Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 20
Offentligt
1036018_0001.png
1036018_0002.png
1036018_0003.png
1036018_0004.png
1036018_0005.png
1036018_0006.png
1036018_0007.png
Fra Flygtningtil medborger i danmarkNår en flygtning får ophold i Danmark starter en rejse – fra en uvissituation til medborger i et nyt land. For at sikre den bedst mulige integra-tion pegerRøde Korspå behovet for en langt mere helhedsorienteret ogfleksibel integrationsindsats på tværs af offentlige myndigheder og isamspil med det danske civilsamfund.
September 2011rødekors.dk
Foto: Peter Sørensen
Fra Flygtningtil medborger i danmarki 2010 fik mere end 2.000 menneskertilkendt asyl i Danmark. For dem åbner sig nu enny verden – fuld af muligheder, frihed og tryghed. Men at skulle skabe en ny tilværelse i etland som Danmark rummer også en række udfordringer, usikkerheder og problemer. Det erudfordringer, vi som samfund er fælles om.
Røde Kors arbejder hver dag på at løfte vores del af detfælles ansvar. Det gør vi ved at tilbyde kompetenceudvik-ling og nye veje ind i bæredygtige lokale netværk.Allerede mens en asylsag behandles, bidrager Røde Kors’ansatte og mere end 600 frivillige i asylsystemet til, atden enkelte asylansøgers personlige ressourcer styrkes.Ved udflytningen til en kommune står et bredt netværkpå over 700 frivillige i mere end 50 byer parat. Det er idet møde, vi understøtter sociale netværk og udvikling afpersonlige kompetencer.
Med udgangspunkt i de erfaringer oplever vi også,hvordan det offentliges indsatser, på trods af godeintentioner, risikerer at falde igennem. Svaret er en merefleksibel og helhedsorienteret offentlig indsats i samspilmed erhvervslivet og civilsamfundet – og uden at sættevores nye medborgere i en fastlåst økonomisk situationpå lave introduktionsydelser.
Det gør Røde Kors
Venskabsfamilie til enkeltpersoner eller familier: Her mødes eksempelvis enflygtningefamilie med en dansk familie.Røde Kors cafeer: Cafeer og væresteder, der giver mennesker mulighed for at mødespå tværs.Ferielejre for familier: Giver et pusterum i hverdagen og mulighed for at knyttevenskaber og sikre børnene en ferieoplevelse.Fælles arrangementer: Har mange former – fællesspisning, søndagsudflugter,kulturmøder.Kvindegrupper: Her mødes kvinder med anden etnisk baggrund, de udveksler viden ogerfaringer og danner netværk.Eftersøgning af flygtninges familier: Hjælp til at finde slægtninge gennem Røde Kors’internationale eftersøgningstjeneste.Kompetenceudvikling: Lektiehjælp, sproghjælp, cykeltræning og førstehjælp.Bisidder: Frivillige går med til besøg hos lægen og til møde med skolen, kommuneneller andetsteds. Den frivilliges kendskab til flygtningen betyder, at misforståelserundgås eller opklares.
Røde Korsrøde kors
2
1.netVÆrk og deltagelSe i SamFUndeter nØglen til integrationnetværk og deltagelsei forenings- og samfundsliv gør en forskel! De ofte indforståedekulturelle og uformelle koder i et samfund knækkes. De sproglige barrierer udfordres ogofte svære indgange til jobmarkedet åbnes. Også derfor er indsatser for at integrere de nyemedborgere i civilsamfundet vigtige.
Flygtninge, indvandrere og deres efterkommere deltageri civilsamfundet – men i langt mindre grad end denøvrige befolkning. Det viser rapporten ”Medborgerskabi Danmark” fra regeringens arbejdsgruppe for bedreintegration (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration, 2011).Derfor peger Røde Kors på, at kontakten til det danskefritids- og kulturliv skal formidles, hjælpes og støttes.Indtil de nedsatte sociale ydelser er erstattet af minimumkontanthjælpsniveau, mener Røde Kors, at familier pånedsatte sociale integrationsydelser bør være sikretdækning af udgifter til foreningskontingenter, relevantudstyr samt transport til og fra aktiviteter.
Fremmed og ensomUndersøgelsen ’Den Nationale Sundheds-profil 2010’ dokumenterer, at der blandtdanske borgere med ikke-vestlig baggrunder mere end 12 procent, som ofte er alene,selvom de har lyst til at være sammen medandre. Tallet er halvanden gang højere endblandt etniske danskere.Undersøgelsen viser også, at hver tiendemed ikke-vestlig baggrund aldrig ellernæsten aldrig har nogen at tale med, hvisde har problemer eller brug for støtte . Dettilsvarende tal for etniske danskere er 4 %.
2.StØrre retSSikkerHed ogbedre boligPlaCeringdet er udlændingeservice,der efter en række beregningsregler anviser en flygtning til enkommune for de første tre år af opholdet i Danmark. Røde Kors peger på, at der i forbin-delse med boligplaceringen i højere grad bør tages hensyn til den enkeltes behov, samtidigbør retsstillingen styrkes.Et nyt land, men også et nyt lokalsamfund. Mulighe-den for at opbygge bæredygtige sociale netværk ogopretholde allerede eksisterende kontakter afhænger ihøj grad af, hvor man som flygtning placeres.En flygtning skal i dag anvises til en kommune, der efterde aftalte kommunekvoter skal modtage og boligplacereflygtninge. Også hensynet til tidligere opholdssted,familiemæssige tilknytninger og særlige behov kan indgåRøde Kors
i de hensyn, hvorefter myndighederne boligplacerer. MenRøde Kors oplever desværre, at de matematiske hensyn vejertungest.Røde Kors peger på, at hensyn til flygtningens forhold ogtidligere opholdssted bør vægtes tungere end kvotesystemet.Som et minimum bør den tvungne boligplacering kunneankes – en mulighed som lovgivningen i dag udelukker.
3
Regler om boligplaceringIntegrationsloven indeholder nærmere regler om boligplacering af flygtninge. Reglerne indebæ-rer, at der skal aftales eller fastsættes kvoter for, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres ihenholdsvis de enkelte regioner og de enkelte kommuner i en region.Formålet med denne kvoteordning er at sikre en mere jævn geografisk fordeling af nyankomneudlændinge med henblik på at opnå bedre forudsætninger for en vellykket integration og for atsikre, at et større antal kommuner deltager i integrationsopgaven. Kvoteordningen indebærer, atflere kommuner, der allerede har en stor andel udlændinge, ikke får visiteret nye flygtninge.Udlændingeservice skal tage mange forskellige forhold i betragtning, når der tages stilling til,hvilken kommune en flygtning skal bo i, herunder den generelle integration af flygtninge i Dan-mark samt hensyn til flygtningens personlige forhold.Man kan ikke klage til andre administrative myndigheder over Udlændingeservices afgørelse omboligplacering.Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
3.et mere FlekSibeltintegrationSProgramalle nytilkomneskal i dag tilbydes deltagelse i et treårigt integrationsprogram med henblikpå at opnå kompetencer og blive integreret i det danske samfund. Røde Kors oplever, atkommunerne yder en både vigtig og stor indsats for at leve op til lovgivningens intentionerom integration, men at reglerne på samme tid både begrænser og fastlåser den enkeltesmuligheder og trivsel.
En stor del af samfundets integrationsindsatser foregårgennem sociale organisationer og landets idræts- ogfritidsliv. På samme måde er velfungerende daginstitutio-ner, skoler, voksen- og efteruddannelser samt et fleksibeltog rummeligt arbejdsmarked forudsætninger for godintegration.Den mere målrettede integrationsindsats foregår gennemdet treårige integrationsprogram, som enhver indvandrereller flygtning over 18 år ifølge integrationsloven skaltilbydes. Den nytilkomne indgår en integrationskontraktmed den kommunale myndighed. Røde Kors er ikkeimod, at der indgås en kontraktlig forpligtelse. Men RødeKors peger på, at reglerne i dag er formuleret, så den en-
kelte i realiteten fastlåses geografisk. Det er bekymrendeog besværliggør en positiv udvikling og integration iDanmark.Efter gældende regler er en anden kommune kunforpligtet til at overtage introduktionsprogrammet, hvis”flytningen er af væsentlig betydning for den pågæl-dende udlændings integrationsforløb, eller hvis særligepersonlige forhold i øvrigt taler herfor”. Røde Korsoplever dog, at dette i praksis er svært at få godkendt.Røde Kors mener derfor, at muligheden for at flytte fraen kommune til en anden uden at forlade integrations-programmet skal gøres mere fleksibel.
Røde Kors
4
IntroduktionsprogrammetIfølge Integrationsloven er kernen i den kommunale integrationsindsats introduktionsprogram-met, som består af danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens § 23. Introduktionspro-grammet skal sikre, at nyankomne udlændinge integreres hurtigst muligt og mest hensigts-mæssigt i det danske samfund. Det gøres ved at støtte nyankomne i at tilegne sig de sproglige,kulturelle, faglige og andre forudsætninger, der skal til for at kunne deltage i samfundslivet pålige fod med andre borgere. Programmet skal endvidere sigte mod, at udlændinge så hurtigtsom muligt bliver selvforsørgende.Kilde: Vejledning om integrationsprogrammet m.v. efter integrationsloven, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, juni 2009.
4.et VÆrdigt ForSØrgelSeSgrUndlagDeltagelse i samfundet forudsætter ressourcer – både personlige og økonomiske. RødeKors oplever, at de lave integrationsydelser bremser integrationen, og dermed mulighedenfor at den nytilkomne på lige fod kan deltage i vores samfund.
Akkurat som en fastlåst bopæl begrænser den enkelte,så fastholder den lave økonomiske introduktionsydelseog det lave forsørgertillæg i realiteten en familie iudsathed – med ringere mulighed for at deltage i
samfundets aktiviteter. Derfor mener Røde Kors, at denlave introduktionsydelse skal hæves til samme niveausom kontanthjælpen.
IntroduktionsydelsenUdlændinge, der kommer fra lande uden forNorden og EU og kommer til Danmark fxsom flygtninge, kan få introduktionsydelse deførste tre år af deres ophold i Danmark. For atvære berettiget til introduktionsydelsen, skaludlændingen:
Ikke kunne klare sig selvIkke være berettiget til SU eller pensionIkke have fået opholdstilladelse, hvor detvar en betingelse, at udlændingen ville bliveforsørget af fx ægtefælleDeltage i et integrationsprogramRegistrere sig som arbejdssøgende i etjobcenter og lægge sit CV på nettetVære aktiv jobsøgendeKilde: Borger.dk
Røde Kors
5
5.integration tager tidintegration tager tid.Derfor bakker Røde Kors op om en forpligtende offentlig indsats, dermed udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov også rækker ud over det tredje år.
Som et udgangspunkt for en mere sammenhængendeindsats efter det tredje år peger Røde Kors på vigtighe-den af, at nye medborgere sikres et værdigt forsørgelses-grundlag.I dag oplever Røde Kors, at 225 timers-reglen (tidligere450 timers-reglen) i realiteten fastlåser en familie på eteksistensminimum, og at særligt flygtningefamilier her erudsatte.Røde Kors har i høringssvar udtrykt kritik af det indførtepointsystem som en motivation for udlændinge til atarbejde mere intenst for at integrere sig. Røde Kors harsærligt været bekymret for de svage grupper af udlæn-dinge. Her kan overskuddet til at erhverve de points, som
påkræves for at få tidsubegrænset ophold, ofte væresvært at finde. Flygtninge risikerer dermed at leve et livpå kanten af samfundet i mere end én forstand. Ligesomkontinuerligt skiftende regler begrænser mulighedernefor at opfylde kravene.Røde Kors mener også, at adgang til gratis tolkebistander vigtig – ikke kun de første syv år, en person opholdersig i Danmark. Det nyligt indførte gebyr rammer men-nesker, der ofte lever på en yderst begrænset indtægt,og det frygtes at føre til fravalg af lægebesøg, eller alter-nativt brug af uhensigtsmæssige ’læg-tolke’ såsom børneller andre nære familiemedlemmer. Dette øger risikoenfor decideret fejlbehandling som følge af manglendeforståelse mellem behandler og patient.
StarthjælpStarthjælp gives blandt andet til udlændinge, der ikke kommer fra Norden og EU, og som harfærdiggjort deres introduktionsprogram. Satserne for den månedlige starthjælp er (2011):2.668 kr. før skat for personer under 25 år, som bor hos forældrene5.367 kr. før skat for personer under 25 år, som er udeboende6.472 kr. før skat for enlige personer, der er fyldt 25 år5.367 kr. før skat for gifte eller samlevende personer, der er fyldt 25 årForsørgerpligtDer er mulighed for at få forsørgertillæg, hvis der er børn under 18 år i husstanden. En husstandkan højest få to forsørgertillæg. Det månedlige forsørgertillæg er (2011):1.619 kr. pr. barn for enlige forældre1.342 kr. pr. barn for gifte og samlevende forældre.225 timers-reglen:Den nye 225-timers-regel kommer til at betyde, at kravet om arbejde bliverændret, så hver ægtefælle fremover skal dokumentere, at de har haft 225 timers ordinært ogustøttet arbejde inden for 12 måneder, for at begge ægtefæller kan blive ved med at modtagehjælp (Beskæftigelsesministeriet).
Røde Kors
6
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I 150 år har vi hjulpet nødlidendeuden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. I dag er vi over 20.000 frivillige alenei Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden. Vi sikrer, at hjælpen kommer ud der, hvorden gør allermest gavn. I dagligdagen, i krige og under katastrofer. Røde Kors. En verden til forskel.Læs mere om Røde Kors’ arbejde pårødekors.dkeller kontakt os på [email protected]