Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens præjudicielle sag, C-356-357/11, O et S m.fl.

1. Indledning

Korkein hallinto-oikeus (den øverste forvaltningsdomstol) i Finland har fo-relagt EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål om fortolkningen afTEUF artikel 20 om unionsborgerskabet.Sagerne omhandler tredjelandsstatsborgere, som har anmodet om opholds-tilladelse i Finland under henvisning til, at de er ægtefæller til tredjelands-statsborgere med bopæl i Finland, og hvor sidstnævnte tredjelandsstats-borgere har særbørn (finske statsborgere) med tidligere ægtefæller (finskestatsborgere).

2. Sagernes faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagsøgerne i sagerne er statsborgere i henholdsvis Algeriet og Elfenbens-kysten, som er gift med i Finland bosiddende tredjelandsstatsborgere frahenholdsvis Algeriet og Ghana. Sagsøgerne er meddelt afslag på opholds-tilladelse efter den finske udlændingelov under henvisning til de i Finlandbosiddende ægtefællers manglende forsørgelsesgrundlag. De i Finland bo-siddende ægtefæller har i begge tilfælde tidsubegrænset (permanent) op-holdstilladelse i Finland og forældremyndigheden over særbørn fra tidlige-re ægteskaber med finske statsborgere. Særbørnene er født i henholdsvis2003 og 2004 og er finske statsborgere. Barnet født i 2004 har tillige alge-risk statsborgerskab. I begge sager har sagsøgerne desuden yngre fælles-børn med deres ægtefælle. Fællesbørnene er tredjelandsstatsborgere medstatsborgerskab i henholdsvis Ghana og Algeriet.

De præjudicielle spørgsmål vedrører rækkevidden af TEUF artikel 20 omunionsborgerskabet, og om TEUF artikel 20 er til hinder for at meddele entredjelandsstatsborger afslag på opholdstilladelse i en situation, hvor tred-jelandsstatsborgerens ægtefælle, der selv er tredjelandsstatsborger, harforældremyndigheden over et mindreårigt særbarn med unionsborgerskab.EU-Domstolen har i sin retspraksis fastslået, at unionsborgerskabet iTEUF artikel 20 er til hinder for nationale foranstaltninger, der har denvirkning, at unionsborgere reelt fratages den effektive nydelse af kerneind-holdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborger.Den forelæggende ret anmoder endvidere om EU-Domstolens stillingtagentil, om det har betydning for bedømmelsen af TEUF artikel 20, at der i æg-teskabet mellem tredjelandsstatsborgerne er fællesbørn, og at den ansø-gende tredjelandsstatsborger bor i unionslandet uden en opholdstilladelsesammen med sin ægtefælle og dennes særbarn, der har unionsborgerskab.

3. EU-Domstolens retspraksis

EU-Domstolen har i sag C-34/09, Zambrano, udtalt, at TEUF artikel 20skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat for detførste nægter en tredjelandsstatsborger, som forsørger sine små børn, derer unionsborgere, ophold i den medlemsstat, hvori de er bosat og er stats-borgere, og for det andet nægter nævnte tredjelandsstatsborger en arbejds-tilladelse, for så vidt som disse afgørelser reelt fratager de nævnte børn deneffektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet status-sen som unionsborger.EU-Domstolen har i sag C-434/09, McCarthy, konkluderet, at TEUF arti-kel 21 ikke finder anvendelse på en unionsborger, som aldrig har gjortbrug af sin ret til fri bevægelighed, som altid har haft ophold i en med-lemsstat, hvor vedkommende er statsborger, og som desuden er statsborgeri en anden medlemsstat, for så vidt som denne borgers situation ikke med-fører, at borgeren fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i uni-onsborgerskabet. I dommens præmis 50 fastslås det, at McCarthy ikke varnødsaget til at forlade unionens område i modsætning til det, der kende-tegnede den sag, som gav anledning til Zambrano-dommen.

4. Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret

Den forelagte sag anses for væsentlig, da den vedrører spørgsmålet om af-ledte opholdsrettigheder til tredjelandsstatsborgere i medfør af TEUF arti-kel 20 om unionsborgerskabet.Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at en ægtefælle til en tredje-landsstatsborger, der er forælder til et særbarn, som er unionsborger, ikkesom en afledt ret af dette særbarns unionsborgerskab efter TEUF artikel 20kan opnå en opholdsret, idet begrænsningen i opholdsretten for den eneforælders nye ægtefælle ikke har den virkning, at det mindreårige unions-borgerbarn reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i unions-borgerskabet, da børnene i de forelagte sager netop har en af sine forældreboende hos sig, og således ikke vil være nødsaget til at forlade Finland ogdermed unionens område.Det er endvidere regeringens opfattelse, at virkningen af TEUF artikel 20ikke skal bedømmes anderledes, uanset om unionsborgerbarnet i unions-landet bor sammen med sin forælder og dennes ægtefælle, der er tredje-landsstatsborger og ikke har en opholdstilladelse.Tilsvarende er det regeringens opfattelse, at det ikke har betydning forrækkevidden af TEUF artikel 20, hvis unionsborgerbarnets forælder ogdennes ægtefælle i ægteskabet har fællesbørn, som de har fælles forældre-myndighed over.Den danske regering vil på den baggrund afgive skriftligt indlæg til støttefor det synspunkt, at en ægtefælle til en tredjelandsstatsborger, der er for-ælder til et særbarn, som er unionsborger, ikke som en afledt ret af dettesærbarns unionsborgerskab efter TEUF artikel 20 kan opnå en opholdsret,idet begrænsningen i opholdsretten ikke har den virkning, at det mindre-årige unionsborgerbarn reelt fratages den effektive nydelse af kerneindhol-det i unionsborgerskabet, og at det ikke har betydning for virkningen afTEUF artikel 20, om det mindreårige unionsborgerbarn i unionslandet borsammen med sin forælder og dennes ægtefælle, og om det mindreårigeunionsborgerbarns forælder og dennes ægtefælle har fællesbørn.