Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 164
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
AnledningTitel
Samrådsspørgsmål APÅbent samråd om styrkelse af tosprogede børns sprogligeudvikling i dagtilbudUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikCa. 7 min.Kl. 13.15-14.15 torsdag den 13. september 2012 i Folke-tinget, lokale 1-133.
MålgruppeArrangørTaletidTid og sted
1
Disposition1. Indledning2. Svar på spørgsmål AP3. Afslutning
1. IndledningUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har efter ønske fra Mike Le-garth (KF) stillet social- og integrationsministeren og mig samrådsspørgsmålAP om sprogindsatsen for tosprogede børn med ikke-vestlig baggrund.2. Svar på spørgsmål APVil ministeren redegøre for, hvordan regeringen konkret agter at styrke indsatsenfor de tosprogede børn med ikke-vestlig baggrund, så deres danskkundskaberer tilstrækkelige, når de starter i 0-klasse? Spørgsmålet stilles på baggrundaf artiklen ”Tosprogede børn dumper i dansk” fra Jyllands-Posten den24. april 2012.Indledningsvis vil jeg sige, at det er en vigtig problemstilling, som vi er megetoptagede af i regeringen.Vi synes helt grundlæggende, at det er et svigt af de tosprogede børn, der skalstarte i skole, at de ikke har de nødvendige dansksproglige kompetencer vedskolestart.Jeg vil koncentrere mig om dagtilbudsområdet, da det er det, der spørges til,men bare understrege, at dagtilbud og skolen jo hænger sammen, fordi risikoenfor at blive hægtet af tidligt i skolen er stor, hvis børnene ikke opnår de grund-læggende dansksproglige kompetencer i dagtilbuddet.Der skal ikke herske tvivl om, at det er uacceptabelt, at en stor andel af de to-sprogede børn har et mangelfuldt sprog. Dansksproglige kompetencer er heltafgørende for at lære andre fag og kompetencer.
2
Der er rigtig god viden om, at jo tidligere vi sætter ind, des større sandsynlig-hed er der for, at vi kan understøtte de børn, der mangler dansksproglige kom-petencer.Jeg vil nu gennemgå de initiativer, der er i gang og de nye initiativer, der erkommet til i forhold til at understøtte børns sproglige kompetencer
Hvad gælder allerede i dag for børn, der går i dagtilbud?Allerede i dag er dagtilbuddene lovgivningsmæssigt forpligtet til at udarbejdeen pædagogisk læreplan, hvor der lokalt skal opstilles mål for blandt andetbørnenes sproglige kompetencer. Det pædagogiske personale skal beskrive målfor børnegruppens sproglige udvikling – og personalet skal beskrive, hvilkemetoder og aktiviteter de har valgt at iværksætte for at nå målene.Dagtilbuddene er også forpligtet til at foretage en sprogvurdering af de tre-årige børn i dagtilbud, hvis der er formodning om, at barnet har behov forsprogstimulering.Det gælder uanset, om barnet er et- eller tosproget, fordi alle børn med behov –uanset oprindelsesland – jo skal have den hjælp, de har brug for til deresdansksproglige udvikling. Viser sprogvurderingen, at barnet har brug forsprogstimulering, skal dagtilbuddene give barnet sprogunderstøttende aktivite-ter. Her skal der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov.Andre tiltag end lovgivning, der hjælper børns sproglige udviklingUdover lovgivningen er der iværksat en række andre tiltag for at understøttedagtilbuddenes arbejde med udvikling af børns sprog.Der er i den forbindelse udviklet et it-understøttet sprogvurderingsmateriale.Materialet er udviklet som en del af det tværoffentlige projekt ’Faglige Kvali-tetsoplysninger’, som bl.a. KL og Børne- og Undervisningsministeriet har væ-ret en del af.Sprogvurderingsmaterialet kan anvendes af det pædagogiske personale og læ-rere i skolen til at sprogvurdere de 3-årige børn, de 5½-årige børn samt debørn, der går i børnehaveklasse. Materialet er frivilligt at anvende for kommu-nerne og er gratis. Der er i dag en midlertidig it-understøttelse af materialet, ogen permanent it-understøttelse er undervejs.Desuden har 6.000 pædagoger de seneste to år gennemgået et efteruddannel-sesprogram til 34 mio. kr. Pædagogerne har gennem programmet fået styrket
3
deres kompetencer i forhold til at foretage sprogvurderinger af børn og i at ar-bejde med sprogstimulering – med udgangspunkt i den nyeste viden og forsk-ning på området - netop for at understøtte lovgivningen.Gældende regler om sprog for børn, der ikke går i dagtilbudFor så vidt angår børn, som ikke går i dagtilbud, er kommunerne i dag forplig-tet til at foretage en sprogvurdering af alle de 3-årige børn, der ikke går i dag-tilbud, uanset om barnet er ét- eller tosproget – og så skal der tilbydes sprog-stimulering til barnet, hvis vurderingen viser, at der er behov for det.I forbindelse med sprogvurderingen af 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, erkommunen også ansvarlig for at gøre forældre opmærksomme på mulighedenfor og fordelene ved, at barnet kommer i dagtilbud.Herudover er der reglerne om obligatorisk dagtilbud. Disse regler indebærer, attosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som har behov for sprogstimule-ring, skal i et dagtilbud 30 timer om ugen, hvis mindst én af barnets forældreikke er i beskæftigelse.Det er relativ ny lovgivning, så der er forholdsvis kortvarig erfaring med lov-givningen, men jeg vil understrege, at et barn skal have sprogstimulering, hvisder er behov for det.Nye initiativerBørne- og Undervisningsministeriet har lige før sommerferien indgået en kon-trakt med et konsortium, som skal lave et stort forskningsprojekt til 8 mio. kr.om effekterne af den sprogstimulering, der foregår i dagtilbuddene.Herudover er ministeriets Tosprogs-Taskforce blevet forlænget ved satspulje-aftalen for 2012, ligesom der blev afsat 40 mio. kr. til en udvidelse afTosprogs-Taskforcen. Den betyder, at Tosprogs-Taskforcen, som rådgiverkommuner og skoler om, hvordan man løfter tosprogede børn fagligt, er blevetudvidet til også at gælde børn i dagtilbud - netop for at understøtte den sam-menhængende tænkning.Udviklingsprogram på dagtilbudRegeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud offentliggjorde i maj månedfire pejlemærker for, hvordan der kan skabes mere læring for børn i dagtilbud.
4
Pejlemærkerne fokuserer bl.a. på, at dagtilbuddene skal arbejde mere tilrette-lagt og systematisk, og at det er vigtigt med en stærk evalueringskultur og etmålrettet forældresamarbejde.Disse forhold var også elementer i en offentliggjort rapport fra Danmarks Eva-lueringsInstitut om arbejdet med læreplanerne. Evalueringen fra EVA viste dogogså, at dagtilbuddene arbejder mere systematisk med læreplanstemaet sprog.Med udgangspunkt i blandt andet Taskforcens pejlemærker og EVAs evalue-ring har jeg besluttet at igangsætte et udviklingsprogram på dagtilbudsområdet,som skal understøtte kvalitetsudviklingen på området.Hvis vi skal løfte de tosprogede børns dansksproglige udvikling, handler detogså om at styrke kvaliteten i de almene tilbud – til glæde for både de étspro-gede og tosprogede børn.Det er utrolig vigtigt at have fokus på, at børn færdes steder, hvor børn snak-ker, leger og lærer på dansk.Herudover mener jeg, at forældrene skal inddrages mere aktivt. Dette temaindgår også i et projekt med Tosprogs-Taskforcen og et antal skoler, hvor derses på, hvordan forældrene kan deltage aktivt med at understøtte deres børnslæring. Her vil der også være fokus på dagtilbud.3. AfslutningNoget af det, der kendetegner området er, at meget er sat i gang, og at det erforskelligt, om der kan måles på effekterne og erfaringerne af initiativerne.I Børne- og Undervisningsministeriet har vi fremadrettet besluttet, at når derigangsættes initiativer, skal der samtidig være fokus på, at vi opnår viden om,hvorvidt det virker, og at denne viden skal deles med andre institutioner – uan-set om det er dagtilbud eller skole.Jeg vil nu give ordet til social- og integrationsministeren.
5
