Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 46
Offentligt
C ENT ER F ORB O LIGSO C I ALUD VIKLIN G
DE UNGEVÆK FRA GADENEffektive metoder i kriminalpræventivtarbejdeFRAudsatte boligområderDE UNGE VÆKiGADEN
De unge væk fra gadenEffektive metoder i kriminalpræventivt arbejde i udsatte boligområder
Louise Glerup Aner, projektlederStine BisgaardJon Toft-JensenGæsteforfatter: Louise Østergaard Andersen
ISBN: 978-87-92798-02-2
� 2011 Center for Boligsocial UdviklingCenter for Boligsocial UdviklingSadelmagerporten 2a2650 HvidovreTelefon: 50 89 45 00[email protected]www.cfbu.dk
November 2011
Forsidefoto: David TroodCopyright ScanpixUdgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk.CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligtMinisteriet for By, Bolig og Land-distrikter. Centrets Centrets overordnede at undersøge effekten effekten indsatser i udsattebudget på 10 mio kr. overordnede formål er formål er at undersøgeaf sociale af indsatser i udsatteboligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at ydekvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.
IndholdIntroduktion.............................................................................................................................................. 4Sådan har vi g jort................................................................................................................................. 6
Konklusioner og anbefalinger......................................................................................................... 8Konklusioner............................................................................................................................................ 9Anbefalinger..........................................................................................................................................10Danmarkskort med case- og sammenligningsområder........................................................ 11
Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter................................................................12Nørrebro Skaber Job / Vi Skaber Job.........................................................................................13Væresteder og Runnersprojektet i Sønderborg....................................................................16Værested/netcafé i Askerød..........................................................................................................21Opsamling: resultater og effekter af aktiviteterne i de tre caseområder...................24
Metoder i arbejdet med de unge................................................................................................ 26Opsamling på de effektive metoder.............................................................................................33
Litteratur og interviewpersoner.............................................................................................. 34Bilag............................................................................................................................................................ 38Bilag 1: Undersøgelsens metode og datagrundlag............................................................... 39Bilag 2: Dokumentation af kriminalitetstypegruppering..................................................... 42Bilag 3: Forholdet mellem case- og sammenligningsområder......................................... 44
”
Alle børn vil jo gerne have et godt liv, en uddannelse,arbejde, ingen kontakt til politiet og en sød kæreste.Ligesom alle mulige andre. Der er ikke nogen der siger:Jeg vil være bandit og have dårlig lavstatus og køre rundtpå knallert når jeg bliver 40.Nils O. RasmussenLeder af værestederne i Sønderborg
IntroduktionUngdomskriminalitet, uro, hærværk ogutryghed er gennemgående problematikker ien række af landets udsatte boligområder.Der arbejdes derfor i en stor del af de socialehelhedsplaner med at nedbringe kriminalitetblandt unge beboere. Men hvad er det, dervirker?
Den målrettede og fokuserede indsats medat nedbringe kriminaliteten blandt unge haren positiv indflydelse på boligområdets kri-minalitetsniveau, viser en kommende effekt-måling fra CFBU. Effekten er størst hos deunge beboere under 18 år.1Men hvad er detmere konkret, der virker? Hvad kan man gørefor at nedbringe og forebygge kriminalitetblandt unge i de udsatte boligområder?I denne undersøgelse kigger vi nærmere påmetoder og erfaringer fra kriminalitetsfore-byggende aktiviteter i tre helhedsplaner– aktiviteter som alle viser gode og veldoku-menterede resultater og som formår at fåkontakt til de kriminalitetstruede børn ogunge og hjælpe dem videre i livet. Vi foku-serer på boligsociale aktiviteter, men i detre boligområder er der også andre aktører(SSP, kommune, politi mm.), som arbejdermed den samme målgruppe. De boligsocialeaktiviteter skal derfor ses som en del af enbredere indsats overfor kriminelle og krimi-nalitetstruede børn og unge.Formålet med denne undersøgelse er atidentificere effektive metoder i detboligsociale arbejde med kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge.
Aktiviteterne i de tre helhedsplaner repræ-senterer typer af aktiviteter, som typisksættes i gang overfor kriminalitetstruedebørn og unge, nemlig væresteder, fritids-jobvejledninger og lommepengeprojekter.Derudover er det aktiviteter, som arbejdermed nogle aspekter i de unges liv, som hardokumenteret betydning for deres risiko forat ende i kriminalitet. Det drejer sig for detførste om sammenhænge mellem en ga-deorienteret livsstil og risikoen for at ungeinvolveres i kriminalitet. Med begrebet engadeorienteret livsstil refereres der til unge,der i en stor del af deres hverdag befindersig på opholdssteder, hvor de kan samles ogopholde sig mere eller mindre skjult og i fredfor familier, lærere osv. – i det hele taget enlivsstil, hvor de unge er meget sammen medkammerater uden opsyn fra voksne.3Her erder en bred veldokumenteret viden om, at engadeorienteret livsstil øger sandsynlighedenfor at unge begår kriminalitet.4For det andet drejer det sig om sammen-hænge mellem ledighed og uddannelsesni-veau på den ene side og risikoen for at begåkriminalitet på den anden side. Her er detveldokumenteret, at ledighed øger risikoenfor at begå kriminalitet og at et stabiltskoleliv og højt uddannelsesniveau mindskerrisikoen for at begå kriminalitet.5På den baggrund er det sandsynligt, at dethar en forebyggende effekt, at mindske deunges gadeorienterede livsstil og at hjælpedem i fritidsjob, i beskæftigelse eller med atkomme i gang med en uddannelse.I Askerød ser vi hovedsageligt på netcaféen(som i praksis fungerer som et beman-det værested). I Sønderborg ser vi på treværesteder og et lommepengeprojekt, og iBlågårdsgadekvarteret ser vi på fritidsjob-,job- og uddannelsesvejledningen.På baggrund af projekternes veldokumen-terede resultater og vores forventningerom, at de i samspil med andre aktiviteter formålgruppen kan skabe effekter på længeresigt, behandler vi i denne undersøgelse dissetre cases som best practice eksempler.Eksempler hvor vi kan lære om effektivemetoder i boligsocialt arbejde med kriminelleog kriminalitetstruede børn og unge.
Undersøgelsen omfatter helhedsplansaktivi-teter i tre boligområder: Askerød i Greve,fem boligafdelinger i Sønderborg2og Blå-gårdsgadekvarteret på Nørrebro i Køben-havn. De tre boligområder er kendetegnetved, at de alle har en relativt høj andel afbørn og unge blandt beboerne, at der ermange unge uden arbejde eller uddannelseog at der er et højt niveau af kriminalitet iområderne. Alle tre områder er eller har fornylig været på det tidligere Socialministe-riums ghettoliste og alle tre områder harmodtaget midler fra Socialministeriet tilat igangsætte en helhedsorienteret gade-plansindsats. Samtidig adskiller områdernesig fra hinanden ved at repræsentere treforskellige typer af boligområder og deleaf Danmark: et vestegnskvarter, en bydeli København og et område i en større by iprovinsen.
De unge væk fra gaden - Introduktion
5
Sådan har vi g jortUdvælgelse af casesFor at kunne give kvalificerede anbefalingertil arbejdet med udsatte børn og unge, erdet helt centralt at tage udgangspunkt i ak-tiviteter, som har gode resultater og som ertypiske for feltet. Derfor er der to kriterier,der har været centrale for udvælgelsen afde tre cases:• • De kan fremvise dokumenterede resul-tater af deres arbejde.Der er typer af aktiviteter, som man ofteanvender i arbejdet med at forebyggeog mindske ungdomskriminalitet i deudsatte boligområder.
delse på, hvorimod de kortsigtede effekterer en forandring, der sker hos brugeren,umiddelbart i forbindelse med aktiviteten.De langsigtede effekter kan ses som envedvarende ændring hos den enkelte eller iboligområdet som helhed.F.eks. kan et resultat af, at man har startetet værested, være, at et vist antal ungebenytter værestedet og dermed holder sigvæk fra gaden. En kortsigtet effekt kanvære, at der sker en positiv udvikling i deunges adfærd (f.eks. at de unge indgår ifærre konflikter eller at de unge starter påen uddannelse). En langsigtet effekt kan såvære, at de unge vedvarende holder sig udeaf kriminalitet, og at kriminalitetsniveauet iboligområdet falder.De langsigtede effekter vil ofte være på-virket af mange forhold udover aktiviteten.Det kan være andre aktiviteter i boligom-rådet, som for eksempel kommunale ind-satser og det kriminalitetsforebyggendeSSP-samarbejde, og de unges familiemæs-sige baggrund. Resultaterne og til dels dekortsigtede effekter er tættere forbundettil aktiviteten. F.eks. vil kriminalitetsniveaueti boligområdet oftest være påvirket afkommunale indsatser, frivillige indsatser,de unges familiebaggrund osv. – udover denspecifikke aktivitet. Det betyder, at det ersværere at konkludere entydigt om aktivi-teters langsigtede effekter end om deresresultater og kortsigtede effekter.I denne undersøgelse bliver resultater ogkortsigtede effekter hos målgruppen ho-vedsageligt belyst via projekternes egen do-kumentation og via interviews. Effekterne påområdeniveau belyses via registerdata. Herser vi på antal anmeldelser i boligområdet,antal sigtelser som pålægges unge i alders-gruppen 15 til 25 år, antal unge i alderen 15til 25 år, som bliver sigtet det pågældendeår og på typen af kriminalitet, de unge sig-tes for. Udviklingen og niveauet i de enkelteområder sammenlignes med udviklingen i enrække sammenlignelige udsatte boligområ-der. Metoden og datagrundlaget er beskre-vet yderligere i bilag 1.I kapitel tre beskriver vi de tre områder,aktiviteterne, målgruppen og resultaterne. Vi
På baggrund af de obligatoriske resultatind-beretninger fra de igangværende helheds-planer6og på baggrund af rundringningertil medarbejdere i landets helhedsplanerhar vi identificeret de typer af aktiviteter,der typisk sættes i gang i arbejdet med atmindske ungdomskriminalitet i de udsatteboligområder.Derefter har vi fokuseret ind på en rækkeområder, som alle er kendetegnet blandtandet ved at have en relativ høj andel ungeblandt beboerne og et relativt højt kriminali-tetsniveau. Det drejer sig om de 17 boligom-råder, som i 2010 fik midler fra det tidligereSocialministeriums pulje til Helhedsoriente-ret Gadeplansarbejde. Endelig har vi på bag-grund af selvevalueringer og rundringningertil de 17 områder identificeret de tre casessom aktiviteter, der umiddelbart udvisergode og dokumenterede resultater.Vurdering af resultater og effekterFor at sikre validiteten af de umiddelbarevurderinger af aktiviteternes resultater, harvi set nærmere på den lokale dokumenta-tion, vi har foretaget interviews med aktøreri områderne og vi har med udgangspunkt iregisterdata foretaget en analyse af aktivi-teternes effekter på kriminalitetsniveauet iområderne.Vi skelner her mellem resultater, kortsigtedeeffekter og langsigtede effekter. Resultaterer det man via aktiviteten direkte har indfly-
6
De unge væk fra gaden - Introduktion
laver også en vurdering af, om der kan iden-tificeres effekter på kriminalitetsniveauet ide tre boligområder.Effektive metoderFor at kunne levere praksisrelaterede anbe-falinger har vi undersøgt, hvordan de goderesultater skabes. Her har vi fokuseret påmetoderne i arbejdet med kriminalitets-truede børn og unge i de tre områder ogder lægges vægt på hvad der skal til for atlykkes med de unge. Denne del af undersø-gelsen bygger hovedsageligt på interviewsmed de boligsociale medarbejdere. Desudensuppleres med materiale fra en speciale-studerendes længerevarende feltarbejde iværestedet i Askerød, hvor der både ind-drages observationer og de unges egneperspektiver på arbejdet. Endelig suppleresmed litteratur på feltet.Kapitel fire er således den del af analysen,som hovedparten af de praksisrelateredeanbefalinger er baseret på.TakTak til projektledere og boligsociale medar-bejdere i Vi Skaber Job, Greve Nord Projek-tet og Sundhed og trivsel i boligområderne.Tak til Louise Østergaard Andersen.
1Sigurd & Madsen, 2011:Kriminaliteten ud af bolig-områderne
delinger. De to af afdelingerne ligger ved siden afhinanden og udgør ét boligområde: Nørager/Søstjer-nevej m.fl., som figurerede på det tidligere Socialmi-nisteriums ghettoliste. De tre øvrige boligafdelingerligger spredt over et større område i Sønderborg.
2Helhedsplanen i Sønderborg dækker fem boligaf-
meget sammen med kammerater, at ofte gå udom aftenen, ofte at hænge rundt i butikscentre, påpizzeriaer osv., ofte at gå, cykle eller køre på knal-lert rundt uden noget bestemt formål, ofte at gå tilfester, ofte at gå på værtshus og ofte umiddelbartat bruge de penge, man får i lommepenge eller tjenerved at arbejde. Det er disse sammenhænge, der gørdet relevant at betegne det som en livstilsdimension(Balvig, 2011).
3Der er en stærk sammenhæng mellem at være
er langt mindre udbredt blandt de lovlydige endblandt de småkriminelle og kriminelle unge. (Balvig,2011).
4Analyser viser, at den gadeorienterede livsstil
5Tranæs & Geerdsen, 2008.berette resultater til Landsbyggefonden ved brugaf et indberetningsskema, som CFBU har udarbejdet.CFBU behandler resultaterne og indtaster dem i endatabase. For yderligere forklaring se bilag 1.
6Siden 2010 har helhedsplaner haft pligt til at ind-
De unge væk fra gaden - Introduktion
7
Konklusioner oganbefalingerHelhedsplansaktiviteterne har gode resulta-ter og kortsigtede effekter. Et fællestrækhos dem er, at de tilbyder god voksenkontaktog et attrativt alternativ til gadelivet.
KonklusionerDe tre aktiviteter skaber relation til de ungeog kan påvirke dem i en positiv retning. Defår unge med plettet straffeattest i arbejdeog uddannelse. Alt sammen resultater ogkortsigtede effekter, som på sigt kan væremed til at forbedre mulighederne for deunge og mindske kriminaliteten i boligområ-derne.I Askerød har man siden starten af 2009fået de unge ind fra gaden og formået atfastholde dem i netcaféen. Der er sketen positiv adfærdsændring hos de ungei netcaféen. Generelt for Askerød er derogså sket en positiv udvikling. Udgifter tilhærværk er faldet og kriminalitetsniveauet –også blandt de unge specifikt – er faldet.I Sønderborg har værestederne ogsåformået at opnå kontakt til en del af dekriminalitetstruede børn og unge i området.Derudover har man kørt et mere intensivtlommepengeprojekt for en mindre gruppeudsatte drenge. Resultatet er, at drengeneer på rette spor og alle er enten i gang med10.klasse eller gået i gang med en ung-domsuddannelse. En tryghedsmåling for denboligafdeling, som det senest oprettedeværested er lokaliseret i, viser et fald i antalanmeldelser og en øget tryghed, og en del afbeboerne peger på værestedet som årsagtil denne forbedring.7Det er derimod sværtat konkludere entydigt om effekten på ung-domskriminaliteten i de fem boligafdelingersamlet set.I Blågårdsgadekvarteret er det bare i 2010lykkedes at få 87 unge – heraf 30 med enplettet straffeattest - udsluset til fritids-job, beskæftigelse eller uddannelse. Herformår man at styrke motivationen hos deunge, styrke de unge i deres ønsker og atfinde virksomheder, der vil tage de unge ind– også når der er pletter på straffeatte-sten. For anmeldelser er der ikke en enty-dig tendens, hvorimod der er sket et fald iungdomskriminaliteten.I alle de tre helhedsplaners arbejde med kri-minelle og kriminalitetstruede børn og ungekan vi altså se nogle positive resultater. Dehar fat i deres målgruppe og de formår atrykke ved de enkelte drenge, de er i kontakt
med. På baggrund af den relativt positiveudvikling vi ser i to af områderne og på bag-grund af andre undersøgelser, som peger pårelevansen af at arbejde med at forbedre deunges uddannelses- og beskæftigelsessi-tuation og nedbringe deres gadeorienteredelivsstil, er det sandsynligt, at aktiviteterne (isamspil med andre aktiviteter) kan påvirkekriminalitetsniveauet.Alle tre områder arbejder med at skabeattraktive alternativer til gaden, men påforskellige måder. Afhængig af målgruppenvarierer det, hvor konkrete handlingstilbud,man kan have. Nogle unge har brug for etfrirum mens andre har brug for hjælp til enkonkret handling. Fællestrækket for aktivi-teterne er, at de skaber et attraktivt alter-nativ til gadelivet, der bygger på gode imø-dekommende faste rammer med voksne, derviser respekt og anerkendelse, at de ungeguides i deres liv, og at der via job, fritidsjobog uddannelse skabes bedre muligheder forde unge på sigt.I alle tre aktiviteter er det en helt klaropfattelse, at en forudsætning for at detlykkes er, at tilgangen til de unge er respekt-fuld og anerkendende.
De unge væk fra gaden Konklusioner og anbefalinger
9
AnbefalingerAnbefalingerne bygger på erfaringer fra treboligområder. Her har vi identificeret noglefællestræk i arbejdet med de unge i de treområder og suppleret med litteratur påfeltet. Anbefalingerne skal ses som en inspi-ration til arbejdet med kriminalitetstruedebørn og unge, som skal tilpasses de vilkår,man arbejder under.• • • • • • • Skab et attraktivt alternativ til gadelivet.Etabler konkrete tilbud.Grib dem når de er motiverede for for-andring.Skab en god voksenkontakt.Anvend en anerkendende tilgang til de unge.Vær tålmodig – det tager tid.Lyt til de unge. Tag deres oplevelser ogholdninger alvorligt – men udfordr demogså.Støt de unge i at tage ansvar for eget liv.Fokusér på og dyrk det gode hos de unge.Den ungemedarbejder, der ansættes, skalville de unge. Det kan mærkes!Koordinér med andre aktører i området.
særlig indsats fra politiets side, hvor man harudført såkaldt problemorienteret politiarbejde. Denneindsats er sandsynligvis også af stor betydning forforbedringen af kriminalitets- og tryghedsniveauet iområdet. Se mere herom i CFBU’s kommende (primo2012) effektmåling af problemorienteret politiarbejde iudsatte boligområder.
7Der har i den samme periode også været en
• • • •
10
De unge væk fra gaden - Konklusioner og anbefalinger
Danmarkskort med case- og sammenligningsområder
De unge væk fra gaden - Konklusioner og anbefalinger
11
Aktivitetsbeskrivelser,resultater og effekterVi ser nærmere på aktiviteter, resultaterog effekter i de tre udvalgte caseområder;Blågårdgade-kvarteret på Nørrebro iKøbenhavn, Askerød i Greve samt fem bolig-afdelinger i Sønderborg.
I dette kapitel ser vi nærmere på de trecaseområder. For hvert af områderne givesen beskrivelse af helhedsplanens hovedakti-viteter for kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge. Derefter fokuserer vi ind påaktiviteternes resultater og kortsigtedeeffekter hos målgruppen med udgangs-punkt i interviews og projekternes egendokumentation. Endelig giver vi en vurde-ring af effekterne på kriminalitetsniveaueti boligområdet og på kriminalitetsniveauetblandt områdets unge. Kriminalitetsniveaueti området illustreres gennem anmeldel-sesstatistikker. Her har vi data til og med2009. Kriminalitetsniveauet blandt unge iområderne illustreres ved antal sigtelser ogsigtede i aldersgruppen 15 til 25 år. Her harvi data til og med 2010.For at kunne vurdere om de tendenser vi seri de tre caseområder er nogle tendenser,som er præget af en generel udvikling i ud-satte boligområder, eller om det er en lokaludvikling, har vi set på udviklingen i syv sam-menlignelige områder.8I sammenlignings-områder er niveauet både for anmeldelserog for ungdomskriminaliteten nogenlundestabilt over hele perioden. Dog er der enmindre stigning i hærværksniveauet omkring2007. Når vi ser større udsving, fald ellerstigninger, i de tre caseområder, er det altsåudtryk for nogle lokale forandringer.En uddybning af metoder og datagrundlagfindes i bilag 1.
VSJ startede i 2009, men bygger videre påprojektet Nørrebro Skaber Job - et pro-jekt under Rabarberlandet – som startede i2007. VSJ arbejder med de samme metoder,målgrupper mv. som Nørrebro Skaber Job,så den følgende beskrivelse af VSJ dækkeraktiviteten fra dens start i 2007.VSJ er et beskæftigelsesprojekt, hvor detprimære formål er at hjælpe unge i fritids-job, ordinær beskæftigelse eller uddannelse.Der er stort fokus på de svage unge, ungeder er inde i en kriminel løbebane eller somer i fare for at komme det. Tanken er atfritidsjob, job og uddannelse alt sammener veje ud af kriminalitet og dermed er detogså et formål med projektet at modvirkeungdomskriminalitet.VSJ er et supplement til den kommunalejob- og uddannelsesindsats i områderne.Målgruppen for VSJ er de socialt udsatteunge i alderen 16 til 23 år. Det er unge, somer kriminalitetstruede (dvs. de befinder sig iet miljø, hvor kriminalitet er en del af hver-dagen) og de hænger ofte ud på gaden. Deter en gruppe, som er i fare for ikke at bliveopfanget af de offentlige systemer, og deter unge, som ikke er i gang med en uddan-nelse, som ufrivilligt ikke kan komme videre isit læreforløb, eller som har svært ved selvat finde arbejde. Projektet retter sig mod deunge som gerne vil, men som ikke umiddel-bart selv kan. Der lægges stor vægt på, atde unge fra starten skal være motiverede.Der udføres individuel vejledning og job-match i et samarbejde mellem VSJs medar-bejdere, Ungdommens Uddannelsesvejled-ning og jobcenter København. Vejledningentager udgangspunkt i den unges formåen,kvalifikationer og kundskaber. Tilgangen eranerkendende og der lægges vægt på, atde unge selv skal være en del af processen,sådan at de i fremtiden bliver styrket i atkunne varetage egne interesser.Et vigtigt aspekt i VSJs arbejde er kon-takten til arbejdsgiverne. VSJ har gennemårene opbygget et stort arbejdsgivernet-værk. Der laves individuelle aftaler med denenkelte arbejdsplads om, hvordan de ønskersamarbejdet om den unge skal forløbe. Etopfølgende element på arbejdspladsen skal
Nørrebro Skaber Job / Vi Skaber Job9Indre Nørrebro er en bydel midt i København,præget af et pulserende butiks- og cafémil-jø, men også i en periode af bandekriminali-tet mm.. Der har igennem en årrække væretforskellige aktiviteter målrettet kriminelleog kriminalitetstruede børn og unge, både ikommunalt regí og i boligsocialt regí. I denneundersøgelse fokuserer vi på de aktiviteterpå Nørrebro, som ligger under helhedsplanenVi Skaber Job (VSJ). VSJs helhedsplan haren lignende indsats i Bispebjerg. På Nørrebrofokuserer VSJ på unge fra de tre afdelingerBlågården, Prater og Ågården, som tilsam-men har 2744 beboere, hvoraf de 471 er ialderen 15 til 25 år10.
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
13
være med til at sikre at den unge får mestmulig hjælp og støtte til at få den fornødneindsigt i det pågældende arbejdsforhold, såden unge kan klare dagligdagen på arbejds-pladsen og fastholdes på arbejdsmarkedet.Dette sikres bl.a. ved anvendelse af mento-rer på arbejdspladsen, som kan vise de ungetil rette og give dem den fornødne viden omkulturen på arbejdspladsen, for eksempelhvordan man agerer på en arbejdsplads.Der tilbydes også en mentor, hvor den ungefår regelmæssige samtaler med en frivil-lig voksen, der har mange års erfaring påarbejdsmarkedet.
boligafdelinger udsluset til job, uddannelseeller fritidsjob. Generelt for de tre år, liggerudslusningsprocenten på 66 % og fasthol-delsesprocenten (hvor fastholdelsen skalvære mere end 6 mdr.) på 30 %. I 2010 blevca. 40 % af de udslusede, udsluset til fritids-job. Resultaterne for 2009 og 2011 ligger pånogenlunde samme niveau som 2010.Effekter på kriminalitetsniveauet i områdetIndikatoren på udviklingen i kriminalitetsni-veauet i området er antallet af anmeldelserpå hhv. borgervendt kriminalitet og hær-værk.
”
De kommer ind til os via de netværk vihar. Vores udgangspunkt er, at før dekommer ind til os, skal de være motive-rede. Det betyder at de skal have viljen tilforandring. Hvis du ikke har viljen, så lykkesdet ikke. Så kommer du bare igen, når du harlyst, siger vi. Ellers kan vi få nok at lave ogbruge meget tid på at skabe motivation ogforståelse. Det har vi desværre ikke res-sourcer til. Men vi vil mægtig gerne støttedem i deres motivation. Udgangspunkteter at, de unge kommer og siger, jeg er røgetud af min uddannelse eller jeg har brug foret fritidsjob, kan du hjælpe mig? Og så tagervi en første samtale på en times tid, hvor viafdækker behovet. Hvad er det de har brugfor. Så får vi lavet et cv. Så aftaler man etnyt møde – enten omkring et aktuelt jobeller at de skal have hjælp til at søge. Vibruger 2 til 20 timer på den enkelte afhæn-gig af den enkeltes situation. Vi forsøgerat arbejde effektivt og handle hurtigt, ogfravælger bevidst mest mulig bureaukrati.Stig LaursenProjektleder i Vi Skaber Job
Diagram 3.1:Antal anmeldelser for borgervendt krimi-nalitet i Blågården i perioden 2005-2009
30025020015010050020052006200720082009
Diagram 3.2:Antal anmeldelser for hærværk i Blågår-den i perioden 2005-2009
10080604020020052006200720082009
Resultater og kortsigtede effekter hosmålgruppenI 2010 fik VSJ kontakt til 66 nye unge påNørrebro. Heraf var 40 fra de tre boligaf-delinger i helhedsplanen. I samme periodeblev 87 unge udsluset til job, uddannelseeller fritidsjob. Heraf var 49 fra de treafdelinger. Unge med plettet straffeattestudg jorde ca. 25 % både af de nye kontakter,der skabes og af de unge, der blev udslu-set til fritidsjob, job eller uddannelse. I 2010har VSJ fået ca. 10 % af de unge fra de tre
Udviklingen i den borgervendte kriminaliteter ikke umiddelbart påvirket af indsatseni VSJ. Tværtimod har der været en mindrestigning 2007 og 2008 efterfulgt af et fald i2009.
14
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
Antallet af hærværkshændelser er faldetkraftigt fra 2007 og frem. Sammenlignesantallet i året før aktiviteten startede(2006) med antallet i 2009 er det næstenhalveret. I den mellemliggende periode harder dog været en kraftig stigning, somtoppede i 2007. Det samme mønster kangenfindes i sammenligningsområderne (bilag3). Det tyder på, at hærværksniveauet pådet tidspunkt er influeret af de generelleuroligheder, der var omkring Muhammed-krise, lukning af ungdomshuset mv., somdog slår kraftigere igennem på Nørrebro.Derfor er det vanskeligt at afgøre om faldeti hærværksniveauet er en effekt af arbejdeti VSJ.Effekter på ungdomskriminaliteten i Blå-gårdsområdetEn indikator, der udtrykker kriminalitetsni-veauet blandt de unge i området er antalletaf sigtelser, som pålægges beboere i alders-gruppen 15 til 25 år. Sammenlignes antalletaf sigtelser blandt unge i alderen 15-25 åri året før opstart (2006) med den senesteopgørelse i 2010 er der sket et fald fra 168til 129 sigtelser. På trods af det, kan vi ikkepege på en klar tendens, idet niveauet bådegår lidt op og lidt ned over hele indsatspe-rioden. Dog er det klart en positiv udvikling,at det er lykkedes at holde niveauet nedesammenlignet med perioden op til indsatsen(2005 og 2006).
Ser vi på den type af kriminalitet, de ungesigtes for i Blågården, er der sket en positivudvikling siden VSJs start, idet den mindrealvorlige kriminalitet og den personfarligekriminalitet er næsten halveret, mens denalvorlige kriminalitet er svagt reduceret.Selvom antallet af færdselsforseelser ersteget, kan der derfor siges at være sket enforbedring.
Diagram 3.4:Antal sigtelser blandt 15-25årige iBlågården i 2006 og 2010 fordelt på kriminalitet-styperI alt 1689
37
I alt 129416
4438
40
25
38
46
I alt2006Diagram 3.3:Antal sigtelser blandt 15-25årige i Blå-gården i perioden 2005-2010.
2010
ØvrigePersonfarlig kriminalitetAlvorlig kriminalitetMindre alvorlig kriminalitetFærdselsforseelser
3002502001501005002005 200620072008 20092010
De indikatorer vi har set på ovenfor, er udtrykfor antallet af kriminelle hændelser – eller”det kriminelle aktivitetsniveau” blandt ungei området. En anden interessant indikatorfor effekten af arbejdet med de unge er,hvor mange unge der står for sigtelserne. Ifiguren på næste side har vi set på antalletaf sigtede unge i alderen 15 til 25 år.
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
15
Diagram 3.5:Antal sigtede 15-25årige i Blågården iperioden 2005-2010.
Væresteder og Runnersprojektet iSønderborg11Helhedsplanen i Sønderborg dækker femafdelinger, som ligger spredt over en del afbyen. To af områderne grænser op til hinan-den, så de fem afdelinger udgør 4 boligom-råder. De fem afdelinger har i 2010 i alt 2762beboere. Heraf er 532 mellem 15 og 25 år.Helhedsplanen har været i gang siden 2008.I forhold til børn, unge og kriminalitetsfore-byggelse er der flere tiltag i gang – bådeunder helhedsplanen og i kommunalt regí.I Sønderborg er der en lidt anderledesorganisering af helhedsplanen end i mangeandre områder, idet projektleder og flereaf de andre projektmedarbejdere er ansataf kommunen. På den måde er der et tætsamspil mellem andre kommunale tiltag, etfagligt fællesskab og ikke mindst er forank-ringen tænkt ind fra starten. Det gælderogså det værested, som er sat i gang iforbindelse med helhedsplanen. I 2008 blevværestedet Ungebasen således etablereti Kløvermarken/Hvedemarken. Ungebasener tæt koblet til de to øvrige væresteder iområderne, nemlig Fristedet på Koralvej ogKuben i Stenbjergparken. De to sidstnævnteer kommunale væresteder, som blev etab-leret allerede i henholdsvis 2000 og 2002.Værestedsmedarbejderen i Ungebasen KenPoulsen er ansat i kommunen og indgår i etfagligt fællesskab med leder af væresteder-ne Nils O. Rasmussen. Efter endt projekt-periode videreføres driften af Ungebasenda også i et samarbejde mellem kommuneog boligselskab. Da værestederne i Sønder-borg-områderne dermed er tæt koblet tilhinanden, behandler vi dem her under ét.Målgruppen for værestederne er de 10 til 14årige – både drenge og piger. Der er forskel-lige aktiviteter i de tre væresteder: kreativtværksted, konkurrencer, ture ud af huset,filmdage, husmøder mm. Derudover kan deunge få hjælp til lektierne i værestederne.Lektiehjælpen foregår ca. en gang ugentligti minimum to timer i værestedet. Derudoverarbejdes der målrettet med at de voksne iværestederne optræder som rollemodel-ler for de unge. Som der står i pjecen omværestederne:
806040200200520062007200820092010
Her ser vi at udsvingene gennem årene harværet noget mindre. Sammenlignes antalleti 2006 med antallet i 2010 ser vi, at der ersket et fald fra 65 til 49 i antallet af sig-tede blandt de unge. Så der er altså sketet fald både i antal unge kriminelle, antalletaf kriminelle handlinger blandt de unge og ialvorligheden i den kriminalitet, de udfører.Hvor sammenligningsgruppen ligger stabiltover hele perioden, så starter Nørrebro pået lidt højere niveau, men falder til næstensamme niveau som sammenligningsgrup-pen. Det underbygger, at det fald der sesfor antal sigtede på Nørrebro, skyldes lokaleforhold og dermed kan VSJ have været medtil at skabe denne udvikling.Opsamling på Nørrebro VSJResultaterne af VSJs arbejde med deunge på Indre Nørrebro er gode. Projek-tet har godt fat i de unge og formår at fådem videre i uddannelse, job eller fritids-job – også selvom de har en plettet straf-feattest. Hvorvidt disse resultater har eneffekt på kriminaliteten i området står lidtmere uklart. For anmeldelser er der ikke enentydig tendens, og udviklingen afspejler ihøj grad sammenligningsområderne. Der ertil gengæld sket et fald i ungdomskrimina-liteten, idet der både er sket et fald i antalsigtelser, antal sigtede og i alvorlighedenaf kriminaliteten. Det tyder altså på, at VSJsammen med de øvrige aktiviteter, der harværet for målgruppen i området i sammeperiode, har haft en positiv effekt.
16
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
””
Vi giver tydeligt udtryk for vores hold-ninger omkring skole, kriminalitet, opfør-sel og andre aktuelle ting fra hverdagen.Vi håber på den måde, at kunne være med tilat klæde de unge bedre på, til at kunne bliveen integreret del af vores samfund.Værestederne i Sønderborg(2010b: 2)
Værestedsmedarbejderne udvælger i alt 6unge ad gangen til at blive runner. Som run-ner udfører man forskellige opgaver, hoved-sageligt for helhedsplanen.De unge, der udvælges til runners, er 13-14årige drenge, som trænger til lidt ekstravoksenkontakt, og som samtidig kan vare-tage jobbet som runner. Det er børn, somværestedsmedarbejderen ønsker at haveen lidt tættere relation til. Det kan værefordi de har nogle ældre søskende, somer i problemer (kriminalitet), fordi de haren omgangskreds, som kan påvirke deresadfærd negativt eller fordi man observereren begyndende negativ adfærd. Formåleter at komme tættere på nogle drenge, somer i risiko for at ende i en kriminel løbebane.Således fortæller lederen af værestederne:
Endelig udfører værestedernes personaleopsøgende arbejde i lokalområdet. De er tilstede ved diverse arrangementer i lokalom-rådet og besøger også de unge i skolen:Når vi dukker op i hallen til et stævne ogviser oprigtig interesse for deres re-sultater og snakker med børnene, dereslærere, trænere og forældre, så knytterman et værdifuldt bånd, som man kan brugei det videre arbejde.Værestederne i Sønderborg(2010b: 3)
Overordnet er de fleste børn i områderneregistreret som brugere af værestederne.I Kuben er det 80 ud af 100 børn, der erregistreret. I Ungebasen har man opg jort,at der er ca. 15 børn i værestedet ved hveråbning. Men der er dog børn, som enten ikkehar behov for at komme og få lektiehjælp,eller som ikke synes, det er interessant atkomme i værestedet. I den sidste gruppebefinder sig nogle mere problematiske ogkriminelle drenge. Som Ken fortæller, er deti hans område ikke alle de ”hardcore rødder”,de har fat i:
”
”
En af de drenge jeg vil have med somrunner har en storebror, der er kommetud i en uheldig glidebane med noget kri-minalitet. X har stadig stien ren og er ikkeselv i kontakt med politiet endnu. […] Sådet handlede om at have et lidt mere fastgreb om ham. Det giver en anden indgangs-vinkel til at tage nogle snakke med ham ogpå den måde påvirke ham. Man snakker udfra konkrete eksempler og erfaringer, ogman taler med dem om de faste rammer(fordomme) de somme tider føler sig pres-set ind i – som nogle gange er rigtige nok ogandre gange er helt malplaceret. Der kan vivære med til at nuancere det og give noglenye handlemuligheder osv.Nils O. RasmussenLeder af værestederne
Jeg oplevede også, at der var noglerigtig hardcore rødder ude ved mig, somstartede med at komme, men som ikkefandt det interessant contra hurtige pengeog ballade, så det blev fravalgt. Jeg harogså haft en del indbrud.Ken PoulsenVærestedsmedarbejder
Samtidig er det også vigtigt for Runners-projektet, at det ikke er de værste drenge,der rekrutteres. Det skal være drenge, somkan påtage sig opgaven, og som kan bliverollemodeller for de andre.
Det gælder også i området, hvor Fristedeter lokaliseret, mens Kuben har fat i de flesteaf børnene i området.Runnersprojektet er et lommepengeprojekt,som skal ses som en del af det arbejde, derudføres i værestederne. Tilgangen til deunge er fælles for værestederne og rela-tionen til den unge er allerede opbyggetgennem det daglige arbejde i værestedet.
”
De bliver rollemodeller og skal vise, atnår man opfører sig godt, så kommerder noget positivt ud af det.Ken PoulsenVærestedsmedarbejder
Derfor arbejder de også med få drenge adgangen, så det kan blive et mere intensivtforløb, og så det bliver attraktivt at være
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
17
runner. De unge sparer points sammen, somde kan omsætte til forskellige gaver, igen-nem deres opgaveløsning. Der er lavet etflot logo, pjecer, uniformer og cykler til deunge, der er runners. Og så laver de også enofficiel kontrakt mellem de unge, forældreneog værestedsmedarbejderen, som skal sig-nalere seriøsiteten i projektet.
”
”
Det her med at blive valgt ud til nogetsærligt giver også en stolthed. De erikke så mange. Vi kunne også have valgtat tage flere ind, men vi har valgt at læggevægt på, at det skulle være få og nogetsærligt. Så man får følelsen af at værenoget særligt. Man kommer også med udog spise og får nogle andre oplevelser medværestedsmedarbejderen og får en andenposition.Mia JauernikLeder af netværkssekretariatet
Vi havde ofte problemer med en afdrengene før han blev runner – ikke så-dan store problemer, men begyndendesmå sammenstød og konflikter der måtteløses ved at han sommetider blev vist ud afbiblioteket. Efter at han startede som Run-ner blev forholdet langt bedre og nu løstehan tilmed opgaver for os. Han påtog sigrollen som ’rollemodel’ og vidste godt, hanskulle opføre sig ordentligt.Hanne BervigBibliotekar på Ulkebøl BibliotekIntern evaluring af Runners(2011: 1)
Effekter på kriminalitetsniveauet i områdetVi er desværre ikke i besiddelse af et sam-let anmeldelsestal for de fem afdelinger iSønderborg. Ser vi specifikt for det om-råde, som Ungebasen blev etableret i 2008i forbindelse med helhedsplanen, nemligKløver-Hvedemarken hvor der er knap 800beboere, er der sket et fald i antal anmel-delser13fra 106 i 2008 til 75 i 2009. Ser vipå området Nørager/Søstjernevej m.fl.,som har i alt omkring 1300 beboere, er derligeledes sket et fald fra 2008 til 2009 fra53 til 41. Tendensen går altså i den sammeretning, men der er flere anmeldelser pr be-boere i Kløver-Hvedemarken end i Nørager/søstjernevej m.fl.. En forklaring kan være, atder har været fokus på de unge kriminelleog kriminalitetstruede beboere i Nørager/Søstjernevej m.fl. i en længere årrække,mens værestedet i Kløver-Hvedemarken ernyt. Antallet af anmeldelser om hærværk ermeget lille i hele perioden i begge områder.En tryghedsmåling14for Kløver-Hvede-marken viser, at ca. halvdelen af beboernegenerelt følte sig trygge i 2008, mens talleti 2010 var oppe på 82 %. I 48,6 % af be-svarelserne angives det, at de indenfor detseneste år oplever deres boligområde somet mere trygt sted at bo, og 22 % af dissepeger på værestedet som en årsag. (Sam-tidig har der været en særlig politiindsats iområdet og det er den, de fleste peger påsom årsagen til en øget tryghed i området).Effekter på ungdomskriminaliteten i områ-derneMålgruppen for værestederne og Runnerser børn på 10 til 15 år. Så når vi ser på krimi-
Resultater og kortsigtede effekter hosmålgruppenI Sønderborgs udsatte boligområder arbej-des der på flere fronter med de udsattedrenge. I værestederne og gennem Runners-projektet har medarbejderne fået en godrelation til mange unge.Værestederne er besøgt af hovedparten afbørnene i områderne, men der er også børn,som ikke kommer i værestederne. Ifølgehelhedsplanens selvevalueringsskema12har20 af de børn, der kommer i helhedsplanensværested Ungebasen, angivet, at de har fåetflere venner ved at komme i Ungebasen.Den lille gruppe runners, som de arbejderintensivt med over en periode, har de fulgtop på for at se, hvordan de har udviklet sigefter deres tid som runners. For den gruppeer der sket en positiv udvikling. Der er ingenaf dem, der har haft kontakt med politiet ide to år, der nu er gået siden de startedesom runners. De fleste af dem er i gang med10. klasse. To er startet på gymnasiet ogresten har planer om det. Desuden har bådeværestedsmedarbejderne og andre aktøreri området oplevet, at drengenes opførsel erblevet bedre. Her fortæller bibliotekaren foreksempel:
18
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
nalitetsniveauet blandt de 15 til 25 årige erdet for at undersøge, om der allerede nu kanspores en positiv udvikling hos unge, der tid-ligere har været brugere af værestederne.Sammenlignes antallet af sigtelser på ungei aldersgruppen 15 til 25 år i året før hel-hedsplanen gik i gang 2007 med det nuvæ-rende niveau 2010 har der været en stigningfra 167 til 227 sigtelser. Stigningen skerisær fra 2007 til 2008 og dermed skulle detvære udtryk for, at effekten indfinder sighelt i starten af indsatsperioden. Igen skaldet dog bemærkes, at værestederne i nogleaf områderne har eksisteret igennem enlængere årrække og at en effekt af nyop-rettelsen af et værested i ét af områdernederfor ikke afspejles i det generelle krimina-litetsniveau for områderne samlet.Sammenligner vi udviklingen i sigtelser medsammenligningsområderne (bilag 3) viserdet sig, at kriminalitetsniveauet Sønderborgligger højere end sammenligningsområderne,og det første år stiger tallet for Sønder-borg.
Diagram 3.7:Antal sigtelser blandt 15-25åri-ge i områderne i Sønderborg i 2007 og 2010fordelt på kriminalitetstyperI alt 227617
I alt 16773093
28
43
51
59
60
I alt2007Diagram 3.6:Antal sigtelser blandt 15-25årige i områ-derne i Sønderborg i perioden 2007-2010.
2010
ØvrigePersonfarlig kriminalitetAlvorlig kriminalitetMindre alvorlig kriminalitetFærdselsforseelser
2502001501005002007200820092010
Diagram 3.8:Antal sigtede 15-25årige i områ-derne i Sønderborg i perioden 2007-2010.8060402002007200820092010
Når vi ser på hvilke typer af kriminalitet deunge sigtes for (diagram 3.7), er det isærden alvorlige kriminalitet, der er sket enstigning indenfor. Så i store træk er dersket en negativ udvikling i kriminalitetsni-veauet blandt de unge i Sønderborgområ-derne siden helhedsplanen gik i gang.
Der er dog sket et mindre fald i antallet afunge, som pålægges sigtelser, i perioden(diagram 3.8). Det kan tyde på, at der er lidtfærre unge, der begår lidt mere kriminalitetnu end der var ved helhedsplanens start.
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
19
Når vi ser på udviklingen i kriminalitetsni-veauet blandt de unge i områderne sidenhelhedsplanens start, er der altså ingenentydig effekt at aflæse. Antallet af anmel-delser og sigtede er faldet, mens sigtelserer steget. En årsag til det kan være, atarbejdet med de unge også var godt i gangfør helhedsplanen blev igangsat. Således harde kommunale væresteder eksisteret i knapti år, og de har allerede g jort en forskel.Den konklusion kan understøttes af Niels’udtalelser:
tredje værested gik i gang, kan være, at deher (endnu) ikke har fat i de mere hardcoredrenge. Det kan være en forklaring på, atder er færre sigtede men flere sigtelser.Endelig er det vigtigt at påpege, at det er enyngre gruppe, der arbejdes med i væreste-derne end dem, kriminalitetsstatistikkerneafspejler. Det er altså et meget forebyg-gende arbejde, der foretages, hvor det kanvære vanskeligt at aflæse effekten i krimi-nalitetsstatistikkerne allerede nu. I helheds-planen giver man udtryk for, at det er lyk-kedes at holde de 10-15 årige på rette spor,men når de er færdige med folkeskolen ogikke længere kommer i værestederne, skerder for nogen en negativ udvikling. For denaldersgruppe har der i en periode mangletgode tilbud. Det skal de helhedsorienteredegadeplansindsatser, som blev sat i gang i2010 med midler fra det daværende Social-ministerium, være med til at forbedre.Opsamling på SønderborgI Sønderborg-områderne har de fået fat ien del af områdets unge i værestederne ogopbygget en god relation. De unge drengei Runnersprojektet har oplevet en positivudvikling, hvor de er ude af kriminalitet ogfastholdt i uddannelsessystemet. De posi-tive resultater genfindes også for det om-råde, hvor det seneste værested er opstar-tet, idet anmeldelser er faldet og tryghedener steget. Da der i den samme periode harværet en styrket politiindsats, er det sværtat tilskrive effekten kun til én aktivitet. Forungdomskriminaliteten er det svært at af-læse en effekt for Sønderborg områderne.Det kan skyldes, at der allerede har været toværesteder gennem flere år og at det er enyngre målgruppe, der arbejdes med.
”
Lige i øjeblikket er det en meget for-nuftig gruppe, vi har med at gøre. Omdet er en effekt af det arbejde, vi gårog gør, det tror jeg helt sikkert. Det er ogsådet jeg hører fra de helt store knægte, somkommer og siger deres mening om være-stedet. At det virkelig har betydning. Fordihvis der er nogle af de små, der er lidt util-bens engang imellem, så kan de jo ikke sigetil mig, at de ringer efter deres storebror.For så siger jeg, at ham kender jeg og jeghar hans nummer. Skal vi ringe til ham meddet samme? Det er rart nok at have denstore viden til hele området. Det begynderogså at virke ned ad til de yngre. Og der kanvi mærke effekten af at vi har været der endel år nu. De store drenge vil jo også gernehave, at vi skal synes godt om dem. […] Oghvis de kan se, at nogle af deres mindresøskende er på vej et forkert sted hen, såer det rart nok at de lige kan få dem tilbagei den rigtige retning. Det gælder de fleste.Men der er nogle enkelte, der helst ikke skalvære for meget i kontakt med deres ældresøskende. Generelt set har vi bevæget os iden rigtige retning.Nils O. RasmussenLeder af værestederne
Man kan måske sige, at det kan være sværtat aflæse effekten endnu af det værested,som blev oprettet i forbindelse med hel-hedsplanen, men i Kuben, som efterhåndenhar eksisteret knap ti år, kan man begyndeat se en effekt af arbejdet. Så det er måskenoget, man også vil opleve i Kløvermarken påsigt.En anden årsag til at vi ikke kan se etentydigt fald i kriminaliteten på det tids-punkt hvor helhedsplanen og dermed det
20
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
Værested/netcafé i Askerød15Askerød ligger sydvest for København iGreve Kommune. Der er i 2010 i alt 1455 be-boere i Askerød. Heraf er 246 unge mellem15 og 25 år.Siden 2007 har der været en helhedsplan forGreve Nord – herunder Askerød. Der er pt.et bredt udbud af aktiviteter for de unge iAskerød – de fleste med Netcaféen som om-drejningspunkt. Af andre større aktiviteterunder helhedsplanen kan nævnes en jobvej-ledning og en aktivitetskoordinator.Inden netcaféen blev oprettet i 2009 var deren længere periode, hvor der havde væretforskellige klubber og væresteder – bådekommunale og boligsociale – for det mesteuden voksenstyring. De blev gang på gangbrændt ned. I hele 2008 var der ingen tilbudtil de utilpassede unge. Hverken kommuneneller afdelingsbestyrelsen ønskede nye klub-ber, fordi de forrige var blevet brændt af.Januar 2009 blev Janne Jønck ansat sombørn og ungemedarbejder. Frem til okto-ber lavede hun en del opsøgende arbejdeog fik skabt en relation til de unge, indenhun åbnede netcaféen. I starten arbejdehun hovedsageligt med 8 drenge på ca.12 år, som af kommunens folk blev omtaltsom minibloods eller smallgangsters. Jannemente ikke, de var så hårdkogte og begyndtei stedet at kalde dem mini supermænd ogdet vandt genklang i kommunen. I sommeren2009 ville Janne også have fat i de ældredrenge på 18 til 25. Hun holdt blandt andeten grillfest for dem og tog dem med i Bon-bonland. Efterfølgende tog hun fat i mellem-gruppen – de 15 til 17 årige.I oktober 2009 åbnede netcaféen, som nu ipraksis fungerer som et værested. Den haråbent to dage om ugen fra kl.13.00 til 17.00.Greve Kommune har for nylig givet en ekstrabevilling, så Netcaféen kan udvide åbningsti-den til 3 dage og 2 aftner om ugen. Netca-féen er besøgt af ca. 40 til 60 unge drenge ialderen 10 til 25 år.En del af de unge er præget af store socialeproblemer. Det handler blandt andet om, atderes forældre har PTSD, at de ikke passerderes skolegang, at de ikke har en afgangs-
eksamen fra folkeskolen og derfor ikke kanfå arbejde. Derudover har flere af dem haftnogle voldsomme oplevelser, som ikke erblevet bearbejdet, og flere af dem er skils-missebørn. De er enten meget indadvendteeller meget udadvendte, og de er prægetaf store frustrationer. Desuden er de rigtiggode venner for hinanden, men gruppen luk-ker sig om sig selv. Askerød er deres hjem –og hvis deres bedste venner er kriminelle såbliver de det også lettere, og det er megetsvært at komme ud af det. Endelig er der endel af de unge, som har en stor gæld.Janne gør meget ud af at skabe en rar at-mosfære i caféen. Hun bager boller og tagersig tid til at sludre med drengene. Derudoverarrangerer hun ture og andre oplevelsermed drengene, og hun står også for etkonfliktløsningskursus for en lille skare af deunge drenge, så de får nogle ikke-voldeligeredskaber til konfliktløsning.Janne hjælper også mange af de unge medat få styr på deres økonomi. Nogle af demhar en gæld på mellem kr. 300.000 og op til1 million kroner. De kan ikke selv overskuegælden. Derfor hjælper Janne dem til atfå rentestop, nedsættelse af gælden ogetablering af en afdragsordning, som de kanoverholde. De kan også få hjælp til at få enNem-ID, få hjælp til forskudsopgørelsen ogmed at få oprettet en net-bank, så deresregninger bliver betalt automatisk. Sidstmen ikke mindst, tilbyder Janne at lægge etbudget for dem, så de kan overskue deresøkonomi.Udover netcaféen er der som nævnt en job-vejledning i Askerød. Jannes gode kontaktertil de unge betyder, at hun kan rekrutterei netcaféen og på den måde gøre et godtforarbejde i fht. jobvejledningen. Der er ikkemange, der er kommet i fuldtidsjobs, menmange har fået fritidsjobs. Jannes arbejdei Netcaféen spiller på den måde sammenmed de andre aktiviteter i området. Og somJanne siger:
”
Det enkelte menneske har stor betyd-ning men kan ikke gøre noget alene.Janne JønckBørn- og ungemedarbejder
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
21
Resultater og kortsigtede effekter hosmålgruppenSom nævnt er Netcaféen besøgt af ca. 40 til60 unge drenge. I Askerød er der 246 unge ialderen 15 til 25 år, hvoraf ca.125 er drenge.Dvs. at Netcaféen er besøgt af knap halvde-len af områdets unge drenge. Ifølge Janneselv er det de mest kriminelle og krimina-litetstruede børn og unge, der kommer icaféen.Ifølge helhedsplanens resultatindberetning/selvevalueringsskema for 2010, har Janneskabt en god relation til 30 drenge i Askerød.Desuden er antallet af konflikter mellemdrengene i caféen faldet til nul det sene-ste år. Den gode relation til drengene kaneksemplificeres med nogle beskrivelser fraBente og Jannes side:
matiseret og det kan påvirke deres frem-tidsmuligheder negativt: ”Man pisser ikke iegen gård”. Konsekvenserne er gået op fordem, de tager ansvar og reflekterer mere.Ifølge Janne var det i 2007-2009 ca. 20 ungedrenge, der udg jorde den hårde kerne. Devar misbrugere og en del var i farezonen forat blive kriminelle. Nu er der sket en udviklingfor disse 20 unge. Det har en afsmittendeeffekt hos småbrødrene, og der er derforikke de samme problemer med dem. Dem,der nu er i farezonen, har de ældre brødre,som nu er blevet positive rollemodeller.Janne henviser også unge til jobbutikken,hvor 150 unge ifølge selvevalueringen i althar deltaget i aktiviteter. 50 af disse ungeer startet i job eller uddannelse. Heraf har10 haft en personlig mentor.Effekten på kriminalitetsniveauet i Aske-rødNår vi ser på kriminalitetsniveauet i Aske-rød kan vi se, at der er sket et kraftigt faldi den borgervendte kriminalitet siden JanneJønck gik i gang med sit arbejde, fra 184 til122 anmeldelser. Her peger Janne selv på, aten medvirkende forklaring er, at politiet i enperiode var gode til at få fat i den enkelteunge, og at der ikke er den samme bande-kriminalitet i Askerød, som der var tidligere.Men det er dog bemærkelsesværdigt, at detfalder så drastisk fra Netcaféen og Jan-nes arbejde går i gang, og at der sker enstigning i 2008, hvor der ikke var tilbud til deunge.
”
Vi kan se en ændring i drengenes opfør-sel. Før – i starten af netcafé-tiden -den måde drengene kom ind på. Truende– uden at vide de var det. De maste sig indgennem døren og ofte flere ad gangen. Nuringer de på og spørger om Janne er der. Dehar fået nogle flere koder på, hvordan manopfører sig. Før måtte man kun lukke én indad gangen. De var ”uopdragne”. Vi mødtedem altid meget venligt og var servicemin-dede. Samtidig har vi sat nogle klare græn-ser for, hvordan man opfører sig i caféen ogpå områdekontoret. Nu kender de græn-serne. De kommer også og spørger efterJanne, når de keder sig.Bente LarsenSekretariatsleder
”
I går havde jeg en flok til at hænge udpå områdekontoret. I gamle dage villejeg have skyndt mig at låse dørene indtil alle kontorerne, men det g jorde jeg ikkei går.Janne JønckBørn- og ungemedarbejder
Diagram 3.9:Antal anmeldelser for borger-vendtkriminalitet i Askerød i perioden 2005-200920015010050020052006200720082009
Janne fortæller også at hun har observeret,at de unge nu tør at fortælle hinanden, hvisde har problemer. Dels fordi de er blevetældre og dels pga. alle de snakke de har hafti netcaféen. Janne har for eksempel taltmeget om, hvilke konsekvenser det har fordrengene, når de laver ballade i Askerød. Detkan betyde at stedet og de selv bliver stig-
22
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
Diagram 3.10:Antal anmeldelser for hærværk iAskerød i perioden 2005-20095040302010020052006200720082009
til 87 sigtelser. Sættes tallene over for sam-menligningsområderne (bilag 3), tyder det påat der er tale om en lokal udvikling i Askerød,da niveauet ændrer sig løbende i Askerød ogslutter med et fald i 2010.
Diagram 3.11:Antal sigtelser blandt 15-25årige i Aske-rød i perioden 2005-2010.
200150100
Ser vi på antallet af anmeldelser om hær-værk, er det også faldet i perioden fra Jannestartede sit arbejde. Sammenlignes antal-let i 2008 (året før netcaféen åbnede) medantallet i 2009 er der sket et fald fra 39 til28 anmeldelser. Ifølge statusrapporten forGreve Nord Projektet 2010, er udgifterne tilhærværk fortsat faldende. For Askerød låudgifterne i 2009 på ca. 1.3 mio. kr. (primærti starten af året). I 2010 vurderes at værebrugt ca. 500.000 kr. Ser vi på kriminalitets-niveauet i forhold til sammenligningsom-råderne, som er på et jævnt niveau, liggerAskerød højere både for borgervendt kri-minalitet og hærværk og har et fald i 2009.Det underbygger vurderingen af, at lokaleforhold spiller ind på udviklingen i Askerød.Omgivelserne kan også mærke forbed-ringerne. Ifølge Status for Greve NordProjektet (GNP, 2010: 3) er beboerne ogafdelingsbestyrelsen i Askerød så gladefor projektets arbejde, at der er bevilliget450.000 kr. til en ombygning af Stamhuset,således at projektets netcafé kan få bedrevilkår. Desuden har Greve Kommune somnævnt ydet en ekstra bevilling, så netcaféenkan udvide åbningstiderne.Effekter på ungdomskriminaliteten i Aske-rødEn indikator, der udtrykker kriminalitetsni-veauet blandt de unge i området er antalletaf sigtelser, som pålægges beboere i alders-gruppen 15 til 25 år. Sammenlignes antalletaf sigtelser blandt unge i alderen 15-25 åri året før opstart (2008) med den senesteopgørelse i 2010 er der sket et fald fra 170
500200520062007200820092010
Diagram 3.12:Antal sigtelser blandt 15-25årige i Aske-rød i 2008 og 2010 fordelt på kriminalitetstyper
I alt 170821
67I alt 874174119
273320I alt2008ØvrigePersonfarlig kriminalitetAlvorlig kriminalitetMindre alvorlig kriminalitetFærdselsforseelser2010
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
23
Her er det interessant også at kigge på,hvilken type af kriminalitet, de unge sigtesfor. I alle typer af kriminalitet er der sket etfald, men det største fald er sket indenforden alvorlige kriminalitet, hvor antallet i2008 var 67 overfor 19 i 2010.Når vi ser på antallet af unge, der får en el-ler flere sigtelser, kan vi se, at der også herer sket et fald – dog ikke så drastisk som iantallet af sigtelser. Antallet af unge sig-tede falder allerede i 2009, hvorimod faldet iantal sigtelser først sker i 2010.
Opsamling: resultater og effekter afaktiviteterne i de tre caseområderDe tre aktiviteter skaber gode resultater.De tilbyder et alternativ til gadelivet. De fårskabt en relation til de unge og kan påvirkedem i en positiv retning. De får unge medplettet straffeattest i arbejde og uddan-nelse. Alt sammen resultater og kortsigtedeeffekter, som på sigt kan være med til atforbedre mulighederne for de unge og mind-ske kriminaliteten i boligområderne.I Askerød har man siden starten af 2009fået de unge ind fra gaden og formået atfastholde dem i netcaféen. Der er sketen positiv adfærdsændring hos de unge inetcaféen. Jobbutikken, som Janne henvi-ser de unge til, har også gode resultater,idet en tredjedel af de unge som deltagerer kommet videre i job eller uddannelse. Depositive resultater genfindes også i krimina-litetsniveauet for området og for ungegrup-pen, hvor en negativ udvikling indtil videre erbremset mærkbart.I Sønderborg har værestederne ogsåformået at opnå kontakt til en del af dekriminalitetstruede børn og unge i området.Derudover har man kørt et mere intensivtlommepengeprojekt for en mindre gruppeudsatte drenge. Resultatet er, at drengeneer på rette spor og alle er gået i gang meden ungdomsuddannelse. De positive resulta-ter genfindes også for det område, hvor detseneste værested er opstartet, idet anmel-delser er faldet og trygheden er steget. Dader i den samme periode har været en styr-ket politiindsats, er det svært at tilskriveeffekten kun til én aktivitet. For ungdoms-kriminaliteten er det svært at aflæse eneffekt for Sønderborg områderne under ét.Det kan skyldes, at der allerede har været toværesteder gennem flere år og at det er enyngre målgruppe, der arbejdes med.I Blågårdsgadekvarteret er det bare i 2010lykkedes at få 87 unge – heraf 30 med enplettet straffeattest - udsluset til fritids-job, beskæftigelse eller uddannelse. Herformår man altså at styrke motivationenhos de unge, styrke de unge i deres ønskerog at finde virksomheder, der vil tage deunge ind – også når der er pletter på straf-
Diagram 3.13:Antal sigtede 15-25årige i Askerød iperioden 2005-2010.
50403020100200520062007200820092010
Opsamling på AskerødNetcaféen i Askerød skaber kontakt til enstor del af de unge drenge i området, og dersker en positiv udvikling i de unges adfærd.Jobbutikken, som Janne henviser de unge til,har også gode resultater, idet en tredjedelaf de unge som deltager er kommet viderei job eller uddannelse. De positive resultatergenfindes også i kriminalitetsniveauet forområdet og for ungegruppen. Der må tagesforbehold for at der er så få år at aflæseeffekten i, men den negative udvikling erindtil videre bremset mærkbart. Det giverbegyndende tegn om en positiv effekt.
24
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
feattesten. Hvorvidt disse resultater har eneffekt på kriminaliteten i området står lidtmere uklart. For anmeldelser er der ikke enentydig tendens, og udviklingen afspejler ihøj grad sammenligningsområderne. Der ertil gengæld sket et fald i ungdomskrimina-liteten, idet der både er sket et fald i antalsigtelser, antal sigtede og i alvorlighedenaf kriminaliteten. Hvorvidt det er en effektudelukkende af VSJ er dog svært at afgøre,idet der i samme periode har været andreaktiviteter i gang for den samme målgruppe.I alle de tre helhedsplaners arbejde med kri-minelle og kriminalitetstruede børn og ungekan vi altså se nogle positive resultater. Dehar fat i deres målgruppe og de formår atrykke ved de enkelte drenge, de er i kontaktmed. På baggrund af den relativt positiveudvikling vi ser i to af områderne og på bag-grund af andre undersøgelser, som peger pårelevansen af at arbejde med at forbedre deunges uddannelses- og beskæftigelsessi-tuation og nedbringe deres gadeorienteredelivsstil, er det sandsynligt, at aktiviteterne (isamspil med andre aktiviteter) kan påvirkekriminalitetsniveauet.
8Liste over sammenligningsområder findes i bilag 3.9Afsnittet bygger på projektbeskrivelsen og påinterviews med Stig Laursen.
Den geografiske fordeling ses på kortet på side 11.
10Opg jort for år 2010.11Afsnittet bygger på projektbeskrivelser, pjecer omværestederne og Runners, samt interviews medleder af netværkssekretariatet Mia Jauernik, leder afværestederne Nils O. Rasmussen og værestedsmedar-bejder Ken Poulsen.
12Siden 2010 har helhedsplaner haft pligt til at ind-
berette resultater til Landsbyggefonden ved brugaf et indberetningsskema, som CFBU har udarbejdet.CFBU behandler resultaterne og indtaster dem i endatabase. For yderligere forklaring se bilag 1.
13Følgende anmeldelseskategorier indgår i tallene:
Indbrud, tyveri, brugstyveri, hærværk, vold ogchikane/trusler. Tallene er fra TryghedsundersøgelseKløver-Hvedemarken februar/marts 2010 udgivet afNetværkssekretariat for sundhed og trivsel i boligom-råderne, Sønderborg Andelsboligforening og Sønder-borg Kommune.
14Tryghedsundersøgelse Kløver-Hvedemarken fe-
bruar/marts 2010 udgivet af Netværkssekretariatfor sundhed og trivsel i boligområderne, SønderborgAndelsboligforening og Sønderborg Kommune.
15Beskrivelsen er baseret på projektbeskrivelser,
selvevalueringsskemaer, statusdokument forGreve Nord Projektet 2010 og interviews med BenteLarsen, sekretariatsleder i Greve Nord Projektet, ogJanne Jønck, børn- og ungemedarbejder i Askerød.
De unge væk fra gaden - Aktivitetsbeskrivelser, resultater og effekter
25
Metoder i arbejdet medde ungeFremgangsmåden i arbejdet med kriminali-tetstruede unge er vigtig for at kontaktenskabes. De boligsociale medarbejdere pegerpå hvad de ser som årsager til de goderesultater.
Som de forudgående kapitler dokumen-terede, har arbejdet med de unge i de treboligområder givet gode resultater. Et heltgennemgående fællestræk i projektlederneog projektmedarbejdernes forklaringer på,at de har fået så godt fat i de unge i deresboligområder er for det første, at de skaberet attraktivt alternativ til gaden og for detandet, at de tilbyder en god og anerkenden-de voksenkontakt til de unge. I dette kapitelvil vi se lidt nærmere på de metoder, mani projekterne peger på som årsager til degode resultater.Det attraktive alternativ til gadenSom tidligere nævnt er der en dokumente-ret sammenhæng mellem en gadeoriente-ret livsstil og risikoen for at blive kriminel.Derfor er det sandsynligt, at et fokus på atfå de unge ind fra gaden kan virke kriminal-præventivt på sigt. Men hvordan skaber manet til tilbud til de unge, som er attraktivt noktil, at de vil benytte sig af det?De tre eksempler viser, at der er forskel-lige måder at gøre det på. I Sønderborg ogAskerød er det værestederne, der har godtfat i de unge. Kendetegnende for væreste-derne her er dels at de tilbyder nogle akti-viteter, som falder i de unges smag og delsat værestederne kan være de unges fristed.Der skal være nogle tilbud som de unge ikkekan få derhjemme. Som Nils O. Rasmussenfortæller:
når de vil have hende til at gå ind i nogle afde problematikker, de oplever. Her læggerhun stor vægt på, at når de unge beder omhjælp, så handler hun med det samme.
”
De har altid været vant til voksne somhar lovet dem at handle, men som aldriglige fik g jort det.Janne JønckBørn- og ungemedarbejder, Askerød
I Blågården er det netop det at kunne til-byde den unge en konkret og hurtig handling,som er der lægges vægt. Det er ikke så me-get den langvarige relation og påvirkning afden brede sociale adfærd, der er i fokus her,som det er i de to andre eksempler. Derimodhar man fokus på at støtte den unge i atkomme videre i livet i forhold til uddannelseog job. Så her er projektet i sig selv ikke etalternativ til gadelivet, men projektet er etspringbræt til at komme væk fra gaden.Det særligt attraktive for de unge i VSJ er,at der er en hjælp og en støtte klar lige såsnart den unge er motiveret for at ændrepå nogle forhold i deres liv – og komme ud ogfinde et arbejde eller en uddannelse.
”
Det er vigtigt, at når de kommer til osog beder om hjælp, så skal de rent fak-tisk føle, at de bliver hjulpet, at der eren handling. Vores tid hvor vi bare sidder ogsnakker og laver cv, den skal virkelig forkor-tes. Der skal ske noget.Stig LaursenProjektleder Vi Skaber Job, Nørrebro
”
Det der gør værestedet attraktivt er,at det er gratis. Det er meget vigtigt. Vihar alle de ting, de gerne vil have. Vi harmüsli og kold mælk. Det er der mange, derlige kommer ind og får. De kan sidde og spillecomputer. Vi har en printer der virker. Deter et fristed hvor de kan sidde uden heletiden at blive mødt med kritik eller pligter.Nils O. RasmussenLeder af værestederne, Sønderborg
I Askerød gør Janne Jønck meget ud af atskabe en hyggelig atmosfære i Netcaféen.Bager boller og hygger om drengene oggiver dem omsorg, fordi, som hun siger: ”Dettror jeg ikke, der er nogen, der gør for demderhjemme.” Samtidig hjælper hun de unge,
Det attraktive alternativ til gaden kan altsåhave forskellige former og kan gøres på fle-re måder. Det afhænger sandsynligvis ogsåaf målgruppen, hvor konkrete handlingstil-bud, man kan have. Hvor nogle unge har brugfor et frirum er der andre, der har brug forhjælp til en konkret handling. De helt kon-krete tilbud i de tre områder – etableringenaf et fristed og skabelsen af et hyggeligt ogmeningsfuldt alternativ til at ”hænge ud” pågaden - er ét aspekt af forklaringen bag degode resultater i de tre eksempler. Et andetaspekt er den gode voksenkontakt. Og herer der flere fællestræk i de tre eksempler.En god relation mellem den unge og denvoksne medarbejder anses som en for-
De unge væk fra gaden - Metoder i arbejdet med de unge
27
udsætning for at tilbuddet (værestedet,jobvejledningen, lommepengeprojektet) bliverattraktivt nok for de unge. Samtidig er deten forudsætning for, at der for alvor kanrykkes ved den unge – at man kan påvirkeden unges adfærd. Her peger medarbejder-ne i de tre områder samstemmende på enanerkendende tilgang til de unge. Anerken-delse, tillid, tid, forståelse og respekt er ord,de alle bruger til at beskrive deres tilgang tilde unge.
ret teoretisk begreb, både indenfor psyko-logien og filosofien. Der er bred enighed om,at det at blive anerkendt af sine omgivelserhar en stor betydning for det enkelte individog dermed er afgørende for om man harmulighed for at udvikle en positiv personligidentitet, men også for om man er i standtil at betragte sig selv som et ligeværdigtmedlem af samfundet (Honneth, 2006: 12).Ifølge Lis Møller, som er lektor i psykologived pædagogseminaret i Aalborg, og somhar mange års erfaring med supervision afprofessionelle i pædagogisk og socialt arbej-de, sker anerkendelse i samspil og relationermellem mennesker. Hun mener, at betingel-serne for trivsel og udvikling er den mådemennesker er sammen på, og for menneskerder arbejder med mennesker, har dette enafgørende betydning for indsatsens kvalitet.Hun fremhæver flere forskningsresultaterder dokumenterer, at den gode relationimellem ”den der hjælper og den der skalhjælpes” er det vigtigste værktøj. Den goderelation er baseret på, at parterne har eninteresse for hinanden, ligesom den byggerpå tillid, accept og respekt (Møller, 2008: 43).I forlængelse heraf viser socialministerietsundersøgelse af DASK-kampagnen (DropAfmagten Skab Kontakten), at det er vigtigtat socialarbejdere fokuserer på at ”vække”ressourcerne i de udsatte unge, gennem enanerkendende og troværdig relation. Her erdet alfa omega at socialarbejderen tør blivebetydningsfuld for den unge, ved at indgå ien personlig relation (Malmborg, 2001: 20).Lis Møller fremhæver, at anerkendelse oganerkendende relationer ikke nødvendigvisforudsætter enighed. Hun mener at det, dethandler om, er at fastholde den anden somen autoritet i forhold til sine oplevelser, vær-dier og følelser, også selvom om de overho-vedet ikke ligner ens egne (Møller, 2008: 17).DASK-undersøgelsen peger ligeledes på, atenighed ikke er det samme som anerken-delse, men hvis ”projektet” skal lykkes, er deten forudsætning først at opbygge den goderelation, inden ændringerne kan ske.Laura Gilliam har i 2009 udgivet en ph.d. af-handling om etniske minoritetsbørns identi-tetskonstruktioner i skolen. En vigtig pointe
””
Jeg mener, at hvis man virkelig aktivtbruger den anerkendende metode, erder stor sandsynlighed for, indsatsenlykkes.Stig LaursenProjektleder Vi Skaber Job, Nørrebro
Det handler om at forstå drengene –hierarkiet. Forstår man ikke det, kanman komme til at gøre mere skade endgavn. […] Det betyder ikke så meget om deter en netcafé eller en Taekwondoklub. Deter tilgangen til de unge, der er afgørende.Man skal ville de unge. Oprigtigt!Janne JønckBørn- og ungemedarbejder, Askerød
Anerkendende relationer – i litteraturenDen anerkendende tilgang vækker i høj gradgenklang i det socialfaglige felt. For mange,der arbejder professionelt med mennesker –på det sociale område – er relationsarbejde,empowerment og anerkendelse gennem-gående nøgleord. En lang række fagfolk fraforskellige faglige retninger har igennem ti-derne argumenteret for, at anerkendelse eren forudsætning for menneskelig udvikling,og at anerkendelse i relationer er en for-udsætning for at kunne påvirke i en positivretning. Litteraturen om den anerkendendetilgang er baseret på erfaringer og teorier– og altså ikke på effektstudier. På trods afdet, er der stor opbakning på feltet til enopfattelse af, at den anerkendende tilgangtil de unge er alfa og omega for, om man kankommer tæt nok på til at kunne påvirke denunge.Anerkendelse er et velkendt og omdiskute-
28
De unge væk fra gaden - Metoder i arbejdet med de unge
fra hendes side er, at mødet og kommunika-tionen med andre mennesker er med til atskabe børnenes selvforståelse, hvilket igenhar betydning for deres handlinger. Derforpeger hun på, at en anden måde at kom-munikere med og om de unge på i sig selvkan være med til at skabe rum for en andenselvforståelse blandt de unge og dermed forandre handlingsmuligheder.I litteraturen er nøgleord om det socialfagli-ge arbejde med udsatte unge: anerkendelse,tid, tillid, forståelse, fokus på ressourcer og”at ville de unge”. Vi forventer, at det derforer aspekter, som har generel interesse– også for det boligsociale arbejde medkriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge. I det følgende vil vi illustrere forskelligeaspekter af den måde den anerkendendetilgang anvendes i det boligsociale arbejdemed unge kriminelle eller kriminalitetstru-ede i de tre områder – og så håber vi, at detkan inspirere til arbejdet med unge i andreudsatte boligområder.Det tager tid at vinde tillidI de tre cases peges der generelt på, at enforudsætning for at kunne påvirke de ungeer, at man har skabt en tillidsfuld relation tilde unge. Man kan ikke første dag i væreste-det gå ind og løfte pegefingeren og iret-tesætte de unge. Det kan til tider ligefremskabe en modsat reaktion. Derfor er detafgørende, at man tager sig tid, at man viserrespekt for den unge og at man interesse-rer sig for og prøver at forstå den unge.
at skabe gode relationer til de unge, indenhun åbnede Netcaféen. For hende var detafgørende, at der var skabt en tillidsfuldog respektfuld relation, inden værestedetåbnede, fordi det gav hende et bedre funda-ment at opbygge værestedet på og bedremuligheder for at kunne håndtere de ungei værestedet. Som noget af det første ar-rangerede hun en grillaften for de unge. Enaften, som tillægges stor betydning både afJanne selv og af drengene. Grillaftenen gavdrengene en følelse af, at Janne gør nogetekstra. Hun er interesseret i dem og brugertid på at ’lære dem at kende’.
”
Der var hun bare deroppe [ved grillaf-tenen] to tre timer og lære os at kende,sidde og snakke med os og hygge. Påden måde giver det et tættere bånd. Manholder mere af hende, når det er sådan enperson, hun virkelig vil det. Hun kan lide dem,der er der, og de kan lide hende.Ung beboer i Askerød
Værestedsmedarbejderne i Sønderborg ogAskerød fokuserer således på, at en forud-sætning for en god relation til de unge erdet, man kunne kalde ”en langvarig relation”,hvor den voksne stille og roligt kan gå ind ogpåvirke den unges adfærd.I Blågården er der ikke fokus på en langvarigrelation. Her handler det om at kunne få denunge videre i job, fritidsjob eller uddannelseforholdsvis hurtigt. Alligevel peger Stig iflere omgange på, at det er afgørende forsuccesen, af man tager sig tid til den en-kelte unge. En langvarig relation er altså ikkeen forudsætning her, men at man sættersig ned og giver sig god tid til at lytte til denunge anses som helt afgørende.
”
Det med at være et sted i mange år,man får nogle ting lidt halvgratis ser-veret, fordi man er et kendt ansigt. Oghvis man så opfører sig forholdsvis fornuf-tigt, så får man en masse goodwill hen advejen. Det at have nogle oplevelser sammenog det at de føler at de kan stole på én. Atde har en oplevelse af at ham Nils eller Kenvil noget godt for mig. Det er nogle småbyggesten, der stille og roligt bliver lagtovenpå hinanden.Nils O. RasmussenLeder af værestederne, Sønderborg
”
Metoden er ikke svær. Det handler bareom at tage sig tid. Hele pointen er, atvi har tid til at lytte til den unge. […]Samtaleteknisk bruger vi de redskaber, sommange gør. Vi lytter. Det, der adskiller os, er,at vi har tiden. At vi vælger at bruge tiden.At vi har mulighed for at bruge tiden. Vi lyt-ter. Vi anerkender den unge. Og så fortællervi, hvilke muligheder der er.Stig LaursenProjektleder Vi Skaber Job, Nørrebro
I Askerød brugte Janne et halvt års tid på
Også i Sønderborg fortæller Nils O. Rasmus-
De unge væk fra gaden - Metoder i arbejdet med de unge
29
sen, at de gør meget ud af at forstå og lyttetil de unge:
”
Ja, det er fair nok at vi også lytter tildem. De er forskellige alle sammen ogde kan også have haft en dårlig dag. Såselvom vi har ens regler, så lytter vi ogsåtil dem. Vi accepterer at deres problemerfylder noget i deres liv. Det tror jeg deværdsætter.Nils O. RasmussenLeder af værestederne, Sønderborg
me storebrødre, hvor lillebrødrene er noglegode drenge. Helt atypisk. At tilgodese demog fremhæve dem som gode rollemodeller,det har betydning. Hele tiden tage udgangs-punkt i de gode unger. For alle vil gernevære de gode unger og hvis de kan se, detkan betale sig, så er der rigtig mange godeunger lige pludselig. Frem for hvis man heletiden kun ser dem, der laver ballade.Nils O. RasmussenLeder af værestederne, Sønderborg
At bruge tid på den enkelte betyder også,at man bruger tid på at forstå den enkeltessærlige situation og at man tager deresoplevelser alvorligt. Samtidig er det ogsåvigtigt at finde og følge op på deres moti-vation.
”
Man skal have åbenheden og fortællede unge om deres muligheder. Prøve atfastholde den unge. Man fanger de unge,når de siger, der er noget, de godt kunnetænke sig. Så reagerer vi hurtigt på det ogfår lavet en plan med dem med det samme.Fastholder dem i deres motivation for atændre på noget.Stig LaursenProjektleder Vi Skaber Job, Nørrebro
I Askerød er det snarere en vedholdende tropå det gode i drengene, og tilgivelse når dealligevel kommer til at dumme sig. I caféenog i arbejdet med drengene etablerer Janneen ramme, der ikke er problemorienteret, ogsom ikke handler om problematiske drenge,men derimod om søde drenge. Hun ser ikkedrengene som kriminelle, men som sødedrenge, der nogle gange begår kriminalitet.Hun tror på det gode i dem, og derfor be-gynder de også selv at tro på det. Det kom-mer til udtryk her, hvor et par af drengeneer blevet spurgt, hvorfor de tror, at Jannearbejder i caféen:
I litteraturen om anerkendende relationerer det da også en central pointe, at det atblive hørt og set, som det man er, er ganskeafgørende for, om der kan bygges en tillids-fuld relation og ikke mindst for, om man kanlade sig påvirke af den voksne.Fokus på det gode i drengene – og at ville deungeEt andet gennemgående træk i det bo-ligsociale arbejde med de unge i de tre om-råder er, at der er fokus på det gode i denenkelte. Det kommer især til udtryk i Søn-derborg og i Askerød, men dog på lidt for-skellige måder. I Sønderborg belønner manaltid god opførsel og forsøger at gøre degode drenge til rollemodeller. Man kontakterogså forældre for at fortælle dem om deresbørns succeser.
”””
Det er nok fordi, hun kan godt lide atarbejde med unge, tror jeg. Helt klart.Det ser sådan ud.Dreng 1, Askerød
Og fordi hun har set fornuften i osdrenge ude fra Askerød af. Hun kangodt se, vi ikke er sådan nogen håbløsedrenge. […] Det er ikke fordi, vi er sådannogle dumme uvidende drenge, der bare vilsmadre ting, eller render rundt. Der er vir-kelig et eller andet, der ødelægger det foros ikk. Det, tror jeg godt, hun kan se.Dreng 2, Askerød
Måske kan hun se, der er håb i nogle afos.Dreng 1, Askerød
”30
Denne her metode med at belønne degode børn, det kan godt virke. Hos oshar vi nogle lillebrødre med nogle slem-
Drengene oplever, at Janne ser håb i dem.Hun ser mere end ballade og kriminalitet,hun ser også søde drenge med potentiale.Når de unge drenge i Askerød altid bliveropfattet og italesat som ”små gangsters”eller ”hårde rødder”, så vil de også med tidenopfatte sig selv på den måde og handle der-efter. Omvendt, når drengene bliver mødt
De unge væk fra gaden - Metoder i arbejdet med de unge
med en anden tilgang, kan det med tidenskabe rum for en anden selvforståelse ogdermed også for andre handlemuligheder.Det er netop det, Janne gør, når hun vedva-rende behandler drengene som søde drenge,der skal have noget omsorg.Når Janne bager og smører boller til dren-gene, handler det for drengene om, at hunyder noget ekstra for dem. Det indikerer,at hun virkelig vil drengene, og det betyder,at de får et særligt forhold til hende og vilbehandle hende godt. Én af drengene for-tæller:
weekenden. Det er nemmere at komme ogsige sådan nogle ting, når man allerede harbygget noget tillid og en god relation op.Gensidig respekt. […] Og så på et tidspunkthvis man har en uheldig episode, så kan mangodt give en ordentlig skideballe og så erdet godt igen bagefter. Men starter manmed at komme ud i et nyt værested og giveen skideballe og regner med, at man barekan køre videre bagefter. Det kan godtvære lidt svært.Nils O. RasmussenLeder af værestederne, Sønderborg
”
Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal for-klare det, men det sender et signal, athun gør så meget. Helt klart. Det gørdet for mig. […] Jeg kan garantere for, nårhun gør så meget, så får du et signal hun-drede procent. Så kan du ikke tillade dig fxat lave noget dårligt over for Janne eller eteller andet i klubben.Ung beboer i Askerød
I Askerød har Janne opbygget en relation tildrengene, som betyder, at hun kan tillade sigat ringe og ”tjekke” op på dem og i det heletaget får lov til at komme tæt ind på livet afde unge og give dem støtte. Her peger en afde unge drenge på, at det netop er hendestilgang til de unge, der betyder, at de fårlyst til at snakke med hende og tage imodhendes gode råd.
Samtidig fortæller Janne, at hun er megetvedholdende i den måde, hun møder dren-gene på. Hun bliver ved med at give demopmærksomhed og forståelse, også når dehar fejlet.I værestederne i Sønderborg er der ogsåaltid plads til de unge – også selv om de tidli-gere har dummet sig. Hvis de laver balladei værestedet, kan de dog risikere at blivesmidt ud. Men der vil altid følge en forklaringmed og så er de velkomne igen dagen efter.Når den gode relation er på plads, kan manudfordre og stille kravDet er gennemgående for medarbejdernei de tre områder, at de oplever, at når manskaber tillid til de unge, når man lytter oganerkender de unges behov og oplevelser,så er det muligt at arbejde med at få deunge til at forstå konsekvenserne af dereshandlinger. Når der er oparbejdet en gensi-dig respekt, er de unge lydhøre overfor denvoksnes synspunkter og krav.
”
Hun lytter, hun kommer med nogle råd,og hun virker, som om hun godt vil høredet. Det er ikke bare jaja, nåh okay, fint,Hun er virkelig interesseret. Så får man lysttil at fortælle. Også fordi man har en ”mor”på en eller anden måde ik?Ung beboer i Askerød
Der er ingen modsætning i at være aner-kendende og samtidig udfordre den unge.Som både Lis Møller og DASK-undersøgelsenpåpeger, behøver man ikke at være enig forat anerkende den anden. At udfordre deunge kan være i forhold til deres holdningerom for eksempel begivenheder i udlandet el-ler politiske udmeldinger herhjemme. Det kanogså handle om at udfordre de unge i deressyn på, hvad der er rigtigt og forkert og ikkemindst, hvordan det påvirker dem at vælgeden forkerte handling.I Sønderborg diskuterer man og udvekslersynspunkter for at udfordre de unge ogudvide deres horisont.
”
At man har været længe i væreste-det betyder, at det er nemmere f.eks.at komme og sige til de unge: Nu skal Idele de her ud og det skal bare være inden
”
Vi er rollemodeller og vi har kva ud-dannelse osv. nogle redskaber at gøregodt med og vi har stedet. Og hvis vi fårskabt en god atmosfære, hvor vi får snak-ket om tingene. Hvis der er noget omkring
De unge væk fra gaden - Metoder i arbejdet med de unge
31
politik, DF eller noget nede i Israel, så snak-ker vi om det. Det vil ungerne gerne. De vilgerne høre nogle andres holdninger end kunforældrene. Det er i hvert fald én af mulig-hederne.Nils O. RasmussenLeder af værestederne i Sønderborg
kursus for nogle af dem, hvor de får andreredskaber til at løse deres konflikter med –så de dermed sjældnere tyr til vold.Også Stig Laursen på Nørrebro udfordrerdrengene i deres holdninger:
Der lægges også vægt på at gøre de ungebevidste om konsekvenserne af deres hand-linger og om, hvordan de selv kan påvirkederes muligheder. Nils fortæller videre om”one step up”:
”
”
Vi kører et princip hos os, der hedderone step up. Det handler om, at hvereneste dag, så træffer man nogle valg.Og man skal forsøge at træffe det rigtigevalg hver gang. Træffer man det rigtigevalg kører man et tak op ad en stige. Og detsjove er at være oppe øverst på stigen, fordet er her de fede stillinger er, og de sødepiger, respekten fra ens forældre, respek-ten fra samfundet. Men man kan lynhurtigtkomme til at træffe nogle forkerte valgog gå med de forkerte og så kommer manlængere og længere ned. Og hernede er derlavstatus og det er forfærdeligt at væredernede. […] Så de hele tiden forsøger attræffe de rigtige valg.Nils O. RasmussenLeder af værestederne i Sønderborg
I Askerød udfordrer Janne også drengene påderes holdninger og lægger ikke skjul på sineegne. Blandt andet har hun brugt megetenergi på at få dem til at forstå konsekven-serne af deres handlinger. Hvis hun tagernogle drenge i at køre rundt på en stjåletknallert i området, standser hun dem og gørdem opmærksom på, hvilke konsekvenserdet kan få for dem, hvis de bliver taget afpolitiet. Ofte ender det med, at hun får lovtil at aflevere knallerten til ejermanden ellerpolitiet. Hun har også g jort meget ud af atfortælle drengene om, hvilken betydning dethar for deres egen fremtid, hvis Askerødfår et for dårligt ry – og at deres opførselhar stor betydning for det. Derudover harhun g jort meget ud af, at forklare de ældredrenge, hvilke konsekvenser det har forderes små brødres udvikling, når de bliveropdraget af de større brødre gennem volde-lige handlinger. Hun er også i gang med et
Vi går også ind i en dialog med den ungeomkring deres opfattelse af hvordanarbejdsmarkedet ser ud, og diskutererogså de fordomme, de kan have om deres(manglende) muligheder på arbejdsmar-kedet. Nogle gange er det rigtigt og andregange ikke. Vi stiller kritiske spørgsmål tildem og siger også til dem, at de må kigge påsig selv – deres attitude og hvordan andre(en arbejdsgiver) vil opfatte dem. […] Men vitaler også med de unge om, at det er nogetrod med den straffeattest. […] Det brugervi meget tid på at få noget forståelse indom det. Når man er ung teenager kan manikke helt forstå det. Og når det så pludseliggår op for dem, at det kan få nogle storekonsekvenser. Shit noget lort. Så kommerskammen og følelsen af nederlag. Og der ervores pædagogiske tilgang at konfrontereden unge med det og tale om det. Og sigeja, det er vilkårene. Det må du så arbejde udfra. Du må også gerne mene og gøre nogetandet, men det er med det udgangspunkt,vi kan hjælpe dig. Så vi forsøger at bevidst-gøre de unge om, at de har ansvar for dereshandlinger, og støtter dem samtidig i densvære proces.Stig LaursenProjektleder Vi Skaber Job, Nørrebro
På den måde udfordrer de drengenes opfat-telser og kan være med til at påvirke deresopførsel uden egentlig at løfte en fordøm-mende pegefinger. Samtidig er det centraltfor alle tre projekter, at de arbejder med atfå de unge til selv at tage ansvar og forståkonsekvensen af deres handlinger, også iforhold til deres fremtidsmuligheder.En anden måde at udfordre de unge på erved at stille krav til dem for at være del afaktiviteterne og være tydelige omkring, hvaddet indebærer af forventninger og konse-kvenser.
”
For nogle af dem, der går og laver lidtsmåballade kan det være godt at op-leve, at hvis de ikke opfører sig ordent-ligt, så mister de jobbet som Runner. Og
32
De unge væk fra gaden - Metoder i arbejdet med de unge
de skal ikke bare passe jobbet ordentligt,de skal også passe deres skole og vi vil ikkehøre noget om, at der har været problemermed politiet. De kriterier skal være opfyldt.Og for de drenge, der er her i boligområdet,er det faktisk store ting. Det er ikke fordide skal have skyhøje karakterer, men de skalpasse deres skole og arbejde. Og når mankommer op og sælger den til forældrene, såer der ikke et øje tørt.Nils O. RasmussenLeder af værestederne i Sønderborg
kendende og samtidig udfordre den unge.Disse nøgleord understreges i høj grad pådet socialfaglige felt. Derfor kan de konkreteeksempler fra casene ses som illustratio-ner af, hvordan den anerkendende tilgangkan anvendes i det boligsociale arbejde medkriminelle og kriminalitetstruede unge.
Ligesom i Sønderborg er der i Vi SkaberJob en konsekvens, hvis de unge ikke leverpå til de enkle krav, der stilles. Eksempelvisafbrydes forløbet med den unge, hvis denunge for tredje gang misser et møde. På denmåde viser de, at de har forventninger til, atde unge kan håndtere situationen, og at enstor del af ansvaret for at det skal lykkes,ligger hos den unge selv.
Opsamling på de effektive metoderFællestrækket for de tre aktiviteter er, atde skaber et attraktivt alternativ til gadeli-vet, at de bygger på gode imødekommendefaste rammer med voksne, der viser respektog anerkendelse, at de unge guides i deresliv, og at der via job, fritidsjob og uddannelseskabes bedre muligheder for den unge påsigt.I alle tre aktiviteter er det en helt klaropfattelse, at en forudsætning for at detlykkes er, at tilgangen til de unge er re-spektfuld og anerkendende. Det betyderblandt andet, at der i de tre cases læggesvægt på, at en tillidsfuld relation til de ungeer nødvendig for at kunne påvirke dem. Herer det vigtigt at være opmærksom på, attilliden tager tid at opbygge og det inde-bærer, at man lytter og bruger tid på atforstå den unge. Et andet gennemgåendetræk for deres arbejde med de unge er, atde fokuserer på det gode i den enkelte og at”de vil de unge”. Når man på denne måde harskabt en god relation baseret på gensidigrespekt, er det muligt at stille krav til deunge og arbejde med at få dem til at tageansvar for deres handlinger. Dermed læggesder i alle tre cases også vægt på, at der ikkeer en modsætning mellem at være aner-
De unge væk fra gaden - Metoder i arbejdet med de unge
33
Litteratur oginterviewpersoner
34
De unge væk fra gaden Litteratur oginterviewpersoner
Litteraturliste
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2009):Offerundersøgelserne 2005-2008.KøbenhavnsUniversitet; Justitsministeriet; Det Kriminalpræventive Råd og RigspolitichefenBalvig, Flemming (2011):Lovlydig ungdom.Det Kriminalpræventive RådGilliam, Laura (2006):De umulige børn og det ordentlige menneske. Et studie af identitet, bal-lade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn i en dansk folkeskole.Ph.d.-af-handling. Danmarks Pædagogiske UniversitetGNP (2010):Statusdokument for Greve Nord Projektet 2010,Greve Nord ProjektetHonneth, Axel (2006):Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik.HansReitzels ForlagMalmborg, Esther (2001):Troværdige voksne bygger bro til unge. Et inspirationshæfte med demest udsatte unge(Erfaringer fra Socialministeriets DASK-kampagne). Udviklings- og Formid-lingscenter for Socialt Arbejde med UngeMøller, Lis (2008):Anerkendelse i praksis. Om udviklingsstøttende relationer.Akademisk ForlagSigurd, Frederik Mühldorff & Mette Fabricius Madsen (2011):Kriminaliteten ud af boligområder-ne. Effekten af boligsociale helhedsplaners arbejde med kriminelle og kriminalitetstruede børnog unge.Center for Boligsocial UdviklingSønderborg (2010a):Tryghedsundersøgelse Kløver/Hvedemarken 2010.Netværkssekretariatetfor Sundhed og trivsel i boligområderne. Kan hentes på http://www.mitboligomraade.dk/Teaser-forside/Hojre/~/media/TrygRapport2010.ashxSønderborg (2010b):Værestederne i Sønderborg.Informationsmappe. Netværkssekretariatetfor Sundhed og trivsel i boligområderne.Sønderborg (2011):Intern evaluering af Runners.Netværkssekretariatet for Sundhed og trivseli boligområderne.Tranæs, Torben & Lars Pico Geerdsen (2008):Forbryderen og samfundet. Livsvilkår og uformelstraf.GyldendalVSJ (2009):Projektbeskrivelse for Vi Skaber Job,Helhedsplanen for Indre Nørrebro 2009-2012.Kan hentes på http://www.viskaberjob.dk/images/stories/VSJprojektbeskrivelse.pdf
De unge væk fra gaden Litteratur oginterviewpersoner
35
InterviewpersonerI forbindelse med afdækningen af kriminalpræventive aktiviteter i de 17 områder, blev der fore-taget telefoninterviews med alle projekter. Derudover blev der foretaget uddybende personligeinterviews med følgende personer:Bente LarsenSekretariatsleder, Greve Nord Projektet - AskerødJanne JønckBørn og ungemedarbejder - AskerødKen PoulsenVærestedsmedarbejder - SønderborgNils O. RasmussenLeder af værestederne - SønderborgMia JauernikLeder, Netværkssekretariatet for sundhed og trivsel i boligområderne - SønderborgStig LaursenProjektleder, ”Vi Skaber Job” - Blågårdskvarteret på NørrebroUnge beboere i Askerød
36
De unge væk fra gaden Litteratur oginterviewpersoner
Bilag
Bilag 1: Undersøgelsens metode og datagrundlagFormålet med denne undersøgelse er atidentificere effektive metoder i det bo-ligsociale arbejde med kriminelle og krimina-litetstruede børn og unge. Undersøgelsensdesign er to-delt. Første del fokuserer påen vurdering af resultater og effekter afdet boligsociale arbejde med målgruppen ide tre caseområder. Anden del fokuserer påde anvendte metoder og erfaringerne medarbejdet.Første del af undersøgelsen har fokus påkvantitative data. I vurderingen af aktivite-ternes succes skelnes mellemresultater,kortsigtede effekteroglangsigtede ef-fekter.Resultater og kortsigtede effekterhos målgruppen bliver hovedsageligt belystvia projekternes egen dokumentation og viainterviews. Effekterne på områdeniveau be-lyses via registerdata. Det uddybes i dettebilag.Anden del af undersøgelsen er baseret påkvalitative interviews med medarbejdere iaktiviteterne. Derudover inddrages elemen-ter fra en specialestuderendes feltarbejde iAskerød.Datagrundlag for resultater og kortsig-tede effekter hos målgruppenEn del af datagrundlaget for vurdering afaktiviteternes resultater er de såkaldteselvevalueringsskemaer.I foråret 2010 indgik CFBU en aftale medLandsbyggefonden (LBF) om, at udvikle etkoncept for resultatevaluering målrettetde 160 LBF-støttede helhedsplaner. Hel-hedsplanerne indsender årligt resultateraf deres aktiviteter til LBF. CFBU står forat rådgive og behandle resultaterne. Kon-ceptet er baseret på forandringsteori ogder dokumenteres resultater for tre trin iprojektperioden.Resultatevalueringen er baseret på selv-evaluering. Det vil sige, at det er de pro-jektansvarlige selv, der opstiller målsætnin-ger baseret på deres viden om den konkretekontekst, som de arbejder i. Det er vigtigt atunderstrege, at det er de projektansvarligeselv, som indsamler og indsender dokumen-tation for de opnåede resultater. Det erderfor en præmis, at man må stole på, at demålsætninger der sættes er realistiske ogambitiøse, og at de oplysninger, som indsen-des er sande. Det kan således ikke udelukkes,at de projektansvarlige kan have en inte-resse i at fremstille resultaterne positivt, ogat resultaterne derfor må tages med visseforbehold.Til vurderinger af resultater og kortsigtedeeffekter har vi derudover benyttet detmateriale projekterne ellers lå inde med. Detdrejer sig om statusevalueringer fra alle treprojekter og en tryghedsmåling fra Sønder-borg.Endelig er vurderingen af resultater ogkortsigtede effekter baseret på interviewsmed projektledere og helhedsplansmedar-bejdere – og dermed deres egne beskrivelserog vurderinger.Datagrundlag for effektvurderingerneVed effektanalysen for de tre caseområderer fokus på udviklingen i kriminalitetsniveau-et i de pågældende aktivitetsperioder. Derer valgt en før- og eftermåling i de tre om-råder, og vi ser også på tendenserne i perio-den umiddelbart op til og i løbet af aktivitet-sperioden. Vi tager udgangspunkt i året føraktivitetens opstart og følger udviklingen sålangt frem som data rækker, hvilket hoved-sageligt er år 2010. Vi viser også udviklingenfra 2005 for at have flere målepunkter til atvise udgangssituationen16.IndikatorerFokus i undersøgelsen er på aktiviteter forkriminalitetstruede og kriminelle børn ogunge. Den centrale langsigtede effekt erderfor at mindske ungdomskriminaliteten.Formålet med boligsociale aktiviteter ertypisk både målrettet den specifikke mål-gruppe og boligområdet som sådan. Når detgælder arbejdet med kriminelle og krimina-litetstruede børn og unge, er det såledesformålet både at mindske kriminalitetsni-veauet i området, samt at forebygge ellerstoppe specifikke børn og unges kriminelle
De unge væk fra gaden - Bilag
39
løbebane. I denne undersøgelse arbejder viderfor med forskellige indikatorer, så vi bådebelyser kriminalitetsniveauet i området somsådan og kriminalitetsniveauet hos de unge iområderne.AnmeldelserAntallet af anmeldelser anvendes til atbelyse omfanget af kriminelle hændelser iområderne.For anmeldelser er det den borgervendtekriminalitet, vi ser på. Det dækker overfølgende typer af kriminalitet: Hærværk,indbrud i beboelse mv., personfarlig krimi-nalitet, røveri, sædelighed, tyveri fra borger,tyveri fra personbil mv.. Den borgervendtekriminalitet kan antages at være den formfor kriminalitet, som er mest synlig forbeboerne og derfor påvirker området mest.Derudover ser vi også på hærværk sepa-rat, ud fra en forventning om at hærværkprimært er udbredt hos de unge og derformere præcist afspejler ungdomskriminaliteti området.Anmeldelsesstatistikken findes til og medår 2009. For Sønderborg er anmeldelser kunopg jort for to af de fem afdelinger, hvorforvi ikke anvender disse tal.Det er vigtigt at være opmærksom på,at det ikke nødvendigvis er alle kriminellehændelser, der anmeldes, og der er derforkriminalitet, som ikke indgår i statistik-kerne. Det kaldes også for mørketallet. Enmåde at afdække mørketallets omfang på,fremgår af Offerundersøgelserne. Her bliverinterviewpersoner spurgt, om de har væretudsat for forskellige former for kriminalitet.Hvis de svarer bekræftende, bliver de ogsåspurgt, om de har anmeldt den kriminellehandling. Offerundersøgelserne 2005-2008viser, at der i 2008 er en mængde kriminellehændelser, som ikke anmeldes, og at det va-rierer afhængigt af kriminalitetens typer. Fxer anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri på64 %, mens den for trusler er på 31 % (Bal-vig & Kyvsgaard, 2009). Mørketallet i udsatteboligområder er ikke undersøgt systematisk,men det kan antages at variere fra områdetil område. Fx kan ressourcesvage beboeremed svag tilknytning til samfundet antages
at have lavere tillid til politiet og dermed kanen høj andel af disse beboere øge mørketal-let, ligesom målrettede aktiviteter for atøge beboernes tillid til politiet kan reduceremørketallet.Sigtelser og sigtedeAntal sigtelser og sigtede blandt de ungei området anvendes som indikatorer forkriminalitetsniveauet hos de unge i området.Antal sigtelser belyser antallet af kriminellehændelser, mens antallet af sigtede udtryk-ker hvor mange af de unge, der står forde kriminelle aktiviteter. Det er således tosupplerende indikatorer for ungdomskrimi-naliteten i områderne.For at undersøge, om der er sket en udvik-ling i alvorligheden af den kriminalitet, deunge begår, ser vi også på typen af krimi-nalitet, som de unge sigtes for. Her har viinddelt sigtelser i nogle overordnede kate-gorier. En liste over de specifikke gernings-koder, som er indeholdt i kategorierne, kanfindes bilag 2.I undersøgelsen har vi valgt at bruge stati-stikken for sigtede og sigtelser i stedet fordomme og dømte. Det skyldes at, der kanvære en forsinkelse på dommene i forholdtil, hvornår lovovertrædelsen er begået ogsigtelser er dermed et mere aktuelt tal. Vihar sammenlignet opgørelserne over antaldomme og dømte med antallet af sigtelserog sigtede i alderen 15-25 år for de tre om-råder, og kan konstatere at de afspejler desamme niveauer og tendenser blot med enforsinkelse. Derfor opgør vi i undersøgelsenkun sigtede og sigtelser.Aldersgruppen er afgrænset til de 15-25-årige for sigtelser og sigtede for atafspejle den målgruppe, de tre caseområderarbejder med. I Blågårdsgadekvarteret eraktivitetens målgruppe 13-26 år, i Askerøder det de 10-25-årige, og i Sønderborg erdet 10 til 15 år. Den kriminelle lavalder varfrem til 2010 på 15 år, hvorfor de 15-årige erde yngste vi ser på.SammenligningsområderUdviklingen i de enkelte områder sammen-lignes med udviklingen i en række sammen-
40
De unge væk fra gaden - Bilag
lignelige udsatte boligområder. Formålet erat vi dermed bedre kan vurdere, om talleneviser en lokal udvikling eller om de visermere generelle forhold, der slår i gennem pålandsplan. Områderne skal ligne de tre case-områder på en række parametre. Derforer de udvalgt blandt de 17 områder, som fikmidler fra Socialministeriets pulje til Hel-hedsorienteret Gadeplansarbejde, som alleer kendetegnet ved en relativt høj andel afbørn og unge blandt beboerne, en høj andelaf unge beboere udenfor arbejdsmarke-det, og et relativt højt antal af anmeldelseraf straffelovsovertrædelser i og omkringområderne. Samtidig skal de adskille sig fracaseområderne ved ikke at have en bolig-social indsats specifikt for de kriminalitets-truede eller kriminelle børn og unge. Det harvi afdækket ved hjælp af en rundringning tilde 17 områder. En liste over de udvalgte om-råder kan ses i bilag 3, og deres geografiskeplacering på side 11.Sammenligningen foretager vi for følgendeindikatorer: Anmeldelser af borgervendtkriminalitet og hærværk, antal sigtelser forunge i alderen 15-25 år og antal sigtedeunge i alderen 15-25 år. Tallene er opg jortsom hhv. pr. 1.000 beboer og pr. 1.000 ung ialderen 15-25 år.Som det ses i bilag 3 er udviklingen for hverindikator relativt jævn i sammenlignings-gruppen. Derfor har vi ikke indsat figurerneunder hvert caseområde, men nøjes med atkommentere dels om caseområdet liggerover eller under, dels om dets udvikling afvi-ger fra sammenligningsgruppen.Antal beboere og antal unge bruges til atsætte caseområderne over for sammen-ligningsområderne. Det skal bemærkes, atder for år 2005 og 2006 er nogle personer,som falder ud af analysen. Det drejer sig ommellem 0 og 29 i hvert område de to år. Detskyldes at dataopgørelsen har ændret sig iforbindelse med kommunalreformen.FremgangsmådeFor at få de ønskede data opg jort for bolig-områder, har CFBU anvendt en forskerad-gang til udvalgte mikrodata fra DanmarksStatistik. Ved at sammenholde adresser på
boligområderne med først bopæls- og de-mografiske oplysninger om befolkningen ogdernæst kriminalitetsforhold, er data blevetaggregeret op til hvert enkelt boligområde.For de tre caseområder har vi taget ud-gangspunkt i den områdeafgrænsning, sommidlerne til den sociale helhedsplan dæk-ker17. Det skyldes, at de udvalgte boligsocialeaktiviteter må forventes at have størsteffekt på helhedsplanens område. For sam-menligningsområderne lægger vi vægt på, atanmeldelser var den centrale kriminalitets-indikator i udvælgelsen af de 17 områder, ogderfor anvender vi den områdeafgrænsning,Socialministeriet bruger for anmeldelses-statistik.For de tre caseområder skal det bemær-kes, at anmeldelser ikke er opg jort for densociale helhedsplans område, da de ikke ertilgængelige på dette opgørelsesniveau fraDanmarks Statistik. Derfor har vi anvendtden anmeldelsesstatistik, som er opg jortfor det tidligere Socialministeriums listeover udvalgte områder med problemer iforskelligt omfang18. Derfor kan der være endivergens i forhold til de geografiske områ-der, som helhedsplansmidlerne dækker over.
16For Sønderborg vises udviklingen kun fra 2007 ogfrem, da der er fejl i data for de tidligere år.
17Askerød er del af helhedsplanen for Greve Nord,
men da netcaféen ligger i Askerød og retter sigimod dette områdes unge, har vi afgrænset områdettil den del af helhedsplanen, som dækker Askerød.
18Den officielle betegnelse for listen var: Socialmi-
nisteriets liste over ca. 90 udvalgte almene bolig-områder med problemer i forskelligt omfang. I 2010 varder 92 områder på listen
De unge væk fra gaden - Bilag
41
Bilag 2: Dokumentation af kriminalitetstypegrupperingFor opdelingen af sigtelser i forskellige typer kriminalitet har vi anvendt følgende variabel fraTimes fra Danmarks Statistik: SIG_GER7. Dens beskrivende navn er Gerning el. lovovertrædelsetil grund for sigtelsen(DS).Vi tager udgangspunkt i de første fire cifre i opgørelsen. I nedenstående tabel fremgår denopdeling af sigtelser i seks kriminalitetstyper, vi har lagt til grund for analysen. Det skal bemær-kes, at vi i rapporten kun viser fem kategorier, da den sjette ”Uoplyst” ikke blev brugt.Dokumentation af kriminalitetstypegrupperingKriminalitetstypeGerningskode og -tekst2110: Færdselsuheld uspecificeret2210: Færdselsuheld med spiritus1: Færdselsforseelser2220: Spiritus- og promillekørsel2410: Mangler ved køretøj2610: Færdselslovsovertrædelser i øvrigt1220: Opløb/forstyrrelse af offentlig orden1304: Dokumentfalsk1308: Dokumentfalsk med check1328: Tyveri fra bil, båd m.v.1332: Butikstyverier m.v.1336: Andre tyverier1339: Tyveri/brugstyveri af indregistreret køretøj2: Mindre alvorlig kriminalitet1342: Tyveri/brugstyveri af knallert1345: Tyveri/brugstyveri af cykel1348: Tyveri/brugstyveri af andet1351: Ulovlig omgang med hittegods1357: Bedrageri1360: Checkbedrageri1390: Hærværk1394: Uagtsomt hæleri3410: Våbenloven1292: Trusler1316: Indbrud i bank, forretning m.v.1320: Indbrud i villaer, lejligheder m.v.1324: Indbrud i fritidshuse, garager m.v.1354: Underslæb1366: Afpresning og åger1376: Hæleri1398: Berigelsesforbrydelse og formuekrænkelse1410: Forbrydelse mod offentlig myndighed m.v.3: Alvorlig kriminalitet1415: Forbrydelse i offentlig tjeneste1420: Falsk forklaring for retten1425: Falsk forklaring i øvrigt1430: Forbrydelse vedrørende penge og bevismateriale1445: Almenskadelige forbrydelser m.v.1450: Ulovligt erhverv m.v.1475: Tilhold1435: Salg af narkotika m.v.1440: Smugling m.v. af narkotika3210: Lov om euforiserende stoffer6: Uoplyst0000: Uoplyst
42
De unge væk fra gaden - Bilag
Dokumentation af kriminalitetstypegrupperingKriminalitetstypeGerningskode og -tekst1460: Uagtsomt manddrab m.v. ved færdselsuheld1312: Brandstiftelse1255: Alvorligere vold1289: Forbrydelse mod den personlige frihed1286: Forbrydelse mod liv og legeme1280: Forsætlig legemsbeskadigelse1270: Forsætlig legemskrænkelse iøvrigt1252: Simpel vold1283: Uagtsomt manddrab/legemsbeskadigelse1180: Utugt m.v.1260: Vold mod sagesløs4: Personfarlig kriminalitet1210: Vold o.l. mod offentlig myndighed1240: Forsøg på manddrab1230: Manddrab1258: Særlig alvorlig vold1380: Røveri1120: Voldtægt1176: Blufærdighedskrænkelse i øvrigt1172: Blufærdighedskrænkelse ved beføling1174: Blufærdighedskrænkelse ved blotteri1130: Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år1140: Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt1150: Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år1160: Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt1000: Uoplyst straffelov1110: Blodskam m.v.1363: Mandatsvig1372: Skyldnersvig1384: Grov skattesvig m.v.1455: Forbrydelser i familieforhold1485: Freds- og ærekrænkelser3610: Skatte og afgiftslove m.v.3810: Andre strafferetlige særlove3815: Sundheds- og sociallove5: Øvrig kriminalitet3820: Bygge- og boliglove3825: Miljølove3830: Love vedrørende dyr, jagt m.v.3835: Love vedrørende arbejde, transport mv.3840: Selskabs- og firmalovgivning m.v.3845: Love vedrørende forsvaret og lignende3850: Love vedrørende offentlige forsyninger3855: Love vedrørende spil, beværtning, næring3865: Særlovgivning i øvrigt3870: Uoplyst særlovgivning4010: Diverse4020: Diverse6: Uoplyst6: Uoplyst0000: Uoplyst
0000: Uoplyst
De unge væk fra gaden - Bilag
43
Bilag 3: Forholdet mellem case- og sammenligningsområderListe over sammenligningsområderOmrådeGadelandet/HusumgårdMjølnerparkenBirkevænget/NørrevængetVollsmoseKorskærsparkenResedavej/Nørrevang IIHerredsvang
KommuneKøbenhavnKøbenhavnLollandOdenseFredericiaSilkeborgÅrhus
Diagram 6.1:Antal anmeldelser for borgervendt kriminalitet pr. 1000 beboere i perioden 2005-2009140120100Blågården80604020020052006200720082009AskerødSammenligningsområder
Diagram 6.2:Antal anmeldelser for hærværk pr. 1000 beboere i perioden 2005-2009353025Blågården20Askerød15105020052006200720082009Sammenligningsområder
44
De unge væk fra gaden - Bilag
Diagram 6.3:Antal sigtelser blandt 15-25årige pr. 1000 15-25årig i perioden 2005-2010.900800700600500400300200100-200520062007200820092010BlågårdenAskerødSønderborgSammenligningsområder
Diagram 6.4:Andel sigtede blandt 15-25årige i perioden 2005-2010.20%18%16%14%12%10%8%6%4%2%0%200520062007200820092010BlågårdenAskerødSønderborgSammenligningsområder
De unge væk fra gaden - Bilag
45
