Kære medlemmer af Udvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikJeg har et præcist, konkret spørgsmål:Vil du som medlem af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik arbejde for, at lovenomkring unge uledsagede asylansøgeres ophold ændres, så passus om, at de unge, der harfået ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 3, skal udrejse af landet ved det fyldte 18 år,bliver slettet?Lovgrundlag:Kopieret fra Ny i Danmark.dk:http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/uledsagede_boern.htm

Opholdstilladelse som uledsaget mindreårig

Hvis en uledsaget mindreårig udlænding får opholdstilladelse som uledsaget mindreårig efterudlændingelovens § 9 c, stk. 3, vil tilladelsen – afhængig af den mindreåriges alder – normalt blivegivet for 1 år, hvorefter den mindreårige kan søge om at få den forlænget. For at få det skalbetingelserne for opholdstilladelsen fortsat være opfyldt.Opholdstilladelsen vil altid udløbe, når udlændingen fylder 18 år, hvorefter den pågældendenormalt skal udrejse.Der kan, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, undtagelsesvist givesopholdstilladelse efter det 18. år.Disse regler gælder for alle uledsagede mindreårige udlændinge, der er indrejst i Danmark fra ogmed den 1. januar 2011.Baggrund:Jeg er frivillig repræsentant (værge) for en 14 årig forældreløs afghansk dreng, som erflygtet alene til Danmark. Han blev standset på Lolland primo oktober 2011. Efter afhøring iSandholmlejren og indkvartering på Sjælsmark, blev han overført til Børnecenter Agger iVestjylland. Der er pt. knap 100 unge uledsagede asylansøgere under 18 år i Thy fordelt på deto kommunalt drevne Børnecentre i Vestervig og Agger. Jeg blev tilknyttet min ”unge” somfrivillig repræsentant i marts 2012.Som frivillig repræsentant har jeg fået detaljeret indsigt i drengens liv i Afghanistan, hanslange rejse hertil og hans bevæggrunde for at søge asyl. De svære vilkår, forhold og oplevelserhan har været udsat for, vil jeg ikke ønske for andre børn – uanset nationalitet og etniskbaggrund.Jeg ved, at vi ikke kan ændre på de vilkår de unge uledsagede asylansøgere, som udgør ensærligt udsat og sårbar gruppe af børn, har været udsat for. Men vi kan give dem et håb og etholdbart løfte om en fremtid i Danmark.Det er især ventetiden, usikkerheden og uvisheden, der er så opslidende rent psykisk for deunge mennesker. Afslaget på asyl slukker lyset i de unges øjne. Den lange sagsbehandlinggennem det danske systems regler og procedurer er uforståelig og frustrerende - også for mig,der både taler, læser og forstår dansk.

Når den unge får afslag på asyl af Udlændingestyrelsen, går sagen automatisk videre tilFlygtningenævnet, som vurderer sagen ud fra de samme sagsakter. Den unge skal stille meden advokat inden for 10 dage. Når Flygtningenævnet giver afslag, går sagen tilbage tilUdlændingestyrelsen, som derefter vurderer, om den unge vil kunne få opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9, stk. 3, nr. 2., hvis den unge ikke har et familiemæssigt netværk ihjemlandet og ved en tilbagevenden ikke kan undergives offentlig forsorg eller lignende ogdermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Det er kun et fåtal af de unge, der er indrejstefter 1. januar 2011, der får opholdstilladelse efter § 9, stk. 3, nr. 2.De unge menneskers største ønske er stabilitet og tryghed i tilværelsen. De VIL gerne voressamfund. De vil gerne ud af centrene og integreres i det danske lokalsamfund. De vil gerne gåi skole og få en uddannelse. Få et arbejde og et godt, meningsfyldt og trygt liv.Derfor er det så psykisk opslidende at skulle slukke håbet i den unges øjne: ”Ja, nu er du såheldig, at du har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.3. nr. 2.: Det betyder,at du gerne må blive i Danmark. Du vil få en bolig i kommunen, du kan gå i skole, lære dansk,gå til fodbold og andre fritidsaktiviteter, få venner og måske et fritidsjob. Men når du bliver 18år bliver du udvist af Danmark. Jeg kan hjælpe dig med at søge om forlængetopholdstilladelse, men du får det højst sandsynligt ikke.” Den fornyede usikkerhed og uvishedknuser de unge rent mentalt - igen.Det gør ondt på mig, fordi jeg ved, at jeg højst sandsynligt vil kunne skaffe min unge enpraktikplads i lokalsamfundet, når han har gennemgået sit skoleforløb. Det gør endnu mereondt, fordi jeg ved, at min unge ikke har familie eller netværk at vende tilbage til i sithjemland. Det virker meningsløst at bruge ressourcer på at understøtte de unges ophold iDanmark, for derefter at kassere alle menneskelige og økonomiske investeringer, og udvise deunge mennesker, når de bliver 18 år.Jeg synes det er umenneskelige vilkår, vi byder disse sårbare børn og unge. Som et frit,velstående, demokratisk, internationalt orienteret land kan vi ikke være det bekendt. Det er etmentalt fattigt samfund, der ikke kan rumme disse børn og unge.Jeg håber på et positivt svar på mit spørgsmål.