Vi henvender os angående de nye regler om optagelse af biometri ved ansøgning omfamiliesammenføring. Gennem vores arbejde med rådgivning af flygtninge og asylansøgere er vi blevetopmærksomme på, at dette nye krav udgør en urimelig og uproportional forhindring i de tilfælde, hvorder er tale om lande uden en dansk repræsentation.Det må være muligt at indføre dispensationsmulighed i disse sager. Man kunne forestille sig, atambassaden for et andet EU-land kunne optage biometrien og videresende det til Danmark, eller mankunne vente med at få optaget biometri, indtil man ankom til Danmark.Tidsfristen på 14 dage udgør yderligere et problem, men selv med en længere tidsfrist kan det ikkevære rimeligt, at fx kvinder med små børn og gamle bedsteforældre tvinges til at rejse gennemkrigshærgede områder til et naboland, hvor de ikke nødvendigvis har ret til at opholde sig og ofte udenpapirer. Man risikerer faktisk, at de omkommer på vejen – alene på grund af en regel om foto ogfingeraftryk.Danmark har et internationalt ansvar for at beskytte familiemedlemmer til anerkendte flygtninge. Enså bureaukratisk myndighedspraksis sætter disse personer i en reel fare og hindrer dem i at gøre brugaf deres ret. Hvis EU's direktiv ikke giver mulighed for dispensationsmuligheder i det enkelte land,opfordrer jeg hermed ministeren til at tage sagen op på EU-niveau. Problemet må i så fald være detsamme for andre EU-lande.Nedenstående 3 eksempler fra Somalia og Syrien viser, hvordan kravet virker i praksis.

Sag 1, Brønderslev Kommune:

En mand fra Somalia fik asyl i Danmark i marts måned. Kommunen har forsøgt at hjælpe med at fåhans kone, deres 6 børn og hans ældre mor (70 år) herop og har sendt ansøgningsskemaet til US i juli.Eftersom der ikke er en dansk repræsentation i Somalia, måtte familien begive sig ud på en lang ogfarlig rejse til Etiopien for at imødegå fristen på 14 dage. De når frem til den danske ambassade imidten af juli måned og henvender sig med kopi af de første sider af ansøgningsskemaet. Ambassadensagde, at de ville blive kontaktet per telefon, når biometrien skulle optages. D. 17. august henvenderherboende sig til kommunen og fortæller, at hans familie endnu ikke har hørt noget. Kommunenkontakter flere gange ambassaden per mail og telefon, og d. 31. august kommer der svar, om atbiometrien ikke kan optages før herboende har modtaget en bekræftelse på, at ansøgningen ermodtaget – det har han ikke, 1 1/2 måned efter indsendelsen. Den herboende har været nødt til atsende ganske mange penge ned til familien for at betale både rejsen og opholdet i Etiopien.

Sag 2, Brønderslev Kommune:

En anden somalisk mand fik asyl i 2010 og fik opholdstilladelse til sin kone og deres 4 børn, somindrejste december 2011. På grund af de dengang høje gebyrer undlod han at søge for sine tohalvsøskende på 13 og 15 år, som er forældreløse og som han forsøger. Da gebyrerne blev afskaffet,søgte han også om ophold til dem, men så var kravet om biometri kommet til. Det betød, at de to børnmåtte rejse alene til Etiopien. Kommunen ved ikke på nuværende tidspunkt, om de er nået frem.

Sag 3, UNHCR i Stockholm:

En af vores rådgivere har været i praktik på UNHCRs kontor i Stockholm, hvor hun har oplevetfølgende denne sommer: En somalisk mand fik asyl i Danmark, men hans kone og to børn (hvoraf detyngste kun var 7 mdr.) opholdt sig i Damaskus. De havde en gang tidligere indgivet ansøgning omfamiliesammenføring, men konen havde ikke nået at få optaget biometri inden for de 14 dage, fordihun havde svært ved at komme til repræsentationen i et uroplaget område. Mens manden var i gangmed at indgive en ny ansøgning, lukkede den danske repræsentation pga. borgerkrigen. Praktikantenspurgte hos US (Udlændingestyrelsen) og UM (Udenrigsministeriet), om der fandtes alternativer ellerom man fx kunne gøre det gennem den svenske ambassade, som endnu ikke var lukket helt ned for atfå familien i sikkerhed. Svaret var, at der på daværende tidspunkt ingen mulighed var herfor. USrådede hende til at skrive til Justitsministeriet. UMs råd var, at kvinden uden papirer og med små børnskulle rejse gennem et krigshærget land og over grænsen til et naboland med en fungerende danskrepræsentation. Da praktikanten stoppede, gav hun sagen videre til UNHCRs kontor i Damaskus, mendet vides p.t. ikke om det er lykkedes at få kvinden og børnene til Danmark.

Til Udvalget for Udlændinge og Integration

Sag 1, Brønderslev Kommune:

Sag 2, Brønderslev Kommune:

Sag 3, UNHCR i Stockholm:

Refugees Welcome