UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 41: Anmodning om udtalelse vedr. grønbogen om familiesammenføring

For indvandrere er familiesammenføring en nødvendighed, hvis de skal have mulighed for atføre et familieliv. Siden 2003 har der været fælles indvandringsbestemmelser i EU, somregulerer betingelserne for at udøve retten til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgerepå EU-plan1. Direktivet fastlægger betingelserne for indrejse og ophold for familieme-dlemmer, der familiesammenføres med en tredjelandsstatsborger, der allerede opholder siglovligt i en medlemsstat. Direktivet finder ikke anvendelse på unionsborgere2.Da direktivet blev vedtaget, blev det betragtet som første skridt i retning af harmonisering, ogdet blev efter vedtagelsen kritiseret af ngo'er og akademikere på grund af det temmelig laveharmoniseringsniveau. I løbet af de seneste år har nogle medlemsstater samtidig indførtrestriktive regler og endog krævet en ændring af direktivet3for at kunne stille flere betingelserfor familiesammenføringer. De hævder, at sådanne ændringer er nødvendige for at kunnetakle misbrug og bedre styre den store mængde indvandrere.Familiesammenføringer tegner sig ganske rigtigt for en stor, om end faldende4andel af denlovlige indvandring. I begyndelsen af 2000'erne udgjorde familiemigration - i medlemsstatermed pålidelige data - angiveligt over 50 % af den samlede lovlige indvandring. I dag udgørdenne andel i alt en tredjedel af al indvandring til EU. Andelen er endnu mindre, hvis manalene ser på personer omfattet af direktivet, dvs. tredjelandsstatsborgere, der families-ammenføres med tredjelandsstatsborgere, hvilket svarer til omkring 500 000 migranter påEU-plan og 21 % af alle opholdstilladelser5.Både i Stockholmprogrammet og den europæiske pagt om indvandring og asyl identificeresfamiliesammenføring som et område, hvor EU's politikker bør videreudvikles med særligvægt på integrationsforanstaltninger. Kommissionen identificerede selv i sin første rapport omdirektivets gennemførelse (KOM 2008/610)6problemer med gennemførelsen i medlems-staterne og mangler ved direktivet. På den ene side nævnes der enkelte generelle eksempler påukorrekt gennemførelse (bestemmelserne om forenklede visumprocedurer, meddelelse afselvstændige opholdstilladelser, hensyntagen til barnets tarv, domstolsprøvelse og gunstigerebestemmelser for flygtninges familiesammenføring). På den anden side konkluderes det irapporten, at direktivet selv giver medlemsstaterne for store skønsbeføjelser i anvendelsen afnogle af direktivets fravigelige bestemmelser (frivillige bestemmelser), især vedrørende denmulige karensperiode, indtægtskravet og de eventuelle integrationsforanstaltninger.

Direktiv 2003/86 om ret til familiesammenføring, i det følgende benævnt "direktivet".Familiesammenføring for unionsborgere og deres familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere, eromfattet af EU-lovgivning gennem direktiv 2004/38/EF. Dette direktiv dækker dog kun tilfælde, hvoren unionsborger flytter til, opholder eller har opholdt sig i en anden medlemsstat end den, hvori han/huner statsborger, og dennes familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, bliver familiesammenført medeller ledsager førstnævnte.Rapport - Nederlandenes holdning til EU's indvandringspolitik.Dette fald hænger sandsynligvis delvist sammen med de nylige politiske ændringer i medlemsstater, derhar indført strengere betingelser. Formålet med disse politiske ændringer er angiveligt at skabe en bedrestyring af indvandringen, men skaber tvivl om den anerkendte ret til familiesammenføring som fastsat idirektivet, der for indeværende sikrer det samme mindstemål af retsgaranti i hele EU.EUROSTAT - Der henvises til specifikke tal i bilaget. Data for Estland, Luxembourg og Nederlandeneikke tilgængelige.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0610:FIN:da:PDF.

I lyset af ovenstående finder Kommissionen det nødvendigt at iværksætte en offentlig debatom familiesammenføring, som skal belyse visse områder inden for direktivetsanvendelsesområde7, og det er netop formålet med denne grønbog. Alle interessenteropfordres til at besvare forskellige spørgsmål om, hvordan der kan skabes mere effektivebestemmelser for familiesammenføring på EU-plan og tilvejebringes faktuelle oplysninger omdirektivets anvendelse for at understrege den kvalitative vurdering. Direktivets formål, nemligat fastlægge betingelserne for at udøveretten til familiesammenføringog lette integrationenaf tredjelandsstatsborgere, der opfylder betingelserne i en given medlemsstat, bør ikkeglemmes8. Kommissionen opfordrer navnlig medlemsstater, der har rapporteret om problemermed misbrug af retten til familiesammenføring, til at specificere og kvantificere dem, så dekan blive håndteret på en mere målrettet måde på EU-plan.Afhængigt af høringens resultat vil Kommissionen beslutte, om der er behov for en konkretpolitisk opfølgning (f.eks. ændring af direktivet, fortolkningsregler eller status quo). Eteventuelt EU-instrument skal overholde bestemmelserne i chartret om grundlæggenderettigheder og navnlig respektere privat- og familieliv, retten til at indgå ægteskab, barnetsrettigheder, princippet om ikke-forskelsbehandling samt andre internationale forpligtelser.Kommissionen vil derfor sikre, at en eventuel opfølgning gøres til genstand for en dybtgåendevurdering af dens indvirkning på grundlæggende rettigheder og dens overensstemmelse medchartret på linje med "tjeklisten for grundlæggende rettigheder", som indgår i Kommissionensstrategi om den effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder9.II.1.1.1SPØRGSMÅL TIL INTERESSENTERANVENDELSESOMRÅDEHvem kan blive referenceperson efter direktivet?

Direktivet fastlægger to betingelser for at kunne blive referenceperson: Referencepersonenskal være i besiddelse af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst et år oghave velbegrundede forventninger om at opnå varig opholdstilladelse10(artikel 3, stk. 1)).Direktivet giver medlemsstaterne en vis fortolkningsmargen vedrørende den anden betingelse,hvilket kan skabe retlig usikkerhed og betyde, at næsten alle tredjelandsstatsborgere bliverudelukket fra direktivets anvendelsesområde.Ud over disse to betingelser giver artikel 8, stk. 1, medlemsstaterne mulighed for at indføre enminimumsperiode for lovligt ophold (karensperiode) på højst tre år, før families-ammenføringen kan finde sted. Det betyder, at der kan indgives en ansøgning, menmedlemsstaterne kan udskyde at give ret til familiesammenføring indtil udløbet af denperiode, der er fastlagt i deres lovgivning.

Denne høring vedrører f.eks. ikke områder i tilknytning til direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres ogderes familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.Jf. direktivets betragtning 4.KOM(2010)573 endelig af 19.10.2010; jf. også Operational Guidance on taking account ofFundamental Rights in Commission Impact Assessments, SEK(2011) 567 endelig af 6.5.2011.I overensstemmelse med det indledende arbejde var tanken bag denne betingelse, at retten til familie-sammenføring ikke ville være åben for personer, som kun opholder sig midlertidigt i en medlemsstatuden mulighed for at få forlænget deres opholdstilladelse.

I henhold til direktivets artikel 4, stk. 1 (med forbehold af andre betingelser i direktivet) skalmedlemsstaterne tillade indrejse og ophold til "kernefamilien", dvs. referencepersonensægtefælle og referencepersonens eller ægtefællens mindreårige børn. Men selv for dennekategori giver direktivet mulighed for visse begrænsninger.For så vidt angårægtefællen,kan medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 5, kræve, atreferencepersonen og dennes ægtefælle som et minimum skal være over en bestemt alder,uanset om dette svarer til myndighedsalderen i den pågældende medlemsstat. Begrundelsenfor denne bestemmelse var bekymring over, at bestemmelserne for familiesammenføringkunne misbruges til tvangsægteskaber. Det er dog vanskeligt at vurdere, om dette er et reeltproblem, og i givet fald hvor stort det er.Spørgsmål 2Er det legitimt at have en minimumsalder for ægtefællen, der ikke er den samme sommyndighedsalderen i en medlemsstat? Er der andre måder, hvorpå tvangsægteskaber isammenhæng med familiesammenføring kan forhindres og hvis ja, hvilke?Findes der entydig dokumentation for problemet med tvangsægteskaber? Hvis ja, hvor storter problemet da (statistik), og er det relateret til bestemmelserne om familiesammenføring(fastsættelse af en anden minimumsalder end myndighedsalderen)?Formindreårige børngiver direktivet mulighed for yderligere to begrænsninger, begge iform af en standstill-klausul. Den første (artikel 4, stk. 1, sidste led), ifølge hvilken børn over12 år, der ankommer uafhængigt af den øvrige familie, skal godtgøre, at de opfylderintegrationskriterierne,11er kun blevet anvendt af en medlemsstat. Den anden muligebegrænsning (artikel 4, stk. 6) vedrører børn over 15 år, som eventuelt skal rejse ind i enmedlemsstat med en anden begrundelse end familiesammenføring. Ingen medlemsstater hargennemført denne begrænsning.Spørgsmål 3Er det relevant at bevare disse standstill-klausuler, som medlemsstaterne ikke anvender, f.eks.klausulen vedrørende børn over 15 år?

Da direktivet kun forpligter medlemsstaterne til at sikre familiesammenføring forkernefamilier, kan de frit beslutte, om de ønsker at medtage andre familiemedlemmer i deresnationale lovgivning (artikel 4, stk. 3). Selvom dette kun er en frivillig bestemmelse, har overhalvdelen af medlemsstaterne valgt at medtage referencepersonens og/eller dennes ægtefællesforældre. I den sammenhæng bør det bemærkes, at det følger af direktivets betragtning 5, atmedlemsstater, der anerkender ægteskaber mellem to personer af samme køn i deres nationalefamilielovgivning, også skal gøre dette i deres anvendelse af direktivet12. Efter samme logikgælder det, at når registrerede partnerskaber er anerkendt i national familieret, ogmedlemsstaterne anvender direktivets frivillige bestemmelse for registrerede partnere, skal deogså gøre det for partnere af samme køn.Spørgsmål 4Er bestemmelserne for omfattede familiemedlemmer tilstrækkelige og brede nok til at tagehensyn til de forskellige definitioner af en familie som andet end kernefamilien?2.BETINGELSER FOR UDØVELSEN AF RETTEN TIL FAMILIESAMMENFØRING

Den frivillige bestemmelse (artikel 7, stk. 2) betyder, at medlemsstaterne kan kræve, attredjelandsstatsborgere efterkommer givne integrationsforanstaltninger. Dette var en af demest kontroversielle og omdebatterede betingelser under forhandlingerne. I sin nuværendeform indeholder direktivet ikke nogen præcis angivelse af, hvad disseintegrationsforanstaltninger medfører, og hvordan de skal anvendes, og de bruges kun ienkelte medlemsstater. Tre medlemsstater anvender disse foranstaltninger som betingelse forindrejse på deres område og kræver, at familiemedlemmer består en sprogtest og en prøve omviden om værtslandet, eller at de underskriver en kontrakt, der forpligter dem til at følgekurser i samfundsforhold og om nødvendigt sprogkurser efter indrejsen.Andre medlemsstaterkræver, at familiemedlemmer påtager sig visse forpligtelser efter indrejse såsom deltagelse iintegrationskurser, især sprogkurser.Hvorvidt integrationsforanstaltninger er rimelige - som også nævnt i evalueringsrapporten -bør afhænge af, om de tjener dette formål, dvs. integration, og om de overholderproportionalitets-13og subsidiaritetsprincippet. Når der træffes afgørelse om ansøgninger omfamiliesammenføring i relation til at bestå prøver, bør der tages hensyn til, om der findesfaciliteter (oversat materiale, kurser og lignende) til at forberede dem, og om disse faciliteter

er tilgængelige (leje, gebyrer osv.). Der bør ligeledes tages hensyn til særlige omstændigheder(såsom bevislig analfabetisme og sundhedsmæssige forhold).Den fornyede europæiske dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere14indeholderspecifikke anbefalinger til medlemsstaterne, også vedrørende tilbud om sprogkurser, somafspejler indvandreres forskellige behov på de forskellige stadier af integrationsprocessen,herunder introduktionsprogrammer for nyankomne indvandrere.Spørgsmål 5Fremmer disse foranstaltninger integrationen effektivt? Hvordan kan de bedømmes i praksis?Hvilke integrationsforanstaltninger er de mest effektive i den sammenhæng?Ville det være hensigtsmæssigt med en yderligere fastlæggelse af disse foranstaltninger påEU-plan?Ville foranstaltninger forud for indrejse være en god idé? Hvis ja, hvordan kan man så sikre,at de ikke i praksis fører til uberettigede barrierer for familiesammenføring (såsomuforholdsmæssigt store gebyrer eller krav), og at der tages hensyn til den enkeltes situationsåsom alder, analfabetisme, handicap, uddannelsesniveau o.l.?2.2Karensperiode i relation til modtagelseskapacitet

Artikel 8, andet led, indfører en specifik undtagelse for de medlemsstater, hvis lovgivning toghensyn til modtagelseskapacitet på tidspunktet for direktivets vedtagelse. I henhold til dennebestemmelse kan de indføre en karensperiode fra indgivelsen af ansøgningen om familie-sammenføring. I forbindelse med denne bestemmelse har Domstolen præciseret, at der senesttre år efter indgivelse af en ansøgning skal udstedes en opholdstilladelse, hvis betingelserne eropfyldt15.Med andre ord kan modtagelseskapacitet være en af de faktorer, der skal tages hensyn til ibedømmelsen af en ansøgning, men den kan ikke fortolkes som en tilladelse til at indføre etkvotesystem eller en treårig karensperiode uden hensyn til de specifikke omstændigheder vedde enkelte sager. Denne undtagelse benyttes kun af en medlemsstat.Spørgsmål 6Er det i anvendelsen af direktivet nødvendigt og berettiget at bevare en sådan undtagelse, såder er mulighed for at indføre en treårig karensperiode fra indgivelsen af ansøgningen?3. Familiemedlemmers indrejse og opholdMedlemsstaterne skal give familiemedlemmer en første opholdstilladelse med engyldighedsperiode på mindst et år (artikel 13, stk. 2). Det bestemmes også, at gyldigheds-perioden for opholdstilladelser, der udstedes til familiemedlemmer, i princippet ikke må værelængere end til udløbsdatoen for referencepersonens opholdstilladelse (artikel 13, stk. 3).Der opstår et problem med gennemførelsen af disse bestemmelser, hvis den resterendegyldighedsperiode for referencepersonens opholdstilladelse er under et når, når

Tredjelandsstatsborgere med subsidiær beskyttelsesstatus er udelukket fra/falder ikke indunder dette direktivs anvendelsesområde i medfør af artikel 3, stk. 2, litra b). I Stockholm-programmet opfordres der imidlertid til at indføre en ensartet beskyttelsesstatus som en afhovedmålsætningerne for indførelsen af det europæiske asylsystem, baseret på det forhold atflygtninge og personer med subsidiaritetsbeskyttelse har samme beskyttelsesbehov. Målet erderfor at øge tilnærmelsen mellem personer med subsidiaritetsbeskyttelsesstatus ogflygtninges rettigheder som fremhævet i det omarbejdede anerkendelsesdirektiv16. Det rejserspørgsmålet, om en sådan tilnærmelse også bør ske med hensyn til familiesammenføring,hvilket ville nødvendiggøre en tilpasning af direktivets anvendelse på juridiske personer.Spørgsmål 8Bør familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere med subsidiaritetsbeskyttelsesstatusvære omfattet af direktivet om familiesammenføring?Bør tredjelandsstatsborgere med subsidiaritetsbeskyttelsesstatus være omfattet af degunstigere bestemmelser i direktivet om familiesammenføring, der fritager flygtninge fra atopfylde visse krav (bolig, sygeforsikring og faste indtægter)?4.2Øvrige spørgsmål vedrørende asyl

Direktivet opstiller gunstigere bestemmelser for flygtninge (kapitel V). Medlemsstaterne kandog begrænse anvendelsen af disse gunstigere bestemmelser til bestemte situationer. F.eks.kan de begrænse det til de flygtninge, hvis familiemæssige tilknytning allerede bestod indenderes indrejse (artikel 9, stk. 2) eller til ansøgninger om familiesammenføring, der indgivesinden for en periode på tre måneder efter, at der er givet status som flygtning (artikel 12, stk.1). Med disse muligheder for begrænsninger tages der ikke hensyn til den enkelte flygtningsspecifikke situation. Flygtninge står over for praktiske problemer, der skyldes deres specifikkesituation, som ikke er de samme som andre tredjelandsstatsborgeres problemer, f.eks.problemer med at opretholde kontakten med de familiemedlemmer, der er blevet tilbage ioprindelseslandet. Desuden har flygtninge måske længe levet i eksil, eller de har boet på enmedlemsstats område, hvor de har ventet på resultatet af asylproceduren og måske stiftetfamilie i mellemtiden. Flygtninge lever måske i uvidenhed om familiemedlemmer, der stadig16

er i live eller ikke kan oplyse om, hvor de befinder sig eller afgive den nødvendigedokumentation til en ansøgning om familiesammenføring inden for et kort tidsrum, efter at dehar fået beskyttelsesstatus. Måske har deres familiemedlemmer gennemlevet tilsvarendesituationer med konflikter, traumer og store afsavn. Visse aspekter bør derfor tages op tilfornyet overvejelse i denne sammenhæng - især for at kunne vurdere, om disse muligheder forbegrænsninger bør udgå af direktivet.Spørgsmål 9Skal medlemsstaterne fortsat kunne begrænse anvendelsen af direktivets gunstigerebestemmelser til flygtninge, hvis familiemæssige tilknytning allerede bestod inden deresindrejse til en medlemsstats område?Skal bredere kategorier af familiemedlemmer, som flygtningen forsørger, være sikret ret tilfamiliesammenføring, og i givet fald i hvilket omfang?Skal flygtninge fortsat fremlægge dokumentation for, at de opfylder kravene til bolig,sygeforsikring og faste indtægter, hvis der ikke indsendes en ansøgning omfamiliesammenføring inden for tre måneder efter, at der er givet status som flytning?5.5.1SVIG,MISBRUG OG PROCEDURESPØRGSMÅLSamtaler og undersøgelser

Direktivets artikel 5, stk. 2, giver mulighed for at afholde samtaler og gennemføre andreundersøgelser, som skønnes nødvendige. En række medlemsstater har indført muligheden forat foretage dna-test for at bevise, at der består et slægtskabsforhold. Der står ikke noget idirektivet om denne form for dokumentation. Kommissionen har fastslået, at disse samtalerog andre undersøgelser for at være tilladt i henhold til EU’s lovgivning skal væreforholdsmæssige, dvs. ikke at gøre retten til familiesammenføring virkningsløs, og overholdegrundlæggende rettigheder, navnlig retten til et privat- og familieliv.Spørgsmål 10Foreligger der klar dokumentation for problemer med svig? Hvor alvorligt er problemet(statistik)? Kan bestemmelser om samtaler og undersøgelser, herunder dna-test, bidrage til atløse dem? Vil det være hensigtsmæssigt at regulere disse samtaler eller undersøgelser merespecifikt på EU-plan? Hvilke form for regler bør i givet fald overvejes?5.2Proformaægteskaber

I øjeblikket findes der ingen harmonisering på EU-plan med hensyn til de gebyrer, der skalbetales i forbindelse med familiesammenføringer (ansøgningsgebyr, gebyr for visum ogopholdstilladelse og andre lignende udgifter til at opfylde betingelserne såsom sprogtest forudfor afrejsen, hvis sådanne findes, osv.). For høje gebyrer kan underminere direktivetsvirkning, fordi det kan være en hindring for retten til familiesammenføring. Fordi der ikkefindes EU-bestemmelser på dette område, er gebyrniveauet endog meget forskelligt imedlemsstaterne.Spørgsmål 12Bør administrationsgebyrer i forbindelse med proceduren reguleres? Hvis ja, skal det davære i form af sikkerhedsklausuler, eller skal der indføres mere detaljerede bestemmelser?5.4Procedurens varighed - frist for afgivelse af den administrative afgørelse

Ansøgningsproceduren for familiesammenføringer kan være temmelig langvarig. Direktivetfastlægger en absolut tidsfrist for, hvornår ansøgeren skal have skriftlig meddelelse omafgørelsen. Meddelelsen om afgørelsen skal gives senest ni måneder efter ansøgningsdatoen(artikel 5, stk. 4). Medlemsstaterne kan dog forlænge tidsfristen i særlige tilfælde, hvisbehandlingen af en ansøgning er kompliceret. I praksis er disse frister gennemsnitligt tremåneder i kombination med forlængelsesklausulen.Spørgsmål 13Er den administrative tidsfrist i direktivet for behandling af ansøgningen rimelig?5.5Horisontale bestemmelser

Direktivet indeholder to obligatoriske, horisontale bestemmelser. I henhold til artikel 5, stk. 5,skal medlemsstaterne i behandlingen af en ansøgning tage behørigt hensyn til mindreårigebørns tarv. Denne bestemmelse er i tråd med artikel 24, stk. 2, i chartret om grundlæggenderettigheder og artikel 3, stk. 1, i FN’s konvention om børns rettigheder, der indeholder enforpligtelse til at tage hensyn til barnets tarv i alle handlinger vedrørende børn og stemmerligeledes overens med chartrets artikel 24, stk. 3, der omhandler behovet for, at barnet

regelmæssigt skal have forbindelse med begge forældre. Domstolen har lagt særlig vægt pådisse bestemmelser i chartret og på artikel 5, stk. 5, i den relevante retspraksis18. Som detfremgår af rapporten om direktivets gennemførelse, har mange medlemsstater dog kungennemført denne bestemmelse i form af en generel henvisning til andre internationaleinstrumenter (f.eks. den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s konvention ombørns rettigheder)19.Den anden horisontale bestemmelse - i artikel 17 - er en forpligtelse til at tage behørigthensyn til arten og holdbarheden af vedkommendes familiemæssige tilknytning og til, hvorlænge vedkommende har opholdt sig i medlemsstaten, samt til, om der er familiemæssig,kulturel eller social tilknytning til hjemlandet. Denne bestemmelse forpligter med andre ordmedlemsstaterne til at foretage individuelle undersøgelser af hver enkelt sag, således somDomstolen specifikt erindrer om i sin retspraksis20.Spørgsmål 14Hvordan kan anvendelsen af disse horisontale bestemmelser lettes og sikres i praksis?6.KONKLUSION OG OPFØLGNING

Kommissionen ønsker at iværksætte en bred diskussion blandt alle relevante interessenter.Alle EU-institutioner, nationale, regionale og lokale myndigheder, kandidatlande,tredjelandspartnere, statslige og ikke-statslige organisationer, alle statslige aktører og privatetjenesteudbydere, der arbejder med familiemedlemmer, den akademiske verden,arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner inviteres til atbesvare ovenstående spørgsmål.Kommissionen planlægger at afholde en offentlig høring. Som led i forberedelserne invitererKommissionen alle interesserede parter til at indsende deres besvarelser skriftligt inden den 1.marts 2012 til:Kontoret for indvandring og integration - "Grønbog om familiesammenføring"Generaldirektoratet for Indre AnliggenderEuropa-Kommissionen1049 BruxellesBelgiene-mail:[email protected]Alle relevante bidrag offentliggøres på webportalen "Your Voice in Europe"http://ec.europa.eu/yourvoice/consultations/index_da.htm

Bilag: Familiesammenføringer i talSamlet antal opholdstilladelser udstedt til tredjelandsstatsborgere, der families-ammenføres med ikke-unionsborgere (familiemæssige forhold sammenholdt med samletantal opholdstilladelser udstedt til tredjelandsstatsborgere (alle årsager))Antal familierelaterede førsteopholdstilladelser udstedt tiltredjelandsstatsborgere, derfamiliesammenføres medikke-unionsborgereAndel af opholds-tilladelser udstedt tiltredjelandsstatsborgere,der familiesammenføresmed ikke-unionsborgereud af samlede antalførste opholdtilladelserudstedt til tredjelands-statsborgere20082009201015,937,615,8:25,6:1,646,225,917,110,90,019,412,1:14 6012 76354 47830 596101 57437 01010 2187 5374 37319 21074 931732 2082 466 347:36,221,526,86,30,07,722,541,716,817,914,23,4:27,325,623,88,213,412,023,939,814,418,1:8,01,7:25,60,632,38,929,615,922,433,814,120,6:2,243,328,415,314,00,018,028,7:9,21,114,633,830,14,724,4:1,339,834,915,127,23,917,737,114,842,638,75,224,1

Nederlandene har ikke fremsendt data for første opholdstilladelser udstedt tiltredjelandsstatsborgere, der familiesammenføres med ikke-unionsborgere, da disse data ikkekan udskilles fra andre opholdstilladelser, der udstedes af familiemæssige årsager. Danmarkhar ikke indsendt data for 2008. Luxembourg har ikke indsendt data for 2008-2010.Den relativt lave andel af opholdstilladelser, der udstedes af familiemæssige årsager, i forholdtil andre opholdstilladelser skyldes, at denne statistik kun dækker familiesammenførings-scenariet og ikke omfatter familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere, der sammenføresmed unionsborgere.Antal første opholdstilladelser udstedt til tredjelandsstatsborgere, der familie-sammenføres med ikke-unionsborgere af familiemæssige årsager, fordelt på typefamiliemedlem.ÅRSAGFamiliemæssige årsager: Person, der sammenføres med en ikke-unionsborgerAndetÆgtefælle/Barn, derfamiliemedlem,samlever, dersammenføresder sammen-I altsammenføresmed en ikke-føres med enmed en ikke-unionsborgerikke-unionsborgerunionsborger9 9974 1575 83191 725 :::13 3984 5477 6261 2251 490600890028 20011 91215 895393:::3001121177113 3984 0449 354089 90519 14069 0991 66629 400 :::160 20067 50970 33622 355741 :::4132547881691 ::::::1 3490794555302217:::7 838 :::5982912862111 9679161 01310 038910424429572 231 :::6974017504 3021 5762 49722925 35818 2236 938197103 187:::