Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 46
Offentligt
1056937_0001.png
1056937_0002.png
PRESSEMEDDELELSE09.12.2011
DE UNGE VÆK FRA GADENFald i sigtelser på op imod 50 procent, færre udgifter til hærværk og flere i uddannelse og arbejde. I en række udsatteboligområder har projekter succes med at få kriminalitetstruede unge på rette spor.Det kan betale sig at arbejde målrettet med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det viser undersøgelseraf helhedsplanernes kriminalitetsreducerende aktiviteter i 13 udsatte boligområder i perioden 2006-2010.For gruppen af unge mellem 15-25 år er der sket et fald i sigtelser på 22 pct. For gruppen af 15-17-årige er faldet på 39procent for alvorlig kriminalitet (f.eks. hæleri og narkotika) og hele 50 pct. for mindre alvorlig kriminalitet (f.eks.hærværk og butikstyveri)."Det er utrolig positivt, at ungdomskriminaliteten er faldet så markant, som det er tilfældet. Men man skal selvfølgeligvære varsom med at lægge for meget i en undersøgelse, som bygger på udviklingen i 13 konkrete boligområder.Men resultaterne, viser, at en boligsocial indsats kan medvirke til, at de unge holder sig fra kriminalitet. Derfor ser jegogså gerne, at den boligsociale indsats fortsætter i årene fremover", siger Carsten Hansen, minister for by, bolig oglanddistrikter.

Tre casestudier

CFBU har undersøgt metoderne, der anvendes i tre forskellige projekter for kriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge. Det drejer sig om et værested i Askerød, lommepengeprojekter i Sønderborg og job- og uddannelsesvejledningenpå Indre Nørrebro.Fælles for projekterne er, at man tilbyder de unge et alternativ til gadelivet. Tilgangen til de unge er respektfuld oganerkendende; de unge skal kunne mærke, at de voksne vil og kan rumme dem.Når den gode relation er på plads, udfordrer man de unge på deres handlinger og holdninger. Man taler med de ungeom konsekvenserne af deres handlinger, om de muligheder de har, om de fordomme de bliver mødt med og også selvhar.På den måde bidrager de tre projekter til at guide de unge i retning af en mere positiv adfærd.

Projekternes resultater

I Askerød er kriminalitetsniveauet blandt de unge faldet med 49 pct. siden værestedet åbnede i 2009 og udgifterne til hærværkfaldet fra 1,3 mio. kr. i 2009 til ca. 500.000 kr. i 2010.I Kløver-Hvedemarken i Sønderborg er trygheden på to år er steget med ca. 30 pct.På Indre Nørrebro fik man i 2010 87 unge udsluset til job, uddannelse eller fritidsjob. Heraf havde ca. 25 pct. en plettetstraffeattest. Desuden er antallet af sigtelser faldet med 21 pct. og kriminaliteten er blevet mindre hård.

Konsekvenser af kriminalitet

"De gode resultater er skabt i sammenspil med andre aktiviteter.Men det gennemgående fællestræk er, at projekterne har fokus på atfå børn og unge væk fra gaden. Det gør man ved at tilbyde de unge etværested med rare og rummelige rammer, hvor der er voksne tilstede, som kan åbne de unges øjne for konsekvenserne af kriminalitetog nødvendigheden af uddannelse og arbejde", udtaler Louise GlerupAner, Center for Boligsocial Udvikling.

Kontakt

Louise Glerup AnerTlf.: 50 89 45 04[email protected]
Download (pdf): Deunge væk fra gaden
Download (pdf):Kriminaliteten ud afboligområderne
Frederik Mühldorff SigurdTlf.: 50 89 45 07[email protected]
FAKTA OM UNDERSØGELSENUndersøgelsen består af to dele. En effektanalyse afkriminalitetsforebyggende boligsocialt arbejde i 13områder. Og en undersøgelse af metoder og erfaringeri tre case-områder, som viser gode resultater.I undersøgelsen måles effekten af indsatserne påanmeldelser i områderne, samt sigtelser og domme forde unge beboere. Der opereres med tre kategorier: 1.mindre alvorlig kriminalitet, 2. alvorlig kriminalitet 3.personfarlig kriminalitet.
Casestudierne ser nærmere på tre områder, som erudvalgt på baggrund af deres foreløbige positiveresultater. Vurderingen af aktiviteternes resultater erbåde baseret på registerdata og på projekternes egneopgørelser og analyser.CFBU har desuden foretaget en række interviews medprojektledere- og medarbejdere og med målgruppendels for at vurdere resultaterne af aktiviteterne og delsfor at få et indblik i de anvendte metoder.Det er Landsbyggefonden, der finansierer indsatserne,mens aktiviteter bliver udført af de boligsocialehelhedsplaner.
CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLINGSadelmagerporten 2a (postadresse) Sadelmagerporten 4 (besøgsadresse) 2650 Hvidovre,Tlf.: 5089 4501,mail: [email protected]