UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 34: Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til ændring af asylproceduredirektivet (omarbejdning) (KOM(2011) 319)

ResuméKommissionen fremsatte den 21. oktober 2009 forslag til omarbejdning af Europaparlamen-tets og Rådets direktiv om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international be-skyttelsesstatus (asylproceduredirektivet). Et nyt ændringsforslag blev fremsat den 1. juni2011 på baggrund af medlemsstaternes bemærkninger til det oprindelige ændringsforslag.Ændringsforslaget har til formål at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger, og at sikre en ens behandlingi medlemsstaterne. Der indføres en tidsfrist for behandlingen af asylansøgninger i 1. instanspå seks måneder, hvilket i komplicerede sager kan forlænges med seks måneder. Endvideresikres adgang til juridisk rådgivning og effektiv klageadgang. Forslaget giver endvidere an-søgerne udvidet adgang til information og medicinske undersøgelser, særlige garantier foransøgere med særlige procedurebehov, og indskrænker medlemsstaternes mulighed for atanvende en fremskyndet procedure. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Danmark deltager som følge af forbeholdet på området for retlige og in-dre anliggender ikke i vedtagelsen af forslaget. En vedtagelse af direktivet vil ikke få lovgiv-ningsmæssige, statsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regerin-gen støtter samarbejdet på asylområdet og er overordnet positivt indstillet overfor Kommis-sionens forslag.1. BaggrundAf Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på flygtningekonventionen og andre re-levante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter,der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordredes til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og foranstalt-ningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010. Med ved-tagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd på dets

møde den 15.-16. oktober 2008, blev fristen for gennemførelse af anden fase af det europæ-iske asylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet ogasylproceduredirektivet. En ny forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor skalvedtages sammen med et tilhørende ændringsforslag til Den Europæiske Flygtningefondmed henblik på finansiering af støttekontoret. Endelig har Kommissionen fremsat forslag tilen fælles genbosætningsordning, som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis.Af Stockholm-programmet (det flerårige program på området for retlige anliggender 2010-2014) vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009, fremgår blandtandet, 1) at indførelsen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 fortsat er et vigtigtpolitisk mål for EU, 2) at det Europæiske Råd fortsat er forpligtet på målet om at oprette etfælles område for beskyttelse og solidaritet baseret på en fælles asylprocedure og en ensar-tet status for de personer, der er blevet indrømmet international beskyttelse, 3) at selvom detfælles europæiske asylsystem skal baseres på høje beskyttelsesstandarder, bør der ogsåtages behørigt hensyn til effektive procedurer, som kan forhindre misbrug, 4) at det er altaf-gørende, at enkeltpersoner, uanset i hvilken medlemsstat deres asylansøgning er indgivet,tilbydes behandling på et tilsvarende niveau med hensyn til modtagelsesforhold og detsamme niveau med hensyn til proceduremæssige ordninger og fastlæggelse af status, og 5)at målet bør være, at sager, der svarer til hinanden, behandles ens og fører til samme resul-tat.I Kommissionens evalueringsrapport om anvendelsen af asylproceduredirektivet i medlems-staterne, som blev offentliggjort i september 2009, og i de bidrag, Kommissionen modtog fraforskellige interessenter, blev fremhævet de meget forskellige ordninger i medlemsstaterneefter direktivet, herunder betydelige forskelle på de proceduremæssige garantier.Kommissionen fremlagde den 21. oktober 2009 sit første ændringsforslag til asylprocedure-direktivet, samtidig med fremlæggelsen af ændringsforslag til Flygtningedefinitionsdirektivet.På rådsmødet for Retlige og Indre Anliggender den 8.-9. december 2010 tilkendegav Kom-missionen, at man på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger i løbet af første halv-år 2011 ville fremsætte et nyt ændringsforslag til asylproceduredirektivet. Det seneste æn-dringsforslag blev fremsat den 1. juni 2011.På Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 blev behovet for at færdiggøre detfælles europæiske asylsystem senest i 2012 på ny understreget, og det blev i den forbindel-se anført, at hensigten med Kommissionens nye forslag til asylproceduredirektivet er at ska-be et nyt grundlag for forhandlingerne af en af asylsystemets vigtige byggeklodser.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra d.Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensSide 2

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.2. Formål og indholdÆndringsforslaget blev fremsat af Kommissionen samtidig med forslaget til omarbejdning afmodtagelsesdirektivet (KOM(2011) 320). Sammen med modtagelsesdirektivet sigter nærvæ-rende forslag mod at forbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer medhenblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer, allerede fordi sagerne bli-ver behandlet hurtigere.Ændringsforslaget til asylproceduredirektivet sigter særligt mod at skabe fælles procedurer,som er effektive og retfærdige, at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgnin-ger og at sikre en ensartet behandling i medlemsstaterne.Ændringsforslaget lægger herefter navnlig op til:---ligebehandling af ansøgere om international beskyttelse, dvs. ansøgninger om hhv.flygtningestatus og subsidiær eller anden form for beskyttelse,indførelsen af en enstrenget procedure,at alle elementer af asylsagsbehandlingen i første instans, med undtagelse af Dub-lin-proceduren (om fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der har ansvaret for at be-handle en ansøgning om international beskyttelse), skal foregå ved samme myndig-hed,registrering indenfor 72 timer af en person, der ønsker at indgive ansøgning om in-ternational beskyttelse, hvilket i situationer med et meget stort indrejsetal, kan udvi-des til syv dage,at der sikres information og rådgivning ved grænseovergangssteder og i forvarings-centre, herunder adgang til disse steder, inkl. transitområder, for organisationer dervejleder og rådgiver ansøgere,at sikre at sagsbehandlere i asylsager bliver instrueret og trænet i at tage hensyn tilasylansøgernes sårbarhed, kulturelle, kønslige og seksuelle baggrund samt sporesymptomer på tortur eller helbredsproblemer,at ansøgere skal have mulighed for at anmode om en medicinsk undersøgelse tilunderstøttelse af oplysninger om tidligere forfølgelse eller alvorlige overgreb,adgang til gratis juridisk og proceduremæssig information ved procedurer i første in-stans,adgang til gratis juridisk bistand og repræsentation i klageproceduren, idet med-lemsstaterne dog kan fastsætte, at dette ikke skal gælde, hvor der efter rettens vur-dering ikke er reel udsigt til at ansøgeren vil få medhold i sin klage,at der indføres en tidsfrist for behandling af asylsager i første instans på seks måne-der, som i komplicerede sager kan forlænges med yderligere seks måneder,mulighed for en fremskyndet procedure i visse sager,mulighed for at påklage en negativ afgørelse til en domstol (adgang til effektiveretsmidler).

2.1. Definitioner og direktivets anvendelsesområdeDet fremgår af forslagets artikel 1, at der skal indføres en enstrenget procedure for alle for-mer for beskyttelse omfattet af flygtningedefinitionsdirektivet, hvilket medfører en ensartetbehandling af ansøgninger om både konventionsstatus eller subsidiær status. Direktivet in-deholder på den baggrund en række konsekvensændringer.Med artikel 2, litra b udvides direktivets anvendelsesområde, idet det med henvisning tilFlygtningedefinitionsdirektivet definerer en ansøgning om international beskyttelse som bådeansøgninger om konventionsstatus og subsidiær beskyttelsesstatus. Herefter vil ansøgereom subsidiær beskyttelse nu være omfattet af hele direktivet, og derfor anvendes betegnel-sen ”international beskyttelse” frem for ”asyl”. Der er foretaget konsekvensændringer i over-ensstemmelse hermed i direktivets enkelte bestemmelser.I artikel 2, litra d foreslås en definition af ansøgere med behov for særlige proceduremæssi-ge garantier, og der opereres som noget nyt med seksuel orientering og kønsidentitet udoverforhold som køn, alder, handicap, psykiske lidelser mm.En mindreårig defineres i artikel 2, litra l som en tredjelandsstatsborger eller statsløs under18 år, mens artikel 2, litra m om uledsagede mindreårige henviser til definitionen i Flygtnin-gedefinitionsdirektivets artikel 2, stk. 1. Definitionen af en repræsentant til at bistå og repræ-sentere en uledsaget mindreårig, er medtaget i artikel 2, litra n.For at præcisere direktivets anvendelsesområde, fastslås det i artikel 3, stk. 1, at det finderanvendelse på alle ansøgninger om international beskyttelse, som indgives i en medlems-stat, det være sig ved grænsen, søterritoriet eller i et transitområde. Direktivet finder endvi-dere anvendelse ved fratagelse af international beskyttelsesstatus. Medlemsstaterne kanendvidere anvende direktivet til at fastlægge procedurer for behandling af ansøgninger omenhver anden form for international beskyttelse, jf. artikel 3, stk. 3.Med artikel 4 fastslås, at asylsagsbehandlingen i første instans, med undtagelse af Dublin-proceduren, skal udføres af den samme myndighed, samt at medlemsstaten er forpligtet tilat sikre, at myndighederne råder over de fornødne midler, og et personale der er tilstrække-ligt kompetent og uddannet i forhold til opgaverne i overensstemmelse med direktivet.Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 5 indføre eller opretholde gunstigere standarder forprocedurerne til tildeling og fratagelse af international beskyttelsesstatus.2.2. Grundlæggende principper og garantierMedlemsstaterne forpligtes efter artikel 6 til at skabe adgang til asylproceduren for personer,der ønsker at indgive ansøgning om international beskyttelse. Der fastsættes en frist på 72timer til registrering af en person, der har erklæret at ville indgive ansøgning om asyl. Perso-nalet ved de myndigheder, der kan forventes at modtage sådanne personer, skal have derelevante instrukser og uddannelse. Fristen på 72 timer kan udvides til 7 arbejdsdage i til-

fælde af, at et stort antal ansøgere indrejser på samme tid, og hvor det derfor er umuligt atoverholde fristen på 72 timer.Artikel 7 fastslår, at enhver myndig person med egen rets- og handleevne kan ansøge ominternational beskyttelse. Som noget nyt indføres med ændringsforslaget, at en mindreårigselv kan ansøge, bl.a. hvis han har proceshabilitet under national ret.Med artikel 8 indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til i forvaringscentre, grænseover-gangssteder og transitområder, at sikre information om muligheden for at søge om internati-onal beskyttelse, herunder også en forpligtelse til at sørge for nødvendig tolkebistand og ad-gang for relevante organisationer til at yde bistand og rådgivning til ansøgerne.Under asylsagsbehandlingen, og frem til afgørelsen i første instans, har en ansøger efter ar-tikel 9 ret til at forblive i medlemsstaten, medmindre der er tale om en fornyet ansøgning, el-ler der kan ske udlevering i overensstemmelse med en europæisk arrestordre eller lignende.Et nyt stykke 3 fastslår, at en medlemsstat ved udlevering af asylansøgere til tredjeland skaloverholde princippet om non-refoulement (udsendelse til forfølgelse eller alvorlig overlast).Krav til asylsagsbehandlingen reguleres i artikel 10, hvorefter det ved den besluttende myn-dighed i første omgang skal fastslås, om ansøgeren kan betragtes som flygtning, dernæstom ansøgeren er berettiget til subsidiær beskyttelse. Afgørelserne i første instans skal træf-fes individuelt, objektivt og upartisk, og være baseret på præcise og ajourførte baggrundsop-lysninger. Et kompetent personale skal have viden om de relevante standarder inden forasyl- og flygtningeretten, og som noget nyt anføres det, at personalet skal modtage dennødvendige instruktion og have mulighed for at søge rådgivning fra eksperter ved spørgsmålaf f.eks. lægelig art.I medfør af artikel 11 skal afgørelser meddeles skriftligt, og skal angive de faktiske og retligegrunde for et afslag. Efter bestemmelsen kan der træffes en samlet afgørelse for en familie,medmindre en af medlemmernes særlige forhold tilsiger, at dette ville være uhensigtsmæs-sigt. En afgørelse skal indeholde klagevejledning, medmindre der tidligere er givet adgang tiloplysninger herom.Artikel 12 foreskriver, at ansøgere på et sprog som denne forstår, eller med rimelighed for-modes at forstå, skal gøres bekendt med proceduren i forbindelse med ansøgningen om in-ternational beskyttelse, herunder sine rettigheder og forpligtelser og tidsrammen for procedu-ren. Tolkebistand og adgang til relevante organisationer, herunder UNHCR, skal sikres. Detbestemmes endvidere som noget nyt, at ansøgere skal have adgang til de oplysninger, derindgår i vurderingen af ansøgerens sag. Afgørelser og vejledning om klageadgang skalmeddeles ansøgere på et sprog, de pågældende forstår, eller med rimelighed formodes atforstå. Bestemmelsen uddybes i artikel 13, hvorefter ansøgerne som noget nyt pålægges atsamarbejde med de kompetente myndigheder og at medvirke til at oplyse deres identitet.Artiklerne 14 til 17 fastlægger medlemsstaternes forpligtelse til at tilbyde ansøgeren en per-sonlig samtale, og de nærmere krav hertil. Som noget nyt i forhold til det nugældende direk-tiv fastslås, at samtalen skal forestås af den besluttende myndighed. I tilfælde hvor et stortSide 5

antal personer indgiver ansøgning samtidigt tilføjes muligheden for at en anden myndighedspersonale undtagelsesvist inddrages i afholdelsen af samtalerne. Mulighederne for at undla-de den personlige samtale begrænses til de tilfælde, hvor myndigheden på det foreliggendegrundlag kan træffe positiv afgørelse i sagen, eller hvis ansøgeren vurderes ude af stand tilat gennemføre en samtale.Samtaler skal finde sted i fortrolighed og gennemføres af en kompetent person med tolkebi-stand. Som noget nyt, udover hensynet til kulturel baggrund og sårbarhed, skal der også ta-ges hensyn til ansøgerens køn, seksuelle orientering og kønsidentitet. Det foreslås indført,at sagsbehandleren og tolken, der forestår samtalen på ansøgerens anmodning, og såfremtdet er muligt, skal være af samme køn som ansøgeren. Ligeledes foreslås, at de pågælden-de ikke må bære uniform under samtalen. Artiklerne 16 og 17 uddyber og præciserer, at an-søgeren under samtalen skal have mulighed for at forklare sin sag, og fastlægger kravene tilden grundige rapport med de væsentligste elementer, som skal udarbejdes af myndigheder-ne.Ansøgerne skal efter artikel 18, og som noget nyt, have mulighed for at anmode om en me-dicinsk undersøgelse til understøttelse af oplysninger om tidligere forfølgelse eller alvorligeovergreb. Såfremt det mistænkes, at ansøgeren lider af post-traumatisk stress syndrom, for-pligtes medlemsstaterne til, med ansøgerens samtykke, at få gennemført en helbredsunder-søgelse. Medlemsstaterne skal sikre, at de personer, der forestår samtaler i henhold til direk-tivet, modtager uddannelse i at aflæse potentielle symptomer på tortur og helbredsproble-mer.I artiklerne 19 til 22 reguleres adgangen til og betingelserne for juridisk bistand i første in-stans og klageproceduren. Det indføres således med det nye forslag, at ansøgerne i forbin-delse med proceduren i første instans skal sikres mulighed for gratis juridisk og procedure-mæssig information. I klageproceduren skal ansøgerne imidlertid tilbydes gratis juridisk bi-stand og repræsentation, og det uddybes med det nye forslag, at dette som minimum skalomfatte forberedelse af de nødvendige proceduremæssige dokumenter og deltagelse i hø-ringen ved en domstol på vegne af ansøgeren. Medlemsstaterne kan vælge at yde yderlige-re gratis juridisk bistand og/eller repræsentation i første instans, men kan også begrænseadgangen til bistand og/eller repræsentation, hvis der efter rettens vurdering ikke er reel ud-sigt til, at ansøgeren vil få medhold i sin sag.Som noget nyt præciseres det, at den juridiske information, bistand og repræsentation kanydes af ikke-statslige organisationer, embedsmænd eller særlige statslige tjenester, og derer således ikke krav om, at alene en advokat vil kunne yde juridisk bistand og/eller rådgiv-ning. Medlemsstaterne kan begrænse den gratis juridiske information, bistand og repræsen-tation til personer, der ikke har tilstrækkelige midler. Endvidere kan de begrænse bistandentil juridiske rådgivere eller andre rådgivere, som specifikt i national ret er udpeget til at biståog/eller repræsentere ansøgere om international beskyttelse. Ansøgere har ret til, for egenregning, at rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, herunder ikke-statsligeorganisationer, i alle procedurens faser.

Omfanget af den juridiske rådgivning fastlægges nærmere i artikel 23, hvor vægten navnliglægges på, at ansøgerens repræsentant skal have adgang til alle oplysninger i sagen. Vedfortrolige oplysninger, som f.eks. vil kunne bringe statens sikkerhed eller den person, somoplysningerne vedrører i fare, eller som er omfattet af efterforskningsinteresser, skal oplys-ningerne som noget nyt meddeles en sikkerhedsclearet juridisk rådgiver eller statslige tjene-ster, som har hjemmel til i den specifikke situation at repræsentere ansøgeren, for så vidtsom oplysningerne er relevante for at kunne træffe afgørelse om fratagelse af internationalbeskyttelse. Medlemsstaterne skal tillade ansøgeren at have en juridisk rådgiver eller andenrådgiver med til den personlige samtale i første instans. I modsætning til det nugældende di-rektiv, hvor medlemsstaterne kan bestemme at ansøgeren kan være ledsaget af en juridiskrådgiver under den personlige samtale, skal det nu være tilladt uden videre.I artikel 24 indføres en generel hovedregel om og definition af ansøgere med særlige behov,hvorefter ansøgere, der har behov for særlige proceduremæssige garantier, skal identifice-res i rette tid, og der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at de får adgang til atfremlægge deres sag. Artikel 25 indeholder i den forbindelse en forpligtelse til at udpege enuvildig repræsentant for uledsagede mindreårige, som ikke bliver myndige under sagsbe-handlingen. Repræsentanten skal besidde den fornødne ekspertise om bistand til børn, vej-lede den mindreårige om proceduren og være med under den personlige samtale. Det fast-slås som noget nyt, at medlemsstaterne har adgang til at foretage aldersundersøgelser,samt at uledsagede mindreårige ikke kan få behandlet deres sag i de særlige procedurer forhastesager, åbenbart grundløse sager eller sikre tredjelande.Artikel 26 fastsætter, at der ikke må ske frihedsberøvelse alene fordi en person har søgt ominternational beskyttelse. Der skal endvidere sikres hurtig domstolsprøvelse i tilfælde af fri-hedsberøvelse. Herudover henvises som noget nyt til de nye bestemmelser i direktivet ommodtagelsesforhold om, hvornår der kan ske frihedsberøvelse af asylansøgere og hvilke vil-kår der skal gælde.Såfremt en ansøger frafalder sin ansøgning om international beskyttelse efter artikel 27,herunder implicit, jf. artikel 28, kan medlemsstaterne enten afbryde sagsbehandlingen ellerafslå ansøgningen. Nye ansøgninger fra personer der melder sig igen efter implicit at havetrukket deres ansøgning tilbage, vil blive opfattet som en anmodning om genoptagelse, sålænge den indgives under et år efter den implicitte tilbagetrækning.Artikel 29 forpligter medlemsstaterne til at give UNHCR adgang til at besøge og repræsente-re ansøgere om international beskyttelse. De er endvidere efter artikel 30 forpligtet til ikke atvideregive oplysninger til, eller indhente oplysninger fra de aktører, der frygtes forfølgelsefra.2.3. Procedurer for sagsbehandlingen i første instansMed artikel 31 forpligtes medlemsstaterne som noget nyt til at gennemføre sagsbehandlin-gen for ansøgninger om international beskyttelse i første instans på seks måneder, hvilketkan udvides til tolv måneder i særligt komplicerede sager, hvis et stort antal ansøgere samti-dig indgiver ansøgninger, eller hvis det er umuligt at overholde fristen, fordi ansøgeren ikkeSide 7

opfylder sine forpligtelser. I tilfælde hvor der er en usikker situation i oprindelseslandet, somforventes at være kortvarig, kan proceduren for afslutning udsættes. Der gives mulighed forenprioriteretsagsbehandling i sager, hvor f.eks. ansøgningen sandsynligvis er velbegrundeteller ansøger er sårbar. Der kan også skefremskyndetsagsbehandling og/eller sagsbehand-ling ved grænsen, når f.eks. ansøgeren ikke har fremlagt de relevante elementer for at fast-slå, om vedkommende er berettiget til international beskyttelse, herunder afgivet falske ellersvigagtige oplysninger. Ligeledes kan det forhold at ansøger kommer fra et sikkert tredje-land, at en ansøgning alene er indgivet for at forsinke eller forhindre fuldbyrdelsen af en tidli-gere eller forestående afgørelse, eller at ansøgeren betragtes som en fare for medlemssta-tens nationale sikkerhed, medføre en behandling i fremskyndet procedure.I de tilfælde hvor en fremskyndet procedure kan finde sted, og hvor den besluttende myn-dighed fastslår, at ansøgeren ikke kan indrømmes international beskyttelse, kan medlems-staterne afslå ansøgningen som åbenbart grundløs, jf. artikel 32.Ansøgninger kan efter artikel 33 afvises, hvis en ansøger allerede er tilkendt flygtningestatusi en anden medlemsstat, hvis ansøger kan overføres til et første asylland eller sikkert tredje-land, eller hvis der er tale om en fornyet ansøgning, uden nye oplysninger eller elementer.Som noget nyt skal en ansøger i medfør af artikel 34 partshøres, ved personlig samtale, omden mulige afvisning af vedkommendes ansøgning.Første asylland-begrebet defineres i artikel 35 som et land, hvor ansøgeren allerede er til-kendt flygtningestatus og fortsat kan få beskyttelse, eller hvor vedkommende nyder en i øv-rigt tilstrækkelig beskyttelse og ikke risikerer refoulement. Ansøgeren skal som noget nyt ha-ve mulighed for at anfægte anvendelsen af begrebet første asylland i vedkommendes særli-ge situation.I forlængelse heraf defineres et sikkert oprindelsesland i artikel 36 som et tredjeland, hvoransøger er statsborger eller statsløs, eller tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, oghvor vedkommende ikke har anført væsentlige argumenter imod at vurdere det som sikkertoprindelsesland. Medlemsstaterne fastsætter i national ret de nærmere regler for anvendel-sen af begrebet.Et sikkert oprindelsesland udpeges i øvrigt, og i medfør af artikel 37 af medlemsstaterne påbaggrund af oplysninger fra andre medlemsstater, Det Europæiske Asylstøttekontor,UNHCR, Europarådet og andre relevante organisationer. Medlemsstaterne skal sikre en re-gelmæssig overvågning af situationen i de tredjelande, der udpeges som sikre, og skal un-derrette Kommissionen om hvilke lande, der er udpeget som sikre oprindelseslande. Hermedindføres en ny ordning, hvorefter medlemsstaterne alene skal indberette til Kommissionenhvilke lande de udpeger som sikre i overensstemmelse med direktivet. Der skal således ikkelængere vedtages en fælles liste i Rådet over sikre oprindelseslande, som anført i det nu-gældende direktiv.For de tilfælde, hvor der er tale om lande, som ikke er ansøgerens oprindelsesland, tales omsikre tredjelande. Et sikkert tredjeland defineres i artikel 38 som et land, hvor der ikke er risi-ko for overlast som defineret i Flygtningedefinitionsdirektivet, et land som respekterer Flygt-Side 8

ningekonventionen og dennes non-refoulement bestemmelse, og hvor det er muligt at søgeom flygtningestatus og opnå beskyttelse i overensstemmelse med Flygtningekonventionen.Hvilke lande, der kan opfattes som sikre tredjelande, fastsættes nationalt, herunder hvilkenforbindelse der skal eksistere mellem ansøger og det pågældende land. Ansøgeren skalsom noget nyt have mulighed for at bestride, at det sikre tredjeland kan anvendes i ansøgerstilfælde.I medfør af artikel 39 om europæisk sikkert tredjeland overlades det til medlemsstaterne atfastlægge, hvilke lande der falder under betegnelsen, hvorefter de kan afvise at behandle enansøgning om international beskyttelse, når en ansøger er indrejst direkte fra et sådant land.Et tredjeland kan alene anses som europæisk sikkert tredjeland, hvis det har ratificeret ogoverholder Flygtningekonventionen uden geografiske begrænsninger, har indført en asylpro-cedure ved lov og har ratificeret og overholder den Europæiske Konvention til beskyttelse afMenneskerettigheder og Grundlæggende Rettigheder (EMRK). Hvis der ikke kan ske afvis-ning til et europæisk sikkert tredjeland, fordi landet ikke accepterer at tage vedkommendetilbage, skal den pågældende have adgang til at få sin ansøgning om international beskyttel-se behandlet i opholdslandet. Medlemsstaterne skal regelmæssigt underrette Kommissio-nen om, hvilke lande begrebet anvendes på, og der skal således ikke længere vedtages enfælles liste i Rådet.Artiklerne 40 til 42 omhandler situationen omkring fornyede ansøgninger. Såfremt en ansø-ger indgiver en fornyet ansøgning eller fremkommer med yderligere forklaringer, skal med-lemsstaterne behandle oplysningerne som en del af den tidligere eller verserende asylsag,forudsat at myndighederne har mulighed for at tage hensyn til og behandle alle de nye ele-menter inden for disse rammer. Det præciseres som noget nyt, at en fornyet ansøgning kanafvises, hvis den ikke indeholder nye elementer, der i væsentligt omfang sandsynliggør, atansøgeren kan indrømmes international beskyttelsesstatus. Det skal gennem en indledendeundersøgelse efterprøves, om der foreligger sådanne nye elementer. Hvis der foreligger nyeelementer, skal den fornyede ansøgning behandles i overensstemmelse med de almindeligeregler.Medlemsstaterne kan fastsætte, at en fornyet ansøgning af andre grunde skal underkastesyderligere behandling, men er i alle tilfælde begrænset til de ansøgninger, hvor ansøgerenuden egen skyld var ude af stand til at gøre rede for elementerne tidligere. Det indføres, atoverførsler efter Dublin-forordningen ikke udsættes ved fornyede ansøgninger, idet det an-svarlige land efter forordningen vil skulle behandle ansøgningen.Den nye bestemmelse i artikel 41 understøtter direktivtekstens forsøg på i højere grad atimødegå grundløse ansøgninger. Det fastslås således, at såfremt en ansøger indgiver enfornyet ansøgning om international beskyttelse i den samme medlemsstat, efter der er truffetendelig afgørelse om at afvise en fornyet ansøgning eller endelig afgørelse om at afslå entidligere fornyet ansøgning som grundløs, kan medlemsstaten beslutte, at den pågældendeikke skal have ret til at opholde sig i medlemsstaten under sagens behandling, dog med re-spekt for princippet om non-refoulement. Medlemsstaten kan endvidere beslutte, at sagenskal behandles i en fremskyndet procedure efter artikel 31, såfremt den fornyede ansøgningalene indgives for at forsinke eller forhindre fuldbyrdelsen af en tidligere eller foreståendeSide 9

udsendelsesafgørelse, og kan endvidere fravige de tidsfrister der normalt gælder for anta-gelsesproceduren, jf. artikel 33-34.Om proceduren for behandlingen af fornyede ansøgninger, hedder det i artikel 42, at ansø-gerne er omfattet af de garantier, der allerede er fastlagt i artikel 12. Herudover kan med-lemsstaterne fastsætte regler for den indledende undersøgelse af, om en fornyet ansøgningskal antages til behandling, herunder regler der pålægger ansøgeren at fremlægge nye ele-menter og tillade, at den indledende undersøgelse i visse tilfælde foretages på skriftligtgrundlag. Ansøgeren skal underrettes om proceduren, og i tilfælde af negativt udfald, haveoplysninger om mulighederne for at påklage.Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 43 fastlægge procedurer med henblik på ved græn-sen eller i medlemsstatens transitområde at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøg-ning skal afvises eller behandles i den fremskyndede procedure. Afgørelse i grænseproce-duren skal træffes inden for fire uger, idet ansøgerne – med undtagelse af situationer, hvorindrejsetallene er ekstraordinært store – ellers skal tillades indrejse på området.2.4. Procedurer for fratagelse af international beskyttelseÆndringsforslagets artikel 44 og 45 bestemmer i hvilke tilfælde der, kan ske fratagelse af in-ternational beskyttelse. Fratagelse af international beskyttelse kan ske, såfremt nye oplys-ninger eller elementer viser, at der er grund til at tage en persons beskyttelsesbehov op tilfornyet overvejelse. Beslutning om fratagelse af beskyttelsesstatus må først finde sted eftertilbud om skriftlig og mundtlig partshøring om behandlingen af sagen. Afgørelsen om frata-gelse skal meddeles skriftligt med anførsel af de faktiske og retlige grunde, og der skal givesskriftlig klagevejledning. I forbindelse med en klagesag har klageren adgang til juridisk bi-stand og skal have mulighed for at begære bistand fra UNHCR. Som noget nyt indføres, atmedlemsstaterne ved lov kan fastsætte, at den internationale beskyttelsesstatus ophører,hvis den person, der er indrømmet beskyttelsesstatus, utvetydigt har givet afkald på sin sta-tus, eller hvis vedkommende opnår statsborgerskab i den pågældende stat.2.5. KlageadgangMedlemsstaterne skal efter artikel 46 sikre, at ansøgere om international beskyttelse har ad-gang til effektive retsmidler i afgørelser om international beskyttelse, herunder også a) åben-bart grundløse- afgørelser, b) afgørelser om afvisning, c) afgørelser truffet i grænseprocedu-ren, d) afslag på genoptagelse af en asylsag, der tidligere er afbrudt på grund af ansøgerensstiltiende eller udtrykkelige frafald af ansøgningen, eller e) afgørelser om fratagelse af inter-national beskyttelsesstatus.Prøvelsen skal som minimum, ved en ret i første instans, omfatte en fuldstændig undersø-gelse af både de faktiske og retlige omstændigheder og skal tage udgangspunkt i behovetfor international beskyttelse på tidspunktet for klagesagens prøvelse. Medlemsstaterne fast-sætter rimelige frister for indgivelse af klage, og skal tillade at ansøgerne opholder sig i med-lemsstaten under klagesagens behandling. Der kan gøres undtagelse fra den automatiske

opsættende virkning i tilfælde, hvor reglerne om fremskyndelse eller afvisning finder anven-delse.Artiklerne 47 til 48 fastlægger offentlige myndigheders tavshedspligt samt en indsigelsesret ihenhold til national lovgivning overfor administrative og/eller retlige afgørelser. Mulighedenfor samarbejde mellem medlemsstaterne fastslås i artikel 49, mens Kommissionens forplig-telse til at afgive beretning om gennemførelsen af direktivet fremgår af artikel 50. Medlems-staterne forpligtes med artikel 51 til at fremsende en sammenligningstabel til Kommissionenom implementeringen af direktivets bestemmelser i national ret. Forpligtelsen til at gennem-føre behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse indenfor seks måneder,eventuelt tolv måneder, finder først anvendelse tre år efter, at de øvrige bestemmelser i di-rektivet skal være gennemført i national ret.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmarkefter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blivebindende for eller finde anvendelse i Danmark.3.1. Gældende dansk retUdlændingeservice, som er en styrelse under Justitsministeriet, behandler sager om asyl iførste instans, jf. udlændingeloven § 46 a, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet be-handler asylsager i anden instans, medmindre der er tale om åbenbart grundløse sager, somkan meddeles endeligt afslag af Udlændingeservice efter en særlig procedure, se nærmereafsnit 3.1.3 og 3.1.4. Asylansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark, indtil sagen er en-deligt afgjort i Flygtningenævnet, eller for åbenbart grundløse sager i Udlændingeservice.3.1.1. Den indledende faseNår en asylansøger indrejser og indgiver en ansøgning om asyl i Danmark, bliver ansøgereni første omgang registreret hos Rigspolitiet, der har til opgave at søge at fastlægge ansøge-rens identitet og rejserute til Danmark. På baggrund heraf vil Udlændingeservice afgøre, omansøgningen skal behandles af Danmark eller af et andet land (Dublin-forordningen), ellerom udlændingen kan afvises til et sikkert tredjeland. Et land anses kun for et sikkert tredje-land, hvis det har tiltrådt og faktisk respekterer Flygtningekonventionen. Herudover er det etkrav, at udlændingen ikke udsendes til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for døds-straf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandlingeller straf, eller hvor der er risiko for refoulement.Der er ikke i udlændingeloven fastsat nærmere frister for, hvornår den pågældende asylan-søger senest skal registreres, idet § 49e, stk. 1 alene angiver at vedkommende skal registre-res som asylansøger, når Udlændingeservice har truffet afgørelse om at vedkommendesansøgning skal behandles i Danmark.

3.1.2. Behandling af en asylansøgningUdlændingeservices forpligtelse til at oplyse asylsagen er reguleret i udlændingelovens § 48e, stk. 3, jf. § 40, stk. 1, hvoraf det fremgår, at også asylansøgeren har pligt til at meddele deoplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af sagen. Asylansøgere, der kan skrive,anmodes om at udfylde et ansøgningsskema bl.a. med oplysninger om grundlaget for deresasylansøgning. Herefter afholder Udlændingeservice en samtale med ansøgeren, hvor denpågældende kan redegøre nærmere for sit asylmotiv. Indholdet af samtalen registreres i etsamtalereferat, som ansøgeren får læst op og bedes om at godkende indholdet af ved sinunderskrift. Samtalen i Udlændingeservice forestås af sagsbehandlere med akademisk bag-grund, som er undervist i hvordan man afholder samtale med asylansøgere. Herunder er derudpeget en særlig gruppe sagsbehandlere, som forestår samtalerne med de uledsagedemindreårige. En tolk er til stede til alle samtaler, og så vidt muligt tages der højde for eventu-elle ønsker fra ansøgeren om en tolk af det ene eller andet køn.Ved ansøgningen om asyl gives ansøgerne information om den nærmere procedure forsagsbehandlingen, hvad der kan ske, samt de juridiske konsekvenser for ikke at medvirke tilsagens oplysning. Der tilbydes ikke gratis juridisk bistand i første instans.Efter asylsamtalen vurderer Udlændingeservice, om der er behov for indhentelse af yderlige-re oplysninger inden afgørelse, f.eks. yderligere baggrundsoplysninger om det land, hvorfraasylansøgeren kommer, gennemførelse af en undersøgelse om, hvorvidt ansøgeren har væ-ret udsat for tortur eller eventuelt afholdelse af supplerende samtale med henblik på yderli-gere oplysning. Når sagen er tilstrækkelig oplyst, beslutter Udlændingeservice, om sagenskal afgøres i den normale procedure eller i proceduren for åbenbart grundløse sager.Hvis Udlændingeservice vurderer, at betingelserne for asyl er opfyldt, meddeles ansøgerenopholdstilladelse enten som flygtning med konventionsstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk.1, eller med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.Hvis Udlændingeservice ikke vurderer betingelserne for asyl opfyldt, meddeles udlændingenafslag. Udlændingeservice kan også nægte en udlænding opholdstilladelse, hvis udlændin-gen allerede har opnået beskyttelse i et andet land og fortsat kan opnå beskyttelse i detteland, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må anta-ges at kunne opnå beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, i overensstemmelse medprincippet om første asylland.Afslag på asyl i sager, der behandles i normalprocedure, påklages automatisk af Udlændin-geservice på ansøgerens vegne til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2.3.1.3. Åbenbart grundløse sagerProceduren foråbenbart grundløse sager(ÅG-procedure) benyttes i de sager, hvor det efterUdlændingeservices vurdering er klart, at ansøger ikke kan få asyl. Dette kan skyldes, at an-søger påberåber sig en åbenbart urigtig identitet, de omstændigheder som ansøger påberå-ber sig, åbenbart ikke kan føre til asyl, ikke stemmer overens med generelle baggrundsop-Side 12

lysninger om forholdene i ansøgerens hjemland eller tidligere opholdsland, eller stemmeroverens med andre konkrete oplysninger om ansøgerens forhold, eller hvis ansøgers forkla-ring fremstår utroværdig, jf. udlændingelovens § 53 b.Disse sager sendes til Dansk Flygtningehjælp, der skal afgive en udtalelse i sagen. HvisDansk Flygtningehjælp er enig, får asylansøgeren et afslag. Man kan ikke klage over detteafslag. Hvis Dansk Flygtningehjælp derimod er uenig, overgår sagen til normalproceduremed automatisk klage til Flygtningenævnet.I visse tilfælde behandles asylansøgningen i densærligt hastende åbenbart grundløse pro-cedure.Det sker, hvis asylansøgeren kommer fra et land, hvor det efter Udlændingeservicesoplysninger er usandsynligt, at asylansøgeren vil risikere at blive forfulgt. Dansk Flygtninge-hjælp skal, ligesom i den almindelige åbenbart grundløse procedure, afgive en udtalelse isagen, som kan føre til at sagen overgår til normalprocedure.3.1.4. KlagesagsbehandlingFlygtningenævnet er endelig klageinstans i de asylsager, hvor der kan klages over Udlæn-dingeservices afgørelse og er et uafhængigt, domstolslignende organ. Nævnets medlemmerer uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstil-lende myndighed eller organisation.Asylansøgeren får, medmindre asylansøgeren allerede selv har antaget en sådan, beskikketen advokat til varetagelse af den pågældendes interesser under sagens behandling forFlygtningenævnet.Hvis Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddeltasyl, vil ansøgeren få opholdstilladelse enten som flygtning med konventionsstatus, jf. ud-lændingelovens § 7, stk. 1, eller med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.Hvis Flygtningenævnet derimod stadfæster Udlændingeservices afgørelse, bestemmes sam-tidig om ansøgeren skal udrejse af Danmark inden 7 dage eller straks.Udlændinge, der isoleret set opfylder betingelserne for en opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 7, vil efter omstændighederne være udelukket fra opholdstilladelse, hvis de på-gældende har begået en vis grovere kriminalitet. Sådanne udlændinge vil imidlertid ikkekunne udsendes tvangsmæssigt til oprindelseslandet, jf. herved det absolutte refoulements-forbud i udlændingelovens § 31. De pågældende vil derfor normalt være henvist til at blive iDanmark på et såkaldt tålt ophold.3.1.5 Uledsagede mindreårigeUdlændingeloven indeholder særlige garantier for behandlingen af sager vedrørende uled-sagede mindreårige asylansøgere, som bl.a. indebærer, at alle uledsagede mindreårigeasylansøgere får udpeget en personlig repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, der bistårbarnet og deltager i asylsamtaler i Udlændingeservice og ved sagens behandling i Flygtnin-genævnet. Indtil der er udpeget en personlig repræsentant for barnet, bistås barnet af enSide 13

medarbejder fra Dansk Røde Kors – en såkaldt bisidder. Samtalen i Udlændingeservice fo-restås i øvrigt af personale der er udvalgt til at afholde samtaler med de uledsagede mindre-årige. Endvidere får barnet beskikket en advokat, der bistår barnet i forbindelse med sagensbehandling i Dansk Flygtningehjælp eller i forbindelse med klagesagsbehandlingen i Flygt-ningenævnet.3.1.6. Regler om genoptagelse, bortfald, inddragelse mm.En udlænding, der er meddelt afslag på asyl, kan anmode om genoptagelse af sin asylsag iden instans, der har afgjort sagen endeligt. En anmodning om genoptagelse har som ud-gangspunkt ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, men den myndighed,der har truffet den endelige afgørelse, har mulighed for at træffe beslutning herom. Er ud-lændingens udrejsefrist overskredet, hvilket typisk vil være tilfældet, da den normalt fastsæt-tes til straks, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre gan-ske særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 33.Det påhviler Flygtningenævnet af egen drift at genoptage behandlingen af sager, hvor afvisteasylansøgere er i udsendelsesposition, såfremt der fremkommer nye væsentlige oplysnin-ger, der forrykker nævnets beslutningsgrundlag i de pågældende sager. I den forbindelsekan det være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger med henblik på stillingtagen tilgenoptagelsesspørgsmålet. Nævnet har i sin praksis antaget, at nævnet i disse tilfælde harkompetence til at træffe beslutning om, at tvangsmæssige udsendelser skal sættes i bero,indtil de yderligere oplysninger foreligger, jf. herved princippet i udlændingelovens § 31, somindeholder et forbud mod udsendelse til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelseeller asylrelevante overgreb, eller hvor den pågældende ikke er beskyttet mod videresendel-se til et sådant land.Afgørelser om bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse ef-ter udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens §§ 17, 19 og 20, træffes af Udlændingeser-vice i første instans med klageadgang til Flygtningenævnet. Behandlingen af disse sager fo-regår efter de samme principper som behandlingen af ansøgninger om asyl, men afgørelsenanses ikke for automatisk påklaget og forudsætter, at udlændingen indgiver en klage. Enklage har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, indtil Flygtningenævnet har truf-fet afgørelse i sagen.3.2 Lovgivningsmæssige konsekvenserKommissionens direktivforslag ændrer direktiv 2003/9/EF, der havde hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra b. Det fremsatte ændringsforslag har hjemmel i TEUFartikel 78.I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab, er direktivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlæn-dingeloven, herunder bl.a. i forhold til pligten til at tilbyde lægelige undersøgelser på ansø-Side 14

gers anmodning, som i dag alene finder sted på baggrund af sagsbehandlerens vurdering, iforhold til omfanget af de særlige procedurer for personer med særlige proceduremæssigebehov, og identificeringen af disse, samt i forhold til fristerne for registrering og behandling afasylansøgninger, som ej heller er reguleret nærmere i den nugældende udlændingelov.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støttede på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtagelsenaf Haag-programmet vedrørende blandt andet videreførelsen af arbejdet med at etablere etfælles europæisk asylsystem. Det var i den forbindelse den danske holdning, at man var po-sitiv over for samarbejdet i EU på asylområdet, og at man støttede, at anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem skulle iværksættes på sigt på baggrund af en evaluering af med-lemsstaternes gennemførelse af første fase. Ved Stockholm-programmet har stats- og rege-ringscheferne, herunder Danmark, bekræftet deres indbyrdes engagement om færdiggørelseaf Det Fælles Europæiske Asylsystem inden udgangen af 2012. Desuden støttede Regerin-gen på Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 behovet for at færdiggøre det fæl-les europæiske asylsystem senest i 2012.Regeringen støtter fortsat, at anden fase af det fælles europæiske asylsystem iværksættes,og regeringen er derfor også overordnet positiv over for Kommissionens fremsættelse af sitforslag til omarbejdning af direktivet om asylprocedurer.Regeringen vil dog arbejde for, at direktivet ikke medfører mere bureaukratiske asylprocedu-rer og dermed længere sagsbehandlingstider samt øgede omkostninger. Regeringen kanstøtte op om en tidsgrænse på 6 måneder for behandlingen af normale asylsager i 1. in-stans. Regeringen kan imidlertid ikke støtte en maksimumgrænse på 12 måneder for særligtkomplicerede sager, idet der i visse sager kan være behov for en længere sagsbehandlings-tid, herunder i tilfælde af manglende medvirken fra ansøgeren eller vanskeligheder i forbin-delse med oplysningen af sagen.5. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger endnu ikke officielle oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til æn-dringsforslaget.Det må forventes, at flere medlemsstater vil forholde sig kritiske overfor de potentielle admi-nistrative og økonomiske byrder som følge af forslaget. Herunder forventes det, at flere lan-de forholder sig kritisk overfor forslagene om ansøgeres adgang til information og retshjælp,personer med særlige proceduremæssige behov, betingelserne for asylinterview, pligten tilat tilbyde ansøgere lægelige undersøgelser, hvis der er mistanke om tortur eller overgreb,om fristerne for registrering og behandling af asylansøgere og deres ansøgninger, herunderreglerne om den fremskyndede procedure.6. HøringGrundnotatet blev den 10. oktober 2011 sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørendeAsyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

Dansk Flygtningehjælp udtaler generel støtte til et regelsæt, der sikrer ensartede, effektiveog retfærdige asylprocedurer i Europa.Derudover fremhæver Flygtningehjælpen følgende:- Muligheden for at uddelegere afgørelseskompetence til andre myndigheder vedgrænsen og i Dublin-sager, jf. artikel 4 er problematisk, idet afgørelserne bør træffesaf den specialiserede asyl-myndighed.- Adgangen til information og rådgivning, jf. artikel 8, bør udvides til også at omfattefrihedsberøvede asylansøgere.- Den personlige samtale er afgørende, og der bør undgås yderligere adgang til atundtage fra samtalen. Herunder bør en speciallæge være inddraget, førend der træf-fes afgørelse om, at en ansøger ikke er i stand til at afholde samtale.- Artikel 18 om muligheden for at indhente lægeerklæringer.- Der bør sikres adgang til gratis juridisk bistand i ved behandlingen af asylsager i bå-de første og anden instans, og bistanden bør ikke kunne ydes af embedsmænd ellerstatslige tjenester, jf. artikel 19-21.- Støtter forslagets bestemmelser om ansøgere med særlige proceduremæssige be-hov.- I forhold til uledsagede mindreårige asylansøgere bør der udpeges både en person-lig repræsentant og en juridisk rådgiver til at bistå under asylproceduren, uanset omden pågældende formodes at fylde 18 år, inden sagen er afgjort i første instans.- Indførelsen af en tidsfrist for behandlingen af en asylsag må ikke være på bekost-ning at kvalitet og korrekte afgørelser, jf.artikel 31. Muligheden for at udsætte afgø-relsen på ubestemt tid på grund af usikkerhed i oprindelseslandet findes problema-tisk, idet det skaber en urimelig usikker situation for asylansøgeren, og henviser tilstaternes mulighed for i øvrigt at inddrage en opholdstilladelse på grund af ændredeforhold i oprindelseslandet.- Derudover foreslås generelle indskrænkninger i mulighederne for haste- eller græn-seprocedurer i artikel 31,stk. 6.- Retten til at opholde sig i landet under klagesagens behandling bør gælde uden und-tagelser (artikel 46).Institut for Menneskerettigheder har i forbindelse med en høring i juni 2011 om direktivet bi-faldet den række af nye processuelle minimumsgarantier, som indføres med direktivforsla-get.Derudover anbefaler Instituttet:- at definitionerne og bestemmelserne i direktivforslaget – samt eventuelle nationalebestemmelser, der implementerer direktivet – udformes i overensstemmelse medden almindeligt anerkendte, asylretlige terminologi,- at en klage over afslag, f.eks. også ved åbenbart grundløse sager og sager om af-visning altid skal tillægges opsættende virkning med hensyn til eventuel udrejsefrist,såfremt der er en rimeligt begrundet påstand om risiko for mishandling i strid medEMRK ved udsendelse,- at asylansøgere orienteres om asylproceduren på et sprog, som de utvivlsomt for-står, samt at asylansøgere positivt informeres om deres mulighed for at kommunike-re med UNHCR,Side 16

Instituttets høringssvar er i sin helhed vedlagt som bilag til grundnotatet.Der er ikke fremsat bemærkninger fra andre hørte parter.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendel-sen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstem-melse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 74.8. NærhedsprincippetKommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at ændre den nuværende fælles-skabsretlige regulering på området anført, at asylansøgere skal tilbydes de samme garantieri forhold til asylproceduren og tildelingen af international beskyttelse i medlemsstaterne, ogat yderligere harmonisering af nationale regler om asylproceduren også er nødvendig for atbegrænse asylansøgeres "sekundære bevægelser" mellem medlemsstater, for så vidt somdisse bevægelser skyldes forskelle i praksis for asylsagsbehandlingen i medlemsstaterne.Regeringen finder, at fastlæggelse af fælles standarder for behandlingen af asylansøgningeri medlemsstaterne vil kunne bidrage til en begrænsning af de såkaldte sekundære asyl-strømme mellem medlemsstaterne, der fortsat har forskelligheder i forhold til behandlingenaf asylansøgninger. Regeringen finder, at en tilnærmelse af medlemsstaternes asylprocedu-rer næppe vil kunne opnås på andre måder.Direktivforslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens direktivforslag har i sig selv hverken statsfinansielle konsekvenser, sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige,idet Danmark, ifølge Protokollen om Danmarks Stilling, ikke deltager i vedtagelse af forslagetog ikke er bundet heraf.Gennemførelse i dansk ret skønnes at kunne medføre visse statsfinansielle konsekvenser iform af øgede udgifter, herunder f.eks. i forhold til de særlige procedurer for personer medsærlige behov og pligten til at tilbyde lægelige undersøgelser samt i forhold til fristerne forregistrering og behandling af asylansøgninger.