UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 61: Lovudkast (ægtefællesammenføring m.v.)

§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, foretages følgende æn-dringer:1.§ 2 b, stk. 5,ophæves.2.§ 4 a, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.3.I§ 9, stk. 1, nr. 1,ændres ”en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller ifast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person,” til: ”en udlæn-ding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længerevarighed med en i Danmark fastboende person over 24 år,”.4.§ 9, stk. 2, 2. og 3. pkt.,ophæves.5.§ 9, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunderhensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person,

som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækningaf eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-grationsloven til ansøgeren, jf. stk. 23. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den øko-nomiske sikkerhed. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 éngang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.”6.I§ 9, stk. 6,ændres ”stk. 28” til: ”stk. 27”.7.I§ 9, stk. 7,ændres ”28” til: ”26” og ”væsentlig større” til: ”større”.8.I§ 9, stk. 11,ændres ”stk. 20” til: ”stk. 19”.9.§ 9, stk. 15,ophæves.Stk. 16-31 bliver herefter stk. 15-30.10.I§ 9, stk. 16,der bliver stk. 15, ændres ”stk. 28” til: ”stk. 27”.11.I§ 9, stk. 19,der bliver stk. 18, ændres ”stk. 29” til: ”stk. 28”.12.I§ 9, stk. 21,der bliver stk. 20, ændres ”stk. 28” til: ”stk. 27”.13.I§ 9, stk. 22,der bliver stk. 21, ophæves 4. pkt.14.I§ 9, stk. 24,der bliver stk. 23, ændres ”Stk. 23, 2. pkt.” til: ”Stk. 22, 2. pkt.”.15.I§ 9, stk. 26,der bliver stk. 25, ændres ”stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.” til:”stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.”.16.I§ 9, stk. 27, 1. pkt.,der bliver stk. 26, 1. pkt., ændres ”stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1.og 2. pkt.” til: ”stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.”.17.I§ 9, stk. 27, 3. pkt.,der bliver stk. 26, 3. pkt., ændres ”og stk. 16, 1. pkt.” til: ”og stk. 15, 1.pkt.”.18.I§ 9, stk. 28,der bliver stk. 27, ændres ”stk. 16, 2. pkt., og stk. 21, 2. pkt.” til: ”stk. 15, 2.pkt., og stk. 20, 2. pkt.”.19.I§ 9, stk. 29,der bliver stk. 28, ændres ”stk. 19” til ”stk. 18”.Side 2

20.§ 9, stk. 31,der bliver stk. 30, affattes således:”Stk.30.Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensy-net til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen består en af ju-stitsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarendeeller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingenstilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet,fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlæggedokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke har bestået prøven inden 6 må-neder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lov-ligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom.”21.I§ 9indsættes somstk. 31-35:”Stk.31.Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med 20.000 kr.,jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har beståeten danskprøve på mindst A1-niveau, jf. stk. 30. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau ogreguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov omen satsreguleringsprocent.Stk. 32.Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med 10.000 kr.,jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har beståeten af justitsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsva-rende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 15 måneder fra tidspunktet for ud-lændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelseher i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har af-lagt, men ikke har bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3måneder efter udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte fri-ster efter ansøgning herom. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fraog med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-leringsprocent.Stk. 33.Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med 10.000 kr.,jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har beståeten afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Detangivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. janu-ar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Stk. 34.Nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 31-33 kan alene ske i et sådantomfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 10.000 kr. Det angivne beløb er fastsat i2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringspro-centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Side 3

Stk. 35.Justitsministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministerenregler om de danskprøver, der er nævnt i stk. 30 og 32, herunder regler om lovligt forfald,hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage iprøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse,klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for prøverne.”22.I§ 9 c, stk. 1,ændres ”§ 9, stk. 2-21” til: ”§ 9, stk. 2-20 og stk. 30” og ”§ 9, stk. 23-31” til:”§ 9, stk. 22-29 og stk. 32-35”.23.I§ 9 h, stk. 1,udgår nr. 1, 8 og 13.Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6, nr. 9-12 bliver nr. 7-10 og nr. 14-19 bliver nr. 11-16.24.I§ 9 h, stk. 1, nr. 5,der bliver nr. 4, ændres ”jf. dog nr. 6” til: ”jf. dog nr. 5”.25.I§ 9 h, stk. 1, nr. 14,der bliver nr. 11, ændres ”nr. 2” til: ”nr. 1”.26.I§ 9 h, stk. 1, nr. 15,der bliver nr. 12, ændres ”nr. 3-6” til: ”nr. 2-5”.27.I§ 9 h, stk. 1, nr. 16,der bliver nr. 13, ændres ”nr. 9” til: ”nr. 7”.28.I§ 9 h, stk. 1, nr. 17,der bliver nr. 14, ændres ”nr. 10 og 12” til: ”nr. 8 og 10”.29.I§ 9 h, stk. 1, nr. 18,der bliver nr. 15, ændres ”nr. 11” til: ”nr. 9”.30.I§ 9 h, stk. 1, nr. 19,der bliver nr. 16, ændres ”nr. 1-12” til: ”nr. 1-10”.31.I§ 9 h, stk. 4,ændres ”§ 9, stk. 22, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, § 9 g,” til: ”§ 9 a,stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, § 9 g, stk. 2,”.32.I§ 19, stk. 1, nr. 4,ændres ”stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.” til: ”stk. 15, 1. og2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.”.33.I§ 19, stk. 1, nr. 6og7,ændres ”stk. 16, 3. pkt., og stk. 21, 3. pkt.” til: ”stk. 15, 3. pkt., ogstk. 20, 3. pkt.” og ”stk. 28” til: ”stk. 27”.34.I§ 19, stk. 1,indsættes somnr. 11:”11) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf. § 9, stk.30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.”Side 4

35.I§ 33, stk. 5,ændres ”§ 9, stk. 22” til: ”§ 9, stk. 21”.36.I§ 40 dændres ”den prøve, der er nævnt i § 9, stk. 2, 2. pkt.” til:”de prøver, der er nævnt i§ 9, stk. 30og 32”37.I§ 44 a, stk. 5,ændres ”9, stk. 24” til: ”9, stk. 23”.38.I §44 aindsættes somstk. 12:”Stk.12.Persondatalovens § 7, stk. 8, finder ikke anvendelse ved behandling af ansøgningerom opholdstilladelse efter §§ 7 og 8. Det samme gælder ved behandling af sager om forlængel-se, inddragelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser og ved be-handling af sager, hvori akter vedrørende opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 indgår.”39.I§ 46, stk. 1,ændres ”§ 9, stk. 23 og 24” til: ”§ 9, stk. 22 og 23”.40.Efter § 48 e indsættes:”§48 f.Udlændingestyrelsen bedømmer, om en udlænding har bestået de danskprøver, der ernævnt i § 9, stk. 30 og 32. Udlændingestyrelsens bedømmelse af, om en udlænding har beståetde danskprøver, der er nævnt i § 9, stk. 30 og 32, kan påklages til Ministeriet for Børn og Un-dervisning. Klagen skal indgives til Ministeriet for Børn og Undervisning senest 7 dage efter, atresultatet af bedømmelsen er meddelt den pågældende udlænding. Klager, der indgives senere,afvises.”41.§ 58 b, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved den centrale Eurodac-enhed forstås i denne lov den centrale enhed i agenturet forden operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfær-dighed, som er ansvarlig for driften af den centrale database omhandlet i Eurodac-forordningens artikel 1, stk. 2, litra b.”§2I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2007,som ændret ved § 2 i lov nr. 504 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 349 af 6. maj 2009, § 5 i lov nr.221 af 21. marts 2011, § 82 i lov nr. 594 af 14. juni 2011 og § 2 i lov nr. 601 af 14. juni 2011,foretages følgende ændring:1.I§ 11 b, 1. pkt.,ændres ”og stk. 2-15” til: ”, stk. 2-14 og stk. 30”.Side 5

§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2-6.Stk. 2.§ 1, nr. 38, træder i kraft den 15. maj 2012.Stk. 3.§ 1, nr. 41, træder i kraft den 1. december 2012.Stk. 4.§ 1, nr. 3 og 9, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden harindgivet ansøgning om opholdstilladelse, hvis udlændingen eller den herboende person ikke erover 24 år på tidspunktet for sagens afgørelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gælden-de regler anvendelse.Stk. 5.§ 1, nr. 5, 20, 21 og 34, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholds-tilladelse inden lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regleranvendelse.Stk. 6.For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i perioden fra den 1. juli 2012 og indtilde prøver, der er nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 30 og 32, er etableret, regnes fristerne på 6og 15 måneder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30, 2. og 4. pkt., og stk. 32, 2. og 3. pkt., fra tids-punktet for prøvernes etablering.

1. Indledning.................................................................................................................................................92. Lovforslagets baggrund og indhold............................................................................................................. 93. Afskaffelse af pointsystemet i ægtefællesammenføringssager og tilbageførelse af 24-årsreglen...................... 143. 1. Gældende ret.................................................................................................................................... 143.2. Forslag om at afskaffe pointsystemet i ægtefællesammenføringssager og tilbageføre 24-årsreglen........... 154. Tilbageførelse af tilknytningskravet.......................................................................................................... 164.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 164.2. Forslag om at tilbageføre tilknytningskravet........................................................................................ 185. Ændring af 28-årsreglen til en 26-årsregel................................................................................................. 215.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 215.2. Forslag om at ændre 28-årsreglen til en 26-årsregel.............................................................................. 226. Afskaffelse af indvandringsprøven i ægtefællesammenføringssager............................................................. 226.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 226.2. Forslag om at ophæve kravet om bestået indvandringsprøve som betingelse for ægtefællesammenføring.. 247. Indførelse af krav om bestået prøve i dansk som betingelse for fortsat ophold og nedsættelse afsikkerhedsstillelse.................................................................................................................................... 247.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 247.2. Forslag om at gøre fortsat ophold og nedsættelse af sikkerhedsstillelse betinget af bestået danskprøve..... 257.2.1. Dispensationsadgang, lovligt forfald og gebyrfritagelse..................................................................277.2.2. Fristen for beståelse af danskprøverne.......................................................................................... 317.2.3. Fastsættelse af nærmere regler om danskprøverne.......................................................................... 317.2.4. Klager over Udlændingestyrelsens bedømmelse af om en prøve er bestået....................................... 337.2.5. Inddragelse af opholdstilladelsen ved manglende rettidig beståelse af danskprøve............................ 348. Nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse..................................................................................... 358.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 358.2. Forslag om at nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 100.000 kr. til 50.000 kr......................... 359. Afskaffelse af gebyrerne på familiesammenføringsområdet......................................................................... 369.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 36

9.2. Forslag om at ophæve kravet om gebyrbetaling på familiesammenføringsområdet.................................. 3710. Elektronisk behandling af asylsager......................................................................................................... 3710.1. Afgivelse af oplysninger om politiske forhold.................................................................................... 3710.2. Persondatalovens § 7, stk. 8.............................................................................................................. 3910.3. Indførelse af elektronisk sagsbehandling........................................................................................... 3910.4. Forslag om at persondatalovens § 7, stk. 8, ikke skal finde anvendelse ved elektronisk behandling afasylsager m.v. og sager om tidsubegrænset opholdstilladelse....................................................................... 4011. Ændringer som følge af it-agenturet........................................................................................................ 4112. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.................................................................. 4213. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v............................................................ 4214. Administrative konsekvenser for borgerne............................................................................................... 4215. Miljømæssige konsekvenser................................................................................................................... 4216. Forholdet til EU-retten........................................................................................................................... 4217. Hørte myndigheder m.v.......................................................................................................................... 4318. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget............................................................................................... 43

1. IndledningRegeringen vil skabe en ny balance i udlændingepolitikken.Udlændingepolitikken skal være robust og retfærdig. Derfor skal udlændingepolitikken byggepå klare rettigheder og pligter for udlændinge, der ønsker at være en del af det danske samfund.Udlændingepolitikken skal fremme integrationen. Derfor skal udlændinge, der ønsker at væreen del af det danske samfund mødes med rimelige og gennemskuelige krav.En robust udlændingepolitik betyder, at reglerne skal være effektive og understøtte, at de ud-lændinge, der kommer til landet som led i bl.a. ægtefællesammenføring, bliver godt integreret,og at der stilles klare krav om en aktiv indsats for egen integration i det danske samfund.En retfærdig udlændingepolitik betyder, at der stilles klare og gennemskuelige krav, som er ret-færdige og ikke unødvendige og ekskluderende.Mange års hyppige regelændringer har medført unødvendige krav, som har hæmmet integratio-nen af udlændinge i det danske samfund. Det vil regeringen gøre op med.Udfordringerne er store. Integrationen skal forbedres. Flere unge skal have en uddannelse, ogflere skal i arbejde som forudsætning for et aktivt og selvforsørgende liv i Danmark.Udlændingepolitikken skal bidrage til samling – ikke splittelse.Dette lovforslag har navnlig til formål at gennemføre de væsentligste dele af de initiativer påægtefællesammenføringsområdet, der fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der stårsammen” fra oktober 2011.2. Lovforslagets baggrund og indholdSom det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen fjerne pointsystemet og tilbageføre 24-årsreglen og tilknytningskravet til den definition, der var gældende, før pointsystemet blev ind-ført. Regeringen vil også ændre 28-årsreglen, der dispenserer fra tilknytningskravet, til en 26-årsregel.Regeringen finder, at et pointsystem, hvorefter en udlænding skal dokumentere erhvervserfa-ring, uddannelse eller sprogkundskaber forud for en evt. ægtefællesammenføring, skaber enSide 9

unødig barriere for herboendes adgang til at få en udenlandsk ægtefælle her til landet. Pointsy-stemet indebærer således, at f.eks. danske statsborgere, der opfylder de øvrige betingelser forægtefællesammenføring, udelukkes fra at få deres udenlandske ægtefælle her til landet, alenefordi den udenlandske ægtefælle ikke har opnået f.eks. tilstrækkelig erhvervserfaring eller harde krævede sprogkundskaber.Dertil kommer, at pointsystemet giver veluddannede eller velstillede udlændinge bedre mulig-heder for at komme her til landet som ægtefællesammenført. F.eks. kan udlændinge, der harhaft beskæftigelse, der har indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr., og udlæn-dinge med blandt andet en kandidatuddannelse opnå flere point end udlændinge med en kortereuddannelse eller et lavere indtægtsniveau. Regeringen finder det ikke rimeligt, at betingelsernefor ægtefællesammenføring på denne måde skal gøre forskel på baggrund af uddannelse og er-hvervsindkomst i udlændinges adgang til at opnå ophold som ægtefællesammenført.Regeringen finder endvidere, at pointsystemet skaber en unødig kompliceret regulering af ad-gangen til ægtefællesammenføring her i landet.Det er regeringens opfattelse, at 24-årsreglen i den udgave, der har været gældende frem til den1. juli 2011, har sikret en klar, enkel og objektiv aldersgrænse for ægtefællesammenføring, dersamtidig beskytter unge mod at blive tvunget eller presset ind i et ægteskab mod deres vilje.Det foreslås derfor at ophæve pointsystemet og at tilbageføre 24-årsreglen til den form, somreglen havde, før pointsystemet blev indført.Der henvises til afsnit 3.Regeringen finder ligeledes, at det tilknytningskrav, der har været gældende frem til den 1. juli2011, og hvorefter ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end derestilknytning til et andet land, sikrer et godt grundlag for en vellykket integration af udlændinge,som ønskes ægtefællesammenført her i landet, ligesom der sikres en beskyttelse mod tvangsæg-teskaber. Det er således regeringens opfattelse, at det tilknytningskrav, der har været gældendefrem til den 1. juli 2011, tilgodeser både hensynet til en god integration her i landet og beskyt-telsen af den enkelte.Det gældende tilknytningskrav, der blev indført den 1. juli 2011, indebærer derimod, at der erindført en række skærpelser, som ikke er nødvendige og ej heller styrker varetagelsen af denævnte hensyn, der ligger bag tilknytningskravet. Dette gælder f.eks. kravet om, at ansøgerenskal have haft to ophold her i landet i stedet for ét ophold. Efter regeringens opfattelse er derSide 10

ikke noget grundlag for at antage, at den udenlandske ægtefælle derved får nemmere ved at in-tegrere sig i det danske samfund. Det er blot en unødig hindring.Som nævnt vil regeringen også ændre 28-årsreglen, der dispenserer fra tilknytningskravet, til en26-årsregel.Efter regeringens opfattelse har personer med mindst 26 års dansk indfødsret en så stærk og va-rig tilknytning til Danmark, at de kan undtages fra tilknytningskravet. Tilsvarende gælder her-boende udlændinge, der har haft 26 års ophold fra barnsben. Forslaget vil bl.a. give udlands-danskere, der har haft dansk indfødsret i mindst 26 år, mulighed for allerede efter det fyldte 26.år at kunne vende tilbage til Danmark med en udenlandsk ægtefælle eller samlever uden at væ-re afskåret herfra som følge af tilknytningskravet.Det foreslås derfor at tilbageføre tilknytningskravet til det tilknytningskrav, der var gældende,før pointsystemet blev indført. Endvidere foreslås det at ændre 28-årsreglen om, hvilke perso-ner der er undtaget fra tilknytningskravet, således at der i stedet skal gælde en 26-årsregel.Der henvises til afsnit 4 og 5.Som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal familiesammenførte udlændinge modtage dansk-undervisning, så snart de flytter til Danmark, og bestå en danskprøve. Indvandringsprøven skalafskaffes.Det er således regeringens opfattelse, at udlændingelovens regler skal understøtte, at de udlæn-dinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet, bliver godt integreret, og at der skal stilleskrav om en aktiv indsats for egen integration. Udlændinge, der ægtefællesammenføres her ilandet, skal derfor have klare og enkle incitamenter til – når de er meddelt opholdstilladelse –løbende og målrettet at opnå kendskab til det danske sprog og dermed opnå et godt grundlag forderes integration i det danske samfund.Det foreslås på den baggrund, at opholdstilladelse som ægtefællesammenført fremover normaltskal betinges af, at udlændingen består en danskprøve, der som udgangspunkt aflægges efter, atudlændingen er meddelt opholdstilladelse og således opholder sig i Danmark. Udlændingenskal bestå prøven senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistreteller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholds-tilladelsen som ægtefællesammenført, og der gives adgang til omprøve inden for 3 måneder.Består udlændingen danskprøven, kan den ægtefællesammenførte udlænding således fortsatopholde sig her i landet.Side 11

En ægtefællesammenført udlænding, der består den foreslåede danskprøve, har dokumenteret,at den pågældende arbejder målrettet på en vellykket integration og ønsker at gøre en aktiv ind-sats herfor. Det foreslås derfor, at der – foruden adgangen til fortsat ophold her i landet – givesadgang til, at den økonomiske sikkerhedsstillelse, der normalt skal stilles som betingelse foropholdstilladelse, nedsættes med 20.000 kr., hvis udlændingen består danskprøven.Den foreslåede danskprøve giver den enkelte udlænding en tilskyndelse til hurtigt at opnå etgrundlæggende kendskab til det danske sprog. For at sikre, at ægtefællesammenførte udlændin-ge har et kontinuerligt incitament til at lære dansk, foreslås det, at der endvidere gives adgangtil, at den økonomiske sikkerhedsstillelse nedsættes med yderligere 10.000 kr., hvis udlændin-gen inden for en bestemt periode består en danskprøve på et højere niveau.Dette incitament til gradvist og målrettet at lære det danske sprog foreslås endvidere understøt-tet af, at den gældende adgang til at få nedsat den økonomiske sikkerhedsstillelse, når udlæn-dingen består en afsluttende prøve i dansk efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl., opretholdes. På baggrund af de foreslåede muligheder for nedsættelse af sik-kerhedsstillelsen foreslås den gældende adgang til nedsættelse med halvdelen af sikkerhedsstil-lelse dog erstattet af en adgang til en nedsættelse med 10.000 kr. af sikkerhedsstillelsen.Med de foreslåede ændringer sikres, at ægtefællesammenførte udlændinge gennem udlændin-gelovens regler gives et incitament til løbende at tilegne sig det danske sprog. Det bemærkes iden forbindelse, at ægtefællesammenførte udlændinge har adgang til vederlagsfri danskuddan-nelse efter reglerne i integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.og dermed adgang til uddannelsesmæssige støtte. Dette sikrer et godt grundlag for at kunne be-stå danskprøven. Udlændingen vil endvidere gennem sit ophold her i landet og sin kontakt meddet omgivende samfund sideløbende kunne styrke sine dansksproglige kompetencer og dermedsine muligheder for at kunne bestå prøven.Niveauet for de foreslåede danskprøver vil være således, at de udlændinge, der følger den til-budte danskuddannelse – eller i øvrigt på anden vis gør en indsats for at opnå kendskab til detdanske sprog – må forventes at kunne tilegne sig tilstrækkelige danskkundskaber til at kunnebestå prøverne inden for de fastsatte tidsfrister.Regeringen ønsker hermed at sikre, at den enkelte gør en aktiv indsats for egen integration eftermeddelelse af opholdstilladelse. Derfor afskaffes indvandringsprøven, idet denne prøve alenegiver et billede af en udlændings kundskaber og sproglige evner før meddelelse af opholdstilla-delse.Side 12

Der henvises til afsnit 6 og 7.Det indgår i regeringsgrundlaget, at den økonomiske sikkerhed, som den herboende ægtefælleskal stille i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, skal nedsættes fra100.000 kr. til 50.000 kr.Regeringen finder ikke, at forhøjelsen af den økonomiske sikkerhedsstillelse er rimelig set iforhold til de hensyn, der ligger bag kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse.Der er ikke grundlag for at antage, at en økonomisk sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. ikke nor-malt er tilstrækkelig til at sikre dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp tilen ægtefællesammenført. Det bemærkes, at ægtefællesammenføring normalt er betinget af, atden ægtefællesammenførte og den herboende er selvforsørgende indtil, at den ægtefællesam-menførte gives tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdstilladelsen er således bl.a. betinget af,at den ægtefællesammenførte og den herboende ikke modtager offentlig hjælp. Hvis den ægte-fællesammenførte eller den herboende får offentlig hjælp, dvs. hjælp efter lov om aktiv social-politik eller integrationsloven, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages.Det foreslås således, at den økonomiske sikkerhedsstillelse nedsættes til 50.000 kr.Der henvises til afsnit 8.Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at afskaffe gebyrerne på familie-sammenføringsområdet. Dette indgår også i regeringens aftale af 20. november 2011 med En-hedslisten om finansloven for 2012.Det foreslås således at fjerne gebyrerne på familiesammenføringsområdet, dvs. gebyrerne for atindgive ansøgning om familiesammenføring, herunder gebyr for at ansøge om forlængelse afopholdstilladelsen og om tidsubegrænset opholdstilladelse, samt ansøgninger om genoptagelseog klager over familiesammenføringsafgørelser.Der henvises til afsnit 9.Udlændingemyndighederne er ved at overgå til elektronisk sagsbehandling frem for at behandlesagerne på papir.

Det følger af persondataloven, at den offentlige forvaltning ikke må føre edb-registre med op-lysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.Oplysninger om enkeltpersoners politiske forhold indhentes og indgår i udlændingemyndighe-dernes behandling af asylansøgninger m.v.Af hensyn til muligheden for at kunne behandle asylsager m.v. elektronisk foreslås det, at per-sondatalovens bestemmelse om, at den offentlige forvaltning ikke må føre edb-registre med op-lysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige, ikke finder anvendelse vedbehandlingen af asylsager m.v.Der henvises til afsnit 10.Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en mindre justering af udlændingeloven i forbin-delse med, at Kommissionens opgaver vedrørende den centrale database i Eurodac-fingeraf-trykssystemet overgår til et nyoprettet agentur, der samlet skal varetage den operationelle for-valtning af større it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.Der henvises til afsnit 11.Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændring som følge af, at Liechtenstein er indtrådti Schengen-samarbejdet, samt konsekvensændringer.3. Afskaffelse af pointsystemet i ægtefællesammenføringssager og tilbageførelse af 24-årsreglen3. 1. Gældende retVed lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flerelove (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen,skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betin-gelserne for familiesammenføring m.v.) blev det fastsat som betingelse for ægtefællesammen-føring, at begge ægtefæller eller samlevere skal være fyldt 24 år, jf. den tidligere gældende be-stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen, der trådte i kraft den 1. juli2002, indebar, at der blev fastsat en klar og objektiv aldersgrænse for ægtefællesammenføring,der kun undtagelsesvis kunne fraviges.

Ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåel-se og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) blev den hidtil gældende24-årsregel i § 9, stk. 1, nr. 1, erstattet af et pointsystem for ægtefællesammenføring. Det inde-bærer, at det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som led i ægtefællesammenfø-ring, at udlændingen (ansøgeren) opnår et vist antal point, jf. herved den gældende bestemmel-se i § 9, stk. 15, der blev indført ved lovændringen. Hvis begge ægtefæller er over 24 år, skaludlændingen opnå i alt 60 point. Hvis en eller begge ægtefæller er under 24 år, skal udlændin-gen opnå i alt 120 point.Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2011.Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 15, kan ægtefællesammenføring således,medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives,hvis udlændingen opnår et vist antal point i henhold til en række nærmere bestemte kriterier. Enudlænding kan opnå point på baggrund af kriterier vedrørende erhvervserfaring, sprogkundska-ber og færdiggjort uddannelse. Der kan opnås supplerende point på baggrund af sprogkundska-ber. Ligeledes kan der opnås supplerende point, hvis udlændingen dokumenterer, at denne ikkebosætter sig i et udsat boligområde. Tilsvarende kan udlændingen opnå supplerende point vedat have deltaget aktivt i en global humanitær organisation og ved at have været selvforsørgendei hjemlandet.3.2. Forslag om at afskaffe pointsystemet i ægtefællesammenføringssager og tilbageføre 24-årsreglenSom det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen afskaffe pointsystemet for ægtefælle-sammenføring og tilbageføre 24-årsreglen til den definition, der være gældende, før pointsy-stemet blev indført den 1. juli 2011.Det foreslås således, at pointsystemet for ægtefællesammenføring ophæves, og at 24-årsreglengenindføres i den udgave, der har været gældende frem til den 1. juli 2011. Dette indebærer, atder som altovervejende udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvisden ene eller begge ægtefæller ikke er fyldt 24 år.Der vil dog i overensstemmelse med tidligere gældende praksis kunne være helt særlige for-hold, der bevirker, at der skal gives tilladelse til ægtefællefamiliesammenføring her i landet,selvom ægtefællerne ikke opfylder betingelsen om, at de begge skal være fyldt 24 år. Opholds-tilladelse vil i disse tilfælde kunne gives i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,

hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herun-der hensynet til familiens enhed, taler derfor.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 9.4. Tilbageførelse af tilknytningskravet4.1. Gældende retDet er efter udlændingelovens § 9, stk. 7, normalt et krav for at opnå ægtefællesammenføring,at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er væsentlig større end ægtefællernes samle-de tilknytning til et andet land.Tilknytningskravet stilles dog ikke, hvis den herboende har haft dansk indfødsret i 28 år, ellerhvis den herboende er udlænding og enten er født i Danmark eller er kommet hertil som ganskeung og har boet her i landet i 28 år. Endvidere stilles kravet ikke, hvis ganske særlige grunde,herunder hensynet til familiens enhed, taler imod, at kravet stilles.Ved vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, foretages der en samlet vurdering af æg-tefællernes tilknytning til Danmark og et andet land. Udlændingemyndighederne skal inddragesamtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse ægtefællernes samlede personlige ogfamiliemæssige situation.Når udlændingemyndighederne skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges der bl.a.vægt på varigheden og karakteren af ægtefællernes ophold i de respektive lande, ægtefællernesfamiliemæssige tilknytning til Danmark og til ansøgerens hjemland, ægtefællernes sprogligefærdigheder samt deres uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til Danmark eller et an-det land.Formålet med tilknytningskravet er dels at sikre det bedst mulige udgangspunkt for en vellyk-ket integration af den ægtefælle eller samlever, der ønskes ægtefællesammenført til Danmark,dels at værne de unge mod pres fra familien eller andre til at indgå arrangerede ægteskaber ellertvangsægteskaber.Tilknytningskravet blev indført ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingelo-ven med flere love (Krav om egen bolig ved familiesammenføring, tilknytningskrav ved ægte-fællesammenføring og indsats mod ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje). Detdagældende tilknytningskrav omfattede ikke herboende personer med dansk indfødsret, lige-

som det alene blev krævet, at parternes samlede tilknytning til Danmark mindst svarede til densamlede tilknytning til et andet land.Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev tilknytningskravet udvidet til også at gælde for herboendepersoner med dansk indfødsret og skærpet således, at parternes samlede tilknytning til Dan-mark skulle være større end den samlede tilknytning til et andet land og ikke som tidligere blotlige så stor.Tilknytningskravet er i dets nuværende udformning indsat ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 omændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Ved lovændringen,der trådte i kraft den 1. juli 2011, blev tilknytningskravet skærpet, således at det kræves, at æg-tefællernes samlede tilknytning til Danmark er ”væsentlig større” end deres tilknytning til etandet land. Det er således ikke længere tilstrækkeligt, at ægtefællernes samlede tilknytning tilDanmark er ”større” end deres tilknytning til et andet land.Det skærpede tilknytningskrav, som trådte i kraft den 1. juli 2011, betyder bl.a., at der for denherboende stilles krav om længere tids ophold her i landet. I forhold til ansøgeren indebærerskærpelsen, at ansøgeren skal have haft to visumophold eller visumfri ophold her i landet oghave gennemført et danskkursus. Det er ikke længere tilstrækkeligt med ét ophold.Efter skærpelsen af tilknytningskravet er udgangspunktet således, at den herboende skal havehaft fast ophold i Danmark i mindst 15 år, for at opholdet kan anses for længerevarende, og denherboende dermed grundet opholdets længde kan anses for at have en væsentlig tilknytning tilDanmark.Den herboendes arbejdsmarkedstilknytning kan efter en konkret vurdering være et moment,som kan forkorte kravet til varigheden af den herboendes ophold i Danmark. Skærpelsen af til-knytningskravet har medført større krav til den herboendes arbejdsmarkedstilknytning, bådemed hensyn til varigheden samt kontinuiteten og indholdet heraf, for at dette kan afkorte kravettil varigheden af den herboendes ophold.Det skærpede tilknytningskrav har også betydet, at kriterierne for ansøgers tilknytning til Dan-mark er blevet skærpet. Således skal ansøger som udgangspunkt have haft mindst to visumop-hold eller visumfri ophold i Danmark, for at tilknytningskravet kan anses for opfyldt, eller havehaft ophold tidligere på baggrund af en opholdstilladelse. Derudover skal en ansøger, der ikke iforvejen kan dokumentere at have et vist sprogligt niveau i dansk, i forbindelse med ét af sineophold gennemføre et kursus i dansk, som ansøger selv skal betale. Danskkurset skal være gen-nemført på mindst A1-niveau.Side 17

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 168 af17. marts 2011.4.2. Forslag om at tilbageføre tilknytningskravetDet fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil tilbageføre tilknytningskravet til den defi-nition, der var gældende, før pointsystemet blev indført.Det foreslås derfor at tilbageføre tilknytningskravet til det tilknytningskrav, der var gældende,før pointsystemet blev indført den 1. juli 2011.Ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark skal således fremover værestørre – men ikke væsentlig større – end deres samlede tilknytning til et andet land.Ved afgørelsen af, om ægtefællerne opfylder tilknytningskravet, skal der foretages en samletvurdering og afvejning på grundlag af alle foreliggende omstændigheder i den enkelte sag.De forskellige momenter, der indgår i tilknytningsvurderingen, skal indgå med samme vægt ivurderingen, som de gjorde, før det skærpede tilknytningskrav trådte i kraft den 1. juli 2011.I forhold til den herboende ægtefælles tilknytning vil udgangspunktet således være, at hvis denherboende ægtefælle er født i Danmark eller er kommet hertil som barn og derfor har haft sinopvækst og skolegang i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antages at have op-nået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Dette udgangspunkt svækkes dog betyde-ligt, hvis den pågældende er kommet til Danmark som 12-13-årig eller senere. Hvis den herbo-ende ægtefælle er født og opvokset i et andet land, kræves der derfor et længerevarende opholdher i landet for, at den herboende ægtefælle kan anses for at have opnået en væsentlig tilknyt-ning til Danmark. Den pågældende skal have haft ophold med opholdstilladelse i ca. 12 år, forat opholdet i Danmark kan anses for længerevarende, forudsat den pågældende har gjort en ind-sats for at blive integreret i det danske samfund. Varigheden af den herboendes ægtefælles op-hold i Danmark regnes fra tidspunktet for, hvornår den herboende blev meddelt opholdstilladel-se. Et eventuelt forudgående processuelt ophold, mens ansøgningen om opholdstilladelse blevvurderet, indgår som udgangspunkt ikke med samme vægt.Hvis den herboende ægtefælle ikke taler dansk eller har gjort en indsats for at integrere sig i detdanske samfund, kan den herboende ægtefælles tilknytning til landet – uanset varigheden afden herboendes ophold – som udgangspunkt ikke anses for væsentlig. Tilsvarende vil udgangs-Side 18

punktet om den herboende ægtefælles væsentlige tilknytning ligeledes kunne fraviges, hvis denherboende ægtefælle har indgået ægteskab og været gift med ansøgeren i en længere periode,hvor ansøgeren fortsat har opholdt sig i sit hjemland forud for ansøgningen om ægtefællesam-menføring i Danmark, og hvor ægtefællerne således har truffet et valg om, at familielivet fort-sat skal have udgangspunkt i ansøgers hjemland.Forhold som den herboendes ægtefælles uddannelse og arbejde kan forkorte kravet til varighe-den af den herboendes ophold.Har den herboende ægtefælle haft mindst 7-8 års fast arbejdsmarkedstilknytning – uanset be-skæftigelsens karakter – vil dette være et moment, som taler for at anse den herboende for athave opnået en væsentlig tilknytning til Danmark før 12 års ophold. Har den herboende ægte-fælle gennem mindst 4-5 år haft en fast integrationsfremmende arbejdsmarkedstilknytning, dvs.beskæftigelse, som indebærer en væsentlig kontakt og kommunikation på dansk med kollegaerog f.eks. kunder, vil dette ligeledes være et moment, der taler for, at den herboende anses for athave opnået en væsentlig tilknytning til landet før 12 års ophold. Karakteren af en sådan ar-bejdsmarkedstilknytning adskiller sig således fra den type beskæftigelse, som efter 7-8 års fastarbejdsmarkedstilknytning kan føre til fravigelse af udgangspunktet om mindst 12 års ophold.Der stilles således højere krav til indholdet og karakteren af den kommunikation, der foregår pådansk til f.eks. kollegaer og kunder for, at det kan føre til, at den herboende ægtefælle alleredeefter 4-5 års beskæftigelse skal kunne anses for at have den største tilknytning til Danmark.Ved vurderingen af, om den herboendes ægtefælles arbejdsmarkedstilknytning kan føre til, atden pågældende før 12 års ophold med opholdstilladelse i Danmark kan anses for at have opnå-et en væsentlig tilknytning, skal der således lægges vægt på, om det pågældende arbejde er sær-ligt egnet til at medvirke til den herboendes integration i Danmark. Det indgår i vurderingen,om arbejdsmarkedstilknytningen har været fuldtidsbeskæftigelse og uafbrudt gennem årene,og/eller det har været en arbejdsmarkedstilknytning præget af kortvarige ansættelser hos skif-tende arbejdsgivere. Eksempelvis kan deltidsarbejde med ufaglært arbejde igennem 7-8 år såle-des ikke i sig selv medføre, at den herboende kan anses for at have opnået en væsentlig tilknyt-ning til Danmark.Hvis den herboende ægtefælle har gennemført en erhvervskompetencegivende fuldtidsuddan-nelse og siden afslutningen af uddannelsen kontinuerligt har været i beskæftigelse i en længereperiode inden for faget, vil dette tilsvarende kunne slække på kravene til varigheden af den her-boendes ophold i Danmark. Det vil endvidere med en vis vægt kunne indgå, hvis den herboen-de ægtefælle har gennemført eller gennem længere tid har fulgt og fortsat er indskrevetpå/følger en længerevarende erhvervskompetencegivende uddannelse.Side 19

Herudover skal der bl.a. ses på ægtefællernes familiemæssige tilknytning til Danmark og til an-søgerens hjemland. Det vil med betydelig vægt tale imod at anse tilknytningskravet for opfyldt,hvis den herboende ægtefælle og ansøgeren tidligere har været gift eller levet sammen – haft etoprindeligt familieliv – i deres fælles hjemland inden herboendes indrejse i Danmark, og ægte-fællerne senere indgiver ansøgning om ægtegællesammenføring her i landet på baggrund af (etnyt) ægteskab indgået efter den herboendes indrejse i Danmark. Det vil også være tilfældet,uanset at den herboende ægtefælle f.eks. har haft opholdstilladelse i Danmark i over 12 år oghaft arbejdsmarkedstilknytning, da indgåelsen af et ægteskab på ny med den tidligere ægtefæl-le/samlever indikerer en væsentlig tilknytning til ansøgeren og hjemlandet.I forhold til ægtefællernes familiemæssige tilknytning til ansøgers hjemland indgår det ogsåsom moment, hvis ægtefællerne i forvejen er beslægtede med hinanden. Et slægtskab med an-søger peger således i retning af, at den herboende ægtefælle kulturelt og familiemæssigt har enstærk tilknytning til ansøgers hjemlandUd over ægtefællernes respektive familiemæssige tilknytning til Danmark og til ansøgers hjem-land vil deres sproglige færdigheder også indgå i vurderingen af, om tilknytningskravet kan an-ses for opfyldt. Det vil således indgå, om den herboende ægtefælle taler dansk, herunder vilsærlige gode danskkundskaber som udgangspunkt indgå med større vægt i vurderingen enddanskkundskaber på almindeligt samtaleniveau. Det vil tilsvarende indgå i vurderingen, om an-søgeren taler dansk f.eks. som følge af et tidligere ophold. Det indgår endvidere i vurderingen,hvorvidt ægtefællerne kommunikerer sammen på et fælles modersmål.Uanset hvor stærk tilknytning den herboende ægtefælle måtte have til Danmark, vil tilknyt-ningskravet efter praksis alene blive anset for opfyldt, hvis ansøger ligeledes har en vis selv-stændig tilknytning til Danmark, f.eks. i form af (et enkelt) visumophold. Tilknytningskravetvil som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrighar været i Danmark. Dette gælder f.eks. også, selvom ansøgeren foruden sin ægtefælle ogsåhar andre familiemedlemmer i Danmark. Endvidere indgår et ophold som asylansøger ikke ivurderingen.Hvis den herboende og ansøger ikke har samme oprindelige hjemland, vil dette også indgå i til-knytningsvurderingen. Har begge ægtefæller et andet hjemland end Danmark, men er der ikketale om det samme hjemland, vil den herboende ægtefælles tilknytning til Danmark ofte kunnevære tilstrækkelig til, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark må anses for større endægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. Dette vil dog efter en konkret vurdering ik-ke være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle har personlig og/eller kulturel tilknytning tilSide 20

det land, hvortil ansøgeren har overvejende tilknytning, eller hvis den herboende ægtefælle kunhar opholdt sig i Danmark i forholdsvis få år.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.5. Ændring af 28-årsreglen til en 26-årsregel5.1. Gældende retDet følger af udlændingelovens § 9, stk. 7, at tilknytningskravet ikke stilles, hvis den herboendeægtefælle har haft dansk indfødsret i 28 år. Herboende personer med dansk indfødsret, der eradopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen harerhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.Den i § 9, stk. 7, indeholdte fritagelse fra tilknytningskravet blev indført ved lov nr. 1204 af 27.december 2003 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om tilknytningskrav vedægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske). Afbemærkningerne til lovforslaget bag lovændringen, jf. lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003,fremgår det, at formålet med bestemmelsen er at sikre, at udlandsdanskere med en stærk og va-rig tilknytning til Danmark i form af mindst 28 års indfødsret får mulighed for at kunne opnåægtefællesammenføring i Danmark.Personer, der ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, men er født og opvokset her i landet eller erkommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landet og har opholdt sig lovligther i landet i 28 år, stilles på samme måde som personer, der har haft dansk indfødsret i 28 år.De undtages således også fra tilknytningskravet.Den herboendes ophold i Danmark skal i det væsentlige udgøre en sammenhængende periodepå mindst 28 år og i hele denne periode have været lovligt. Det kræves dog ikke, at den herbo-endes lovlige ophold i Danmark er helt uden afbrydelser. Korterevarende ophold i udlandet,herunder sædvanlige ferieophold i udlandet, har således ikke betydning for beregningen af 28-årsopholdsperioden. Derimod skal længerevarende ferieophold og andre udlandsophold somudgangspunkt trækkes fra den herboendes opholdsperiode i Danmark. Ved længerevarende op-hold forstås i denne forbindelse normalt ophold af mere end en måneds varighed i udlandet.Usædvanligt hyppige udlandsophold kan ligeledes trækkes fra den herboendes opholdsperiode iDanmark, uanset at de enkelte ophold er af kortere varighed. Ophold i udlandet, som er af væ-sentlig betydning for den herboendes uddannelsesmæssige udvikling, tilknytning til arbejds-markedet og lignende, skal dog ikke fratrækkes ved beregningen af den pågældendes lovligeSide 21

ophold her i landet. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørel-se efter udlændingelovens § 17, stk. 3, om, at et længerevarende ophold i udlandet ikke indebæ-rer, at den pågældendes opholdstilladelse er bortfaldet.Det påhviler den herboende at oplyse om og godtgøre varigheden af sit ophold i Danmark overfor udlændingemyndighederne. I tilfælde, hvor den herboende ikke oplyser om og godtgør athave opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 28 år, vil tilknytningskravet blive stillet, medmin-dre andre ganske særlige grunde, herunder Danmarks internationale forpligtelser, taler derimod.5.2. Forslag om at ændre 28-årsreglen til en 26-årsregelDet fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil ændre 28-årsreglen, der dispenserer fratilknytningskravet, til en 26-årsregel. I den forbindelse bemærkes det i øvrigt, at spørgsmåletom 28-årsreglens overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunderEMRK, blev vurderet af Højesteret i U 2010.1035 H. Højesteret fandt, at et afslag på familie-sammenføring under henvisning til 28-årsreglen og tilknytningskravet ikke var ugyldigt, og athverken EMRK eller Statsborgerretskonventionen var krænket.Det foreslås således at ændre 28-årsreglen om, hvilke personer der er undtaget fra tilknytnings-kravet, således at der i stedet skal gælde en 26-årsregel.Forslaget indebærer således, at tilknytningskravet fremover ikke finder anvendelse, hvis denherboende person har haft dansk indfødsret i 26 år. Herboende personer med dansk indfødsret,der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionenhar erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.Tilsvarende vil tilknytningskravet ikke skulle stilles over for personer, der ikke har haft danskindfødsret i 26 år, men som er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindrebørn og har haft deres opvækst her i landet og endvidere har opholdt sig lovligt her i landet i 26år. De skal stilles på samme måde som personer, der har haft dansk indfødsret i 26 år.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.6. Afskaffelse af indvandringsprøven i ægtefællesammenføringssager6.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, 2. pkt., skal ægtefællesammen-føring, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler der-imod, betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold (ind-vandringsprøven).Kravet om bestået indvandringsprøve blev indført som betingelse for opholdstilladelse som æg-tefællesammenført ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov omaktiv socialpolitik (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik påat søge beskæftigelse m.v.). Der blev samtidig indført en bemyndigelse for ministeren forflygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte tidspunktet for prøvens ikrafttræden, nårdenne var udarbejdet.Ved lov nr. 400 af 21. april 2010 om ændring af lov om udlændingeloven og lov om aktiv soci-alpolitik og udlændingeloven (Ændring af reglerne om indvandringsprøven, advokatbistand tiluledsagede mindreårige asylansøgere, ændring af ydelsessystemet for asylansøgere m.v.) blevbl.a. muligheden for at aflægge prøven i udlandet afskaffet.Ved bekendtgørelse nr. 1250 af 4. november 2010 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lovom ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændin-geloven blev det bestemt, at indvandringsprøven skulle træde i kraft den 15. november 2010.En bestået indvandringsprøve har således siden den 15. november 2010 været en betingelse forat opnå opholdstilladelse som ægtefællesammenført.Indvandringsprøven er en mundtlig prøve og består af to dele: En sprogprøve i det danskesprog og en vidensprøve om Danmark og det danske samfund. De to prøver tages i forlængelseaf hinanden, og man skal bestå begge prøver for at bestå indvandringsprøven. Der skal besvares70 spørgsmål i alt: 40 spørgsmål, som tester danske sprogkundskaber, og 30 spørgsmål om detdanske samfund. For at bestå prøven skal der være svaret rigtigt på mindst 28 spørgsmål isprogprøven og 21 spørgsmål i vidensprøven.Ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 er der vedtaget en ændring af udlændingelovens § 9, stk. 2, 2.pkt., som indebærer en skærpelse af indvandringsprøven, idet kravet til niveauet for sprogprø-vedelen forhøjes fra A1-minus til A2-niveau. Den ændrede bestemmelse i udlændingelovens §9, stk. 2, 2. pkt., er ikke sat i kraft.Ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 er der endvidere indført en bemyndigelsesbestemmelse i ud-lændingelovens § 9, stk. 31, hvorefter der administrativt kan fastsættes regler om, at udlændin-Side 23

ge, der ansøger om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og som erstatsborgere i visse lande, er undtaget fra betingelsen om bestået indvandringsprøve. Fastlæg-gelsen af lande sker på grundlag af en vurdering af, at der er tale om lande, hvis samfundsfor-hold har lighed med Danmark, og hvortil Danmark har etableret tættere forbindelser.Med hjemmel i udlændingelovens § 9, stk. 31, er der ved bekendtgørelse nr. 780 af 29. juni2011 fastsat regler om, at udlændinge, der søger om ægtefællesammenføring, og som er stats-borgere i Australien, Canada, Israel, Japan, New Zealand, Schweiz, Sydkorea eller USA, erundtaget fra betingelsen om bestået indvandringsprøve.6.2. Forslag om at ophæve kravet om bestået indvandringsprøve som betingelse for ægtefælle-sammenføringSom det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at afskaffe indvandringsprøven.Det foreslås således at afskaffe kravet om, at ægtefællesammenføring er betinget af, at den an-søgende ægtefælle består en prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprøven).Bestået indvandringsprøve vil som hidtil være en betingelse for forlængelse af opholdstilladelsesom religiøs forkynder.Bekendtgørelse nr. 780 af 29. juni 2011, der indeholder regler om, at udlændinge, der søger omægtefællesammenføring, og som er statsborgere i Australien, Canada, Israel, Japan, New Zea-land, Schweiz, Sydkorea eller USA, er undtaget fra betingelsen om bestået indvandringsprøve,vil blive ophævet.Regeringen vil i stedet for indføre krav om bestået danskprøve som betingelse for fortsat op-hold.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.7. Indførelse af krav om bestået prøve i dansk som betingelse for fortsat ophold og nedsættelseaf sikkerhedsstillelse7.1. Gældende retUdlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet som led i ægtefællesammenføring,skal efter reglerne i integrationsloven og danskuddannelsesloven tilbydes vederlagsfri dansk-

uddannelse i op til 3 år. Tilbuddet om danskuddannelse omfatter tre forskellige danskuddannel-ser, Danskuddannelse 1, 2 og 3, der hver fører til en afsluttende prøve i dansk.Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, at den økonomiske sikkerhed, der skal stilles om be-tingelse for ægtefællesammenføring, efter anmodning kan nedsættes med halvdelen af det be-løb, der er stillet sikkerhed for, når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Bestået prøve i dansk er endvidere en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-delse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 7, og for opnåelse af dansk statsborgerskab.Der følger ikke af udlændingeloven noget krav om, at en udlænding, der er meddelt opholdstil-ladelse som ægtefællesammenført, skal bestå en dansk sprogprøve som betingelse for fortsatophold her i landet.7.2. Forslag om at gøre fortsat ophold og nedsættelse af sikkerhedsstillelse betinget af beståetdanskprøveDet fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker, at familiesammenførte udlændingeskal modtage danskundervisning, så snart de flytter til Danmark, og bestå en danskprøve.Det foreslås, at opholdstilladelse som ægtefællesammenført fremover normalt skal betinges af,at udlændingen består en danskprøve. Danskprøven vil blive fastsat på A1-niveau efter Europa-rådets fælles europæiske referenceramme for sprog. Danskprøven vil dermed blive fastsat på etniveau, som udlændinge kan forventes at opnå, hvis de følger den tilbudte danskuddannelse, el-ler hvis de i øvrigt på anden vis gør en indsats for at opnå kendskab til det danske sprog.Danskprøven skal som udgangspunkt bestås af alle udlændinge, der er meddelt opholdstilladel-se som led i ægtefællesammenføring, jf. dog afsnit 7.2.1. om dispensationsadgang.Den foreslåede danskprøve skal som udgangspunkt aflægges og bestås efter, at udlændingen ermeddelt opholdstilladelse her i landet.En udlænding, der opholder sig lovligt her i landet, f.eks. i medfør af et visum, vil dog havemulighed for at aflægge prøven på et tidligere tidspunkt, hvis udlændingen ønsker dette. Detkan være aktuelt, hvis den pågældende har indgivet eller agter at indgive en ansøgning om op-holdstilladelse som led i ægtefællesammenføring og gennem sin ægtefælle eller ved besøg her ilandet allerede har opnået kendskab til det danske sprog.

Det foreslås, at prøven på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højereniveau skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folke-registret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen afopholdstilladelsen som ægtefællesammenført. Aflægger udlændingen prøven, men bestås denikke, kan udlændingen tage en omprøve senest efter 3 måneder.Består udlændingen ikke prøven, kan dette medføre, at opholdstilladelsen inddrages. Beståsdanskprøven gives der adgang til, at den økonomiske sikkerhedsstillelse, der normalt skal stil-les som betingelse for opholdstilladelse, nedsættes med 20.000 kr.Det foreslås endvidere, at der for at styrke ægtefællesammenførte udlændinges dansktilegnelseetableres en yderligere danskprøve, som – hvis den bestås – giver adgang til en yderligere ned-sættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse med 10.000 kr. Denne danskprøve foreslås etab-leret på niveau A2 efter Europarådets referenceramme, og danskprøven på A2-niveau skal værebestået senest 15 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret eller,hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladel-sen som ægtefællesammenført. Aflægger udlændingen prøven, men bestås den ikke, kan ud-lændingen tage en omprøve senest efter 3 måneder.Med de foreslåede krav om bestået danskprøve gives den enkelte udlænding, der aktivt arbejderfor at lære det danske sprog, mulighed for at få nedsat sikkerhedsstillelsen med op til 30.000 kr.Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, at udlændinge, der be-står den afsluttende prøve i dansk efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændin-ge m.fl., kan få den økonomiske sikkerhedsstillelse nedsat med halvdelen af det beløb, der erstillet i sikkerhed.Denne adgang til nedsættelse af den økonomiske sikkerhed ved bestået prøve i dansk foreslåsopretholdt. Lovforslaget indebærer dog, at adgangen til at nedsætte sikkerhedsstillelsen medhalvdelen – under hensyn til den foreslåede adgang til nedsættelse af sikkerhedsstillelsen medop til 30.000 kr. – foreslås erstattet af en adgang til nedsættelse med yderligere 10.000 kr.En familiesammenført udlænding, der rettidigt består danskprøven på A1-niveau, vil såledeskunne få nedsat sikkerhedsstillelsen fra 50.000 kr. til 30.000. Består udlændingen rettidigtdanskprøven på A2-niveau, vil sikkerhedsstillelsen kunne nedsættes med yderligere 10.000 kr.til 20.000 kr., og består udlændingen den relevante afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil sikkerhedsstillelsen kunne nedsættes medSide 26

10.000 kr. mere, således at sikkerhedsstillelsen efter udlændingens beståelse af danskprøverneudgør 10.000 kr. Hvis en udlænding allerede indenfor fristen for beståelse af danskprøven påA1-niveau består den relevante afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse tilvoksne udlændinge m.fl., vil udlændingen kunne få sikkerhedsstillelsen nedsat fra 50.000 kr. til10.000.Der vil blive udviklet to nye danskprøver på henholdsvis A1-niveau og A2-niveau, således atægtefællesammenførte udlændinge kan tage disse prøver med henblik på at opfylde de foreslå-ede sprogkrav. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at en ægtefællesammenført udlæn-ding på anden vis dokumenterer at have de fornødne danskkundskaber på mindst det krævedeniveau. I tilfælde, hvor en udlænding allerede har de fornødne danskkundskaber – f.eks. fordiudlændinge tidligere har haft opholdstilladelse her i landet og i den forbindelse har opnåetkendskab til det danske sprog – kan udlændingen f.eks. tage Prøve i Dansk 1, der udbydes efterdanskuddannelsesloven, og som er på et højere niveau end de foreslåede danskprøver. Bestårudlændingen således f.eks. Prøve i Dansk 1 inden for fristen på 6 måneder, vil udlændingenhermed have opfyldt danskkravet, og udlændingen vil have adgang til fortsat ophold her i lan-det og nedsættelse af sikkerhedsstillelsen.7.2.1. Dispensationsadgang, lovligt forfald og gebyrfritagelse7.2.1.1. Dispensationsadgang og lovligt forfaldOpholdstilladelse som ægtefællesammenført skal ikke betinges af, at udlændingen bestårdanskprøven på A1-niveau, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, talerderimod.Der ses altid bort fra kravet om bestået danskprøve, hvis det vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, at stille kravet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parterne ellers henvises til at leve somfamilie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejseog tage ophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende flygtning, som ikke kan tageophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse el.lign.Særlige grunde vil også kunne foreligge, hvis den herboendes personlige forhold i øvrigt afgø-rende taler herfor, f.eks. hvis udlændingen har en alvorlig sygdom, et handicap eller et stærkttraume m.v.

I tilfælde, hvor en udlænding ikke er givet dispensation for danskprøverne, men hvor udlæn-dingen har lovligt forfald, ikke har mulighed for at aflægge prøven inden for fristen på 6 måne-der, vil fristen for den pågældende danskprøve blive udskudt.Udlændingen vil f.eks. kunne have haft lovligt forfald, hvis forfaldet er begrundet i barsel elleri udlændingens eller udlændingens mindreårige barns sygdom, og sygdommen dokumenteresved en lægeerklæring, eller hvis forfaldet er begrundet i ekstraordinære uforudsete transport-problemer, og udlændingen fremlægger dokumentation herfor.Hvis fristen for at bestå prøven suspenderes som følge af lovligt forfald, skal udlændingen, nårårsagen til det lovlige forfald ikke længere foreligger, aflægge og bestå prøven senest ved udlø-bet af den forskudte frist herfor.Det foreslås i den forbindelse, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reglerom adgangen til udskydelse af fristen for aflæggelse af prøven på grund af lovligt forfald.7.2.1.2. GebyrfritagelseTyrkiet og EU indgik i 1963 en associeringsaftale, der blandt andet skulle give visse rettighedertil tyrkiske statsborgere, der var arbejdstagere eller på anden måde økonomisk aktive i et EU-land. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol (vedtaget i 1970)samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som i 1980 blev vedtaget inden for rammerne afAssocieringsaftalen.Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte standstill-klausuler, der indebæreret forbud mod at vedtage nye begrænsninger inden for visse områder.Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontraherende parter afholdersig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie ud-veksling af tjenesteydelser. Af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 følger det, at EU´s medlemsstaterog Tyrkiet ikke må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til be-skæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder haropnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning.EU-domstolen har siden i en række domme fortolket Associeringsaftalen, tillægsprotokollen ogAssocieringsrådets afgørelse nr. 1/80.

Dommenes resultater må fortolkes således, at der i forhold til inddragelse og nægtelse af for-længelse af opholdstilladelse for tyrkiske statsborgere, som i Danmark er arbejdstagere, selv-stændige erhvervsdrivende eller tjenesteydere, ikke må opstilles nye begrænsninger efter standstill-klausulernes ikrafttræden eller i forhold til en senere indført lempelse. Dette gælder uansetgrundlaget for den oprindelige opholdstilladelse.For tyrkiske statsborgere betyder dette, at der ikke vil kunne stilles krav om bestået danskprøvesom betingelse for fortsat ophold for en tyrkisk statsborger, der er indrejst med opholdstilladel-se som familiesammenført, og som efterfølgende i Danmark er blevet økonomisk aktiv som ar-bejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder. Det er i den forbindelse uden be-tydning om den herboende ægtefælle er tyrkisk statsborger, og om den herboende er økonomiskaktiv.For tyrkiske statsborgere, der ikke er økonomisk aktive, vil der derimod kunne stilles krav ombestået danskprøve og betaling af gebyr herfor som betingelse for fortsat ophold som familie-sammenført.I forhold til gebyrbetaling er det dog vurderingen, at et krav om gebyrbetaling for aflæggelse afdanskprøven som betingelse for fortsat ophold som familiesammenført ikke kan stilles, hvis derer tale om en ægtefællesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomiskaktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyderDer henvises til EU-domstolens praksis i sagerne T. Sahin (dom af 17. september 2009, C-242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07).Dommenes resultater må fortolkes således, at familiemedlemmer til i Danmark bosiddendeøkonomisk aktive tyrkiske statsborgere efter omstændighederne ikke kan opkræves gebyrer,der ikke normalt pålægges familiemedlemmer, der familiesammenføres med herboende EU-borgere.Da der i Danmark ikke opkræves gebyr for behandlingen af sager vedrørende EU-borgere ogderes familiemedlemmer, er det vurderingen, at der ikke kan stilles krav om betaling af gebyrfor aflæggelse af en danskprøve over for udlændinge, der er familiesammenført med en herbo-ende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdriven-de eller tjenesteyder.

I forhold til vurderingen af, om en tyrkisk statsborger kan anses for økonomisk aktiv som ar-bejdstager i Associeringsaftalens forstand, skal der ifølge EU-domstolens faste praksis tagesudgangspunkt i fortolkningen af arbejdstagerbegrebet i EU-retten.Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, om en personkan betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand. Det er afgørende, om der er tale om ud-øvelsen af faktisk og reel beskæftigelse.Beskæftigelse, der fremstår som et rent marginalt supplement, er udelukket fra anvendelsesom-rådet, idet reglerne om fri bevægelighed for arbejdstagere alene er møntet på at garantere denfri bevægelighed for personer, der udøver økonomisk aktivitet. Den omstændighed, at den på-gældende som led i arbejdsforholdet kun arbejder ganske få timer, kan være et holdepunkt for,at den udøvede beskæftigelse kun er et rent marginalt supplement. Det er derfor normalt en be-tingelse, at der er tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt.Betingelsen om, at der normalt skal foreligge 10-12 timers ugentlig beskæftigelse, er baseret påEU-domstolens praksis, jf. dommen Kempf (C-139/85) og dommen Megner og Scheffel (C-444/93). EU-domstolen har i dommen Genc (C-14/09) fastslået, at kriterier såsom ret til betaltferie, løn under sygdom, arbejdsforholdets tidsmæssige udstrækning, samt om man er dækketaf en overenskomst, skal indgå i den samlede konkrete vurdering af, om et arbejdsforhold, hvordet ugentlige timetal ikke overstiger 10-12 timer, er reelt og faktisk.Der kan ikke ved vurderingen fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdet skalvare.EU-domstolen har i dommen Franca Ninni-Orasche (C-413/01) fastslået, at en tidsbegrænsetkontrakt på 10 ugers arbejde var tilstrækkelig til, at der var tale om en arbejdstager i EU-rettensforstand. Sagen vedrørte uddannelsesstøtteområdet, og der blev på baggrund heraf udstedt envejledning til kommunerne for, hvornår en person skal anses som arbejdstager. Vejledningenvedrører ansættelsesforhold, der på forhånd er aftalt til at have en kort varighed. I vejledningener fastsat en tidsgrænse på 10 uger i sådanne sager. Det understreges dog, at der i hvert enkelttilfælde skal foretages en konkret vurdering. En person, som har en tidsubegrænset ansættelse,men som ophører med arbejdet efter mindre end 10 uger, vil efter omstændighederne kunne op-fylde betingelserne for at være arbejdstager i EU-rettens forstand, ligesom en person, der hararbejdet mere end 10 uger, ikke altid vil opfylde betingelserne, f.eks. fordi der er tale om en be-skæftigelsesform, der har et så lidet omfang, at det fremstår som et rent marginalt supplement.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.Side 30

7.2.2. Fristen for beståelse af danskprøverneDet foreslås, at prøven på A1-niveau skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for ud-lændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelseher i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefællesammenført.Hvis udlændingen har aflagt, men ikke har bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve findested indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Omprøven skal være aflagt indenudløbet af 3-månedersperioden, men det er ikke et krav, at resultatet fra omprøven foreligger påtidspunktet for udløbet af 3-månedersperioden.Det foreslås, at prøven på A2-niveau skal være bestået senest 15 måneder fra tidspunktet forudlændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelseher i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefællesammenført. Udlændingenskal således have bestået prøven på A2-niveau senest 6 måneder efter, at prøven på A1-niveauskal være bestået.Hvis udlændingen har aflagt, men ikke har bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kanomprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15 måneder. Omprøven skal væ-re aflagt inden udløbet af 3-månedersperioden, men det er ikke et krav, at resultatet fra omprø-ven foreligger på tidspunktet for udløbet af 3-månedersperioden.Det forudsættes, at danskprøverne afholdes løbende, og at en udlænding således, hvis udlæn-dingen ikke består en prøve, vil kunne gå op til prøven mere end én gang inden udløbet af fri-sterne på henholdsvis 6 og 15 måneder.Hvis udlændingen har haft lovligt forfald ved en prøveafholdelse, suspenderes fristerne for be-ståelse af danskprøverne, hvis udlændingen ansøger herom, jf. ovenfor afsnit 7.1.2.1.7.2.3. Fastsættelse af nærmere regler om danskprøverneDer foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse i udlændingeloven, hvorefter justitsministe-ren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om danskprøver-ne på A1-niveau og A2-niveau, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses forbestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af ge-byr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefri-ster og prøver, der kan træde i stedet for de foreslåede prøver.Side 31

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om, hvor mangespørgsmål, der skal besvares korrekt for, at danskprøverne anses for bestået, om hvem der kanfungere som prøveafholder og om udpegning af censorer.Det er hensigten, at begge danskprøver skal indeholde 40 spørgsmål fordelt på fire delprøver. Idelprøve 1 skal udlændingen svare på spørgsmål om sig selv. I delprøve 2 skal udlændingenhøre en række tekster. Hver tekst afspilles to gange: Første gang hører udlændingen hele tek-sten, og anden gang hører udlændingen teksten i tre dele med pause mellem hver del. Efter hverdel skal udlændingen svare på ét spørgsmål. Til hver tekst vises en illustration, som forestillerpersonen/personerne i teksten. I delprøve 3 skal udlændingen høre en række samtaler. Udlæn-dingen skal svare på ét spørgsmål vedrørende hver samtale. Delprøve 4 vil være en ordforråds-øvelse, hvor udlændingen får vist et billede af en ting eller en person. Udlændingen skal fortæl-le, hvad tingen eller personen hedder på dansk.Udlændingen har bestået prøven, hvis minimum 28 af prøvens 40 spørgsmål er korrekt besva-ret. Dette gælder begge prøver, og i begge prøver vil alle spørgsmål blive vægtet lige i bedøm-melsen.Den praktiske aflæggelse af danskprøverne skal ske hos en udbyder, som Udlændingestyrelsenhar indgået aftale med om at afholde prøverne. Den praktiske tilrettelæggelse og løbende afhol-delse af danskprøverne vil således ske i samme rammer som indvandringsprøven, der foreslåsafskaffet for ægtefællesammenførte udlændinge, således at udlændinge, der ægtefællesammen-føres her i landet, kan aflægge prøven, senest et halvt år efter, at den foreslåede lovændring ertrådt i kraft. Udlændingestyrelsen beskikker censorer og pålægger dem censurering. Som cen-sorer beskikkes så vidt muligt lærere fra prøveafholdende udbydere af danskuddannelse. Ud-lændingestyrelsen kan beskikke andre som censorer. På baggrund af censorernes indstilling be-dømmer Udlændingestyrelsen, om den pågældende danskprøve samlet set er bestået eller ikkebestået.Desuden vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om betingelser for at deltage ien danskprøve. Det er hensigten, at der bl.a. skal fastsættes regler om, at udlændingen i forbin-delse med prøven skal medbringe identitetspapirer i form af pas eller anden rejselegitimation.Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr forat deltage i en prøve. De løbende udgifter forbundet med danskprøverne skal dækkes gennemegenbetaling af de udlændinge, der tilmelder sig prøven. Den enkelte udlænding skal således

betale et nærmere fastsat gebyr for hver prøve, den pågældende tilmelder sig. Gebyret skal be-tales til prøveafholder ved tilmelding til danskprøven.Gebyret skal gå til at dække personale- og øvrige løbende driftsudgifter, administration og ved-ligeholdelse af de nødvendige faciliteter. Gebyret for danskprøverne vil blive fastsat ud fra etskøn over de samlede udgifter til afholdelse af prøverne, hvilket omfatter udgifter til prøveaf-holder, betaling af censorer, andre udgifter til censorer, betalingsadministration, it-licenser ogudgifter til it-support. I opgørelsen af omkostningerne indgår desuden afledte sagsbehandlings-udgifter, herunder Udlændingestyrelsens omkostninger i forbindelse med prøverne samt udgif-ter til klagesagsbehandling hos Ministeriet for Børn og Undervisning. Gebyret vil blive fastsatud fra et skøn over udgifter og antal tilmeldte over en treårig periode.Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at udlændingen kan klage tilUdlændingestyrelsen over forhold hos prøveafholder under prøvetagningen. Klage vil skulleindgives til Udlændingestyrelsen senest 7 dage efter, at prøven har fundet sted, og klager, derindgives senere, vil skulle afvises.Der vil herudover blive fastsat regler om, at beståelse af andre danskprøver kan træde i stedetfor beståelse af danskprøverne. Hvis udlændingen kan dokumentere at have bestået en andendanskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, vil udlændingen således ikke skulle bestådanskprøven. De prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau, og de prøver,der kan træde i stedet for danskprøven på A2-niveaue, vil blive opregnet i et bilag til den nyebekendtgørelse.Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om lovlige forfalds-grunde.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21.7.2.4. Klager over Udlændingestyrelsens bedømmelse af om en prøve er beståetDet foreslås, at Udlændingestyrelsens bedømmelse af, om en udlænding har bestået den pågæl-dende danskprøve, skal kunne påklages til Ministeriet for Børn og Undervisning.Klagen skal indgives til Ministeriet for Børn og Undervisning senest 7 dage efter, at resultatetaf bedømmelsen er meddelt den pågældende udlænding. Klager, der indgives senere, afvises.Klagefristen skal medvirke til at sikre en hurtig sagsbehandling.Side 33

Det forudsættes, at myndighedernes sagsbehandling tilrettelægges således, at en udlænding, derhar klaget over en bedømmelse fra Udlændingestyrelsen om ikke have bestået en prøve, der eraflagt inden for 6-månedersfristen, har mulighed for at modtage en afgørelse i klagesagen ogfor efter modtagelsen af denne afgørelse at tage prøven på ny inden udløbet af 3-månedersfristen for omprøve.Den hurtige sagsbehandling skal medvirke til at sikre, at i tilfælde, hvor spørgsmål om inddra-gelse af en udlændings opholdstilladelse aktualiseres, fordi udlændingen ikke har beståetdanskprøven på A1-niveau, ikke forsinkes unødigt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40.7.2.5. Inddragelse af opholdstilladelsen ved manglende rettidig beståelse af danskprøveDet foreslås, at opholdstilladelse som ægtefællesammenført skal kunne inddrages, når opholds-tilladelsen er betinget af, at udlændingen består danskprøven på A1-niveau eller en andendanskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og udlændingen ikke rettidigt har bestået ensådan prøve.Hvis udlændingen har klaget til Ministeriet for Børn og Undervisning over en bedømmelse omikke at have bestået danskprøven på A1-niveau, skal en eventuel inddragelsessag afvente ud-faldet af klagesagen.Efter udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelser ominddragelse af opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af opholdstil-ladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende på grund afbl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboendepersoner, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer og udlændingens manglendeeller ringe tilknytning til hjemlandet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.

8. Nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse8.1. Gældende retEfter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal ægtefællesammenføring, medmindre ganskesærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, atden herboende ægtefælle stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuellefremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven tilansøgeren.Ægtefællesammenføring er således normalt betinget af, at ægtefællen i Danmark stiller økono-misk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ansøgeren.I bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 791 af 29.juni 2011, er der fastsat nærmere regler om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9,stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efterlov om aktiv social politik eller integrationsloven. Det følger af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, atden økonomiske sikkerhed kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en depone-ringskonto. En anfordringsgaranti er en garanti, som den herboendes pengeinstitut stiller overfor kommunalbestyrelsen i den herboendes bopælskommune. En deponeringskonto er en kontoi et pengeinstitut, som den herboende indsætter beløbet på, og som kommunalbestyrelsen i denpågældendes bopælskommune har pant i.Det er således kun kommunen, der har adgang til kontoen. Hvis kommunen har haft udgifter tilhjælp til den familiesammenførte ægtefælle, vil kommunen således kræve udgifterne dækket afhenholdsvis den stillede garanti eller konto.Niveauet for den økonomiske sikkerhedsstillelse blev – samtidig med indførelsen af pointsy-stemet for ægtefællesammenføring – ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 hævet fra 50.000 kr. i2002-niveau (dvs. 63.413,39 kr. i 2011-niveau) til 100.000 kr. i 2011 niveau.8.2. Forslag om at nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 100.000 kr. til 50.000 kr.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at den økonomiske sikkerhed, som den herboende ægtefæl-le skal stille i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, skal nedsættes fra100.000 kr. til 50.000 kr.Side 35

Det foreslås på den baggrund at nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 100.000 kr. til50.000 kr.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.9. Afskaffelse af gebyrerne på familiesammenføringsområdet9.1. Gældende retUdlændingelovens § 9 h indeholder regler om gebyrer for at indgive ansøgninger og klager påfamiliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1, 8 og 13, skal udlændinge normalt betale gebyr for atindgive ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1,og for at indgive ansøgning om forlængelse af en familiesammenføringstilladelse. En udlæn-ding, der har opholdstilladelse som familiesammenført, skal også normalt betale gebyr for atindgive en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1,nr. 19,Endvidere følger det af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, at der normalt skal betales et gebyr på750 kr. for at indgive ansøgninger om genoptagelse og klager på bl.a. familiesammenførings-området.Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., skal en ansøgning om opholdstilladelse – herunderansøgninger om forlængelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse – afvises,hvis betingelsen i § 9 h, stk. 1, om gebyrbetaling ikke er opfyldt. Dog skal ansøgningen tilladesindgivet uden gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kantilsige det.Tilsvarende følger det af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, at ansøgninger om genoptagelse ogklager skal afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 2, om gebyrbetaling ikke er opfyldt. Ansøg-ninger om genoptagelse og klager skal dog tillades indgivet, hvis kravet om gebyrbetaling ikkefinder anvendelse som følge af EU-reglerne.

9.2. Forslag om at ophæve kravet om gebyrbetaling på familiesammenføringsområdetDet fremgår af regeringsgrundlaget, at gebyrerne for at ansøge om opholdstilladelse skal fjer-nes.Det foreslås således at ophæve gebyrerne på familiesammenføringsområdet, dvs. gebyrerne forat indgive ansøgning om familiesammenføring, herunder gebyr for at ansøge om forlængelse afopholdstilladelsen og om tidsubegrænset opholdstilladelse, samt ansøgninger om genoptagelseog klager over familiesammenføringsafgørelser.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.10. Elektronisk behandling af asylsager10.1. Afgivelse af oplysninger om politiske forholdEfter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændin-gen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Der gives endvidere opholdstilla-delse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR, og som er omfattet afflygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 8, stk. 1.Efter flygtningekonventionens artikel 1, litra A, nr. 2, er en person flygtning, hvis den pågæl-dende som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet,sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, og den pågældendebefinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – ellerpå grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogenstatsborgerret, og som på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvorhan tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker– at vende tilbage dertil.Der indhentes på den baggrund sådanne oplysninger om ansøgeren, herunder om ansøgerenspolitiske forhold, i alle sager om ansøgning om asyl efter udlændingelovens §§ 7 og 8. Oplys-ningerne indhentes hovedsageligt fra ansøgeren selv.

Sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 behandles af Udlændingestyrel-sen og Flygtningenævnet. Flygtningenævnet behandler ligeledes sager om udsendelse, jf. ud-lændingelovens §§ 32 a, 32 b og 49 a, sager om nægtelse eller inddragelse af dansk rejsedoku-ment til konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 39, stk. 5, og sager om udtalelse til ret-ten, jf. udlændingelovens § 53 c. Asylsagsakter indgår systematisk i behandlingen af disse typeraf sager.I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om humanitær opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 b, stk. 1, indhenter Justitsministeriet asylsagens akter. Det samme gælder i for-bindelse med ministeriets behandling af klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter ud-lændingelovens § 29 a om, hvilket land der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,klager over afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, om fami-liesammenføring med en flygtning eller til en tidligere asylansøger, som har fået opholdstilla-delse på andet grundlag, klager over afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, om opholds-tilladelse til uledsagede mindreårige asylansøgere, klager over afgørelser om udvisning efterudlændingelovens §§ 25 og 25 a, klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om aldersfast-sættelse af asylansøgere efter udlændingelovens § 40 c, stk. 2, og klager over afslag på ellerinddragelse af dansk rejsedokument til andre udlændinge end konventionsflygtninge, jf. udlæn-dingelovens § 39, stk. 5.Det er nødvendigt, at asylsagsakterne indgår i behandlingen af de nævnte sager, da akterne in-deholder væsentlige oplysninger, der er nødvendige for, at der kan træffes korrekte afgørelser.Hertil kommer, at Justitsministeriet kan indhente akterne vedrørende en asylsag i behandlingenaf andre typer sager, hvor det konkret vurderes at være nødvendigt for sagens behandling. Detkan f.eks. være i forbindelse med behandlingen af klager over Udlændingestyrelsens afslag påopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som udsendelseshindret eller klager overpolitiets afgørelser om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 samt klager over Udlæn-dingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 34.Udlændingemyndighederne behandler herudover en række forskellige typer af ansøgningssa-ger, hvor ansøgerne af egen drift fremsender forskellige oplysninger, som ansøgeren finder re-levant for sagen. Det kan således – undtagelsesvist – ske, at en udlænding fremsender oplys-ninger om sine politiske forhold. Der vil således i enkelte sager blive behandlet oplysninger omen ansøgers politiske forhold, men der vil ikke være tale om en systematisk indhentelse af op-lysninger.

10.2. Persondatalovens § 7, stk. 8Det fremgår af persondatalovens § 7, stk. 8, at den offentlige forvaltning ikke må føre edb-registre med oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige. Bestemmel-sen regulerer, hvad der må opføres i et edb-register. Bestemmelsen regulerer derimod ikke,hvad der må opføres i manuelle registre, eller hvad man må behandle i forbindelse med elek-tronisk databehandling, når der ikke herved skabes et edb-register. Et tekstbehandlingssystemeller lignende elektroniske systemer opfattes imidlertid som edb-registre omfattet af bestem-melsen, hvis systemerne er indrettet således, at personoplysninger lagres og kan findes også ef-ter udløbet af et kortere tidsrum. Tekstbehandlingssystemer og lignende systemer anses ikke foredb-registre, hvis skrivelser og eventuelle udkast slettes umiddelbart efter afsendelsen, men af-hængig af den almindelige arbejdsrutine dog senest inden for en vis kortere tid, som genereltbør være af en størrelsesorden på højst en måned.Persondataloven tilsigter bl.a. at gennemføre Europaparlamentets og Rådets direktiv af 24. ok-tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (direktiv 95/46/EF), men persondatalovens §7, stk. 8, har ikke sin oprindelse i direktivet. Bestemmelsen udgør en videreførelse af § 9, stk. 2,1. pkt., i den tidligere lov om offentlige myndigheders registre.Bestemmelsen supplerer persondatalovens øvrige regler, herunder særligt lovens § 7, stk. 2-7,hvorefter dataansvarlige myndigheders adgang til at behandle oplysninger om enkeltpersonerspolitiske overbevisning skal afgøres. Persondatalovens § 7, stk. 1-7, har et bredere anvendel-sesområde end § 7, stk. 8. Forbuddet i § 7, stk. 1, mod behandling af bl.a. enkeltpersoners poli-tiske overbevisning omfatter således ikke blot edb-registre, men også manuelle registre og ge-nerel elektronisk behandling af sådanne oplysninger. Det generelle forbud i § 7, stk. 1, adskillersig derimod fra det mere snævre forbud i § 7, stk. 8, ved at indeholde en række undtagelser.10.3. Indførelse af elektronisk sagsbehandlingJustitsministeriets elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system) til kon-kret udlændingesagsbehandling af opholds-, og asylsager er et elektronisk sagsbehandlingssy-stem, som det tidligere Integrationsministerium har anvendt, og som Justitsministeriet, Udlæn-dingestyrelsen og Flygtningenævnet i dag anvender til bl.a. opholdssager på alle sagsområderbortset fra asyl, humanitære opholdstilladelser og indfødsret. Asylsagsområdet og de humani-tære opholdstilladelser skal endvidere overgå til elektronisk sagsbehandling i det samme sy-stem.

Der oprettes i systemet en sag pr. person vedrørende én ansøgning med deraf følgende afgørel-se. På hver sag lagres en række dokumenter. Dokumenterne kan som anført bl.a. indeholde op-lysninger om politiske forhold.Hvor der i dag sker behandling af ansøgninger om asyl ved oprettelsen af en papirsag og regi-strering af ansøgerens stamdata, herunder navn, fødselsdato og nationalitet i Udlændingeregi-stret, vil der efter ibrugtagningen af ESDH-systemet ske en oprettelse af sagen i systemet medregistrering af de samme stamdata, som i dag fremgår af Udlændingeregistret. Herefter vil do-kumenter blive scannet ind på den elektroniske sag eller direkte oprettet i den elektroniske sag.Hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om afslag på asyl, der automatisk påklages tilFlygtningenævnet efter udlændingelovens § 53, stk. 2, vil Udlændingestyrelsen fremover sendeasylsagens dokumenter digitalt, hvorefter de gemmes på den elektroniske sag i Flygtningenæv-net. Den skriftlige sagsbehandling vil fremover blive foretaget i den elektroniske sag. Dette villigeledes gøre sig gældende ved behandlingen af andre typer sager, hvori asylsagsakterne ind-går.Hvis en asylansøger søger om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,vil Udlændingestyrelsen fremsende asylsagens akter digitalt til Justitsministeriet til brug for sa-gens behandling. Det samme gælder ved ministeriets behandling af klagesager, hvor asylsags-akterne enten indhentes systematisk eller efter en konkret vurdering.10.4. Forslag om at persondatalovens § 7, stk. 8, ikke skal finde anvendelse ved elektronisk be-handling af asylsager m.v. og sager om tidsubegrænset opholdstilladelseI forbindelse med overgangen fra papirsagsbehandling til elektronisk sagsbehandling sker deren elektronisk lagring af de oplysninger, som udlændingen har afgivet, herunder oplysningerom politiske forhold. De lagrede oplysninger vil endvidere typisk ikke blive slettet inden for envis kortere tid.Den almindelige regel i persondatalovens § 7, stk. 8, om, at der ikke må føres edb-registre medoplysninger om politiske forhold for den offentlige forvaltning, betyder, at udlændingemyndig-hederne ikke kan benytte et elektronisk sagsbehandlingssystem som ESDH-systemet ved lag-ringen af asylsager.Derfor foreslås det, at reglen i persondatalovens § 7, stk. 8, ikke skal finde anvendelse ved be-handling af ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 (asylsager). Det samme gælderved behandling af sager om forlængelse, inddragelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt

efter disse bestemmelser og ved behandling af sager, hvori akter vedrørende opholdstilladelseefter §§ 7 eller 8 indgår. Dette vil betyde, at udlændingemyndighederne kan behandle oplys-ninger i ESDH-systemet om ansøgeres politiske forhold i asylsager og i sager, hvori asylsags-akterne indgår i behandlingen, på lige fod med andre følsomme oplysninger, der indgives tilbrug for behandlingen af en sag efter udlændingeloven, jf. persondatalovens § 7, stk. 1-7.Forslaget berører ikke andre bestemmelser i persondataloven. Det er alene bestemmelsen i per-sondatalovens § 7, stk. 8, der foreslås fraveget.Fravigelsen gælder endvidere alene i forbindelse med behandlingen af asylsager og sager, hvoriasylsagsakterne indgår i behandlingen, og hvor der i dag registreres politisk tilhørsforhold påpapir. I forhold til behandlingen af andre sager hos myndighederne vil forbuddet i persondata-lovens § 7, stk. 8, derfor stadig finde anvendelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38.11. Ændringer som følge af it-agenturetEuropa-Parlamentet og Rådet har vedtaget forordning (EU) Nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for om-rådet frihed, sikkerhed og retfærdighed.Forordningen omhandler oprettelse af et såkaldt it-agentur, der skal sørge for den operationelleforvaltning af de store informationssystemer som Schengen-informationssystemet (SIS II), Vi-suminformationssystemet (VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommendeit-systemer på området for retlige og indre anliggender.It-agenturet får bl.a. til opgave at sørge for driftsstabilitet, vedtagelse af sikkerhedsforanstalt-ninger, rapporteringer, overvågning, informationsopgaver m.v. Ved at samle de forskellige it-systemer i et fælles agentur, kan faciliteter og personale deles mellem systemerne.Forordningen er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender.Da forordningen for så vidt angår SIS II og VIS er en udbygning af Schengenreglerne, træfferDanmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørel-se om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning. Hvis Dan-mark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark ogde øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen. Danmark deltager endvidere i Eu-

rodac-fingeraftrykssystemet i medfør af en parallelaftale mellem Danmark og EU og kan pådenne baggrund tillige tilslutte sig de dele af forordningen, der vedrører Eurodac.Regeringen ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret. Regeringen er således positiv overfor tiltag, der kan sikre en mere effektiv forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac.Gennemførelse af forordningen i dansk ret kræver alene lovændring af teknisk karakter. Derhenvises til lovforslaget § 1, nr. 41.12. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[Bidrag fra Koncernøkonomikontoret]13. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.14. Administrative konsekvenser for borgerne[Bidrag fra Koncernøkonomikontoret]15. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.16. Forholdet til EU-rettenUdlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed, skalikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Danmark. Endvidere vil visse person-grupper være undtaget fra kravet om bestået danskprøve og gebyrbetaling. Der henvises til af-snit 7.2.1.Som følge af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender har Danmark ikke deltageti vedtagelsen af forordningen om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning afstore it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. afsnit 11 og lovforsla-gets § 1, nr. 41. Da forordningen imidlertid udbygger Schengenreglerne for så vidt angår SIS IIog VIS, træffer Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling, inden 6 måneder efter vedta-gelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i danskret. Danmark kan endvidere tilslutte sig de dele af forordningen, der vedrører Eurodac-Side 42

fingeraftrykssystemet som følge af Danmarks deltagelse heri på baggrund af en parallelaftalemellem Danmark og EU.Regeringen vil meddele Rådet, at Danmark har truffet afgørelse om at gennemføre forordnin-gen i sin nationale lovgivning.17. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, CFU –Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide, Danmarks Rederiforening, Dan-marks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-hverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Missionsråd, Dansk Røde Kors Lands-kontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater,Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark,Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,Familiestyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Ud-lændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Færørenes Landsstyre, Naalakkersuisut(Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettighe-der, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Fredsfonden, Københavns Byret, Københavns Kom-mune, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-foreningen »Et barn To forældre«, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Landsorganisatio-nen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten forØstre Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS modRacisme, UNHCR, Ægteskab uden grænser og 3F.18. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske[Bidrag fra Koncernøkonomikonto-konsekvenser for ret]det offentligeAdministrative[Bidrag fra Koncernøkonomikonto-konsekvenser for ret]det offentligeNegative konsekvenser/merudgifter[Bidrag fra Koncernøkonomikonto-ret][Bidrag fra Koncernøkonomikonto-ret]

Udlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fribevægelighed, skal ikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sig iDanmark. Endvidere vil visse persongrupper være undtaget fra kravet ombestået danskprøve og gebyrbetaling. Der henvises til afsnit 7.2.1.Som følge af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender harDanmark ikke deltaget i vedtagelsen af forordningen om oprettelse af etagentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for om-rådet frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. afsnit 11 og lovforslagets § 1, nr.41. Da forordningen imidlertid udbygger Schengenreglerne for så vidt angårSIS II og VIS, træffer Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling, inden6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-mark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Danmark kan endvidere til-slutte sig de dele af forordningen, der vedrører Eurodac-fingeraftrykssystemet som følge af Danmarks deltagelse heri på baggrund afen parallelaftale mellem Danmark og EU.Regeringen vil meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark har truffet af-gørelse om at gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning.

Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Liechtenstein er indtrådt i Schengen-samarbejdet den 19. december 2011.Udlændinge, der har opholdstilladelse i Liechtenstein, vil herefter være omfattet af udlændinge-lovens § 2 b, stk. 1 og 4, vedrørende ret til indrejse og ophold i indtil 3 måneder og ret til udenugrundet ophold at rejse gennem Danmark.Til nr. 2Der er tale om en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4.Til nr. 3Forslaget indebærer, at ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9 betinges af, at beg-ge ægtefæller er over 24 år.Dette indebærer, at der som altovervejende udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til ægtefæl-lesammenføring, hvis begge ægtefæller ikke er fyldt 24 år.Der vil dog kunne være helt særlige forhold, der bevirker, at der skal gives tilladelse til ægte-fællefamiliesammenføring her i landet, selvom ægtefællerne ikke opfylder betingelsen om, atde begge skal være fyldt 24 år. Opholdstilladelse vil i disse tilfælde kunne gives i medfør af ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding,hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.Det vil f.eks. være tilfældet, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at der skal givestilladelse til ægtefællesammenføring, uanset at ægtefællerne ikke opfylder betingelsen om, atde begge skal være fyldt 24 år. Det gælder bl.a., hvis ægtefællerne ellers henvises til at levesom familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at ind-rejse og tage ophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med opholdstilla-delse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, som er gift med en person fra sit hjemland, ogSide 45

som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse, døds-straf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling ellerstraf.Der vil også kunne være pligt til at tillade ægtefællesammenføring, uanset at 24-årsreglen ikkeer opfyldt, hvis den herboende har forældremyndighed eller samværsret over mindreårige sær-børn bosiddende i Danmark. Tidligere blev udøvelsen af samværsretten vurderet efter, om derblev udøvet såkaldt normalsamvær, og hvor normalsamvær ifølge oplysninger fra Familiesty-relsen (tidl. Civilretsdirektoratet) typisk var hver anden weekend fra fredag eftermiddag til søn-dag eftermiddag eller et omfang svarende hertil samt typisk én hverdag hver anden uge. Forhelt små børn var samværet dog af kortere varighed. Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven,jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, som har erstattet den tidligere gældende lov om forældremyndig-hed og samvær, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2007, blev begrebet ”normalsamvær”ophævet. Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007. Familiestyrelsen har i for-bindelse med forældreansvarsloven udstedt vejledning nr. 9860 af 6. september 2007 om sam-vær. Der kan herefter ikke fastsættes nærmere definerede retningslinjer for, hvornår omfangetog karakteren af et samvær kan anses for normalt eller sædvanligt, ej heller i forhold til barnetsalder. Udlændingemyndighederne skal derfor i praksis vurdere, om det faktisk udøvede samværhar en sådan karakter og omfang, at det må anses for stridende med artikel 8 i EMRK, såfremtden herboende henvises til at udøve sit familieliv med ansøger i ansøgers hjemland og derfraudøve sin ret til samvær med et særbarn i Danmark.I relation til herboende børn skal udlændingemyndighederne således altid foretage en konkretvurdering af, om hensynet til mindreårige børn bosiddende her i landet medfører, at ægtefælle-sammenføring skal tillades, selvom 24-årsreglen ikke er opfyldt.Hvis der er tale om den herboendes og ansøgers fællesbørn, er det som udgangspunkt afgøren-de, om børnene kan antages at have opnået en stærk selvstændig tilknytning til Danmark. Hervil der særligt blive lagt vægt på børnenes alder, på varigheden af børnenes faste ophold her ilandet og på, om børnene er velintegrerede i det danske samfund, herunder om børnene gen-nem en længere periode har gået i dansk vuggestue, børnehave, folkeskole eller lignende ogderved har opnået en sproglig tilknytning her til landet. I praksis er det antaget, at de almindeli-ge betingelser for ægtefællesammenføring som udgangspunkt kan fraviges, når den herboendesog ansøgers fællesbørn har opholdt sig i Danmark i en samlet periode på ca. 6-7 år, og børnenei denne periode er blevet velintegrerede i det danske samfund og har opnået sproglig tilknyt-ning her til landet.

Herudover vil en henvisning af et ægtepar til at leve som familie i et andet land i helt særligeøvrige tilfælde kunne virke så belastende for det herboende familiemedlem, at dette vil kunnesammenlignes med et indgreb i retten til et familieliv i strid med EMRK, såfremt familiesam-menføring ikke tillades. Dette kunne f.eks. være i tilfælde, hvor den herboende lider af alvorligsygdom, og hvor det må anses for sandsynliggjort, at herboendes tilstand eller livsvilkår vil bli-ve mærkbart forværret, såfremt familielivet skal udøves i ansøgers hjemland. Generelle dårlige-re økonomiske og sociale vilkår i ansøgers hjemland kan ikke i sig selv føre til, at der meddelesopholdstilladelse, herunder f.eks. at der ikke er samme frie adgang til hospitaler og behand-lingstilbud som i Danmark, eller at behandling er forbundet med økonomiske udgifter.Ganske særlige grunde, der taler for at give opholdstilladelse, uanset at begge ægtefæller ikkeer fyldt 24 år, kan endvidere foreligge, hvis den herboende ægtefælle varetager en beskæftigel-se, som er omfattet af den efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, fastsatte positivliste – dvs.beskæftigelse indenfor et område, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft – og hensynettil det danske samfunds interesse i at fastholde herboende arbejdskraft, således tilsiger, at dergives tilladelse til ægtefællesammenføring. Ganske særlige grunde, der taler for at give tilladel-se til ægtefællesammenføring, selvom 24-årsreglen ikke er opfyldt, kan også foreligge, hvis denherboende ægtefælle varetager en stilling af en sådan af en sådan karakter, at hensyn af uden-rigs- og sikkerhedspolitisk karakter taler imod at henvise den pågældende til at tage ophold iudlandet med sin ægtefælle.Der henvises til afsnit 3.2.Til nr. 4Forslaget indebærer, at kravet om bestået indvandringsprøve ophæves i forhold til udlændinge,der søger om ægtefællesammenføring. Opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter ud-lændingelovens § 9 vil således ikke fremover være betinget af, at udlændingen har bestået enprøve i dansk og danske samfundsforhold.Der henvises til afsnit 6.2.Til nr. 5Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 4, 1. pkt.,skal den herboende ægtefælle fremoverstille en økonomisk sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige of-fentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.

Det angivne beløb er fastsat som niveau for 2012 og skal reguleres fra og med 2013 én gang år-ligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 4, 2. pkt.,fastsætter justitsministeren nærmere reg-ler om den økonomiske sikkerhed.Bekendtgørelse nr. 1405 af 30. maj 2010, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 791 af 29.juni 2011, indeholder nærmere regler om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4,eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov omaktiv social politik eller integrationsloven. Bekendtgørelsen, som er udstedt med hjemmel i dengældende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., der ophæves vedlovforslagets § 1, nr. 5, indeholder således bl.a. regler om sikkerhedsstillelsens art og indhold,oprettelse af sikkerhedsstillelsen, meddelelse af transport i sikkerheden, inddrivelse og sikker-hedsstillelsens nedsættelse og ophør. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbe-stemmelse i § 9, stk. 4, 2. pkt., skal anvendes til at fastsætte sådanne regler.Der henvises til afsnit 8.2.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.Til nr. 7Efter den foreslåede ændring af§ 9, stk. 7, 1. pkt.,kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litraa, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er størreend ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, medmindre ganskesærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.Med forslaget tilbageføres tilknytningskravet til den definition, der var gældende, før lov nr.601 af 14. juni 2011 trådte i kraft. Ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning tilDanmark skal således fremover være større – og ikke væsentlig større – end deres samlede til-knytning til et andet land. Ved afgørelsen af, om ægtefællerne opfylder tilknytningskravet, skalder foretages en samlet vurdering og afvejning på grundlag af alle foreliggende omstændighe-der i den enkelte sag.

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 7, 1. pkt., indebærer, at de forskellige momenter, der indgåri tilknytningsvurderingen, skal indgå med samme vægt i vurderingen, som de gjorde før ikraft-trædelsen af lov nr. 601 af 14. juni 2011.I forhold til den herboende ægtefælles tilknytning vil udgangspunktet således være, at hvis denherboende ægtefælle er født i Danmark eller er kommet hertil som barn og derfor har haft sinopvækst og skolegang i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antages at have op-nået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Dette udgangspunkt svækkes dog betyde-ligt, hvis den pågældende er kommet til Danmark som 12-13-årig eller senere. Hvis den herbo-ende ægtefælle er født og opvokset i et andet land, kræves der derfor et længerevarende opholdher i landet for, at den herboende ægtefælle kan anses for at have opnået en væsentlig tilknyt-ning til Danmark. Den pågældende skal have haft ophold med opholdstilladelse i ca. 12 år, forat opholdet i Danmark kan anses for længerevarende, forudsat den pågældende har gjort en ind-sats for at blive integreret i det danske samfund. Varigheden af den herboendes ægtefælles op-hold i Danmark regnes fra tidspunktet for, hvornår den herboende blev meddelt opholdstilladel-se. Et eventuelt forudgående processuelt ophold, mens ansøgningen om opholdstilladelse blevvurderet, indgår som udgangspunkt ikke med samme vægt.Hvis den herboende ægtefælle ikke taler dansk eller har gjort en indsats for at integrere sig i detdanske samfund, kan den herboende ægtefælles tilknytning til landet – uanset varigheden afden herboendes ophold – som udgangspunkt ikke anses for væsentlig. Tilsvarende vil udgangs-punktet om den herboende ægtefælles væsentlige tilknytning ligeledes kunne fraviges, hvis denherboende ægtefælle har indgået ægteskab og været gift med ansøgeren i en længere periode,hvor ansøgeren fortsat har opholdt sig i sit hjemland forud for ansøgningen om ægtefællesam-menføring i Danmark, og hvor ægtefællerne således har truffet et valg om, at familielivet fort-sat skal have udgangspunkt i ansøgers hjemland.Forhold som den herboendes ægtefælles uddannelse og arbejde kan forkorte kravet til varighe-den af den herboendes ophold.Har den herboende ægtefælle haft mindst 7-8 års fast arbejdsmarkedstilknytning – uanset be-skæftigelsens karakter – vil dette være et moment, som taler for at anse den herboende for athave opnået en væsentlig tilknytning til Danmark før 12 års ophold. Har den herboende ægte-fælle gennem mindst 4-5 år haft en fast integrationsfremmende arbejdsmarkedstilknytning, dvs.beskæftigelse, som indebærer en væsentlig kontakt og kommunikation på dansk med kollegaerog f.eks. kunder, vil dette ligeledes være et moment, der taler for, at den herboende anses for athave opnået en væsentlig tilknytning til landet før 12 års ophold. Karakteren af en sådan ar-bejdsmarkedstilknytning adskiller sig således fra den type beskæftigelse, som efter 7-8 års fastSide 49

arbejdsmarkedstilknytning kan føre til fravigelse af udgangspunktet om mindst 12 års ophold.Der stilles således højere krav til indholdet og karakteren af den kommunikation, der foregår pådansk til f.eks. kollegaer og kunder for, at det kan føre til, at den herboende ægtefælle alleredeefter 4-5 års beskæftigelse skal kunne anses for at have den største tilknytning til Danmark.Ved vurderingen af, om den herboendes ægtefælles arbejdsmarkedstilknytning kan føre til, atden pågældende før 12 års ophold med opholdstilladelse i Danmark kan anses for at have opnå-et en væsentlig tilknytning, skal der således lægges vægt på, om det pågældende arbejde er sær-ligt egnet til at medvirke til den herboendes integration i Danmark. Det indgår i vurderingen,om arbejdsmarkedstilknytningen har været fuldtidsbeskæftigelse og uafbrudt gennem årene,og/eller det har været en arbejdsmarkedstilknytning præget af kortvarige ansættelser hos skif-tende arbejdsgivere. Eksempelvis kan deltidsarbejde med ufaglært arbejde igennem 7-8 år såle-des ikke i sig selv medføre, at den herboende kan anses for at have opnået en væsentlig tilknyt-ning til Danmark.Hvis den herboende ægtefælle har gennemført en erhvervskompetencegivende fuldtidsuddan-nelse og siden afslutningen af uddannelsen kontinuerligt har været i beskæftigelse i en længereperiode inden for faget, vil dette tilsvarende kunne slække på kravene til varigheden af den her-boendes ophold i Danmark. Det vil endvidere med en vis vægt kunne indgå, hvis den herboen-de ægtefælle har gennemført eller gennem længere tid har fulgt og fortsat er indskrevetpå/følger en længerevarende erhvervskompetencegivende uddannelse.Herudover skal der bl.a. ses på ægtefællernes familiemæssige tilknytning til Danmark og til an-søgerens hjemland. Det vil med betydelig vægt tale imod at anse tilknytningskravet for opfyldt,hvis den herboende ægtefælle og ansøgeren tidligere har været gift eller levet sammen – haft etoprindeligt familieliv – i deres fælles hjemland inden herboendes indrejse i Danmark, og ægte-fællerne senere indgiver ansøgning om ægtegællesammenføring her i landet på baggrund af (etnyt) ægteskab indgået efter den herboendes indrejse i Danmark. Det vil også være tilfældet,uanset at den herboende ægtefælle f.eks. har haft opholdstilladelse i Danmark i over 12 år oghaft arbejdsmarkedstilknytning, da indgåelsen af et ægteskab på ny med den tidligere ægtefæl-le/samlever indikerer en væsentlig tilknytning til ansøgeren og hjemlandet.I forhold til ægtefællernes familiemæssige tilknytning til ansøgers hjemland indgår det ogsåsom moment, hvis ægtefællerne i forvejen er beslægtede med hinanden. Et slægtskab med an-søger peger således i retning af, at den herboende ægtefælle kulturelt og familiemæssigt har enstærk tilknytning til ansøgers hjemland

Ud over ægtefællernes respektive familiemæssige tilknytning til Danmark og til ansøgers hjem-land vil deres sproglige færdigheder også indgå i vurderingen af, om tilknytningskravet kan an-ses for opfyldt. Det vil således indgå, om den herboende ægtefælle taler dansk, herunder vilsærlige gode danskkundskaber som udgangspunkt indgå med større vægt i vurderingen enddanskkundskaber på almindeligt samtaleniveau. Det vil tilsvarende indgå i vurderingen, om an-søgeren taler dansk f.eks. som følge af et tidligere ophold. Det indgår endvidere i vurderingen,hvorvidt ægtefællerne kommunikerer sammen på et fælles modersmål.Uanset hvor stærk tilknytning den herboende ægtefælle måtte have til Danmark, vil tilknyt-ningskravet efter praksis alene blive anset for opfyldt, hvis ansøger ligeledes har en vis selv-stændig tilknytning til Danmark, f.eks. i form af (et enkelt) visumophold. Tilknytningskravetvil som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrighar været i Danmark. Dette gælder f.eks. også, selvom ansøgeren foruden sin ægtefælle ogsåhar andre familiemedlemmer i Danmark. Endvidere indgår et ophold som asylansøger ikke ivurderingen.Hvis den herboende og ansøger ikke har samme oprindelige hjemland, vil dette også indgå i til-knytningsvurderingen. Har begge ægtefæller et andet hjemland end Danmark, men er der ikketale om det samme hjemland, vil den herboende ægtefælles tilknytning til Danmark ofte kunnevære tilstrækkelig til, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark må anses for større endægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. Dette vil dog efter en konkret vurdering ik-ke være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle har personlig og/eller kulturel tilknytning tildet land, hvortil ansøgeren har overvejende tilknytning, eller hvis den herboende ægtefælle kunhar opholdt sig i Danmark i forholdsvis få år.Der henvises til afsnit 4.2.Den foreslåede ændring af § 9, stk. 7, 1. pkt., indebærer – foruden en ændring i vægtningen afde momenter, der indgår i tilknytningsvurderingen – at den såkaldte 28-årsregel ændres til en26-årsregel. Tilknytningskravet finder således fremover ikke anvendelse, hvis den herboendeperson har haft dansk indfødsret i 26 år.Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år,og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at havehaft dansk indfødsret fra fødslen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt.Danmarks internationale forpligtelser indebærer, at det i visse henseender, herunder for så vidtangår retten til familiesammenføring, er nødvendigt at sidestille herboende udlændinge, der erSide 51

født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvæksther i landet, med personer med dansk indfødsret. Når personer, der ikke har haft dansk indføds-ret i 26 år, men er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og harhaft deres opvækst her i landet, har opholdt sig lovligt her i landet i 26 år, skal de pågældendesåledes ved administrationen af den ændrede bestemmelse i § 9, stk. 7, 1. pkt., stilles på sammemåde som personer, der har haft dansk indfødsret i 26 år.Det vil i praksis betyde, at den omstændighed, at en herboende ægtefælle, der ikke har haftdansk indfødsret i 26 år, er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindrebarn og har haft sin opvækst her i landet og endvidere har haft mindst 26 års lovligt – i det væ-sentlige sammenhængende – ophold her i landet, udgør en ganske særlig grund, der taler imodat betinge tilladelsen til ægtefællesammenføring af, at tilknytningskravet er opfyldt. Personer,der født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres op-vækst her i landet og endvidere har opholdt sig lovligt her i landet i 26 år, undtages således fratilknytningskravet.Den herboendes ophold i Danmark skal i det væsentlige udgøre en sammenhængende periodepå mindst 26 år og i hele denne periode have været lovligt. Den gældende praksis i forhold tilberegning af den herboendes ophold i Danmark videreføres uændret.I tilfælde, hvor den herboende ikke oplyser om og godtgør at have opholdt sig lovligt i Dan-mark i mindst 26 år, vil tilknytningskravet blive stillet, medmindre andre ganske særlige grun-de, herunder Danmarks internationale forpligtelser, taler derimod.Der henvises til afsnit 5.2.Til nr. 8Der er tale om en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 9Forslaget indebærer, at pointsystemet for ægtefællesammenføring ophæves. Opholdstilladelsesom ægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9 vil således ikke fremover være betingetaf, at udlændingen har opnået et vist antal point på baggrund af erhvervserfaring, uddannelse,sprogkundskaber m.v.Der henvises til afsnit 3.2.Side 52

Til nr. 10-12 og 14-19Der er tale om konsekvenser af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9.Til nr. 13Der er tale om en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4.Til nr. 20Den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 30, 1. pkt.,indebærer, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr.1, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod,skal betinges af, at udlændingen består en af justitsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.Opholdstilladelse som ægtefællesammenført skal således ikke betinges af, at udlændingen be-står danskprøven, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.Særligt for tyrkiske statsborgere gælder, at Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU i vissetilfælde betyder, at der ikke kan stilles krav om aflæggelse af danskprøven, ligesom der i andretilfælde ikke kan stilles krav om gebyrbetaling herfor. Der henvises til afsnit 7.2.1.Hvis udlændingen ikke er undtaget fra kravet om bestået danskprøve, skal prøven være beståetsenest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis ud-lændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen somægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 30, 2. pkt.Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation for, at prøven er be-stået inden for fristen, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 30, 3. pkt.Hvis udlændingen har aflagt, men ikke har bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve findested indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens§ 9, stk. 30, 4. pkt.Omprøven skal være aflagt inden udløbet af 3-månedersperioden, men det er ikke et krav, at resultatet fra omprøven foreligger på tidspunktetfor udløbet af 3-månedersperioden.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 30, 5. pkt.,bestemmes det efter ansøgning, at fri-sterne suspenderes, hvis udlændingen har haft lovligt forfald. Lovligt forfald kan f.eks. forelig-Side 53

ge, hvis udlændingen har været forhindret i at aflægge en prøve på grund af barsel eller udlæn-dingens eller udlændingens mindreårige barns sygdom. Udlændingen vil også kunne have haftlovligt forfald, hvis forfaldet er begrundet i ekstraordinære uforudsete transportproblemer. Detpåhviler udlændingen, at fremlægge dokumentation for det lovlige forfald.En udlænding, der f.eks. på grund af sygdom har været nødt til at melde fra til en danskprøve,vil således kunne søge Udlændingestyrelsen om suspension af fristen for at bestå danskprøven.Afgørelse om, hvorvidt fristerne for at bestå danskprøven kan suspenderes, træffes af Udlæn-dingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. Hvis fristen for at bestå prøven suspenderessom følge af lovligt forfald, skal udlændingen, når årsagen til det lovlige forfald ikke længereforeligger, aflægge og bestå prøven i overensstemmelse med fristen herfor.Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at fristen ikke kan suspenderes, kan afgørelsen på-klages til Justitsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

Når en udlænding, der ikke er undtaget fra kravet om bestået danskprøve, meddeles opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, vil Udlændingestyrelsen vejlede udlændingenom prøvekravet, herunder om hvor og hvordan udlændingen kan tilmelde sig og aflæggedanskprøven, om muligheden for at klage over prøveforløbet og bedømmelsen af prøven samtom konsekvenserne af, at udlændingen ikke består prøven.Udlændingen skal herefter tilmelde sig til danskprøven hos prøveudbyderen og aflægge prøvenher.Hvis udlændingen ikke består prøven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30, aktualise-res en sag om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse iudlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.Fristerne for at bestå danskprøven suspenderes ikke i forbindelse med, at en udlænding klagerover bedømmelsen af en aflagt prøve. Det forudsættes dog, at myndighedernes sagsbehandlingtilrettelægges således, at en udlænding, der har klaget over en bedømmelse fra Udlændingesty-relsen om ikke have bestået en prøve, der er aflagt indenfor 6-månedersfristen, har mulighedfor at modtage afgørelsen i klagesagen og herefter – hvis udlændingen ikke får medhold – attage prøven på ny inden udløbet af 3-månedersfristen.

Hvis Ministeriet for Børn og Undervisning giver udlændingen medhold i en klage over be-dømmelsen af prøven, og udlændingen under klagesagsbehandlingen har betalt gebyr for at af-lægge prøven på ny, vil gebyret blive refunderet til udlændingen.Hvis udlændingen har klaget til Ministeriet for Børn- og Undervisning over Udlændingestyrel-sens bedømmelse af, om udlændingen har bestået prøven, skal indledningen af en eventuel ind-dragelsessag afvente udfaldet af klagesagen.Til nr. 21Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 31, 1. pkt.,kan økonomisk sikkerhed efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., efter anmodning nedsættes med 20.000 kr., jf. dog stk. 34, nården ægtefællesammenførte udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 9, stk. 1, nr. 1, har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau, jf. stk. 30.Det angivne beløb på 20.000 kr. er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gangårligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Anmodning om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal fremsættes skriftligt af sikkerhedsstille-ren over for den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, eller som rettigheder-ne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til. Anmodningen skal vedlægges doku-mentation for, at den ægtefællesammenførte udlænding indenfor fristerne i den foreslåede be-stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 30, har bestået danskprøven på A1-niveau eller en an-den danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.Hvis betingelserne for nedsættelse af sikkerhedsstillelsen er opfyldt, skal kommunalbestyrelsenanmode det kontoførende pengeinstitut, eller det pengeinstitut, der har stillet anfordringsgaran-tien, om at nedsætte den økonomiske sikkerhed, eller om at frigive den relevante del af det de-ponerede beløb.Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstille-rens anmodning er modtaget i kommunalbestyrelsen.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 32, 1. pkt.,kan økonomisk sikkerhed efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., efter anmodning nedsættes med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, nåren udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en af justitsmini-steren etableret danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højereniveau.Side 55

Det angivne beløb på 10.000 kr. er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gangårligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Anmodning om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal fremsættes skriftligt af sikkerhedsstille-ren over for den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, eller som rettigheder-ne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til. Hvis betingelserne for nedsættelse afsikkerhedsstillelsen er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen anmode det kontoførende pengeinsti-tut, eller det pengeinstitut, der har stillet anfordringsgarantien, om at nedsætte den økonomiskesikkerhed, eller om at frigive den relevante del af det deponerede beløb.Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstille-rens anmodning er modtaget i kommunalbestyrelsen.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 32, 2. pkt.,skal prøven være bestået senest 15 må-neder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen alle-rede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefælle-sammenført efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke har bestået prøven indenfristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder herefter, jf. forslaget til §9, stk.32, 3. pkt.Omprøven skal være aflagt inden udløbet af 3-månedersperioden, men det er ikke etkrav, at resultatet fra omprøven foreligger på tidspunktet for udløbet af 3-månedersperioden.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 32, 4. pkt.,bestemmes det efter ansøgning, at fri-sterne suspenderes, hvis udlændingen har haft lovligt forfald. Lovligt forfald kan f.eks. forelig-ge, hvis udlændingen har været forhindret i at aflægge en prøve på grund af barsel eller udlæn-dingens eller udlændingens mindreårige barns sygdom. Udlændingen vil også kunne have haftlovligt forfald, hvis forfaldet er begrundet i ekstraordinære uforudsete transportproblemer. Detpåhviler udlændingen, at fremlægge dokumentation for det lovlige forfald.En udlænding, der f.eks. på grund af sygdom har været nødt til at melde fra til en danskprøve,vil således kunne søge Udlændingestyrelsen om suspension af fristen for at bestå danskprøvenHvis udlændingen ikke består danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på et til-svarende eller højere niveau inden for de angivne frister kan den økonomiske sikkerhed efterudlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., ikke nedsættes efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.32, 1. pkt. Anmodningen om nedsættelse skal vedlægges dokumentation for, at den ægtefælle-sammenførte udlænding har bestået danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på ettilsvarende eller højere niveau rettidigt.Side 56

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 33,kan den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 efteranmodning nedsættes med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt op-holdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Det angivne beløb på 10.000 kr. er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gangårligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Anmodning om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal fremsættes skriftligt af sikkerhedsstille-ren over for den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, eller som rettigheder-ne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til. Hvis betingelserne for nedsættelse afsikkerhedsstillelsen er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen anmode det kontoførende pengeinsti-tut, eller det pengeinstitut, der har stillet anfordringsgarantien, om at nedsætte den økonomiskesikkerhed, eller om at frigive den relevante del af det deponerede beløb.Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstille-rens anmodning er modtaget i kommunalbestyrelsen.Efter den foreslåede bestemmelsei § 9, stk. 34,kan nedsættelse af den økonomiske sikkerhedefter stk. 31-33 alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 10.000kr. Det angivne beløb på 10.000 kr. er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 éngang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Efter den foreslåede bestemmelsei § 9, stk. 35,fastsætter justitsministeren efter forhandlingmed børne- og undervisningsministeren regler om de i stk. 30 og stk. 32 nævnte danskprøver,herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveaf-holdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne,prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde istedet for prøverne.Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvor mange spørgsmål der skalbesvares korrekt for, at danskprøverne anses for bestået, betingelser for at deltage i prøverne,hvem der kan fungere som prøveafholder, udpegning af censorer og om gebyr for deltagelse iprøverne.Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at udlændingen kan klage til Udlændingesty-relsen over forhold hos prøveafholder under prøvetagningen. Klagen vil skulle indgives til Ud-Side 57

lændingestyrelsen senest 7 dage efter, at prøven har fundet sted. Klager, der indgives senere, vilskulle afvises.Herudover vil der blive fastsat regler om, at beståelse af andre danskprøver kan træde i stedetfor beståelse af danskprøverne. Hvis udlændingen kan dokumentere at have bestået en andendanskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, vil udlændingen således ikke skulle bestådanskprøven. De prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau, og de prøver,der kan træde i stedet for danskprøven på A2-niveaue, vil blive opregnet i et bilag til den nyebekendtgørelse.Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om lovlige forfalds-grunde.Der henvises til afsnit 7.2.3.Til nr. 22Der er tale om en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9, 20 og 21.Forslaget indebærer bl.a., at opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, ta-ler derimod, skal betinges af, at udlændingen består den danskprøve, der er nævnt i udlændin-gelovens § 9, stk. 30.Forslaget betyder endvidere, at de foreslåede bestemmelser om nedsættelse af økonomisk sik-kerhedsstillelse ved beståede danskprøver, jf. lovforslagets § 1 nr. 21 og 20 finder tilsvarendeanvendelse i forhold til udlændinge, der meddeles ægtefællesammenføring efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.Til nr. 23Forslaget indebærer, at udlændinge fremover ikke skal betale gebyr for at indgive ansøgningom familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, eller for at indgiveansøgning om forlængelse af en familiesammenføringstilladelse.Forslaget betyder endvidere, at udlændinge, der har opholdstilladelse som familiesammenført,ikke skal betale gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Endelig indebærer forslaget, at der heller ikke skal betales gebyr for at indgive ansøgninger omgenoptagelse og klager over familiesammenføringsafgørelser.Forslaget vedrører ikke medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere.Der henvises til afsnit 9.2.Til nr. 24-33, nr. 35, nr. 37 og nr. 39Der er tale om konsekvenser af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9 og 23.Til nr. 34Den foreslåede bestemmelse i§ 19, stk. 1, nr. 11,indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilla-delse som ægtefællesammenført kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlæn-dingen består en danskprøve, jf. § 9, stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden forde frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.Hvis udlændingen ikke består danskprøven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30, aktu-aliseres en sag om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse således efter den foreslåedebestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11.Hvis udlændingen har klaget til Ministeriet for Børn og Undervisning over en bedømmelse omikke at have bestået danskprøven, skal indledningen af en eventuel inddragelsessag afvente ud-faldet af klagesagen.Efter udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelser ominddragelse af opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af opholdstil-ladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende på grund afbl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboendepersoner, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer og udlændingens manglendeeller ringe tilknytning til hjemlandet.Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om,hvorvidt udlændingens opholdstilladelse skal inddrages. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelseom at inddrage udlændingens opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Justitsministeriet,jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.Der henvises til afsnit 7.2.5.Side 59

Til nr. 36Forslaget hænger sammen med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 4, 20 og 21.Forslaget indebærer, at prøveafholder i forbindelse med, at en udlænding skal aflægge dansk-prøverne uden udlændingens samtykke indhenter oplysninger fra Justitsministeriets personregi-ster om udlændingens navn, køn, fødselsdato, nationalitet, pasnummer eller nummer på andenrejselegitimation og foto.Indhentelsen vil ske ved, at den private prøveafholder foretager et opslag i Justitsministerietspersonregister over udlændinge og sammenligner oplysningerne med prøvetagerens rejselegi-timation.Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, kan justitsministe-ren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de i stk. 30 ogstk. 32 nævnte danskprøver, herunder regler om betingelser for at deltage i prøverne.Det er hensigten, at der bl.a. skal fastsættes regler om, at udlændingen i forbindelse med prø-verne skal medbringe identitetspapirer i form af pas eller anden rejselegitimation.Hvis prøveafholderen er i tvivl om, hvorvidt det er rette person, der er mødt op for at aflæggedanskprøven, skal prøveafholderen underrette Udlændingestyrelsen herom. Udlændingestyrel-sen vil i disse tilfælde tage stilling til, om der er grundlag for nærmere at undersøge prøvetagersidentitet og iværksætte de fornødne tiltag i den forbindelse. Udlændingestyrelsen vil i forbin-delse med, at udlændingen indgiver ansøgning om ægtefællesammenføring, informere udlæn-dingen om prøveafholders adgang til ovennævnte oplysninger, jf. persondatalovens § 28 ommeddelelse til den registrerede. Der vil således i ansøgningsskemaet om ægtefællesammenfø-ring blive indføjet oplysninger om prøveafholders adgang til ovennævnte oplysninger.Til nr. 38Efter persondatalovens § 7, stk. 8, må den offentlige forvaltning ikke føre edb-registre med op-lysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 12, finder persondatalovens §7, stk. 8, ikke anvendelse ved behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændin-gelovens §§ 7 og 8 (asyl). Det samme gælder ved behandling af sager om forlængelse, inddra-Side 60

gelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser og ved behandling afsager, hvori akter vedrørende opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 indgår.I sager om asyl er det almindeligt, at asylansøgeren afgiver oplysninger om politiske forhold.Det gælder især i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om asyl, men det er også al-mindeligt forekommende, at sådanne oplysninger afgives under behandlingen af en sag om for-længelse, inddragelse eller bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8.Hertil kommer, at asylsagsakterne indgår i behandlingen af en række andre sagstyper, hvorforder også vil ske en elektronisk lagring af oplysning om politiske forhold i disse sager.Forslaget om, at persondatalovens § 7, stk. 8, ikke finder anvendelse i de nævnte sager, betyder,at udlændingemyndighederne – Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet og Flygtningenævnet –kan lagre oplysninger i ESDH-systemet om ansøgeres politiske forhold i asylsager på lige fodmed andre oplysninger, der indgives til brug for behandlingen af en sag efter udlændingeloven.Forslaget berører ikke andre bestemmelser i persondataloven. Det er alene bestemmelsen i per-sondatalovens § 7, stk. 8, der foreslås fraveget. Spørgsmålet om behandling af oplysninger ombl.a. politisk overbevisning i asylsager vil således skulle afgøres efter persondatalovens § 7, stk.2-7.Fravigelsen gælder endvidere alene i forbindelse med behandlingen af asylsager og sager, hvoriasylsagsakter indgår, og hvor der i dag registreres politisk tilhørsforhold på papir. I forhold tilbehandlingen af andre sager vil forbuddet i persondatalovens § 7, stk. 8, derfor stadig finde an-vendelse.Der henvises til afsnit 10.Til nr. 40Efter den foreslåede bestemmelse i§ 48 f, 1. pkt.,bedømmer Udlændingeservice, om en ud-lænding har bestået de danskprøver, der er nævnt i § 9, stk. 30 og 32.Udlændingestyrelsen bedømmer på baggrund af censorernes indstilling, om den pågældendedanskprøve samlet set er bestået eller ikke bestået.Efter den foreslåede affattelse af§ 48 f, 2. pkt.,kan Udlændingestyrelsens bedømmelse af, omen udlænding har bestået den i § 9, stk. 30, nævnte danskprøve, eller den i § 9, stk. 32, nævntedanskprøve, påklages til Ministeriet for Børn og Undervisning.Side 61

Klagen skal indgives til Ministeriet for Børn og Undervisning senest 7 dage efter, at resultatetaf bedømmelsen er meddelt den pågældende udlænding, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 48f, 3. pkt.Det foreslås i§ 48 f, 4. pkt.,at klager, der indgives efter udløbet af fristen i 3. pkt., afvises.Til nr. 41Forslaget til ændring af§ 58 b, stk. 2,er en følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) Nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et agentur for den operationelle for-valtning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.Efter forordningen skal varetagelsen af de opgaver, som Kommissionen er tillagt efter Eurodac-forordningen vedrørende driften af den centrale database, der er omhandlet i Eurodac-forord-ningens artikel 1, stk. 2, litra b, således fremover varetages af det nyoprettede it-agentur.Til § 2

Det foreslås i§ 3, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2-6.Det betyder, at de ved lovforslaget foreslåede ændringer af reglerne om ægtefællesammenfø-ring finder anvendelse fra og med den 1. juli 2012, uanset om udlændingen har indgivet ansøg-ning om opholdstilladelse inden denne dato, jf. dog denne lovs § 3, stk. 4 og 5.Det betyder bl.a., at den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i udlændingelo-vens § 9, stk. 30, 1. pkt., hvorefter opholdstilladelse som ægtefællesammenført, medmindresærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, skal betingesaf, at udlændingen består en danskprøve på A1-niveau, også gælder for udlændinge, der har an-søgt om ægtefællesammenføring inden den 1. juli 2012, hvis ansøgningen ikke er færdigbe-handlet på dette tidspunkt.

Det foreslås i§ 3, stk. 2,at § 1, nr. 38, træder i kraft den 15. maj 2012.Den foreslåede bestemmelse betyder, at Udlændingemyndighederne – Udlændingestyrelsen,Justitsministeriet og Flygtningenævnet – fra den 15. maj2012 kan lagre oplysninger om en ud-lændings politiske forhold i et elektronisk sagsbehandlingssystem (ESDH) i forbindelse medbehandlingen af asylsager og sager, hvori asylsagsakter indgår, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 44 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 38. Det gælder, uanset at en ansøgning om asyl er ind-givet før denne dato, og uanset at oplysninger om en udlændings politiske forhold er afgivet in-den denne dato.Det foreslås i§ 3, stk. 3,at § 1, nr. 41, træder i kraft den 1. december 2012.Det fremgår af artikel 38 i forordningen om oprettelse af et agentur for den operationelle for-valtning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, at it-agenturetindleder sin virksomhed den 1. december 2012.Det foreslås i§ 3, stk. 4,at § 1, nr. 3 og 9, ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lo-vens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, hvis udlændingen eller den her-boende person ikke er over 24 år på tidspunktet for sagens afgørelse. For sådanne udlændingefinder de hidtil gældende regler anvendelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at 24-årsreglen ved ægtefællesammenføring og ophæ-velsen af pointsystemet for ægtefællesammenføring ikke finder anvendelse i forhold til ansøg-ninger om opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, der er indgivet inden den1. juli 2012, hvis udlændingen eller den herboende person ikke er over 24 år på det tidspunkt,hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen.En udlænding, der inden den 1. juli 2012 har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring,vil således kunne gives tilladelse til ægtefællesammenføring her i landet, uanset at udlændingeneller dennes herboende ægtefælle ikke er fyldt 24 år, hvis udlændingen opnår 120 point på bag-grund af pointsystemet for ægtefællesammenføring.Det foreslås i§ 3, stk. 5,at § 1, nr. 5, 20, 21 og 34, ikke finder anvendelse for udlændinge, derer meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge finder de hidtilgældende regler anvendelse.Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 20, er opholdstilladelse som ægtefællesammenførtnormalt betinget af, at udlændingen består en danskprøve på A1-niveau senest 6 måneder fraSide 63

tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede haropholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefællesammenførtefter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Forslaget til § 3, stk. 4, indebærer bl.a., at udlændinge,der er meddelt ægtefællesammenføring inden lovens ikrafttræden, ikke omfattes af dette krav.Det foreslås i§ 3, stk. 6,at for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i perioden fra den 1.juli 2012 og indtil de prøver, der er nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 30 og 32, er etableret,regnes fristerne på 6 og 15 måneder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30, 2. og 4. pkt., og stk. 32,2. og 3. pkt., fra tidspunktet for prøvernes etablering.Bestemmelsen indebærer, at i forhold til udlændinge, der meddeles ægtefællesammenføring iperioden fra den 1. juli 2012 og indtil danskprøverne på A1- og A2-niveau er etableret, regnesfristerne på 6 og 15 måneder for beståelse af prøverne først fra tidspunktet for etableringen afde to danskprøver.Det forventes, at danskprøverne på A1- og A2-niveau er etableret primo 2013. Udlændingesty-relsen vil, når prøverne er etableret, ved brev orientere de udlændinge, der er meddelt ægtefæl-lesammenføring i perioden fra den 1. juli 2012 og indtil prøvernes etablering, om tidspunktetfor prøvernes etablering.

Til § 4Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gæl-der for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes ikraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forholdtilsiger.Det foreslås i forslaget til indsættelse af § 44 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, at personda-talovens § 7, stk. 8, ikke finder anvendelse ved behandling af ansøgninger om opholdstilladelseefter §§ 7 og 8 (asyl).Hvis en udlænding søger om asyl på Færøerne eller i Grønland, vil ansøgningen blive behand-let af Udlændingestyrelsen med automatisk påklage til Flygtningenævnet ved afslag. Det sam-me gælder ansøgninger vedrørende forlængelse af en asylopholdstilladelse. Ligeledes vil afgø-relser vedrørende inddragelse og bortfald af asylopholdstilladelser blive behandlet af Udlæn-dingestyrelsen med påklage til Flygtningenævnet.

Udlændingestyrelsen – og Flygtningenævnet – behandler sådanne sager efter henholdsvis an-ordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven og anord-ning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven. Anordnin-gerne indeholder ligesom udlændingeloven bestemmelser om asyl.Da sagen behandles af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, der er etableret i Danmark,finder persondataloven imidlertid anvendelse, jf. persondatalovens § 4, stk.1, hvoraf det frem-går, at loven gælder for behandling af oplysninger, som udføres for en dataansvarlig, der eretableret i Danmark, hvis aktiviteterne finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs områ-de.Den foreslåede bestemmelse i § 4, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, be-tyder bl.a., at persondatalovens § 7, stk. 8, finder anvendelse ved Udlændingestyrelsens ogFlygtningenævnets behandling af ansøgninger om asyl på Grønland og Færøerne. Oplysningervedrørende ansøgerens politiske forhold i sådanne sager vil derfor ikke kunne lagres elektro-nisk i ESDH. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vil i forbindelse med sin journalise-ring og sagsbehandling skulle tage højde herfor.Det bemærkes, at det yderst sjældent forekommer, at Udlændingestyrelsen eller Flygtninge-nævnet behandler sådanne sager.