UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 78: Kopi af KOU alm. del - svar på spm. 14 om regler omkring ansættelse af medarbejdere i landets kommuner, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 17. november 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 14 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).Spørgsmål nr. 14:”Ministeren anmodes om at beskrive de gældende regler omkring ansættelseaf medarbejdere i landets kommuner og i den forbindelse oplyse, om det pånogen måde er lovligt at fravælge en ansøger med den begrundelse, at manønsker stillingen besat med en ansøger med en bestemt etnisk oprindelse.”Svar:Økonomi- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-drag fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:”Ifølge § 2 i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, jf.lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008, må en arbejdsgiver ikkeforskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af race, hudfarve, reli-gion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller nati-onal, social eller etnisk oprindelse.Loven beskytter både mod direkte og indirekte diskrimination, chikane samtinstruktion om at forskelsbehandle. I praksis betyder det, at en arbejdsgiver ien ansættelsessituation ikke må lægge vægt på for eksempel en ansøgersetniske herkomst. Det gælder også de kommunale arbejdsgivere.Der gælder enkelte undtagelser fra hovedreglen i lovens § 2, som har betyd-ning for spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse:Der er tale om et regulært erhvervsmæssigt krav – lovens § 6, stk. 2Hvis det fx er af afgørende betydning for jobbets udførsel, at den ansatte er afen bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering mm., og kravet står irimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan en arbejdsgiver fådispensation fra forbuddet mod forskelsbehandling. Dette følger af lovens § 6,stk. 2. Dispensationen skal søges hos den minister, der er ansvarlig for detområde, som erhvervsaktiviteten hører ind under. Som eksempel kan nævnes,at en ansøgning om dispensation inden for hospitalsvæsenet ville skulle søgesi Sundhedsministeriet, der tager stilling til dispensationsansøgningen efterindhentet udtalelse fra beskæftigelsesministeren. Bestemmelsen skal fortolkessnævert, og ministeriet kan oplyse, at der i praksis kun er givet ganske få di-spensationer.

Mulighed for positiv særbehandling efter lovens § 9, stk. 2Efter lovens § 9, stk. 2, er loven ikke til hinder for, at der i medfør af anden lov,i medfør af bestemmelser med hjemmel i lov eller i øvrigt ved offentlig foran-staltning iværksættes foranstaltninger, der har til formål at forbedre beskæfti-gelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion ellertro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, soci-al eller etnisk oprindelse.Følgende fremgår af bemærkningerne til § 9, stk. 2 i lovforslag nr. L181(Folketingssamlingen 1995-96):”Bestemmelsen har til formål at forhindre, at der opstår konflikt mellemdenne lov og allerede planlagte og fremtidige projekter til fremme af ligebe-handling, der iværksættes af en offentlig myndighed eller i øvrigt medhjemmel i anden lov. Der eksisterer i dag en række af den slags projekter,og det er ikke hensigten med lovforslaget at bremse disse projekter.Der tænkes især på ministerielle projekter til opkvalificering og integrationaf indvandrere. Som eksempel kan nævnes foranstaltninger, som Inden-rigsministeriet iværksætter som led i ministeriets integrationspolitik samtArbejdsministeriets Barrierehandlingsplan.Barrierehandlingsplanen består af 18 initiativer, der inden for arbejdsmar-keds- og uddannelsessystemet har til formål at nedbryde barrierer for be-skæftigelse af indvandrere og flygtninge. Dette projekt er et vigtigt led i re-geringens arbejde med at modvirke etnisk diskrimination på arbejdsmarke-det, og det er vigtigt at lovforslaget ikke er til hinder for gennemførelsen afdette og lignende projekter.”KlageadgangMinisteriet kan i øvrigt oplyse, at hvis en ansøger til en ledig stilling mener sigforskelsbehandlet, har han eller hun mulighed for at indgive en klage til Lige-behandlingsnævnet. Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lov nr.387 af 27. maj 2008. Nævnet vurderer så, om der har været tale om en ulovligforskelsbehandling, og har i bekræftende fald mulighed for at tilkende en godt-gørelse.”Økonomi- og Indenrigsministeriet kan henholde sig til det, Beskæftigelsesmini-steriet har oplyst.