Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 165
Offentligt
1159242_0001.png
1159242_0002.png
1159242_0003.png
1159242_0004.png
1159242_0005.png
1159242_0006.png
1159242_0007.png
1159242_0008.png
1159242_0009.png
JustitsministerietDet Internationale Kontor[email protected], [email protected]STRANDGADE 56DK-1401 KØBENHAVN KTEL. +45 32 69 88 88FAX +45 32 69 88 00[email protected]WWW.MENNESKERET.DKWWW.HUMANRIGHTS.DK
11. juli 2012J.nr.: 540.10/27385/SWG

Vedr.: Høring over omarbejdet forslag til ændring af Eurodac-forordningen (COM(2012) 254 final)

Justitsministeriet har ved e-mail af 27. juni 2012 anmodet om Institut for Menneskerettighederseventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag.

1. Baggrund

Eurodac-forordningen har til formål at lette anvendelsen af Dublinforordningen – som fastsætterregler om, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning indgivet i EU – vedat medlemsstater gennem en fælles database kan sammenligne asylansøgeres og ulovligeindvandreres fingeraftryk og derigennem fastslå, om en asylansøger eller ulovlig indvandrer tidligerehar søgt asyl i et andet EU-land.
Kommissionen vedtog i december 2008 et forslag til ændring af Eurodac-forordningen. I maj 2009vedtog Europa-Parlamentet en lovgivningsmæssig beslutning om godkendelse af forslaget medforbehold for en række ændringer. På den baggrund vedtog Kommissionen i september 2009 etændret forslag til ændring af Eurodac-forordningen. Det ændrede forslag gav blandt andetretshåndhævende myndigheder og Europol adgang til den centrale Eurodac-database med henblikpå at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser.Samtidig blev der fremlagt et forslag til en rådsafgørelse om retshåndhævende myndigheders ogEuropols adgang til at anvende Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse. Europa-Parlamentet vedtog imidlertid ikke – som følge af blandt andet ikrafttrædelsen af traktaten om Den
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) – en lovgivningsmæssig beslutning om disse forslag. Ioktober 2010 fremlagde Kommissionen et nyt forslag til ændring af Eurodac-forordningen, somsvarede til forslaget fra december 2008. Siden da har Kommissionen dog med nærværende forslagbesluttet at genfremsætte et forslag, som skal muliggøre de retshåndhævende myndighedersadgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse.
Dette omarbejdede forslag til ændring af Eurodac-forordningen indebærer således blandt andet, atmedlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og Europol som noget nyt får adgang til atforetage søgninger i Eurodac med henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlingerog andre alvorlige lovovertrædelser.
Instituttet har ikke foretaget en detaljeret gennemgang af forslaget til ændring af Eurodac-forordningen, men koncentreret sig om dette nye tiltag, og instituttets bemærkninger nedenforomhandler alene denne del af forslaget.
Det bemærkes, at Danmark har tiltrådt Eurodac-forordningen ved en såkaldtparallelaftale med EUpå mellemstatsligt grundlag, og at Danmark skal meddele Kommissionen, om Danmark tilligeønsker at indgå aftale om gennemførelse af vedtagne forslag til ændring af Eurodac-forordningen.

2. Kort om menneskeretten

Offentlige myndigheders anvendelse af biometriske oplysninger rejser spørgsmål i forhold til blandtandet artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til respekt forprivat- og familieliv, der har følgende ordlyd:
”Artikel 8.Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse medloven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landetsøkonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for atbeskytte rettigheder og friheder.”
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
Retten til respekt for privatlivet beskyttet i artikel 8, stk. 1, er ikke absolut. Efter artikel 8, stk. 2, kander lovligt gøres indgreb i retten, hvis der er lovhjemmel hertil, og indgrebet er begrundet i etanerkendt hensyn samt nødvendigt, herunder proportionalt.
Særligt med hensyn til kravet om lovhjemmel indebærer dette, at de nationale regler, som udgørhjemmelsgrundlaget, skal være forenelige med retsstatsprincippet (”the rule of law”). Dette principbetyder, at retsreglerne skal være tilgængelige samt så tilstrækkeligt klare og præcise, atretstilstanden bliver forudsigelig. Endvidere skal loven indeholde tilstrækkelige og effektiveretssikkerhedsgarantier, som kan udgøre et værn mod misbrug og vilkårlig udnyttelse af enindgrebsmulighed.
Med hensyn til kravet om anerkendt hensyn er der i EMRK artikel 8, stk. 2, tale om en udtømmendeopregning af legitime hensyn, der som udgangspunkt skal fortolkes indskrænkende. De opregnedehensyn er dog formuleret så bredt, at de i praksis vil kunne dække de fleste tilfælde, hvor en stat kanhave behov for at foretage indgreb i beskyttede rettigheder.
Med hensyn til kravet om proportionalitet indebærer dette, at indgrebets intensitet skal stå i etrimeligt forhold til det angivne formål med indgrebet. Det er i den forbindelse af betydning, om deanvendte midler er rimelige og egnede til at opnå formålet. Ved vurderingen af, om et indgreb erproportionalt, har staten en vis skønsmargin. Størrelsen af denne skønsmargin afhænger blandtandet af karakteren af de rettigheder og aktiviteter, der gøres indgreb i, indgrebets intensitet,karakteren af de formål, der søges varetaget med indgrebet, samt om der er tale om et område,hvor der er en vis ensartethed i retstilstanden mellem staterne.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fastslog med dommen af 4. december 2008,S.og Marper mod Storbritannien,at optagelse af fingeraftryk udgør indgreb i retten til respekt forprivatlivet. Hvis optagelse og anden behandling af fingeraftryk ikke sker i overensstemmelse medEMRK artikel 8, stk. 2, vil der være tale om en krænkelse af konventionsbestemmelsen.
EMRK artikel 13 indebærer desuden, at enhver skal have adgang til at få prøvet rimeligt begrundedeklager om krænkelse af rettigheder omfattet af EMRK hos en uafhængig og upartisk instans, f.eks. endomstol.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
Ved siden af EMRK gælder Europarådets konvention nr. 108 af 28. januar 1981 om beskyttelse af detenkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, der sikrersærligt retten til privatlivets fred i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.Konventionen opstiller ganske detaljerede krav til indsamling, behandling, videregivelse og sletningaf personoplysninger, som behandles elektronisk. Konventionen fastslår blandt andet i artikel 5, atpersonoplysninger skal indsamles og behandles rimeligt og lovligt, samt at personoplysninger skallagres til nærmere bestemte og lovlige formål og må ikke anvendes på en måde, som er uforeneligmed disse formål.
Europarådets Ministerkomité har desuden i tilknytning til 108-konventionen udstedtrekommendation nr. R (87) 15 om regulering af brugen af persondata i politisektoren.
I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-chartret) er privatlivets fredbeskyttet i artikel 7, hvorefter enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sinkommunikation. Endvidere beskytter artikel 8 særskilt personoplysninger og bestemmer blandtandet, at personoplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag afde berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag, samt at enhverhar ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf.Indgreb i de beskyttede rettigheder i artikel 7 og 8 kan alene ske i overensstemmelse med EU-chartrets artikel 52, som også henviser til EMRK. Efter EU-chartrets artikel 47 skal enhver, som harfået krænket rettigheder omfattet af EU-retten, desuden have adgang til prøvelse hos en domstol.
Borgeres ret til beskyttelse af personoplysninger er endvidere reguleret ved EU’sdatabeskyttelsesdirektiv af 24. oktober 1995 (95/46/EF), som er gennemført i Danmark vedpersondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000).
Ved rammeafgørelse 2008/977/RIA har EU desuden fastlagt nærmere betingelser for beskyttelse afpersonoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Endelig har artikel 16 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) skabt en rammefor en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse. I forlængelse heraf har Kommissionen den25. januar 2012 fremsat en reformpakke på databeskyttelsesområdet, som blandt andet består af etforslag til en ny forordning (KOM (2012) 11), som skal erstatte databeskyttelsesdirektivet, samt etforslag til et nyt direktiv (KOM (2012) 10), der skal erstatte rammeafgørelse 2008/977/RIA.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
Herudover kan nævnes, at privatlivets fred er beskyttet i artikel 17 i FN’s konvention om civile ogpolitiske rettigheder, i artikel 22 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap samtartikel 16 i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Desuden har FN’s specialrapportør på området for terrorbekæmpelse og menneskeret, MartinScheinin, den 17. maj 2010 afgivet en rapport til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende rettigheder på området for terrorbekæmpelse. Rapporten indeholder en rækkeanbefalinger til ’god praksis’, og det fremgår af anbefaling nr. 23 blandt andet, at ”Intelligenceservices are permitted to retain personal data that are strictly necessary for the purposes of fulfillingtheir mandate.”

3. Instituttets bemærkninger til forslaget om retshåndhævende myndigheders og Europols adgang

til Eurodac-systemet

Med forslaget kan medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder anmode om ensammenligning af egne fingeraftryksoplysninger med de fingeraftryksoplysninger, som opbevares iden centrale Eurodac-database. Dette kan være relevant, når myndighederne søger at fastslå enpersons nøjagtige identitet eller at samle yderligere oplysninger om en person, der mistænkes for athave begået en alvorlig lovovertrædelse eller er offer for en lovovertrædelse. Den retshåndhævendemyndighed vil efter anmodning om en sammenligning blive informeret om, hvorvidt der findestilgængelige oplysninger om den pågældende person i en anden medlemsstat (’hit’/’no hit’). Ibekræftende fald kan der anmodes om yderligere oplysninger fra denne medlemsstat vedanvendelse af de eksisterende retsakter om udveksling af oplysninger, herunder rammeafgørelse2006/960/RIA om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellemmedlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.
Sammenligning af fingeraftryksoplysninger med henblik på retshåndhævelse kan kun finde sted, hvisanvendelsen af nationale fingeraftryksdatabaser og andre medlemsstaters elektroniske databaserover fingeraftryk, jf. Rådets afgørelse 2008/615/RIA (Prümprincipperne), har givet negativeresultater. Det er endvidere en betingelse, (i) at sammenligningen er nødvendig for at kunneforebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser, (ii) atsammenligningen er nødvendig i et specifikt tilfælde; der må ikke gennemføres systematiskesammenligninger, og (iii) at der er rimelig grund til at overveje, om en sådan sammenligning medEurodac-oplysninger vil bidrage til at forebygge, opdage eller efterforske nogen af de pågældendelovovertrædelser. Der henvises til artikel 20 i det omarbejdede forslag til ændring af Eurodac-forordningen. Det fremgår desuden af betragtning 26 i præamblen, at myndighederne kun børanmode om anvendelse af Eurodac, når de har en rimelig grund til at tro, at en sådan sammenligningvil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne hjælpe dem med at forebygge,opdage eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
Hvis en medlemsstats retshåndhævende myndigheder sammenligner/indhenterfingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet, foreligger der et indgreb i retten til respekt forprivatlivets fred, jf. herved blandt andet EMRK artikel 8 og EU-chartrets artikel 8. For at et sådantindgreb er lovligt i henhold til menneskeretten, er det derfor en forudsætning, at indgrebet harhjemmel i lov, er begrundet i et anerkendt (legitimt) hensyn samt nødvendigt, herunderproportionalt, jf. herved EMRK artikel 8, stk. 2, og EU-chartrets artikel 52.
Formålet med den forslåede ordning om retshåndhævende myndigheders adgang til at anvendeEurodac er at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet. Den foreslåede ordning må derfor anses for atvaretage et legitimt hensyn, der som udgangspunkt vil kunne begrunde indgreb i borgernes ret tilpersondatabeskyttelse. Det er dog helt afgørende, at der er den rette balance mellem hensynet tilkriminalitetsbekæmpelse og hensynet til persondatabeskyttelse. Nødvendigheden, herunderproportionaliteten, af den foreslåede ordning må påvises klart.
I forbindelse med Kommissionens forslag til ændring af Eurodac-forordningen fra september 2009 –hvor der første gang blev foreslået en tilsvarende ordning – rejste Den Europæiske Tilsynsførendefor Databeskyttelse (EDPS) skarp kritik af forslaget og anførte blandt andet, at nødvendigheden afordningen ikke var påvist tilstrækkeligt. Se herved EDSP’s udtalelse 2010/C 92/01 af 7. oktober 2009.
I forhold til det tidligere forslag fra september 2009 er der i nærværende forslag indsat yderligerebegrundelse for, hvorfor retshåndhævende myndigheder har behov for at få adgang til Eurodac-systemet. Det fremgår således af betragtning 8-12 i præamben blandt andet, at det i forbindelsemed bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser er af afgørendebetydning, at de retshåndhævende myndigheder råder over så fuldstændige og ajourførteoplysninger som muligt, for at de kan udføre deres arbejde, samt at oplysningerne i Europdac ernødvendige for at kunne forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorligelovovertrædelser. Det fremgår også, at muligheden for at anmode om sammenligning af oplysningermed databasen på grundlag af et latent aftryk, som er det spor af fingeraftryk, der kan findes på etgerningssted, er af afgørende betydning inden for politisamarbejde. Muligheden for at anvendeEurodac vil give myndighederne et særdeles værdifuldt redskab til at forebygge, opdage ogefterforske terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser, for eksempel når de eneste beviser,der findes på et gerningssted, er latente aftryk. Det fremgår desuden af afsnit 2 i begrundelsen forforslaget, at Rådet og de retshåndhævende myndigheder betragter interne sikkerhedsmyndighedersmanglende adgang til oplysninger i blandt andet Eurodac som en brist, der fører til yderstmangelfuld identificering af personer mistænkt for terrorhandlinger og alvorlige lovovertrædelser.
Instituttet skal fremhæve, at selv om der kan være gode grunde til at lade retshåndhævendemyndigheder få adgang til at anvende Eurodac, må det dog samtidig tages i betragtning, at en sådan
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
ordning indebærer, (i) at retshåndhævende myndigheder – uanset at formålet med Eurodac ændresmed dette forslag – vil få adgang til at anvende personoplysninger, som oprindeligt er indsamlet tilet helt andet formål, og således på en måde som ikke har været hensigten, (ii) at deretshåndhævende myndigheder vil få adgang til oplysninger om personer, som ikke i princippet ermistænkt for at have begået en forbrydelse, (iii) at ordningen hovedsagligt har indvirkning på ensærlig sårbar gruppe, nemlig asylansøgere, og (iv) at der ikke eksisterer tilsvarende ordninger for såvidt angår fingeraftryksoplysninger vedrørende andre grupper af personer. Ordningen vil desudenvære et udtryk for en stigende tendens til at lade retshåndhævende myndigheder få adgang til storemængder personoplysninger i databaser, som ikke er myndighedens egne.
Instituttet finder på den baggrund, at den foreslåede ordning kan rejse betænkeligheder. Hvisretshåndhævende myndigheder og Europol skal have adgang til at anvende Eurodac, bør der efterinstituttets opfattelse ske en præcisering og skærpelse af de bestemmelser, der hjemler en sådanadgang.
Med forslaget er der – som det fremgår af afsnittet ovenfor – udtrykt behov for, atretshåndhævende myndigheder skal kunne sammenligne fingeraftryk i Eurodac i tre typer af tilfælde;1) hvor myndigheden er i besiddelse af fingeraftryk fra en person, der er mistænkt for en forbrydelse,2) hvor myndigheden er i besiddelse af fingeraftryk fra en person, der er offer for en forbrydelse,eller 3) hvor myndigheden har et latent fingeraftryk fra et gerningssted som eneste bevis.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder – at forslagets artikel 20 ændres, således at retshåndhævendemyndigheders adgang til at anvende Eurodac indskrænkes med henblik på alene at givemyndighederne adgang til at anvende Eurodac i de tre typetilfælde, hvor der er udtrykt etreelt behov herfor.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler i den forbindelse – med henblik på at fremmeden enkeltes menneskerettigheder – at forslagets artikel 20 opdeles i tre bestemmelser, ogsåledes at der opstilles præcise betingelser for retshåndhævende myndigheders adgang til atanvende Eurodac for hvert at de tre typetilfælde, hvor en anvendelse kan være relevant.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder – at det under alle omstændigheder skal være en betingelse forretshåndhævende myndigheders adgang til at anvende Eurodac, at sammenligning efter enkonkret vurdering er nødvendig i et specifikt tilfælde for at kunne forebygge, opdage eller
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig lovovertrædelse, og at det i denforbindelse samtidig er en betingelse, at myndigheden har rimelig grund til at antage, at ensammenligning vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne bidrage tilat forebygge, opdage eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorliglovovertrædelse. Dette bør fremgå udtrykkeligt af bestemmelserne.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder – at det for så vidt angår sammenligning af fingeraftryk fra en person,der er mistænkt for en forbrydelse, samtidig er en betingelse, at myndigheden har rimeliggrund til at antage, at den mistænkte kan være registreret i Eurodac.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler også – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder – at det præciseres, hvilke terrorhandlinger og andre alvorligelovovertrædelser der kan begrunde en anvendelse af Eurodac.
Med hensyn til Europols adgang til at anvende Eurodac er det efter forslagets artikel 21 alene enbetingelse, at Europols anmodning om sammenligning af fingeraftryk ligger inden for rammerne afEuropols mandat og om nødvendigt indgives med henblik på udførelse af Europols opgaver i henholdtil Europolafgørelsen samt med henblik på en specifik analyse eller en analyse af generel art og afstrategisk karakter.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder – at det overvejes nærmere at fastsætte mere præcise betingelser – ilighed med instituttets fem anbefalinger ovenfor – for Europols adgang til at anvendeEurodac, således at det sikres, at Europol alene har adgang til at anvende Eurodac i tilfælde,hvor det efter en konkret vurdering vurderes at være nødvendigt for at kunne bekæmpegrænseoverskridende terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet af nærmere bestemtkarakter.
Instituttet har desuden noteret, at reglerne om klageadgang i rammeafgørelse 2008/977/RIA ogafgørelse 2009/371/RIA finder anvendelse i forbindelse med henholdsvis medlemsstaternes ogEuropols eventuelle krænkelser af en borgers rettigheder i forbindelse med anvendelse af Eurodacmed henblik på retshåndhævelse, jf. forslagets artikel 33, stk. 1 og 2. Instituttet har ligeledes noteretden foreslåede pligt til at slette personoplysninger, jf. forslaget artikel 33, stk. 4, samt det foreslåedeforbud mod at videregive personoplysninger til tredjelande, internationale organer og private parter,jf. forslagets artikel 35.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
Instituttet skal endelig bifalde, at det med forslaget nu indskrives i forordningens præambel, atEurodac-oplysninger vedrørende mindreårige alene kan anvendes i henhold til blandt andet pligtentil først og fremmest at tage hensyn til, hvad der er bedst for barnets tarv, jf. betragtning 27.Instituttet finder det dog hensigtsmæssigt, hvis hensynet til barnets tarv tillige indskrives i en artikel.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder – at hensynet til barnets tarv udover at fremgå af forordningenspræambel tillige indskrives i en selvstændig artikel i forordningen.
Med venlig hilsen
Sara W. Guldagger
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.