Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 46
Offentligt
CE NTE R FORBOL IG SOC IALUDV IKL IN G
KRIMINALITETEN UDAF BOLIGOMRÅDERNEEffekten af boligsociale helhedsplanersarbejde med kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge
KRIMINALITETEN UD AF BOLIGOMRÅDERNE
Kriminaliteten ud af boligområderneEffekten af boligsociale helhedsplaners arbejde med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge
Frederik Mühldorff Sigurd, projektlederMette Fabricius Madsen
ISBN: 978-87-92798-03-9
� 2011 Center for Boligsocial UdviklingCenter for Boligsocial UdviklingSadelmagerporten 2a2650 HvidovreTelefon: 50 89 45 00[email protected]www.cfbu.dk
November 2011
Forsidefoto: Finn Frandsen - Polfoto.Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk.CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Land-distrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatteboligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at ydekvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.
IndholdIntroduktion.............................................................................................................................................. 4Sådan har vi g jort................................................................................................................................. 6Undersøgelsens udfordringer..........................................................................................................8Hvorfor bliver nogle unge i kriminelle?...........................................................................................8
Effekten af helhedsplanerne........................................................................................................12Konklusion..............................................................................................................................................13Områderne med indsatser...............................................................................................................14Udviklingen i omfanget af sigtelser..............................................................................................16
Litteratur................................................................................................................................................ 20Bilag.............................................................................................................................................................22Bilag 1: Boligområder med kriminalpræventive indsatser 2007-2010.............................23BIlag 2: Sigtelseskategorier............................................................................................................24Bilag 3: Omfanget af sigtelser...................................................................................................... 26
IntroduktionI nogle af de mest udsatte boligområder iDanmark er kriminalitet blandt unge et tungt-vejende problem, som skaber utryghed og ermed til at isolere områderne fra det omkring-liggende samfund. CFBU undersøger effektenaf de boligsociale helhedsplaners arbejde medkriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.
I nogle af de mest udsatte boligområderi Danmark er kriminalitet blandt unge ettungtvejende problem, som skaber utryghedog er med til at isolere områderne fra detomkringliggende samfund. Kriminalitetenblandt beboere i udsatte boligområder erhøjere end i resten af landet, de kriminellebliver dømt hårdere straffe og de begynderderes kriminelle løbebane i en tidligere alderend andre steder i landet1(Christensenetal.,2010). Projektledere fra områder medboligsociale helhedsplaner angiver da ogsåselv kriminalitet, hærværk og utryghed somnogle af de største udfordringer de møderi deres arbejde i de udsatte boligområder(Christensenet al.,2010).En kombination af høj arbejdsløshed, res-sourcesvage børnefamilier, enlige forældreog et stort antal børn og unge gør, at antal-let af personer i den kriminelle risikozoneer betragteligt større i de udsatte bolig-områder end i resten af landet. Det giverderfor god mening at iværksætte indsat-ser i udsatte boligområder, der reducererrisikoen for, at de unge ender i kriminalitetog hjælper de unge, der allerede er begyndten kriminel løbebane videre til en hverdaguden kriminalitet. Kriminalitet er langt henad vejen et ungdomsfænomen, og andelen afkriminelle er langt højere i gruppen af ungeend blandt andre aldersgrupper. De 15-24årige udg jorde i 2006 14 % af befolkningenover 14 år, mens de stod for 42 % af allestrafferetslige afgørelser (Clausenet al.,2009).De boligsociale helhedsplanerDe boligsociale helhedsplaner har siden2006 været en ledende aktør i det bo-ligsociale arbejde i udsatte boligområderi Danmark. Med en uddeling på 1,2 mia. iperioden 2006-10 til boligsociale indsatser,forsøger Landsbyggefonden at vende ogmodvirke den negative udvikling i udsatteboligområder (Christensenet al.,2010).Som nævnt er kriminalitet og kriminelleunge en udfordring i en række af de ud-satte boligområder. En del af de boligsocialehelhedsplaner forsøger at modvirke denneproblemstilling gennem indsatser, der ermålrettet kriminelle og kriminalitetstruede
børn og unge. Indsatserne behøver i sig selvikke at have som hovedformål at reducereeller forebygge kriminalitet, men fælles forindsatserne er, at de arbejder målrettetmed at give kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge bedre muligheder for at klaresig i samfundet.På denne baggrund har CFBU iværksat enundersøgelse af effekten af de boligsocialehel-hedsplaner i forhold til at reducereantallet af kriminelle børn og unge i udsatteboligområder i Danmark. Vi undersøger ikkeeffekten af de specifikke indsatser, såsomværesteder eller fritidsjobvejledning, viundersøger derimod effekten af, at de bo-ligsociale helhedsplaner arbejder målrettetmed kriminelle og kriminalitetstruede børnog unge – uanset de metoder de anvender.CFBU har i 2011 foretaget en undersøgelseaf kriminalitetsforebyggende og -reduce-rende metoder i boligsocialt arbejde, dergiver et indblik i, hvilke metoder der har vistgode resultater (Aneret al.,2011).Mantraet indenfor det boligsociale felt hari de seneste år lydt: Hvad virker? Samtidighar beslutningstagere i staten, kommunerneog Landsbyggefonden i stigende grad efter-spurgt evidens for, hvad der effektivt løsersociale problemer i udsatte boligområder iDanmark. Med denne effektmåling sættervi fokus på effekterne af det boligsocialekriminalitetsreducerende og -forebyggendearbejde og det er håbet, at vi herigennemkan medvirke til at styrke den fremtidigeboligsociale indsats.Formålet med denne undersøgelse er atafdække, hvorvidt de boligsociale helheds-planer der arbejder målrettet med grup-pen af kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge har en positiv effekt påomfanget af kriminelle unge mellem 15-25år i udsatte boligområder.
Kriminaliteten ud af boligområderne - Introduktion
5
Sådan har vi g jortFor at afdække effekten af de boligsocialehelhedsplaners kriminalitetsreducerendeindsatser har vi først identificeret alleboligsociale helhedsplaner i Danmark, derarbejder målrettet med gruppen af krimi-nelle og kriminalitetstruede børn og unge.Dette har vi g jort gennem en rundringningtil projektledere fra udsatte boligområder,der har modtaget støtte til en boligsocialhelhedsplan fra Landsbyggefonden i pe-rioden 2006-102. I rundringningen er pro-jektlederne blevet spurgt om der er ellerhar været indsatser under den boligsocialehelhedsplan målrettet gruppen af kriminelleog kriminalitetstruede børn og unge i perio-den 2006-11. På baggrund af rundringningenhar vi identificeret 333boligsociale helheds-planer der i perioden har forskellige typer afindsatser rettet mod målgruppen. Af de 33boligsociale helhedsplaner har 11 opstartetindsatser rettet mod målgruppen i 2007 og2008. Det er denne gruppe af 11 boligsocialehelhedsplaner der er omdrejningspunkt fordenne undersøgelse. De 11 helhedsplanerdækker i alt 13 boligområder og betegnesherefter som indsatsområderne. De 13 bo-ligområder ses i nedenstående tabel.
Vi har derefter undersøgt udviklingen i an-delen af sigtelser blandt gruppen af 15-25årige bosat i indsatsområderne for perioden1. januar 2006 til 31. december 2011 og altsåhenholdsvis ét og to år før der er opstartetindsatser under den boligsociale helheds-plan og fire år frem. En nedgang i andelen afsigtelser betyder en positiv effekt, mens enstigning betyder en negativ effekt. Udviklin-gen i indsatsområderne er herefter blevetsammenlignet med udviklingen i de øvrigeboligområder, der har modtaget støtte til enboligsocial helhedsplan fra Landsbyggefon-den i perioden 2006-10. Data om sigtelserer baseret på talmateriale fra DanmarksStatistik og er opdelt på områdeniveau.I udgangspunktet bør indsatsgruppen ogden gruppe man sammenligner med lignehinanden i forhold til en række nøgleindi-katorer, men i praksis er det vanskeligt atfinde helt ensartede boligområder medde samme forudsætninger. Til denne ana-lyse har vi valgt at tage udgangspunkt i deboligområder, som er omfattet af Landsbyg-gefondens pulje til støtte for problemramteområder. De berørte områder må i størreeller mindre grad antages at være socialtudsatte og dermed også udsatte i forhold tilkriminalitet blandt områdets børn og unge.Vi har yderligere sammenlignet indsatsom-råderne og de øvrige udsatte boligområderi forhold til andelen af enlige kvinder medbørn, andelen af unge mænd og andelen afhusstande med én person. Justitsministe-riet har i en undersøgelse peget på, at deter tre indikatorer, der influerer på kriminali-tetsniveauet (Clausen 2009). Vi fandt ingensignifikant forskel på indsatsområderne ogde øvrige udsatte boligområder i forhold tilde tre indikatorer. Det skal bemærkes at Ju-stitsministeriets undersøgelse har et kom-munalt fokus og altså forsøger, at forklarevariationer i kriminalitetsniveauet mellemkommuner i Danmark. I denne undersøgelsearbejder vi imidlertid på boligområdeniveauog ikke kommunalt niveau. Selvom Justits-ministeriets konklusioner derfor ikke kanoverføres direkte til denne undersøgelse, erindikatorerne relevante, da netop disse indi-katorer er særligt hyppigt til stede i udsatteboligområder.
BoligområdeHolmbladsgadekvarteretIndre Nørrebro (Vi Skaber Job)GellerupparkenMøllevangenRundhøjToveshøjEskebjerggård/MåløvvangKvaglund (Bydelprojekt 3i1)Stengårdsvej (Bydelsprojekt 3i1)Østerbyen (Bydelsprojekt 3i1)PåskeløkkenSønderparkenAalborg Øst
KommuneKøbenhavnKøbenhavnAarhusAarhusAarhusAarhusBallerupEsbjergEsbjergEsbjergOdenseRingstedAalborg
6
Kriminaliteten ud af boligområderne - Introduktion
Danmarkskort med indsatsområder
Kriminaliteten ud af boligområderne - Introduktion
7
Undersøgelsens udfordringerDer har været en række udfordringer i for-hold til at vurdere effekten af de boligsocia-le helhedsplaner.For det første kan det være svært at isole-re effekten af de boligsociale helhedsplaner.Det skyldes at de boligsociale helhedsplanerofte er én blandt flere aktører i området,som arbejder med forebyggelse og redukti-on af kriminalitet. Både staten, kommunerne,politi og boligorganisationerne arbejdermed kriminalitet bl.a. gennem hotspotind-satser, nærpolitistationer der har fokuspå det kriminalitetsforebyggende arbejdelokalt, problemorienteret politiarbejde, SSP-samarbejdet eller andre initiativer såsomNatteravnene.For det andet er det en udfordring, at datatil de statistiske analyser omfatter samt-lige beboere mellem 15 og 25 år. Eftersomvi ikke har kendskab til, hvor stor en del afdenne gruppe, der reelt set har deltaget ide boligsociale indsatser eftersøger vi enudvikling hos en større gruppe af beboereend dem, der har været en del af indsatsen.Denne problematik skaber usikkerhed om,hvor stor en del af udviklingen vi kan tillæggede boligsociale indsatser. En mere specifikanalyse af udviklingen i områderne kræ-ver data om den enkelte beboers udviklingfor de beboere, der har deltaget i indsat-ser under den boligsociale helhedsplan. Ensådan data er dog ikke tilgængelig, da derikke er sket en systematisk dokumentationpå tværs af de boligsociale helhedsplaner.Denne dokumentation er først opstarteti 2010 med Landsbyggefondens og CFBU’sselvevaluering af de boligsociale helhedspla-ner.4
Hvorfor bliver nogle unge i kriminelle?Kriminalitet er et kompleks fænomen, hvisårsager skal findes i en sammenhæng afindividuelle og samfundsmæssige, fami-liemæssige og situationelle forhold samtpersonlige valg. Kriminalitetens kompleksitetfordrer komplekse løsninger, der ikke blotarbejder målrettet med at reducere krimi-nelle handlinger, men også tager sig af nogleaf de bagvedliggende faktorer, der øger denenkeltes risiko for at ende i kriminalitet.Den kriminologiske forskning har bidragetmed en række teorier, der forsøger at for-klare, hvorfor nogle unge udvikler kriminel ogantisocial adfærd, mens andre ikke gør det.Teorierne beskæftiger sig med, hvad derbetinger eller motivere den kriminellehandling. Overordnet set deler teoriernesig mellem dem, der ser den unge som etrationelt tænkende individ, der træffer etselvstændigt valg om at begå kriminalitet,og dem, der ser den unge som et præde-stineret offer for negative samfunds- ogopvækstvilkår. I denne tankegang er detfrie valg suspenderet og den kriminelle eren prædestineret aktør, der kun har ringeeller ingen kontrol over sine egne handlinger(Burke, 2008).Der er altså en flerhed af forklaringer på,hvorfor nogle unge udvikler kriminel ogantisocial adfærd. Forklaringerne skal ikkenødvendigvis forstås uafhængige af hinan-den. Det er muligt at forklare unges krimi-nelle adfærd ved både at se den unge somen aktør, der tager frie valg, men samtidigse de frie valg som bestemt og begrænsetaf dels de livsvilkår den unge er opvoksetunder og befinder sig i (Burke, 2008), delsstedet den unge begår kriminaliteten.Det er med denne optik indeværende under-søgelse er lavet. Det er derfor interessantat undersøge de bagvedliggende faktorer,der øger de unges risiko for at begå krimi-nalitet. I denne undersøgelse beskæftigervi os ikke direkte med de bagvedliggendefaktorer, men vi undersøger de indsatser –de boligsociale helhedsplaner – der arbejdermed at modvirke en del af disse risikofakto-rer for derigennem at modvirke, at de ungeender i kriminalitet.
8
Kriminaliteten ud af boligområderne - Introduktion
I en lang række undersøgelser (NationalCrime Council, 2002; O’Mahony, 2009; Tolan& Guerra, 1994) har den kriminologiskeforskning arbejdet med at anskueliggøre,hvilke faktorer der har betydning for ungesudvikling af kriminel og antisocial adfærd.Det drejer sig bl.a. om faktorer med rod i detomkringliggende samfund såsom høj flytte-frekvens, nedslidte nærområder og boliger,faktorer med rod i familien såsom opløstefamilier, familier med lav indtægt samt ringeforældrekompetencer, faktorer med rodi skolen såsom dårlige skolepræstationerog pjækkeri og faktorer med rod i indivi-det såsom børn med mentale eller fysiskesundhedsproblemer samt børn med lavtselvværd. Der findes uden tvivl andre fak-torer, der har indflydelse på børn og ungeskriminelle adfærd og andre måder at opdelefaktorerne på. Dette skal ses om et udsnit.Det er dog vigtigt at holde fast i, at detikke er givet at alle unge, der udsættes forrisikofaktorerne ender med at udvikle krimi-nel adfærd. Risikofaktorerne kan imidlertidanvendes som pejlemærker i identificeringenaf unge, der er i risiko for at udvikle krimineladfærd og bidrage med en forklaring på denkriminelle adfærd.Steder kan virke kriminalitetsfremmendeSærligt interessant for denne undersøgelseer forestillingen om, at steder i sig selv kanvirke kriminalitetsfremmende. Kriminaliteteni en by fordeler sig ujævnt, og nogle områ-der oplever betydeligt mere kriminalitet endandre (Braga, 2007; Massey, 1996; Weisburd,1997). Forskningen peger på, at variatio-nerne i omfanget af kriminalitet og kriminelleikke udelukkende kan forklares med variatio-ner i andelen af individer med forhøjet risikofor at blive kriminelle, men at området i sigselv kan virke kriminalitetsfremmende.Byrummets fysiske udformning, de socialeog institutionelle forhold i lokalområdet harsåledes betydning for kriminalitetsraten(Sherman, Gartin, & Buerger, 1989). Udsatteboligområder er bl.a. karakteriseret ved enkoncentration af sociale problemstillingersamt en større andel af børn og unge endresten af boligmassen og i sammenhængdermed ofte et fravær af tilstrækkelige
muligheder for fritidsaktiviteter for børnog unge. Ud fra tankegangen om lokalom-rådets potentielle kriminalitetsfremmendebetydning, har børn og unge, der vokser opi udsatte boligområder i Danmark en øgetrisiko for at ende i kriminalitet. Dette under-støttes i en undersøgelse af Justitsministe-riet fra 2009, der peger på, at unge, der erbosat i udsatte boligområder har 2-3 gangeså høj risiko for at begå kriminalitet somunge bosat andre steder5(Clausenet al.,2009). I denne tankegang lægges der merevægt på børnenes opvækstvilkår i et be-stemt område og mindre vægt på børnenesfamiliemæssige forhold, når kriminel adfærdskal forklares (Christoffersenet al.,2011).Andre forskere har lagt mere vægt på densituation kriminalitet begås i. Denne tan-kegang lægger vægt på de øjeblikkeligesituationelle forhold såsom lokalområdetsfysiske udformning og tilstand samt de per-soner der opholder sig i området. Områderder er præget af en dårlig fysisk tilstand,hærværk, graffiti, mørke uoplyste stedersamt områder med ringe social kontrol erforhold, der kan virke kriminalitetsfrem-mende (Weisburd, 1997; Sampson, Morenoff& Raudenbush, 2005; Ærø & Christensen,2003). I denne tankegang flyttes fokus så atsige fra, hvorfor individer begår kriminalitettil, hvorfor kriminalitet begås i særlige om-råder (Weisburd, 1997). Det betyder ikke, atden enkelte kriminelle og dennes prædispo-sitioner ingen betydning har. Det er blot énaf flere faktorer, der tilsammen medvirkertil en øget risiko for at barnet eller den ungeender i kriminalitet.
Kriminaliteten ud af boligområderne - Introduktion
9
områder, der har modtaget støtte fra Landsbyg-gefonden til en boligsocial helhedsplan, blevet idømt enbetinget eller ubetinget straf, mens det samme gælderfor ca. 3 % af Danmarks samlede befolkning. Andelenaf straffede personer har ligget nogenlund konstant iperioden. (Christensenet al.,2011)
1I perioden 1994-2007 har 6 % af beboerne i
fra CFBU i foråret 2011 og dækker samtlige 125områder med en boligsocial helhedsplan pånær 14, derikke kunne opnås kontakt med.
2Rundringningen er foretaget af medarbejdere
helhedsplaner indsatser målrettet kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge. Det drejer sig omhelhedsplaner i boligområderne Sundholmkvartetet iKøbenhavn, Boulevardbebyggelserne i Varde, Nøjsom-hed i Helsingør og Højvangsparken i Skanderborg.
3I 2011 opstarter yderligere fire boligsociale
450 beskrivelser af boligsociale indsatser underde boligsociale helhedsplaner, herunder beskrivelser afformål og målgruppe for indsatsen og opnåede resul-tater. Databasen er en del af CFBU’s bidrag til Lands-byggefondens evaluering af de boligsociale helhedspla-ner, som gennemføres af SFI i samarbejde med Ram-bøll. Du kan læse mere om databasen på www.cfbu.dk.
4CFBU’s database over selvevalueringer samler ca.
hvor det vurderes at de har haft en ringe ellermoderat risiko for at begå kriminalitet på baggrundaf de unges individuelle risikofaktorer, har 2-3 gangeså stor risiko for at begå kriminalitet. For gruppen afunge, hvor de individuelle risikofaktorer peger på dehar en høj kriminalitetsrisiko har lokalområdet ingenbetydning, da en stor del af denne gruppe alligevel villebegå kriminalitet. Observationen er baseret på ame-rikanske data, og kommer fra en artikel af Wikström& Loeber fraCriminology,vol. 38, 2002. (Clausenet al.,2009: 64)
5Undersøgelsen peger mere specifikt på, at unge,
10
Kriminaliteten ud af boligområderne - Introduktion
Kriminaliteten ud af boligområderne - Introduktion
11
Effekten afhelhedsplanerneUndersøgelsen peger på, at de boligsocialehelhedsplaner, der arbejder målrettet medgrupper af kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge, har en positiv effekt i forhold tilat reducere omfanget af sigtelser.
Som beskrevet indledningsvis afdækker vieffekten af de boligsociale helhedsplanerskriminalitetsreducerende indsatser ved,at se på udviklingen i andelen af sigtelser6blandt gruppen af 15-25 årige bosat i ind-satsområderne for perioden 2006 til 20117.I undersøgelsen tager vi således udgangs-punkt i situationen i boligområderne før hel-hedsplanerne har opstartet deres indsatserog sammenligner dette med situationenefter helhedsplanernes indsatser har kørti 3-4 år. Udviklingen i indsatsområderne erherefter blevet sammenlignet med udviklin-gen i de øvrige boligområder, der har modta-get støtte til en boligsocial helhedsplan fraLandsbyggefonden i perioden 2006-10.Vi har valgt at kategoriserer lovovertræ-delserne i henholdsvis “mindre alvorlig”,“alvorlig” og “personfarlig” kriminalitet.8Vihar lavet denne opdeling for at få et indbliki karakteren af den kriminalitet, der bli-ver begået af unge i udsatte områder ogsamtidig få et indblik i, om helhedsplanernesindsatser er særligt effektive i forhold til atreducere nogle former for kriminalitet fremfor andre. Ved at fokusere på de førnævntetyper af kriminalitet udelader vi en rækkelovovertrædelser, heriblandt færdselsfor-seelser og øvrig kriminalitet. Det er vigtigtat bemærke at én person sagtens kan haveflere sigtelser. Opgørelsen over omfanget afsigtelser modsvarer derfor ikke omfanget afsigtede personer.
Som det fremgår nedenfor, har vi lavet enrække analyser af det statistiske datama-teriale, som vi baserer vores konklusionerpå. Vi har i den forbindelse fundet en rækkeeffekter af de boligsociale helhedsplanerskriminalitetsreducerende indsatser. Det skalimidlertid bemærkes, at ingen af de effektervi har fundet er statistisk signifikante ogkonklusionerne skal ses i lyset heraf.
KonklusionNedenstående gennemgang af udviklingen iomfanget af sigtelser i de udsatte boligom-råder i Danmark peger på, at de boligsocialehelhedsplaner, der målrettet arbejder medkriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge, har en positiv effekt i forhold til atreducere omfanget af sigtelser af 15-17årige. Herunder en særlig positiv effekt iforhold til at reducere omfanget af sigtelseraf mindre alvorlig kriminalitet.Det særligt interessante ved nærværendeundersøgelse er, at det således kan sand-synliggøres, at det arbejde der har væ-ret igangsat i de undersøgte boligsocialehelhedsplaner i vid udstrækning er lykkedesmed at få særligt fat i den gruppe af ungeunder 18 år, som er ved at udvikle en kriminelløbebane og som ofte en gadeorienterettilværelse. Selv om det inden for rammerneaf denne undersøgelse ikke er muligt at sepå effekten af de specifikke indsatser ogmetoder kan det overordnet konstateres, atnetop den tidlige kriminalitetsforebyggendeindsats viser virkningsfulde resultater.
Tabel 2.1. Liste over boligområder med indsatser med opstart 2007 og 2008 (indsatsområderne)OmrådeHolmbladsgadekvarteretIndre Nørrebro (Vi Skaber Job)GellerupparkenMøllevangenRundhøjToveshøjEskebjerggård/MåløvvangKvaglund (Bydelprojekt 3i1)Stengårdsvej (Bydelsprojekt 3i1)Østerbyen (Bydelsprojekt 3i1)PåskeløkkenSønderparkenAalborg Øst
KommuneKøbenhavnKøbenhavnAarhusAarhusAarhusAarhusBallerupEsbjergEsbjergEsbjergOdenseRingstedAalborg
Startår2007200720072007200720072008200820082008200820082008
Kriminaliteten ud af boligområderne - Effekten af helhedsplanerne
13
Områderne med indsatserI på Danmarkskortet på side 7 og i tabel 2.1ses de 13 indsatsområder, der alle ligger allei eller tæt ved større bysamfund. De om-fatter således København, Aarhus, Aalborg,Odense, Esbjerg, Ringsted og Ballerup.Indsatsområderne har en gennemsnitligstørrelse på over 2.000 beboere, hvilket erstørre end de øvrige udsatte områder, herer gennemsnittet 1.500 beboere. Indsats-områderne adskiller sig ligeledes i forhold tilde øvrige udsatte områder ved, at omfan-get af sigtelser pr. 1000 15-25 årig i heleperioden fra 2006 til 2011 er højere end ide øvrige udsatte områder (se diagram 2.1).Der er desuden store forskelle områderneimellem, både blandt indsatsområderne ogde øvrige udsatte boligområder, i forhold tilomfanget af sigtelser, størrelsen på områ-det m.v.Områdernes udfordringerUdsatte boligområder i Danmark er ken-detegnet ved en koncentration af socialeproblemer, herunder problemer med krimi-nelle og kriminalitetstruede børn og unge.Projektledere fra helhedsplanerne i de un-dersøgte boligområder beskriver selv, at dehar en række udfordringer med kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge.9Centralti disse beskrivelser af udfordringerne er,at de unge ikke er en del af de etableredefritidstilbud. I stedet hænger de unge ud pågaden. De unge keder sig og kedsomhedenleder til kriminalitet, hærværk og antisocialadfærd, der skaber utryghed for områdetsbeboere og er med til at marginalisere deunge i forhold til resten af samfundet. Deter ikke den alvorlige og personfarlige krimi-nalitet, der fylder mest i projektledernes be-skrivelser af områdernes udfordringer. Deter i højere grad den mindre alvorlige krimi-nalitet der bliver beskrevet som de centraleudfordringer for den boligsociale indsats.Det betyder ikke, at unge sigtet for alvorligeller personfarlig kriminalitet ikke bor i om-råderne eller, at disse ikke er i målgruppenfor det boligsociale arbejde. Det er nok sna-rere et udtryk for at de projektlederne i deboligsociale helhedsplaner målretter deresarbejde mod de børn og unge, der er i risiko
for eller har begået mindre alvorlig kriminali-tet og er på vej ud i en kriminel løbebane.
”
Der er en gruppe unge, der har proble-mer i forhold til skolegang og er ikketilknyttet etablerede fritidsaktiviteter.Gruppen hænger ud på gaden og opsøgerlokale institutioner, hvor de har uhensigts-mæssigt adfærd i form af hærværk ogkriminalitet. Det giver utryghed blandtlokalområdets beboere og professionelle.Holmbladsgadekvarteret,selvevalueringsskabelon
IndsatserneEn boligsocial helhedsplan er bygget op afen række indsatser, der i mere eller mindregrad støtter op om hinanden i forhold tilat modvirke nogle af de problemstillinger,der er i de enkelte områder. De boligsocialehelhedsplaner er udviklet lokalt i boligaf-delingerne og indgår i et samarbejde medkommunen. De boligsociale helhedsplanerslokale forankring betyder, at de tager ud-gangspunkt i de udfordringer der er i detenkelte boligområde og søger løsninger, derer skræddersyet til området. De boligsocialehelhedsplaner er derfor mangeartede ogderes indsatser ligeså. Der er dog en langrække ligheder mellem de problemstillingerde boligsociale medarbejdere støder pårundt om i de udsatte boligområder, og medlokale variationer ligner indsatserne langthen ad vejen hinanden.De indsatser der typisk igangsættes over-for kriminelle og kriminalitetstruede børnog unge er væresteder, fritidsjobformidlin-ger og lommepengeprojekter. Derudover erder en del brobygningsaktiviteter, der skalskabe kontakt mellem den unge og det lokalefritids- og foreningslivet. Fælles for akti-viteterne er forestillingen om, at den ungeskal aktiveres med noget meningsfuldt ogderigennem give den unge et alternativ tilden gadeorienterede livsstil. Indsatser medfritidsjobformidling og lommepengeprojekterskal ud over at give de unge et meningsfuldtalternativ til gaden, give de unge konkreteerfaring med at have et job. Det kan væremed til at give de unge et øget netværkuden for lokalområdet, større ansvarsbe-vidsthed og større selvværd. CFBU’s udgivel-
14
Kriminaliteten ud af boligområderne - Effekten af helhedsplanerne
se:De unge væk fra gaden(Aneret al.,2011)gennemgår en række indsatser og metoder,der har vist gode resultater i forhold til atreducere kriminalitet blandt børn og unge iudsatte boligområder. Undersøgelsen pegernetop på, at der er gode erfaringer medat præsentere de unge for et attraktivtalternativ til gadelivsstilen og at man gen-nem respekt og anerkendelse for de ungekan guide dem videre i deres liv og via f.eks.fritidsjob og uddannelse kan styrke de ungesmuligheder på sigt.I indsatsområderne er det ligeledes brobyg-ningsprojekter, fritidsaktiviteter, værestederog fritidsjobformidling, der er målrettet dekriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge. F.eks. har man i Gellerup og Toveshøj iAarhus opstartet Fritidspatruljen, som tilby-der meningsfyldte fritidsaktiviteter med legog spil mellem blokkene efter skoletid. Herkan børnene knytte venskaber, fået ældrerollemodeller og udvikler sociale kompeten-cer. På Nørrebro og Bispebjerg har “Vi Ska-ber Job” etableret et tilbud, hvor de ungetilbydes individuel vejledning og afklaringomkring uddannelse, og krav og mulighederpå arbejdsmarkedet. Derudover formidleskonkrete ufaglærte jobs, hvis uddannelseikke er muligt.10I Møllevangen i Aarhus harman etableret et værested under denboligsociale helhedsplan. Værestedet er etsted for de unge, hvor der er voksenkontaktsom kan have positiv indflydelse på dem. Denvoksne skal observere, have individuelle sam-taler, lytte og samarbejde med opsøgendemedarbejdere og ungeteam, og fungerersamtidig som brobygger i forhold til, at fåden unge ud i “det normale liv”. I Påskeløkkeni Odense har man etableret et tilbud medstyrketræning for unge drenge i den lokalevægtløfterklub i samarbejde med profes-sionelle klubmedarbejdere fra den lokaleUngdomsklub og de frivillige i vægtløfter-klubben.11
De ungeDer boede i perioden 2006-11 i gennemsnit2.526 unge mellem 15-25 år i indsatsområ-derne. Heraf var 690 mellem 15-17 år, mens1.836 var mellem 18-25 år. Som det frem-går af tabellen nedenfor svarer andelen afunge i henholdsvis indsatsområderne og deøvrige områder med en boligsocial helheds-plan nogenlunde til hinanden, dog med en lilleovervægt af unge i indsatsområderne, mensandelen af unge i de udsatte boligområderer højere end i Danmark som helhed.Vores undersøgelse af de udsatte bolig-områder viser, at der findes en signifikantsammen-hæng mellem en høj andel af ungemellem 15-25 år og et højt antal sigtelser.Det må derfor forventes, at kriminalitetsni-veauet i indsatsområderne ligger på et hø-jere niveau end i de øvrige udsatte områderalene af den grund, at der i gennemsnit borflere unge mellem 15-25 år. Det er ligele-des almen accepteret i den kriminologiskeforskning at unge mænd står for en stor delaf dem samlede kriminalitet (se Clausenetal.,2009). Det er derfor ikke overraskende,at områder med mange unge, herunder ungemænd også har mange sigtelser.Målgruppen for de enkelte områder spæn-der fra børn under 15 år til unge over 18 år.I en del af områderne retter de boligsocialehelhedsplaner deres indsatser mod helemålgruppen, mens andre områder fokusererpå en mere afgrænset målgruppe. Målgrup-pen i de enkelte områder er ikke nødvendig-vis udelukkende kriminelle og kriminalitets-truede børn og unge. I nogle af områdernehenvender indsatserne sig til gruppen af kri-minelle og kriminalitetstruede børn og unge,men også til den bredere gruppe af børn ogunge, der ikke har begået eller er i umiddel-bar risiko for at ende i kriminalitet.
Tabel 2.2. Gennemsnitlig andel af unge mellem 15 og 25 år i områder med en boligsocial helhedsplan oghele landet i perioden 2006-201015-17 årIndsatsområderØvrige områder med boligsocial helhedsplan12Hele landet135%5%4%
18-25 år12 %11 %9%
15-25 år17 %16 %13 %
Kriminaliteten ud af boligområderne - Effekten af helhedsplanerne
15
Målgruppen er langt hen ad vejen knyttet tilde udfordringer, der er i de enkelte områderog de indsatser, der iværksættes under deboligsociale helhedsplaner. Projektlederefra de boligsociale helhedsplaner beskrivermålgruppen som utilpassede unge, der ikkegør brug af områdets øvrige tilbud. Det erunge, der hænger ud på gaden og har enuhensigtsmæssig og utryghedsskabendeadfærd. Unge der begår hærværk eller an-den kriminalitet eller unge, der er på vej ud ien kriminel løbebane.14
indsatserne har en kriminalitetsreducerendeeffekt.Alder og kriminalitetstypeIndsatserne virker forskelligt på henholdsvisunge under og over 18 år og på forskelligetyper af kriminalitet. På baggrund af voresundersøgelse tyder det på, at de boligsocia-le helhedsplaner virker bedst til at reducereomfanget af kriminelle unge under 18 år ogat indsatserne har en særlig positiv effekt iforhold til at reducere omfanget af mindrealvorlig kriminalitet.Hvis vi ser på udviklingen i omfanget afsigtelser pr. 1000 15-17-årig er der sketet samlet fald i omfanget af sigtelser fra2006-11 på 39 %. For de øvrige udsatte
Udviklingen i omfanget af sigtelserI de boligområder, hvor den boligsocialehelhedsplan har målrettet en del af deresindsats mod gruppen af kriminelle og krimi-nalitetstruede børn og unge, er omfangetaf sigtelser mod unge mellem 15 og 25 år iperioden 2006-11 faldet med 22 %, svarendetil 54 færre sigtelser pr. 1.000 beboer i 2010end i 200615. I samme periode er omfangetaf sigtelser mod unge mellem 15 og 25 år ide øvrige udsatte boligområder16faldet med7 %.Der er altså sket et fald i omfanget afsigtelser i samtlige udsatte boligområder.Faldet er større i de områder, hvor der harværet indsatser under den boligsocialehelhedsplan, der målrettet har arbejdet medgruppen af kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge. Samlet set tyder det på, at
Diagram 2.2:Sigtelser af 15-17 årige for mindre alvor-lig, alvorlig samt personfarlig kriminalitet i perioden2006-2010. Opg jort pr. 1000 beboere mellem 15-17 år.
500400300200100020062007200820092010IndsatsområderØvrige udsatte områderTitelIndsatsstart
Diagram 2.1:Sigtelser af 15-25årige for mindre alvorlig,alvorlig samt personfarlig kriminalitet i perioden 2006-2010. Opg jort pr. 1000 beboere mellem 15-25 år.Diagram 2.3:Sigtelser af 18-25årige for mindre alvor-lig, alvorlig samt personfarlig kriminalitet i perioden2006-2010. Opg jort pr. 1000 beboere mellem 18-25 år.
30025020015010050020062007200820092010IndsatsområderØvrige udsatte områderTitelIndsatsstart25020015010050020062007200820092010IndsatsområderØvrige udsatte områderTitelIndsatsstart
16
Kriminaliteten ud af boligområderne - Effekten af helhedsplanerne
boligområder er faldet på 16 %. Gruppen af18-25 årige har oplevet et fald i omfanget afsigtelser på 10 % i indsatsområderne, mensde øvrige udsatte boligområder har oplevetet lille fald på 2 %.På trods af den positive udvikling i indsats-områderne er omfanget af sigtelser i 2010stadigvæk højere end i de øvrige udsatteboligområder.Som beskrevet ovenfor formår indsatserneisær, at reducere omfanget af den mindrealvorlige kriminalitet. For de 15-17 årigebliver antallet af sigtelser for mindre alvorligkriminalitet reduceret med 50 % fra 2006-10. Den personfarlige kriminalitet falder isamme periode med 34 % for gruppen af15-17 årige, mens den alvorlige kriminalitetfalder med 21 %.17Det tyder således på, at de boligsocialehelhedsplaner har størst succes med, atreducere omfanget af mindre alvorlig krimi-nalitet, herunder i særlig grad for gruppenaf unge under 18 år.I beskrivelserne af områdernes udfordringer,som nævnt ovenfor, lægger projektledernenetop vægt på, den mindre alvorlige krimina-litet forårsaget af børn og unge, der uden etmeningsfuldt fritidsliv keder sig og venderkedsomheden til hærværk og utryghedsska-bende adfærd. Set i dette lys tyder det på,at de boligsociale helhedsplaner har formåetat få fat i deres målgruppe og med en tidligTabel 2.3. Sigtelser opg jort pr. 1000 beboere15-17 årMindre alvorligkriminalitet2006Indsatsområder2007200820092010Udvikling2006Øvrige udsatteområder2007200820092010Udvikling19319613811597-50 %971021119687-11 %Personfarligkriminalitet1111221338974-34 %7455667457-23 %
indsats været med til at modvirke, at deunge ender i en kriminel løbebane.Forskelle imellem områderneOvenfor har vi undersøgt den gennemsnit-lige udvikling for samtlige indsatsområder.Der er dog forskelle indsatsområderne imel-lem, og mens nogle af områderne opleveret langt større fald i omfanget af sigtelserend det gennemsnitlige fald, oplever andreområder ikke den samme positive udvikling.Det kan der være flere forskellige forklarin-ger på. Enten kan der være lokale forhold udover de boligsociale helhedsplaner, der harindflydelse på kriminalitetsudviklingen ellerskan det være at nogle af de boligsocialehelhedsplaner har fundet en mere effektivmetode til at reducere andelen af kriminelle.Det er desuden rimeligt at antage, at andreaktører, herunder politiet og kommunen,har haft indsatser målrettet kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge i sammeperiode som de boligsociale helhedsplanerog at disse indsatser har medvirket til enpositiv udvikling.18Det har ikke været indenfor rammerne af denne undersøgelse at af-dække årsagerne til forskellene områderneimellem. CFBU vil i fremtidige undersøgelserundersøge årsagerne til de lokale forskelle.Det skal dog bemærkes, at på trods af for-skellene områderne imellem, så viser langtde fleste områder en positiv udvikling foromfanget af sigtelser for mindre alvorligtkriminalitet blandt de 15-17 årige.
18-25 årAlvorligkriminalitet90711025671-21 %6262576252-16 %Mindre alvorligkriminalitet9188757677-15 %7764626567-12 %Personfarligkriminalitet83841038778-6 %656880717515 %Alvorligkriminalitet2534343224-3 %3030303027-12 %
Kriminaliteten ud af boligområderne - Effekten af helhedsplanerne
17
Tabel 2.4. Sigtelser for mindre alvorlig kriminalitet for de 15-17årige beboere for de enkelte indsatsområder.BoligområdeHolmbladsgadekvarteretIndre NørrebroGellerupparkenMøllevangenRundhøjToveshøjEskebjerggård/MåløvvangKvaglund, Stengårdsvej og ØsterbyenPåskeløkkenSønderparkenAalborg ØstGennemsnitligt antal200615-17årige 2006-2010
200762399634332311924
2008732872415017875
200910165264170170729
2010 Udvikling 2006-201062663131215221820 %-42 %-18 %-80 %-40 %-50 %-50 %-91 %0%-60 %-44 %
80218384433976222363051173
5457755242562532
18
Kriminaliteten ud af boligområderne - Effekten af helhedsplanerne
er det ikke ensbetydende med, at personen harbegået en kriminel handling. Dette fastslås først ved endomsfældelse. Det er i denne undersøgelse imidlertiduhensigtsmæssigt at anvende domme eftersom der eren forsinkelse fra personen bliver sigtet til domfældel-sen. Data over domme vil derfor omhandle sager, derkan være flere år gamle og giver derved ikke et aktueltbillede over omfanget af kriminalitet begået af beboerei de udvalgte områder.
6Det skal bemærkes at når en person er sigtet
ber 2010, og dækker perioden et til to år før, der eropstartet indsats, og tre til fire år med indsats.
7Data dækker perioden 1. januar 2006 til 31. decem-
8I bilag 2 findes en oversigt over de sigtelser kate-gorierne dækker over.
9Beskrivelserne er hentet fra CFBU’s selvevaluerings-database.
10Yderligere inspiration om fritidsjobsindsatser kan11Alle eksempler på indsatser er taget fra CFBU’s
findes i CFBU’s vidensindsamling om fritidsjobindsat-ser i udsatte boligområder. Se Frederiksen & Larsen, 2011.
database over selvevalueringsskemaer, hvor deboligsociale helhedsplaner selv har indberettet aktivi-tetsbeskrivelserne.
12Alle områder, der har modtaget støtte til en bo-13Dækker over hele Danmarks befolkning inklusive
ligsocial helhedsplan i perioden 2006-2010, og somikke er indsatsområde.
beboere i områder med en boligsocial helhedsplan.Data er hentet fra Danmarks Statistik.
14Beskrivelserne er hentet fra CFBU’s selvevaluerings-database
15For en oversigt over udviklingen i sigtelser forindsatsgruppen, se bilag 3.
16Udsatte boligområder forstås i undersøgelsen somområder, der har modtaget støtte af Landsbygge-fonden til en boligsocial helhedsplan. De øvrige udsatteboligområder dækker over områder, der har modta-get støtte fra Landsbyggefonden, men som ikke harindsatser målrettet kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge som en del af den boligsociale helhedsplani perioden 2006-2010.
17For en mere detaljeret oversigt over udviklingen i
sigtelser for de forskellige aldersgrupper og krimi-nalitetstyper, se bilag 3.
18Et eksempel på et udsat boligområde, hvor politiet,kommunen og boligforeningen har samarbejdet omdet kriminalpræventive arbejde, er Gellerup-Toveshøji Aarhus. CFBU har tidligere undersøgt dette samar-bejde. Se Christensenet al.,2011
Kriminaliteten ud af boligområderne - Effekten af helhedsplanerne
19
Litteratur
LitteraturlisteAner, Louise Glerup; Stine Z. Bisgaard; Jon Toft-Jensen & Louise Østergaard Andersen (2011):De unge væk fra gaden - Effektive metoder i kriminalpræventivt arbejde i udsatte boligområ-der.Center for Boligsocial UdviklingBurke, R. H. (2008):Young People, Crime and Justice.Cullompton: Willan PublishingChristensen, Gunvor; Maria Falk Mikkelsen, Katrine Buchholt Pedersen og Anna Amilon (2010):Boligsociale indsatser og huslejestøtte - Kortlægning og programevaluering af Landsbyggefon-dens 2006-10-pulje.SFI - Det Nationale Forskningscenter for VelfærdChristensen, Klavs Odgaard; Nikolaj Avlund & Majken Rhod Larsen (2011):Beredskabet i Gellerup- En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde.Center for Boligsocial UdviklingClausen, Susanne (2009):Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse.JustitsministerietsForskningskontorClausen, Susanne; Merete Djurhuus & Britta Kyvsgaard (2009):Udredning til brug for Kommisio-nen vedrørende ungdomskriminalitet.Justitsministeriets ForskningskontorFrederiksen, Nana Øland & Majken Rhod Larsen (2011):Fritidsjobindsatser - Inspiration til arbej-det med unge og fritidsjob.Center for Boligsocial UdviklingMassey, Douglas S. (1996): The Age of Extremes: Concentrated Affluence and Poverty in theTwenty-First Century,Demography,vol. 33, 395-412National Crime Council (2002):Tackling the Underlying Causes of Crime: A Partnership Approach.National Crime Council, DublinO’Mahony, Paul (2009): The Risk Factors Prevention Paradigm and the Causes of Youth Crime: ADeceptively Useful Analysis?,Youth Justice,vol. 9, 99-114Programbestyrelsen (2008):Fra udsat boligområde til hel bydel.ProgrambestyrelsenSampson, Robert J; Jeffrey D. Morenoff & Stephen Raudenbush (2005): Social Anatomy of Ra-cial and Ethnic Disparities in Violence,American Journal of Public Health,vol. 95, 224-232Smith, Carolyn A. & Susan B. Stern (1997): Delinquency and Antisocial Behaviour: A Review ofFamily Processes and Intervention Research,British Journal of Criminology,vol. 50, 382-420Soothill, Keith; Mogens Nygaard Christoffersen; M. Anzar Hussain & Brian Francis (2010): Explo-ring Paradigms of Crime Reduction: An Emperical Longitudinal Study,British Journal of Crimino-logy,vol. 50, 222-238Tolan, Patrick H. & Nancy Guerra (1994): What Works in Reducing Adolescent Violence: An Em-perical Review of the Field,Center for the Study and Prevention of Violence Center Paper #2.University of ColoradoWeisburd, David (1997):Reorienting Crime Prevention Research and Policy: From the Causes ofCriminality to the Context of Crime.U.S. National Institute of JusticeÆrø, Thorkild & Gunvor Christensen (2003):Forebyggelse af kriminalitet i boligområder.StatensByggeforskningsinstitut
Kriminaliteten ud af boligområderne - Litteratur
21
Bilag
Bilag 1: Boligområder med kriminalpræventive indsatser 2007-2010
Liste over boligområder med indsatser med opstart 2007 og 2008 (indsatsområderne)OmrådeHolmbladsgadekvarteretIndre Nørrebro (Vi Skaber Job)GellerupparkenMøllevangenRundhøjToveshøjEskebjerggård/MåløvvangKvaglund (Bydelprojekt 3i1)Stengårdsvej (Bydelsprojekt 3i1)Østerbyen (Bydelsprojekt 3i1)PåskeløkkenSønderparkenAalborg Øst
KommuneKøbenhavnKøbenhavnAarhusAarhusAarhusAarhusBallerupEsbjergEsbjergEsbjergOdenseRingstedAalborg
Startår2007200720072007200720072008200820082008200820082008
Liste over boligområder med indsatser med opstart 2009 og 2010 (ikke medtaget i undersøgelsen)OmrådeKorsvangHede- og MagleparkenNivåhøj (Nivå Nu)Solbjerg Have og FinsenshavekvarteretVarbergparkenVapnagårdGullestrupVangkvarteretMimersgadekvarteretJagtvejskvarteret, Haraldsgadekvarteret Lundtoftegade / Nørrebro Parkkvarteret, Sjælør Boulevard kvarteret, Kgs. Enghave (Fritidsjobkonsulenterne)Sjælør Boulevard (Vi på Sjælør)Skt. KlemensparkenKildemarken I & III, Skovgården, Prinsessevænget, Højbogårdsvej, Kristoffervej(Opsøgende boligsocial medarbejder i Ringsted)Lønstrupgård, Hvidbjergvej og GrønnevangLøvvangenSøndermarkenAkacieparkenHeimdalsgadeMelfarparkenTrigeparkenViby Syd
KommuneAssensBallerupFredensborgFrederiksbergHaderslevHelsingørHerningHolbækKøbenhavnKøbenhavnKøbenhavnOdenseRingstedVanløseAalborgFrederiksbergKøbenhavnKøbenhavnMiddelfartAarhusAarhus
Startår200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009201020102010201020102010
Kriminaliteten ud af boligområderne - Bilag
23
BIlag 2: SigtelseskategorierFor opdelingen af sigtelser i forskellige typer kriminalitet har vi anvendt følgende variabel fraTimes fra Danmarks Statistik: SIG_GER7. Dens beskrivende navn er ”gerning el. lovovertrædelsetil grund for sigtelsen(DS)”.Vi tager udgangspunkt i de første fire cifre i opgørelsen. I nedenstående tabel fremgår denopdeling af sigtelser i tre kriminalitetstyper, vi har lagt til grund for analysen.
Oversigt over sigtelseskategorierKriminalitetstypeGerningskode og -tekst1220: Opløb/forstyrrelse af offentlig orden1304: Dokumentfalsk1308: Dokumentfalsk med check1328: Tyveri fra bil, båd m.v.1332: Butikstyverier m.v.1336: Andre tyverier1339: Tyveri/brugstyveri af indregistreret køretøjMindre alvorlig kriminalitet1342: Tyveri/brugstyveri af knallert1345: Tyveri/brugstyveri af cykel1348: Tyveri/brugstyveri af andet1351: Ulovlig omgang med hittegods1357: Bedrageri1360: Checkbedrageri1390: Hærværk1394: Uagtsomt hæleri3410: Våbenloven1292: Trusler1316: Indbrud i bank, forretning m.v.1320: Indbrud i villaer, lejligheder m.v.1324: Indbrud i fritidshuse, garager m.v.1354: Underslæb1366: Afpresning og åger1376: Hæleri1398: Berigelsesforbrydelse og formuekrænkelse1410: Forbrydelse mod offentlig myndighed m.v.Alvorlig kriminalitet1415: Forbrydelse i offentlig tjeneste1420: Falsk forklaring for retten1425: Falsk forklaring i øvrigt1430: Forbrydelse vedrørende penge og bevismateriale1445: Almenskadelige forbrydelser m.v.1450: Ulovligt erhverv m.v.1475: Tilhold1435: Salg af narkotika m.v.1440: Smugling m.v. af narkotika3210: Lov om euforiserende stoffer6: Uoplyst0000: Uoplyst
24
Kriminaliteten ud af boligområderne - Bilag
Oversigt over sigtelseskategorierKriminalitetstypeGerningskode og -tekst1460: Uagtsomt manddrab m.v. ved færdselsuheld1312: Brandstiftelse1255: Alvorligere vold1289: Forbrydelse mod den personlige frihed1286: Forbrydelse mod liv og legeme1280: Forsætlig legemsbeskadigelse1270: Forsætlig legemskrænkelse iøvrigt1252: Simpel vold1283: Uagtsomt manddrab/legemsbeskadigelse1180: Utugt m.v.1260: Vold mod sagesløsPersonfarlig kriminalitet1210: Vold o.l. mod offentlig myndighed1240: Forsøg på manddrab1230: Manddrab1258: Særlig alvorlig vold1380: Røveri1120: Voldtægt1176: Blufærdighedskrænkelse i øvrigt1172: Blufærdighedskrænkelse ved beføling1174: Blufærdighedskrænkelse ved blotteri1130: Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år1140: Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt1150: Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år1160: Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt6: Uoplyst0000: Uoplyst
Kriminaliteten ud af boligområderne - Bilag
25
Bilag 3: Omfanget af sigtelserOmfanget af sigtelser hos de 15-25årigeSigtelser:Mindre alvorligkriminalitet5865584524374181181179287834.4624.0684.2404.1224.0748376777573Sigtelser:Personfarligkriminalitet448450544439388909411187773.6443.4024.1343.9743.8626864757270Sigtelser:Alvorligkriminalitet21020925619518942445239372.1602.1462.1302.1961.9164040394035
Antal ungeAntal sigtelser200620072008200920102006200720082009201020062007200820092010200620072008200920104.9614.7634.8975.0275.0614.9614.7634.8975.0275.06153.50853.40454.81455.17655.48653.50853.40454.81455.17655.486
Sigtelser i alt1.2441.2171.2521.07199525125625621319710.2669.61610.50410.2929.852192180192187178
IndsatsområderØvrige udsatte områder
Omfanget af sigtelser hos de 15-17årigeSigtelser:Mindre alvorligkriminalitet258250184158139193196138115971.6721.7181.9161.6521.492971021119687Sigtelser:Personfarligkriminalitet14915617812310611112213389741.2669261.1321.2709767455667457Sigtelser:Alvorligkriminalitet1209113677102907110256711.0581.0509881.0668926262576252
Sigtelser pr. 1000
Antal sgitelser
Sigtelser pr. 1000
Antal ungeAntal sigtelser200620072008200920102006200720082009201020062007200820092010200620072008200920101.3391.2751.3351.3751.4351.3391.2751.3351.3751.43517.16216.87417.22017.23017.20817.16216.87417.22017.23017.208
Sigtelser i alt5274974983583473943903732602423.9963.6944.0363.9883.360233219234231195
IndsatsområderØvrige udsatte områder
26
Sigtelser pr. 1000
Antal sgitelser
Sigtelser pr. 1000
Kriminaliteten ud af boligområderne - Bilag
Omfanget af sigtelser hos de 18-25årigeSigtelser:Mindre alvorligkriminalitet32830826827927991887576772.7902.3502.3242.4702.5827764626567Sigtelser:Personfarligkriminalitet299294366316282838410387782.3782.4763.0022.7042.8866568807175Sigtelser:Alvorligkriminalitet901181201188725343432241.1021.0961.1421.1301.0243030303027
Antal ungeAntal sigtelser200620072008200920102006200720082009201020062007200820092010200620072008200920103.6223.4883.5623.6523.6263.6223.4883.5623.6523.62636.34636.53037.59437.94638.27836.34636.53037.59437.94638.278
Sigtelser i alt7177207547136481982062121951796.2705.9226.4686.3046.492173162172166170
IndsatsområderØvrige udsatte områder
Kriminaliteten ud af boligområderne - Bilag
Sigtelser pr. 1000
Antal sgitelser
Sigtelser pr. 1000
27
