Socialudvalget 2011-12, Ligestillingsudvalget 2011-12, Beskæftigelsesudvalget 2011-12, Retsudvalget 2011-12, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
SOU Alm.del Bilag 119, LIU Alm.del Bilag 19, BEU Alm.del Bilag 58, REU Alm.del Bilag 172, UUI Alm.del Bilag 50
Offentligt

MENNESKEHANDEL IDEN GRØNNE SEKTOR?- En undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårenefor migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark

ANDERS LISBORG

MENNESKEHANDEL IDEN GRØNNE SEKTOR?- En undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårenefor migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark

ANDERS LISBORG

� Servicestyrelsen 2011Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelseForfatter: Anders Lisborg”Menneskehandeli den grønne sektor?- En undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark”ISBN (trykt udgave): 978-87-92743-83-1ISBN (digital udgave): 978-87-92743-44-21. udgave, 1. oplagDesign: Bysted A/SPris: GratisPublikationen er udgivet afServicestyrelsenEdisonsvej 18, 1.5000 Odense CTlf.: 72 42 37 00E-mail: [email protected]www.servicestyrelsen.dkDownload rapporten på www.servicestyrelsen.dk eller www.centermodmenneskehandel.dk

IndholdKapitel 1Introduktion ........................................................................................................ 8Menneskehandel, tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft - definitioner og juridiskerammer ............................................................................................................................................11Hvad er menneskehandel? ........................................................................................................11Hvad er tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft? ..............................................................14Et kontinuum - mellem frivillighed og tvang................................................................................15Menneskehandel og tvangsarbejde indenfor den grønne sektor - Udenlandske erfaringerog eksempler ...................................................................................................................................17Udnyttelse af migrantarbejdere i de svenske skove ..................................................................18Menneskehandel indenfor den grønne sektor i England ...........................................................19Menneskehandel til tvangsarbejde i Belgien..............................................................................19Menneskehandel til grøntsagsplukning i Italien .........................................................................20Udenlandsk arbejdskraft indenfor den grønne sektor i Danmark ...................................................21Udenlandske landbrugsarbejdere i et historisk perspektiv ........................................................21Migrantarbejdere indenfor den grønne sektor fra 1990-2010....................................................22Tal og fakta omkring migrantarbejdere i den grønne sektor ......................................................23Landbrugspraktikanter og elever................................................................................................27Markedstendenser, kædeansvar, CSR og social dumping.............................................................29

Kapitel 2Metode............................................................................................................. 31Udvælgelse og adgang til informanter .......................................................................................33Informanter og eksperter ............................................................................................................33Udførelse af interviews...............................................................................................................34Databehandling og fremstilling...................................................................................................35Følgegruppe ...............................................................................................................................36

Kapitel 3Rejsen til Danmark – migration og rekruttering ............................................... 37Socio-økonomiske baggrundsforhold, og ”push-pull” mekanismer ...........................................38Rekruttering og netværksmigration ............................................................................................40Migrationsomkostninger .............................................................................................................44Gæld ...........................................................................................................................................47Kontraktforhold ...........................................................................................................................49

Kapitel 4Arbejdsforhold og levevilkår ............................................................................ 52Arbejdet - forventninger og virkelighed ......................................................................................53Arbejdsområder og arbejdsmiljø ................................................................................................55Arbejdstid....................................................................................................................................58Lønforhold...................................................................................................................................61Boligforhold og levevilkår ...........................................................................................................66Konflikter og trusler.....................................................................................................................70Brug af underleverandører, vikarbureauer og udstationerede...................................................73

Kapitel 5Indikatorer på menneskehandel ...................................................................... 77Indikatorer...................................................................................................................................78Samlet vurdering ........................................................................................................................83

Kapitel 6Konklusion ....................................................................................................... 85Fremadrettede perspektiver .......................................................................................................87

Litteratur........................................................................................................... 91

KAPITEL 1

INTRODUKTION

IntroduktionAt fænomenet menneskehandel eksisterer i Danmark, er i de senere år blevet tydeligt iforbindelse med eksempler på kvinder, der er handlet til prostitution. At der også kan væreeksempler på menneskehandel og tvangsarbejde i andre sektorer, er mindre åbenbart. Detumiddelbart velregulerede danske samfund og stærke traditioner for et tæt samarbejde mellemarbejdsmarkedets parter (fagforeninger, arbejdsgivere og staten) og ikke mindstorganisationernes styrke og udbredte tilstedeværelse på det danske arbejdsmarked er envæsentlig barriere, som hidtil har været med til at sikre arbejdstageres rettigheder og forhindreudnyttelse af både dansk og udenlandsk arbejdskraft.Internationalt er der imidlertid kommet øget fokus på menneskehandel indenfor en række andresektorer end prostitution, som fx til tvangsarbejde i landbrug, fiskeri, forskellige former forindustriel forarbejdning, servicesektoren og til organiseret tiggeri og forskellige kriminelleaktiviteter. International Labour Organisation (ILO) vurderer således, at omkring 12,3 millionermennesker verden over er ofre for tvangsarbejde - heraf ca. 2,45 millioner som har været udsatfor menneskehandel (ILO, 2005). Mens der er store regionale forskelle på forekomsten ogmenneskehandel til tvangsarbejde er mest udbredt i en række udviklingslande – typisk hvorindkomstfordelingen er meget ulige og hvor uformelle sektorer er udbredte, mens fagforeningerstår svagt og arbejdsmarkedet generelt er dårligt reguleret, - er der nu også i stigende gradfremkommet eksempler på menneskehandel til tvangsarbejde i såkaldt udviklede lande.I en række EU-lande er der rapporteret om adskillige tilfælde af menneskehandel tiltvangsarbejde bl.a. indenfor landbrug og gartneri, rengøring og servicesektoren, privathusarbejde1, og forskellige forarbejdnings industrier blot for at nævne nogle eksempler (Anti-slavery, 2006, OSCE, 2009). I Danmarks nabolande, Norge og Sverige, er der indenfor de sidsteår rapporteret om flere tilfælde af menneskehandel til tvangsarbejde, som også i nogle tilfælde harført til domfældelse på området2(Kegö & Leijonmarck, 2010, KOM 2010: 21-22;Rikspolisstyrelsen 2010: 14-15; Rikspolisstyrelsen 2009: 13-15). Endvidere er der i Danmarkforeløbigt blevet identificeret ét offer for menneskehandel til tvangsarbejde: her var der tale omen ung, bulgarsk mand, der blev udnyttet til at uddele aviser. Manden var blevet lovet helt andrearbejds- og leveforhold og var blevet stillet i udsigt at kunne tjene rigtigt mange penge, indenankomsten til Danmark, men han endte med at få frataget sine identitetspapirer, stort set ikke atfå løn og at bo under kummerlige forhold uden at få tilstrækkelig mad.Dette peger på at, menneskehandel til tvangsarbejde indenfor forskellige sektorer reelt kan væremere udbredt i Danmark. Der er imidlertid ikke tidligere lavet undersøgelser af dette, og mens derfindes en del veldokumenterede journalistiske indlæg omkring udnyttelse af arbejdskraft ogmigrantarbejdere indenfor forskellige erhverv har emnet generelt ikke været behandlet i enmenneskehandels optik. På denne baggrund har det danske Center mod Menneskehandel(CMM), som bl.a. er ansvarlig for vidensudvikling på området, iværksat en række undersøgelser12

Ordet ’husarbejde’ bruges i denne rapport i stedet for det engelske udtryk ’domestic work’.Jævnfør retssagen om menneskehandel med henblik på udnyttelse til tvangsarbejde (brolægning) fra Norge i juli 2008, som førte til dom efter §224, som er menneskehandelsparagraffen i den norske straffelov (jævnfør dom fra Jæren Tingrett d.4.7.2008, sagsnummer 08-069332MED-JARE). Hidtil har der i Sverige ikke været domsfældelser for menneskehandel til tvangsarbejde, men flere eksperter og myndighedspersoner harpeget på udnyttelse af arbejdskraft og menneskehandel blandt migrantarbejdere (Kegö & Leijonmarck, 2010). Se endvidere i denne rapportafsnittet ”Udnyttelse af migrantarbejdere i de svenske skove”.

af migrations og arbejds-og levevilkårene for udenlandske arbejdere indenfor en række sektorer,med særligt fokus på, hvorvidt der her kunne forekomme menneskehandel til tvangsarbejde3.Denne rapport fokuserer specifikt på den såkaldtegrønne sektordvs. landbrug og gartneri.Formålet med rapporten er at afdække, hvorvidt der er tale om menneskehandel, tvangsarbejdeeller menneskehandelslignende forhold – blandt en gruppe af migrantarbejdere indenfor dennesektor. Afsættet er, at der i de seneste år er sket en række markante ændringer i forhold tilarbejdskraften indenfor den grønne sektor. Dels er der forekommet en stor tilstrømning af isærøsteuropæiske migrantarbejdere i forbindelse med EU-udvidelsen og indlemmelsen af de 10 nyelande fra Østeuropa. Dels er der sket en del strukturelle ændringer indenfor den grønne sektorhvor globalisering, øget konkurrence og krav om hurtige leverancer og fleksibel arbejdskraft harmedført en kraftig stigning i vikarbureauer, både danske og udenlandske, som udbyderudenlandsk arbejdskraft. Særligt i det seneste år, efter ophøret af den såkaldte Østaftale – sommedvirkede til at sikre lige vilkår mellem udenlandske og danske arbejdere – er det blevet mereudbredt, at migrant arbejdere indenfor den grønne sektor i Danmark kan udføre arbejde tillønninger, der ligger langt under det overenskomstmæssige aftalte lønniveau på området4.Endelig har den såkaldte landbrugspraktikantordning i praksis ændret sig i og med, at det deroprindeligt var tiltænkt som et uddannelsesmæssigt udvekslingsprogram for ungelandsbrugselever fra hele verden, (herunder også de vestlige industrialiserede lande) i dag reeltstort set udelukkende omfatter østeuropæiske – primært ukrainske - praktikanter, der i stigendegrad synes motiveret af muligheden for at tjene penge. Der er således meget der peger på, atpraktikantordningen i dag reelt blot er blevet en anden form for arbejdsmigration(Udlændingestyrelsen, 2007).Disse ’nyere’ grupper af østeuropæiske arbejdsmigranter har ofte andre bag – og bevæggrundeend fastboende danske arbejdere i sektoren, såsom eksempelvis fattigdom og mangel påmuligheder i hjemlandet. Mens arbejdsmigration reelt kan være en måde hvorpå migranter kanforbedre både deres egen og deres familiers socio-økonomiske forhold, så medfører det samtidigofte en øget risiko for, at de kan ende i udsatte situationer - herunder i de grovere tilfælde, somofre for menneskehandel. Undersøgelsen søger således at kaste et blik på situationen i Danmarkog den mulige kobling mellem forholdene for migrantarbejdere i den grønne sektor ogmenneskehandel og tvangsarbejde. Der fokuseres med andre ord på de arenaer, hvori der kanforegå udnyttelse af migrantarbejdere i sektoren.Rapporten er baseret på en række kvalitative interviews med en gruppe af østeuropæiskemigrantarbejdere samt interviews med udvalgte fagpersoner med særligt kendskab til forholdenefor udenlandsk arbejdskraft indenfor den grønne sektor. Undersøgelsen ønsker at svare pånedenstående spørgsmål:Hvordan er migrantarbejdernes rekruttering og migration organiseret og af hvem?Hvilke arbejdsforhold og levevilkår oplever migrantarbejdere indenfor den grønnesektor i Danmark?

3Denne undersøgelse er således del af en serie af foreløbig tre undersøgelser om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark, udfærdiget afCenter mod Menneskehandel. Den første rapport i serien omhandler risikoen for og forekomsten af menneskehandel blandt en gruppe au pair-personer i Danmark (Korsby 2010). Nærværende rapport udkommer parallelt med en anden udgivelse i serien om tvangsarbejde, som omhandlermenneskehandel til tvangsarbejde i rengøringssektoren i Danmark (Korsby, 2011).4I forbindelse med optagelsen af de nye EU-medlemslande i maj 2004 indførte en række af de gamle medlemslande, herunder Danmark, visserestriktioner på arbejdskraftens frie bevægelighed fra de nye lande. I Danmark blev overgangsordningen - med den såkaldte Østaftale - indført afhensyn til at sikre stabilitet på det danske arbejdsmarked og for at sikre ordentlige forhold for alle, der har arbejde i Danmark. Per 1. maj 2009ophørte den danske overgangsordning (østaftalen) således at de almindelige EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed gælder for alle EU-borgere, som søger eller tager arbejde i Danmark.

Hvilke forventninger havde migranterne til deres arbejdsliv i Danmark, og stemmerde overens med den virkelighed, de har mødt?Findes der tilfælde af tvangsarbejde og menneskehandel ellermenneskehandelslignende forhold blandt de adspurgte og/eller har de kendskab tilsådanne tilfælde indenfor den grønne sektor?Undersøgelsen søger samlet set at afdække nogle af de problemstillinger, der prægerrekrutteringsprocessen og arbejdsmigranternes arbejds- og leve vilkår. I rapporten præsenteresen række østeuropæiske migranter, som har arbejdet - eller stadig arbejder indenfor den grønnesektor. Rapporten handler især om disse menneskers vej til et arbejde på et dansk landbrug ellergartneri og de udfordringer og problemer, som de er stødt på, både undervejs og mens de hararbejdet her i landet. Der er tale om et lille udvalgt udsnit af de migrantarbejdere, der bor ogarbejder i sektoren i Danmark. Formålet er såledesikkeat give en udtømmende beskrivelse ellerkvantitativt baseret afdækning af migrantarbejdere indenfor den grønne sektor, men derimod atgive læseren en mere kvalitativ indsigt i nogle af de forhold og problematikker, som noglemigrantarbejdere i den grønne sektor oplever.Med udgangspunkt i afklaring af de overordnede spørgsmål, afsluttes rapporten med en direktegennemgang af en række indikatorer for menneskehandel og en vurdering af, hvorvidt der kanpeges på tilfælde af menneskehandel eller tvangsarbejde - eller på eventuelle gråzoner oggrænsetilfælde i forhold til udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft indenfor den grønne sektor.

Menneskehandel, tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft -definitioner og juridiske rammerHvad er menneskehandel?Der findes tre internationale konventioner, protokoller og retsakter om menneskehandel, somDanmark er forpligtet af. Danmark har således ratificeret protokollen om forebyggelse,bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særligt handel med kvinder og børn tilsupplering af FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet(oftest refereret til som Palermo-protokollen) samt Europarådets konvention om en indsats tilbekæmpelse af menneskehandel.Menneskehandel defineres på følgende måde i FN-protokollen om menneskehandel:Protokollen til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet(Palermo-protokollen)Ifølge Palermo-protokollens Artikel 3 forstås menneskehandel som(a) det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjulteller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse elleranden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse afen sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnåsamtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål atudnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en andensprostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri ellerslaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.

(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til denunder litra a) omhandlede udnyttelse, skal være uden betydning, når der er gjortbrug af et af de i litra a) nævnte midler.

Definitionen på menneskehandel er inkorporeret i den danske straffelovs § 262a på baggrund afPalermo-protokollen og EU’s rammeafgørelse:Straffeloven § 262aFor menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor deranvendes eller har været anvendt1) ulovlig tvang efter § 260,2) frihedsberøvelse efter § 261,3) trusler efter § 266,4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller5) anden utilbørlig fremgangsmådemed henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed,tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.Stk. 2:På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende vedkønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold ellerfjernelse af organer, yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke tiludnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den dermodtager sådan betaling eller anden fordel.

Som det fremgår af lovteksten kan menneskehandel således ske med henblik på udnyttelse tilprostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangs- eller pligtmæssigt arbejde, slaverieller praksis, der kan sidestilles med slaveri eller trældom, samt fjernelse af organer.Menneskehandel omfatter tre kerneelementer: der skal foreligge enhandling,være anvendt etbestemtmiddelmed henblik på et bestemtformål. Handlingenbestår af, at en personrekrutterer, overfører, transporterer eller flytter en anden person fra ét sted til et andet – entenindenfor et lands grænser eller over grænser – og huser eller modtager en person.Midleter, athandlingen sker ved anvendelse af blandt andet svig, bedrageri, frihedsberøvelse, magtmisbrug,tvang eller trusler herom, eller udnyttelse af en sårbar situation.Formåletmed handlingen er, atden sker med henblik på at udnytte den pågældende. Er offeret under 18 år, anses handlingensom menneskehandel, også selv der ikke er tale om tvang eller brug af magt.For at der er tale om menneskehandel, skal alle tre kerneelementer –handlingen, midlet ogformålet– foreligge. Der behøver ikke være en bestemt rækkefølge mellem de tre elementer. Derer således stadig tale om menneskehandel, selvom tvangen først opstår efter ankomsten tildestinationslandet. Hvis alle tre elementer er til stede, er det irrelevant, hvorvidt denmenneskehandlede som udgangspunkt selv har indvilliget i at flytte sig fra ét sted til et andet.

Figur 1.1: Definition af menneskehandel – de tre kerneelementerHandlingenMenneskehandel består i at:…- rekruttereMidlet…hvor der anvendes eller harværet anvendt:…- ulovlig tvang, (§260)Formålet…med henblik på udnyttelse afen anden person ved:…- kønslig usædelighed(prostitution)- transportere- overføre- frihedsberøvelse, (§261)- trusler, (§266)- tvangsarbejde- slaveri eller slaverilignendeforhold- huse, eller efterfølgende atmodtage en person- retsstridig fremkaldelse,bestyrkelse ellerudnyttelse af en vildfarelse, elleranden utilbørlig fremgangsmåde- fjernelse af organer

For at kunne vurdere, hvornår og hvorvidt der er tale om menneskehandel, benytter Center modMenneskehandel sig af en række indikatorer på menneskehandel. Disse dækkes af seksoverordnede temaer, som alle er væsentlige i forhold til at identificere et forløb og en situationsom menneskehandel: Indikatorerne omhandler rekruttering, personlige dokumenter ogejendele, bevægelsesfrihed, vold eller trusler om vold, arbejdsbetingelser og livsbetingelser. Alledisse indikatorer vil blive gennemgået i kapitel 5.Menneskehandel kan foregå på et utal af måder og med varierende grader af tvang og bedrag.Derfor kan menneskehandel som begreb med fordel anskues på et kontinuum, hvor de forskelligeelementer tager forskellig form. I den ene ende af kontinuummet er sagen, hvor en person fxkidnappes i sit hjemland og føres til et andet land af bagmænd, voldtages, bankes og fysisk tvingestil at prostituere sig uden at få så meget som en krone selv. Vedkommende har en stor gæld tilbagmændene for rejsen, trues til ikke at forlade stedet og overvåges hele døgnet. I den anden endeaf kontinuummet er sagen, hvor en person fx godt ved, at han/hun skal arbejde som prostitueret,tigger eller skovarbejder i destinationslandet, men ved ankomsten er arbejdets art megetanderledes, ringere og dårligere betalt end stillet i udsigt, og vedkommende kommer til at bounder uacceptable forhold. Personen oplever ikke at have et reelt alternativ til at komme ud afsituationen5.Det kan diskuteres, hvad udtrykket ’en sårbar stilling’ – som nævnes i FN’s definition afmenneskehandel – indebærer, og dette er et kompliceret spørgsmål. Men der kan peges på, atmange menneskehandelsofre kommer fra fattige kår og ofte også en udsat og skrøbeligsocial/familiær situation, hvilket gør dem modtagelige overfor løfter om muligheden for en andenog bedre fremtid. Med dette afsæt kan vedkommende godt aktivt vælge og indvillige i at lade sigrekruttere til at arbejde et andet sted. Hvis vedkommende befinder sig i arbejdsløshed, fattigdomog en udsat social situation og derudover pådrager sig gæld eller fratages sine personlige papirer,kan det betyde, at der reelt ikke eksisterer andre muligheder end at tage af sted og eventueltforblive i arbejdsforholdet. Udnyttelsen af en sådan situation kunne være menneskehandel.5

Jævnfør retssagen om menneskehandel med henblik på udnyttelse til tvangsarbejde fra Norge i juli 2008, som er et eksempel på enmenneskehandelssag, hvor ofrene var i en sårbar position, men frivilligt gik ind i arbejdsforholdet. Retten skønnede, at ofrene ikke havde et reeltalternativ til at forlade arbejdsforholdet. Bagmanden blev dømt efter § 224, som er menneskehandelsparagraffen i den norske straffelov (jævnførdom fra Jæren Tingrett d.4.7.2008, sagsnummer 08-069332MED-JARE).

Hvad er tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft?Begreber som tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft spiller en central rolle i definitionen afmenneskehandel og er således særligt vigtige for denne rapports omdrejningspunkt.Tvangsarbejde behandles i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention 296ogkonvention 1057om afskaffelse af tvangsarbejde. Danmark har ratificeret begge konventioner,men der findes ikke en definition af tvangsarbejde i forarbejderne til den danske straffelovs §262a om menneskehandel. Det fremgår dog af forarbejderne (de specielle bemærkninger til §262a), at udtrykket ’tvangsarbejde’ skal fortolkes i overensstemmelse med de gældendeinternationale instrumenter, heriblandt ILO konvention nr. 29 af 28. juni 1930 om tvangsarbejdeog konventionen nr. 105 af 5. juni 1957 om afskaffelse af tvangsarbejde.I konvention 298defineres tvangsarbejde på følgende måde:ILO-konvention om tvangsarbejde - nr.29,artikel 2 (1), 1930Ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der kræves af en person under trusselom hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende person ikke har tilbudt sigfrivilligt. (ILO-konvention nr. 29, artikel 2 (1), 1930)9.

En central del af definitionen af tvangsarbejde handler om, hvorvidt personen har tilbudt sinarbejdskraft frivilligt. Man kan sondre mellem frivilligt og ufrivilligt arbejde – og dermed afgøre,om der er tale om tvangsarbejde – ved at undersøge, om det er muligt for personen frivilligt atforlade arbejdet. Kan den pågældende tilbagetrække sin arbejdskraft uden at miste rettighedereller privilegier, fx retten til at få udbetalt en aftalt løn, er der ikke tale om tvangsarbejde (Andrees2008a: 2; Andrees 2008b: 4; Center mod Menneskehandel 2010: 26).Tvangsarbejde kan således ikke blot sidestilles med lave lønninger eller dårlige arbejdsforholdeller dække over økonomisk nødvendighed, hvor en arbejder fx føler sig ude af stand til at forladesit job af frygt for ikke at kunne finde andet arbejde eller andre indtjeningsmuligheder. Derimoder tvangsarbejde en grov overtrædelse af menneskerettighederne og en begrænsning i denpersonlige frihed (ILO 2005: 5).Et andet væsentligt punkt for definitionen af tvangsarbejde er, hvorvidt arbejdet påbydes undertrusler om straf – forstået som repressalier og negative konsekvenser for den enkelte arbejder,hvis arbejdet ikke udføres. Der kan således være tale om straf i form af tab af rettigheder ogprivilegier. Da det i praksis kan være vanskeligt at afgøre i hvilke situationer, der er tale om tvangog trusler om straf, har ILO udarbejdet en liste med seks overordnede indikatorer påtvangsarbejde (Center mod Menneskehandel 2010: 25-26):1. Fysisk og seksuel vold (trusler eller udøvelse).2. Indespærring og indskrænkning af personens bevægelsesfrihed til arbejdspladsen eller etbegrænset område.3. Gældsslaveri, hvor arbejderen arbejder for at tilbagebetale en gæld eller et lån, og derforikke får udbetalt løn for sit arbejde. Arbejdsgiveren tilbyder fx mad og bolig, menILO C.29 Forced Labour Convention, 1930.ILO C. 105 Abolition of Forced Labour Concention, 1957.8Denne konvention er en af de mest udbredte ILO konventioner – således havde 173 lande i 2008 ratificeret konvention nr. 29.9Konventionen omfatter en række særlige undtagelser. Bestemmelsen om tvangsarbejde ekskluderer således visse typer af tvungent ellerobligatorisk (påbudt) arbejde, dvs. militærtjeneste (militær eller civile værnepligt), visse typer fængselsarbejde og domme til samfundstjeneste.Tvangsarbejde omfatter heller ikke arbejde eller tjenester, som kræves i nødsituationer i forbindelse med krig, storbrand, hungersnød, jordrystelseeller epidemi eller arbejde, der anses for at være en normal medborgerlig forpligtelse (ILO, 2005).67

opkræver så urimelige priser, at personen ikke har mulighed for at tilbagebetale gælden(denne situation befinder sig på grænsen mellem tvangsarbejde og slaveri).4. Manglende udbetaling, tilbageholdelse af løn eller en helt urimelig underbetaling i forholdtil den aftalte løn ved tidligere indgået aftale.5. Opbevaring af pas og identitetsdokumenter så personen ikke kan forlade stedet ellerdokumentere sin identitet og status.6. Trusler om at indberette til myndighederne, hvor personen opholder sig eller atvedkommende arbejder illegalt i landet. Det kan resultere i strafforfølgelse, udvisningeller berøvelse af rettigheder og goder.I praksis forekommer oftest en kombination af flere af de beskrevne handlinger. Anti-SlaveryInternational, som er én af de centrale organisationer på menneskehandelsområdet, påpeger, aten grundig efterforskning bør iværksættes i tilfælde, hvor én af disse indikatorer identificeres, ogat sagen bør vurderes som tvangsarbejde i de tilfælde, hvor to eller flere elementer af tvangidentificeres. Organisationen understreger, at situationer, hvor en person har fået tilbageholdtsine dokumenter og/eller sin løn, ikke bør betragtes med mildere øjne end sager, hvor personener blevet truet (Anti-Slavery International 2006).Udover en afklaring af, hvad der i denne rapport menes med tvangsarbejde som begreb, er detcentralt at forholde sig til begrebet ’udnyttelse af arbejdskraft’ (labour exploitation). Udnyttelse afarbejdskraft er et begreb, der er vanskeligere at præcisere end tvangsarbejde. Men samtidig er detet helt centralt begreb, der benyttes ofte og som er indskrevet i Parlermo-protokollen. Overordnetkan det siges, at begrebet dækker over arbejde under forhold som overtræder internationale ogeuropæiske arbejdsstandarder og menneskerettigheder (Skrivakova 2010: 18), men i merejuridiske termer står begrebet imidlertid bemærkelsesværdigt åbent for fortolkning, eftersom derikke findes nogen international anerkendt definition eller konvention at læne sig op af. Det vil ipraksis sige, at forskellige lande har mulighed for selv at definere mere nøjagtigt, hvad der menesmed udnyttelse af arbejdskraft. I denne sammenhæng kan det siges, at udnyttelse af arbejdskrafttypisk dækker over arbejdsforhold, der både lønmæssigt og i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed,ikke er i overensstemmelse med de lovpligtige nationale (i dette tilfælde Danmarks) regler ogretningslinjer.

Et kontinuum - mellem frivillighed og tvangDe ovenstående definitioner bidrager til en mere præcis forståelse af fænomenernemenneskehandel, tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft, som alle er helt centrale for dennerapport. Det er nødvendigt med sådanne faste definitioner – ikke mindst for myndighederne ogfor juridisk at kunne træffe afgørelse om specifikke sager og vurdere, om der er tale ommenneskehandel. Definitionerne giver imidlertid ikke meget plads til bedre at forstå dekomplekse, individuelle forhold, der i realiteten ofte gør sig gældende i relation tilmenneskehandel og tvangsarbejde. Definitionerne åbner heller ikke op for at forstå demangesidede og facetterede sammenhænge, som ofte eksisterer begreberne imellem. Hertil er detit for stringente, eftersom de primært er møntet på at kunne reducere individuelle, kompleksemigrations- og arbejdssituationer til simple enten-eller slutninger:“While there might be some commonalities in people experiences of exploitation, single experiences ofworkers tend to differ and it is difficult to simply compare individual realities and consider them asbinary values: either forced labour or not forced labour, with nothing in between.”(Skrivankova, K. 2010.s.16)

Definitionerne på menneskehandel og tvangsarbejde indfanger således ikke altid kompleksitetenog er ofte vanskelige at anvende i praksis. Tvangselementet er centralt for begge definitioner, mengraden af tvang er ofte svær at fastslå og påvise, når vi taler om migrantarbejdere i sårbaresituationer. De mennesker, det drejer sig om, kan besidde en større grad af autonomi oghandlingsrum, end tvangselementet umiddelbart lægger op til i sin definition. Samtidig er der taleom en dynamisk proces, hvor det, der begynder med aftaler og samtykke senere – i en glidendeovergang – nemt kan konverteres til udnyttelse og tvang. Juridisk set er det som sagt afgørende,at man har præcise definitioner, men fra et sociologisk og forskningsmæssigt perspektiv er detproblematisk kun at se på migrantarbejderes vilkår ud fra en objektiviserende enten-eller-tilgang.For at kunne forstå migrantarbejdere – inklusiv de umiddelbart sårbare grupper – somhandlende subjekter med forskellige muligheder, er det nødvendigt med en mere holistisk tilgang,der gør det muligt at anskue hele feltet omkring menneskehandel og tvangsarbejde på etkontinuum mellem frivillighed og tvang.For at indfange disse forskellige begreber, kan de ovenstående definitioner på menneskehandel,tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft således anskues og sættes i kontekst på et kontinuummed ordentlige og lovlige arbejdsforhold på den ene side overfor udnyttelse, tvangsarbejde ogmenneskehandel på den anden side (jævnfør blandt andre Skrivakova 2010: 18; Lisborg 2001) (seFigur 1.2):Figur 1.2: Arbejdsvilkår på et kontinuum – fra ordentlige arbejdsforhold til menneskehandel10

Arbejdere, der har ordentlige arbejds- og levevilkår inklusiv anstændige lønninger. De kender arbejdets karakter,arbejdsbetingelser og er frit stillet med hensyn til at vælge deres arbejdsplads og kunne opsige arbejdet uden negativekonsekvenser fra arbejdsgiveren.

B.C.

Arbejdere, der kender arbejdets karakter og arbejdsbetingelser, men som oplever relativt dårlige vilkår og lønninger,dog indenfor rammerne af gældende lovgivning.Arbejdere/ofre, der kender arbejdets karakter og generelle arbejdsvilkår, men ikke har information, indsigt ellererfaring, som giver dem mulighed for at forudse urimelige arbejdsvilkår og lønninger og som evt. føler sig fastlåst iden givne situation på grund af begrænsede alternativer og kendskab til rettigheder. Her er der tale om udnyttelse afarbejdskraft og overtrædelse af gældende arbejdslovgivning.

Ofre for falsk information (vildfarelse) i rekrutteringsprocessen, som endvidere under arbejdet eventuelt udsættes fortrusler om repressalier (fx afskedigelse uden berettiget løn og lignende). Deres sårbarhed er udnyttet, og de kan værehandlet til andet arbejdet end lovet og/eller andre arbejdsbetingelser. De kan ikke forlade stedet uden repressalier.

Ofre er fysisk tvunget og/eller kidnappet og groft udnyttet. Her er entydigt tale om menneskehandel og tvangsarbejde.

Det skal bemærkes, at punkterne A-E på kontinuummet fungerer som illustrative eksempler på en given situation og ikke er fastlåstedefinitioner.

Kontinuummet kan give en forståelse for, hvordan menneskehandel, tvangsarbejde og udnyttelseaf arbejdskraft kan ses i forhold til hinanden, og tydeliggøre, at ’udnyttelse af arbejdskraft’ ikke eret stationært, fastlåst ’stadie’, men at en situation kan bevæge sig mellem punkterne A-E og pådenne mådeblive tilmenneskehandel i en glidende overgang. Forenklet set visualiserer modellensåledes en nuanceret forståelsesramme for den kontekst, hvori menneskehandel og tvangsarbejdeskal ses.For at sætte disse definitioner og problematikker omhandlende menneskehandel i kontekst mednærværende undersøgelse, vil der nedenfor blive givet et kort rids af menneskehandel ogtvangsarbejde specifikt indenfor den grønne sektor (landbrug og gartneri). I første omgangfremføres en række eksempler og erfaringer fra udlandet og dernæst fokuseres der på tal og faktaomkring de seneste års tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft til Danmark, med fokus påøsteuropæiske migrantarbejdere, som udgør den største gruppe.

Menneskehandel og tvangsarbejde indenfor den grønne sektor -Udenlandske erfaringer og eksemplerLandbrug udgør på globalt plan det næststørste arbejdsmarked – særligt for unge og kvinder ogbeskæftiger ifølge International Labour Organisation (ILO) over 1 milliard mennesker verdenover.I Danmark er landbrugets rolle i den samlede samfundsøkonomi blevet stadig mindre i takt medindustrialiseringen og overgang til et servicesamfund, men det er dog fortsat et centralt erhverv.Langt over halvdelen (64%) af Danmarks samlede areal er landbrugsjord11og i 2008 havdelandbrugseksporten en værdi af 64,6 milliarder kroner, hvilket tegner sig for omkring 19 % af densamlede danske vareeksport. Sektoren blev samme år vurderet til at bidrage til den samlededanske økonomi med ca.37mia.kr. (Landbrug & fødevare, 2009). Langt færre end tidligere erbeskæftiget i landbruget, og i dag tegner sektoren sig for ca. 5% af landets samlede antalbeskæftigede. Dansk landbrug giver således beskæftigelse til omkring 150.000 (heraf ca.114.000som lønmodtagere) fordelt med ca. 55.000 i primært landbrug, 40.000 i forarbejdning aflandbrugsprodukter og 55.000 i afledte erhverv som fx transport og servicevirksomheder.(Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; www.fvm.dk.)Der findes ingen kvalificerede estimater for, hvor udbredt menneskehandel er netop indenforlandbrugssektoren globalt set, men adskillige internationale undersøgelser peger på, atlandbrugsarbejdere verden over er særligt udsatte overfor udnyttelse, tvangsarbejde ogmenneskehandel og at sektoren hører til blandt en af de sektorer, hvor der findes flest tilfælde afmenneskehandel (ILO 2005; OSCE 2009, Anderson & Rogaly 2005).I Danmark har der hidtil ikke været fokus på potentielle menneskehandelssager eller tilfælde aftvangsarbejde indenfor landbrug. Derimod er der fra en række af de andre EU lande fremkommetflere eksempler på menneskehandel, tvangsarbejde eller lignende forhold indenforlandbrugssektoren.

Danmarks areal er 4,3 millioner ha og i 2008 blev 2,7 millioner ha dyrket. Eurostat fremlagde i 2009 et overblik over 23 medlemslandes fysiskeog socio-økonomiske geografi, og her fremstår Danmark som det tredjestørste landbrugsland (målt i forhold til det samlede areal) med 64 procentlandbrug, kun overgået af Irland med 73 procent og Storbritannien med 66 procent.

Udnyttelse af migrantarbejdere i de svenske skoveI Sverige er der igennem en lang periode årligt indrejst tusindvis af migranter fra Østeuropa, debaltiske lande og Thailand, for at arbejde som skovbærplukkere i plukningssæsonen. Dethailandske migrantarbejdere, som primært kommer fra fattige familier i Nordøstthailand,indrejste tidligere på turistvisa, men i 2007 blev denne form for arbejdsmigrations formaliseretved at det svenske ”immigrationverket” (svarende til Udlændingeservice) tillod udvalgte svenskeambassader at udstede 3-måneders arbejdsvisa til udenlandske arbejdere mhp. at skaffearbejdskraft til bærplukning i Sverige. Thailændere var en af de nationalitetsgrupper, som kunnefå tildelt arbejdsvisum. Svenske rekrutteringsbureauer arbejdede sammen med thailandskebureauer om at rekruttere og facilitere arbejdsmigrationen og det første år (2007) fik 1229 thaiersåledes tilladelse til at rejse til Sverige for at arbejde. Året efter (2008) var antallet steget til 3582og i 2009 fik 5911 thailænderne tilladelse12. Mange thailandske arbejdsmigranter har igennemårene tjent relativt godt på denne form for arbejde, men en del har tjent mindre end forventet,afhængig af bærhøsten årene igennem. Eftersom de fleste migranter har betalt anseelige beløb tilrekrutteringsbureauerne er mange reelt endt i en gældsituation og flere har ikke haft denødvendige midler til at kunne vende tilbage til Thailand.I 2009 udviklede det sig til en større katastrofe for adskillige thaimigranter, da bærhøsten slogfejl. Den mere formaliserede migration betød, at flere led var involveret i migrationsprocessen(bureauer og andre), og dette resulterede i, at de samlede migrationsomkostninger steg voldsomt.Således skulle hver enkelt thaimigrant i 2009 ifølge deres kontrakt have omkring 90.000ThB(svarende til ca. 16.000 DKR) for at kunne migrere – et beløb, som de typisk måtte låne i lokalebanker i Thailand til omkring 7-12% rente om året eller hos private udlånere til en månedsrentepå 3-10 %. Reelt betød det, at op mod 70 % af migranterne måtte pantsætte land eller andreværdier for at kunne finansiere migrationen. I Sverige blev de indkvarteret i lejre rundt omkring ilandet og her betalte de dagligt omkring 150 svenske kroner for kost, logi og transport. Men påtrods af lange arbejdsdage i skovene kunne mange ikke samle bær nok og tjente ikke meget mereend til at dække de daglige udgifter. Ifølge en fælles rapport fra Network against Trafficking &Exploitation of Migrant Workers (NAT), Thai Labour Campaign (TLC) og Migrant Workers Unioni Thailand (MWU) kunne op mod 80 % af de godt 6000 thaimigranter end ikke dække deresmigrationsomkostninger. Mange endte med at blive forgældede og følte sig vildledt og snydt.Disse sager har ikke givet anledning til anklager om menneskehandel fra de svenskemyndigheders side, men er af thailandske fagforeninger og arbejdsrettigheds aktivister blevetopfattet som menneskehandel og grov udnyttelse af arbejdsmigranter (Jimprasert, 2009)13.Mens de ovennævnte sager og andre eksempler på kritiske forhold for migrantarbejdere indenforden grønne sektor i Sverige, hidtil ikke har ført til egentlige domsfældelser for menneskehandel tiltvangsarbejde , er der i Sverige, som i flere andre europæiske lande, for nylig kommet øget fokuspå netop menneskehandel til tvangsarbejde. Således har det svenske Institut for Sikkerheds- ogUdviklingspolitik (ISDP) i 2010 udgivet rapporten ”Slavarbete i vår tid – Utnyttjande av estniskoch lettisk arbetskraft i Sverige” (Kegö & Leijonmarck, 2010)14, hvori flere eksperter ogmyndighedspersoner peger på udnyttelse af arbejdskraft og menneskehandel blandtmigrantarbejdere i bærplukning:

Det vurderes, at der i 2010 var omkring 8000 udenlandske bærplukkere i Sverige (Kegö & Lejonmarck, 2010)Ovenstående bygger primært på rapporten ”The 2009 Blueberry Fiasco in Sweden” Udgivet i fællesskab af organisationerne Network againstTrafficking and Exploitation of Migrant Workers (NAT), Thai Labour Campaign (TLC) & Migrant Workers Union (MWU). (NAT Bullentin. No.1.Bangkok, Thailand (2009), men er yderligere blevet dokumenteret af flere medier (Kegö & Leijonmarck, 2010).14Rapporten er bestilt og finansieret af SIDA’s østersøenhed. (Styrelsen för Internationeelt Utvecklingssamarbete)1213

“ Det finns ett antal pågående utredningar kring bärhandeln där slavhandel förekommer. Bärplockarekommer hit och får betala resa hit och hem, möts på Arlanda och blir sedan avplockade pass ochhemresa för att arbeta i Sverige som livegna. De hålls i schack genom attarbetsgivaren tar hand om passen och biljetter för hemresan.Bärplockarna lever under helt orimliga villkor och rekryteras på felaktiga premisser. De lovades en visssumma pengar vid avresan och får sedan (utöver resan hem) betala 160 kr per natt för husrum ochytterligare kostnader för bil och bensin. De ansvariga gör allt för att hålla nere kostnaderna.Bärplockarna behöver plocka ungefär 70-80 kg var för att den ekonomiska ekvation de fåttpresenterad för sig skulle gå ihop. Eftersom det inte finns tillräckligt med bär får de äta soppa ochkråkor samt begå stölder i de områden där de bor eftersom de varken kan försörja sig eller åkadärifrån. Detta är ren och skär människohandel.”(Ulf Sparring, Skatteverket Sverige, i Kegö & Leijonmarck, 2010.s.12-13)

Udover disse tilfælde af udnyttelse af arbejdskraft indenfor bærplukning peger flere andremyndigheder og organisationer i rapporten på, at de har kendskab til potentielle tilfælde afmenneskehandel til tvangsarbejde i Sverige. Migrationsverket og politiet i Göteborg beskrivereksempelvis at:“ man importerade folk svart och lät dem arbeta i ett halvår. Istället för att betala så anmäldearbetsgivaren personalen till gränspolisen för att dessa uppehöll sig illegalt i landet. Oerhört cynisktsätt att behandla folk på. Sattes i system, hela tiden gratis arbetskraft”(Kegö & Leijonmarck, 2010.s.13)

Menneskehandel indenfor den grønne sektor i EnglandI England er der ligeledes fremkommet flere rapporter om udnyttelse af migrantarbejdere ilandbruget, inklusiv flere dokumenterede tilfælde af menneskehandel (Anderson & Rogaly, 2005;Anti-slavery International, 2006; OSCE, 2009). Eksempelvis blev 44 romaer i 2004 rekrutteret iGrækenland mod løfte om arbejde i England for 50Pund om dagen inklusiv kost og logi. Men vedankomsten fik mændene kun et telt at sove i, og kvinderne blev henvist til at sove på gulvet i etskur, uden varme og vand. De begyndte at arbejde på et gartneri, men blev ikke betalt og fik bl.a.tilbudt hundemad som føde. Da en af arbejderne klagede til arbejdsgiveren, blev han truet medskydevåben og repressalier fra mafiaen og fik at vide, at alle skulle blive og arbejde. Efter et paruger lykkedes det en arbejder at ringe hjem og få arrangeret hjælp via den græske ambassade(Anderson & Rogaly, 2005, OSCE, 2009). Andre rapporter omfatter udnyttelse af polakker ilandbrug (Anti Slavery International, 2006) og udnyttelse af rumænske børn på 9-16år, somarbejdede fuldtid med at samle og bundte purløg for et gartneri (BBC,25.10.10.http://www.bbc.co.uk/news/uk-11617664).

Menneskehandel til tvangsarbejde i BelgienI Belgien har der også i nogle år været øget fokus på menneskehandel til tvangsarbejde. I 2005blev der indført en relativ bred definition af menneskehandel således, at den belgiske straffelovsartikel 433 om menneskehandel nu omfatter det at ansætte eller formidle ansættelse af personerunder omstændigheder, der er i modstrid med almindelig menneskelig anstændighed15(OSCE,2009). Efterforskning af arbejdsrelateret menneskehandel udføres af en specialenhed i politiet15

Den belgiske artikel 433 om menneskehandel definere dette til at omfatte: ”…employing or enabling the person to be employed in circumstancesthat are contrary to human dignity” (OSCE, 2009.s.59).

og/eller arbejdstilsynet og fordelt over landet findes der en række uafhængige offentligeanklagere, som er specialiseret i arbejdsret og menneskehandel, og som kan tage sig af potentiellesager om arbejdsrelateret menneskehandel. I praksis bliver de fleste sager opdaget afspecialiserede arbejdstilsynsinspektøre eller som følge af personlige henvendelser ellerhenvendelser fra fagforeningerne. Potentielle sager om menneskehandel sendes til den særligeoffentlige anklager specialiseret i arbejdsret, som endvidere arbejder tæt sammen med politiet. ILiege-området alene er der eksempelvis på denne måde blevet gennemført 16 domsfældelser forarbejdsrelateret menneskehandel (OSCE, 2009).Et eksempel på en specifik sag om arbejdsrelateret menneskehandel indenfor den grønne sektorer en sag fra 2000, hvor to rumænske brødre blev rekrutteret som frugtsamlere på en plantage iBelgien. De blev huset i en campingvogn på plantagen og i adskillige år arbejde de 10-14 timer omdagen (på nær søndag) og blev kun aflønnet lejlighedsvis. I de sidste tre år fik de kun ca. 50 Euroom ugen. De spurgte gentagne gange arbejdsgiveren om løn og fik typisk at vide, at de ville få demsenere. En dag, efter de endnu engang havde spurgt om løn, satte arbejdsgiveren ild til dencampingvogn de boede i, mens de sov. Arbejdsgiveren blev efterfølgende arresteret og anklagetfor ildspåsættelse og menneskehandel under særlige grove omstændigheder. Ved den efterfølgelseretssag lagde domstolen i Gent vægt på, at arbejdsgiveren havde udnyttet de rumænskearbejderes sårbare situation eftersom de opholdt sig illegalt i landet og var ansat illegalt og boedeunder forhold, som var i modstrid med almindelig menneskelig anstændighed. Retten fastslogogså, at det ikke var en undskyldning eller en formildende omstændighed, at arbejderne selvhavde søgt arbejde. Der blev derimod lagt vægt på, at ofrene reelt ikke havde andet valg end atunderkaste sig de givne forhold. De havde fortsat med at arbejde i håb om, at få udbetalt delønninger, som arbejdsgiveren skyldte dem, og som de ikke ville kunne have fået udbetalt, hvis deforlod stedet. Arbejdsgiveren blev dømt til et års fængsel og til at betale en skadeerstatning på30.000 Euro (OSCE, 2009).

Menneskehandel til grøntsagsplukning i ItalienItalien er et fjerde og sidste eksempel på et andet EU land, der har fokuseret på menneskehandeltil tvangsarbejde. Her er en speciel politienhed (Carabinieri Labour Protection Command) blevetoprettet med fokus på udnyttelse af migrantarbejdere inklusiv sager om menneskehandel.Enhedens medlemmer er trænet og har beføjelser til både at fungere somarbejdstilsynsinspektører og politi. I løbet af 2005 udførte enheden mere end 24.500kontrolaktioner mod udvalgte arbejdspladser, hvilket resulterede i, at 188 personer blevarresteret for forskellige former for lovbrud relateret til udnyttelse af migrantarbejdere. I enspecifik sag fra 2006 gennemførte italiensk og polsk politi en fælles operation på fem såkaldtearbejdslejre omkring Puglia, i Syd-italien. Efterforskningen viste, at et stort antal polske arbejderevar blevet rekrutteret via annoncer i polske aviser og på internetsider, hvor de blev lovet godelønninger for frugt og grøntsagsplukning i Italien. I realiteten endte de med meget lav, eller ingenløn og flere blev fysisk afstraffet. De blev huset i skure uden el og vand og lejren blev vogtet afbevæbnede vagter for at sikre, at ingen stak af. Hele politioperationen blev sat i værk på baggrundaf rapporter om 13 polakker, der var forsvundet efter de var ankommet til Puglia for at arbejde.Flere kilder mener, at de er blevet myrdet, og 19 personer er fortsat tiltalt for menneskehandel(OSCE, 2009; Gatti, F.2006).Der har som sagt ikke været kendte fortilfælde af menneskehandel indenfor den grønne sektor iDanmark, men der har heller ikke været særligt fokus på dette. I takt med, at arbejdsstyrken ilandbruget i stigende grad består af migrantarbejdere fra de baltiske lande og lande i Øst -og

Sydøsteuropa såsom Polen, Tyskland, Rumænien, Litauen, Ukraine, Bulgarien og Ungarn, er derumiddelbart grund til at tage udgangspunkt i erfaringerne fra andre europæiske lande og senærmere på situationen i Danmark.

Udenlandsk arbejdskraft indenfor den grønne sektor i DanmarkUdenlandske landbrugsarbejdere i et historisk perspektivUdenlandsk og især Østeuropæisk arbejdskraft i dansk landbrug er ikke noget nyt fænomen. Iperioden 1893-1929 kom der således mere end 100.000 polakker til Danmark primært somsæsonarbejdere i landbruget. Det var overvejende arbejdsløshed og fattigdom i Polen, somansporede polske migranter til at søge mod bedre forhold i Danmark, mens danske gårdejerehævdede at have behov for arbejdskraften, eftersom de ikke kunne skaffe nok danskelandarbejdere. Rekrutteringen blev hurtigt sat i system fra både dansk og polsk side og typisk komde polske migrantarbejdere til Danmark via agenter og rekrutteringsfirmaer, som tjente penge påat skaffe billig udenlandsk arbejdskraft. Mange af datidens polske landbrugsarbejderne levedeunder elendige forhold og fik væsentligt mindre i løn end de danske arbejdere16. I en tekst fra 1908beskrives migrationsforløbet og levevilkårene således:“…for de fleste og navnlig de unge er rejsen (migrationen) et skridt ud i det ganske ukendte. De har – ireglen gennem agenter og kommissionærer i flere led – ladet sig fæste fx til Danmark…De erfremmede og hjælpeløse, ukendte med sprog og alle de andre nye forhold som de møder på deresarbejdssted. De er bundne ved en mellem dem og arbejdsgiveren eller en mellemmand på hansvegne indgået kontrakt, men kontraktens indhold er ofte kun i ringe grad klargjort for arbejderne ogforstået af dem. I mange tilfælde er udbetalingen af den fortjente arbejdsløn betroet den af arbejderneledsagende opsynsmand eller fører, som da uden kontrol kan fortage vilkårlige afkortninger. Hertilkommer så, at de polske og russiske arbejdere er henviste til på hvert arbejdssted at modtage bolig ogdelvis kost hos arbejdsgiveren, således at hele det pågældende arbejdshold bor sammen og førefælleshusholdning, spiser og sover i den anviste bolig. Alt dette begrunder for de polske arbejdere enejendommelig undtagelsestilstand…Der trænges for de udenlandske arbejdere en særlig beskyttelse.”17(Haarløv.1908. s.239-240 )

Der var også gårdejere og arbejdsgivere som sørgede ordentligt for de polske arbejdere, mengenerelt var forholdene ofte alt for dårlige og efter en del samfundsdebat blev der indført en helrække forskrifter og love der skulle garantere polakkerne nogenlunde sociale, juridiske ogøkonomiske vilkår. Blandt andet blev den såkaldte ”Polaklov - om anvendelsen af udenlandskearbejdere”, indført i 1908, med henblik på at skabe mere tålelige boligforhold for polakkerne.Arbejdsgiverne blev også forpligtede til at yde lægehjælp, medicin og evt. hospitalsophold.Efter første verdenskrig (1914-1918) var der mindre behov for udenlandsk arbejdskraft og gradvisti løbet af 1920erne kommer der flere politiske stramninger for indførsel af udenlandskarbejdskraft bl.a. blev der lagt vægt på, at sæsonarbejderne rejste hjem når roerne var taget op ogder blev vedtaget en overenskomst for landarbejderne, hvor de blev omfattet af sammeForholdene kunne være meget ringe – fugtigt, halm i dynerne, ingen ordentlige køkken- og vaskefaciliteter osv. Som regel boede polakkerne flerei et rum med fælles seng. En dagløn for mænd var i 1906 1,50 kr. For kvinder 1,15 kr. Under høstarbejdet var lønnen henholdsvis 2 kr. og 1,50 kr.Man arbejdede fra ca. 5 morgen til 19 om aftenen med pauser til frokost, middag og eftermiddag. Maden bestod som regel af kartofler ogoverskuddet fra smør og mælkeproduktionen. (www.bornholmsmuseum.dk, Polakkerne i Danmark). Øvrige kilder erwww.historie-online.dksomdrives af Dansk Historisk Fællesråd,www.arbejdermuset.dksom fra 27. januar - 31. juli 2011 har en særudstilling om østarbejdere i dansklandbrug.17Citat fra Haarløv, V (1908): Om anvendelsen af udenlandske arbejdere i landbruget. Foredrag i Nationaløkonomisk forening d.23.april. 1908.Bragt i Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16 (1908). København.16

overenskomstregler, som de danske landarbejdere, hvilket mindskede arbejdsgivernesøkonomiske incitament for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. I 1930 indførte regeringen ettotalt stop for importen af polsk arbejdskraft, da der var arbejdskraft nok at finde i Danmark –blandt danske arbejdere samt de polakker, der havde valgt at slå sig ned og stifte familie i landet.På dette tidspunkt var en del polakker efterhånden blevet mere integreret i de lokale samfund.2.verdenskrig og den efterfølgende indlemmelse af Polen i det daværende sovjetiske regimeresulterede i lukkede grænser mellem Polen (og andre tidligere Warszawapagt-lande) ogDanmark frem til Sovjetunionens og murens fald i 1989.

Migrantarbejdere indenfor den grønne sektor fra 1990-2010Den nuværende udbredte brug at østeuropæisk og anden udenlandsk arbejdskraft i landbrugetafspejler en udvikling, der startede i 1990erne. I 1993 var mindre en 2 % af ansatte i landbrugetindvandrere, mens det tilsvarende tal for økonomien som helhed var knap 3 %. Ti år senere i2004 var godt 6% af de ansatte i landbruget indvandrere, mens andelen af indvandrere iøkonomien som helhed var på ca. 5 %. Andelen af indvandrere blandt landbrugets lønmodtagereer således blevet tredobbelt over en 10-årig periode fra 1994-2004 og andelen af østeuropæereblandt indvandrere i landbruget er i samme periode steget fra 10 % til 40% (Skaksen et.al. 2007).Siden udvidelsen af EU med de Øst- og Centraleuropæiske lande i 2004 har mange af de gamlesåkaldt EU-15lande oplevet en stor tilstrømning af arbejdsmigranter. EU-udvidelsen har betydet,at reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed fra Rom-traktaten i 1957 i dag – 50 år senere –for alvor er blevet praktisk relevant, og der er kommet væsentligt flere arbejdsmigranter fraØsteuropa end det generelt var forventet inden EU udvidelsen (Pedersen & Andersen, 2007). Fraudvidelsen i 2004 og frem til 2008 er der således samlet (alle erhverv) blevet udstedt 35.605arbejdstilladelser til individuelle migrantarbejdere fra de nye EU lande18. Udlændingeserviceskønner dog, at omkring 20% af de udstedte arbejdstilladelser er ”gengangere” – dvs. udstedt tilpersoner, der tidligere har fået arbejdstilladelse. Fratrækkes gengangene, er der således tale omca. 28.485 individuelle arbejdere fra Østeuropa (de såkaldte EU-10lande), som har arbejdet iDanmark efter EU udvidelsen og frem til 2008.De østeuropæiske migrantarbejdere kommer primært fra Polen, de Baltiske lande (Estland,Letland og Litauen) Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien og flest ansættes, som det fremgåraf figur 1.3 nedenfor, indenfor landbrug & gartneri, bygge & anlæg og området forforretningsservice, som også omfatter vikarbureauer. Det vil sige, at arbejderne under dennesidstnævnte kategori reelt kan udføre arbejde indenfor alle områder, herunder også i landbrugsog byggebranchen. Landbrug og gartneri er den største sektor for østeuropæiske arbejdere, menstendensen er, at stadig flere arbejdere ansættes indenfor byggeri og anlæg.

18De

nye lande, som er blevet optaget i EU omfatter fra 2004 Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Malta og Cypern (EU-8lande) og inkluderer yderligere fra 2007 Rumænien og Bulgarien (EU-10 lande). De nævnte tal dækker over alle disse lande i perioden på nærMalta og Cypern. Tallet på 35.605 arbejdstilladelser fra udvidelsen og frem til 2008 dækker over en sammenlægning af meddelte arbejdstilladelseri 2004 (2097), 2005 (4923), 2006 (10353), 2007 (13773) og 2008 (4459). Herefter falder tallet drastisk til 292 i 2009, da den særligeovergangsordning for de nyoptagne lande – den såkaldte Østaftale – bortfalder. Dette betyder i praksis, at arbejdere fra disse lande kan rejse frit ogtage arbejde indenfor for EU og således ikke længere skal søge tilladelse hos Udlændingeservice.

Figur 1.3: Antallet af udstedte opholdstilladelse til arbejdsmigranter fra de nye EU lande medhenblik på lønarbejde (2004-2008)

32%37%

13%Landbrug og gartneriBygge & anlæg

18%

Forretningsservice

Øvrige

Kilder: Udlændingeservice; Tal på udlændingeområdet 2004-2007. Tallene er beregnet ud fra de oplysninger derfindes om opholdstilladelser til udvalgte erhvervssektorer i perioden 2004-2007. Kategorien ”øvrige” dækker overdet samlede tal for andre brancheområder bl.a. sundhedsvæsen, hotel & restauration, føde-& drikkevare, forening,kultur & renovation, anden industri m.fl.).

Udover de individuelle migrantarbejdere fra Østeuropa er det nødvendigt at medregne andregrupper i form af såkaldt udstationerede19, selvstændige erhvervsdrivende, østeuropæere udenlegalt opholdsgrundlag (illegale migranter) og migranter, der er ansat under praktikantordningen

Tal og fakta omkring migrantarbejdere i den grønne sektorSom det fremgår, har østeuropæiske migrantarbejdere indenfor den grønne sektor i Danmark vidtforskellig baggrund, nationalitet og opholdsgrundlag, og endvidere arbejder de i både i denuformelle og den formelle del af sektoren. Der findes således ikke entydig statistik ellerundersøgelser over det samlede antal af østeuropæiske arbejdere indenfor den grønne sektorhvilket gør det vanskeligt at give et præcist overblik over antal og fakta for denne gruppe. Der erdog forskelligt statistiks materiale tilgængeligt for bestemte kategorier af udenlandske migranter isektoren og sammenholdt med anden information er det muligt at fremstille kvalificeredeestimater.Ser man udelukkende på den formelle del af den grønne sektor bemærkes det, at den i år 2009beskæftigede 74.125 personer i Danmark, hvoraf 12,2 % var udenlandske borgere20(se Tabel 1.1)hvilket er en fordobling siden 2004.

Udenlandske arbejdere ansat i et udenlandsk registreret firma og derefter udstationeret i Danmark med henblik på udførelse af en specifikarbejdsopgave / entreprise. Dette kaldes ofte også arbejdsudleje eller entreprise modellen. I 1996 vedtog EU det såkaldte”Udstationeringsdirektiv”, der skulle sikre virksomhederne fri bevægelighed over EU's landegrænser. Det betyder, at en udenlandsk virksomhedkan udstationere sin egen arbejdskraft i en forud fastlagt periode. Der stilles en række krav, blandt andet skal arbejdstageren have en fasttilknytning til virksomheden, og virksomheden skal have aktiviteter i hjemlandet. Virksomheden må altså ikke være oprettet til lejligheden. Lov omligeløn, barsel, funktionærloven og ferieloven er også gældende. Ved arbejde i Danmark skal virksomheden være registreret i SKATSTønderregister (RUT). Der er dog ingen lov om lønniveau. Derfor kan den udenlandske virksomhed, hvis der reelt er tale om udstationering,ganske lovligt betale en løn, der ligger langt under, hvad der er den overenskomst fastsatte minimumsløn Danmark.

Målingen omfatter udenlandske borgere, som i den valgte periode har fået meddelt ophold i Danmark efter 1. januar 2004 og som a) fra sammevirksomhed har haft en A-indkomst på mindst 1.000 kr. inden for en måned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), b) har enaktiv arbejdstilladelse, c) indgår i registeret af udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere (RUT) i Danmark (jævnfør www.jobindsats.dk).20

Tabel 1.1: Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst sammenholdt meddet samlede antal beskæftigede i branchen i Danmark. Landbrug, skovbrug og fiskeri.2008Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark.Landbrug, skovbrug og fiskeriBeskæftigede i Danmark i alt. Landbrug, skovbrug og fiskeriUdenlandsk arbejdskraft i % i forhold til samlede antal beskæftigedeIndenfor landbrug, skovbrug og fiskeriregisteret, DetailCOR, Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT)13,5%12,2%Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken (www.dst.dk) samt Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-77.45674.12510.42120099.077

Det er dog her væsentligt at holde sig for øje at der netop indenfor den grønne sektor (landbrug oggartneri) er et meget stort antal selvstændige erhvervsdrivende (gårdejere og landmænd) somtæller med i statistikken over antal beskæftigede. For at få et mere præcist billede og estimat overantallet af udenlandske arbejdere er det således nødvendigt at se mere isoleret på antallet aflønmodtagere i sektoren. Som det fremgår af Tabel 1.2 er der i alt i 2008 ca. 34.076 lønmodtagerei dansk landbrug og gartneri. Forholder man dette tal med antallet udenlandske borgere medopholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri som i 2008udgjorde i alt 10.421 personer (Tabel 1.1) fremgår det at udlændinge i 2008 udgør ca. 30,6% af detsamlede lønmodtagerne i landbrug og gartneri i Danmark.21Tabel 1.2: Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst sammenholdt meddet samlede antal lønmodtagere i landbrug og gartneri22.LønmodtagereAntal lønmodtagere i landbrug og gartneri (totalt)Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark.Landbrug, skovbrug og fiskeriUdenlandsk arbejdskraft i % i forhold til samlede antal lønmodtagereindenfor landbrug og gartneriStatistik på baggrund af 2007 tal fra Danmarks Statistik.30,6%28,6%Kilde: Fremskrivninger foretaget af Dansk Landbrug & Fødevare’s afdeling for Erhvervsøkonomisk Analyse &200834.07610.421200931.7739.077

Tallene er estimater og naturligvis behæftet med en vis usikkerhed bl.a. er skovbrug og fiskeriikke sorteret fra i tallet for de udenlandske arbejdere, men der er god grund til at formode atantallet af udenlandske arbejdere særligt indenfor fiskeri er lavt.Tabel 1.3. (nedenfor) giver endvidere et indblik i tallene for de forskellige nationalitetsgrupper afudenlandske borgere, der dækker den formelle del af sektoren – det vil sige de, der haropholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark.

Der er her beregnet på baggrund af tal fra 2008 eftersom ophævelsen af østaftalen i maj 2009 gør det mere vanskeligt at få et samlet overblikover udenlandske arbejdere.22Ifølge Landbrug & Fødevare som har foretaget statistiske fremskrivninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (2007) er der i alt 108.973lønmodtagere i den grønne sektor og 36.443 selvstændige dvs. i alt 145.416 beskæftigede. Antallet af lønmodtagere er her fordelt på 22.898 ilandbrug, 8.873 indenfor gartneri og henholdsvis 34.100 i forædlingsindustrien (mejerier & slagterier m.v.) og 43.103 i såkaldt afledtevirksomheder. Da denne rapport omhandler primært landbrug og gartneri og da langt de fleste udenlandske arbejdere også er i primært landbruger det udelukkende tallene for landbrug og gartneri som her er medtaget (dvs. ikke forædling og afledte virksomheder).21

Tabel: 1.3: Udenlandsk arbejdskraft indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri(Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark)23.200820092010Antal personer Antal personer Antal personerHele landet Nye EU-landeBulgarienEstlandLetlandLitauenPolenRumænienSlovakietSlovenienTjekkietUngarnEuropa udenfor EU RuslandSerbienUkraine127253851.2222.1761.0516432221410314.35980293017051.2081.0822551711910624.63063263997789921.369205111217934.050

I alt975283097916Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR, Registeret forudenlandske tjenesteydere (RUT)

Som det fremgår af Tabel 1.2. var der i 2009, 8309 udenlandske borgere med lønindkomst ogopholdsgrundlag fra de nye EU lande plus Rusland, Serbien og Ukraine, sammenholder mandette med det samlede antal udenlandske formelt registrerede arbejdere indenfor den grønnesektor (alle nationaliteter - Tabel 1.1.) fremgår det at 91,5% af de udenlandske arbejdere i sektorenkommer fra Østeuropa (de nye EU lande plus Rusland, Serbien og Ukraine). Andelen aføsteuropæere blandt udenlandske arbejdere i landbruget er altså steget markant siden 2004, hvordet blev vurderet at være omkring 40% (Skaksen et.al. 2007).Det er vigtigt at holde sig for øje, at ovenstående tabeller kun inkluderer antal formelt registreredeudenlandske arbejdere, der har lovligt ophold og arbejde indenfor den grønne sektor i Danmark.Til disse tal skal lægges de migrantarbejdere i sektoren, der opholder sig og arbejder illegalt24ilandet og som i sagens natur er umulige at angive antallet af. Politiets registreringer viseromkring 100-150 sager pr. år vedrørende illegale migranter og ulovligt arbejde, mensfagbevægelsen har tal som er 4-5 gange højere (Pedersen & Andersen, 2007). Dette dækker dogover generelle tal, som ikke blot vedrører den grønne sektor, men mere specifikt for denne sektorhar Skattevæsnet blandt andet afsløret massivt svindel med udenlandsk arbejdskraft indenforlandbrug og gartneri (Politiken, 08.11.2010) og nøgle informanter med særligt kendskab tillandbrugspraktikanter, peger på, at der en del praktikanter, som i realiteten arbejder illegalt i enperiode, mens de venter på Udlændingeservice’s sagsbehandling af deres ansøgning om skift til enny arbejdsgiver. Det må dog imidlertid formodes, at antallet af illegale migrantarbejdere samletset er faldet betydeligt efter EU-udvidelsen mod øst og den fri bevægelighed af arbejdskraftindenfor EU-landene.

Tabellen omfatter udvalgte udenlandske nationalitetsgrupper (østeuropæiske lande) indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri som har fåetopholdsgrundlag fra 1. januar 2004 og frem, og som i den valgte periode har en skattepligtig A-indkomst fra samme virksomhed på minimum kr.1.000 pr. måned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag.24I denne rapport anvendes ’illegalt arbejde’ alene på arbejde udført uden opholds- og arbejdstilladelse.23

En anden gruppe, som kan formodes at være stærkt underrepræsenterede i de ovenståendeopgørelser over det samlede antal af østeuropæiske migrantarbejdere, er de udstationerede - ellerde såkaldte entreprise arbejdere. Der findes ingen nøjagtige opgørelser over antallet afudstationerede migrantarbejdere fra Østlandene, men der er tydeligvis en stigende tendens til atbenytte denne form for arbejdsmigranter, hvor arbejdere kan lønnes efter lokale forhold i delande, hvorfra de er udstationeret dvs. typisk langt under det overenskomst fastsatte lønniveau iDanmark. Således er antallet af EU baserede virksomheder, som leverer tjenesteydelser iDanmark, vokset fra nogle få hundrede i 2003 til ca. 5000 i 2008. Heraf er de fleste tysk-registrerede, mens der fra Østeuropa er flest fra Polen (ca.1000 virksomheder) efterfulgt aflitauiske virksomheder (ca.100) (Pedersen & Andersen, 2008). Antallet af migrantarbejdere, somudstationeres via sådanne udenlandske virksomheder er som sagt ukendt, men ifølgeForskningscenter for Arbejdsmarkeds – og Organisationsstudier (FAOS) kan det skønnes, at derer ca. 17.000 østeuropæiske udstationerede på det danske arbejdsmarked anno 2008, og megettyder på, at denne udvikling er kraftigt stigende. De fleste udstationerede østeuropæiskemigranter vurderes til at arbejde indenfor bygge & anlægs branchen, der menes imidlertid at væreen meget stor underregistrering generelt og særligt indenfor netop den grønne sektor bl.a. fordien del entreprise opgaver er sæsonbetonede og kortvarige og den udenlandske virksomhed entenikke kender forpligtigelsen til at registrere eller ganske simpelt ikke ønsker at lade sig registrere(Pedersen & Andersen, 2008)25.Medregner man migrantarbejdere, der ikke er registrerede, her særligt de ikke-registreredeudstationerede og illegale migrantarbejdere er der altså god grund til at antage, at antallet afudenlandske arbejdere udgøre mere end 30,6% af lønmodtagerne i sektoren som er beregnetovenfor. Som det fremgår, er det vanskeligt eller rettere umuligt at få helt præcist overblik overandelen af udenlandske lønmodtagere indenfor landbrug og gartneri. Forskellige måder atkategorisere og beregne på statistisk og mangel på data for visse grupper (illegale arbejdere ogikke registrerede udstationerede m.v.) gør at det kun er muligt at fremkomme med et estimat.Tager man de nødvendige forbehold i mente og altså accepterer en vis fejlmargin, er det imidler-tid muligt at fremsætte et relativt forsigtigt kvalificeret estimat på at udenlandske arbejdere (bådeformelle og uformelle) indenfor landbrug og gartneri udgør et sted mellem 30-35% af det samledeantal lønmodtager i sektoren. Det vil, mao., sige at ca. hver tredje lønmodtager i dansk landbrugog gartneri er udlænding – langt overvejende fra Østeuropa. Tendensen til en stigning af øst-europæiske arbejdere bliver også fremhævet af flere eksperter interviewet til denne undersøgelse:

Der er mange – det er 50/50 (halvt danske arbejdere og halvt udenlandske)…hvisikke det er over. De gange jeg har været ude at køre (besøge gårde og gartnerier iområdet) der var det mere reglen end undtagelsen, at der minimum var én eller toudlændinge, og mange steder var der kun udlændinge og ikke nogle danskereansat…Vi kan se at der sker en ændring fra at det mest var de russiske – specieltUkrainske arbejdere – til at det er særligt rumænere i øjeblikket.REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO25

Pr. 1. maj 2008 blev det et krav, at alle udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som udstationerer medarbejdere iden forbindelse, lader sig registrere i Registret over Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT). RUT-registret gør det nemmere for de danskemyndigheder at føre tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte. Registret giver desuden arbejdsmarkedets parter et bedre overblikover udenlandske virksomheder og identiteten af de udstationerede lønmodtagere i Danmark. De udenlandske virksomheder skal anmeldeoplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de medarbejdere, der udstationeres i forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen. Der er dogmeget der tyder på at mange udstationerede udenlandske arbejdere aldrig registreres i RUT og registret således ikke afspejler den reelle situationog antallet af udenlandske udstationerede arbejdere i Danmark.

Jeg har arbejdet med det her område i 25 år og har på den måde haft et langthistorisk forløb med migrantarbejdere med forskellige nationaliteter. Der hvortingene rigtig har fået skub på (der hvor der er kommet flere migranter i den grønnesektor), det er ved ophævelsen af Øst-aftalen.REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN, ÅRHUS

Landbrugspraktikanter og eleverEn del af de østeuropæiske migrantarbejdere indenfor den grønne sektor er ansat somlandbrugspraktikanter og elever. De udgør en særlig gruppe, fordi der i udgangspunktet er taleom udlændinge, der skal arbejde i Danmark i en kortere periode, som led i en uddannelse, der erpåbegyndt eller erhvervet i hjemlandet. Praktikanter indgår således i Udlændingeservicesstatistikker på studieområdet. Igennem årene er der kommet flere tusinde, primært ukrainskelandbrugspraktikanter til Danmark. Som det fremgår af Tabel 1.4. nedenfor blev der alene i 2007udstedt i alt 3221 opholdstilladelser til praktikanter (heraf 2364 fra Ukraine) og året efter var detsamlede tal 3142 (heraf 2374 fra Ukraine). Efter 2008 er der imidlertid sket et markant faldsåledes at der ved udgangen af 2010 kun samlet er udstedt 1657 opholdstilladelser med henblikpå praktik26. Denne nedgang i antallet af praktikanter skyldes formentlig EU-udvidelsen mod østog østaftalens ophør som samlet set gør det nemmere for danske virksomheder at få ansatte fra denye EU-lande både som individuelle arbejdere, vikarer og udstationerede. Yderligere erstatstilskuddet til danske landbrugsskoler med elever uden for EU blevet stoppet ogUdlændingeservice har strammet kontrollen, så der ikke længere er så mange ukrainere somtidligere, der kommer til Danmark på falske uddannelsespapirer (Fagbladet, 3F).Tabel 1.4: Opholdstilladelser til praktikanter fordelt på nationaliteter2007NationalitetUkraineRumænienBrasilienHvideruslandPolenØvrigeI altkilde: www.nyidanmark.dkAntal2.36434333321483013.2212008Antal2.3742927170662693.1422009Antal1.642819061442422.1602010Antal1.259n/a7762n/a2591.657

Ifølge Udlændingeservice kan en udlænding få opholds- og arbejdstilladelse som praktikant, hvissærlige uddannelsesmæssige grunde taler for det. Følgende er en del af de betingelser, som skalvære opfyldt:

26Tallene i tabel 1.3. dækker over praktikanter indenfor alle erhverv, men langt størstedelen af praktikanterne arbejder indenfor det grønneområde.

•••

•

Udlændingen skal være fyldt 18 år, men ikke 35 år på ansøgningstidspunktet.Praktikopholdet skal have til formål at supplere udlændingens allerede påbegyndteeller erhvervede uddannelse i hjemlandet.Praktikstedet skal i uddannelsesmæssig henseende være egnet til at modtageudlændingen. (Praktikpladsgodkendelse udstedes). Udlændingeservice kan somsupplement indhente oplysninger fra relevante faglige organisationer.Løn- og ansættelsesforhold skal være sædvanlige efter de til enhver tid gældendeoverenskomster for praktikanter. Den overenskomstmæssige minimumsgrundløn er9.890 kr. (før skat) for en 37 timers arbejdsuge (ca. 62kr. i timen før skat). Derudover ertimelønnen for de første to timers overarbejde på 92,53 kr. og udover to timer på 111,04kr. Der er også særlige tillæg for arbejde med husdyr på søn- og helligdage. Kost oglogi kan fratrækkes det ovennævnte grundløn og fuld kost er således sat til 2100 kr. ommåneden. Udgifter til logi er forskellige, men kan typisk ligge på omkring 800 kr. ommåneden. Der er dog her, som det vil fremgå senere i rapporten flere eksempler påurimelige store kost og logi udgifter som arbejdsgiveren trækker fra lønnen.Praktikanter kan få opholds- og arbejdstilladelse for op til 18 måneder, men ikke forlængere tid end kontraktperioden. Tilladelsen kan normalt ikke forlænges ud over 18måneder. Dog kan den forlænges til 24 måneder, hvis der i kontraktperioden er indlagtet relevant fuldtidsskoleophold på minimum 6 og maksimalt 8 måneder.En udlænding, der søger om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse hos densamme arbejdsgiver, og som er ansat under samme vilkår som hidtil, må gernefortsætte sit arbejde, mens Udlændingeservice behandler ansøgningen omforlængelse.I de tilfælde, hvor en praktikant skifter arbejdsgiver, må ansøgeren ikke påbegynde sitarbejde som praktikant uden først at have en opholds- og arbejdstilladelse.Kilder: Udlændingeservice & Travel to Farm, www.t2f.dk

Der stilles også krav til praktikantværterne og for at kunne ansætte en elev (dansk ellerudenlandsk) skal praktikstedet have en praktikpladsgodkendelse, der udstedes af Fællesudvalgetfor Landbrugsuddannelser, og som normalt gælder fire år af gangen. Der fastsættesbegrænsninger i antallet af praktikanter og elever under hensyntagen til produktionsomfang ogantallet af beskæftigede på virksomheden. Godkendelsen til praktikvirksomhed bliver foretagetud fra en konkret vurdering af landbrugsvirksomheden, herunder en vurdering af omvirksomheden kan gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsens mål,og om virksomheden kan give praktikanter tilfredsstillende oplæringsforhold.Tidligere blev praktik- og elevgodkendelserne udstedt af konsulenter i Dansk Landbo Ungdom,men i dag er der regionalt nedsat et praktikpladsbesigtigelsesudvalg med repræsentanter fraLandbo Ungdom, landbrugsskolerne, Dansk Landbrug og fagforeningen 3F. I forbindelse medansøgning om godkendelse som praktikplads kan der blive tale om et besigtigelsesbesøg udført afen medarbejder fra Ungdomskontoret og evt. også et eller flere medlemmer frapraktikpladsbesigtigelsesudvalget. Samlet set er der således igennem de senere år blevet fokuseretmere på arbejdsvilkår og boligforhold for praktikanterne, hvilket det, at 3F nu er med ibesigtigelsesudvalget, er et konkret udtryk for.Som det fremgår, ligges der i betingelserne for både praktikanten og praktikværten meget vægt pådet uddannelsesmæssige element. Dette er i overensstemmelse med det oprindeligeudgangspunkt for praktikordningen indenfor landbruget, nemlig at unge danske landbrugselever

kunne rejse ud og få relevant erhvervserfaring fra udlandet, mens udenlandske landbrugseleverkunne komme til Danmark. Der er altså oprindeligt tale om et gensidigt internationaltudvekslingsuddannelses program. Dette er stadig udgangspunktet og en praktik kan i dag bådefor danske og udenlandske praktikanter forløbe således. I praksis er der dog meget der peger på,at praktikordningen indenfor den grønne sektor, reelt med tiden har udviklet sig til overvejendeat være en kanal for relativ billig østeuropæisk arbejdskraft. På praktikant / arbejdstager siden erder dokumentation for, at mange reelt anser ordningen som en adgangsbillet til arbejdsmarkedether i landet (som de der kommer uden for EU ellers ikke ville have haft – fx de ukrainskemigranter) og at de primært er motiveret af indtjeningsmuligheder. Dette understeges også afadskillige sager, hvor ukrainere har benyttet forfalskede uddannelsesbeviser mhp. at kunnekomme til Danmark og arbejde under praktikordningen (Udlændingeservice, 2007).Udlændingeservice konkluderer således efter en fact-finding mission til Ukraine i 2007:“Det fremgår stort set af alle kilder at muligheden for at foretage, en efter ukrainske forhold, anseligopsparing, under det udenlandske praktik ophold, er en væsentlig motivation for praktikopholdet”(Udlændingeservice, 2007)

På arbejdsgiver / praktikværtssiden er der således omfattende dokumentation for, at detuddannelsesmæssige element i mange tilfælde er meget begrænset, og med mangel på villig danskarbejdskraft og danske elever i landbruget fremstår fuldtidsarbejdede udenlandske praktikantertil lønninger på under 10.000 kr. om måneden naturligt som attraktive alternativer forarbejdsgiverne.

Markedstendenser, kædeansvar, CSR og social dumpingDer er flere mulige forklaringer på, at netop den grønne sektor har haft en stor stigning aføsteuropæisk arbejdskraft. For det første har landbrugets og gartneriernesinteresseorganisationer og arbejdsgivere i længere tid givet udtryk for vanskeligheder vedtiltrække dansk arbejdskraft, særligt til de mere lavtlønnede områder indenfor den grønne sektor.For det andet regnes østeuropæiske arbejdere ofte for at være hårdtarbejdende og pålidelige og”billige og villige” dvs. at de er mere parate til at arbejde til lønninger, der ligger langt under denoverenskomstmæssigt fastsatte løn for området og under generelt dårligere vilkår.Efterspørgslen efter lavtlønnede og hårdtarbejdende østeuropæiske arbejdsmigranter skal her sesi konteksten af nogle overordnede markedsmæssige tendenser, som går i retning af større krav tilfleksibel, billig og let udskiftelig arbejdskraft indenfor den grønne sektor. Producenter skal istadig højere grad være i stand til at kunne følge hurtigt og effektivt op på nye store ordre frabutikskæderne. I mange lande kontrollerer store supermarkedskæder op mod 80 % af markedet,og de er i konstant intern konkurrence på priser og produkter, som i sidste ende naturligt skaberet øget pres på producenterne indenfor landbrug og gartneri (OSCE. 2009). Supermarkedernesopkøbere kan således på ethvert tidspunkt ringe til producenterne og leverandørerne og bestille etpar paller – eller en lastbil fuld - af et eller andet produkt, som skal være klar i butikkerne denfølgende dag. Kan producenten ikke levere vil køberen typisk se sig om efter en ny leverandør. Ensådan form for hurtig omstilling gør det svært eller urentabelt for producenterne at have enfastansat arbejdsstyrke og i stedet bliver de i højere grad afhængige af en meget fleksibelarbejdskraft som fx vikarer og udstationerede – hvor en reserve af billige arbejdere står tilrådighed med kort varsel. Eller som de engelske migrationsforskere Anderson og Rogalyudtrykker det i deres rapport om tvangsarbejde i England:

“Suppliers are obliged to meet these orders at a very short notice, hence requiring workers virtually”on tap”. Highly flexible in terms of days and hours worked”(Anderson & Rogaly, 2005)

Flere informanter og fagpersoner i undersøgelsen peger på brugen af underleverandører,entrepriser, vikarer og udstationerede særligt inden for gartneri og skovbrugsdelen af den grønnesektor, som et centralt problemfelt. Dette åbner for en diskussion af virksomheders kædeansvar,hvilket indbefatter, at man som virksomhed har ansvar for sin leverandørkæde; det vil sige, atansvaret for lønforhold, skat og sociale bidrag bredes ud, så det ikke kun ligger hos den enkeltearbejdsgiver, men at fx en hovedentreprenør gøres ansvarlig for de underentreprenører, derindgår i arbejdet:“Ivores forståelse af kædeansvaret er alle overordnede entreprenører ansvarlige – solidarisk og lige –for mangelfuld overholdelse af kollektive aftaler hos enhver af de efterfølgende underentreprenører. Atde er ansvarlige solidarisk og lige betyder, at rettighedssubjektet kan kræve fuld dækning hos hverenkelt af de overordnede entreprenører i entreprisekæden”(Pedersen & Andersen 2010:10, kursiv i original)

I nogle sammenhænge kobles begrebet kædeansvar med begrebet CSR (Corporate SocialResponsibility). CSR dækker over en virksomheds frivillige arbejde med at håndtere blandt andetsociale og miljømæssige udfordringer i leverandørkæderne. Det vil sige, at virksomhedenintegrerer arbejdet på dette område i sine forretningsaktiviteter og interaktion medinteressenter27.En relateret diskussion er debatten om ’social dumping’, som er et komplekst begreb uden en fast,juridisk definition. Men overordnet kan begrebet siges at indbefatte de udfordringer på detdanske arbejdsmarked, der kan opstå med lønpres fra arbejdskraft, der er svær at organisere ogsom ikke aflønnes på dansk overenskomstniveau. Ved nogle af de samme grupper afarbejdskraft betales der heller ikke korrekt skat, moms osv. (Pedersen & Andersen 2010). FAOSskriver således om social dumping:“En præcisering af ”social dumping” kan være, at det omhandler situationer, hvor der ikke udbetalesløn efter overenskomsterne på det pågældende område, og at overenskomsternes bestemmelser omsociale goder (pension, feriepenge, sygepenge, barsel mv.) ikke respekteres”(Pedersen & Andersen 2010:3)

Pedersen og Andersen peger i deres notat for FAOS på sektorudfordringer med social dumping,blandt andet indenfor den grønne sektor – og her særligt i forhold til såkaldt udenlandsketjenesteydere og deres udstationerede i sektoren (Pedersen & Andersen 2010: 5).Diskussionen af kædeansvar, CSR og social dumping lægger sig op af en større politisk diskussionaf den fri bevægelighed og lovgivning om virksomheders ansvar, hvilket er langt udover dennerapports udgangspunkt og sigte – men i forhold til denne rapports afsæt er det relevant at nævne,at disse diskussioner foregår i forhold til anvendelsen af migrantarbejdere indenfor den grønnesektor, både blandt branchens ansatte samt blandt fagpersoner og eksperter.

Jævnfør fx www.csrkompasset.dk

KAPITEL 2

METODE

MetodeEftersom der endnu ikke er lavet meget forskning om migrantarbejderes arbejds- og leve vilkårindenfor den grønne sektor i Danmark, kan denne undersøgelse bedst betegnes som en såkaldtpilotundersøgelse. Der er således tale om en eksplorativ og diagnosticerende undersøgelsestype,og på den baggrund er der primært valgt en kvalitativ metode tilgang. Her fokuseres der for detførste på sammenhænge og fortolkning frem for generalisering, og for det andet søges atfremkomme med detaljerede og samtidig helhedsprægede beskrivelser af feltet. Der lægges m.a.o.vægt på et ”indefra” perspektiv med udgangspunkt i de enkelte informanters historier ogoplevelser. Den type dybdegående viden fra migrantarbejderes udsagn og fortællinger, som netopkan opnås via den kvalitative metodetilgang, er nødvendig for at kunne få et indblik i deres vilkårog for i sidste ende at kunne forholde det til begreberne menneskehandel, tvangsarbejde ogudnyttelse af arbejdskraft.Rapportens sigte er såledesikkeat give en repræsentativ, kvantitativt baseret analyse af vilkårenefor alle migrantarbejdere indenfor den grønne sektor i Danmark, men at se på en rækkeenkeltsager og dybdeanalysere nogle af de komplekse problematikker, som omkranser feltet. Deproblematikker, som efterfølgende er udsprunget af analysen, vil forhåbentlig kunne fungere somet afsæt for fremtidige undersøgelser af emnet.Rapporten bygger hovedsageligt på personlige dybdegående, semistrukturerede interviews med ialt 21 personer. Heraf en gruppe på 15 forskellige østeuropæiske migrantarbejdere (i det følgendekaldet ’informanter’), der har arbejdet – eller stadig arbejder indenfor den grønne sektor iDanmark samt 6 udvalgte fagfolk, som besidder særlig viden og erfaring indenfor emnet (i detfølgende kaldet ’eksperter’).Udover interviews med migrantarbejdere og eksperter har rapportens forfatter haft en rækkemere ’uformelle’ samtaler (både personligt og telefonisk) med andre aktører, der har kendskab tilden grønne sektor i Danmark, fx fagforeningsrepræsentanter fra lokale afdelinger rundt omkring ilandet, myndighedspersoner, en konsulent fra Dansk Landbo Ungdom (DLU),familiemedlemmer, venner og veninder til undersøgelsens informanter. Disse menneskersudsagn indgår som en del af det baggrundstæppe med hvilket informanternes liv forstås. Endelighar der også været mulighed for at benytte deltager observation når informanterne blevinterviewet på arbejdspladsen eller i deres bolig (typisk en camping eller skurvogn) tæt påarbejdspladsen, hvor der oftest også opholdt sig andre migrantarbejdere. Rapportens forfatterdeltog desuden i to inspektioner af landbrugspraktikantværter på deres gårde, der blev foretaget isamarbejde af en repræsentant fra 3F og en konsulent fra DLU.Endeligt bygger rapporten også på sekundære kilder i form af de relativt få artikler og rapporter,der omhandler feltet udenlandske arbejdere i den grønne sektor og tilgængeligt statistiskmateriale og baggrundsoplysninger om indvandring og den grønne sektor generelt.

Udvælgelse og adgang til informanterI den indledende fase af undersøgelsen blev det tydeligt, at nogle af de aktører, der var dybtinvolverede i forholdene for migrantarbejdere indenfor den grønne sektor, er fagforeningerne. Pådenne baggrund blev der taget kontakt til fagforeningen 3F , som i en årrække har ført sager forudenlandske arbejdere i branchen, og kontakten til en del af informanterne kom således til at gågennem denne fagforening. Desuden fungerede en herboende ukrainsk kvinde som ”døråbner”(gatekeeper) for kontakter til en række ukrainske landbrugspraktikanter. Selvom de flesteinformanter er fra det miljø, som 3F og den ukrainske gatekeeper har adgang til, så er gruppenvokset udover dette i og med, at informanterne blev opfordret til at introducere rapportensforfatter for andre migrantarbejdere i deres omgangskreds, hvorfor de selv har taget en eller flereveninder/venner/familiemedlemmer/ægtefæller med til interviewet.Gruppen af informanter er på denne måde langsomt vokset via den såkaldte sneboldeffekt.Sneboldeffekten betyder, at intervieweren starter med at interviewe en enkelt person fra detsegment i samfundet, som undersøgelsen centrerer sig om, og at denne person via sit egetnetværk introducerer intervieweren for andre personer. Disse personer introducererintervieweren for andre og så fremdeles, hvilket betyder, at gruppen af informanter udvider siggradvist. Fordelen ved sneboldemetoden er, at undersøgelsens informanter – som må siges atvære dem, der bedst af alle ved, hvad der er på spil i deres verden – kan lede intervieweren hen tilandre relevante personer. Ulempen kan imidlertid være, at intervieweren hovedsageligt kommer ikontakt med en bestemt gruppe mennesker, der har allerede har knyttet sociale relationer påbaggrund af et fælles eller sammenligneligt erfaringsgrundlag. Der kan m.a.o. være tale om enbias i gruppen, og det er særlig vigtigt, at undersøgelsen ikke anses for at være repræsentativ forhelheden af den specifikke population som undersøgelsen omhandler.Dette forhold, samt brugen af en ’gatekeeper’ som 3F, har naturligvis metodiske konsekvenser.Informanterne er således blot et lille udsnit af en mangfoldig gruppe af migrantarbejdere indenforden grønne sektor i Danmark. Det er centralt, at der på den ene side er søgt efter informanter, derhar oplevet problemer i sektoren, mens der på den anden side er tilstræbt også at få inddragetdiversiteten i gruppen både rent geografisk, i forhold til nationalitet og opholdsgrundlag, og iforhold til både positive og negative oplevelser blandt migrantarbejdere i sektoren. Derfor er derblevet taget kontakt til migranter med forskellige nationaliteter og med forskelligeansættelsesforhold (praktikanter, vikarer, individuelt ansatte og udstationerede) og gennemførtinterviews i forskellige dele af landet dvs. forskellige steder i Jylland og på Fyn.

Informanter og eksperterInformantgruppen består af 15 personer i aldersgruppen 23-35 år, hvoraf 9 er mænd og 6 erkvinder. Som beskrevet tidligere, kommer hovedparten af migrantarbejderne i den grønne sektorfra Østeuropa og der er således specifikt fokuseret på denne gruppe vel vidende, at der også er enrelativt mindre gruppe af andre nationaliteter, som arbejder i sektoren. Ni af informanterne er,eller har været, landbrugspraktikanter og kommer fra Ukraine, da denne nationalitetsgruppeklart er den største blandt landbrugspraktikanter i Danmark. De syv af landbrugspraktikanternearbejder på gårde, mens to er ansat under praktikantordningen på gartnerier. De andreinformanter har været ansat i danske eller udenlandske vikarbureauer og arbejdede på gartneriereller større landbrug, hvilket i mindst et tilfælde inkludere skovbrug (produktion af juletræer oggrandekorationer). Blandt gruppen af vikarer kom to fra Litauen, tre fra Polen, og en fraRumænien. Informanterne kommer fra både land og by i deres hjemlande og har alle boet ogarbejdet i forskellige landområder i Jylland og på Fyn. Gennemsnitlig har informanterne på

interview tidspunktet opholdt sig 2,6 år i Danmark. Den af informanterne, der påinterviewtidspunktet havde opholdt sig kortest tid i landet, havde været her ni måneder, mensden, der havde været her længst, havde været i landet i 6 år. Syv informanter var enten gift eller ifaste forhold, mens 8 var singler, heraf 3 som var fraskilt. Ni ud af de 15 informanter har børn ialdersgruppen 3-12 år. De fleste af informanternes børn er i deres hjemland og bliver passet afnær familie, mens nogle enkelte havde taget deres børn med til Danmark, efter at de har fåetetableret sig mere fast i landet.Uddannelsesniveauet for informanterne er relativt højt og kun en mindre del er ufaglærte. Feminformanter oplyste, at de er uddannet indenfor landbrugsområdet, men der er blandtinformanterne også en journalist, to som har bachelorgrad i design, en mekanisk ingeniør, og ender er uddannet i voksenpædagogik. Her er der egentlig tale om overkvalificeret arbejdskraft, mende enkelte informanter har selv søgt disse, jobs fordi det har været vanskeligt at få arbejdeindenfor deres fagområde i hjemlandet – eller fordi faglærte jobs simpelthen har været forlavtlønnet i forhold til jobs som ufaglært i rigere lande – i dette tilfælde Danmark.Ekspertgruppen består primært af fagforeningsrepræsentanter, der i flere år har arbejdet medudenlandsk arbejdskraft i den grønne sektor rundt omkring i landet. Rapportens forfatter harværet i kontakt med 3F fagforeningsafdelinger over hele landet (Sjælland, Lolland Falster, Jyllandog Fyn), men har specifikt gennemført interviews med repræsentanter fra 3F’s hovedkontor iKøbenhavn, og lokal afdelinger i henholdsvis Odense, Århus og Holstebro. Herudover indgår der iekspertgruppen en repræsentant fra et formidlingsbureau for landbrugspraktikanter, og enukrainsk kvinde, der har arbejdet som konsulent med forholdene for landbrugspraktikanter iJylland.

Udførelse af interviewsUndersøgelsen bygger på semistrukturerede, båndede interviews, og der er blevet tagetudgangspunkt i en spørgeguide i alle informantinterviews28. Spørgeguiden beskæftiger sigoverordnet med følgende temaer: livet i hjemlandet og baggrunden for migration,forventningerne til migrationen og livet i Danmark, rejsen til Danmark, eventuelle erfaringer medrekrutteringsbureauer, oplevelsen af arbejdslivet og levevilkårene i Danmark, samt planerne ogdrømmene om fremtiden. Interviewene er primært udført på dansk og engelsk, men i vissetilfælde også på polsk, ukrainsk og rumænsk. Der er her tale om dele af interviewene, hvor andremigranter (informantens venner eller familie) har fungeret som tolke ved interviewet, og såledesogså bidraget til forståelsen af informantens fortælling.Størstedelen af informanterne er interviewet enten enkeltvis eller i par i de tilfælde, hvor toinformanter dannede par og var migreret sammen. En gruppe ukrainske informanter blev doginterviewet i to grupper på henholdsvis 5 og 4 personer. Her blev alle bedt om at forholde sigenkeltvis til specifikke spørgsmål i interviewguiden, som derefter blev diskuteret mere åbent.Interview og observationer blev fortaget i perioden juni-november 2010 på forskellige stederrundt omkring i landet, alt efter, hvad der bedst passede informanterne – fx på vedkommendesarbejdsplads, i den skurvogn, hvor de boede, på et lånt kontor i en 3F lokal afdeling, på en caféeller i private hjem. I alle interviews er der lagt vægt på at skabe et tillidsfuldt rum for

Endvidere er samme spørgeguide blevet brugt i Center mod Menneskehandels sideløbende undersøgelse i rækken af undersøgelser ommenneskehandel til tvangsarbejde, nemlig undersøgelsen af menneskehandel til tvangsarbejde i rengøringsbranchen.

informanten, og at have tilstrækkelig tid til at kunne tale om sensitive emner, og i to tilfælde erder blevet lavet telefoniske opfølgningsinterviews.Der er stor forskel på at udføre enkeltinterviews og gruppeinterviews med op til fem deltagere. Ide udførte enkeltinterviews var der mulighed for at gå ekstra i dybden med den enkelteinformants udsagn og historie, og der blev spurgt ind til detaljer og private forhold, mens der igruppeinterviewene ofte opstod en gruppedynamik, hvor gruppeinterviewet udviklede sig til endiskussion blandt deltagerne; Informanterne ’spillede’ spørgsmål videre til de andre, ogdeltagerne supplerede hinandens udsagn (Bernard 2000, Kvale & Brinkmann 2009). Igruppeinterviewene blev der således delt en masse information og forskellige synspunkter fraflere mennesker samtidig, og intervieweren kunne overfor flere informanter på samme tid afprøvefortolkninger af de temaer, der så ud til at være på spil i felten. Dog var det i gruppeinterviewenesværere at spørge ind til meget private emner, også selvom deltagerne i forvejen kendte hinandenprivat. Der er således forskel på den form for data, som disse to interviewformer kunne genereretil undersøgelsen.Som undersøgelsen skred frem, kunne intervieweren afprøve og således verificere forskelligefortolkninger – og dermed kommende analysetemaer – undervejs i de forskellige interviews.Dette foregik ved, at intervieweren under interviewet fortolkede og kondenserede det, sominformanten beskrev, og derefter spurgte intervieweren informanten, om dette var korrekt udlagtog forstået (Kvale & Brinkmann 2009). Således blev diverse kommende analysetemaer allerederidset op i interviewperioden.

Databehandling og fremstillingI dele af interviewguiden indgår fast strukturerede spørgsmål, som giver mulighed for atkategorisere informanternes svar indenfor specifikke områder som fx årsager til migration ellerspørgsmål omkring hvem der hjalp med at arrangere migrationen. Alle disse umiddelbartkvantificerbare data er for hver informant blevet indskrevet i et dataark m.h.p at få oversigt ogkunne drage sammenligninger. I dataarket er der således dels baggrundsviden omkerneinformanterne såsom, alder, køn, nationalitet, uddannelsesbaggrund, sociale status m.v., ogmere specifikke data omkring arbejdstider, lønforhold etc. Data fra forskellige informanter erefterfølgende blevet sammenlignet indenfor udvalgte kategorier og fremstillet i figurer og/ ellerdiagrammer. Formålet er her at skabe et overblik over bestemte emner fx lønforhold, eller om,hvor mange informanter, der har følt sig udsat for trusler, for derved at kunne sammenligne ogfremhæve typiske tendenser og forhold for informantgruppen. De enkelte figurer og diagrammer irapporten fremstår således som simplificerede svar på centrale spørgsmål, som yderligereunderbygges ud fra kvalitative data og informanternes udsagn. Det er her særlig vigtigt, at dissefigurer og diagrammer kun fremstiller tal og data fra informantgruppen og dette ikke kan ansesfor repræsentativt for hele populationen af migrantarbejdere indenfor den grønne sektor.Alle undersøgelsens interviews med både kerneinformanter og eksperter (med undtagelse af etenkelt ekspert interview), er blevet optaget digitalt og transskriberet med henblik på detaljeretanalyse og fremstilling af centrale udsagn og eksempler. Der er til tider i rapporten fremførtrelativt lange interviewsekvenser og citater. Dette har to overordnede formål: For det første erdenne fremstillingsform valgt for hæve rapportens validitet ved at fremlægge omfattende dele afdet datamateriale og den dokumentation, der ligger til grund for den samlede analyse ogkonklusion. For det andet er det gjort med henblik på at levendegøre empirien og fremkaldestemmer fra en anden verden, - fra en gruppe mennesker (de udenlandske arbejdere), der ellers

sjældent kommer til orde i offentligheden. Det er således ment som et forsøg på at givemigrantarbejderne ”ansigt og mæle”, hvor de sædvanligvis optræder som tavse marginaliseredeeksistenser på et af samfundets mindre belyste områder.Afslutningsvis skal det nævnes at alle informanter er anonymiseret dvs. at deres navne er ændretfor at undgå eventuelt negative konsekvenser for den enkelte informant som følge af dennerapport. Det samme gælder navne på virksomheder såsom de vikarbureauer og arbejdsgivere, derindgår i rapporten. Alle eksperter er også anonymiseret, dog er der her medtaget, hvor dekommer fra og hvilken organisation de repræsenterer, så læseren har mulighed for at sætteekspert udsagn og citater i den rette kontekst.

FølgegruppeDenne rapport skal ses som et bidrag i en serie af undersøgelser fra Center mod Menneskehandelom forekomsten af menneskehandel til tvangsarbejde indenfor forskellige brancher i Danmark.Den første udgivelse i serien beskæftiger sig med menneskehandel og au pair-personer i Danmark(Korsby 2010), og sideløbende med udførelsen af nærværende undersøgelse, er en andenundersøgelse i rækken blevet udført, omhandlende menneskehandel og rengøringsbranchen iDanmark. Eftersom disse to undersøgelser om henholdsvis rengøringsbranchen og den grønnesektor foregik sideløbende, blev der oprettet en fælles følgegruppe til at dække beggeundersøgelser.Følgegruppen bestod af deltagere fra Udlændingeservice, fagforeningen 3F, Arbejdstilsynet,Arbejdsdirektoratet, Røde Kors, Landbrugsrådet, Rigspolitiets nationale efterforskningscenter(NEC), diverse brancheforeninger, samt to forskere, der arbejder med migration og udenlandskarbejdskraft. Medlemmerne af gruppen har mødtes to gange for at diskutere og kommentere påprojektet. Følgegruppen har ikke haft direkte indflydelse på rapportens indhold, men deltagernehar fungeret som sparringspartnere i processen. Følgegruppens diskussioner og kommentarer erblevet vurderet og om muligt inkorporeret i undersøgelsen.

KAPITEL 3

REJSEN TIL DANMARK -MIGRATION OGREKRUTTERING

Rejsen til Danmark –migration og rekrutteringPå trods af de sidste års kraftige tilstrømning af østeuropæiske migranter er derbemærkelsesværdig lidt viden og dokumentation om deres migration, rekruttering og arbejds - oglevevilkår. I en rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier(FAOS) ved Københavns Universitet skrives det meget direkte:“ Vi ved ikke meget om østarbejderne. Hvor længe de opholder sig i Danmark, eller hvilke ønsker ogforventninger de har til deres ophold. Feltet er desværre endnu ikke udforsket i Danmark”(Pedersen & Andersen, 2007(a)s.42)

Denne rapport forsøger netop at belyse forholdene for en gruppe af østeuropæiskemigrantarbejdere i Danmark og i dette kapitel beskrives og analyseres situationen for deinterviewede østeuropæiske arbejdere. Der lægges i første omgang vægt på deres baggrund ogmotiver for at søge arbejde her i landet og herunder også selve rekrutteringen og deresforestillinger og forventninger i forbindelse med migrationen.

Socio-økonomiske baggrundsforhold, og ”push-pull” mekanismerØkonomiske og sociale forskelle mellem lande og regioner er ofte klassiske grundlæggendeårsager til migration. Der er her tale om såkaldte ”push-pull” mekanismer, der ”skubber”migranter væk fra et sted med relativt dårlige socio-økonimske forhold og samtidig ”trækker”dem mod nye steder, hvor forholdene generelt er bedre og mulighederne flere. Dette er i høj gradogsåtilfældet for de østeuropæiske migranter i denne rapport. Alle informanter ønskede såledesselv, pga. forholdene i deres hjemlande, at migrere til udlandet for at arbejde og som det fremgåraf figur 3.1. nævner langt de fleste fattigdom og arbejdsløshed i hjemlandet og muligheden for nyeoplevelser og udfordringer, som de væsentligste årsager til migration. På trods af, at en del afinformanterne er kommet til Danmark som ukrainske landbrugspraktikanter, er der kun toinformanter som nævnte uddannelsesmuligheder i Danmark som en væsentlig årsag for atkomme til landet.Figur.3.1: Årsager til migration

Fattigdom ogarbejdsløshedUddannelses mulighedFamile i Danmark

71N=20, multiple svar mulige

Nye oplevelser ogudfordringerAndet

De økonomiske motiver for migration og mulighederne for bedre indtjening og en bedrelevestandard er ikke overraskende taget i betragtning af, at den gennemsnitlige årlige bruttoløn iDanmark generelt er syv gange højere end bruttolønnen i Polen og næsten ti gange højere end iLitauen (Pedersen & Andersen, 2007). Hertil kommer højere arbejdsløshed i flere østeuropæiskelande. Et polsk studie viser eksempelvis at en væsentlig ”push-faktor” for den omfattendeudvandring fra Polen har været manglende beskæftigelsesmuligheder, særligt for relativtveluddannede fra provinserne, som er rejst til andre EU lande i Vesteuropa for at forbedre dereskompetencer og få mere arbejdserfaring (Hviid & Flyvholm, 2010).Flere informanter fremhævede ligeledes den vanskelige jobsituation i deres hjemlande og deøkonomiske fordele ved at arbejde i udlandet. Jurgis fra Litauen mistede eksempelvis sit job pga.finanskrisen og var efterfølgende arbejdsløs i et år. Hans kæreste Jurate havde et deltidsjob, ogtjente kun ca.1000 kr. om måneden, mens der ifølge dem begge er behov for at tjene mindst 3000kr. om måneden for at opretholde en almindelig levestandard i Litauen. De fandt det umuligt at fåarbejde og bedre indtjening hjemme i Litauen og følte sig derfor nødsaget til at finde en andenløsning. Da de på et officielt jobcenter i Litauen så en annonce fra et rekrutteringsbureau, somreklamerede med arbejde i Danmark, besluttede de sig for at søge og rejse sammen.Polske Marek og Rzaka besluttede ligeledes at rejse til Danmark sammen. De havde boet sammeni Polen i en årrække og Rzaka havde haft forskellige ufaglærte jobs, mens Marek havde arbejdetsom udlært mekaniker og senere taget en uddannelse som socialpædagog med fokus på ungekriminelle. Han kunne imidlertid ikke få arbejde.

Det er svært i Polen…jeg havde ingen muligheder for at finde jobMAREK, POLSK VIKARARBEJDER

Rzaka forklarede, at deres økonomi ikke hang sammen i en situation med lave indtægter ogrelativt høje udgifter:

Huslejen (boligudgifterne) er ca. den samme i Polen som i Danmark. Vi betaler desamme beløb, men indtægterne er langt mindre. Jeg fik mellem 2000-2500kr.ommåneden for mit arbejde. Marek kunne tjene omkring det samme så det var ikkenok for to til at leve i Polen. Vi ville have et bedre livRZEKA, POLSK VIKARARBEJDER

Lukasz, en anden polsk mand, som rejste til Danmark alene for at søge arbejde lagde også vægt påde bedre økonomiske muligheder i Danmark:

Jeg hørte, at der var et bedre liv og en bedre løn her. Det sagde mine vennerLUKASZ, POLSK MIGRANTARBEJDER

I første omgang overvejede Rzeka og Marek at rejse til England og arbejde, men til sidst blev deenige om at forsøge Danmark i stedet, da de mente, at der allerede var mange arbejdsmigranter iEngland og særligt mange vikarer. De havde således forventninger om, at det ville være nemmere

at få vikarjob o.lign. i Danmark og at lønningerne ville være bedre end i England. Deres senereerfaringer skulle dog vise sig at blive anderledes negative.Sabina, en 31-årig rumænsk kvinde forklarede ligeledes, hvordan dårlige økonomiske forhold ihjemlandet fik hende til at acceptere et tilbud om arbejde i Danmark. Hun har to børn på 6 år og9 år, som begge fortsat bor i Rumænien og bliver passet af hendes mor, eftersom Sabina erfraskilt. Hele hendes familie, der omfatter hendes mor, to brødre og hendes to børn bor sammen iet stort hus, og Sabina er den primære ansvarlige for husstandens indtægter. Hendes situation eryderligere vanskeliggjort ved, at eksmanden ikke bidrager økonomisk til børnene, og at hendesdatter på 9 år har en medfødt sygdom i ryggen, som har krævet operationer og særlig pleje.Sabina har arbejdet siden hun var 16 år gammel. Hun har arbejdet mest på fabrik og hendesseneste job i Rumænien var på en tysk elektronikfabrik. Her tjente hun 2200 kr. om måneden,som efter hendes eget udsagn var ”enrigtig god løn efter rumænske forhold”,hvor en typiskminimumsløn ligger på omkring 1200 kr. om måneden. På trods af den relativt gode løn, valgtehun dog at sige op, fordi der var bedre indtjeningsmuligheder i Danmark, og fordi hun havde brugfor flere penge. Hun havde haft for mange udgifter til vedligeholdelse af familiens hus og til sindatters operationer, og hun havde derfor måtte låne ca. 5000 Euro i en rumænsk bank, som hunefterfølgende havde svært ved at afdrage på.Sabina havde i modsætning til de fleste andre informanter migrationserfaring fra andre lande(kun tre informanter oplyste, at de tidligere havde været arbejdsmigranter i andre lande). Hunhavde for nogle år tilbage været i Spanien som jordbærplukker på en plantage, hvor mangemigranter af forskellig nationalitet arbejdede. Hun var blevet rekrutteret til dette job igennem etbureau, og lønnen var relativt god - ca. 1000 euro om måneden inklusiv et sted at bo, dvs. mere entre gange så meget som hun kunne tjene hjemme i Rumænien. Efter at have været tilbage iRumænien i et års tid, tog hun til Tyskland, hvor hun høstede pastinakker for engrøntsagsproducent og tjente ca. 1500 Euro (provisionslønnet) i løbet af de to måneder hun varder (ca.750 Euro om måneden). I begge tilfælde var der tale om kortere sæsonarbejde, som detofte er tilfældet indenfor landbrug og begge udlandsophold havde generelt set været en succes,idet formålet om at spare flere penge sammen var blevet indfriet. Sabina var således positivindstillet, da hun via et rekrutteringsbureau fik tilbud om arbejde i Danmark. Desværre skulle detsenere vise sig, at arbejds - og leveforholdene var de værste hun endnu havde oplevet, og hunendte med at føle sig snydt og groft udnyttet i Danmark (Sabina’s forhold bliver beskrevet løbendegennem rapporten).

Rekruttering og netværksmigrationSelve rekrutteringen af migrantarbejdere er central i forhold til, hvorvidt der er tale ommenneskehandel, da det er i rekrutteringsfasen, at menneskehandlen i givet fald kunne tænkes atstarte. Det er således i udgangspunktet vigtigt at se på, hvordan informanterne i denneundersøgelse er blevet rekrutteret. De har alle flyttet sig fra ét sted til et andet, men spørgsmåleter, om rekrutteringen er sket ved brug af svig, bedrageri, frihedsberøvelse, magtmisbrug, tvangeller trusler herom eller udnyttelse af en sårbar situation? Er de blevet rekrutteret med henblik påudnyttelse? Og hvilken betydning har rekrutteringen haft for deres arbejds - og levevilkår?I første omgang har alle informanter, under de givne socio-økonomiske omstændigheder, haft etønske om at migrere og arbejde i udlandet. Der er således ikke eksempler på decideret tvungenmigration, hvor bagmænd har benyttet sig af trusler o.lign. som det kan være tilfældet i

menneskehandelssager29. Langt de fleste informanter havde selv aktivt undersøgt muligheder formigration – enten via deres sociale netværk (venner og familie) eller via professionellerekrutteringsbureauer og frivilligt indvilliget i at rejse. Som det fremgår af fig. 3.2 har majoritetenaf informanterne ladet sig inspirere og motivere af venner, som enten arbejdede i udlandet ellertidligere havde gjort det. Dette fænomen – såkaldt netværksmigration - er velkendt indenformigrationsstudier. De sociale netværk - både i hjemlandet og i udlandet - er således, sammen medannoncer i aviser og på internettet og rekrutteringsbureauer, de primære kilder til oplysning omjobmulighederne i Danmark.Figur: 3.2: Kilder til oplysninger om jobmuligheder i Danmark

N=17, multiple svar mulige

Det er imidlertid interessant, at mens de sociale netværk spiller en central rolle i forbindelse medde indledende overvejelser om at migrere og i forhold til oplysninger om jobmuligheder iudlandet, så spiller de en langt mindre rolle i forhold til den mere konkrete planlægning afmigrationen, den specifikke jobsøgning og efterfølgende ansættelse. Som det fremgår af fig. 3.3 erdet kun 1 informant, der har fået hjælp fra familie og venner til at arrangere migrationen. Langtde fleste (15 informanter) har i stedet benyttet sig af professionelle formidlere enten i form afrekrutteringsbureauer (10) eller officielle migrations - og uddannelsesprogrammer (5), hvilketomfatter de fleste af de ukrainske landbrugspraktikanter, som er blevet rekrutteret via deresstudieprogram i hjemlandet i samarbejde med lokale agenter og rekrutteringsbureauer iDanmark.Rzeka og Marek forklarer sammen, hvordan deres migration blev organiseret igennem et danskvikarbureau:

Rzeka::”Vi fandt en annonce på internettet. Så ringede vi og aftalte at mødes iPolen... De havde et kontor i Polen og et i Odense”.Marek:”Det var en mand, der var gift med en polsk kvinde, og de har et stortrekrutteringsfirma i Danmark. Men det var faktisk en svindler (fandt de ud afsenere)”29Brug af decideret fysisk tvang og vold i selve rekrutterings – og migrations (rejse) fasen forekommer mere sjældent i menneskehandelssager.Oftere er der tale om brug af vildledning og bedrag, hvor en person i en allerede sårbar situation overtales til at migrerer på falske forudsætninger.

Rzeka:”Vigav ham vores CV og alt sådan noget, og så tog hans firma os med tilOdense. Vi ankom om søndagen og næste dag, om mandagen, havde vi etarbejde”.Interviewer:”Hvordan blev rejsen arrangeret?”Marek:”Vi kom 8 mennesker i en minibus.”Rzeka:”Det var normalt. De (vikarbureauet) havde mange busser. Vi ventede i enby i Polen, og hver lørdag kom de og hentede folk. De arrangerede også busser fordem som ville tilbage og holde weekend i Polen, men det skulle man betale for. Viskulle betale for alting.RZAKA OG MAREK, POLSKE VIKARARBEJDERE

Figur: 3.3: Hvem hjalp med at arrangere migrationen?(Rejsedokumenter, job kontrakt m.v.)

N=17, multiple svar mulige

Som det fremgår blev både rekrutteringen og selve rejsen gennemført relativt nemt. Med deeksisterende ”push-pull” faktorer, som tidligere er beskrevet, er der et stort udbud af arbejdskrafttil rådighed og det er således i høj grad efterspørger - i dette tilfælde rekrutteringsbureauernes -marked hvor de ikke har behøvet at gøre sig de store anstrengelser for at overbevise potentiellemigranter. Som Rzeka udtrykker det:

På det tidspunkt hvor vi kom til Danmark, var der mange der kom. Hver søndagkom der nye folk (polske arbejdsmigranter). Hvis vi havde sagt nej (til at migrere)kom der bare nogle andre.RZEKA, POLSK VIKARARBEJDER

For Jurgis og Jurate fra Litauen var selve rekrutteringen og rejsen til Danmark også relativtligetil. De søgte arbejde på et jobcenter i Litauen, og de fandt her en annoncen fra et vikarbureau:

Jurate:”Det var vores egen beslutning at rejse”.Jurgis:”Vi ville et eller andet sted hen. Det var ikke nemt for os at leve i Litauen, såvi talte sammen om det, og så ringede vi til vikarbureauet, og de sagde OK kombare. Så tog vi derhen (på deres kontor) og udfyldte nogle formularer osv. og delovede at finde jobs til os – og det gjorde de”.Jurate:”Eftertre måneder ringede de, det var juleaftensdag, og vi sagde ja, vi erklar.JURGIS OG JURATE, LITAUISKE MIGRANTARBEJDERE

Rumænske Sabina, som vi hørte om indledningsvis i dette kapital, og hendes bror var ligesomeksemplerne ovenfor begge interesserede i at arbejde i udlandet og sammen mødte de enrumænsk rekrutteringsagent, som arbejdede for et dansk firma, via nogle venner, som vidste, athun og broderen ledte efter job i udlandet. Umiddelbart skulle man mene, atrekrutteringsagenten først og fremmest fokuserede på at skaffe kvalificeret arbejdskraft – der somet minimum kunne tale og forstå engelsk nok til at kunne kommunikere med arbejdsgiver ogandre på arbejdspladsen - men det var ikke tilfældet. Agenten var derimod mest interesseret iarbejdere, som ikke kunne engelsk. Sabinas bror, Adrian, fortæller om rekrutteringsprocessen iRumænien, da de henvendte sig med henblik på at arbejde i Danmark:

De spurgte – kan du tale engelsk? Så da jeg svarede ja, sagde de; Nej, så kan viikke bruge dig....firmaet (rekrutteringsfirmaet) ville have folk der ikke kunneengelsk.SABINAS BROR, ADRIAN, RUMÆNIEN

Han blev således ikke tilbudt job, mens Sabina, der ikke kunne engelsk blev tilbudt et job iDanmark. Sabinas bror forstod det umiddelbart ikke dengang, men i lyset af, hvordan det faktiskgik Sabina fremstår det mere klart, at der decideret er tale om bevidst at rekruttere arbejdere, somvil have sværere ved at kommunikere med andre i Danmark, og således vil have sværere ved at fåkendskab til deres rettigheder og muligheder for at kunne søge hjælp etc. Der var med andre ordtale om en bevidst negativ kvalifikationsrekrutterings mhp. at udvælge arbejdere, som ernemmere at isolere, marginalisere og i sidste ende udnytte. Som Sabinas bror, Adrian selvudtrykker det:

Det var ikke godt for dem (vikarbureauet) hvis folkene (migrantarbejderne) kunneengelsk for så kunne de jo gå rundt og tale med andre i byen.SABINAS BROR, ADRIAN OM DANSK VIKARBUREAU, DER REKRUTTERER ARBEJDERE I RUMÆNIEN

Dette peger på, at der allerede i rekrutteringsfasen strategisk er spekuleret i udnyttelse afsårbarhed – hvilket er centralt i forhold til, om der kan være tale om menneskehandel. Eksempletmed direkte at rekruttere arbejdere, som umiddelbart er nemmere at udnytte og som i mindregrad kan forventes at klage, er dog det mest grelle blandt de interviewede informanter. Underrekrutteringen af eksempelvis de ukrainske landbrugspraktikanter ligges der såledestilsyneladende mere vægt på, at de som et minimum har de nødvendige sprogkundskaber til atkunne kommunikere med den landmand, de arbejder for. Et dansk rekrutteringsbureau forukrainske landbrugspraktikanter så det således som et problem, når der ankom praktikanter med

for dårlige engelskkundskaber, og flere gange havde de oplevet at arbejdsgiverne/landmændeneendte med at klage til bureauet over praktikanternes færdigheder ikke var tilstrækkelige til atarbejde i et moderne landbrug – både sprogligt og i forhold til kendskab til hygiejne og betjeningaf maskiner og materiel. Der er her en umiddelbart forskel mellem fx. vikariere til ufaglært rutinearbejde i et gartneri og landbrugspraktikanter i et landbrug, hvor der i langt højere grad krævesen relevant uddannelsesmæssig baggrund og en vis erfaring. Det kan således være særdelesskadeligt eller decideret farligt at arbejde i et moderne landbrug uden som minimum at have debasale evner og kunne oplæres i eksempelvis at kende procedurerne for at undgå smittefareindenfor svineproduktion o.lign. En del af det manuelle arbejde i eksempelvis gartnerier kræverikke sådanne færdigheder, og kan således ofte udføres af arbejdere uden nogen egentlig form fortræning og erfaring og med et minimum af kommunikation (arbejde som eksempelvis fyldning afpotter, udlugning, sætte stiklinger etc.).Det betyder dog langt fra, at alle landbrugspraktikanter har oplevet rekrutteringsfasen somuproblematisk. Flere informanter blandt landbrugspraktikanterne gav udtryk for at have væretutilfredse med rekrutteringen, primært fordi det var for dyrt (se afsnit nedenfor) og i visse tilfældefordi de endte på gårde, hvor arbejds- og levevilkårene ikke var, som de havde forventet (mere omarbejds- og levevilkår i næste kapitel). Ligeledes gav mange informanter, der arbejdede somvikarer, udtryk for stærk utilfredshed og skuffelse over rekrutteringsprocessen:

Interviewer:”Alt i alt har I så været tilfredse eller utilfreds med rekrutteringen?Lukasz:”100 procent utilfredse. Utilfreds med J.S (ejer af vikarbureau). Vi havde desamme problemer som 2000 andre polakker, som flytter tilbage til Polen fordi allekommer til Danmark og drømmer om gode og normale liv, men vi havde ingen jobog ingen penge, og vi gik rundt til skraldespande og tog dåser som vi solgte. Vihavde ingen penge i Danmark.LUKASZ, POLSK MIGRANTARBEJDER

MigrationsomkostningerEftersom langt de fleste informanter har benyttet sig af professionelle rekrutteringsbureauer ogjobformidlere, er det ikke overraskende, at migrationen til Danmark er behæftet medomkostninger. Alle på nær en informant havde betalt for at få arrangeret rejsen og få enjobkontrakt her i landet. For de ukrainske landbrugspraktikanter, som kommer udenfor EU vialandbrugspraktikordningen, faciliteres rekrutteringsprocessen af forskellige formidlere såsomukrainske agenter, diverse landbrugsskoler i Ukraine og Danmark og privaterekrutteringsbureauer i Danmark og betaling på forskellige niveauer er således en almindeligpraksis. Det er imidlertid mere overraskende, at stort set alle informanterne, der kommer fra deøsteuropæiske EU-lande, hvor der er fri bevægelighed og mulighed for på egen hånd at tage jobs iandre EU-lande, også havde betalt forskellige formidlere, typisk vikarbureauer, for at arrangeremigrationen og få jobs i Danmark.

Figur: 3.4: Betalte du nogen for at arrangere migrationen og få et job?

N=15

Her er der tilsyneladende en tendens til at, mens sociale netværk har stor betydning formigranternes informationer om job og indtjeningsmulighederne i andre lande og dermed også forderes ønsker om at migrere, så er netværkene i mange tilfælde ikke tilstrækkelige til at sikre nyemigranter jobkontrakter og arrangere rekruttering og rejse i praksis. Der var blandt informan-terne også eksempler på, at sociale netværk, forstået som familie eller venner, der allerede harmigrationserfaring, bliver ”professionaliseret” ved at informationer om jobmuligheder og direktekontakter til danske arbejdsgivere kun bliver videregivet imod betaling. Som det fremgår af figur3.5 (nedenfor) oplyste et par informanter således, at de havde betalt familie eller venner, dvs.nogen i deres sociale netværk, for at få adgang til jobs i Danmark. Blandt de ukrainske infor-manter var der også flere eksempler på, at tidligere landbrugspraktikanter havde taget betalingfra nye praktikanter for at skaffe direkte kontakt til danske landmænd, og nogen havde endviderekapitaliseret på deres kendskab til udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i henholdsvis Ukraineog Danmark ved at opstarte rekrutteringsbureauer specifikt for landbrugspraktikanter30. Flereukrainske informanter berettede om formidlere - både privatpersoner og professionelle bureauer- som misinformerede praktikantansøgere i Ukraine og forlangte urimelige beløb fra ansøgerne.Figur 3.5: Hvem blev betalt for at arrangere migrationen og finde arbejde?

N=15Denne tendens med at migranter, der har opholdt sig - og arbejdet i landet i en længere periode efterfølgende begynder at rekruttere og i nogletilfælde udnytte nye migranter fremgår også af studier af andre migrantgrupper som fx au-pair personer (Korsby, 2010) og thailandskemigrantprostituerede (Lisborg, 1998; 2001). Her er tale om en kommicialisering og professionalisering af sociale netværk.30

Som det fremgår af figur 3.5 betalte langt de fleste informanter rekrutterings / vikarbureauetenten før afrejse eller efter ankomst - eller begge dele. To informanter betalte efter ankomstenved, at de blev trukket i løn som betaling til rekrutteringsbureauet, mens de resterende betaltekontante beløb direkte til bureauet. Informanterne havde imidlertid betalt meget forskellige beløbsvingende fra 600 kr. og op til ca.18.500 kr. (2500 EUR). Ukrainske landbrugspraktikanter, der iog med de kommer fra et land udenfor EU og kun kan få visum og indrejse og arbejdstilladelse viaen kontrakt og ansøgningsproces gennem Udlændingeservice, havde gennemgående betalt destørste beløb, og der en klar tendens til at migrationsomkostningerne for denne gruppe har væretstigende.Der er således, som det også typisk ses andre steder i verden, en klar, ligefrem proportional,sammenhæng mellem migrationsrestriktioner og migrationsomkostninger for den enkeltemigrant. Jo vanskelige adgangen er til et land og des arbejdsmarked, jo mere har den enkeltemigrant behov for professionelle facilitatorer og jo højere bliver de samlede omkostninger. Deukrainske praktikanter, der var kommet til Danmark for 4-6 år siden, havde således typisk betaltomkring 7.500kr (1000 EUR), mens dem der var indrejst senere havde betalt mellem 15.000 og18.500kr (2000-2500 EUR) for samme ydelse. En del informanter berettede om, at det i dageksempelvis typisk koster op til 22.500DK (3000 EUR) at komme til Danmark fra Ukraine somlandbrugspraktikant, mens enkelte havde hørt om priser helt op til 30.000kr (4000 EUR). Detstørste beløb, der blev nævnt af informanterne, omfattede en ukrainsk mand, som havde betaltomkring 10.000USD for at komme til Danmark. Han var tydeligvis blevet snydt og betalt langtover ”markedsværdien” – en situation, som han var meget ked af og flov over, og som han ikkeønskede at uddybe yderligere.De høje betalinger betyder sammenlagt med den relativt lave praktikantløn, at mangelandbrugspraktikanter i realiteten kommer til at arbejde ”gratis” flere måneder for at kunnedække deres omkostninger i forbindelse med migrationen og tilbagebetale deres gæld. Årsagen tilde store beløb, som en del ukrainere betaler, er tilsyneladende, at der er flere led af formidlere,som hver kræver betaling og særligt, at der blandt agenter og formidlere i Ukraine er en udbredtpraksis med at forlange relativt store beløb fra landbrugspraktikanterne. Flere ukrainskeinformanter pegede således på, at de primært havde haft udgifter til formidlere i Ukraine. Der erher ofte en markant forskel på de omkostninger, der officielt nævnes i informationsmaterialet tillandbrugspraktikanter og de reelle omkostninger. Visse danske rekrutteringsbureauer reklamerersåledes med at prisen for at arrangere migration og en landbrugspraktikantkontrakt i Danmarkblot ligger på omkring 3000 kr. – hvilken syntes rimeligt og overkommeligt for udenlandskeansøgere. Problemet er imidlertid, at det mere er reglen end undtagelsen, at de herudover skalbetale ukrainske formidlere og evt. andre, der er i position til at bemyndige de nødvendigeuddannelsesbeviser og udrejsedokumenter. Det er således ofte ret uigennemsigtigt hvad desamlede omkostninger bliver for praktikanterne og altså ikke nødvendigvis noget, som hverken dedanske rekrutteringsbureauer eller arbejdsgivere har kendskab til.Der er imidlertid ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem størrelsen af de omkostninger denenkelte migrant har haft i rekrutteringsfasen og eksempler på udnyttelse og dårlige arbejds -oglevevilkår i Danmark. Mange af de interviewede ukrainske landbrugspraktikanter, som havdebetalt forholdsvis store beløb for at komme til Danmark rapporterede eksempelvis om relativtordentlige forhold – eller i det mindste både løn og arbejdsforhold, der svarede til det de havdeforventet, mens nogle af informanterne, der var kommet til landet fra andre EU-lande relativtbilligt via vikarbureauer endte med mange negative oplevelser og i nogle tilfælde var blevet groftudnyttet. (mere omkring arbejds - og levevilkår i næste kapitel)

GældEn stor del af informanterne måtte stifte gæld for at kunne betale for rekrutteringen ogmigrationen (se figur 3.6), hvilket er en væsentlig faktor i forhold til sårbarhed overfor udnyttelseog muligheden for at kunne sige fra (eller manglen på samme) overfor uacceptable forhold, somfx. lave lønninger, ubetalt overarbejde, kontrakt brud etc.Figur 3.6: Gæld i forbindelse med migration og rekruttering

N=15

For arbejdsmigranter, der kommer fra relativt fattige eller lavtlønnede kår er migrationen, somdet også fremgår af tidligere afsnit (Socio-økonomiske forhold og ”push-pull” mekanismer) iudpræget grad en investering med henblik på at forbedre deres socio-økonomiske situation fordem selv og deres familier i hjemlandet. Gæld stiftet for at finansiere migrationen er således oftemed til at sætte større pres på migranterne for få succes - eller m.a.o. få udbytte af deresinvestering - idet, at det ofte er praktisk talt er umuligt, at rejse tilbage inden gælden som etminimum er tilbagebetalt. Dette gælder selv i tilfælde, hvor arbejds eller leveforholdene er megetringe eller direkte uacceptable. Gæld, og særligt en voksende gældspiral, er således stærktmedvirkende til, at arbejdsmigranter fastholdes i udnyttelsesforhold og ender med at acceptereurimelige arbejds – og levevilkår. Flere fagforeningsrepræsentanter, der arbejder specifikt medmigrantarbejdere rundt omkring i landet omtalte således gæld som et problem:

Vi har også nogle enkelte gange hørt nogle sige, at de ikke har råd til at tage hjem.De kan have lånt for meget for at komme herop.REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO

En repræsentant fra 3F’s hovedkontor i København, som i en årrække har fokuseret på forholdenefor landbrugspraktikanter og migrantarbejdere indenfor det grønne område, fremhævedeligeledes gæld som én faktor blandt flere, der gør migranterne sårbare:

Nogle af dem (migranterne) er nødt til at blive her og arbejde, og nogle af dem hardirekte sagt til mig, at de kunne ikke tage hjem, for de skyldte penge.REPRÆSENTAT FRA FAGFORENINGEN 3F, KØBENHAVN

Der er således eksempler på gæld som en fastholdelsesfaktor, men ofte er det en komplekssituation for den enkelte migrant, der skal forstås i konteksten af relativ fattigdom og begrænsedemuligheder i hjemlandet. Det fremgår også af svaret, da en ekspert fra fagforeningen 3F blevspurgt om, hvorfor mange migranter finder sig i urimelige vilkår, og om der ikke overordnet ertale om en ”win-win” situation, hvor de udenlandske arbejdere får job, som de ellers ikke villehave fået, og arbejdsgiveren får billig arbejdskraft:

Mange af de her østeuropæere, de har jo ikke engang et job derhjemme. Så pånogle måder, så er der jo tale om ”win” situation for dem, for selvom de havde etjob i hjemlandet, så tjener de ikke lige så mange penge, som de vil gøre her –selvom de så bliver snydt her. Der er jo flere årsager til at de finder sig i det; denene er, at der stadig er penge i det, den anden er, at de måske ikke kan sproget, ogmåske ikke ved hvor de skal henvende sig henne og den tredje årsag, som manbestemt ikke skal undervurdere er også, at det har kostet dem tusindvis af danskekroner at kommer hertil og få en kontakt med en dansk landmand. Det er ofte etbeløb, som ville være meget svært at betale tilbage uden et job i Danmark, ogderfor er de jo mange gange fanget. Fanget på den måde, at de måske skylderfamilien derhjemme penge, eller endnu værre, hvis de skylder måske en agentpenge – eller, at de skylder deres arbejdsgiver. Så bliver de nødt til at arbejde sigud af det. Jeg har mange gange spurgt, hvorfor de finder sig i det her. Og de svarersimpelthen, at det er vi nødt til, fordi vi skylder penge væk.REPRÆSENTAT FRA FAGFORENINGEN 3F, KØBENHAVN

Blandt de informanter, der havde lånt penge for at dække deres udgifter i forbindelse medmigrationen, havde alle, på nær en, lånt fra familiemedlemmer. Således var ingen afinformanterne, der var i et direkte gældsafhænighedsforhold til rekrutteringsbureauerne ellerarbejdsgiveren, - eller havde stiftet gæld hos private udlånere med skyhøje renter (såkaldte”lånehajer”). Det betyder dog ikke, at gæld stiftet hos andre familie medlemmer ikke er med til atligge pres på migranterne og potentielt set gøre dem sårbare over for udnyttelse. De flestemigranter vil stadigvæk gå meget langt over deres almindelige grænser for at sikre, at de kantilbagebetale pengene til deres familie. Der ligger således et konstant pres på mange afmigranterne om at præstere og være tålmodige mht. at tjene penge for i første omgang at kunnetilbagebetale deres gæld og efterfølgende at kunne spare penge op og sende penge hjem for atforbedre deres egen og deres familiers situation. For mange er deres største frygt at miste deresarbejde og indtjeningsgrundlag og dermed samtidig en af hovedårsagerne til de kan presses ud iurimelige situationer (se næste kapitel afsnittet ”Konflikter og trusler). Flere repræsentanter for3F fortalte eksempelvis om arbejdsmigranternes ”villighed” til at lade sig udnytte af frygt for atmiste jobbet og dermed vende hjem til ydereligere gæld:

Vi havde en sag, med en elev (ukrainsk landbrugspraktikant) der var blevet fyret.Hun havde det problem, at hendes forældre faktisk havde været ude at låne pengefor at hun kunne komme herop.REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO

En ukrainsk kvinde med særligt indgående kendskab til forholdene for ukrainske praktikanterpegede ligeledes på, at gæld stiftet i forbindelse med migrationen, er et alvorligt problem forpraktikanterne, - særligt, hvis de bliver afskediget før tid:

De betaler penge for at komme herop, men så snart de har problemer (medarbejdsgiveren), så er det bare deres eget problem. Det vil sige, at i virkelighedenså skal de bare hjem, for hvis man har mistet jobbet, så skal man hjem, det står ikontrakten og det siger Udlændingeservice, men nogle kan ikke tage hjem for dehar lånt penge og kan ikke tjene nok i Ukraine, så de bliver ved med at arbejde(illegalt) og finder måske en dårlig arbejdsgiver for de skal bare optjene de penge,som de har betalt for kontrakten. Det er et af de største problemer… Det er detstørste problem for dem der har været her en kort periode og så bliver fyret. Demister penge og de kan ikke komme hjem.UKRANISK KVINDE, KONSULENT OG EKSPERT I FORHOLDENE FOR UKRAINSKE PRAKTIKANTER

De ukrainske landbrugspraktikanter er her særligt pressede, hvis de bliver afskediget fordi deresopholdstilladelse udstedt af Udlændingeservice er baseret på en kontrakt med en specifikarbejdsgiver. De kan med andre ord ikke skifte arbejdsgiver eller tage andet arbejde uden at mistederes opholdsgrundlag. Flere ukrainske informanter fremhævede dette som et problem – særligti situationer, hvor praktikanten har stifte gæld i forbindelse med migrationen og efterfølgendekommer i konflikt med arbejdsgiveren eller føler sig dårligt behandlet:

Ukrainske landbrugspraktikanter har kun visum til én arbejdsgiver ogpraktikstillinger i landbruget. Så de kan ikke skifte til andet arbejde hvis de fx vil gåmed aviser… Det er et af de store problemer, - den type visum som de får, der stårat de kun må arbejde på en bestemt arbejdsplads, og så skal de blive der.ANETA, UKRAINSK KVINDE, LANDBRUGSPRAKTIKANT

Det er dog praktisk muligt at skifte arbejdsgiver, men efter flere informanter og ekspertersudsagn, kun via en ret langsommelig ansøgningsproces gennem Udlændingeservice, og det gør endel af praktikanterne sårbare for udnyttelse i ansøgningsperioden indtil en ny kontrakt er påplads, eller de må forlade landet. (se yderligere næste kapitel afsnit om lønforhold).

KontraktforholdAlle informanter oplyste, at de havde en kontrakt med rekrutteringsbureauet og/ellerarbejdsgiveren, og alle på nær én havde selv en kopi af deres kontrakt. Som det fremgår af figur3.7 nedenfor var det dog langt fra alle, som følte, at deres kontrakt var blevet ordentlig forklaretog mange informanter klagede over, at kontrakten ikke stemte overens med de reelle forhold.

Figur 3.7: Blev din kontrakt grundigt forklaret af rekrutteringsbureauet?

N=15

I nogle tilfælde havde migranterne været uforsigtige og valgt at stole på rekrutteringsbureauerneuden at se ordentligt efter, hvad de egentlig skrev under på. Det var tilsyneladende dels sket ideres iver efter at gøre et godt indtryk og ikke stille for mange kritiske spørgsmål og dervedhurtigt at få jobbet, og dels af mangel på kendskab til reglerne og mulighed for at tjekke disseførst. Jurgis og Jurate fra Litauen fortalte således om, hvordan de havde underskrevet en kontraktmed et vikarbureau uden at vide, hvad det egentligt indebar:

Jurgis:”Vi tog igen hen på deres kontor og udfyldte nogle formularer og skrevunder. Vi kiggede ikke ordentligt efter…”Jurate:” …vi stolede på ham (rekrutteringsagenten) …Jeg spurgte om lønnen oghan sagde 60kr. (i timen) det er minimum. Så de løj.JURGIS OG JURATE, LITAUNSKE MIGRANTARBEJDERE

Andre informanter måtte eksempelvis udføre andet arbejde end det, de var blevet ansat til og enddet, der fremgik af kontrakten. Flere ukrainske informanter fortalte at dette var meget udbredtsærligt blandt kvindelige landbrugspraktikanter. Som en ukrainsk kvinde udtrykte det:

Det er mest pigerne de (arbejdsgiveren) får til sådan nogle (andre) opgaver. Altsårydde op hjemme ved dem, eller passe børn osv.ANICHKA, UKRAINSK LANDBRUGSPRAKTIKANT

Det skal dog nævnes, at flere udenlandske arbejdere gerne ville udføre andre opgaver og så detsom et afbræk fra deres normale hverdagsfunktioner. Således opfattede de fleste det primært somet problem, hvis det var ekstra arbejde, som de blev forventet at udføre ulønnet ud over deresnormale jobfunktioner.Andre og mere alvorlige problemer med kontrakterne, som informanterne pegede på, varforfalskning, så kontrakten reelt ikke svarede til det, den udenlandske arbejder havde indvilliget i.En ukrainsk ekspert informant, fortæller således om ændrede kontrakter:

Jeg har oplevet, at de skriver under, men problemet er, at der er mange sider, ogman skriver jo under på sidste side, og så skifter arbejdsgiveren de første sider ud.Og det er der at der står løn og den slags. Jeg synes, det skal ændres, så der skalskrives under på alle sider. Der er mange, der har sagt, at den kontrakt de har31skrevet under på, ikke er den der er sendt til Udlændingeservice .UKRAINSK KVINDE, EKSPERT I FORHOLDENE FOR UKRAINSKE PRAKTIKANTER

En enkelt informant havde ikke selv en kopi af hendes kontrakt. Kontrakten blev opbevaret afrekrutteringsbureauet, som havde hentet hende i Rumænien. Hun havde således i praksis ikkeselv bevis for hendes ansættelse eller de specifikke forhold inklusiv lønaftale, bolig m.v. Dette, atmigrantarbejderen ikke selv har et eksemplar af kontrakten, regnes umiddelbart som en potentialindikator på menneskehandel (se kapitel 5 om indikatorer på menneskehandel) og denneinformant var også den, der havde været udsat for de værste former for udnyttelse. Hun havde,som nævnt i afsnittet ovenfor omkring rekruttering, været udsat for såkaldt negativkvalifikationsrekruttering og var tilsyneladende bl.a. blevet rekrutteret fordi hun ikke kunneengelsk og var sårbar. Det fremgik således også tydeligt under interviewet, at hun ikke kendte tilsine egne kontraktforhold:

Interviewer:”Hvilket sprog var din kontrakt skrevet på?”Sabina:”Jeghusker ikke, om det var på dansk eller engelsk”.Interviewer:”Sådu kendte ikke detaljerne i din kontrakt?”Sabina:”Nej,altså det var i kontrakten hvor meget jeg ville få for at lave enjuledekoration (provisionslønning)…”Interviewer:”Fikdu en kopi af din kontrakt?”Sabina:”Nej,ingenting”.Interviewer:”Såhvem havde din kontrakt?”Sabina:”Arbejdsgiveren (rekrutteringsbureauet)”.SABINA, RUMÆNSK VIKARARBEJDER

Dette eksempel er, som nævnt, enestående blandt de interviewede til denne undersøgelse, mendet er vigtigt at nævne, at denne informant arbejdede sammen med 18 andre migrantarbejdere,som ligeledes var blevet rekrutteret i Rumænien og tilsyneladende under samme dårlige vilkår.Afslutningsvis er det bemærkelsesværdigt, at mange af informanterne gav udtryk for ikke at læggemeget vægt på kontrakten. Flere oplevede en stor diskrepans mellem hvad der stod i kontraktenog de reelle forhold, men så ikke umiddelbart kontrakten som et dokument, der kunne sikre deresrettigheder i praksis. De af informanterne, som havde fået kontakt til 3F og rådgivning herfra vardog begyndt at se anderledes på deres kontrakt, særligt efter de havde fået kendskab til andremigrantarbejdere som med hjælp fra 3F havde fået kompensation for arbejdsgivers kontraktbrud.

De endelige kontrakter skal fremsendes til Udlændingeservice sammen med anden dokumentation med henblik på at få arbejds – ogopholdstilladelse.

KAPITEL 4

ARBEJDSFORHOLD OGLEVEVILKÅR

Arbejdsforhold og levevilkårArbejdet - forventninger og virkelighedVildfarelse er et centralt begreb i forhold til menneskehandel, som det fremgår både af deninternationale definition jf. Palermo-protokollen og paragraf 262a i den danske straffelov.Menneskehandel kan omfatte fysisk tvang, frihedsberøvelse eller trusler, men i praksis er derlangt oftere tale om såkaldt vildfarelse eller vildledning ved, at migranter reelt oplever nogleandre og dårligere arbejdsforhold end dem, de var blevet lovet under rekrutteringen. Det ersåledes vigtigt i denne sammenhæng at se nærmere på, hvad migranterne i denne undersøgelsevar blevet stillet i udsigt, og hvilke forventninger de havde kontra de reelle arbejds - og levevilkår,de blev udsat for.Som det fremgår af figur 4.1 nedenfor gav de fleste informanter i udgangspunktet udtryk for etrelativt højt informationsniveau i forhold til generelle arbejdsforhold og levevilkår, inden de rejstetil Danmark. Langt de fleste oplyste således, at de havde fået informationer om arbejdets indhold,lønforhold og arbejdstimer, mens de i mindre grad var blevet oplyst om boligforhold, sundhed ogsikkerhed og muligheden for opsigelse. Alle disse oplysninger dækker både over informationerdelt via sociale netværk og informationer direkte fra rekrutteringsbureauerne. De fleste følte sigmed andre ord relativt velinformerede og godt klædt på til rejse og starte i det nye job i Danmark.Figur 4.1: Informationer om arbejds - og levevilkår før afrejse

N=60, multiple svar mulige

Ser man på forholdet mellem hvad informanterne var blevet lovet før afrejse og de reelle vilkårefter ankomst, tegner der sig imidlertid et ganske andet billede. Som det fremgår af figur 4.2.nedenfor gav majoriteten (10 informanter) således udtryk for et misforhold mellem hvad de varblevet lovet og de reelle vilkår dvs. et klart udtryk for, at de i realiteten følte sig misinformeret ogvildledt. Som Sabina udtrykker det:

De (rekrutteringsbureauet) sagde én ting, men det viste sig at være anderledes, dajeg ankom.SABINA, RUMÆNSK VIKARARBEJDER

Figur 4.2: Løfter og indfrielse I. Forholdet mellem hvad informanterne er blevet lovet før afrejseog de reelle vilkår efter ankomst

N=15

Går man et lag dybere, og ser på, hvilke specifikke områder informanterne følte sig vildledt på,drejer det sig, som det fremgår af figur 4.3, overvejende om lønforhold, overtidsbetaling (ellermangel på samme), arbejdstimer og bolig forhold. Mere end halvdelen af informanterne oplyste,at de ikke fik den løn, som de var blevet lovet, og tæt på halvdelen klagede over, at de ikke fikovertidsbetaling som lovet, samt at de arbejdede flere timer end lovet og at deres boligforholdikke svarede til det, de var blevet stillet i udsigt.Figur 4.3: Løfter og indfrielse II. Forholdet mellem hvad informanterne er blevet lovet før afrejseog de reelle vilkår efter ankomst med fokus på specifikke områder

N=15 (Bemærk ikke alle informanter har svaret på alle områder den samlede antal svar er således mindre forvisse område)

Alle informanter oplyste, som det fremgår, at de var blevet korrekt informeret om hvilken type jobde skulle udføre fx praktik på en gård med svin, gartneriarbejde eller samling og forarbejdning afpyntegran, men en del af informanterne gav alligevel udtryk for, at arbejdets karakter var megetanderledes end det, der var blevet forklaret af rekrutteringsbureauet. Dette fremgik eksempelvisda Jurgis og Jurate svarede på spørgsmålet om, om de havde følt sig velinformerede om, hvilketarbejde de skulle udføre i Danmark:

Interviewer:”VidsteI hvilken type arbejde I skulle udføre?”Jurgis:“Ja”Jurate:”Vi skulle arbejde med roser (på et gartneri). Det var alt vi vidste, og desagde, at det var et nemt job. Det nemmeste job i verden”.Interviewer:”SyntesI også det nu (efter at have arbejdet på gartneriet)?”J&J:”Nej!”Interviewer:”Baseret på jeres nuværende erfaringer, syntes I så, at I varvelinformerede om det arbejde I blev sat til at udføre?”Jurate:”Nej, fordi vi arbejdede mange timer om dagen, og man kunne ikke sige nej(stop) fordi så blev man bare fyret”.Interviewer:”Hvadmed lønforholdene var de som I var blevet lovet?”J&J:”Nej,ikke nøjagtig for vi vidste ikke, vi ville blive trukket i løn, og vi fik ikkenogen overtidsbetaling.”Interviewer:”FikI ikke overtidsbetaling overhovedet?”J&J:”Nej,60kr i timen, det var altid det samme lige meget om man arbejdede24timer i døgnet”Jurgis:”Vi sagde, vi ikke ville arbejde over (så ofte) for vi var trætte efter arbejde.Jurate:”…og jo mere vi arbejdede, jo mindre fik vi udbetalt p.g.a. fradraget(skatteregler). Det var kun 5000-6000 vi fik (skattefrit) derefter blev vi trukket 36%.Når vi arbejdede over fik vi reelt kun ca.30kr i timen (efter skat).”JURGIS OG JURATE, LITAUISKE MIGRANTARBEJDERE

Jurgis og Jurates svar illustrerer flere eksempler på misforhold mellem, hvad de var blevet lovet,og hvad de reelt oplevede. I nogle tilfælde var der tilsyneladende tale om bevidst vildledning frarekrutteringsbureauets side ved, at de beskrev arbejdet som ”det nemmeste i verden” – altså merelokkende end realistisk. I andre tilfælde kan der både være tale om bevidst vildledning, men ogsåmere almindelige misforståelser om fx skatteforhold o.lign. De gav således udtryk for, at de varblevet lovet mindst 60kr. i timen, men at de reelt kun fik udbetalt 52-54kr. pga. de blev fratrukket8% skat, mens de stadig havde fradrag og dermed lav skattebetaling. Senere efter udløb affradraget steg skatten til 36%, og de fik således kun omkring det halve af, hvad de var blevet stilleti udsigt, - i dette tilfælde fordi de ikke var blevet informeret om skattereglerne.Rekrutteringsbureauet havde ikke fortalt dem om det, og de havde heller ikke selv sat sig ind iforholdene.

Arbejdsområder og arbejdsmiljøBlandt de udenlandske migrantarbejdere i den grønne sektor i Danmark arbejder praktikanternetypisk på landbrug med svine- og kvægproduktion, malkekvæg, korn og foderstofsproduktion ogandre områder såsom kyllinge- og minkfarme, mens en mindre gruppe får arbejde på gartnerier.Dette gælder også de ukrainske informanter i denne undersøgelse, der alle arbejdede med svin,kvæg eller mink, mens to var på et gartneri. De andre grupper af arbejdsmigranter (de

individuelle migranter, herunder vikarer og såkaldt udstationerede) arbejder derimod typisk pågartnerier eller anden form for mere arbejdskraftintensivt landbrug som fx juletræ og pyntegranproduktion. Dette gælder også informanterne i denne undersøgelse og som det fremgår af figur4.4 har majoriteten af informanterne arbejdet på gartnerier, mens de resterende enten hararbejdet på gårde med svin eller kvæg, på minkfarme eller med pyntegrønt.Figur 4.4: Informanternes specifikke arbejdsområde indenfor den grønne sektor

N=15

Med de meget forskellige arbejdsområder og indenfor forskellige jobfunktioner som fx. malke-assistent (kvæg), fodermesterassistent (svin og mink), sætte stiklinger i potter (gartneri), ogskæring af pyntegran eller udarbejdelse af juledekorationer, er der naturligvis en stor variationmellem hvordan informanternes arbejdsdag typisk forløb. Der er også meget forskel på detgenerelle arbejdsmiljø. Nogen havde været på gårde, hvor de havde kørt et rigtig godt parløb medgårdejeren (arbejdsgiveren) og nærmest var blevet en del af familien, mens andre havde væretmere eller mindre isoleret på yderliggende gårde, hvor ejeren tilsyneladende havde væretuligevægtig og havde truet og udnyttet dem arbejdsmæssigt. Det samme gjaldt for dem, derarbejdede på gartnerier. Nogle var relativt tilfredse, mens andre havde oplevet meget dårligeforhold. Væsentlige forskelle i arbejdsvilkår og miljø kunne her findes ikke blot fra gartneri tilgartneri, men også blandt arbejderne indenfor et enkelt gartneri. Denne variation i de generelleforhold for udenlandske migrantarbejder i sektoren er gennemgående og blev også fremhævet afflere eksperter på området:

Der jo nogle, der får gode oplevelser af at være her, og lærer noget, men vi harogså adskillige verserende sager, der viser, at der er en bagside ved denne hermedalje….der er nogle mennesker, der bliver udnyttet i meget alvorlig grad. Det ertypisk på arbejdstiden – altså nogle gange arbejder de jo det dobbelte antal timer.Det er også typisk, at de arbejder igennem henover weekenden uden overhovedetat holde fri. Så bliver det jo til mange timer. Og så på lønninger – ofte de får ikkeden løn, de skal have.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO

Det skal jo siges, at de allerfleste steder (arbejdspladser) hvor jeg kom ud, der varforholdene jo gode nok, men de fylder jo meget de der eksempler, hvorarbejdsgiverne ikke kan opføre sig ordentligt.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO

På trods af, at der er stor variation mellem informanternes arbejdsopgaver og forhold, er detalligevel muligt at pege på nogle generelle tendenser. Det fleste informanter gav såledessamstemmende udtryk for at have lange arbejdsdage (se afsnit nedenfor om arbejdstid), og at deprimært udførte trivielle rutineprægede opgaver. Det gjaldt særligt dem der var på gartnerier ellerarbejdede med pyntegran. Jurate fra Litauen beskrev eksempelvis hendes arbejdsdag således:

Vi skar roser, og rengjorde og pakkede og plukkede og kom så det hele i kasser ogpakkede kasserne i containere. Det var det samme hver dag.JURATE, KVINDE, LITAUISK MIGRANTARBEJDER

En anden problematik relateret til det sociale arbejdsmiljø, som flere eksperter peger på, er entendens til en opdeling mellem danske og udenlandske arbejdere på mange arbejdspladser. Dettefænomen blev ligeledes observeret af rapportens forfatter under feltarbejdet, hvor danskere,ukrainske praktikanter og baltiske udstationerede vikarer (efter entreprisemodellen) på etgartneri tilsyneladende havde vidt forskellige jobfunktioner og forskellige lønninger og vilkårgenerelt. To ukrainske kvinder blev eksempelvis interviewet en fredag aften i deres skurvogn somstod bag gartneriet, mens et hold på omkring 10 litauiske kvinder ansat under entreprisemodellenfortsat stod i en lade og pottede stiklinger kl.22 om aftenen. Alle kvinderne kendte hinanden, dade boede i skurvogne side om side, men ellers havde de ikke meget med hinanden at gøre og devar opdelt af både sproglige, kulturelle og ikke mindst arbejdsmæssige barriere mht. jobfunktion,løn og generelle vilkår. De litauiske kvinder ansat på entreprise ville typisk kun være påarbejdspladsen i nogle uger, efter at have pottet et på forhånd aftalt antal stiklinger, så for deukrainske kvinder, ansat som landbrugspraktikanter, var der således ikke så meget tid - ellerincitament, til at lære de litauiske kvinder bedre at kende.Fagforeningerne har i et stykke tid peget på, at det er problematisk, hvordan arbejdspladserne istigende grad bliver opdelt mellem forskellige danske og udenlandske grupper af arbejdere, derarbejder på forskellige lønninger og vilkår. Det svækker solidariteten mellem arbejderne og sessåledes af fagforeningerne som en trussel mod mulighederne for at stå sammen i tilfælde afudnyttelse og konflikter.

Nogle steder, så sidder danskerne til frokost ved et bord, og så ved et andet bordsidder nogle af østarbejderne, der er ansat direkte af fx. et dansk gartneri og somfår en meget bedre løn end den tredje gruppe, nemlig de østarbejdere, der er ansataf et polsk firma, eller hvad ved jeg, og måske kun får 30-40 kroner i timen.Hvordan tror du, det er for sammenholdet? Og når gruppen af danskere, så bliverfærre og færre, og når så de andre grupper stiger og stiger. Hvordan tror du så,danskerne ser på deres nye kollegaer?, som de så i øvrigt heller ikke kan tale med,for mange kan jo ikke engang engelsk.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, KØBENHAVN

En anden fagforeningsrepræsentant fra 3F i Odense beskriver også denne opdeling og hvilkepraktiske problemer, det skaber for sammenholdet:

Situation er ved at være der,…at på nogle gartnerier har man nogle fastansattepolakker og så får man nogle andre ind via et vikarbureau, men den gruppe taleralligevel ikke sammen. Så selvom de kommer fra det samme vikarbureau og evt.taler samme sprog som de fastansatte, så er de stadigvæk adskilt. Vi har prøvet atvære ude og holde et par informationsmøder, hvor vi sagde at det kunne være godthvis vi havde de ikke-fastansatte (vikarerne) med til de her møder, men de mødteikke op.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, ODENSE)

ArbejdstidFor landbrugspraktikanter er den ugentlige arbejdstid ifølge Det Faglige Uddannelsesudvalg forJordbrug fastlagt af til 37timer, mens de fleste udenlandske vikarer oplyste, at de havdekontrakter, hvor timetallet ligger på 37-45timer om ugen. Som det fremgår af figur 4.5 nedenforoplyste 13 ud af 15 informanter (både praktikanter og vikarer), at de arbejdede mere end 8 timerom dagen dvs. at de arbejdede mere end 40timer om ugen, i fald de havde weekend eller tofridage om ugen. Der er imidlertid mange, som kun har fri en dag eller mindre om ugen (se figur4.6) og dermed samlet set har en arbejdsuge, der nærmere ligger på 50 timer. Hertil kommer, at 5ud af 15 informanter oplyste, at de arbejdede mere end 9timer dagligt, dvs. mindst 45timer omugen for en arbejdsuge på 5dage og 54timer om ugen for en arbejdsuge på 6dage. Dettesammenholdt med informationer fra ekspertinterviewene peger på, at lange arbejdsdage ogmange arbejdstimer om ugen syntes at være mere reglen end undtagelsen for migrantarbejdere isektoren.Figur 4.5: Antal arbejdstimer pr. dag

N=15

For praktikanterne i landbrug kan arbejdstiderne være meget svingende alt afhængig af, hvad derbliver produceret på gården og praktikantens specifikke jobfunktion. En praktikant på en gårdmed malkekvæg arbejdede eksempelvis fra kl.04.30 om morgen og til ca.08.30. Herefter havdehun 3-4timers pause og genoptog så arbejdet fra omkring kl.12.00 til kl. 15-16tiden og noglegange en times tid igen om aftenen. Dette er skæve arbejdstider i forhold til de fleste jobs ogkræver arbejderen er til rådighed i en længere periode, men det er ret almindelige vilkår pålandbrug, hvor man må følge en bestemt cyklus i forhold til dyr og natur. Samlet set var den

ugentlig arbejdstid for denne informant heller ikke højere end normalt 37-40timer. Flereinformanter havde imidlertid usædvanligt mange arbejdstimer om ugen og beskrev eksempelvisderes arbejdsdag således:

Sabina:”Jeg begyndte klokken 7 om morgen og stoppede klokken 7 om aftenen,men nogle gange arbejdede jeg mere. Nogle gange arbejdede vi indtil klokken 9eller 10 om aftenen. Flere gange arbejdede jeg til klokken 1 om natten”.Interviewer:”Fik du ekstra betaling for det?”Sabina:”Nej,ingen ekstra betaling”Interviewer:”Havdedu nogen fridage i løbet af ugen?”Sabina:”Jeghavde kun to dage fri i løbet af to måneder, men hver lørdag arbejdedejeg normalt kun halvdelen af dagen”.SABINA, RUMÆNSK VIKARARBEJDER

Jurgis:”Vi arbejdede normalt fra klokken 06 om morgen til 16 om eftermiddagen,men hvis de havde mere brug for os, kunne de komme en halv time før fyraften(forventet kl.16) og sige, I bliver nødt til at arbejde indtil kl.18 eller til i er færdige.”Jurate:”Så vi kunne ikke lave nogen planer (for fritiden). Engang da jeg en onsdagspurgte (arbejdsgiveren) om vi skulle arbejde om lørdagen, så svarede hun, detved jeg ikke, vi får se på fredag”.Jurgis:”Voreskontrakt lød på 37-45timer om ugen.”Jurate:”Men vi arbejdede typisk 50-60timer om ugen.”Jurgis:”Oftearbejdede vi 12dage i træk uden hvile (fridage)”Jurate:” Engang arbejdede vi 10-12timer om dagen 12dage i træk”.Interviewer:”Var det fordi, det var en højsæson periode?”Jurgis:”Ja,det var op til Valentines Day…så de (arbejdsgiveren) be-høvede flerefolk (til at klargøre og pakke roser og andre blomster)”JURGIS OG JURATE, LITAUENSKE MIGRANTARBEJDERE

Som det fremgår af Jurgis og Jurates udtalelser, var det ikke blot de lange arbejdsdage, deoplevede som problematisk, men også følelsen af konstant at skulle være til rådighed og dermedmiste en form for selvbestemmelse over egen tilværelse. Den udbredte praksis med meget langearbejdsdage er også noget fagforeningsrepræsentanter rundt omkring i landet peger på:

Problemet er, at deres (migranternes) alternativ er så dårligt, at de rent faktiskfinder sig i forholdene. Det ender jo med, at man presser dem ind i en situation,hvor de uanset hvilken model man benytter, tænker fint nok jeg står op ommorgenen, når jeg har fået et par timers søvn, også arbejder indtil jeg erfuldstændig radbrækket og står op næste dag og går på arbejde igen. Deresarbejde er deres liv. Fuld tid på en helt ny måde.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, ODENSE

Tendensen til, at der arbejdes meget blandt migranterne fremgår også af figur 4.6 der illustrerer,at en del af informanterne (6 ud af 11 der er oplysninger om) kun havde én fridag eller mindre omugen. Dette gjaldt særligt vikarer og udstationerede på gartnerier. Sabina havde som nævnt kun

fri en halv dag om ugen og havde i alt kun to fridage i løbet af en to måneders periode. Andreinformanter nævnte, at de typisk havde 2-4 fridage om måneden alt efter hvor travlt, der var pågartneriet.Figur 4.6: Antal ugentlige fridage

N=15

Der var imidlertid også flere informanter, som oplyste, at de havde ret almindelige arbejdsdagemed en 37timers arbejdsuge (typisk fra klokken 0700-1600), og at de normalt havde to fridageugen. Det gjaldt bl.a. to ukrainske praktikanter, som arbejdede på et gartneri, mens andreudenlandske arbejdere, der var ansat via vikarbureauer på samme gartneri, men under andrevilkår som udstationerede, typisk arbejdede meget længere, - i mange tilfælde fra kl.06 til 22 omaftenen.Lange arbejdsdage og få fridage, som en stor del af informanterne rapporterede om, kanumiddelbart ses som en indikator på udnyttelse, men i mange tilfælde er det mere komplekst ogikke helt så entydigt, som det umiddelbart fremstår. Mens nogle informanter følte sig tvungeteller presset til at arbejde længe af frygt for at blive afskediget eller andre repressalier (se afsnitom trusler nedenfor), så var der også en del der under omstændighederne valgte at arbejde længefor at kompensere for den relativt lave løn og dermed samlet set sikre sig en bedre indtjening.Flere fagforeningsrepræsentanter pegede også på, hvordan et højt antal arbejdstimer blandtmigrantarbejderne nærmest er blevet normaliseret.

Dem der får 60 kr i timen, de arbejder op til 65 timer om ugen. Det er ganskenormalt for de skal jo have de samme penge med hjem.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN, 3F ODENSE

Dette at foretrække arbejde frem for fritid mhp. at tjene mere, fremgik bl.a. af en polsk informant:

Piotr:”Normalt startede jeg arbejdsdagen kl.7 om morgen, men en dag (om ugen)var det kl.6 og indtil kl. 3 eller 4 om eftermiddagen. Nogle gange havde vi overtid(ekstraarbejde) det var om lørdagen og søndagen”.Interviewer:”Så I havde ikke weekend?”Piotr:”Nogle gange. Men jeg startede lidt før jul (en travl periode) så der var ingenfrie weekender. Det var selvfølgelig min egen beslutning. Det var mit valg”.PIOTR, POLSK MIGRANTARBEJDER

En anden polsk informant illustrerede også dette ved, at hun lagde vægt på, at der i hendeskontrakt var indskrevet et minimum på 30timers arbejde om ugen. Hun fokuserede ikke så megetpå, om der var et maksimum timetal angivet. Hendes bekymringer gik i første omgang mere på,om der var arbejde nok til at tjene nok snarere end, om der var plads til fritid. Det kontaktbrud ogden udnyttelse hun senere oplevede gik således ikke på for meget arbejde, men derimod på forlidt arbejde. Hun og hendes mand var blevet rekrutteret af en vikarbureau, som havde lovetarbejde på gartnerier eller andre steder, men kun de første måneder kunne de tilbyde fast arbejde.Herefter var det hele ad hoc eller fra dag til dag, og de havde kun arbejde i perioder:

Nogle gange gav han (vikarbureauejeren) os ikke noget job, så vi var bare hjemme(i værelset i Odense) og havde ikke nogen penge. Det var en dårlig tid….Vi havdefri i weekenderne, ja vi havde faktisk fri i flere uger. Vi havde fået en jobkontrakt,men uden et job.MARTA, POLSK MIGRANTARBEJDER

Meget tyder på, at rekrutterings – og vikarbureauet i dette tilfælde primært tjente penge på devoldsomt høje huslejeindtægter, de krævede af migrantarbejderne, og kun i mindre grad på udlejeaf arbejdskraft (se afsnit om boligforhold) og, at bureauet dermed bekymrede sig mindre om atskaffe jobs til migranterne.For mange af migranterne, er hovedårsagen til, at de søger arbejde i udlandet, at tjene så mangepenge som muligt, så hurtigt som muligt, - hvilket for mange indebære et gå på mod, højtolerance tærskel og en ”villighed” til at arbejde så meget så muligt under de givneomstændigheder. De ser det som en periode, de skal igennem med et klart formål om at tjenepenge og har således ikke nødvendigvis høje forventninger til et almindeligt socialt liv ved siden afjobbet. En repræsentant fra 3F beskrev eksempelvis, hvordan han havde været ude på en gård hosen landmand, som blev frataget godkendelsen til at have praktikanter, fordi forholdene var fordårlige. Gården lå isoleret, og de to ukrainske praktikanter havde stort set ikke været uden forlandbrugsområdet, mens de havde været der. De boede i en campingvogn bag gården, og denfritid de havde haft, havde de, efter eget udsagn, brugt på at”gå ned til fjorden eller sove”.Denene af de ukrainske praktikanter forklarede at;”det bare skulle overstås for de var her for attjene penge og så skulle de videre”(Repræsentant for fagforeningen 3F, Holsterbro)

LønforholdLønforholdene var for mange af informanterne ret uigennemsigtige, og det er vanskeligt atberegne en typisk gennemsnitsløn, da der var store udsving og en række faktorer, der spillede indsåsom ansættelsesforhold, skatte-niveau, boligudgifter fratrukket lønnen af arbejdsgiver, antalarbejdstimer og overarbejdstimer, provisions - og akkord løn etc. Nogle udenlandske arbejderevar lønnet efter overenskomstaftalen mellem fagforeningerne 3F og Gartneri, Land - ogSkovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og fik udbetalt rimelige månedslønninger de selv var tilfredsemed, ikke mindst deres skattefordele med en træk procent på ca. 8% taget i betragtning. En polskmand, der arbejde på et gartneri omtalte sine indtægtsforhold således:

Jeg fik 107kr i timen dvs. omkring 18.000kr om måneden før skat, men det første årer skatten kun 8% så jeg fik omkring 16.000kr udbetalt om måneden. Det var OK.JACEK, POLSK MIGRANTARBEJDER

For mange var lønningsniveauet dog meget anderledes og mindre favorabelt sammenlignet medtypiske lønninger for danske arbejdere i samme branche. Her kunne en del imidlertid også dragefordel af den lave skat. Det betød, at timelønningerne gennemgående kunne betegnes som laveefter danske forhold fx 60kr. i timen, men med skattefordelene og et højt timetal fik en delmigrantarbejdere en månedsløn som de selv var tilfredse med. En repræsentant fra fagforeningen3F i Århus forklarede det på denne måde:

Altså XX vikarbureau, de sælger arbejdskraft ude på virksomhederne til 90 kroner itimen, og det er det der gør, at vikarerne (nogle) kan holde en fornuftig indkomst,når de som typisk arbejder ca. 54 timer om ugen…En anden ting er, at de har noglelukrative skatteordninger, altså for dobbelt husførelse o.lign.….Så når eksempelvislitauere der fx arbejder 54 timer om ugen for XX vikarbureau, får et skattefradrag,så har de jo ca. det samme udbetalt som en dansk medarbejder, der arbejder på endansk overenskomst på den samme virksomhed. Så når de sad og sammenlignedelønsedler, så var det jo det samme der stod på bundlinen”Interviewer: ”Så må de udenlandske arbejdere jo have været godt tilfredse?””Ja, men det var de også. Altså pga. skattefradraget og på grund af de 54 timer omugen…danskerne ville kun typisk arbejde 37 timer om ugen.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, ÅRHUS

For de fleste af de ukrainske landsbrugspraktikanter er lønningsforholdene umiddelbart klare.Som det fremgår af tabel 4.1 er der her en fast tarif, hvor en elev eller praktikant (både danske ogudenlandske) ifølge Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, de første 8måneder har enmånedsløn på 9891kr. før skat, - uden kost og logi indregnet, og 7002kr. før skat med kost og logi.Tabel 4.1: Lønninger for praktikanter og elever - fra og med 1. marts 2010 til og med 28. februar2011Løn underpraktikopholdog på skoleTimelønMånedslønuden kost oglogiMånedslønincl. kost oglogiOverarbejdeog søn-og helligdage(første 2t50%)kr. pr. time1.Lønperiode2.Lønperiode3.Lønperiode4.Lønperiode61,6971,5282,8098,27kr. pr. måned9.890,7611.466,8013.275,3215.755,63kr. pr. måned7.001,768.577,8010.386,3212.866,63kr. pr. time92,54107,28124,20147,41kr. pr. time111,04128,74149,04176,89Overarbejdeherudover,80%

Kilde: Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser,www.jordbrugetuddannelser.dk

Der altså tale om lave lønninger sammenlignet med det almindelige niveau for fuldtidsarbejde iDanmark, men eftersom praktikstillingerne anses som en del af et uddannelsesforløb vurderes

lønningsniveauet anderledes, og 3F og GLS-A har således indgået en overenskomstaftale, der udover en række andre betingelser også omfatter disse lønforhold. Som nævnt i kapitel 1 har flerekilder dog peget på, at det uddannelsesmæssige element for mange udenlandske praktikanter imange tilfælde er tvivlsomt og, at praktikordningen for udenlandske praktikanter i realiteten ofteer blevet benyttet som en adgang til billig arbejdskraft. Dette rejser en bredere diskussion somligger udenfor denne undersøgelse rammer. Umiddelbart er der dog her mange lighedspunktermed au-pair ordningen, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved om det oprindelige grundlag forordningerne (henholdsvis kulturel og sproglig udveksling for au-pairs og uddannelse forlandbrugspraktikanter) i mange tilfælde ikke svarer til nuværende praksis, hvor det økonomiskeincitament – både for arbejdsgivere og for migranter – syntes at være det væsentligste (se Korsby,2010 for mere om au-pairs i Danmark).Mere specifikt i forhold til denne undersøgelse kan man dog sige, at de udenlandske praktikanterovervejende er bekendt med ansættelsesforholdene herunder lønniveauet og selv har søgtpraktikantstillinger på det grundlag. Lønniveauet kan således virke lavt, men det er samme reglerog lønninger for danske landbrugselever og generelt er der gennemsigtighed i lønningsforholdenefor praktikanterne modsat situationen for mange vikarer og udstationerede. Det betyder dog ikkeat praktikperioden forløber uproblematisk for alle og ingen udnyttelse finder sted. Der har væretflere vel dokumenterede eksempler på, at udenlandske landbrugspraktikanter er blevet fratrukketurimeligt store beløb for kost og logi (se yderligere afsnit nedenfor om boligforhold). Herudoveroplyste flere af de ukrainske informanter, at mange kom i klemme under den langesagsbehandlingstid, hvis de søgte om at skifte arbejdsgiver, forlænge deres kontrakt eller søgteom anden for form arbejdsvisum efter endt praktikperiode. En ukrainsk informant beskrev dennesituation, hvor ukrainske praktikanter i visumansøgningsperioden arbejder illegalt i og med derespraktik er udløbet, og et nyt visum og arbejdstilladelse endnu ikke er udstedt:

Det tager ca. 6 måneder at få en ansøgning igennem. Selvom du bare skifter fra enpraktikplads til en arbejdsplads. Det er et problem for nogle af ukrainerne, for deresarbejdsgiver vil ofte gerne ansætte dem, men deres papirer kommer ikke og såarbejder de (videre) illegalt. Så er det sket at arbejdsgiveren misbruger dem i 6-7måneder fordi de arbejder illegalt, og så sender han dem hjem. Så har de arbejdether i 6-7 måneder uden at få en eneste krone.UKRAINSK KVINDE, KONSULENT OG EKSPERT I FORHOLDENE FOR UKRAINSKE PRAKTIKANTER

Mens der således er ukrainske landbrugspraktikanter, som har oplevet klare problemer mht.underbetaling, syntes der imidlertid at være en tendens til at lønningsniveauet presses endnumere for gruppen af udenlandske vikarer og udstationerede – særligt indenfor gartneriområdet.Som en repræsentant fra 3F i Århus udtrykker det:

Det man bevæger sig hen imod, det er, at al arbejdskraft bliver erstattet af60kroner i timen arbejdskraft hvis ikke vi gør et eller andet. For der er typisk taleom ufaglært arbejde. Et eksempel er fra et gartneri, hvor der sidste år var 12 mandansat i sæsonen. I år var kun 5 der er ansat efter dansk overenskomst og så 6(andre/udlandske migranter) til 60 kroner i timen. Det er udviklingen bare på etenkelt år.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, ÅRHUS

Flere vikarbureauer reklamerer med, at de kan levere arbejdere for 80kr. i timen – alt inklusivdvs. transport, feriepenge etc. og i nogle tilfælde reklameres der med, at man på forsøgsbasis kanlevere arbejdere ned til 60kr. i timen (se tekstboks nedenfor) Når udgifter og ikke mindstfortjenesten fra vikarbureauet er trukket fra er der ofte kun halvdelen eller mindre tilbage til deudenlandske arbejder dvs. en timeløn på blot 30-40kr.Eksempler på praktikantformidlere og vikarbureauer’s annoncer med udenlandskarbejdskraft indenfor landbrug og gartneri32

Eksempel 1: Arbejdsudleje af Ungarske arbejdere”Vi udbyder arbejdsudleje til landbrug og gartneri til 80,-kr./time. Hvis du skal bruge hjælp herog nu kan du få leveret Ungarske medarbejdere med dags varsel. Vi tilbyder arbejdstagere fraUngarn til jobs i landbrug og gartneri. Vores arbejdere er fra 21-55 år, typisk fra landet,arbejdsvillige folk, med engelsk- eller tyskkundskaber, til fysisk arbejde. Timeprisen er 80,- kr.ex. moms. Der er 2 ugers opsigelse.Som noget nyt, vil vi nu som et forsøg, tilbyde arbejdstagere UDEN sprogkundskaber, til kun65,- kr. i timen. Alle andre vilkår er de samme. Den tid de ikke arbejder, pga. pauser, regn,sygdom, mv. betaler du ikke for. I den pris er stort set alt inkluderet. Du betaler ikke tillæg foroverarbejde og søn- og helligdage. Du betaler ikke feriepenge, det er inkluderet i timeprisen. Vileverer, afhenter og udskifter medarbejderne. Vi skaffer skattekort og udbetaler løn tilmedarbejderne. Medarbejderne er på eget kost. Du skal stille logi til rådighed, fx et værelseeller en campingvogn”.

Eksempel 2: Landbrugspraktikanter fra Belarus og Ukraine“Lige nu - formidling af landbrugspraktikanter er gratis. Skynd jer og få en dygtig og erfarenpraktikant helt gratis. Vi er et arbejdsformidling bureau, der hjælper danske familier med atfinde frisk og villige unge arbejdere (landbrugspraktikanter & gartnerelever) fra Belarus ogUkraine. Man kan selv vælge en praktikant. Det er nemt og hurtigt. Prøv det selv. (Kan her paahjemmesiden vælge mellem forskellige person profiler indeholdende foto’s og persondata)”

Eksempel 3: Billig polsk og rumænsk arbejdskraft”Vi tilbyder formidling af billig polsk og rumænsk arbejdskraft via polske og rumænskevikarbureauer til fx rengøring, industri, landbrug, gartneri, hotel, camping, skovbrug,minkavlere osv. Priser fra kr. 80 pr. time!Pr. 1. maj 2009 ophørte Østaftalen i Danmark. Det vil sige at virksomheder inden for det grønneområde kan gøre brug af udenlandske vikarer, uden dansk lønkrav eftersom vikarer ikke erreguleret efter overenskomsten. Det samme gælder for virksomheder, som ikke er omfattet enoverenskomst eller medlem af en arbejdsgiverforening. Derfor kan vi tilbyde dygtig og effektivarbejdskraft til Danmarks laveste pris fra kun kr. 80,00 pr. time”

De ovenstående eksempler er udvalgt ud fra formidlingsfirmaer og vikarbureauer, der annoncer med udenlandsk arbejdskraft på internettet.Ordlyden af alle eksemplerne kommer fra firmaernes egne hjemmesider, som de fremstod på tidspunktet for udarbejdelsen af denne undersøgelse.Firmaernes navne og hjemmesider er ikke angivet eftersom alle personer, firmaer og steder er anonymiseret i rapporten.

Fire af informanterne, der var ansat via vikarbureauer, fik således mellem 7300kr-8000kr. ommåneden efter skat – vel og mærke for arbejdsuger på over 50timer og med kun 1 eller ingenfridage om ugen. En polsk informant fortalte endvidere om en tendens til stadig lavere lønninger:

Før var det noget med at finde job hos gartnerier for 100 kr i timen. Nu har maningen muligheder for at finde (et sådant) normalt job, hvis man er fra Polen ellerLitauen. Nu er det ned til 50 kr i timen. Vi har hørt om mindre…(og)…vi kendermange der arbejder 50-60 timer om ugen uden overtidsbetaling.MAREK, POLSK MIGRANTARBEJDER

To polske informanter beskriver også hvordan der tilsyneladende var to lønniveauer, - et fordanske og et for udenlandske arbejdere:

Rzeka:”Jeg lavede det samme arbejde som danskerne, men til halv pris fordi jeg erpolak.”Marek:”Det er normal praksis i Danmark. Jeg kender kun ét drivhus (gartneri) derbetaler normal løn til polakker. De fleste som jeg kender får 60 kr i timen.Fagforeningen som 3F kan ikke gøre noget. Manden som har drivhusene(arbejdsgiveren) siger fx han er hos 3F, - at han har overenskomst, menvikarbureauet er ikke hos 3F (ingen overenskomst)”.Rzeka:“Mine venner arbejder fra klokken 1700 til klokken 0100 om natten hos et afde største gartnerier på Fyn og de får 60kr i timen også for natarbejde”.RZEKA OG MAREK, POLSKE VIKARARBEJDERE

I det hele taget har mange af de arbejdere, der er rekrutteret via vikarbureauer ofte megetsvingende og usikre indtægtsforhold. Særligt aflønningen til såkaldte udstationerede virkedemeget lave og uigennemsigtig både for myndigheder, fagforeninger - og ofte for migranterne selv.Her er tale om et udenlandsk registret firma, der bestilles til at udføre en specifik opgave(entreprise), og så stiller de med arbejdere, der enten er akkord eller timelønnede, men på etlønningsniveau der svarer til landet de kommer fra – eksempelvis Polen, Litauen eller Rumænien.Det betyder, at udenlandske arbejdere i Danmark i realiteten kan aflønnes efter eksempelvislitauiske eller rumænske forhold. Dette udfordrer den danske overenskomst model og presserlønniveauet ned i et hidtil uhørt leje efter almindelige danske forhold. Det rejser også ifagforeningskredse spørgsmålet om , om der er behov for at indføre lovmæssigeminimumslønninger frem for de hidtil anvendte overenskomstaftaler mellem arbejdsmarkedetsparter:

Det er vikarbureauerne der udgør et problem, - eller dem med entreprisemodeller,hvor man på papiret har nogle udenlandske virksomheder der er registreret i Poleneller andre steder…en dansk arbejdsgiver kan så sige okay, jeg skal lige havefældet to hektar land med juletræer denne vinter, kommer I op og gør det, så får Iden og den betaling for det. De er aflønnet af det her polske eller rumænske firma ihjemlandet, og så kan de betale arbejderne 30 kroner i timen, og det kan vi ikkegøre noget ved.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, KØBENHAVN

Sabina er et eksempel på en informant, som på denne måde havde været akkordlønnet. Hunarbejdede som tidligere nævnt på en meget stor gård, der havde ansat omkring 20 rumænskevikarer. Nogle skar pyntegrønt og blev aflønnet efter kilo, mens andre lavede dekorationer mhp.salg til større danske supermarkeder. Sabina fik 5kr. pr. juledekoration. Rekrutteringsagentenhavde fortalt hende, at det var nemt og hurtigt at lave en juledekoration, men som så meget andetagenten havde oplyst om under rekrutteringen i Rumænien, var det langt fra realiteterne. I stedetvar der, ifølge Sabina, tale om store og meget detaljerede juledekorationer, som det tog min 20-25min at lave. Hun kunne således kun holde en timeløn på omkring 15kr og hendes månedslønblev, på trods af lange arbejdsdage og næsten ingen fridage, på kun ca.3000kr. efter hun også varblevet trukket i løn for bolig (en campingvogn, som hun delte med andre arbejdere).

Sabina:”Ved slutningen af kontrakten kom Tine (rekrutteringsagenten) med voresløn og alle kunne se, at det kun var halvdelen af, hvad vi var blevet lovet. Derefterhenvendte jeg mig til 3F for at se, om de kunne hjælpe”.Interviewer:”Var det din beslutning?”Sabina:”Nej det var alle 16 rumænske arbejdere. De alle 16 kontaktede 3F”.SABINA, RUMÆNSK VIKARARBEJDER

Systematisk mangel på overtidsbetaling er en anden tilbagevendende problematik som stort setalle informanter (både praktikanter og vikarer) berettede om. Dette fremgik bl.a. af en gruppeukrainske praktikanter, der blev interviewet sammen:

Bogdan:”Nogle gange har vi ingen fridage overhovedet. Vi arbejder hele ugen(7dage)”Interviewer:”Får I så kompensation for det (ekstra betaling)”Bogdan:”Nej, de betaler bare det samme”.Andrij:“De betaler ingen overtidsbetaling, bare almindelig løn”Interviewer:”Så hvis I arbejder ekstra, får I ikke ekstra betaling?”Bogdan:”Nej”BOGDAN OG ANDRIJ, UKRAINSKE LANDBRUGSPRAKTIKANTER

Boligforhold og levevilkårFor omkring halvdelen af informanterne blev deres bolig arrangeret af vikarbureauet ellerarbejdsgiveren, dvs. at de enten bor på den gård, hvor de arbejder eller i et værelse eller encampingvogn tæt på arbejdspladsen (se figur 4.7). Netop på dette punkt er der mange, som følersig snydt og udnyttet ved, at boligforholdene ofte er meget dårlige og dyre i forhold til standarden.

Figur 4.7: Boligforhold

N=15

Sabina havde via rekrutteringsagenten fået at vide, at hun skulle bo i et hus på den gård, hvor hunskulle arbejde, så det var ikke noget hun umiddelbart havde bekymret sig om. Ved hendesankomst blev det dog hurtigt klart, at forholdene var ganske anderledes, og at hun reelt skulle bo ien gammel campingvogn uden varme sammen med tre andre arbejdere. De var 10 mennesker omat dele et komfur i en tilstødende bygning, og ofte var der problemer med vandrørene og ingenvand. Sabina og de andre arbejdere blev hver trukket ca. 1000kr. i løn om måneden for disseboligforhold. Det var i perioden oktober til december, og hun og de andre arbejdere frøs meget,både i campingvognen og under arbejdet. De rumænske mænd arbejdede primært ude med atskære og indsamle pyntegran, som de blev akkord lønnet for efter antal leverede kilo, mens derumænske kvinder primært stod for videre forarbejdning, dvs. produktion af dekorationer,pakning m.v. Sabina stod hele dagen sammen med andre migrantarbejdere og lavede jule-dekorationer, som blev solgt videre til danske supermarkedskæder. Specifikt om boligforholdenefortæller hun:

Der var ingen varme og det var meget koldt…når det frøs meget udenfor virkedeelektriciteten ikke...jeg ville rejse tilbage til Rumænien, men havde ingen penge.SABINA, RUMÆNSK VIKARARBEJDER

Som det fremgår, var forholdene så dårlige, og så langt fra det de havde forventet, at flere afmigranterne faktisk ønskede at rejse tilbage til Rumænien kort efter deres ankomst. Der var ikkenogen person som tvang Sabina til at blive, men derimod en række omstændigheder, som hunfølte sig bundet af, - blandt andet det, at hun ankom stort set uden penge, at hun havde betalt forrejsen herop, at hun havde forventninger om en indtjening som i sidste ende vil gøre det værd atfortsætte arbejdet og, at hun ikke havde andre steder at bo eller noget netværk at trække på ellerkendskab til steder, hvor hun kunne få hjælp.I mange tilfælde afkræver vikarbureauet eller arbejdsgiveren noget der minder om ågerpriser forhusleje og andre pålagte udgifter som vand og el o.lign. som trækkes direkte fra arbejdernes løn.Således, er der ofte en stort misforhold mellem den oplyste løn og den reelle løn til udbetaling.For mange var det, at boligen blev stillet til rådighed mod betaling, en del af den kontrakt dehavde skrevet under på i hjemlandet.

Jurate:”Der stod i kontrakten, at vi skulle betale 1500kr per person per måned, plusvand og varme osv. Det var i alt 1875kr per person (3750kr for dem begge ”)Jurgis:”To personer i et lille rum, der kun var 12m2”Jurate:”Jeg var chokeret, da vi ankom, for der var kun to senge og to stole iværelset. Toilettet var udenfor i en skurvogn. Værelset var i en stor bygning. Påanden sal boede der polakker og på første sal litauere”.Interviewer:”Så alle der boede der arbejdede samme sted?”Jurate:”De var alle kommet gennem det samme vikarbureau, men de arbejdedeforskellige steder”.JURGIS OG JURATE, LITAUNSKE MIGRANTARBEJDERE

De kunne ifølge deres kontrakt flytte til et andet sted efter de første to uger, men ofte er det irealiteten vanskeligt for udenlandske arbejdere finde anden bolig i landområderne nærarbejdspladsen. Desuden skal de have penge til at betale depositum (typisk minimum 3mdr.husleje forud). I Jurgis og Jurate’s tilfælde fandt de imidlertid efter i noget tid at have boet ivikarbureauets anviste værelse til 3750kr om måneden, en meget bedre lille lejlighed på 25m tilkun 2400kr for dem begge.Flere repræsentanter fra 3F, der arbejder med udenlandske arbejdere rundt omkring i landetfortalte også uafhængigt af hinanden om dårlige og dyre boligforhold:

Vi havde en sag med en ukrainsk mand, Dimitri, som var indlogeret i forgangen (tilstalden), for et eller andet sted skulle han jo være – og dvs. han gik direkte fragårdspladsen og ind, og han havde ikke nogen adgang til køkken eller noget. Hanmalkede køer hver dag. Jeg har nogle billeder derude fra, det ser helt forfærdeligtud…Altså, hvis det var min søn så ville jeg dæleme have det dårligt med at hanskulle leve under sådanne forhold i et fremmed land. Og de følte sig jo udnyttet, ogogså alene og forladt. Der fornemmer man jo nogle gange, - de unge udlændingede klamrer sig til en, når der endelig en der forstår deres liv.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO

To andre af 3F’s repræsentanter, som har arbejdet med migrantarbejdere indenfor den grønnesektor beretter om lignede forhold:

Vi havde en polak og hun fortalte, at hun som pige blev indlogeret på sådan etåbent loftrum. Det var pissekoldt, og hun fik så en madras, hun kunne ligge på, ogder var så 10 andre på det her loftrum, og de var alle mænd. Nedenunder var der 3værelser, og der var 4personer i hvert af værelserne, og to lå på sofaen. Til alle detvar der to kun badeværelser, og som den polske pige sagde, når de første to havdeværet i bad, så var der jo ikke mere varmt vand….for det betalte de 2500 kr for perstyk. Jeg regnede ud, at det var ca. 60.000kr han(udlejer) fik for det i alt.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO

For 5 år siden kørte jeg den første sag med et gartneri, hvor de boede ovenpå ogder lå olie i kælderen, vandet var helt orange. De betalte 4.000 for et værelse på 10kvadrat meter og det var jo ikke et værelse. Der kunne stå en seng. Der kørte jegden første sag, som jeg også gik til huslejenævnet med for at arbejdsgiveren kanse, at der er lidt alvor bag. På gartnerierne er det blevet meget bedre sidenhen, ogdet er fordi de meget nødigt vil hænges ud.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, ODENSE

Ifølge det ovenstående citat er der dog en tendens til at forholdene mange steder er blevet bedre ide senere år. Der er imidlertid fortsat adskillige eksempler på vikarbureauer som systematiskspekulerer i at tjene penge på boligudlejning til overpriser. I mange tilfælde virker det som om, atnogle vikarbureauer spekulerer mere i, at tjene på denne form for ”bolighaj” drift frem forvikarvirksomheden. At der er store summer at tjene fremgår af eksemplet ovenfor, hvor udlejerforventes at inddrive 60.000 kr. om måneden alene på udlejning til migrantarbejdere. Et andeteksempel omhandler et vikarbureau i Odense, som havde lejet en ældre treetagers bygning til athuse udenlandske arbejdere. Hver udlænding betalte omkring 5000kr. for en delelejlighed, somvar meget sparsomt indrettet. Fagforeningen 3F undersøgte forholdene efter at have fået enhenvendelse fra nogle af migranterne og fandt på daværende tidspunkt stedet beboet af 13udlændinge. Dvs. at vikarbureauet, som boligudlejer, inddrev 65.000kr. om måneden påmigranternes husleje. Da ejeren af vikarbureauet kun betalte godt 16.500kr. for leje af heleejendommen, havde han en månedlig profit på 48.500kr. alene fra disse 13 migranter. Bureauetrekrutterede i midlertidigt mange flere udenlandske vikarer. Marek og Rzekavar er eksempelviskommet til Danmark via dette vikarbureau og beskrev deres boligforhold på denne måde:

Marek:”Det var dårligt. Der var 15 mennesker i en lejlighed. Det var ikke, hvad vihavde fået fortalt i Polen. Han (vikar bureau og boligudlejeren) havde en storbygning med 30 lejligheder, og der boede 2-300 mennesker. Det er det dårligste,jeg har set i Danmark…Der var mange problemer. Han (ejeren af vikarbureau ogudlejer) gav os nogen jobs, og han sagde vi skal betale husleje, transport og andreting. Og vi havde et mindre rum (værelse) end vi betalte udgifter for. Vi betalteoverpris for lejligheden. Vi betalte omkring 8000kr (4000kr. hver). Vi boede sammeni et kælderrum, og transport (til og fra arbejde på gartnerierne) skulle vi betale2500kr. for. På papiret stod der, at vi havde 14.000 kr. om måneden, men reelthavde vi kun 6000 kr.”Rzeka:”Ja. Der var intet i værelset, kun to senge og små vinduer. Vi boede ikælderen, og uden lys den første uge. Det var dårligere end i Polen.MAREK OG RZEKA, POLSKE VIKARARBEJDERE

Meget dårlige boligforhold, som en stor del af informanterne rapporterede om, kan umiddelbartses som en indikator på udnyttelse, men også her er det i visse tilfælde mere komplekst og ikkenødvendigvis så entydigt, som det umiddelbart fremstår. Nogle sager er, som anført ovenfor, klareeksempler på udnyttelse, men der er også tilfælde hvor migranterne under omstændighederneselv har valgt en umiddelbart uacceptabel boligform, fordi det var billigere og de alene ønskede atspare penge. Dette fremgik bl.a. af en 3F repræsentant:

Vi har jo været ude og lave nogle stikprøve kontroller for Udlændingeservice, og etsted hvor vi kom ud, boede de i en skurvogn bagved gården, og så sagde vi ’ ikketale om, det må stoppe!’ så (landmandens praktik) godkendelsen kan inddragesmed det samme. Men det viser sig jo så, at da vi taler med bondemanden, så sigerhan at han har tilbudt de udenlandske praktikanter at flytte ind i en vinge pågården, men det ville de så ikke, for så skulle de jo betale husleje – det drejede sigom et ægtepar der et barn på 3 år hjemme i Ukraine, og så kan man altså værenoget vild for at tjene pengene. De lod barnet blive hjemme hos bedsteforældrene –det er barske vilkår.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, HOLSTEBRO

Konflikter og truslerTrusler er et centralt begreb i forhold til menneskehandel, som også indgår direkte i Palermo-protokollen og paragraf 262a i den danske straffelov. Der er også centralt i forhold til definitionenpå tvangsarbejde. Spørgsmålet er i begge tilfælde, om der er anvendt trusler af fysisk eller psykiskkarakter for at tvinge en person til at udføre arbejde, som personen ellers ikke ville haveindvilliget i. Der kan her også være tale om trusler om repressalier og straf (jf. definitionen påtvangsarbejde) som fx at blive afskediget uden løn eller uden varsel blive smidt ud af den boligmigranten har lejet af arbejdsgiveren.Omkring halvdelen af informanterne har på et eller andet tidspunkt haft uoverensstemmelsermed deres arbejdsgiver og været i verbal konflikt, og cirka halvdelen oplyste, at de havde følt sigdirekte truet eller tvunget til at arbejde:Figur 4.8: Har du følt dig udsat for trusler og tvang fra din arbejdsgiver?

N=15

Ingen rapporterede om direkte vold eller fysiske trusler. Derimod var der flere eksempler på enblanding af direkte og indirekte underliggende trusler såsom at blive sendt tilbage uden penge,blive smidt ud af boligen, blive sat på en ”black-liste” over dårlige og klagende arbejdere, somandre ikke ville ansætte, og trusler om ikke at få flere jobs i branchen. Flere informanter blevm.a.o. truet på deres svageste punkter i forhold til den dobbelte-afhængighed, de ofte havde tilderes arbejdsgiver, eftersom arbejdsgiveren fremstår som værende garanten for både arbejde,indtjening og bolig. En af de mest udbredte trusler er truslen om at blive øjeblikkeligt afskediget:

Jurate:”Vi kunne bare ikke sige nej (til overarbejde). Jeg var træt efter en hel ugesarbejde, og jeg ville ikke på arbejde om lørdagen.Jurgis:”Men så sagde de, kommer du ikke lørdag, skal du heller ikke kommemandag (og arbejde igen)”Jurate:”Såbliver I fyret.”Interviewer:”Så I blev truet med at blive fyret, hvis I ikke gjorde hvad der blevsagt?”J&J:”Ja”Interviewer:”Følte i jer tvunget til at arbejde?”Jurgis:”Ja,efter fem timer er man træt og arbejder lidt langsommere, så kom de(arbejdsgiver og arbejdsledere) hen og siger, du skal arbejde hurtigere. Jeg sagdeikke noget, jeg arbejdede bare så hurtigt jeg kunne”JURGIS OG JURATE, LITAUNSKE MIGRANTARBEJDERE

Samme trusselsbillede beretter den rumænske kvinde, Sabina om:

De truede arbejderne med at de alle ville blive sendt tilbage til Rumænien.SABINA, RUMÆNSK VIKARARBEJDER

Marek og Rzeka blev ligeledes truet med at blive fyret, og ikke mindst med at blive smidt ud afderes lejlighed:

Rzeka:”De truede os med, at vi ikke ville få arbejde osv”.Marek:”Psykiske trusler er værre end fysiske. I Polen har vi ingen muligheder for atfinde job eller lejlighed. Og de sagde, at hvis I siger til 3F eller andre at der erproblemer, så skal I flytte (ud af lejligheden de havde lejet af ejeren afvikarbureauet). Så siger man ikke noget. Man er bange. For hvis man har ingenpenge og hvad så?MAREK OG RZEKA, POLSKE VIKARARBEJDERE

I deres tilfælde havde de ikke noget fast arbejde, men var vikarer forskellige steder nærmest somen slags daglejere, som vikarbureauet tilbød forskellige arbejdsgivere. De var således konstantafhængige af, at rekrutteringsbureauet kunne finde vikariater til dem og blev truet med at blive”black-listed” og dermed være udelukket fra jobs på trods af, at bureauet havde lovet dem fastarbejde:

Jeg ville arbejde for det var ikke rart når man har ikke noget job og ingen penge ogman ved ikke hvad man skal gøre….så jeg blev nødt til at prøve at smile når jeg gikhen på kontoret (hen på vikarbureauet for at spørge efter arbejde) for jeg varkommet på listen over de ”dårlige folk”. De havde to lister på væggen, - en for de”gode” der havde arbejde (læs: ikke beklagede sig), og en for dem, der ikke var sågode, eller som de ikke kunne lide.RZEKA, POLSK VIKARARBEJDER

Truslerne om fyring og om at blive smidt ud af lejligheden blev værre, da ejeren af vikarbureauetfandt ud af Marek og Rzeka havde kontaktet 3F:

Rzeka:”DaJS (ejeren) fandt ud af, at vi ville være medlemmer af fagforeningen villehan have, vi skulle skrive under på, at vi ville have ferie og vi brød kontrakten, -men vi sagde nej. Så gav han os en eller to dage til at forlade lejligheden og tage etandet sted hen”.Interviewer:”Så han smed jer ud, da han fandt ud af at i kontaktede 3F?”Rzeka:”Ja.Vi havde kontakt til andre polakker, så hver uge introducerede vi nyeudlændinge til fagforeningen. Det fandt han ud af og så ville han holde os adskiltfra resten af gruppen (af polske arbejdere)”.RZEKA, POLSK VIKARARBEJDER

Flere eksperter der arbejder med udenlandske arbejdere fremhæver, at trusler om at blive fyretuden varsel er et udbredt fænomen:

De er simpelthen så løst ansat, at i det øjeblik, at man fornemmer, at de er detmindste utilfreds med noget, så får de af vide at de skal hilse i Polen.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, ODENSE

Truslen om at blive øjeblikkeligt afskediget kan umiddelbart virke paradoksal i forhold tiltvangsarbejde, men det skal ses i en kontekst, hvor der er tale om en gruppe af migranter, der iforvejen er mindre bemidlede og i nogle tilfælde endda forgældede, og som uden varsel kan mistederes indtjening og eksistens grundlag, mens de er i et fremmed land. For de ukrainskepraktikanter kan det yderligere undergrave deres opholdsgrundlag, da dette er knyttet tilkontrakten med en bestemt arbejdsgiver. Sådanne truslers skræmmende effekt på migranterneskal forstås ved de manglende alternativer for dem i den givne situation. Hertil kommer, at en delogså opfatter det som en trussel, der indbefatter, at de ikke vil få udbetalt den løn de evt. har tilgode på de givne tidspunkt (hvad enten dette er begrundet eller ubegrundet) og mange kan påden baggrund føle sig ”tvunget” til at fortsætte under vilkår og lønforhold, de ellers ikke ville haveaccepteret. Informanten har således haft en oplevelse af ikke at have et reelt alternativ til atforlade en arbejdssituation uden repressalier, hvilket er en helt central del af definitionen påtvangsarbejde (jf. kapitel 1).På trods af, at ingen informanter nævnte eksempler på direkte fysiske trusler eller vold, var derenkelte som pegede på indirekte fysiske trusler og et generelt truende miljø. Marek og Rzeka føltesig eksempelvis truet af nogle polske chauffører og håndlangere for den danske ejer afvikarbureauet:

Marek:”Det var som en mafia i Danmark. Mennesker bruges til 1-3 månedersarbejde, til ingen penge (underbetaling). Hvis man sagde, at man gerne vil tjeneflere penge, så sagde J.S (vikarbureauejeren), at du kan bare flytte tilbage tilPolen”.Interviewer:”Truede han jer?”

Marek:”Ja,på mange måder. Der var chauffører som arbejdede og kørte for J.S somsagde: Du har ingen muligheder her, du er blot en dum indvandrer, og du skalgøre, hvad vi siger. Det har jeg hørt mange gange”.Interviewer:”Vardet J. S´s chauffører?”M&R:”Ja, - og andre polakker”Interviewer:”Brugerhan dem til at true arbejderne med?”M&R:”Ja”Interviewer:”HarI eksempler på, at de har udøvet vold?”Marek:”Dehar ikke slået nogen. Men de siger mange ting fx at man kan komme ifængsel fordi J.S. har mange kontakter og muligheder. Han er dansker og du erpolak”.Rzeka:”De truede med, at de komme sparke os tilbage til Polen, og at vi villeriskere at komme i fængsel og vi ikke ville få noget job igen”.RZEKA OG MAREK, POLSKE VIKARARBEJDERE

Flere eksperter, der kender til dette vikarbureau, underbygger Marek og Rzekas udtalelser ogbeskriver hvordan bureauet systematisk snyder arbejderne og staten i forhold til skat mv. ved, atder bliver lavet falske lønsedler for arbejderne, mens pengene går ind på ejerens egne bank konti.I stedet for at få indsat deres løn på deres bankkontoer fik flere af arbejderne hver mandagudbetalt et bestemt beløb direkte i en konvolut. Endvidere pålægger vikarbureauet arbejderne atbetale et administrationsgebyr for at blive sendt ud til forskellige vikarjobs.

Altså som sagt foregik det på den måde, at de fik de her konvolutter (med penge)og så skulle de kvittere for, at de havde modtaget konvolutterne. Men når man serpå kopierne af de her underskrifter, så ser man, at det er den samme underskriftder figurer alle steder. Ham her J.S. han havde simpelthen ansat sådan noglepolske gorillaer som chauffører, som lå så og kørte arbejderne til de vikarjobs, deså havde. Og det er simpelthen dem, chaufførerne, der har kvitteret for de herkonvolutter.”Interviewer: ”Har du talt med arbejderne? Hvor meget har de så fået?””Ja, jeg har talt med de fleste af dem. Nogle af dem de har så fået pengene, (men)nogle tør ikke rigtig sige så meget. Fordi de er jo bange for, at de får tæsk. Er dusindssyg, hvad han (vikarbureau ejeren) ikke har tjent af penge på det her!....Dechauffører der er ansat er meget korthårede og meget bredskuldrede, og jeg hartalt med flere af dem der arbejder der, og de er pisse bange for de herchauffører…det er nogle polske arbejdsledere der holder arbejdere i kort snor.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, KØBENHAVN

Brug af underleverandører, vikarbureauer og udstationeredeSom det fremgår af dette og tidligere kapitler er der flere af informanterne, der er eller har væretansat af underleverandører, i form af danske eller udenlandske vikarbureauer, der levererarbejdskraft til primært gartnerier og større landbrug. En situation, som både informanter og enrække eksperter peger på som problematisk.Problemerne opstår, ifølge eksperters udtalelser, når arbejdere ansættes til at udføre arbejde af enunderleverandør og ikke direkte af fx producenten (gartneriet eller landbruget), eftersomunderleverandøren ikke nødvendigvis er dækket af overenskomstmæssige aftaler, og

spillereglerne således er helt anderledes. På denne måde er der tilsyneladende en tendens til atalle parter frasiger sig ansvaret, hvis der opstår en ’sag’. Denne brug af underleverandører, somroden til mange af problemerne i sektoren, understreges således af både fagpersoner oginformanter i denne undersøgelse. En fagforeningsrepræsentant beskriver eksempelvis Sabina’ssag, hvor flere rumænske migrantarbejdere blev udnyttet:

Fagforeningen har jo rejst en sag mod arbejdsgiveren, men han siger, at denregning (lønkompensation) den skal sendes til vikarbureauet, og vikarbureauetsiger, at vi ikke har nogen overenskomst, så I kan ikke komme efter os. Det er bareærgerligt.REPRÆSENTANT FOR FAGFORENINGEN 3F, KØBENHAVN

Sabina selv beskriver vikarbureauejeren, der havde hentet hende til Danmark således:

Den danske kvinde (vikarbureauejeren) lejede arbejdere ud til forskellige firmaer –til forskellige landbrug og gartnerier. Hun kunne så sætte pengene i banken ogbetale arbejderne, som hun havde lyst til…hun tog flere gange tilbage tilRumænien og rekrutterede flere folk.SABINA, RUMÆNSK VIKARARBEJDER

Meget tyder på, at det i sektoren er udbredt med ”kreative forretningsformer” for at få billigstmulig arbejdskraft og undgå mest muligt ansvar for arbejdernes vilkår. I den ovennævnte sag erder således tale om et vikarbureau, der blot er oprettet med en postboks adresse på et lokaltposthus, hvilket ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen regler er ulovligt eftersom et selskabsadresse skal være et sted, hvor man kan komme i fysisk kontakt med ledelsen eller enrepræsentant for ledelsen. Flere eksperter pegede også på, at visse vikarbureauer tilsyneladendespekuler i konkursrytteri og skuffefirmaer, som blot bliver startet op med nye navne og ejere, somtypisk er tæt relateret til den egentlige bagmand, når et af bureauerne går konkurs. Tofagforeningsrepræsentanter fra Fyn beskriver denne fremgangsmåde for et specifikt vikarbureau:

Man har bare hevet et nyt firma op af skuffen. Hele den konstellation af kunder osv.er fuldstændig den samme. Hvis man gider skifter man logoet og ændrer navnet.Før hed det JS vikarbureau et eller andet og nu pludselig hedder det JS-G bureaueller noget andet… skal der betales til nogle kreditorer og nogle lønninger ryger det

33

over til Lønmodtagernes Garantifond (LG) … Sammenlagt i de firmaer han(bagmanden for flere konkursbegærede vikarbureauer) har haft, skyldes jo langtover 25 millioner kr. Kreditorerne får ikke noget og LG bliver tappet… Hver gang atvi er ved at få et overblik over hvordan det fungere og hvordan vi kan sætte ind. Såkommer der en ny tvist.REPRÆSENTANTER FOR FAGFORENINGEN 3F, ODENSE

Lønmodtagernes Garantifond sikrer, at lønmodtager får udbetalt løn, feriepenge, pension og løntillæg, hvis deres arbejdsgiver går konkurs ellerophører og er ude af stand til at betale.

En anden ”kreativ” og problematisk forretningsstrategi for visse bureauer og arbejdsgivere er atåbne firmaer i udlandet og herfra tilbyde entrepriser og udstationere arbejdskraft. Herved kan desom tidligere nævnt nemmere undgå pres for indgå overenskomster og desuden aflønne efter delokale forhold i det land, hvor firmaet er placeret, - selvom arbejdet udføres i Danmark.

De åbner vikarbureauerne i udlandet eksempelvis i Polen… så ansætter de en elleranden chef for firmaet, som ikke taler det ene eller det andet og som er ikke til at fåfat i.REPRÆSENTANTER FOR FAGFORENINGEN 3F, ODENSE

Som det fremgår af citatet gør dette det også yderligere vanskeligt for danske myndigheder og fxfagforeninger at kommunikere med firmaerne i fald der er sager og specifikke forhold, der skaldrøftes. To polske informanter gjorde også opmærksom på, at der ofte bliver snydt medkontrakterne:

Rzeka:”Du skal vide, at der er mange polske arbejdere som stadig er på polskekontrakter selv efter 3år i Danmark. De er aldrig rejst tilbage til Polen og bo, men deændre blot kontrakterne med vikarbureauet.”Marek:”Vi kender mennesker, som har arbejdet et år hos XX vikarbureau på endansk kontrakt og bagefter så på en polsk kontrakt, men de er stadigvæk iOdense.”RZEKA OG MAREK, POLSKE VIKARARBEJDERE

Problemet er således, at flere af informanterne har dét, der på overfladen ligner ordentligevikarjobs; de arbejder hvidt, har en kontrakt, får udbetalt en løn osv. Men under overfladen lurerproblemerne, fx at vedkommende ikke får løn for alle de timer, der reelt arbejdes, at der trækkesuvisse beløb fra informanternes løn (fx til husleje) og at de udfører arbejdsopgaver, der ikke er delaf kontrakten. I nogle tilfælde er den overordnede arbejdsgiver (fx gartneriet eller landbruget)måske ikke klar over eller opmærksom på disse forhold, eftersom arbejderne er ansat af en danskeller udenlandsk registreret underleverandør, mens der i andre tilfælde nærmere er tale om atden overordnede arbejdsgiver netop ikke ønsker at vide af evt. kritiske forhold og på denne mådefortrækker at fralægge sig ansvaret.Alt dette skal naturligvis også ses i konteksten af nogle overordnede markedsmæssige tendenser,der som beskrevet i kapitel 1 går i retning af større krav til fleksibel, billig og let udskifteligarbejdskraft, og en hård international konkurrence, hvor store opkøbere som supermarkedskædero. lign. mange gange vil se sig om efter nye producenter og leverandører, hvis ikke prisen på etprodukt ikke er favorable. Det kan under sådanne betingelser eksempelvis være vanskeligt for etvikarbureau, der ønsker at sikre sig gode forhold for arbejderne, at konkurrer med danske og ikkemindst udenlandsk registrerede bureauer, som er villige til at tilbyde arbejdskraft så billigt såmuligt. En fagforeningsrepræsentant fortæller således om et nyt vikarbureau, der somudgangspunkt ønskede et tæt samarbejde med fagforeningen og ville sikre sig godearbejdsstandarder for alle, men som efter kort tid måtte lukke:

Vi havde et vikarbureau, de kom fra Sjælland med meget fint salgsmateriale med engod filosofi og strategi…De ville ind på det grønne område og håbede på at åbne etkontor på Fyn og få et godt samarbejde med os (fagforeningen)…så de strøg ud tilgartnerierne og ringede til mange, men hver eneste gang de gav et tilbud fik de etafslag – det var for dyrt…de fik ikke en eneste kunde og to måneder efter begyndtedet at blive svært at få fat i dem…. Så de forsøgte at køre efter bogen og isamarbejde med os og fandt ud af det ikke kunne lade sig gøre...De startede med atfokusere på gartnerierne og satsede på veluddannede mennesker med stor videnså det var fagligt forsvarligt - og de gik konkurs.REPRÆSENTANTER FOR FAGFORENINGEN 3F, ODENSE

Markedets konkurrencepres forplanter sig her ofte direkte til arbejdsforholdene ikke mindst forde svageste grupper af arbejdere – i dette tilfælde de østeuropæiske migrantarbejdere, som oftehverken er sikret af minimumsløn eller overenskomst. Problemet er i denne undersøgelsessammenhæng, at risikoen for udnyttelse og tvangsarbejde er høj i sektorer, som i udpræget gradbenytter sig af ufaglært, billig, midlertidig arbejdskraft og hvor leverandørkæderne eruigennemsigtige, hvilket kan være tilfældet, når der anvendes et større net af underleverandører:“ The prevalence of sub-contracting as a means of cutting costs impacts on the situation of workersand provides ample opportunity for exploitative employment practices”(Anti-Slavery International 2006:15)“…exploitative systems of subcontracting are key factors in understanding the vulnerability of migrantworkers to forced labour exploitation […] Through complex subcontracting systems, traffickingpenetrates mainstream economic sectors, such as agriculture, construction, or the service industrywhere there is a high demand for cheap and exploitable labour”(Andrees og Belser 2009:89)

For at undgå denne udnyttelse og et negativt skred i retning af tvangsarbejde og menneskehandeli forskellige sektorer er gennemsigtighed i leverandørkæden og sikring af arbejdernes rettighederi alle led – og dermed kædeansvar og CSR, som blev beskrevet i Kapitel 1 – således centralt. Pådenne måde kan de forskellige sektorer sikre transparens og åbenhed og derudover også selv lugeud i de brodne kar, der eventuelt måtte være. Dette synes at være i fælles interesse for alle dearbejdsgivere, vikarbureauer, supermarkeder, forbrugere og andre aktører, som har et fællesønske om bibeholde en sektor med rimelige og ordentlige forhold for alle.

KAPITEL 5

INDIKATORER PÅMENNESKEHANDEL

Indikatorer påmenneskehandelFor at kunne vurdere, hvorvidt og på hvilken måde, der er tale om menneskehandel iinformanternes historier, skal forskellige elementer være til stede. I dette afsnit vil der såledesblive taget udgangspunkt i Center mod Menneskehandels liste over indikatorer påmenneskehandel (Center mod Menneskehandel 2010: 45-46).Center mod Menneskehandels liste over indikatorer på menneskehandel er lavet medudgangspunkt i den britiske ngo, Anti-Slavery Internationals, indikatorliste (Anti-SlaveryInternational 2005), og den indeholder seks overordnede temaer: rekruttering, personligedokumenter og ejendele, bevægelsesfrihed, vold eller trusler om vold, arbejdsbetingelser oglivsbetingelser. Nedenfor vil hvert tema blive gennemgået og diskuteret enkeltvis.Indikatorerne kan ses som konkrete udtryk for de forskellige elementer i det kontinuum, som blevbeskrevet i Kapitel 1. Som diskuteret i Kapitel 1, kan indikatorerne ikke indfange denkompleksitet, som kontinuummet rummer, men de kan betragtes som mere håndgribelige udtrykfor de samme tendenser, som kontinuummet illustrerer.Det er vigtigt at understrege, at de indikatorer på menneskehandel, som Center modMenneskehandel arbejder med, ikke er en facitliste eller et diagnostisk instrument, men snarereet arbejdsredskab i konstant udvikling, der fungerer som advarselslamper, der kan pege påmenneskehandel. Derfor skal områder, hvor der muligvis kunne forekomme menneskehandel,vurderes i en større sammenhæng, og konkrete sager skal vurderes i en helhed – indikatorernebør således betragtes som et supplement i identifikationsprocessen af menneskehandel.Indikatorerne er på denne måde vejledende retningslinjer, der kan pege på mulige problemfelter,og de fungerer som opmærksomhedspunkter, som skal holdes for øje i arbejdet med bekæmpelseaf menneskehandel (Center mod Menneskehandel, 2010). Med denne baggrund skalnedenstående gennemgang af indikatorerne forstås.

IndikatorerREKRUTTERING1. En tredjepart har arrangeret rejsen og sørget for nødvendige dokumenter2. Beløbet, som tages af personen, der rekrutterer, er usædvanligt højt3. Personen er forgældet, og familien i oprindelseslandet skal eventuelt kautionerefor gælden4. Personen har fået falske, ukorrekte eller vildledende informationer afrekrutteringspersonen eller af arbejdsgiveren

Vurdering:De fleste af informanterne oplyste, at de har fået hjælp til planlægningen afmigrationen, primært fra professionelle rekrutteringsbureauer og jobformidlere. Disse har i flere

tilfælde stået for rekrutteringen i informanternes hjemlande og sikret, at der var lavet en kontraktinden afrejse. Nogle informanter var derefter rejst selv, mens andre også havde fået selve rejsenarrangeret at rekrutteringsbureauerne. Alle informanter fra EU-landene har fri bevægelighed ogsåledes ikke behov for særlige rejsedokumenter. Det har derimod de ukrainske informanter, somalle har betalt rekrutteringsbureauer og andre aktører i Ukraine og/eller Danmark for at ordne denødvendige rejsedokumenter (jf. pkt.1).Langt de fleste informanter har betalt rekrutterings eller vikarbureauet enten i hjemlandet førafrejse eller efter ankomst - eller begge dele. Nogle betalte efter ankomsten ved, at de blev trukketi løn, mens de resterende havde betalt kontante beløb direkte til bureauet. Informanterne betaltemeget forskellige beløb svingende fra 600kr og op til ca.18.500kr. (2500EUR) og flererapporterede om kendskab til endnu større beløb. Ukrainske landbrugspraktikanter, der i og medde kommer fra et land udenfor EU og kun kan få visum og indrejse og arbejdstilladelse via enkontrakt og ansøgningsproces gennem Udlændingeservice, havde betalt de største beløb. Der erher tale om usædvanligt høje beløb (jf. pkt. 2) og der en klar tendens til atmigrationsomkostningerne for denne gruppe har været stigende.I forhold til pkt.3 havde en stor del af informanterne stiftet gæld for at kunne betale forrekrutteringen og migrationsprocessen. Blandt de informanter, der havde lånt penge for at dækkederes udgifter i forbindelse med migrationen, havde alle, på nær én, lånt fra familiemedlemmer.Således var der ingen af informanterne, som var i et direkte gældsafhængighedsforhold tilrekrutteringsbureauerne eller arbejdsgiveren, - eller oplyste at deres familier i hjemlandet skullekautionere for gælden. Det er dog væsentligt, at selv gæld stiftet hos familiemedlemmer ihjemlandet er med til at ligge pres på migranterne og potentielt set gøre dem sårbare over forudnyttelse.Majoriteten af informanterne gav udtryk for et misforhold mellem, hvad de var blevet lovet og defaktiske forhold, som de oplevede efter ankomst til Danmark. Dette er et klart udtryk for, at de irealiteten følte sig misinformeret og vildledt (jf. pkt.4). De fleste følte sig primært misinformeredeom lønforhold, overtidsbetaling (eller mangel på samme), antal arbejdstimer og boligforhold.

PERSONLIGE DOKUMENTER OG EJENDELE5. Personens pas og/eller rejsedokumenter er konfiskerede6. Personens personlige ejendele er konfiskerede7. Personen har falske identitets-, rejse- og/eller arbejdspapirer8. Personen har forbud mod at besidde og/eller overføre tjente og opsparedepenge

Vurdering:Ingen informanter berettede om, at deres pas og/eller rejsedokumenter samtpersonlige ejendele var blevet konfiskeret (Pkt. 5 og 6). Det synes relativt udbredt at ukrainskelandbrugspraktikanter har forfalskede uddannelsespapirer med henblik på at få en praktikpladsog dermed visum. Der var dog ingen af undersøgelsens informanter, der berettede om dette og ide tilfælde det sker, er det efter al sandsynlighed praktikantansøgeren selv der har interesse idette med henblik på at opnå arbejds- og opholdstilladelse (jf. pkt.7.) Ingen informanter berettedeom situationer relateret til pkt. 8.

BEVÆGELSESFRIHED9. Personen må ikke bevæge sig frit omkring uden at have fået lov og/eller væreunder opsyn10. Personen er fysisk indskrænket til at være på sit arbejds-/ eller opholdssted11. Personen kan ikke frit vælge et sted at bo12. Personen er udsat for ulovlig indblanding i sin ret til privatliv

Vurdering:Ingen informanter oplyste, at de ikke kunne bevæge sig frit (jf. pkt.9), eller de vardirekte fysisk indskrænket til at være på sit arbejds-/ eller opholdssted (jf. pkt.10). En delarbejdede dog i tyndtbefolkede landområder med begrænset adgang til transport og mange varhenvist til at bo det sted, der var anvist af arbejdsgiver eller rekrutteringsbureau – hvilket oftebetød i et skur eller campingvogn i tilknytning til arbejdspladsen eller i en tilstødende bygning (jf.pkt. 11). Nogle informanter oplyste, at de ifølge deres kontrakt skulle bo et afrekrutteringsbureauet eller arbejdsgiveren anvist sted som minimum de første uger af dereskontrakt. Senere var de fri til at flytte til anden bolig, men i mange tilfælde viste det sig at værevanskeligt i praksis.

VOLD ELLER TRUSLER OM VOLD13. Personen har været udsat for psykisk misbrug, herunder verbalt misbrug14. Personen viser frygt eller tegn på angst og/eller depression15. Personen har været udsat for fysisk vold, herunder bank, tvungen brug afnarkotika (han/hun har mærker eller andre tegn efter fysisk vold)16. Personen har været udsat for seksuelt misbrug og/eller chikane, herundervoldtægt17. Personen har været udsat for trusler om vold eller misbrug, herunder trusleroverfor andre, fx familien i hjemlandet

Vurdering:Nogle informanter omtalte chikane og udtalelser fra deres arbejdsgiver eller ansattei rekrutteringsbureauet, som kan karakteriseres som verbalt misbrug (jf. pkt. 13) men lagde ellersikke yderligere vægt på dette. Flere af informanterne beskriver frygt, hvilket ofte er relateret tilangsten for at miste deres job og indtjeningsgrundlag og i denne sammenhæng også deres bolig ide tilfælde, hvor bolig var arrangeret af arbejdsgiveren eller rekrutteringsbureauet (jf. pkt. 14.)Ingen informanter beretter om at have været udsat for fysisk vold eller seksuelt misbrug jf. pkt. 15og pkt. 16, men enkelte informanter berettede om, at de følte sig truet med vold eller repressalierjf.pkt.17. Der var dog i disse enkelte tilfælde primært tale om mere indirekte trusler fra personer,som var tæt tilknyttet arbejdsgiver eller ejeren af vikarbureauet.

ARBEJDSBETINGELSER18. Indholdet i ansættelseskontrakten eller i den mundtlige kontrakt respekteresikke, eller personen har været tvunget til at underskrive en ny kontrakt vedankomsten til destinationslandet19. Personen er tvunget til at udføre arbejdsopgaver, som han/hun ikke errekrutteret til, eller som ikke er nedskrevne i kontrakten

20. Personen arbejder urimeligt mange timer eller på irregulære tidspunkter.Personen har ingen eller al for lidt fritid21. Personen arbejder under forhold, der kan være til fare for hans/hendessundhed og sikkerhed. Personen får ikke udleveret beskyttelsesudstyr22. Personen modtager ingen oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger ellertræning på hans/hendes sprog; eventuel information og træning erutilstrækkelig23. Personen bliver ikke betalt eller er underbetalt for det arbejde, han/hunudfører eller udbetalingerne forsinkes24. Personen nægtes fordele han/hun er berettiget til (fx betalt ferie, sygeorlov,barselsorlov)25. Personen har ikke modtaget nødvendig og/eller tilstrækkelig lægelig hjælp.Information om sundhed og sundhedstilbud er ikke tilgængelige eller passerikke til personens behov26. Personen har været udsat for tvangsmæssig fysisk behandling (fx tvungenmedicinsk test, graviditetstest, tvungen abort eller tvungen brug afpræservativer)27. Personen er afskediget/bortvist uden grund, varsel og/eller uden nogen formfor ydelse/hjælp28. Der er trukket betydelige beløb fra lønningerne (fx til betaling af bolig,tvungen opsparing)29. Personen bor det samme sted, som han/hun arbejder imod sin vilje

Vurdering::I forhold til pkt. 18 oplyste alle informanter, at de havde indgået en kontrakt medrekrutteringsbureauet og/eller arbejdsgiveren, og alle på nær én informant havde selv en kopi afderes kontrakt. Det var dog langt fra alle, der følte at deres kontrakt var blevet ordentlig forklaretog mange informanter klagede over, at kontrakten ikke stemte overens med de reelle forhold.Andre og mere alvorlige problemer med kontrakterne, som nogle ukrainske informanter pegedepå, var, at de i vise tilfælde blev forfalskede efter der var skrevet under, således kontrakten reeltikke svarede til det landbrugspraktikanten havde indvilliget i.En enkelt informant havde som nævnt ikke selv kopi af hendes kontrakt, der blev opbevaret afrekrutteringsbureauet. Hun havde således i praksis ikke selv bevis for hendes ansættelse elleransættelsesvilkår inklusiv lønaftale, arbejdstimer, bolig stillet til rådighed m.v. Dette, atmigrantarbejderen ikke selv er i besiddelse af et eksemplar af kontrakten, regnes umiddelbartsom en potentiel indikator på menneskehandel og denne informant var også den, der havde væretudsat for de værste former for arbejdsmæssig udnyttelse. Det fremgik således også tydeligt underinterviewet, at hun ikke kendte til hendes egne kontraktforhold. I forhold til kontrakten er detbemærkelsesværdigt, at mange af informanterne gav udtryk for ikke at lægge meget vægt pådenne. Flere oplevede en stor diskrepans mellem hvad der stod i kontrakten og de faktiskeforhold, men så ikke umiddelbart kontrakten som et dokument, der kunne sikre deres rettighederi praksis.Enkelte af informanterne beskriver, at de har skullet udføre opgaver, der ikke er inkluderet i deresansættelseskontrakt (jf. pkt.19). I forhold til pkt. 20 beskriver nogle af informanterne at arbejdeurimeligt mange timer og have meget lidt fritid. Dette er dog ikke entydigt et udtryk forudnyttelse, eftersom migrantarbejdere i nogle tilfælde selv har et ønske om at arbejde så meget såmuligt indenfor en bestemt periode for at kunne tjene så meget som muligt, mens de alligevel

opholder sig i udlandet langt fra deres familier. Der er således tale om et mere komplekst billede,hvor nogle informanter gav udtryk for at føle sig presset til at arbejde urimeligt mange timer,mens andre selv bedte arbejdsgiveren eller vikarbureauet om at få flere timer end normalt, - velog mærke indforstået at arbejderen også blev betalt for det ekstra antal timer.Flere informanter syntes ikke de havde fået tilstrækkeligt information omsikkerhedsforanstaltninger (også på deres eget sprog) og at de arbejdede uden det rettesikkerhedsudstyr (fx masker og handsker) (Jf. punkt 21 og 22). Punkt 23 omkring underbetalingeller forsinkede betalinger gælder i høj grad også for flere informanterne, der oplevede at blivebetalt 30-40kr i timen og i et enkelt tilfælde helt ned til 15 kr. i timen. Det er imidlertid hervæsentligt at nævne at der ikke er nogen lovgivet minimumsløn i Danmark og en arbejdsgiverifølge de gældende regler ikke er pålagt en have en overenskomstaftale. Arbejdsgivere ogvikarbureauer uden overenskomstaftale kan således selv bestemme lønniveauet og udenlandskregistrerede firmaer og bureauer kan lønne deres arbejdere efter lokale forhold i deres hjemlande,selvom arbejdet udføres i Danmark. Underbetaling er således her vurderet ud fra hvadinformanterne var blevet stillet i udsigt og hvad der umiddelbart kan betragtes som urimeligt iforhold til den laveste overenskomstmæssigt satte mindsteløn på området. Hertil kommer atmange er blevet nægtet vilkår, som de reelt har været berettiget til fx løntillæg og overtidsbetaling,som beskrevet i punkt 24.Ingen fremstiller at have manglet tilstrækkelig lægehjælp eller at have været udsat fortvangsmæssig fysisk behandling, som beskrevet i punkt 25 og 26. Et par informanter er blevetafskediget eller bortvist uden grund (eller på et tilsyneladende meget spinkelt eller urigtigtgrundlag), som nævnt i punkt 27 og repræsentanter for lokalefagforeningsafdelinger rundtomkring i landet rapporterer om adskillige sager med ubegrundede eller urimelige afskedigelseraf migrantarbejdere. I forhold til dette punkt oplevede nogle informanter yderligere, at de somvikarer pludselig ikke længere blev sendt i arbejde af vikarbureauet og nævnte at udenlandskevikarer, der havde stillet kritiske spørgsmål eller havde kontaktet lokale fagforeninger, blev”blacklistede” af vikarbureauet.Et par informanter har oplevet, at der er trukket betydelige beløb fra deres lønninger til betalingaf boligudgifter, hvilket henviser til punkt 28 og dette er igen et fænomen, somfagforeningsrepræsentanter omtaler som udbredt og veldokumenteret.

LIVSBETINGELSER:30. Personen har ikke mulighed for selv at vælge eller ændre sin bopæl31. Personen betaler et urimeligt højt beløb i husleje for bolig af ringe kvalitet32. Personen er nægtet retten til tankefrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed33. Personen er nægtet retten til at søge eller modtage enhver form forinformation

Vurdering:De fleste af informanterne fik, ved ankomst til Danmark, arrangeret deres bolig afvikarbureauet eller arbejdsgiveren, dvs., at de enten boede på den gård, hvor de arbejdede eller iet værelse eller campingvogn tæt på arbejdspladsen. Efter de første uger af kontrakten var defleste fritstillet mht. at finde egen bolig (jv. pkt. 30), men i praksis er det dog ofte vanskeligt forudenlandske arbejdere at finde anden bolig i landområderne nær arbejdspladsen.

I flere tilfælde har vikarbureauet eller arbejdsgiveren krævet noget der minder om ågerpriser forhusleje og andre pålagte udgifter såsom vand og el o.lign., der typisk trækkes direkte fraarbejdernes løn. Netop på dette punkt (pkt. 31) følte mange informanter sig snydt og udnyttet vedat boligforholdene ofte er meget dårlige og dyre i forhold til standarden og i forhold til, hvad devar blevet stillet i udsigt. Som det fremgår kan sådanne dyre og dårlige boligforhold ses som enindikator på udnyttelse og menneskehandel, men også her er det i visse tilfælde mere komplekstog ikke nødvendigvis så entydigt, som det umiddelbart kan fremstå. Nogle sager er, somdokumenteret i rapporten, klare eksempler på udnyttelse i forhold til bolig, men der er ogsåtilfælde, hvor migranterne under omstændighederne selv har valgt en umiddelbart uacceptabelboligform, selvom de er blevet tilbudt noget andet og bedre, ganske simpelt fordi de harprioriteret at spare som mange penge så muligt og dermed ønsket af holde boligudgifterne så laveså muligt.Punkt 32 kan ikke siges at gælde for informanterne. Derimod er der flere af informanterne somblev truet med afskedigelse eller med at blive ”blacklistet” af vikarbureauet, hvis de tog kontakt tilfagforeninger og her søgte information om rettigheder, hvilket læner sig op af punkt 33 om atblive nægtet retten til at søge eller modtage information. Yderligere var der flere der også pegedepå oplevelsen af isolation på grund af manglende sprogkundskaber og så lange arbejdsdage, at dekun sjældent havde mulighed for at møde andre mennesker udenfor arbejdspladsen.

Samlet vurderingPå baggrund af gennemgangen af indikatorerne er det tydeligt, at der er nogle indikatorer, derpeger på menneskehandel i informanternes historier, mens en lang række centrale indikatorerikke gør det.I forhold til migrations- og rekrutteringsprocessen har alle informanter, på baggrund af deresbegrænsede socio-økonomiske vilkår i hjemlandet og drevet af et behov for at tjene penge, iudgangspunkt selv ønsket at migrere og arbejde i udlandet. De fleste er blevet rekrutteret afvikarbureauer og landbrugspraktikantformidlere og i visse tilfælde har rekrutteringsbureauerneog/eller forskellige aktører, såsom lokale rekrutteringsagenter i hjemlandet, udnyttetinformanternes umiddelbart sårbare situation og uvidenhed om de reelle forhold ved at inddrageuforholdsmæssigt høje beløb for formidlingen af opholdet som migrantarbejder i Danmark. Dettegælder særligt for gruppen af de ukrainske landbrugspraktikanter. Gruppen af vikarer har i defleste tilfælde ikke betalt uforholdsmæssigt store beløb for selve rekrutteringen. Derimod har flereoplevet, at de er blevet vildledt om de reelle arbejdsforhold og levevilkår, enten direkte ved de erblevet lovet bedre forhold end der i realiteten var, eller mere indirekte ved, at der er undladt atoplyse om de reelle forhold. I begge tilfælde er der således informanter, som har følt sig vildledt istørre eller mindre grad.De fleste rekrutteringsbureauer kan imidlertid ikke siges have rekrutteret med henblik at udnyttemigrantarbejderne på et niveau, der kan kategoriseres som tvangsarbejde og dermedmenneskehandel. Flere bureauer og arbejdsgivere har dokumenteret udnyttet arbejdsmigranternei forhold til eksempelvis lave lønninger og relativt dårlige og dyre boliger m.v., men her er der i såfald tale om mildere former for udnyttelse af arbejdskraft end det er tilfældet, når det gældertvangsarbejde og menneskehandel. Hertil kommer, at der ofte er en række forskellige aktørerinvolveret i henholdsvis rekrutteringen og selve arbejdet migranter skal udføre, som gør billedetmere komplekst. Når vi taler om tvangsarbejde, er det (ligesom i forhold til prostitutionsfeltet)således vigtigt at være opmærksom på, at der kan være tale om situationer og forhold, som andre– fx arbejdsgiveren selv – ikke nødvendigvis kan se alle niveauer af eller overhovedet kender til. I

de fleste tilfælde er der således ikke nødvendigvis en direkte ”rød tråd” mellem selverekrutteringen i hjemlandet og arbejdssituationen i Danmark, idet rekrutteringsbureauet ogarbejdsgiven ofte er en del af forskellige virksomheder. En dansk landmand kan såledeseksempelvis ansætte en praktikant under almindeligt gældende praktikant vilkår og lønninger,uvidende om at praktikanten har betalt store summer til rekrutteringsbureauet i Ukraine for at fådette job og her er blevet lovet anderledes bedre forhold og lønninger.Der er imidlertid også blandt informanterne ét eksempel på en, som er blevet rekrutteret medhenblik på udnyttelse og hvor det har været det samme vikarbureau/virksomhed, der har stået forhele processen. I dette tilfælde har bureauet med forsæt om udnyttelse af migrantarbejdere,tilsyneladende gået efter særligt sårbare personer og udnyttelsen har haft en karakter, der bedstkan betegnes som menneskehandelslignende forhold. Der er altså her ikke alene grundlag for atvurdere, om denne sag er et konkret tilfælde af menneskehandel, men der er række helt centraleindikatorer, som peger i den retning. Informanten er således blevet groft vildledt (lokket påfalske forudsætninger) i rekrutteringsfasen, og arbejds- og levevilkårene var ekstremt dårlige.Endelig er der gjort brug af trusler om repressalier for at fastholde informanten i etarbejdsforhold hun ellers ikke ville have accepteret. Informanten har således haft en oplevelse afikke at have et reelt alternativ til at forlade en arbejdssituation uden repressalier, hvilket er enhelt central del af definitionen på tvangsarbejde (jf. kapitel 1). Dette drejer sig kun om 1 ud af 15informanter i denne undersøgelse, men eftersom denne informant blev rekrutteret sammen med16 andre migranter, som alle arbejdede på samme arbejdsplads under samme kritiske forhold erder stor sandsynlighed for at denne enkelte sag i realiteten kan dække over flere tilfælde afmenneskehandelslignende forhold.

KAPITEL 6

KONKLUSION

KonklusionDenne undersøgelse har givet et indblik i forholdene for en gruppe af udenlandske arbejdere, somhar været beskæftiget indenfor den grønne sektor i Danmark. Mere specifikt har undersøgelsenhaft sit fokus på, hvor disse arbejdere kommer fra, hvordan de er blevet rekrutteret, og hvordande har oplevet deres arbejds- og livsvilkår her i landet. På denne måde er der blevet givet etindblik i nogle af de problematikker, der omkranser migrantarbejdere i sektoren, særligt i forholdtil risiko for udnyttelse og sårbarhed både i rekrutteringsprocessen og i forbindelse med deresarbejde generelt.Undersøgelsen har på baggrund af erfaringer fra andre europæiske lande fokuseret specifikt påkritiske arbejdsforhold i den grønne sektor inklusiv potentielle tilfælde af menneskehandel,tvangsarbejde og udnyttelse af migrantarbejdere. Det er alvorlige emner, og det er i dennesammenhæng væsentligt at påpege, at det på ingen måde er til hensigt at kaste negativt lys overhele den grønne sektor ved at fokusere specifikt på disse kritiske emner. Den grønne sektor erbåde historisk og i dag en vigtig sektor for dansk økonomi, der med flere tusinde beskæftigede ogstore eksportindtægter yder et væsentligt bidrag til den danske velfærdsstats økonomiskefundament. Migration og efterspørgslen efter udenlandsk arbejdskraft er på mange måder ennaturlig udvikling i en globaliseret verden, - ikke mindst konteksten af et udvidet Europa, - ogtilførslen af udenlandsk arbejdskraft indenfor den grønne sektor synes både nyttig og nødvendig.Ligeledes drager langt de fleste arbejdsmigranter nytte af muligheden for at kunne migrere ogtage arbejde i andre lande med henblik på en bedre indtjening, som i sidste ende kan være stærktmedvirkende til at forbedre de socio-økonomiske forhold for dem selv og deres familier både iDanmark og deres oprindelseslande. Velreguleret arbejdsmigration er, med andre ord, i langt defleste tilfælde, positivt både for modtager- og afsenderlandene og for arbejdsgivere og ikke mindstfor migrantarbejderne selv. Dette gælder også generelt for den grønne sektor i Danmark.Når det er sagt, er der, som det dokumenteres i nærværende rapport, også væsentligeudfordringer og problemer i sektoren i forhold til rekruttering af migrantarbejdere og deresgenerelle arbejds– og levevilkår. Med udgangspunkt i den foregående gennemgang af forskelligeindikatorer på menneskehandel, vurderes det, at der er tale om ét konkret tilfælde afmenneskehandelslignende forhold blandt de 15 primære informanter i denne undersøgelse, og dadenne ene informant blev rekrutteret sammen med 16 andre migranter, som alle arbejdede påsamme arbejdsplads under samme kritiske forhold er der sandsynlighed for, at denne enkelte sagi realiteten kan dække over flere tilfælde af menneskehandelslignende forhold.Det er dog vigtigt at påpege, at derikkeer tale om tilfælde af menneskehandel ellermenneskehandelslignende forhold blandt undersøgelsens resterende 14 informanter. Noglemenneskehandelsindikatorer har vist sig at gælde for informanterne, især i forhold til vildledningi rekrutteringsprocessen, hvor mange var blevet stillet bedre løn og arbejdsforhold i udsigt end dereelt oplevede, og i forhold til de ringe arbejds- og levevilkår og brug at trusler om repressalier, -typisk afskedigelse og hjemsendelse – i fald arbejdet ikke blev udført som befalet. Men samtidiger der en række andre centrale indikatorer, som ikke har vist sig at være til stede eller kun imindre grad, det gælder eksempelvis indikatorerne vedrørende personlige dokumenter ogejendele, bevægelsesfrihed og vold eller trusler om vold. Således vurderes det samlet set, at der

ikke er tale om menneskehandel eller tvangsarbejde blandt informanterne, på nær det éneovenfor nævnte eksempel.I stedet for decideret menneskehandel er der jf. den kontinuums model som blev vist i kapitel 1,nærmere tale om en række gråzoner med forskellige eksempler på udnyttelse af en sårbar ogudsat gruppe. Flere af informanterne har således været udsat for systematisk udnyttelse iforskellige gradbøjninger, særligt i forhold til generel underbetaling, misinformation irekrutteringsprocessen, dårlige og dyre boligforhold, som de er blevet pålagt at betale for og langearbejdsdage og meget få fridage uden hverken lønmæssig eller arbejdstidsmæssig kompensation.Der er således, hvis man tager udgangspunkt i denne førnævnte kontinuum model, én enkeltinformant, der vurderes til ligge i den kritiske ende (det røde felt) af kontinuummet, mens der eradskillige informanter der vurderes til at ligge i den mellem-kritiske zone (det gule felt) dvs. at deoplevede en række urimelige vilkår og problematiske forhold. Her er altså ikke tale ommenneskehandel og tvangsarbejde, men hvis dette undersøgelsesresultat afspejler et mereudbredt fænomen, er der reelt en risiko for, at ringe vilkår for migrantarbejdere i den grønnesektor kan skride negativt i retning af flere tilfælde af menneskehandel og tvangsarbejde.Informanternes historier peger i retning af flere forskellige kritiske områder, der pressermigrantarbejdere, og gør dem mere sårbare for yderligere udnyttelse og potentielmenneskehandel. For det første en tendens til en konstant efterspørgsel efter fleksibel ”villig” ogbillig arbejdskraft hvor informanterne ikke alene arbejdede mange timer og dage for relativt fåpenge, men også gav udtryk for at de skulle være konstant til rådighed og dermed mistede enfornemmelse for selvbestemmelse og muligheden for at have et mere almindeligt adspredt socialtliv. For det andet er isolation og marginalisering udbredt på grund af, at mange manglersprogkundskaber, bor og arbejder i tyndt befolkede landområder, og har ringe kendskab tilrettigheder og kontakt til fagforeninger eller andre, der kan hjælpe i vanskelige situationer someksempelvis interesse konflikter med arbejdsgiver. Sidst, men ikke mindst, lever mangemigrantarbejdere i et såkaldt dobbelt - eller multipelt afhængighedsforhold til deres arbejdsgivereller rekrutteringsbureau ved at disse ikke alene er garanten for arbejde og indtjening, men imange tilfælde også for bolig og transport (i ydreområder), opholdsgrundlag (for migranter udenfor EU) og evt. kontakt til lægehjælp m.v. Arbejdsgiveren bliver således i flere tilfælde garantenfor hele migrantarbejderens eksistensgrundlag og har samtidig magten til at rive dette væk udenvarsel. Arbejdsgiveren eller vikarbureauet har med andre ord, i mange tilfælde, det man påengelsk kalder ”thepower to harm or to help”(Davidson & Anderson, 2003) dvs. at de er i enmagtposition, hvor de kan hjælpe arbejdsmigranten, som mange gode arbejdsgivere i sektorengør det, mens dårlige arbejdsgivere kan udnytte migrantens dobbelte-afhængighed og sårbarhedsom det i visse tilfælde er dokumenteret i denne rapport. Det er primært disse forhold der, i højgrad samlet set, er med til at gøre nogle af de udenlandske arbejdere sårbare. Det er samtidigbevidstheden om denne sårbarhed, der skaber usikkerhed og bekymring blandt nogle migranter, -en usikkerhed som i sidste ende kan udgøre en væsentlig løftestang for trusler og udnyttelse.

Fremadrettede perspektiverDet er væsentligt, at denne undersøgelse skal ses som et “spadestik” i forhold til feltet omkringudenlandsk arbejdskraft i den grønne sektor. Den bygger primært på kvalitative interviews meden mindre gruppe arbejdsmigranter med erfaring fra sektoren og er således ikke repræsentativ forforholdene i sektoren generelt. Flere informanter og eksperter fremhævede, at de flestemigrantarbejdere i sektoren havde ordentlige arbejdsvilkår og gode arbejdsgivere. Dette ændrerdog ikke ved det faktum, at der indenfor denne sektor – ligesom det ses i mange andre sektorer -

findes ”brodne kar” og ”rådne praksisser” i form af arbejdsgivere og vikar- ogrekrutteringsbureauer, som er parate til at udnytte sårbare migrantarbejdere mest muligt viaarbejds- og levevilkår, som ligger langt under de almindelige standarder i Danmark. I fald, atudnyttelse af migrantarbejderes sårbarhed bliver en tendens, som breder sig, er der som nævnt enrisiko for, at der vil dukke flere tilfælde af menneskehandel og tvangsarbejde op indenfor dengrønne sektor i Danmark. Dette vil ikke alene være til skade for de udsatte migrantarbejdere, menogså den grønne sektor generelt og alle de arbejdsgivere, vikarbureauer, supermarkeder,forbrugere og andre aktører, som har et fælles ønske om bibeholde en grøn sektor med rimeligeog ordentlige forhold for alle.I forhold til dette fokus på tvangsarbejde er det en central pointe i sig selv, at der er tale omgrundlæggende helt andre berørte sektorer, end dét, der tidligere har været fokus på i debattenom menneskehandel, nemlig prostitutionsfeltet. Sektorer, som fx landbruget, rengøring,byggebranchen og restaurationsbranchen berører på tættere vis og mere konkret og nært denalmindelige, danske forbruger. For her handler det ikke om køb af seksuelle ydelser, men køb afhelt almindelige varer og serviceydelser, som vi alle kommer i berøring med i vores dagligdag. Etfokus på menneskehandel til tvangsarbejde giver således helt nye, komplekse udfordringer til deaktører, der er i berøring med dette felt.Fremtidige initiativer i denne sammenhæng kunne være følgende:Træningog uddannelse af relevante aktører, der allerede nu arbejder ’i felten’ iforskellige sektorer i Danmark, og som derfor kunne komme i kontakt med udsattegrupper af migrantarbejdere og potentielle ofre for menneskehandel. Træningen børindbefatte viden om menneskehandel som fænomen og de indikatorer, der kan kastelys på, hvorvidt der er tale om menneskehandel og tvangsarbejde. Der bør sigtes på atrelevante aktører bliver bedre til at identificere og rapportere om potentiellemenneskehandelssager. Endvidere er det væsentligt, at relevante aktører får viden omde allerede eksisterende støtte muligheder til ofre for menneskehandel i Danmark ogpå denne måde får konkrete redskaber til at handle i en situation, som indbefatterpotentielle ofre for menneskehandel.Styrket samarbejdemellem de aktører, der allerede nu befinder sig på området,blandt andet arbejdsgivere, fagforeninger, brancheforeninger, ngo’er og forskelligestatslige institutioner. Styrket samarbejde bør også gælde internationalt, hvor det børtilstræbes at dele informationer og erfaringer med nøgleorganisationer oginstitutioner i andre lande.Forebyggende indsatser,fx kampagner og oplysningsmateriale på flere sprog tilmigrantarbejdere, omhandlende risikoen for menneskehandel, tvangsarbejde ogudnyttelse.Initiativer, der tager udgangspunkt i erhvervslivets samfundsansvar (Corporate SocialResponsibility – CSR) - her særligt med fokus på at skabe meretransparens ileverandørkædenmed henblik på at undgå udnyttelse af udsatte arbejdere.Initiativer tiløgning af opmærksomhedenblandt den brede befolkning (denenkelte forbruger) i forhold til risikoen for og konsekvenserne af brugen af udnyttet,tvungen og eventuelt menneskehandlet arbejdskraft i relation til køb af forskelligevarer og serviceydelser.På denne baggrund er håbet bag undersøgelsen, at områdets relevante aktører fremadrettet kanhave en opmærksomhed i forhold til risikoen for menneskehandel i denne sektor og de

problematikker, som denne undersøgelse har peget på. Derfor er det ønskværdigt, at alle deaktører, der på forskellig vis er i berøring med dette felt, systematisk kan samarbejde om atbekæmpe udnyttelse og risikoen for menneskehandel inden for den grønne sektor og andrebrancher, hvor der kunne forekomme menneskehandel til tvangsarbejde.

LITTERATUR

LitteraturAnderson, Bridget & Davidson, Julia O´Connel2003Is Trafficking in Human Beings Demand Driven? A Multi-Country Pilot Study.International Organization for Migration (IOM), 2003.Anderson, Bridget & Ben Rogaly2005Forced Labour and Migration to the UK.Study prepared by COMPAS in collaboration with the Trades Union Congress.Andrees, Beate2008aForced Labour and Trafficking in Europe: How People are Trapped in, LiveThrough and Come Out.Geneve: ILO.Andrees, Beate2008bForced Labour and Human Trafficking. A Handbook for Labour Inspectors.Geneve: ILO.Andrees, Beate & Patrick Belser2009Forced Labor. Coercion and Exploitation in the Private Economy.Boulder:Lynne Reinner Publishers.Anti-Slavery International2005Protocol for Identification and Assistance to Trafficked Persons and TrainingKit.London: Anti-Slavery International.Anti-Slavery International2006Trafficking for Forced Labour.UK country Report.Bernard, Russell H.2000Social Research Methods. Qualitative and Quantitative Approaches.London:Thousand Oaks.Center mod Menneskehandel2010Menneskehandel. Definition og Identifikation.Servicestyrelsen 2010.De Forenede Nationer2000Protokol om Forebyggelse, Bekæmpelse og Retsforfølgning afMenneskehandel, Særlig Handel med Kvinder og Børn, til Supplering af DeForenede Nationers Konvention om Bekæmpelse af GrænseoverskridendeOrganiseret Kriminalitet.New York: De Forenede Nationer.Den Europæiske Union2002Rådets Rammeafgørelse af 19. juli 2002 om Bekæmpelse af Menneskehandel.Bruxelles: De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Europarådet2005 Conventionon Action against Trafficking in Human Beings and its ExplanatoryReport.Gatti, Fabrizio2006I was a slave in Puglia.L’Epresso, Italy.Hansen, Jens Arnholtz & Nana Wesley Hansen2009Polonia i København. Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- oglevevilkår i Storkøbenhavn.FAOS – LO-dokumentation nr. 1/2009.Haarløv, V1908Om anvendelsen af udenlandske arbejdere i landbruget.Foredrag iNationaløkonomisk forening d.23.april. 1908. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16(1908). København.Heckathorn, Douglas D.1997Respondent-driven sampling: a new approach to the study of hiddenpopulations.Pp. 174-199. I: Social Problems, vol. 44 (2).Heckathorn, Douglas D.2002Respondent-driven sampling II: deriving valid population estimates fromchain-referral samples of hidden populations.Pp. 11-34. I: Social Problems, vol. 49 (1).Hviid, Kirsten & Wridt Jensen, Flemming & Olesen, Kasper, & Flyvholm, Mari-Ann2010Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø ogtilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark.Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljøILO2005A Global Alliance against Forced Labour. Global report under the follow-upto the ILO Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work.Geneva:International Labour Office.Jimprasert, J2009The 2009 blueberry fiasco in Sweden.Network against Trafficking and exploitationof migrant workers (NAT), Thai Labour Campaign (TLC) & Migrant Workers Union (MWU). NATBullentin. No.1. Bangkok, Thailand.Kegö, W & Leijonmarck, E2010Slavarbete i vår tid – Utnyttjande av estnisk och lettisk arbetskraft i Sverige.Institut for sikkerheds- og udviklingspolitik (ISDP). Stockholm.Keiding, P2005Hver 5 ansatte i landbruget er fra Østeuropa.Fagbladet 3F.KOM2010Rapport fra Koordineringsenheten for Ofre for Menneskehandel 2009.Oslo:Politidirektoratet.

Korsby, Trine Mygind2010Au pair og menneskehandlet? Rekruttering, Ophold i Danmark og Drømmeom Fremtiden.København: Center mod Menneskehandel, Servicestyrelsen.Kvale, Steiner & Svend Brinkmann2009 [2008]InterView. Introduktion til et Håndværk.København: Hans Reitzels Forlag.Landbrug & Fødevare2009Dansk landbrug i tal 2009.Lisborg, Anders2001Fra moderne slaver til modige entreprenører – om prostitutionsrelateretmigration fra Thailand til Danmark.I: Kvinder, Køn & Forskning, nr. 3.OSCE2009A Summary of Challenges on Addressing Human Trafficking for LabourExploitation in the Agricultural Sector in the OSCE Region.Vienna: Office of the SpecialRepresentative and Co-ordinator for Combating Trafficking in Human Beings.Pedersen, Klaus & Søren Kaj Andersen2007Østaftalen – Individuelle Østarbejdere Præsentation og Vurdering afUdfordringerne for det Danske Arbejdsmarked af Arbejdskraftens FriBevægelighed i EU/EOES.1. delrapport. FAOS: København.Pedersen, Klaus & Søren Kaj Andersen2008Det udvidede EU og den Fri Bevægelighed for Østtjenesteydere.2.delrapport.FAOS: København.Pedersen, Klaus & Søren Kaj Andersen2010Social Dumping. Kædeansvar og Andre Ansvarsformer.FAOS: København.Rikspolisstyrelsen2009Lägesrapport 10. Människohandel för Sexuella och Andra Ändamål 2007-2008.Stockholm: RPS Tryckeri.Rikspolisstyrelsen2010Lägesrapport 11. Människohandel för Sexuella och Andra Ändamål 2009.Stockholm: RPS Tryckeri.Skaksen, Jan Rose & Jensen, Claus Aastrup & Malchow-Møller, Nikolaj & Roland Munch, Jakob2007 Udenlandsk arbejdskraft i Landbruget – Omfang, udvikling og konsekvenserArbejdspapir nr. 17. Rockwool Fondens Forskningsenhed.Skrivankova, Klara2010Between Decent Work and Forced Labour: Examining the Continuum ofExploitation.York: Joseph Rowntree Foundation.The Finnish National Rapporteur on Trafficking in Human Beings

2010Report 2010: Trafficking in Human Beings, Phenomena Related to it, andImplementation of the Rights of Human Trafficking Victims in Finland.Publication 7.Udlændingeservice2007Praktik i de Ukrainske landbrugsuddannelser. Rapport fra factfinding missontil Kiev 5-9.feb.2007.

Artikler:Fagbladet 3F : Artikel serie om udenlandsk arbejdskraft indenfor det grønneområdePolitiken 08.11.10: Svindel med udlændinge for 14 millioner.

CENTER MOD MENNESKEHANDEL••••identificerer, hjælper og støtter ofre for menneskehandelorganiserer og udvikler den sociale indsats i kampen mod menneskehandel i Danmarker en national vidensbank inden for menneskehandelkoordinerer samarbejdet mellem sociale organisationer og myndigheder i hele landet

VI ER ANSVARLIGE FOR•det opsøgende, sociale arbejde i hele landet – på massageklinikker, på gaden,i escort miljøet, i fængsler og i asylsystemet•mødesteder, sundhedstilbud og beskyttelsestilbud til ofre for menneskehandel•HOTLINE 70 20 25 50

HVEM HANDLER DET OM?Kvinder, mænd og børn handlet til fx prostitution, tiggeri, kriminalitet eller tvangsarbejde

VIL DU VIDE MERE?Kontakt os på telefon 72 42 38 23eller læs mere på www.centermodmenneskehandel.dk

Center mod Menneskehandel varetager de sociale indsatser i den danske regerings handlingsplantil bekæmpelse af handel med mennesker.Center mod Menneskehandel er placeret i Servicestyrelsen.

100