boligaf-delinger, der anvender fleksibel udlejning, samt om de ressourcestærke,der flytter ind i boligafdelinger, hvor der er indført fleksibel udlejning,bliver boende i længere tid end i de boligafdelinger, hvor der ikke er ind-ført fleksibel udlejning.

METODE

Analyserne er inddelt i en deskriptiv og en statistisk del. Fælles for beggedele er det metodiske design med reference til effektevalueringslitteratu-ren. Der foreligger flere forskellige tilgange til effektevaluering af sam-fundsmæssige indsatser (Angrist & Krueger, 1999; Imbens &Wooldridge, 2009; Wooldridge, 2002). Effektevalueringer har til hensigtat beregne effekten af en given indsats ved at finde et validt svar på det,man kalder det kontrafaktiske spørgsmål. I relation til en evaluering affleksibel udlejning kan et kontrafaktisk spørgsmål eksempelvis stilles så-ledes: Hvordan ville andelen af ressourcestærke blandt boligafdelingernestilflyttere have udviklet sig, hvis ikke fleksibel udlejning blev anvendt?Ved besvarelse af netop dette spørgsmål kan den faktiske effekt af flek-sibel udlejning i praksis isoleres. Andelen af ressourcestærke blandt til-flytterne benævnes i denne sammenhæng effektmålet.Vi anvender her et difference-in-difference-design, (DID). DID-metoden kan karakteriseres som et såkaldt naturligt eksperiment og liggermetodisk tæt op ad designet for det traditionelle eksperiment. Traditio-nelle eksperimenter kendes især fra medicinske videnskabelige undersø-gelser, hvor patienter i målgruppen tilfældigt inddeles i to grupper. Per-soner i den ene gruppe, indsats- eller behandlingsgruppen, indtager detpræparat, der er emne for undersøgelsen, mens den anden gruppe, kon-trolgruppen, får en placebobehandling. Forskellen mellem den gennem-snitlige helbredstilstand i de to grupper efter forsøget er således udtrykfor effekten af det pågældende præparat.

178

I naturlige eksperimenter anvender man imidlertid situationer frahverdagen, hvor en naturlig inddeling i henholdsvis en indsats- og kon-trolgruppe opstår. Med andre ord har man to grupper af boligafdelinger,der er tilnærmelsesvis sammenlignelige, hvor den ene gruppe anvenderfleksibel udlejning, mens den anden gruppe ikke gør. Ved at have en må-ling af effektmålet både før og efter indførelsen af fleksibel udlejning forbåde indsats- og kontrolgruppen er det endvidere muligt at kontrollerefor andre forhold, der er årsag til forskellen i effektmålet mellem de togrupper. Anvendelsen af DID-metoden kræver således konstruktionen afen indsats- og en kontrolgruppe samt målinger af det relevante effektmålbåde før og efter indførelsen af indsatsen. Her er indsatsen fleksibel ud-lejning.

INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPERNEIDENTIFIKATION AF INDSATS- OG KONTROLGRUPPEN

Til identifikationen af en passende indsats- og kontrolgruppe inddeler vide boligafdelinger, hvor fleksibel udlejning er blevet indført i periodenfra 1998 til 2010, i to grupper. Den første gruppe, indsatsgruppen, beståraf de afdelinger, hvor fleksibel udlejning er indført i perioden fra 1998 til2005. Den anden gruppe, kontrolgruppen, består af de afdelinger, hvorfleksibel udlejning er blevet indført efter 2005. Da kontrolgruppen sene-re indfører fleksibel udlejning, tillader vi os at antage, at den i vid ud-strækning minder om indsatsgruppen, der indfører fleksibel udlejning før2005. Vi antager dermed, at beslutningen om at anvende fleksibel udlej-ning i de pågældende afdelinger blot er blevet udskudt. Beslutningen omat anvende fleksibel udlejning antages således ikke at være udtryk for for-skydninger i balancen mellem tilflytning og fraflytning af de ressource-stærke grupper i den forudgående periode.Denne konstruktion af indsats- og kontrolgruppen betyder, ateffekten af fleksibel udlejning analyseres i perioden fra 1997 til 2005. I1997 måles til- og fraflytterstatus for både indsats- og kontrolgruppe.Fleksibel udlejning blev indført i 2000 efter en række forsøgsordninger.Da vi ikke ved, hvilke boligafdelinger der deltog i forsøgsordningen, sæt-ter vi 1997 som det år, hvor til- og fraflytningsstatus måles. Til- og fra-flytningen måles igen i 2005, her er fleksibel udlejning anvendt i halvde-len af boligafdelingerne. Effekten af fleksibel udlejning findes ved at fin-de forskellen mellem henholdsvis til- og fraflytningen i 1997 og i 2005

179

for både indsats- og kontrolgruppen. Herefter trækker man den forskel,man finder i kontrolgruppen, fra den forskel, man finder i indsatsgrup-pen, deraf navnet difference-in-difference (forskellen i forskellen).DATASORTERING

Fleksibel udlejning benyttes i 30 procent af boligafdelingerne i undersø-gelsen, og i 4 procent af boligafdelingerne har fleksibel udlejning tidligereværet anvendt. Det giver samlet set 383 boligafdelinger, hvor fleksibeludlejning anvendes eller tidligere har været anvendt. For at udføre analy-sen skal vi bruge information om, hvornår fleksibel udlejning blev an-vendt første gang i boligafdelingen, samt hvornår fleksibel udlejning blevanvendt sidste gang for de boligafdelinger, hvor fleksibel udlejning ikkelængere anvendes. Denne information mangler for 148 af boligafdelin-gerne, og disse udgår derfor af analysen. Blandt de resterende 235 bolig-afdelinger indføres fleksibel udlejning før 2005 i 122 af boligafdelingerneog efter 2005 for 113 af boligafdelingerne. Blandt de 122 boligafdelinger,hvor fleksibel udlejning anvendes før 2005, går boligorganisationen vækfra at bruge fleksibel udlejning i tre af boligafdelingerne, disse tre bolig-afdelinger udgår derfor af analysen.For at isolere effekten af fleksibel udlejning udlades de boligaf-delinger, hvor kommunen anvender kommunal anvisningsret. Det med-fører, at to boligafdelinger i både indsats- og i kontrolgruppen udgår. Deboligafdelinger, der har færre end 20 beboere, og hvor der ikke er nogentilflyttere i alderen 18-64 år i perioden 1997 til 2005, udgår af analysen.Samlet set ender vi med 101 boligafdelinger i indsatsgruppen og 92 bo-ligafdelinger i kontrolgruppen.SAMMENLIGNING AF INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN

Når man ønsker at udføre en analyse på baggrund af DID-metoden, erden væsentligste forudsætning, at indsats- og kontrolgruppen er sam-menlignelige. Det skyldes, at metoden er baseret på en forudsætning om,at til- og fraflytningen i boligafdelingerne i indsatsgruppen ville havesamme udvikling som i boligafdelingerne i kontrolgruppen, hvis ikkefleksibel udlejning var indført i boligafdelingerne. Derfor har vi i tabel9.1 opstillet mål for den socioøkonomiske sammensætning i boligafde-lingerne i henholdsvis indsats- og kontrolgruppen for at se, om vi kanantage, at de to grupper er sammenlignelige. Som det fremgår af tabel 9.1,er indsats- og kontrolgruppens placering i kommunegrupperne, graden af

180

udsathed og beboersammensætningen ikke signifikante forskellige i 1997.Ud fra disse variable tyder det på, at indsats- og kontrolgruppen i 1997 ersammenlignelige.TABEL 9.1Boligafdelingerne fordelt efter udvalgte baggrundskarakteristika i 1997. Særskiltfor indsats- og kontrolgruppe. Procent.BaggrundsvariableIndsatsgruppe221643820100286651002936241010090-95Kontrolgruppe221244318100316451003225232010091-98

KommunegrupperKøbenhavn og FrederiksbergHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000 indbyg.Øvrige kommunerI alt

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 procentMellem 10 og 30 procentOver 10 procentI alt

UdsathedHøj udsathedMellemhøj udsathedMellemlav udsathedLav udsathedI altBeregningsgrundlagAnm.: Ingen af variablene er signifikante på et 5-procents-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

DESKRIPTIV ANALYSE

I den deskriptive del kontrollerer vi ikke for faktorer, der kan påvirkeeffekten af fleksibel udlejning. Vi analyserer her alene betydningen affleksibel udlejning for den socioøkonomiske udvikling blandt til- og fra-flyttere og forskellen herimellem. Sidstnævnte del af den deskriptive ana-lyse har til formål at anskueliggøre betydningen af fleksibel udlejning forbalancen mellem den socioøkonomiske fordeling mellem til- og fraflytte-re. Vi anvender her indkomstmål samt mål for arbejdsmarkedsstatus,uddannelsesniveau og etnicitet som indikatorer for den socioøkonomiskefordeling. Antallet af personer i de forskellige grupper varierer. Det skyl-des, at ved indkomstmålet og etnicitet ser vi på samtlige beboere, derflytter ind og ud, ved målet for arbejdsmarkedsstatus ser vi kun på til- ogfraflyttere i alderen 18 til 64 år, og i forbindelse med uddannelsesniveau

181

ser vi kun på beboere fra 18 år og opefter. Antallet af til- og fraflyttereinden for samme gruppe varierer, det skyldes sandsynligvis, at det ikkealtid er det samme antal, der flytter ud af en bolig, som flytter ind i enbolig og vice versa.I analyserne i dette afsnit står DID for forskellen mellem ind-satsgruppen og kontrolgruppen. Når DID-tallet antager en negativ værdi,betyder det, at andelen af til- og fraflyttere i indsatsgruppen falder i for-hold til i kontrolgruppen. Omvendt, hvis DID-tallet har en positiv værdi,er andelen af til- eller fraflyttere i indsatsgruppen steget i forhold til ikontrolgruppen. Når vi har set på DID for til- og fraflytningen, ser vi påforskellen i denne forskel mellem til- og fraflytning, det kaldes DIDIDog står for difference-in-difference-in-difference, dvs. forskellen mellemfra- og tilflyttere mellem indsatsgruppen og kontrolgruppen. Når dettetal antager en negativ værdi, betyder det, at der samlet set er færre afdenne gruppe i de boligafdelinger, der er i indsatsgruppen, når man aleneser på til- og fraflytning. Omvendt betyder en positiv værdi, at der er fle-re af en bestemt gruppe i boligafdelingerne i indsatsgruppen, når manalene ser på til- og fraflytningen.FORDELINGEN AF INDKOMSTGRUPPERNE

Som det fremgår af tabel 9.2, fordeler andelen af tilflyttere sig relativt ensmellem indsatsgruppen og kontrolgruppen. Når man ser på forskellen iandelen af tilflyttere i 2005 i de to grupper, fremgår det, at de begge haren lavere andel af tilflyttere fra mellem/høj- og høj-indkomstgruppen i2005 end i 1997. Det største fald ses i kontrolgruppen. Andelen af tilflyt-tere i lavindkomstgruppen stiger for begge grupper, den absolutte stig-ning i andelen af tilflyttere i lavindkomstgruppen er dog væsentligt højerefor kontrolgruppen.Den sidste kolonne i tabel 9.2 viser DID. Dette mål viser, hvor-dan indsatsgruppen har udviklet sig fra 1997 til 2005 set i forhold til kon-trolgruppen. Andelen af tilflyttere fra 1997 til 2005 er således faldetmærkbart i indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Andelenaf tilflyttere i mellem/højindkomstgruppen er derimod steget mærkbart iindsatsgruppen i forhold til i kontrolgruppen.Dette resultat antyder, at fleksibel udlejning har mindsket et ellersgenerelt fald i andelen af mellem/høj-indkomstgrupperne blandt tilflytteresamt mindsket indflytningen af personer i lavindkomstgruppen sammen-lignet med de afdelinger, der indfører fleksibel udlejning efter 2005.

182

TABEL 9.2Tilflyttere til de forskellige boligafdelinger fordelt efter indkomstgrupper i årene1997 og 2005. Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, boligafde- Kontrolgruppen, bolig-linger, der anvender fleksibel afdelinger, der anven-udlejning i perioden der fleksibel udlejning1998-2005efter 2005DID19972005199720051997-200524332439-528272726121202020-11614161131041141222111011001001006.2815.3435.2435.048

Lav indkomstMellem/lav indkomstMellemindkomstMellem/høj indkomstHøj indkomstIngen indkomstoplysningI altAntal

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelinger og registerdata.

Når vi ser på fraflyttere fordelt på indkomst i samme periode, fremgårdet af tabel 9.3, at andelen af fraflyttere i de to højindkomstgrupper ge-nerelt er faldende, hvorimod andelen af fraflyttere i lavindkomstgrupper-ne generelt er stigende. Hvis vi ser på DID i tabel 9.3, fremgår det, atden største forskel mellem indsatsgruppen og kontrolgruppen er i mel-lemindkomstgruppen. Her ses det, at der er flyttet en større andel i mel-lemindkomstgruppen ud af de boligafdelinger, der i perioden har indførtfleksibel udlejning. Denne ændring er dog ikke signifikant.TABEL 9.3Fraflyttere fra de forskellige boligafdelinger fordelt efter indkomstgrupper i årene1997 og 2005. Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, boligaf- Kontrolgruppen, boligafde-delinger, der anvender linger, der anvender fleksi-fleksibel udlejning i perio-bel udlejningden 1998-2005efter 200519972005199720052532263419232024192120181815171514712651005.48421005.52371004.64831005.247

Lav indkomstMellem/lav indkomstMellemindkomstMellem/høj indkomstHøj indkomstIngen indkomstoplys-ningI altAntal

DID1997-2005-104-1-1-1

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

183

For at få et overblik over, hvordan den samlede beboersammensætninghar ændret sig i perioden, ser vi på differencen mellem til- og fraflytnin-gen for indsatsgruppen over for kontrolgruppen. Heraf fremgår det, atændringen i fordelingen af til- og fraflyttere i de afdelinger, der har ind-ført fleksibel udlejning i perioden fra 1997 til 2005, forskydes, således atstigningen i andelen af personer i mellem/højindkomstgruppen er signi-fikant højere blandt tilflyttere end blandt fraflyttere, når vi kontrollererfor den generelle udvikling, som vi antager, udviklingen i kontrolgruppener udtryk for. Omvendt er faldet i andelen af tilflyttere i lavindkomst-gruppen lavere end faldet i andelen af fraflyttere i samme gruppe. Faldet iandelen i mellemindkomstgruppen blandt tilflytterne genfindes ikkeblandt fraflytterne, hvor andelen heraf er steget. De to sidstnævnte æn-dringer er dog ikke signifikante.TABEL 9.4Differencen mellem ændringer i til- og fraflyttere for indsatsgruppen og kontrol-gruppen, fordelt efter indkomstniveau i årene 1997 og 2005. Procent.Lav indkomstDIDIDTilflyttereFraflyttereDifferencen-5-1-4Mellem/lavindkomst101Mellemindkomst-14-5Mellem/højindkomst3-14Høj indkomst1-12

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

FORDELINGEN AF SOCIALGRUPPERNE

Som det fremgår af tabel 9.5, er der mellem indsatsgruppen og kontrol-gruppen ikke stor forskel på, hvorledes lejere, der flytter ind i de boligaf-delinger, fordeler sig over socialgrupperne i 1997. Andelen af personer ibeskæftigelse blandt tilflyttere fra 1997 til 2005 er stigende for både ind-sats- og kontrolgruppen. Den absolutte stigning i andelen af tilflyttere ibeskæftigelse er dog højere blandt boligafdelinger i indsatsgruppen.Denne forskel mellem indsatsgruppen og kontrolgruppen er dog ikkesignifikant. I indsatsgruppen er der fra 1997 til 2005 sket et fald i andelenaf tilflyttere i kategorien andre, herunder personer, for hvem deres ar-bejdsmarkedsstatus ikke er oplyst, kontanthjælpsmodtagere og personer,der modtager sygedagpenge og lignende. Dette fald genfindes ikke forkontrolgruppen, hvor andelen i ’andre’ er den samme for 1997 til 2005.Udviklingen i andelen af de øvrige grupper; arbejdsløse i minimum ethalvt år, førtidspensionister og efterlønsmodtagere bevæger sig relativt

184

ens over perioden. Overordnet tyder det på, at fleksibel udlejning harmedført, at der er flere tilflyttere, der er i arbejde, og færre tilflyttere, sommodtager kontanthjælp, sygedagpenge og andet. Denne stigning er dogikke signifikant.TABEL 9.5Tilflyttere til de forskellige boligafdelinger fordelt efter socialstatus i årene 1997og 2005. Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejning iperioden 1998-2005199720056268559711231004.207201003.650Kontrolgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejningefter 2005DID19972005 1997-20056264455087-1110241003.406241003.329-3

I arbejdeArbejdsløse min. 1/2 årFørtidspensionEfterlønAndre, herunder kontanthjælps -og sygedagpengemodtagereI altAntal

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

I tabel 9.6 ses udviklingen i fordelingen af fraflytternes socialstatus mel-lem 1997 og 2005. Af tabellen fremgår det, at andelen af personer i be-skæftigelse blandt fraflytterne er relativt konstant for både indsatsgrup-pen og kontrolgruppen. Det eneste sted, der er en mærkbar forskel mel-lem indsatsgruppen og kontrolgruppen, er i forhold til fraflytningen afgruppen andre, herunder kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemod-tagere. Her ses en stigning i andelen af denne gruppe i kontrolgruppen,mens niveauet er det samme over perioden for indsatsgruppen. Når manudregner forskellen via DID, betyder det, at andelen i kategorien andreer faldende for indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. An-delen af fraflyttere i gruppen andre er således faldet i de boligafdelinger,der indførte fleksibel udlejning i perioden 1997-2005.Den samlede ændring i beboersammensætningen, baseret på for-skellen i til- og fraflytning for indsatsgruppen og kontrolgruppen, ses itabel 9.7. Af tabellen fremgår det, at ændringen i fordelingen af til- ogfraflyttere i de afdelinger, der har indført fleksibel udlejning i periodenfra 1997 til 2005, forskydes, således at stigningen i andelen af personer ibeskæftigelse er højere blandt tilflyttere end blandt fraflyttere, når vi sø-

185

ger at tage højde for den generelle udvikling, som vi antager, udviklingeni kontrolgruppen er udtryk for. Denne forskel er dog ikke signifikant.TABEL 9.6Fraflyttere fra de forskellige boligafdelinger fordelt efter socialstatus i årene1997 og 2005. Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejning iperioden 1998-20051997200566675588111911003.9881901003.885Kontrolgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejningefter 2005DID19972005 1997-2005646506519811101721003.2482101003.479-41

I arbejdeArbejdsløse min. 1/2 årFørtidspensionEfterlønAndre, herunder kontanthjælps-og sygedagpengemodtagereManglende oplysning om social-statusI altAntal

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

TABEL 9.7Differencen mellem ændringer i til- og fraflyttere for indsatsgruppen og kontrol-gruppen fordelt efter socialstatus i årene 1997 og 2005. Procent.IarbejdeDIDIDTilflyttereFraflyttereDifferencen404Arbejdsløseminimum 6 mdr.01-1Førtids-pension-11-2Efter-løn000Andre, herunder kontant-hjælp, sygedagpenge-3-41

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

UDDANNELSESGRUPPERNES FORDELING

Som det fremgår af tabel 9.8, udgør personer med folkeskoleeksamen oggymnasial uddannelse som den højest fuldførte uddannelse majoritetenblandt tilflytterne i både 1997 og i 2005. Imidlertid er det i ændringen iandelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, at vi finder denprimære forskel mellem indsats- og kontrolgruppen. Andelen med enerhvervsfaglig uddannelse blandt tilflytterne til boligafdelingerne er fal-dende for kontrolgruppen og konstant for indsatsgruppen. Således er deren relativ stigende andel blandt tilflytterne med en erhvervsfaglig uddan-nelse i indsatsgruppen. I modsætning hertil falder andelen af tilflytteremed en folkeskoleeksamen eller en gymnasial uddannelse samt andelen

186

af tilflyttere under uddannelse for indsatsgruppen sammenlignet medkontrolgruppen. Det tyder således på, at der i de afdelinger, der har ind-ført fleksibel udlejning, flytter flere ind med erhvervsfaglige uddannelserog færre med en folkeskoleeksamen eller en gymnasial uddannelse ogfærre, som er under uddannelse. Begge tendenser er signifikante på et 10-procents-niveau.TABEL 9.8Tilflyttere til de forskellige boligafdelinger fordelt efter uddannelsesgrupper iårene 1997 og 2005. Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejning iperioden 1998-200519972005Folkeskole eller gymnasialuddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddan-nelseLang videregående uddannelseUnder uddannelseIngen uddannelsesoplysningI altAntal6026342611004.4385826353511003.797Kontrolgruppen, bo-ligafdelinger, deranvender fleksibeludlejning efter 2005DID19972005 1997-20055926253411003.6315923364511003.482-23-100-20

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Som det fremgår af tabel 9.9, forekommer der relativt små forskelle mel-lem indsats- og kontrolgruppen i forhold til ændringen i fordelingen afuddannelsesgrupperne blandt fraflytterne. Således stiger andelen af fra-flyttere med en erhvervsfaglig uddannelse i indsatsgruppen sammenlignetmed kontrolgruppen. Omvendt er andelen af fraflyttere i de øvrige ud-dannelseskategorier, med undtagelse af fraflyttere med en lang videregå-ende uddannelse, faldet for indsatsgruppen. Ingen af disse ændringer erdog signifikante.Sammenligner vi udviklingen i uddannelsesniveauet for hen-holdsvis til- og fraflyttere, finder vi, at ændringen i fordelingen af til- ogfraflyttere i de afdelinger, der har indført fleksibel udlejning i periodenfra 1997 til 2005, forskydes, således at faldet i andelen af beboere udenen kompetencegivende uddannelse gør sig gældende blandt både tilflytte-re og fraflyttere. Omvendt genfindes et tilsvarende fald i andelen af til-flyttere under uddannelse ikke blandt fraflytterne, når vi søger at tagehøjde for den generelle udvikling, som vi antager, udviklingen i kontrol-

187

gruppen er udtryk for. De forskydninger, der fremgår af tabel 9.10, erdog ikke signifikante og kan skyldes en tilfældig variation i til- og fraflyt-ningsmønsteret.TABEL 9.9Fraflyttere fra de forskellige boligafdelinger fordelt efter uddannelsesgrupper iårene 1997 og 2005. Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejning iperioden 1998-200519972005Folkeskole eller gymnasial ud-dannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående ud-dannelseLang videregående uddannelseUnder uddannelseIngen oplysning om uddannelseI altAntal6125352411004.2945627353411004.353Kontrolgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejningefter 2005199720056025252411003.6295725364411004.000

DID1997-2005-22-1-1-100

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

TABEL 9.10Differencen mellem ændringer i til- og fraflyttere for indsatsgruppen og kontrol-gruppen fordelt efter uddannelsesniveau i årene 1997 og 2005. Procent.Folkeskole eller Erhvervs- Kort videre- MellemlangLangUndergymnasialfagliggående videregående videregåendeuddannelse uddannelse uddannelse uddannelse uddannelse uddannelseDIDIDTilflyttereFraflyttereDifferencen-2-20321-1-100-110-11-20-2

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

DE ETNISKE GRUPPERS FORDELING

I tabel 9.11 ses tilflytterne i 1997 og 2005 opdelt på deres etniske bag-grund. Her ses det, at langt de flest tilflyttere er af etnisk dansk oprindel-se, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande generelt udgøren meget lille andel af tilflyttere. Alene for 1997 er andelen af tilflytteremed etnisk dansk oprindelse større i afdelingerne, der udgør indsats-gruppen. Hvis man ser på udviklingen over perioden 1997-2005 alene forindsatsgruppen, er andelen af etniske danskere faldet blandt tilflytterne,

188

og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ersteget. Hvis man sætter denne udvikling i forhold til kontrolgruppensudvikling, ses det af tabel 9.11, at der er færre tilflyttere i indsatsgruppenend i kontrolgruppen. Det samme gælder for tilflyttere med etnisk danskbaggrund. Ser man alene på udviklingen i tilflyttere i indsatsgruppen, erandelen af etniske danskere faldet. Sammenligner man derimod medkontrolgruppen, er andelen af etniske danskere steget. Det tyder derforpå, at fleksibel udlejning svagt øger andelen af etniske danskere og mind-sker andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeblandt tilflyttere.TABEL 9.11Tilflyttere til de forskellige boligafdelinger fordelt efter etnicitet i 1997 og 2005.Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejning iperioden 1998-20051997200574683231006.2813301005.343Kontrolgruppen,boligafdelinger, deranvender fleksibeludlejning efter 2005DID19972005 1997-2005696213271005.2432361005.0481-2

DanskereIndvandrere og efterkommerefra vestlige landeIndvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige landeI altAntal

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Tabel 9.12 viser fraflytning opdelt på etnisk baggrund for indsatsgruppenog for kontrolgruppen. Fra 1997 til 2005 falder andelen af etniske dan-skere blandt fraflytterne, og andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lan-de stiger blandt fraflytterne. DID-estimatoren viser, at andelen af fraflyt-tere med dansk baggrund er faldet, og at andelen af indvandrere og ef-terkommere fra ikke-vestlige lande er steget i indsatsgruppen set i for-hold til kontrolgruppen.Ser vi på balancen mellem fordelingen af til- og fraflyttere opdeltpå deres etniske herkomst, fremgår det af tabel 9.13, at ændringen i for-delingen af til- og fraflyttere i de afdelinger, der har indført fleksibel ud-lejning i perioden fra 1997 til 2005, forskydes, således at faldet i andelenaf beboere med dansk baggrund øges blandt tilflytterne og mindskesblandt fraflytterne. Omvendt falder andelen af tilflyttere med baggrund i

189

ikke-vestlige lande, samtidig med at andelen heraf blandt fraflytterne sti-ger. Disse forskydninger er imidlertid ikke signifikante.TABEL 9.12Fraflyttere fra de forskellige boligafdelinger efter etnicitet i årene 1997 og 2005.Særskilt for indsats- og kontrolgruppe. Procent.Indsatsgruppen, bolig-afdelinger, der anven-der fleksibel udlejning iperioden 1998-20051997200582733151005.4843241005.523Kontrolgruppen, bo-ligafdelinger, deranvender fleksibeludlejning efter 20051997200580723171004.6483251005.247

DanskereIndvandrere og efterkom-mere fra vestlige landeIndvandrere og efterkom-mere fra ikke-vestlige landeI altAntal

DID1997-2005-101

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

TABEL 9.13Differencen mellem ændringer i til- og fraflyttere for indsatsgruppen og kontrol-gruppen i årene 1997 og 2005. Særskilt for etnisk oprindelse. Procent.DanskereDIDIDTilflyttereFraflyttereDifferencen1-12Indvandrere og efterkommere fra Indvandrere og efterkommere fravestlige landeikke-vestlige lande101-21-3

Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

STATISTISK ANALYSE

I den statistiske analyse anvender vi som i den deskriptive del boligafde-linger, der anvender fleksibel udlejning i perioden 1997 til 2005, som ind-satsgruppe og boligafdelinger, der indfører fleksibel udlejning efter 2005,som kontrolgruppe. Ligeledes analyserer vi her effekten af fleksibel ud-lejning med udgangspunkt i perioden fra 1997 til 2005.I modsætning til den deskriptive analyse anvender vi her den be-tingede DID-estimator. Det betyder, at vi kontrollerer for andre faktorermed betydning for effekten af fleksibel udlejning. Se Bilag 6 for de øvrigekontrolvariable, der indgår i modellerne.Vi udfører to analyser. I den første analyse estimerer vi effektenaf fleksibel udlejning på sandsynligheden for, at givne ressourcestærke

190

grupper flytter ind i boligafdelingerne. I den anden analyse estimerer vieffekten af fleksibel udlejning på sandsynligheden for, at ressourcestærkegrupper bliver boende i boligafdelingen. Vi tester således i første analysehypotesen om, at fleksibel udlejning medfører en øget andel af ressour-cestærke lejere blandt tilflytterne. I den anden analyse tester vi hypotesenom, at de ressourcestærke bidrager til en mere varig ændring i beboer-sammensætningen i boligafdelinger, der har indført fleksibel udlejning.I første analyse anvender vi indkomstmål samt mål for arbejds-markedsstatus, uddannelsesniveau og etnicitet som indikatorer for densocioøkonomiske fordeling blandt tilflytterne. Imidlertid har vi for hvertsocioøkonomisk mål inddelt tilflytterne i to kategorier. Indkomstgrup-perne er således inddelt i lejere med lav og mellemlav indkomst på denene side og lejere med mellem til høj indkomst på den anden. Tilflytterneer ud fra deres arbejdsmarkedsstatus inddelt i lejere uden tilknytning tilarbejdsmarkedet og lejere i beskæftigelse. I relation til tilflytternes ud-dannelsesniveau har vi inddelt disse i lejere uden uddannelse på den eneside og lejere, der er uddannelsessøgende eller har en erhvervsfaglig, kort,mellemlang eller lang videregående uddannelse, på den anden. Sluttelighar vi inddelt tilflytterne i henholdsvis indvandrere og efterkommere påden ene side og danskere på den anden ud fra deres etniske herkomst.I den anden analyse danner vi tre afhængige variable på bag-grund af, om de ressourcestærke lejere, der flytter ind i henholdsvis 1997og 2005, registreres i boligafdelingen henholdsvis 1, 2 og 3 år efter ind-flytningstidspunktet. Effektmålet er således, om lejeren flytter ud af bo-ligafdelingen igen 0 til 3 år efter indflytningstidspunktet. Analysen be-grænses her til lejere, der kan karakteriseres som ressourcestærke medudgangspunkt i minimum en af de fire indikatorvariable for tilflytternessocioøkonomiske fordeling. Herudover foretages analysen på tilsvarendevis som den første analyse.I de endelige statistiske modeller medtages kun de boligafde-lings- og kommunespecifikke kontrolvariable, der har en signifikantsammenhæng med andelen af ressourcestærke tilflyttere. Faktorer, derikke har signifikant sammenhæng, udelades hermed af de enkelte model-ler. Dette dog med undtagelse af de tre variable, der udgør analysensprimære interesse, nemlig de to variable, der identificerer henholdsvisden gennemsnitlige udvikling over tid mellem året 1997 og 2005, somindsats- og kontrolgruppen har tilfælles, og forskellen mellem indsats- og

191

kontrolgruppen i 1997 samt effekten af fleksibel udlejning, der er unikfor indsatsgruppen.I enkelte af modellerne kontrollerer vi endvidere for uobserve-rede boligafdelingsspecifikke konstante effekter (DID med FE). Når vikontrollerer for boligafdelingsspecifikke konstante effekter, tildeles hverboligafdeling et afdelingsspecifikt konstantled. Faktorer, der er konstanteover tid, fremgår derfor ikke af disse modeller, da de i stedet indgår i detboligafdelingsspecifikke konstantled.EFFEKTEN AF FLEKSIBEL UDLEJNING FOR ANDELEN AFRESSOURCESTÆRKE TILFLYTTERE

Vi undersøger effekten af fleksibel udlejning for sandsynligheden for, atgivne ressourcestærke grupper flytter ind i boligafdelingerne. Vi ønsker atundersøge, om det, at boligafdelingen har indført fleksibel udlejning, til-trækker flere ressourcestærke, end hvis boligafdelingen ikke havde ind-ført fleksibel udlejning. De grupper, vi undersøger, om der er en effektfor, er:••••

tilflyttere i mellem- til højindkomstgruppentilflyttere i beskæftigelsetilflyttere under eller med en kompetencegivende uddannelsetilflyttere med dansk baggrund.

Vi finder umiddelbart ingen signifikant effekt af fleksibel udlejning forandelen af ressourcestærke tilflyttere i relation til de fire typer af tilflyttere.Resultaterne fremgår af henholdsvis bilagstabel B6.1 og B6.2.Vi finder, at andelen af tilflyttere i mellem- til højindkomstgrup-pen generelt er faldende mellem årene 1997 og 2005. Denne tendens harbåde indsats- og kontrolgruppen tilfælles og kan således tilskrives kon-junkturforhold og andre strukturelle og institutionelle forhold, der harbetydning herfor. Fleksibel udlejning har imidlertid ingen signifikant ef-fekt på andelen med en mellem til høj indkomst blandt tilflytterne.I relation til andelen af tilflyttere i beskæftigelse finder vi i denførste model, uden kontrol for uobserverbare boligafdelingsspecifikkekonstante effekter, at der ikke er en signifikant forskel mellem indsats-og kontrolgruppens fælles udvikling i tilflyttere fra 1997 til 2005, forskel-len mellem indsats- og kontrolgruppens tilflytning i 1997 eller effekten affleksibel udlejning. Imidlertid ændrer billedet sig, når vi kontrollerer for

192

uobserverbare boligafdelingsspecifikke konstante effekter. Den fællesudvikling er negativ og signifikant, hvilket betyder, at tilflytning af beboe-re i beskæftigelse er faldende for både indsats- og kontrolgruppen overperioden. Det er således den samme tendens, som vi finder i relation tilandelen af tilflyttere i mellem- til højindkomstgruppen.Effekten af fleksibel udlejning er hverken signifikant for andelenaf tilflytterne, der har eller er i gang med en kompetencegivende uddan-nelse, eller for andelen af tilflyttere med dansk baggrund. Vi finder dog,at andelen af tilflyttere, der har eller er i gang med en kompetencegivendeuddannelse over perioden generelt, er signifikant negativ, når vi kontrol-lerer for uobserverbare boligafdelingsspecifikke konstante effekter. Detbetyder, at andelen af tilflyttere, der har eller er i gang med en kompeten-cegivende uddannelse, generelt er faldende over perioden for både deboligafdelinger, der indfører fleksibel udlejning, og for de boligafdelinger,der ikke indfører fleksibel udlejning. Se bilagstabel B6.2.At vi ikke finder en signifikant effekt af fleksibel udlejning, kanhave flere årsager. Den største svaghed ved vores analyse er, at vi ikkehar mulighed for at se, hvem der flytter ind som konsekvens af indførel-sen af fleksibel udlejning, og hvem der flytter ind fra den almindeligeventeliste. Vi har kun information om, hvem der flytter ind i boligafde-lingerne og kan derfor ikke skille de individer ud, der flytter ind på grundaf fleksibel udlejning. Vi har heller ikke information om, hvor stor enandel af de ledige boliger i den enkelte afdeling, der kan lejes ud via flek-sibel udlejning. I vores analyse sidestiller vi derfor alle tilflyttere, uansetom de flytter ind via fleksibel udlejning eller via almindelig venteliste, ogalle boligafdelinger, uanset hvor stor en andel af de ledige boliger der kanudlejes igennem fleksibel udlejning. Det er en væsentlig svaghed ved vo-res analyse, og derfor kan man sætte spørgsmål ved analysens resultater.Videre er den største udfordring ved at udføre en difference-in-difference-analyse at finde en god kontrolgruppe. En forklaring på, at viikke finder signifikante resultater, kan være, at den kontrolgruppe, vi harfundet, ikke opfylder samtlige krav til at være en velegnet kontrolgruppe.En måde at teste den valgte kontrolgruppe kunne være at teste, om ud-viklingen før 1997 er den samme i indsats- og kontrolgruppen. Det erimidlertid ikke muligt at vurdere, om udviklingen i andelen af ressource-stærke tilflyttere i indsats- og kontrolgruppen er den samme i periodenfør 1997 grundet begrænsninger i data. Hvis beslutningen om at anvendefleksibel udlejning i boligafdelingen er truffet på baggrund af et forudgå-

193

ende fald i andelen af ressourcestærke tilflyttere, udgør den identificeredekontrolgruppe ikke en passende kontrolgruppe. Det vil sige, hvis beboer-sammensætningen i 1997 er den samme i kontrol- og indsatsgruppen,fordi indsatsgruppen oplevede et fald før 1997, og dette fald er fortsatefter 1997, vil kontrolgruppen ikke være særlig velegnet. Men det har viikke mulighed for at kontrollere for.RESSOURCESTÆRKE TILFLYTTERES FRAFLYTNINGSFREKVENS

Vi vil gerne undersøge, om der er en forskel på, hvor længe tilflytternebliver boende i boligafdelinger, hvor der er indført fleksibel udlejning, ogboligafdelinger, hvor der ikke er indført fleksibel udlejning. Hvis der ind-føres fleksibel udlejning i boligafdelingen, og man derigennem får til-trukket flere ressourcestærke, er effekten ikke særlig stor, hvis disse flyt-ter hurtigt igen. Ved indførelsen af fleksibel udlejning tilstræbes ofte enlængerevarende effekt, derfor ser vi på fraflytningsfrekvensen blandt res-sourcestærke tilflyttere.Vi har estimeret fleksibel udlejnings betydning for andelen afressourcestærke tilflyttere, der flytter fra boligafdelinger inden for 0 år, 1år, 2 år, 3 år og 4 år, og estimerer således fem modeller. Ressourcestærkedefineres her som: tilflyttere i mellem- til højindkomstgruppen, tilflytterei beskæftigelse, tilflyttere under eller med en kompetencegivende uddan-nelse eller tilflyttere med etnisk dansk baggrund. I denne analyse er detmuligt at identificere, hvilke indikatorer der er bestemmende for, at entilflytter flytter fra boligafdelingen inden for den pågældende tidsperiode.Vi kontrollerer her for uobserverede boligafdelingsspecifikke konstanteeffekter.Tabel 9.14 viser estimationsresultaterne af den statistiske analyse.Det første tal ud for hver variabel viser estimationsværdien, og tallet un-der dette tal viser standardafvigelsen. En stjerne ud for estimationsværdi-en fortæller, om variablen har en signifikant effekt. Antallet af stjernerangiver, på hvilket niveau variablen er signifikant. Som det fremgår aftabel 9.14, finder vi, at sandsynligheden for, at ressourcestærke tilflyttereflytter ud inden for 0 til 4 år, er faldende blandt boligafdelinger, hvor deranvendes fleksibel udlejning, sammenlignet med boligafdelinger, hvorder ikke anvendes fleksibel udlejning.Ligeledes finder vi, at især de forskellige karakteristika, der indi-kerer, hvilke ressourcer den enkelte tilflytter råder over, har betydningfor, om tilflytteren flytter ud inden for 0 til 3 år efter indflytning.

194

Det er således mindre sandsynligt, at tilflyttere med en mellem tilhøj indkomst på indflytningstidspunktet og tilflyttere med en kompeten-cegivende uddannelse flytter fra boligafdelingen igen inden for 0 til 3 årefter indflytning. Omvendt er det mere sandsynligt, at tilflyttere, der er ibeskæftigelse på indflytningstidspunktet, og tilflyttere med dansk bag-grund flytter ud allerede inden for 0 til 3 år efter indflytningstidspunktet.Vi finder, at boligafdelinger i indsatsgruppen er blevet signifikantbedre til at fastholde de ressourcestærke tilflyttere end boligafdelinger,hvor fleksibel udlejning først finder anvendelse efter 2005.TABEL 9.14Fleksibel udlejnings betydning for andelen af ressourcestærke tilflyttere, der flyt-ter fra boligafdelinger inden for 0 år, 1 år, 2 år og 3 år.0 årb/seFælles udvikling fra 1997 til2005Effekten af fleksibel udlejningTilflyttere med mellem ellerhøj indkomstTilflyttere i beskæftigelseTilflyttere med en kompeten-cegivende uddannelseTilflyttere med dansk bag-grundAntal tilflyttereAntal boligafdelingerJusterede R2-0,0360,031-0,0530,017-0,0610,0090,0610,01-0,0240,0090,0430,01213.2841930,0091 årb/se-0,0890,039-0,0430,019-0,0650,010,1090,011-0,0310,010,0750,01613.2841930,017****************2 årb/se-0,0370,039-0,0510,021-0,0680,010,1250,012-0,0320,0090,0890,01613.2841930,0213 årb/se-0,040,032-0,0430,02-0,0630,010,1310,01-0,0270,0090,1050,01513.2841930,025

***************

**************

Anm.: Signifikansniveau: **p < 0,05; ***p < 0,01. Se bilagstabel 6.3 for samtlige estimater.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

195

Denne analyse lider dog af de samme svagheder som analysen for effek-ten af fleksibel udlejning på ressourcestærke tilflyttere. Vi skal derfor væ-re påpasselige med entydigt at konkludere på baggrund af resultaterne.

OPSUMMERING

Som det fremgår af den deskriptive del af analysen, synes fleksibel udlej-ning at have modvirket en generel stigning i andelen af tilflyttere i lav-indkomstgruppen og forstærket en generel stigning i andelen af tilflytterei beskæftigelse. Vi finder i den statistiske analyse ingen signifikant effektaf fleksibel udlejning for andelen af ressourcestærke tilflyttere, herundertilflyttere i mellem- til højindkomstgruppen, tilflyttere i beskæftigelse,tilflyttere med en kompetencegivende uddannelse/under uddannelse ogtilflyttere med etnisk dansk baggrund. Af den deskriptive analyse fremgårdet videre, at stigningen i andelen af tilflyttere blandt de boligafdelinger,hvor der er indført fleksibel udlejning, er højere end andelen af fraflytterei følgende grupper: tilflyttere i mellem- til højindkomstgruppen, tilflytterei beskæftigelse og tilflyttere med dansk baggrund. Dette er tilfældet, nårvi kontrollerer for udviklingen i boligafdelinger, der indfører fleksibeludlejning efter 2005.I den statistiske analyse finder vi, at boligafdelinger, hvor der erindført fleksibel udlejning, er blevet signifikant bedre til at fastholde deressourcestærke tilflyttere end boligafdelinger, der ikke har indført fleksi-bel udlejning i analyseperioden.

196

BILAG

197

BILAG 1

KAPITEL 3: DATAGRUNDLAG OG INTERNATIONALERFARING

BAGGRUNDSVARIABLE FRA REGISTERDATASTRUKTUERELLE KARAKTERISTIKA, VARIABELBESKRIVELSE

Nedenfor beskrives kort de variable, der udgør de strukturelle karakteri-stika samt karakteriserer indbygger- eller beboersammensætningen forhenholdsvis kommuner og boligafdelinger.KOMMUNEGRUPPER

De kommunegrupper, de forskellige afdelinger tilskrives, kategoriseresefter indbyggertallet i de byer, der ligger inden for kommunegrænsen, oginddeles således i kategorierne:•••••

København og FrederiksbergHovedstadsområdet i øvrigtOdense, Aarhus og AalborgØvrige kommuner med byer over 20.000 indbyggereØvrige kommuner.

Hovedstadsområdet i øvrigt består i 2010 af Albertslund, Allerød, Balle-rup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve,Herlev, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal,Rødovre, Solrød, Tårnby og Vallensbæk Kommune.For kommuner er inddelingen:•••

Hovedstadsområdet, Odense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 15.000 indbyggereØvrige kommuner.

Hovedstadsområdet består i 2010 af København, Frederiksberg, Alberts-lund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Lyngby-Tårbæk,Rudersdal, Rødovre, Solrød, Tårnby og Vallensbæk Kommune.

198

BYGGERI

Karakteren af det byggeri, de enkelte afdelinger råder over, kan entenfremstå som homogent eller heterogent byggeri. Homogent byggeri indi-kerer, at afdelingen råder over en specifik og relativt ens boligmasse medhenvisning til byggeriets art. Det være sig etagebyggeri eller rækkehuse.Heterogent byggeri er kombinationer af de to nævnte former for byggerieller andet byggeri. Ifald ikke alle ejendomme, der kan identificeres gen-nem boligafdelingernes population af lejere og den adresse, de dermed ertilknyttet, kan identificeres i ejendomsregistret, udelades den pågældendeboligafdeling fra denne del af analysen. Vi har inddelt boligafdelingerne igrupper, der råder over:•••

EtageejendommeRækkehuseBlandet byggeri eller andet byggeri.

OPFØRELSESPERIODEN

Med henvisning til opførelsesperioden for den primære del af boligmas-sen, fx den periode inden for hvilken den største andel af boligerne, somden enkelte afdeling råder over, er opført, og således, om boligerne pri-mært er:•••

Opført før 1955Opført i perioden mellem 1955 og 1975Opført i perioden efter 1975.

Ikke alle ejendomme, der kan identificeres gennem boligafdelingernespopulation af lejere og den adresse, de dermed er tilknyttet, kan identifi-ceres i ejendomsregistret. Hvis det er tilfældet, udelades den pågældendeboligafdeling fra denne del af analysen.For at skabe en variabel, der angiver standarden for kommunensalmene boligbyggeri, har vi opdelt variablen på, hvor stor en andel af denalmene sektor, der er bygget mellem 1955 og 1975.Vi har inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor boliger opført iperioden 1955 til 1975 udgør henholdsvis:••

Under 35 procentMellem 35 og 50 procent

199

•

Over 50 procent

ALMENE BOLIGER

For kommunerne har vi dannet en variabel, der angiver, hvor stor enandel af den samlede lejeboligmasse i kommunen, der består af almeneboliger. Her har vi inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor almeneboliger udgør henholdsvis:•••

Under 35 procentMellem 35 og 50 procentOver 50 procent

Der er en vis sammenhæng mellem boligafdelingernes fordeling på dissetre baggrundsvariable, som det fremgår af tabel 6.6. Der er flere storeafdelinger i hovedstadsområdet end i resten af landet, og jo mindrekommunestørrelsen er, jo større er andelen af små afdelinger med mak-simalt 20 boliger pr. afdeling. Samtidig har hovedstadsområdet og de trestore provinsbyer en højere andel af etagebyggeri end resten af kommu-nerne og en større andel af boligerne, der er bygget før 1960. Boligafde-lingerne i Københavns og Frederiksberg Kommune omfatter såledesrelativt flere store afdelinger med mere end 50 pr. afdeling, relativt flereafdelinger i etagebyggeri og relativt flere ældre bebyggelser opført før1960 end i resten af landet. I modsætning hertil omfatter de små kom-muner relativt mange boliger i små boligafdelinger, i rækkehusbyggeri ogi nyere byggeri.BEBOERSAMMENSÆTNING OG INDBYGGERSAMMENSÆTNING, VARIABELBESKRIVELSE

Ud over de tre strukturelle baggrundsvariable anvender vi oplysningerom afdelingernes beboersammensætning og kommunernes indbygger-sammensætning. I relation til afdelingernes beboersammensætning er dertale om et særudtræk foretaget af Danmarks Statistik, der identificererpopulationen af samtlige lejere det pågældende år samt den boligafdeling,de er tilknyttet ud fra en unik kombination af organisations- og afde-lingsnummer. De afdelinger i stikprøven, der har 20 eller færre lejere re-gistreret i dette særudtræk, udelades helt af analysen.

200

PERSONER I LAVINDKOMSTGRUPPEN

Lavindkomstgruppen refererer her til de to laveste decentiler af logarit-men til den ækvivalerede disponible indkomst blandt samtlige individer ibefolkningen. For adækvat at kunne sammenligne det disponible ind-komstniveau for enkeltpersoner er det nødvendigt at inddrage den sam-lede familieindkomst og samtidig tage højde for familiestørrelsen for denfamilie, enkeltpersonerne er en del af. Hvis en person bor alene, er denækvivalerede disponible indkomst lig med denne persons disponible ind-komst. For personer i familier med to eller flere medlemmer beregnesden ækvivalerede indkomst som den samlede familieindkomst divideretmed en vægt, der er givet fordelingen af voksne og børn i familien. Fami-liens samlede vægt beregnes som summen af de enkelte familiemedlem-mers individuelle vægt, hvor den første voksne tildeles vægten 1, de re-sterende voksne på 15 år eller derover tildeles vægten 0,5, og børn under15 år tildeles vægten 0,3 (Danmarks Statistik, 2008). I beregningen afindkomstdecentilerne indgår samtlige individer som enhed, og små fami-lier er således ikke vægtet i forhold til store familier. Det har den konse-kvens, at hvis familier i de laveste indkomstområder tenderer mod atindbefatte flere familiemedlemmer, vil den øvre grænse for de laveste todecentiler ligge lavere, end hvis vi i beregningen heraf havde anvendtfamilier som analyseenhed. Hvis antallet af familiemedlemmer er ligeligtfordelt for alle indkomstområder, har det imidlertid ingen betydning. Iberegningen af indkomstdecentiler i befolkningen udgår endvidere indi-vider fra familier, hvor den ældste og/eller hovedpersonen er under 18 år,samt fra familier, der har en negativ eller ingen disponibel indkomst. Detsidste skyldes, at vi tager logaritmen til den ækvivalerede indkomst. End-videre er afdelinger med under 20 personer med oplysninger om beskæf-tigelsesstatus udeladt af denne del af analysen.Da lavindkomstgruppen således udgør de 20 procent i befolk-ningen med den laveste indkomst, må boligafdelinger og kommuner medunder 20 procent i denne gruppe betragtes som mere ressourcestærke.Derimod kan boligafdelinger og kommuner med over 20 procent fradenne gruppe blandt beboerne siges at være særligt tyngede. Imidlertidmå man her fremhæve, at denne variabel ikke siger noget om indkomst-fordelingen blandt den resterende andel af beboerne eller indbyggerne. Iet tænkt eksempel kunne 10 procent af beboerne tilhøre de 20 procent ilavindkomstområdet og den resterende del af beboerne den tredje ind-

201

komstdecentil, hvormed boligafdelingen må betragtes som tynget, tiltrods for at den figurerer under de mindre tyngede.I forbindelse med de andre år, der indgår i den statistiske analyse,er indkomsten endvidere deflateret efter 2010-niveau. Det skal slutteligtfremhæves, at variablen for disponibel indkomst i 2010 er indhentet fraindkomstoplysninger i indkomståret 2008.Vi har inddelt afdelingerne i tre kategorier, hvor beboere i lav-indkomstgruppen udgør henholdsvis:•••

Under 10 procentMellem 10 og 30 procentOver 30 procent

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor indbyggere ilavindkomstgruppen udgør henholdsvis:•••

Under 16 procentMellem 16 og 18 procentOver 18 procent

PERSONER UDEN BESKÆFTIGELSE

Personer uden beskæftigelse er her defineret som personer, der har væretarbejdsløse i minimum et halvt år, eller som er på orlov eller lignende,kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere samt førtidspensionister ogefterlønsmodtagere. Andelen heraf i den enkelte afdeling er beregnet udfra populationen af lejere eller indbyggere i den erhvervsaktive alder samtlejere eller indbyggere, der kan tilskrives oplysninger om beskæftigelses-status. Endvidere er boligafdelinger med under 20 personer i den er-hvervsaktive alder og med oplysninger om beskæftigelsesstatus udeladt afdenne del af analysen.Vi har inddelt afdelingerne i tre kategorier, hvor beboere udenbeskæftigelse udgør henholdsvis:•••

Under 20 procentMellem 20 og 40 procentOver 40 procent

202

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor indbyggereuden beskæftigelse udgør henholdsvis:•••

Under 26 procentMellem 26 og 32 procentOver 32 procent

PERSONER UDEN EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE

Personer uden en kompetencegivende uddannelse er her defineret sompersoner, der har en førskole-, grundskole-, almen- eller erhvervsgymna-sial uddannelse som højeste opnåede uddannelsesniveau, og som ikke erregistreret som uddannelsessøgende under deres beskæftigelsesstatus.Andelen heraf i den enkelte afdeling eller kommune er beregnet ud frapopulationen af lejere eller indbyggere over 17 år samt lejere eller ind-byggere, der kan tilskrives oplysninger om uddannelsesstatus. Endvidereer afdelinger med under 20 personer i den erhvervsaktive alder og medoplysninger om beskæftigelsesstatus udeladt af denne del af analysen.Vi har inddelt afdelingerne i tre kategorier, hvor beboere udenkompetencegivende uddannelse udgør henholdsvis:•••

Under 35 procentMellem 35 og 60 procentOver 60 procent

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor indbyggereuden kompetencegivende uddannelse udgør henholdsvis:•••

Under 43 procentMellem 43 og 49 procentOver 49 procent

PERSONER OVER 64 ÅR

Andelen af personer over 64 år. Denne grænse er sat ved folkepensions-alderen, da vi forventer, at størstedelen af personer over 64 står uden forarbejdsmarkedet.Vi har inddelt afdelingerne i tre kategorier, hvor beboere over 64år udgør henholdsvis:

203

•••

Under 10 procentMellem 10 og 40 procentOver 40 procent

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor indbyggereover 64 år udgør henholdsvis:•••

Under 21 procentMellem 21 og 26 procentOver 26 procent

BØRNEFAMILIER

Børnefamilier er defineret som familier, hvor minimum en person medhenvisning til personens plads i familien er defineret som barn. Flere kri-terier skal være opfyldt, for at personer kan kategoriseres som hjemme-boende børn. Der er først og fremmest tale om personer under 25 år,som bor på samme adresse som mindst én af forældrene. Derudover harhjemmeboende børn aldrig været gift eller haft en registreret partner (ci-vilstand = ugift), og de kan ej heller være registreret som far eller mor tilnogen, der bor eller har boet i Danmark. Andelen af børnefamilier erberegnet som andelen blandt det samlede antal familier identificeret udfra en unik familiekode.Vi har inddelt afdelingerne i tre kategorier, hvor beboere medmindst et hjemmeboende barn udgør henholdsvis:•••

Under 10 procentMellem 10 og 30 procentOver 30 procent

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor indbyggeremed mindst et hjemmeboende barn udgør henholdsvis:•••

Under 17,5 procentMellem 17,5 og 20,5 procentOver 20,5 procent

204

ENLIGE

Personer, der kan karakteriseres som enlige: En voksen person (en per-son, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire typer af par iDanmarks Statistik, regnes for enlig og udgør sammen med hans/hendeseventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen ”enlig”.Vi har inddelt afdelingerne i tre kategorier, hvor enlige beboereudgør henholdsvis:•••

Under 55 procentMellem 55 og 80 procentOver 80 procent

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor enlige beboereudgør henholdsvis:•••

Under 21 procentMellem 21 og 26 procentOver 26 procent

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

I vores definition af personer med anden etnisk baggrund end dansk ta-ger vi udgangspunkt i definitionen af indvandrere og efterkommere an-vendt af Danmarks Statistik. Heraf fremgår det, at indvandrere er define-ret ved, at de er født i udlandet og har forældre, der hverken er danskestatsborgere eller født i Danmark. Personer, født i udlandet og med for-ældre, der ikke findes oplysninger på, betragtes som indvandrere. Efter-kommere defineres som personer født i Danmark med forældre, derhverken er danske statsborgere eller født i Danmark. Hvis der ikke fore-ligger oplysninger om forældrene, og den pågældende person er uden-landsk statsborger, betragtes personen også som efterkommer. Resten afbefolkningen tilskrives dansk oprindelse. Personer med forældre, hvorafden ene er af dansk oprindelse, og den anden indvandrer eller efter-kommer, klassificeres ligeledes med dansk oprindelse. Andelen af perso-ner med anden etnisk baggrund end dansk i den enkelte afdeling ellerkommune er beregnet ud fra den samlede population af lejere eller ind-byggere, der kan tilskrives oplysninger om deres herkomst. Vi skelnerikke her mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

205

Vi har inddelt afdelingerne i fire kategorier, hvor beboere medanden etnisk baggrund end dansk udgør henholdsvis:••••

IngenUnder 10 procentMellem 10 og 25 procentOver 25 procent

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor indbyggeremed anden etnisk baggrund end dansk udgør henholdsvis:•••

Under 11 procentMellem 11 og 16 procentOver 16 procent

PERSONER MED DOM

Personer defineret ved denne kategori er over 18 år og har inden for desidste 3 år før det pågældende år for registrering modtaget minimum endom for en sædeligheds-, volds- eller ejendomsforbrydelse under Straffe-loven eller forbrydelser efter lov om euforiserende stoffer eller våbenlo-ven.Vi har inddelt afdelingerne i fire kategorier, hvor beboere meden dom udgør henholdsvis:••••

IngenUnder 2 procentMellem 2 og 6 procentOver 6 procent

Vi har ligeledes inddelt kommunerne i tre kategorier, hvor indbyggeremed en dom udgør henholdsvis:•••

Under 2,7 procentMellem 2,7 og 3,2 procentOver 3,2 procent

206

DATASORTERING AF SAMTLIGE ALMENE BOLIGAFDELINGER

Vi har to datasæt, et fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og etfra Landsbyggefonden. Datasættet fra ministeriet indeholder informationomkring 7.485 boligafdelinger, datasættet fra Landsbyggefonden inde-holder information omkring 9.144 boligafdelinger. Samlet set indeholderde to datasæt information omkring 9.450 boligafdelinger. I datasættetfrasorteres en række boligafdelinger. Størstedelen frasorteres, fordi deikke har familieboliger, og en stor andel frasorteres, fordi der er under 20boliger i afdelingen. Bilagstabel B1.1 viser en oversigt over frasorterings-kriterierne, og hvor mange boligafdelinger der er frasorteret efter de for-skellige frasorteringskriterier.BILAGSTABEL B1.1Oversigt over frasorteringskriterierne for boligafdelingerne, samt hvor mangeboligafdelinger der frasorteres.FrasorteringskriterierUdgangspunktAfdelinger, der ikke har nogenfamilieboligerAfdelinger, hvor der ikke kanfindes match i Danmarks StatistikAfdelinger, der har under 20familieboligerAfdelinger, der har under 20beboereAfdelinger, der i spørgeskemaetangiver, at de ikke har nogenfamilieboligerAntal boligafdelinger,der frasorteres i dette trinSamlet antal9.4506.6406.3394.5894.4254.411

2.8103011.75016414

Herudover er der en række boligafdelinger, hvor vi ikke kan udregne deresandel inden for de forklarende baggrundsvariable, da vi ikke har den infor-mation, der skal til. Det betyder, at antallet af boligafdelinger, vi kan udregneandelen for, er mindre. Det drejer sig om, at der mangler information for:•

•

For 59 boligafdelinger har vi ikke information omkring de struktu-relle karakteristika: kommunegruppe, boligart og primære opførel-sesperiodeTre boligafdelinger, hvor vi ikke har information omkring indkomstog derfor ikke kan udregne deres andel i lavindkomstgruppen657 boligafdelinger, hvor vi ikke har information omkring beskæfti-gelse og derfor ikke kan udregne andelen uden beskæftigelse

207

•

27 boligafdelinger, hvor vi ikke har data på uddannelse og dom forstrafbart forhold og ikke kan udregne andelen uden kompetencegi-vende uddannelse og andel med en dom.

BILAGSTABEL B1.2Repræsentativitet for boligafdelingerne: Oversigt over den samlede population afboligafdelinger, vores stikprøve og datagrundlaget for undersøgelsen. Særskilt forbaggrundsvariable. Antal og procent.Samlede populationAntal ProcentSamlede stikprøveAntalProcentDatagrundlagetAntalProcent

KommunegrupperKøbenhavns og Frede-riksberg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus ogAalborgKommuner med byerover 20.000 indbyggereØvrige kommunerI alt3125826491.6131.1964.3529821.2962.0744.3522.3641.4195694.3521.6142.4743204.4083582.2521.1443.75471315372799233048101543313100375671001060301001202552575984111.6413695447281.6419624762031.6415489681441.6601249014211.446716163625100223344995929121003358910096229100821901643962941.1262453745071.1266643151471.126382667911.14084654261999717153526100223345100592813100345981.018652699(Fortsættes)

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975I alt

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeriI alt

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.I alt

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.I alt

208

BILAGSTABEL B1.2 (FORTSAT)Samlede populationAntal ProcentSamlede stikprøveAntalProcent1461.2772341.6571591.0005011.6603408424781.6601155975623861.6602962198472951.65797714100106030100205129100736342310018135118100DatagrundlagetAntalProcent968891541.1391126953331.1402405723281.140773983982671.1402001535822041.13987814100106129100215029100735352310018135118100

Andel uden kompetencegivende uddannelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.I alt4183.2806864.3844532.5911.3674.4119722.1911.2484.4113761.6791.4698874.4119305862.1447244.384107516101105931100225028100938332010021134917100

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.I alt

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.I altIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.I alt

Andel med anden etnisk baggrund

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.I altKilde: Registerdata.

209

BILAG 2

KAPITEL 5: UDFORDRINGER OG MÅLSÆTNINGER

FAKTORANALYSE

Den eksplorative faktoranalyse er repræsenteret i bilagstabel B3.1 ogB3.2. Tabellerne viser det antal af faktorer, variablene samvarierer om-kring. Her ses det, at der er tre faktorer i denne analyse. De tal, der står itabellen, angiver, i hvilken grad de variable, der indgår i den samme fak-tor, samvarierer. Jo tættere dette tal er på 1, jo stærkere er samvariationen.Det skal endvidere her fremhæves, at boligafdelinger, der harsvaret ’ved ikke’ i vurderingen af én eller flere af de behandlede udfor-dringer, udgår af faktoranalysen. Det samlede antal boligafdelinger i ana-lysen er således 635 og dermed lidt over halvdelen af det samlede analy-segrundlag igennem hovedparten af rapporten. Dermed kan denne ana-lyse ikke ses som repræsentativ for hele analysegrundlaget. Men det ermed til at give et billede af, hvordan udfordringerne samvarierer.BILAGSTABEL B2.1Eksplorativ faktoranalyse på udfordringer for boligafdelingerne i hovedstadsom-rådet samt i de store kommuner, Odense, Aarhus og Aalborg. Procent.Problemer medProblemer med Strukturelleomdømme oglejlighederproblemer sammensætning0,740,780,410,420,620,840,790,810,680,460,570,690,870,880,900,97

For mange små boligerLejlighedssammensætningen er ensidigEnsidig søgning til boligafdelingenEn del af lejlighederne har en dår-lig/utidssvarende standardProblemer med at få udlejet 1-2-vær. lejlighederProblemer med at få udlejet 3-vær. lejlighederProblemer med at få udlejet lejligheder med 4eller flere værelserProblemer med at få udlejet lejligheder med enhøj huslejeBoligområdets beliggenhed vanskeliggør udlej-ningenBoligområdets omdømme vanskeliggør udlejnin-genMange uden tilknytning til arbejdsmarkedetMange socialt udsatte voksneProblemer med kriminalitet/hærværkMange utilpassede ungeMange socialt udsatte børnefamilierAnm.: Beregningsgrundlaget er 238 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

210

BILAGSTABEL B2.2Eksplorativ faktoranalyse på udfordringer for boligafdelingerne i de mindre kom-muner. Procent.Problemer medProblem med Strukturelleomdømme oglejligheder udfordringer sammensætning0,660,590,570,550,450,550,860,760,480,640,590,440,530,640,820,930,86

For mange små boligerLejlighedssammensætningen er ensidigMange uden tilknytning til arbejdsmarkedetEnsidig søgning til boligafdelingenEn del af lejlighederne har en dårlig/utidssvarendestandardProblemer med at få udlejet 1-2-vær. lejlighederProblemer med at få udlejet 3-vær. lejlighederProblemer med at få udlejet lejligheder med 4 ellerflere værelserIngen ventelisterProblemer med at få udlejet lejligheder med en højhuslejeBoligområdets beliggenhed vanskeliggør udlejnin-genBoligområdets omdømme vanskeliggør udlejningenMange socialt udsatte voksneProblemer med kriminalitet/hærværkMange utilpassede ungeMange socialt udsatte børnefamilierAnm.: Beregningsgrundlaget er 397 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

BILAGSTABEL B2.3Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad en række mål udgør de boligsociale målfor kommunen. Antal.I høj I nogen I ringegradgrad grad Slet ikke Ved ikke I alt2923636 672724817 6724241423 6721241255 671819171615149431272927292623271012131216171421343622159555658666767676767676767

Boliger til rådighed for ældreBoliger til rådighed for personer med handicapEn mere balanceret beboersammensætningBoliger til rådighed for unge under uddannelseBoliger til rådighed for andre socialt udsattegrupperBoliger til rådighed for socialt udsatte ungeBoliger til rådighed for socialt udsatte børnefa-milierBoliger til rådighed for akut boligsøgendeMindske andelen af ressourcesvageØge andelen med tilknytning til arbejdsmarke-detBoliger til rådighed for pendlere/tilflyttereMindske andel med etnisk minoritetsbaggrundAnm.: Beregningsgrundlaget er 67 kommuner.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

211

BILAG 3

KAPITEL 6: ANVENDELSEN AF UDLEJNINGS-REDSKABERNE OG KRITERIERNE FOR UDLEJNING

KOMMUNAL ANVISNING

BILAGSTABEL B3.1Boligafdelingerne fordelt efter, om kommunen aktuelt benytter kommunal anvis-ningsret i boligafdelingerne. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.Ja, bruger Har tidligere Har aldrig VedAntalaktueltbrugtbrugt ikke I alt afdelinger6212197 1001.129

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000indbyg.Øvrige kommuner819363524955646870544573645558645880685372644262674348666517491712101315121314912151112218121613121415121116111221182332291791327301317232617121116191217371516362817170 1002 10010 1008 1008 1005 1006 1009 1006 1006 10012 1005 1007 1007 1005 1007 1009 1001 1005 10012 1003 1007 1007 1007 1005 10010 1008 1006 1006 10083189160402295402467254656318125244365490377662908464625994881153239695195240562327(Fortsættes)

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel uden kompetencegivende uddannelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

212

BILAGSTABEL B3.1 (FORTSAT)Ja, bruger Har tidlige- Har aldrigaktueltre brugtbrugtVedAntalikke I alt afdelinger4 1006 1009 1003948577610010010010010010010010011268533277395393264199152572203

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.6664554449736851616369612151215914101113132318214227141135221612

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Samtlige forskelle er signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligorganisationer og registerdata.

BILAGSTABEL B3.2Boligafdelingerne fordelt efter, hvor stor en andel af de ledige boliger kommunenkan anvise til. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.AlleUnder 25 pct. 25 pct. Over 25 pct. Ved ikke I alt Antal1658187 100 696

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000indbyg.Øvrige kommuner135273019171213212113181619151316708354535858585860555756626457448227348121727221192614151220290 1000 1009 10014 1009 10011 1008 1003 1007 1008 10014 1004 10011 1007 1006 1008 10013 100671761012081442232981724581715617923527122042452

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

(Fortsættes)

213

BILAGSTABEL B3.2 (FORTSAT)Under 25 pct. 25 pct. Over 25 pct. Ved ikke I alt Antal

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.715246960511918154 1007 10011 10067439136

Andel uden kompetencegivende ud-dannelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.71719141624231415181322242313132417151266585351625147625858624956566748506164482218142416192416181616242191533141315324 1007 10014 10011 1007 1006 1005 1008 1008 1008 1009 1004 1000126612968100100100100100100100100685636414846484116369211744401823419428818010192362140

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Samtlige variable med undtagelse af andel uden kompetencegivende uddannelse og andel af børnefamilier ersignifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligorganisationerne og registerdata.

BILAGSTABEL B3.3Boligafdelingerne fordelt efter, om der er indgået en særlig aftale med kommunen omkommunal anvisning for boligafdelingen. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.AlleJa Nej Ved ikke I alt Antal afdelinger7 897 10069546361496909189840465210010010010010067176101208144(Fortsættes)

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiksberg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000 indbyg.Øvrige kommuner

214

BILAGSTABEL B3.3 (FORTSAT)Ja Nej Ved ikke I alt Antal afdelinger

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.8767672998764610471367118773876868767888909089908997868790889093908591908186908891898896888891909087919089874 1003 1004 1004 1004 1004 1002 1005 1004 1002 1005 1004 1003 1004 1004 1004 1003 1006 1007 1003 1001 1001 1004 1005 1001 1004 1004 10032463245100100100100100100100100223298172458171561792352712204245267439136685636414846484116369211744401823419428818034194362140

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel uden kompetencegivende uddannelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Kun følgende variable er signifikante på et 5-pct.s-niveau: andelen over 64 år, kommunegrupper og primær opførel-sesperiode.Kilde: Spørgeskema fra boligorganisationerne og registerdata.

215

BILAGSTABEL B3.4Boligafdelingerne fordelt efter det sidste år, hvor kommunerne benyttede denkommunale anvisningsret i de boligafdelinger, hvor kommunen tidligere har an-vendt den kommunale anvisningsret. Procent.År1990-20002001-2004200520062007200820092010Ved ikkeI altAntal boligafdelingerKilde: Spørgeskema fra boligorganisationerne.

Pct.545204816534100140

BILAGSTABEL B3.5Kommunerne fordelt efter, om de benytter kommunal anvisningsret. Særskilt forbaggrundsvariable. Antal.Ja,brugeraktuelt53Hartidligerebrugt6Haraldrigbrugt2

Alle

Ved ikke6

I alt67

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhusog AalborgKommuner med byer over 15.000indbyg.Øvrige kommuner221615142118151523241019221714024312321042033002011110020011015321411024015221926202522231925241825222223(Fortsættes)

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1960 til 1980Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Andel i lavindkomstgruppenUnder 16 pct.Mellem 16 og 18 pct.Over 18 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 26 pct.Mellem 26 og 32 pct.Over 32 pct.

216

BILAGSTABEL B3.5 (FORTSAT)Ja,brugeraktueltHartidligerebrugt015213420024420213Haraldrigbrugt002020110011011101Ved ikke114024330033330231I alt251725212422232222242122222124222322

Andel uden en kompetencegivende uddannelseUnder 43 pct.Mellem 43 og 49 pct.Over 49 pct.241514191915151622241514151523171917

Andel over 64 årUnder 21 pct.Mellem 21 og 26 pct.Over 26 pct.

Andel børnefamilierUnder 17,5 pct.Mellem 17,5 og 20,5 pct.zOver 20,5 pct.

Andel enligeUnder 72 pct.Mellem 72 og 75 pct.Over 75 pct.

Andel med anden etnisk baggrundUnder 11 pct.Mellem 11 og 16 pct.Over 16 pct.

Andel med en domUnder 2,7 pct.Mellem 2,7 og 3,2 pct.Over 3,2 pct.

Anm.: Andel i lavindkomstgruppe, andel uden beskæftigelse, andelen uden kompetencegivende uddannelse og kommune-grupperne er signifikante på et 5-pct.s-niveau, de øvrige variable er ikke signifikante.Kilde: Spørgeskema fra kommuner og registerdata.

BILAGSTABEL B3.6Kommunerne fordelt efter, hvor stor en andel af ledige boliger i de almene bolig-afdelinger i kommunen det typisk er aftalt, at kommunen kan anvise til. Antal.Andel det typisk er aftalt10121316253370100Ved ikkeI altKilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Antal2211323111053

217

BILAGSTABEL B3.7Kommuner fordelt efter, om de har en aftale om at anvise til en højere andel end25 pct. af de ledige boliger i en eller flere boligafdelinger. Antal.AlleKilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Ja23

Nej25

Ved ikke5

I alt53

BILAGSTABEL B3.8Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad en række forhold er vigtige, når en bor-ger anvises til en bolig af kommunen. Antal.I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke I altHar et eller flere hjemmeboendebørnEr enligEr pendler eller tilflytter til kom-munenEr ældreEr akut boligsøgende pga. skils-misse, konkurs e.l.Er flygtningEr udsluset fra kriminalforsorgenEr hjemløsEr sat ud af sin tidligere boligEr misbrugerEr aktiv misbruger i behandlingEr psykisk sygEr ung med sociale problemerHar et handicapKilde: Spørgeskema fra kommunerne

235511152914191276131619

1846132592422192110222319

6301010107971815121098

512311324432618544

01050311136202

5252525252525252525252525252

FLEKSIBEL UDLEJNING

BILAGSTABEL B3.9Boligafdelinger fordelt efter, om der aktuelt benyttes fleksibel udlejning i boligaf-delingen. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.Ja, bruger Har tidligere Har aldrig VedAntalaktueltbrugtbrugt ikke I alt afdelinger304579 1001129

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000indbyg.Øvrige kommuner94281429231211014617950681 10010 1007 10011 1008 10083189160402295(Fortsættes)

218

BILAGSTABEL B3.9 (FORTSAT)Ja, bruger Har tidligere Har aldrig VedAntalaktueltbrugtbrugt ikke I alt afdelinger

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.2731323425233629282431402931293465336433584546355525267574956616555435756557 1009 10010 1008 1006 10017 1009 10010 1008 1008 1009 1009 10011 1009 10012 1004024672546563181252443654903776629084646259

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel uden kompetencegivende uddan-nelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.21322438282531263529312823232450252429416425522554443545355364556749586759605258575869646139665957489 1009 1007 1008 1009 1007 1008 10010 1008 1008 1008 10010 10059116613981001001001001001001001009488115323969519524056232711268533277395393264199152574203

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Alle variablene med undtagelse af andel uden beskæftigelse og andel af enlige er signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

219

BILAGSTABEL B3.10Boligafdelingerne fordelt efter, hvilke begrundelser der har betydning for, at flek-sibel udlejning anvendes i boligafdelingen. Procent.I højgradAt øge andelen af beboere med tilknytning tilarbejdsmarkedetAt mindske andelen af ressourcesvage beboereAt forbedre mulighederne for at få en bolig fortilflyttere og/eller pendlereAt give særlige muligheder for bestemte grupperAnm.: Beregningsgrundlaget er 333 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

I nogengrad22343237

I ringegrad13161113

Sletikke22252323

Vedikke I alt4433100100100100

39213025

BILAGSTABEL B3.11Boligafdelingerne fordelt efter begrundelsen for, at reglerne om fleksibel udlej-ning ikke længere eller aldrig har været anvendt i boligafdelingerne. Særskilt forbaggrundsvariable. Procent.BoligafdelingenKommunen Der er korte/ingen Der er ikke behovønsker ikke atønsker ikke atventelister ifor at anvendebenytte reglerne benytte reglerneafdelingenreglerneAlle176959Andel i lavindkomstgruppen2071452Under 10 pct.13131341

Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.251816122012171917181917241915478085967495777210193122014121211131371116475647535548445654605251495846(Fortsættes)

Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.Andel uden kompeten-cegivende uddannelseUnder 35 pct.

Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.Andel over 64 årUnder 10 pct.

Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.Andel børnefamilierUnder 10 pct.

Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.Andel enligeUnder 55 pct.

220

BILAGSTABEL B3.11 (FORTSAT)Kommunen Der er korte/ingen Der er ikke behovBoligafdelingenønsker ikke atønsker ikke atventelister i for at anvendebenytte reglerne benytte reglerneafdelingenreglerne

Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.Andel med anden etniskbaggrundIngenUnder 10 pct.9192212141919201620202015172121151720966124871076976126786716111118121013151313121212168121591460555349545753515655465356515755515952

Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.Andel med en domIngenUnder 2 pct.

Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.

51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.BoligartEtagebyggeri

RækkehuseBlandet byggeriPrimær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: N = 696.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

BILAGSTABEL B3.12Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad en række grupper tilgodeses vedfleksibel udlejning i boligafdelingen. Procent.I højgrad916353817794I nogengrad2636212931212724I ringegrad88567171213Sletikke5135332340494753Vedikke65645656I alt100100100100100100100100Antal334334334334334334334334

BørnefamilierÆldreBorgere i beskæftigelsePendlere og/el. tilflyttereAkut boligsøgendePersoner med handicapUnge under uddannelseAndre unge, der bor indenfor kommunens grænser

Anm.: Beregningsgrundlaget er 334 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

221

BILAGSTABEL B3.13Kommunerne fordelt efter, om de anvender eller tidligere har anvendt fleksibeludlejning. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.AlleJa, bruger aktuelt Har aldrig brugt Ved ikke I alt321615 63

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus ogAalborgKommuner med byer over 15.000 indbyg.Øvrige kommuner15134215154101814711151341886161249914161063101935885393444835845735866446693420139249425642491410168663258870201825192222221724231723202221231723202320212121222120202023

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1960 til 1980Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Andel i lavindkomstgruppenUnder 16 pct.Mellem 16 og 18 pct.Over 18 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 26 pct.Mellem 26 og 32 pct.Over 32 pct.

Andel uden en kompetencegivende uddannelseUnder 43 pct.Mellem 43 og 49 pct.Over 49 pct.

Andel over 64 årUnder 21 pct.Mellem 21 og 26 pct.Over 26 pct.

Andel børnefamilierUnder 17,5 pct.Mellem 17,5 og 20,5 pct.Over 20,5 pct.

Andel enligeUnder 72 pct.Mellem 72 og 75 pct.Over 75 pct.

Andel med anden etnisk baggrundUnder 11 pct.Mellem 11 og 16 pct.Over 16 pct.

(Fortsættes):

222

BILAGSTABEL B3.13 (FORTSAT)Ja, bruger aktuelt Har aldrig brugt Ved ikke I alt

Andel med en domUnder 2,7 pct.Mellem 2,7 og 3,2 pct.Over 3,2 pct.111011556474202221

Anm.: Variablene kommunegrupper, andel af almene boliger, andelen af boliger opført i perioden 1960 til 1980, andelen udenbeskæftigelse, uden kompetencegivende uddannelse og med anden etnisk baggrund er signifikante på et 5-pct.s-niveau. Deøvrige variable er ikke signifikante.Kilde: Spørgeskema til kommunerne og registerdata.

BILAGSTABEL B3.14Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad en række forhold er vigtige, når reglerneom fleksibel udlejning for familieboliger anvendes i almene boligafdelinger ikommunen. Antal.I høj I nogen I ringegradgradgradØge andelen af beboere med tilknytning til ar-bejdsmarkedetMindske andelen af ressourcesvage beboereForbedre mulighederne for tilflyttere og/eller pend-lereGive særlige muligheder for bestemte grupperSkabe plads til socialt udsatte borgere i andre bo-ligafdelinger i kommunenForebygge/modvirke ekstraordinær tilflytning fraandre kommuner af socialt udsatteKilde: Spørgeskema fra kommunerne.

Sletikke5632910

Vedikke I alt253355313131313131

137151142

7105866

435778

BILAGSTABEL B3.15Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad en række forhold anvendes som kriterierfor fleksibel udlejning af familieboliger. Procent.I højgrad1181015104104I nogengrad78737476I ringegrad26341736Sletikke52436657Vedikke23323624Ialt2727272727272727

BørnefamilierÆldreBorgere i beskæftigelsePendlere eller tilflyttere til kommunenAkut boligsøgende pga. skilsmisse,konkurs e.l.Borgere med handicapUnge under uddannelseAndre unge, der bor inden for kommu-nens grænserAnm.: Beregningsgrundlaget er 27 kommuner.Kilde: Spøgeskema fra kommunerne.

223

BEBOERMAKSIMUM

BILAGSTABEL B3.16Boligafdelingerne fordelt efter, om der benyttes beboermaksimum i boligafdelin-gen. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.Ja36Nej59Ved ikke5I alt100Antalafdelinger1.140

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner3334264334343344353932323737383534333537656170536060635261575963585958606060615925445644459545455745100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100831901664042974044732576633191272453694953826679184654261

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel uden kompetencegivendeuddannelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.39363537353936353753606060605660595984545545410010010010010010010010010096889154240704196240572328(Fortsættes)

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

224

BILAGSTABEL B3.16 (FORTSAT)JaNej6360576059596158596158Ved ikke54546535744I alt100100100100100100100100100100100Antalafdelinger11269533377398398267200153582204

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.3236383635373638353538

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Variablene kommunegruppe og afdelingsstørrelse er signifikante på et 5-pct.s-niveau, de øvrige variable er ikkesignifikante.Kilde: Spørgeskema fra boligorganisationerne og registerdata.

OFFENTLIG ANNONCERING

BILAGSTABEL B3.17Boligafdelingerne fordelt efter, om der aktuelt anvendes, tidligere eller aldrig harværet anvendt kombineret udlejning i boligafdelingen. Særskilt for baggrundsva-riable. Procent.Ja, bruger Har overvejet Har aldrig brugtaktueltat bruge og overvejer ikke5279Vedikke I alt14 100Antal1.127

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner5215746443511134134234698089797783797579837825 10016 1009 10012 10013 10012 10013 10017 10015 10011 10013 10083188160402294402466253655318125

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

(Fortsættes)

225

BILAGSTABEL B3.17 (FORTSAT)Ja, bruger Har overvejet Har aldrig brugtaktueltat bruge og overvejer ikkeVedikke I alt141314131412191218211314161410101515121317812151512151315100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100Antal24436449037766090846442599487915323969319524056032711268333277395392263199151573203

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975154359239141044774404844475455233133024027324423223631332238379798378767983697881697780798079798781738281807580798077

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.Under 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.

Andel uden kompetencegivende uddannelse

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Forskellen i variablene kommunegrupper, andel uden beskæftigelse, uden kompetencegivende uddannelse, enligeog anden etnisk baggrund er signifikante på et 5-pct.s-niveau, de øvrige er ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

226

BILAGSTABEL B3.18Boligafdelingerne fordelt efter, hvilke grupper de prioriterer, når ledige boligerudlejes efter offentlig annoncering. Procent.I høj I nogengradgrad19101512271029272723211315151513I ringegrad Slet ikke Ved ikke8441964621444154464440423742441312151517I alt100100100100100100100100

BørnefamilierÆldreBorgere i beskæftigelsePendlere og/eller tilflyttere til kom-munenAkut boligsøgendePersoner med handicapUnge under uddannelseUnge, der bor inden for kommunensgrænserAnm.: Beregningsgrundlaget er 52 boligafdelinger.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

227

BILAG 4

KAPITEL 7: VENTELISTE OG VENTETID

BILAGSTABEL B4.1Kommunerne fordelt efter antal borgere, der aktuelt venter på at få anvist enbolig i kommunen. Særskilt for baggrundsvariable. Antal.0-24borgere2225-99borgere11100 borgereeller flere15Ved ikke4I alt52

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aar-hus og AalborgKommuner med byer over 15.000indbyg.Øvrige kommuner4711994976461164335122114101311211310211221614142018151423

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Anm.: Variablene kommunegrupper og andel af almene boliger er signifikante på et 5-pct.s-niveau, den sidste variabel erikke.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

BILAGSTABEL B4.2Kommunerne fordelt efter, om der er særlige grupper af borgere, der genereltoplever kortere eller længere ventetid. Særskilt på baggrundsvariable. Antal.AlleJa27Nej19Ved ikke6I alt52

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus ogAalborgKommuner med byer over 15.000 indbyg.Øvrige kommuner13104511116714658766757312231222221614142018151423

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

228

BILAGSTABEL B4.3Boligafdelingerne fordelt efter den gennemsnitlige ventetid ved fleksibel udlejningfor den største gruppe familieboliger. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable.Procent.Mellem 0 og Mellem 6 og Mellem 1 5 år eller Ved6 mdr.12 mdr.og 5 år derover ikke I alt Antal872932 24 100 334

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner0218149671489751279884713071911767710014971048119378104861149757118825881841233032282831272734223031273119213125103033282929272831622927231836323032362849232929343329332955321936303539313021142326312726152326241725282721284220263024171826272326211001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001001007851221156810714581222782988105136912073624199762027736901964875144115

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.Under 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.

Andel uden kompetencegivende uddannelse

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

(Fortsættes)

229

BILAGSTABEL B4.3 (FORTSAT)Mellem 0 og Mellem 6 og Mellem 1 5 år eller Ved6 mdr.12 mdr.og 5 år derover ikke I alt Antal

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.6810659101285110956896231151830303928282833173225612832283034333150273515252322282023222224241001001001001001001001001001001003320893189293131493616583

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

Anm.: Variablene kommunegrupper, primær opførelsesperiode, andel uden kompetencegivende uddannelse og andelenlige er signifikante på et 5-pct.s-niveau, de øvrige variable er ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

BILAGSTABEL B4.4Boligafdelingerne fordelt efter den gennemsnitlige ventetid ved fleksibel udlejningfor den næststørste gruppe familieboliger. Særskilt for udvalgte baggrundsvari-able. Procent.Mellem 0 og Mellem 6 Mellem 1 5 år eller Ved6 mdr. og 12 mdr.og 5 år derover ikke I alt Antal872829 27 100 334

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner12141678614910371170145712461494781041841233128233032272731233128592727171832302329292841183022 10016 10032 10030 10035 10033 10028 10017 10026 10029 10031 10022 10029 10030 1007851221156810714581222782988105136

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

(Fortsættes)

230

BILAGSTABEL B4.4 (FORTSAT)Mellem 0 og Mellem 6 Mellem 1 5 år eller Ved6 mdr. og 12 mdr.og 5 år derover ikke I alt Antal

Andel i lavindkomstgruppenUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.108847857221071316581261211106814678878481158679238901046797431142631191733221030312630292830271829313327302729173423243036333030502919382723292731452727282430322744213932 10025 10028 10042 10023 10029 10030 10027 10022 10020 10029 10033 10024 10030 10025 10024 10028 10026 10022332525273127271001001001001001001001009120736241997620277369019648751441153320893189293131493616583

Andel uden beskæftigelseUnder 20 pct.Mellem 20 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel uden kompetencegivende uddannelseUnder 35 pct.Mellem 35 og 60 pct.Over 60 pct.

Andel over 64 årUnder 10 pct.Mellem 10 og 40 pct.Over 40 pct.

Andel børnefamilierUnder 10 pct.Mellem 10 og 30 pct.Over 30 pct.

Andel enligeUnder 55 pct.Mellem 55 og 80 pct.Over 80 pct.

Andel med anden etnisk baggrundIngenUnder 10 pct.Mellem 10 og 25 pct.Over 25 pct.

Andel med en domIngenUnder 2 pct.Mellem 2 og 6 pct.Over 6 pct.

231

BILAG 5

KAPITEL 8: VURDERING AFUDLEJNINGSREDSKABERNE

BILAGSTABEL B5.1Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at ud-lejningsredskaberne samlet set bidrager til en række forhold i boligafdelingen.Særskilt for grad af udsathed. Procent.I højgradHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathed151258191246128336423I nogengrad3225241922201516282316172217912I ringegrad161817202019202218182023222126222027283323323036Sletikke1724232816252830Vedikke19223025232533262225332427253427I alt100100100100100100100100100100100100100100100100Antal198293296198198293296198198293296198198293296198

Skaber en mere balanceret beboersammensætning

Øger andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet

Modvirker en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage

Gør det sværere at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov

Anm.: Samtlige variable er signifikante.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

232

BILAGSTABEL B5.2Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne mener, at udlej-ningsredskaberne medvirker til at skabe en mere balanceret beboersammensæt-ning i afdelingen. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.I høj grad10I nogengrad24I ringegrad Slet ikke Ved ikke I alt Antal182425 100 1125

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner34138758101111767111063322216202025292723123026191172414241918151716261618191142132272823192226262523241 10023 10025 10031 10024 10025 10024 10025 10023 10027 10030 10022 10022 10028 10083188160400294400466253655316125244364488

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Samtlige forskelle er signifikante på et 5-pct.s-niveau med undtagelse af primær opførelsesperiode.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

BILAGSTABEL B5.3Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne mener, at udlej-ningsredskaberne medvirker til at øge andelen med tilknytning til arbejdsmarke-det i afdelingen. Særskilt for baggrundsvariable. Procent.I højgradI nogengradI ringegradSletikkeVedikkeI altAntal

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner491365347252181521623202702024323012626352610010010010010083188160400294

(Fortsættes)

233

BILAGSTABEL B5.3 (FORTSAT)I højgradI nogengrad14191920176231914I ringegrad212117182131182220Sletikke312521252826252527Vedikke282629262930242530I alt100100100100100100100100100Antal400466253655316125244364488

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.691312561099

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Samtlige forskelle er signifikante på et 5-pct.s-niveau med undtagelse af primær opførelsesperiode.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

BILAGSTABEL B5.4Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne mener, at udlej-ningsredskaberne medvirker til at modvirke en høj og/eller stigende andel af res-sourcesvage borgere i afdelingen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Pro-cent.I højgrad6I nogengrad20I ringegrad20Sletikke28Vedikke27I alt100Antal1125

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner33624346883266659322281514222322181225221651625192621211718212619192111926363134272127303028292722625342627253025282923243010010010010010010010010010010010010010010083188160400294400466253655316125244364488

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Alle variable er signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

234

BILAGSTABEL B5.5Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne mener, at udlej-ningsredskaberne gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgereog andre borgere med akut boligbehov i afdelingen. Særskilt for udvalgte bag-grundsvariable. Procent.I høj I nogengradgradI ringegrad1022241928212420212127182522Slet Vedikke ikke I alt Antal121294131343026303327333128183126332610010010010010083188160400294400466253655316125244364488

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiksberg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000 indbyg.Øvrige kommuner233423444532733482318512141317171114151614

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.27 10029 10032 10027 10032 10030 10027 10024 10033 100

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Forskellen i variablene afdelingsstørrelse og boligart er ikke signifikante, kommunegrupper er signifikante.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne.

BILAGSTABEL B5.6Kommunerne fordelt efter, om udlejningsredskaberne medvirker til at skabe enmere balanceret beboersammensætning i afdelingerne i kommunen. Særskilt forbaggrundsvariable. Procent.I høj eller I ringe grad Vednogen grad eller slet ikke ikke I alt3214 166214126513146101624864455432118531123191825192221221723

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 15.000 indbyg.Øvrige kommuner

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.Anm.: Kun forskellen i kommunegrupper er signifikant på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

235

BILAGSTABEL B5.7Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad udlejningsredskaberne medvirker til atøge andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet i afdelingerne i kommunen. Sær-skilt for udvalgte baggrundsvariable. Antal.I høj ellernogen grad24I ringe gradeller slet ikke22Ved ikke16I alt62

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus ogAalborgKommuner med byer over 15.000 ind-byg.Øvrige kommuner12754911371438118869854397541024191825192221221723

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Anm.: Variablene kommunegrupper og andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975 er signifikante. Andel af almeneboliger er ikke signifikant.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

BILAGSTABEL B5.8Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad udlejningsredskaberne medvirker til atmodvirke en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage borgere i afdelingerne ikommunen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Antal.I høj el. nogengrad24I ringe gradel. slet ikke18Ved ikke20I alt62

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus ogAalborgKommuner med byer over 15.000 ind-byg.Øvrige kommuner118541010481227966676563119651136191825192221221723

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Anm.: Kun forskellen i kommunegrupper er signifikant på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne.

236

VURDERING AF KOMMUNAL ANVISNING

BILAGSTABEL B5.9Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, atkommunal anvisningsret bidrager til en række forhold. Særskilt for grad af udsat-hed. Procent.I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke I alt Antal

Øger andelen med tilknytning til arbejdsmarkedetHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad afudsathedMellem/lav grad afudsathedLav grad af udsathed16967198783925232411213833321742333522333938282217161719212025182321246121115283224221116162171613178118122322282615212730152025301413202226282934100100100100100100100100100100100100100100100100124206190119124206190119124206190119124206190119

Medvirker til en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage

Gør det lettere at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov

Der følger en tilstrækkelig social støtte med fra kommunen, når social udsatte anvises

Anm.: Variablen tilstrækkelig støtte er ikke signifikant, de øvrige variable er.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

237

BILAGSTABEL B5.10Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, atkommunal boliganvisning bidrager til at skabe en mere balanceret beboersam-mensætning. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.I højgrad3I nogen I ringegradgrad Slet ikke Ved ikke I alt Antal16293021 100 693

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og FrederiksbergKommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 20.000indbyg.Øvrige kommuner1631341532423492614131516171516214151717602449182226332631252532262930191638433229323029413133280 10024 10018 10030 10017 10022 10020 10022 10020 10023 10027 10021 10021 10021 1006717510020814322329617145717056179233271

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Kommunegrupper er signifikant på et 5-pct.s-niveau, de øvrige er ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelinger og kommuner.

BILAGSTABEL B5.11Boligafdelinger fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at kom-munal boliganvisning medvirker til en højere og/eller stigende andel af beboereuden tilknytning til arbejdsmarkedet. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable.Procent.I højgrad9I nogengrad30I ringegrad22Sletikke16Vedikke23I alt100Antal693

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner42273123633372231212626172101111252012819331710010010010010167175100208143

(Fortsættes)

238

BILAGSTABEL B5.11 (FORTSAT)I højgradI nogengrad303227312827263033I ringegrad212125222221212619Sletikke211513141823161319Vedikke222226222527232423I alt1011001019999100101100100Antal22329617145717056179233271

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.7101010621576

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Variablene kommunegrupper og primær opførelsesperiode er signifikante, de øvrige er ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

BILAGSTABEL B5.12Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, atkommunal boliganvisning medvirker til en højere og/eller stigende andel af res-sourcesvage i boligafdelingen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.I højgrad10I nogengrad33I ringegrad22Sletikke14Vedikke22I alt100Antal693

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner42184148111011651677363538243832343233303427333621272917172022232222202126190126221517121212171414111612519331623212321252721232310010010010010010010010099100100991001016717510020814322329617145717056179233271

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Variablene kommunegruppe og primær opførelsesperiode er signifikante på et 5-pct.s-niveau, de øvrige er ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingen.

239

BILAGSTABEL B5.13Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, atkommunal boliganvisning gør det muligt/lettere at skaffe boliger til socialt udsat-te borgere og borgere med akut boligbehov. Særskilt for udvalgte baggrundsvari-able. Procent.I højgrad26I nogengrad35I ringegrad11Sletikke11Vedikke17I alt100Antal693

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner752327171720282930181335271993939364036373335354129383779111215161051014141271578416131013911121111912121191915181225152221131918991001001001001001001011011011001001001016717510020814322329617145717056179233271

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelinger og registerdata.

BILAGSTABEL B5.14Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at derfølger en tilstrækkelig social støtte med fra kommunen, når socialt udsatte bor-gere anvises en bolig af kommunen i afdelingen. Særskilt for udvalgte baggrunds-variable. Procent.I højgrad1I nogengrad17I ringegrad27Sletikke25Vedikke29I alt99Antal693

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner10213271521131746223221289291328341634323717991001001009967175100208143

(Fortsættes)

240

BILAGSTABEL B5.14 (FORTSAT)I højgradI nogengrad15221118169221416I ringegrad252927291834262925Sletikke272326252629262328Vedikke302635273729263329I alt10010110010099101100101100Antal22329617145717056179233271

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.311120022

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Primær opførelsesperiode er ikke signifikant på et 5-pct.s-niveau, de øvrige variable er signifikante.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelinger og registerdata.

BILAGSTABEL B5.15Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad kommunal boliganvisning bidrager til atskabe en mere balanceret beboersammensætning i almene boligafdelinger ikommunen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Antal.I høj ellernogen grad23I ringe gradeller slet ikke21Ved ikke4I alt48

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus ogAalborgKommuner med byer over 15.000 indbyg.Øvrige kommuner12563713481141077104858301310202191514131817141321

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Anm.: Andel af almene boliger er signifikant, de øvrige variable er ikke signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

241

BILAGSTABEL B5.16Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad de oplever problemer i forbindelse medden kommunale boliganvisning. Antal.I højgradBorgerne har ikke mulighed for at betalehuslejenDer er ikke nok boliger at anvise tilDer mangler familieboliger med 1-2 værel-ser til anvisningDer mangler familieboliger med 3 værelsertil anvisningDer mangler familieboliger med 4 værelsereller derover til anvisningBoligerne har en dårlig eller utidssvarendestandBoligerne ligger i fysisk nedslidte boligområ-derBoligerne er fysisk afsondret fra resten afbyenBoligerne har en høj andel af socialt udsattebeboereBoligerne ligger i problemramte/udsatteboligområderDer mangler individuel social støtte til bor-gere, der anvisesDer mangler lokale sociale tilbud/aktiviteterKilde: Spørgeskema fra kommunen.

I nogengrad1717131519420131717129

I ringegrad15141019152127311916913

Sletikke389129241113162020

Vedikke000001001188

I alt515151515151515151515151

161219581361121

BILAGSTABEL B5.17Kommunerne fordelt efter, om de har problemer med, at der mangler mellemsto-re familieboliger til anvisning. Særskilt på udvalgte baggrundsvariable. Antal.I høj ellernogen grad20I ringe gradeller slet ikke31I alt51

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus og Aal-borgKommuner med byer over 15.000 indbyg.Øvrige kommuner1325641070138149716871410211614132018141423

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Anm.: Andelen af almene boliger er ikke signifikant, de øvrige variable er signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

242

BILAGSTABEL B5.18Kommunerne fordelt efter, i hvilken grad de har problemer med, at boligerne, derkan anvises til, ligger i boligområder med en høj andel af socialt udsatte beboere.Særskilt på udvalgte baggrundsvariable. Antal.I høj eller I ringe gradnogen grad eller slet ikke Ved ikke I alt18321 5179201081611137121310913811100001001211614132018141423

Alle

KommunegrupperHovedstadsområdet, Odense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over 15.000 indbyg.Øvrige kommuner

Andel af almene boligerUnder 35 pct.Mellem 35 og 50 pct.Over 50 pct.

Andel af boliger opført i perioden 1955 til 1975Under 21 pct.Mellem 21 og 31 pct.Over 31 pct.

Anm.: Andelen af almene boliger er signifikant på et 5-pct.s-niveau. De øvrige variable er ikke.Kilde: Spørgeskema fra kommunerne og registerdata.

VURDERING AF FLEKSIBEL UDLEJNINGBILAGSTABEL B5.19Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at fleksi-bel udlejning bidrager til en række forhold. Særskilt for grad af udsathed. Procent.I høj I nogen I ringegradgradgrad Slet ikke Ved ikke I alt Antal

Medvirker til at skabe en mere balanceret beboersammensætningHøj grad af udsathedHøj/mellem grad af udsathedMellem/lav grad af udsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad af udsathedMellem/lav grad af udsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad af udsathedMellem/lav grad af udsathedLav grad af udsathedHøj grad af udsathedHøj/mellem grad af udsathedMellem/lav grad af udsathedLav grad af udsathed29281313373513131823101061414494242383530363551394127241910199122619131623231414232921223827412102141319235181729232930371069811696126962416201310010010010010010010010010010010010010010010010094836952948369529483695294836952

Øger andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet

Modvirker til en høj og/eller stigende andel af ressourcesvage

Gør det sværere at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med akut boligbehov

Anm.: Samtlige variable er signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

243

BILAGSTABEL B5.20Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at flek-sibel udlejning medvirker til at skabe en mere balanceret beboersammensætningi afdelingen. Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.I højgrad23I nogengrad41I ringegrad15Sletikke12Vedikke8I alt99Antal333

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner35359171521242325181711252962475021463640524338415545311161423191517121418141513161292861811610171711121310181213117689108511100100100101991019999100100991001001007851221156710714481221782988104136

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Variablene kommunegruppe og primær opførelsesperiode er signifikante på et 5-pct.s-niveau, det er de øvrigevariable ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

BILAGSTABEL B5.21Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at flek-sibel udlejning medvirker til at øge andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet.Særskilt for udvalgte baggrundsvariable. Procent.I højgrad25I nogengrad32I ringegrad18Sletikke16Vedikke9I alt100Antal333

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner50399139474141153611214263006233410121412159910010110010078512211567

(Fortsættes)

244

BILAGSTABEL B5.21 (FORTSAT)I højgradI nogengrad283338333228403626I ringegrad211912162124171818Sletikke24157132421151320Vedikke108798107711I alt9910199100100100101101101Antal10714481221782988104136

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.162635291517222726

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Variablene kommunegruppe og afdelingsstørrelse er signifikante på et 5-pct.s-niveau, det er de øvrige variable ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

BILAGSTABEL B5.22Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at flek-sibel udlejning bidrager til at modvirke en høj og/eller stigende andel af ressour-cesvage borgere i afdelingen. Særskilt på udvalgte baggrundsvariable. Procent.I højgrad15I nogengrad39I ringegrad19Sletikke18Vedikke9I alt100Antal333

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og AalborgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner281451191115201881013171567594111372942474235244242343221825272119191623312020180618391329176142824171422301813131089106108612101101100999910010110110010099100991017851221156710714481221782988104136

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Primær opførelsesperiode er ikke signifikant, de øvrige variable er signifikante på et 5-pct.s-niveau.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

245

BILAGSTABEL B5.23Boligafdelingerne fordelt efter, i hvilken grad forretningsførerne vurderer, at flek-sibel udlejning gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte borgere ogandre borgere med akut boligbehov i afdelingen. Særskilt for udvalgte baggrunds-variable. Procent.I højgrad7I nogengrad18I ringegrad25Sletikke30Vedikke20I alt100Antal333

Alle

KommunegrupperKøbenhavns og Frederiks-berg KommuneHovedstadsområdetOdense, Aarhus og Aal-borgKommuner med byer over20.000 indbyg.Øvrige kommuner214504561010101056352218618191721211317161920929183034242626242824272921141841442836272727354123382922271819151724161923172410241011001009999101100100101100991001011007851221156710714481221782988104136

Afdelingsstørrelse20-50 boliger/afd.51-300 boliger/afd.Over 300 boliger/afd.

BoligartEtagebyggeriRækkehuseBlandet byggeri

Primær opførelsesperiodeFør 1955Mellem 1955 og 1975Efter 1975

Anm.: Variablene kommunegruppe og primær opførelsesperiode er signifikante på et 5-pct.s-niveau, det er de øvrigevariable ikke.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

246

BILAG 6

KAPITEL 9: KONTROLVARIABLE I DENSTATISTISKE ANALYSE

KONTROLVARIABLE I DEN STATISTISKE ANALYSEBOLIGAFDELINGSSPECIFIKKE KONTROLVARIABLE:

Beboersammensætningen:•

••

•

Andelen af beboere i mellem- til højindkomstgruppen i året før ind-flytningsåretAndelen af beboere i beskæftigelse i året før indflytningsåretAndelen af beboere med en kompetencegivende uddannelse i åretfør indflytningsåretAndelen af beboere med dansk baggrund i året før indflytningsåret.

Fysiske forhold:••

•

Indikatorvariabel for byggeriets art i boligafdelingenIndikatorvariabel for opførelsesåret for den primære del af boligernei boligafdelingenAntal boliger.

KOMMUNESPECIFIKKE KONTROLVARIABLE:

Indbyggersammensætningen:•

••

•

Andelen af borgere i mellem- til højindkomstgruppen i året før ind-flytningsåretAndelen af borgere i beskæftigelse i året før indflytningsåretAndelen af borgere med en kompetencegivende uddannelse i åretfør indflytningsåretAndelen af borgere med dansk baggrund i året før indflytningsåret.

Fysiske forhold:•

Indikatorvariabel for, om boligafdelingen ligger i hovedstadsområ-det eller ej

247

••

Andelen af almene boliger af lejeboligmassen i kommunenAndelen af almene boliger, der er opført i perioden mellem 1955 og1975.

BILAGSTABEL B6.1Lineære sandsynlighedsmodeller til forklaring af indflytning af lejere med mellemtil høj indkomst og indflytning af lejere i beskæftigelse. Ved DID-estimation medog uden boligafdelings-fixed-effect (FE). Koefficienter og standardfejl.Tilflyttere i mellem-til højindkomstgruppenDIDBeta/std.fejl-0,063 ***0,024-0,0070,0190,0150,0250 ***0Tilflyttere i beskæftigelseDID med FEBeta/std.fejl-0,324 ***0,097

Fælles udvikling fra 1997 til 2005Forskellen mellem indsats- og kontrol-gruppe i 1997Effekten af fleksibel udlejningAntal boligerRækkehuseBlandet byggeriAndel beboere med mellem til høj ind-komstAndel beboere i beskæftigelseAndel beboere med en uddannelseAndel beboere med dansk baggrundHovedstadsområdetAndel af almene boliger opført mellem1955 og 1975 i kommunenAndel borgere med mellem til høj ind-komst i kommunenAndel borgere i beskæftigelse i kommu-nenAndel borgere med uddannelse i kom-munenAndel borgere med dansk baggrund ikommunenAntal tilflyttereAntal boligafdelingerR2Justeret R2

DID med FEDIDBeta/std.fejl Beta/std.fejl-0,119 ***0,0030,0180,027-0,0130,0160,0270,023

0,0370,023-0,001 **0

0,0330,021-0,001 *0,001-0,081 ***0,021

-0,357 ***0,1130,614 ***0,0780,179 *0,1010,152 ***0,0460,026 *0,0140,194 ***0,0720,007 ***0,0010,032 ***0,0110,004 *0,0020,022 ***0,008-0,029 ***0,0114.4761820,0060,0050,433 *0,223-0,783 ***0,252

0,106 **0,045

0,139 **0,054

21.9110,0530,052

21.9151930,0120,012

14.4760,0340,034

Anm.: Signifikansniveau: *p < 0,10, **p < 0,05, ***p < 0,01.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

248

BILAGSTABEL B6.2Lineære sandsynlighedsmodeller til forklaring af indflytning af lejere med ellerunder uddannelse og indflytning af lejere med dansk baggrund. Ved DID-estimation med og uden boligafdelings-fixed-effect (FE). Koefficienter og stan-dardfejl.Tilflyttere med ellerunder uddannelseDID DID med FEFælles udvikling fra 1997 til 2005Forskellen mellem indsats- og kontrolgruppe i1997Effekten af fleksibel udlejningAntal boligerRækkehuseBlandet byggeriPrimært opført i perioden mellem 1955 og1975Primært opført i perioden efter 1975Andel beboere med mellem til høj indkomstAndel beboere i beskæftigelseAndel beboere med en uddannelseAndel beboere med dansk baggrundHovedstadsområdetAndelen af almene boliger i kommunenAndelen af almene boliger opført mellem 1955og 1975 i kommunenAndel borgere med mellem til høj indkomst ikommunenAndel borgere i beskæftigelse i kommunenAndel borgere med uddannelse i kommunenAndel borgere med dansk baggrund i kommu-nenAntal tilflyttereAntal boligafdelingerR2Justeret R2Anm.: Signifikansniveau: *p < 0,10, **p < 0,05, ***p < 0,01.Kilde: Spørgeskema fra boligafdelingerne og registerdata.

Tilflyttere med danskbaggrundDID DID med FE

Beta/std.fejl Beta/std.fejl Beta/std.fejl Beta/std.fejl-0,008-0,212 *0,059-0,0240,0140,1110,0360,027-0,0030,0130,0030,020,084 **0,0350,0120,034

-0,0130,019

0,0180,029-0,002 ***0

-0,107 ***0,025-0,039 ***0,014-0,033 ***0,0140,232 *0,1350,28 *0,146-0,455 **0,214

0,104 ***0,0360,098 *0,05-0,128 ***0,029-0,096 ***0,033

-0,088 ***0,025

0,387 **0,194

0,374 ***0,078

0,401 ***0,150,107 ***0,033-0,638 **0,3160,146 ***0,0360,563 ***0,097

-0,013 ***0,0030,018 *0,01-0,029 **0,01115.0931820,0010,0010,028 ***0,00321.9150,0940,094

15.2360,0050,004

21.7461820,0120,011

249

BILAGSTABEL B6.3Fleksibel udlejnings betydning for andelen af ressourcestærke tilflyttere, der flyt-ter fra boligafdelinger inden for 0 år, 1 år, 2 år og 3 år.0 årb/se-0,0360,031-0,053 ***0,017-0,061 ***0,0090,061 ***0,01-0,024 ***0,0090,043 ***0,0120,0180,028-0,0460,0350,0070,102-0,022 ***0,008132841930,0091 årb/se-0,089 **0,039-0,043 **0,019-0,065 ***0,010,109 ***0,011-0,031 ***0,010,075 ***0,016-0,0220,042-0,0460,046-0,283 **0,122-0,031 ***0,01132841930,0172 årb/se-0,0370,039-0,051 ***0,021-0,068 ***0,010,125 ***0,012-0,032 ***0,0090,089 ***0,016-0,0490,038-0,0510,049-0,0850,131-0,024 **0,01132841930,0213 årb/se-0,040,032-0,043 **0,02-0,063 ***0,010,131 ***0,01-0,027 ***0,0090,105 ***0,015-0,043 *0,025-0,084 **0,035-0,1460,11-0,024 ***0,009132841930,025

Fælles udvikling fra 1997 til 2005Effekten af fleksibel udlejningTilflyttere med mellem eller høj indkomstTilflyttere i beskæftigelseTilflyttere med en kompetencegivendeuddannelseTilflyttere med dansk baggrundRækkehuseBlandet byggeriAndel med mellem til høj indkomst i bolig-afdelingenAndelen af borgere med anden etniskbaggrund end dansk i kommunenAntal tilflyttereAntal boligafdelingerJusterede R2

250

LITTERATURAlmenboligloven, LBK nr. 103 af 11/02/2011 – Historisk.Almenboligloven, LBK nr. 1040 af 01/09/2010 – Historisk.Almenboligloven, LBK nr. 884 af 10/08/2011.Andersen, H.S. & T. Fridberg (2004):Kommunal boliganvisning i almene fami-lieboliger.Notat – Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforsk-ningsinstituttet.Angrist, J.D. & A.B. Krueger (1999): “Empirical Strategies in LaborEconomics”. I: O. Ashenfelter & D. Card (red.):Handbook ofLabor Economics,3A. North-Holland, Amsterdam, s. 1031-1083.Anker, J., I. Christensen, T. Skovgaard Romose & T. Børner Stax (2002):Kommunal boliganvisning til almene familieboliger. En analyse af praksisog politik i fire kommuner.København: Socialforskningsinstituttet,Arbejdspapir 24:2002.Blanc, Maurice (2010): “The impact of Social Mix Policies in France”,Housing Studies,25(2), s. 257-272.Boligreguleringsloven, LBK nr. 962 af 11/08/2010.Busch-Geertsema, V. (2007): “Measures to Achieve Social Mix and theirImpact on Access to Housing for People who are Homeless”.European Journal of Homelessness Research,1, s. 211-224.

251

Danmark Statistik (2008): Indkomster 2008, Tema: Regionale erhvervs-indkomster. Danmarks Statistik. København http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218.Erhvervs- og boligstyrelsen (2004):Fleksibel udlejning af almene familieboliger.Fitzpatrick, S. (2005):Poverty of Place.York: University of York.Goetz, E. G. (2002): “Forced Relocation vs. Voluntary Mobility:The Effects of Dispersal Programmes on Households”.Housingstudies,17(1), s. 107-123.Imbens, G.W. & J.M. Wooldridge (2009): “Recent Developments in theEconometrics of Program Evaluation”.Journal of EconomicLiterature,47(1), s. 5-86.Kleinhans, R. (2004): “Social Implications of Housing Diversification inUrban Renewal: A Review on Recent Literature”.Journal of Hou-sing and the Built Enviroment,19, s. 367-390.Socialministeriet (2006):Vejledning om kombineret udlejning i alment byggeri ogændrede regler om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger.Vale, L.J. & E. Graves (2010):The Chicago Housing Authority’s Plan forTransformation: What Does the Research Show So Far.Department ofUrban Studies and Planning, Massachusetts Institute of Tech-nology.Wood, M. (2003): “A Balancing Act? Tenure Diversification in Australiaand the UK”.Urban Policy and Research,21(1), s. 45-56.Wooldridge, M.W. (2002):Econometric Analysis of Cross Section and Paneldata.London: MIT Press.

252

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.11:01 Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikke nemt,men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinderom uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledendepris: 150,00 kr.11:02 Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.11:03 Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.11:04 Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.11:05 Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.

253

11:06

11:07

11:08

11:09

11:10

11:11

11:12

11:13

11:14

11:15

11:16

11:17

Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-

254

11:18

11:19

11:20

11:21

11:22

11:23

11:24

11:25

11:26

11:27

11:28

87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard, M.& Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190 sider.e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. En eva-luering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8.e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inu-usuttunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-

255

11:29

11:30

11:32

11:3311:34

11:35

11:3611:37

11:38

11:39

11:40

7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & Vitus, K.:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Bo Madsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et littera-turstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S., Lausten, M. & Brauner, J.:Tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider.ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejle-dende pris: 200,00 kr.Fuglsang Olsen, R., Egelund, T. & Lausten, M.:Tidligere anbragtesom unge voksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN:978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & Gudrun Jensen, T.:Parallelle retsopfattelser i Dan-mark. Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske mino-riteter.191 sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7. Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., Stage, S. & Søndergaard Jensen, H.:Børn i dele-ordninger. En kvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN: 978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Dreyer Espersen, L., Eiberg, M. & Andersen, D.:Veje til ungdoms-uddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.

256

11:41

11:42

11:43

11:44

11:45

11:4611:47

11:48

11:49

12:01

12:02

Palmhøj Nielsen, L. & Skov Olsen, P.:11-åriges trivsel og risiko.Statistiske analyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.Thuesen, F., Tørslev, M.K. & Gudrun Jensen, T.:Rekruttering ogfastholdelse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland,Storbritannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN: 978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Brink Thomsen, L., Holt, H., Jensen, S. & Thuesen, Frederik:Virksomheders sociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris:190,00 kr.Bengtsson, S. & Stigaard, D.L.:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., Boje-Kovacs, B. & Benjaminsen, L.:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Calmar Andersen, S. & Winter. S.C. (red.):Ledelse, læring og trivsel ifolkeskolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.Holt, H. & Larsen, M.:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., Skov Olsen, P. & Egelund, T.:Muligheder for Doku-mentation af anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider.ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejle-dende pris: 160,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Glad, A., Heidemann, J. & Damgaard, M.:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., Hansen, H., Mølholt, A.-K., Vammen, K.S. & Le-gendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe –om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider.ISBN: 978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejle-dende pris: 230,00 kr.

257

12:03

12:05

12:06

Rostgaard, T., Brunner, T.N. & Fridberg, T.:Omsorg og livskvaliteti plejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Høst, A.:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.

258

UDLeJNINGSreDSkaberI aLMeNe bOLIGOMrÅDeren anaLYse aF brUGen OG eFFekterne aF UdLeJninGsredskaber iaLMene bOLiGOMrÅdersiden år 2000 er der fra politisk side blevet indført en lang række udlejningsredskaber, som kommuner ogboligorganisationer kan anvende i boligafdelingerne. Formålet med redskaberne er at skabe en mere balan-ceret beboersammensætning i den enkelte boligafdeling.denne rapport afdækker, hvordan udlejningsredskaberne bliver brugt, og om de har den ønskede effekt. kom-munal anvisning, beboermaksimum og fleksibel udlejning er de redskaber, flest boligafdelinger anvender,mens fx flyttehjælp og offentlig annoncering ikke er ret udbredt.Undersøgelsen viser, at det især er de meget udsatte boligafdelinger, der anvender redskaberne, og forret-ningsførerne for disse afdelinger mener også oftere, at redskaberne fungerer. Undersøgelsen viser desuden,at boligafdelinger, der anvender fleksibel udlejning, er bedre til at fastholde ressourcestærke tilflyttere.rapporten er bestilt og finansieret af Ministeriet for by, bolig og Landdistrikter.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd12:05ISSN: 1396-1810