Indhold1. Resumé...................................................................................................................... 3Om beretningen.......................................................................................................... 42. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse ............................... 5Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer .............................................. 5Almindelige vurderinger............................................................................................ 6Vurderinger til brug for greencardafgørelser ........................................................... 11Adgangsgivende eksaminer ..................................................................................... 14Ph.d.-ansættelser ...................................................................................................... 15Turbovurderinger for virksomheder......................................................................... 15Udbredelse af vurderingstilbud................................................................................ 15International Citizen Service.................................................................................... 16Information på flere sprog ....................................................................................... 16Sikring af dokumenters ægthed................................................................................ 16Internationalt samarbejde......................................................................................... 17Kvalifikationsnævnet ............................................................................................... 19Transparens og sammenlignelighed......................................................................... 233. Anerkendelse til lovregulerede erhverv ............................................................... 25Introduktion.............................................................................................................. 25Erhverv og myndigheder.......................................................................................... 27De kompetente myndigheders afgørelser................................................................. 30Udviklingen inden for de enkelte erhverv................................................................ 32Sagsbehandlingstid .................................................................................................. 33Pligtmæssig vurdering ............................................................................................. 34Tjenesteydere fra EU/EØS-lande............................................................................. 35Revision af anerkendelsesdirektivet......................................................................... 36Information om de lovregulerede erhverv ............................................................... 39Andet samarbejde..................................................................................................... 40

1. ResuméStyrelsen for Universiteter og Internationalisering (tidligere Styrelsen for InternationalUddannelse)1udstedte 2.051 almindeligevurderinger af udenlandske uddannelses-kvalifikationeri 2011, hvilket var 5 procent flere end i 2010. Vurderinger på videre-gående uddannelsesniveauer udgjorde 71 procent – lidt mindre end året før, men meden lidt højere andel vurderinger over bachelorniveau. Gennemsnitligt tog det 33,4 da-ge at få en vurdering i 2011 (mod 32,5 dage året før), og 91 procent af vurderingerneblev gennemført på mindre end to måneder (89 pct. året før).Samtidig leverede styrelsen 1.932 vurderinger til brug for afgørelser om opholdstilla-delse til højtkvalificerede udlændinge efter greencard-ordningen, som administreres afStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (tidligere Udlændingeservice).Som videnscenter for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser varetagerstyrelsen mange former forinformation og rådgivning.De videregående uddannel-sesinstitutioner fik i 2011 svar fra styrelsen på 541 henvendelser om udenlandske ad-gangsgivende eksaminer i sager om optagelse, heraf 84 procent i løbet af samme dag.En model for hurtig rådgivning i forbindelse med ansættelse af ph.d.-studerende medudenlandske uddannelseskvalifikationer blev i 2011 udvidet til at omfatte alle univer-siteter. For at gøre styrelsens vurderinger lettere at benytte for danske virksomheder erder desuden taget skridt til at tilbyde dem ”turbovurderinger”, dvs. vurderinger af re-levante jobansøgeres uddannelsesniveau inden for en uge.Internationalthar Danmark et tæt samarbejde med andre landes myndigheder og or-ganisationer for at fremme den gensidige anerkendelse af uddannelseskvalifikationer.En ny, fælles europæisk manual for anerkendelse og andre projekter med dansk delta-gelse bidrog i 2011 til at skabe bedre rammer og udbrede gode standarder på anerken-delsesområdet.Kvalifikationsnævnet,som blev nyudpeget i 2011, modtog i årets løb 33 klager overuddannelsesinstitutioners afgørelser om merit og anerkendelse af realkompetence(mod 36 året før). Den største ændring var, at sagerne i højere grad vedrørte merit påbaggrund af danske uddannelseskvalifikationer (22 sager) frem for på baggrund afudenlandske (10 sager).De lovregulerede erhvervhar oplevet en markant nedgang i antallet af autorisations-sager vedrørende erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer de sidste to år:Ifølge de kompetente myndigheders indberetninger blev der truffet 1.476 afgørelser i2011 mod 1.907 afgørelser i 2010 og 2.218 afgørelser i 2009. Nedgangen var størst påsundhedsområdet, som dog fortsat er langt det største blandt autorisationssagerne.57 procent af afgørelserne var umiddelbare godkendelser, 32 procent betingede god-kendelser, og 11 procent afslag – en nogenlunde uændret fordeling i forhold til året

før. Tallene dækker over en langt højere andel positive afgørelser i sager efter EU-reglerne end i sager vedrørende personer med statsborgerskab og/eller uddannelse fratredjelande.Sagsbehandlingstiden blev holdt under tre måneder i ca. 86 procent af afgørelserne,hvilket er en forbedring i forhold til ca. 71 procent året før.Der blev i 2011 indgivet 449 forudgående anmeldelser fra EU/EØS-tjenesteydere, somønskede at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark efter regler-ne i EU’s anerkendelsesdirektiv. Det var det højeste antal siden procedurens indførelsei 2008. Muligheden blev hovedsagelig brugt på Arbejdstilsynets område, og tjeneste-yderne kom især fra Tyskland, Norge, Polen og Sverige.Europa-Kommissionen fremsatte i december 2011 et forslag til revision af anerkendel-sesdirektivet. Det overordnede formål med revisionen er, at direktivet i højere gradskal bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU ogdermed bidrage til at skabe vækst og job i EU. Forhandlingerne om forslaget blev på-begyndt i januar 2012 under det danske EU-formandskab.

Om beretningenEfter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver ud-dannelsesministeren (tidligere videnskabsministeren) årligt en beretning til Folketingetom vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.2Beretningen behandlerdet generelle anerkendelsesområde, dvs. anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder Kvalifikationsnævnets behandlingaf klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)det lovregulerede område, dvs. anerkendelse med henblik på adgang til at udøveerhverv, hvor der kræves autorisation og lignende, herunder samspillet mellemStyrelsen for Universiteter og Internationalisering og de kompetente myndigheder(kapitel 3).

2. Anerkendelse til ikke-lovreguleredeerhverv og uddannelseStyrelsen for Universiteter og Internationalisering er det centrale sted, hvor borgere,virksomheder, institutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske ud-dannelseskvalifikationer samt andre former for information og rådgivning om aner-kendelse af kvalifikationer på tværs af grænserne. Opgaverne som vurderingsmyndig-hed og som videns- og informationscenter for vurdering og anerkendelse varetages pågrundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lis-sabon-konventionen.3Dette kapitel beskriver resultater af styrelsens vurderings- og rådgivningsvirksomhed,behandlingen af klagesager ved Kvalifikationsnævnet, det internationale samarbejdeom anerkendelse samt arbejdet med transparensredskaber, som letter den gensidigeanerkendelse. Hele området er nærmere beskrevet på styrelsens hjemmeside:www.iu.dk/anerkendelse.

Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationerEn vurdering fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er med få undta-gelser en niveauvurdering, det vil sige et dokument, som angiver, hvilket dansk ud-dannelsesniveau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde den udenlandskeuddannelseskvalifikation svarer til.Styrelsens vurderinger kan bruges på arbejdsmarkedet (med undtagelse af de lovregu-lerede erhverv, se kapitel 3), i uddannelsessystemet og generelt til afklaring og vejled-ning. I forhold til arbejdsmarkedet har styrelsens vurderinger de seneste år også indgå-et i afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark efter greencard-ordningen. Denne del af vurderingsvirksomheden behandles i et afsnit på side 11.I 2011 afsluttede styrelsen i alt 3.983 vurderinger. Det var 46 procent færre end åretfør, hvilket udelukkende skyldes en reduktion i antallet af vurderinger til brug forgreencard-ordningen (se figur 1 nedenfor). Vurderingerne i 2011 vedrørte 3.432 per-soner eller knap det halve af antallet i 2010.4

Se lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 omanerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2.oktober 2003). Opgaverne efter loven blev varetaget af Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelseri Undervisningsministeriets regi 2000-2004 og af styrelsen CIRIUS/ Styrelsen for InternationalUddannelse 2005-11. Styrelsen, som i 2007 var overflyttet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, blev i oktober 2011 lagt sammen med den universitetspolitiske del af Universitets- ogBygningsstyrelsen til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering som led i omorganiseringen tilMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.I tilfælde, hvor en ansøger forelægger flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, foretagesder en vurdering af hver enkelt uddannelse. I sådanne tilfælde registreres der derfor flere vurderingssagerfor samme uddannelsesindehaver.4

Almindelige vurderinger5Styrelsen udstedte 2.051 almindelige vurderinger i 2011, hvilket var 5 procent overantallet i 2010. 1.779 personers uddannelseskvalifikationer blev vurderet i 2011, hvil-ket var 2 procent flere end i 2010. Antallet af almindelige vurderinger har de senesteår ligget på et væsentligt højere niveau end før 2008, som det fremgår af figur 1 oven-for.Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af afsluttede sager fordelt på, hvordan sa-gerne blev behandlet.Tabel 1: Afsluttede vurderingssager ekskl. greencard-relaterede efter resultat af behandling

6

Status for afsluttede sagerVurdering afsluttetBesvaret ved information/vejledningBehandling afvistVideresendt eller henvistAnsøgning trukket tilbageI alt20071.4166135981.52920081.822864227131.99020091.963806494192.22020101.953757236142.15020112.051637122112.218Ændringseneste år98-12-1-14-3685%-1%0%-1%0%3%

tilfælde fordi eksamensbevisernes ægthed ikke kunne verificeres (se side 16 om sik-ring af dokumenters ægthed).Der blev i 2011 oprettet i alt 2.347 sager, hvilket var uændret i forhold til året før. Sa-gerne vedrørte 2.072 personer.Vurderingernes sigteAnsøgerne angiver hovedsagelig beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurde-ring fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. I 2011 gjaldt det 65 procentaf sagerne, mens uddannelsesformål var de primære i 35 procent af sagerne, som detfremgår af tabel 2 nedenfor.Tabel 2: Vurderinger efter formål ekskl. greencard-relaterede vurderingerFormålBeskæftigelsesrelateredeUddannelsesrelateredeAndetI alt200777%22%0%100%200878%22%0%100%20097

AnsøgerneSom regel beder uddannelsesindehaverne selv Styrelsen for Universiteter og Internati-onalisering om en vurdering, som de bl.a. kan bruge som bilag til en jobansøgning el-ler en ansøgning om optagelse på en uddannelse. Det var tilfældet for 89 procent afvurderingerne i 2011.5 pct. af vurderingerne i 2011 blev indhentet af offentlige arbejdsgivere, typisk i for-bindelse med indplacering af nyansatte akademikere efter AC-overenskomsten. Priva-te virksomheder har derimod kun i få tilfælde direkte anmodet styrelsen om en vurde-ring, hvilket har foranlediget et initiativ for turbovurderinger (se side 15).Uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en uddannelse, benytter nor-malt en særlig svartjeneste og andre af styrelsens informationstilbud (se afsnittet omadgangsgivende eksaminer side 14).KønAf de almindelige vurderinger i 2011 vedrørte 65 procent kvinder, hvilket var nogen-lunde uændret i forhold til de seneste år. Dog var kønsfordelingen næsten lige, nårvurderingen var til brug for overenskomstmæssig indplacering (53 pct. kvinder). Dekvindelige uddannelsesindehavere udgjorde over to tredjedele i sager vedrørendestatsborgere fra alle dele af verden med undtagelse af Afrika (41 pct. kvinder) og Asi-en (57 pct.).

Geografisk oprindelseUddannelsesindehavernes nationalitetLidt over halvdelen af de personer, hvis uddannelser styrelsen vurderede i 2011, varstatsborgere i tredjelande (51 pct.), herunder især lande i Asien og Østeuropa. 11 pro-cent var danske statsborgere, mens 36 procent var fra andre EU/EØS-lande. Udviklin-gen i de sidste fem år fremgår af tabel 3 nedenfor.Tabel 3: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter uddannelsesindehavernes statsborgerskabRegionDanmark, Færøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienIkke oplystI alt2007Pct.14%42%40%13%17%4%3%3%1%3%100%2008Pct.13%40%44%15%17%5%3%3%0%3%100%2009Pct.12%30%56%17%24%6%3%4%1%2%100%2010Pct.12%34%52%17%21%6%4%4%1%2%100%2011Pct.11%36%51%16%22%5%2%4%1%3%100%2011Antal2197351.04433646198518117532.051

Uddannelsernes oprindelseSamlet set vedrører over halvdelen af vurderingerne uddannelser fra tredjelande, isærAsien og Østeuropa, og fordelingen var i 2011 næsten uændret i forhold til året før.Tabel 4 nedenfor viser, hvor de uddannelseskvalifikationer, som styrelsen har vurderetde seneste fem år, er erhvervet.Tabel 4: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter uddannelsens geografiske oprindelseRegionFærøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienI alt100%2007Pct.0%51%49%16%19%5%4%3%1%100%2008Pct.0%48%52%18%19%5%5%4%1%100%2009Pct.0%40%61%19%24%6%5%4%2%100%2010Pct.0%42%58%19%21%6%5%4%2%100%2011Pct.0%44%55%18%22%5%4%5%2%2.0512011Antal39101.13837645497839434

Uddannelsernes niveauStyrelsen for Universiteter og Internationalisering vurderer de udenlandske uddannel-seskvalifikationer i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Tabel 6 ne-denfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig på tilnærmede generelle niveauer.8Andelen af vurderinger, der angav et helt eller delvist niveau inden for videregåendeuddannelse, var i 2011 på 71 procent, en anelse mindre end året før, men med en lidthøjere andel vurderinger over bachelorniveau. 18 procent pegede på et fuldt kandidat-niveau, 16 procent på et niveau svarende til bachelorgraden plus et års kandidatstudier,18 procent på et bachelorniveau og 7 procent på et professionsbachelorniveau.Af de 26 procent vurderinger, der angav et helt eller delvist niveau inden for ung-domsuddannelserne, pegede 10 procent på et niveau svarende til en erhvervsuddannel-se, og 8 procent på et afsluttet gymnasialt niveau.

Uddannelsernes faglige retningDen største faglige hovedgruppe blandt de vurderede uddannelser var i 2011 fortsatsamfunds-, kontor- og handelsuddannelser med 30 procent af vurderingerne, herundererhvervsøkonomi. Billedet var omtrent det samme som året før, dog med en nedganginden for humaniora og en fortsat stigning inden for tekniske uddannelser og ikke er-hvervsrettede (især almengymnasiale) uddannelser. Tabel 7 nedenfor viser, hvordanvurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige hovedområder.Tabel 7: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter faglig hovedgruppeFagligt områdeIkke erhvervsrettede uddannelserPædagogiske uddannelserHumanistiske og kunstneriskeuddannelser m.v.Samfunds-, kontor- oghandelsuddannelserNaturvidenskabelige uddannelserIndustri- og håndværkstekniskeuddannelserJordbrugs-, fiskeri- oglevnedsmiddeluddannelserTransporttekniske uddannelserSundhedsuddannelserI alt2007Pct.10%6%13%24%7%12%3%0%25%100%2008Pct.9%6%14%26%8%11%4%0%23%100%2009Pct.13%6%17%33%11%10%5%0%4%100%2010Pct.14%6%18%30%9%13%4%0%6%100%2011Pct.17%6%14%30%9%15%5%0%5%100%2011Antal3441242806131792999921112.051

SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger lå i 2011 på 33,4 dage (mod32,5 dage i 2010). 91 procent af vurderingerne blev gennemført på mindre end to må-neder (89 pct. i 2010).9Tabel 8 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehand-lingstiden i antal måneder.Tabel 8: Vurderinger ekskl. greencard-relaterede efter sagsbehandlingstid i månederSagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I alt2007Pct.52%32%14%2%0%0%0%100%2008Pct.60%29%10%1%0%0%0%100%2009Pct.49%41%9%0%0%0%0%100%2010Pct.50%38%10%1%0%0%0%100%2011Pct.46%45%8%0%0%0%0%100%2011Antal93793016096452.051

Vurderinger til brug for greencardafgørelserHøjtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS har mulighed for at ansøgeom tre års opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen,som administreres af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR, tidligere Ud-lændingeservice). Afgørelserne om opholdstilladelse træffes ud fra et pointsystem,hvor uddannelse er et af de vigtigste kriterier. For at optjene point på uddannelseskri-teriet skal ansøgeren have gennemført en uddannelse, der niveaumæssigt mindst sva-rer til en dansk bacheloruddannelse.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vurderer greencardansøgeres uden-landske uddannelseskvalifikationer efter anmodning fra SFR.Som det fremgår af figur 1 på side 6, har antallet af vurderingssager til brug for green-cardafgørelser svinget meget. Det store antal sager, som Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering modtog i 2010, vedrørte hovedsagelig greencardansøgninger fra2009.I 2011 modtog styrelsen 1.886 vurderingssager omfattende 1.598 greencardansøgereog afsluttede 1.932 vurderinger vedrørende 1.667 greencardansøgere.10Det forventes,

at styrelsen også i 2012 vil få omkring 2.000 vurderingssager i forbindelse med green-cardordningen.11I det følgende beskrives de vurderede uddannelser og deres indehavere. Det skal un-derstreges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssagerne, ikke kan tages somdækkende for alle greencardansøgere, idet SFR i en del tilfælde ikke har behov for atindhente en vurdering hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.Geografisk oprindelseUddannelsesindehavernes nationalitetIndehaverne af de uddannelseskvalifikationer, der blev vurderet i 2011 til brug forgreencardafgørelser, var i 88 procent af vurderingerne statsborgere i asiatiske lande,frem for alt Pakistan (578 vurderinger), Indien (555), Bangladesh (244), Nepal (183)og Iran (86). 6 procent af vurderingerne vedrørte ansøgere fra lande i Afrika, især Ni-geria (39) og Cameroun (36).Uddannelsernes oprindelseDe fleste af de uddannelseskvalifikationer, der kom til vurdering i 2011 i forbindelsemed greencardsager, var i lighed med året før fra Indien (465 vurderinger), Pakistan(386) og Bangladesh (175) fulgt af Sverige (170), Storbritannien (155) og Nepal(140).En del af greencardansøgerne havde taget deres seneste uddannelse i et europæiskland. Således vedrørte 27 procent af i alt 1.560 vurderinger vedrørende greencard-ansøgere fra Pakistan, Indien, Bangladesh og Nepal uddannelser taget uden for hjem-landet, især i Storbritannien og Sverige. Også her var mønstret det samme som i 2010.Uddannelsernes niveau99 procent af vurderingerne i de greencard-relaterede sager angav i 2011 ligesom åretfør et helt eller delvist niveau inden for videregående uddannelse, heraf de 86 procentpå bachelorniveau eller højere.59 procent af vurderingerne angav et niveau svarende til 4 eller 5 års videregåendestudier, heraf de 23 procent en kandidatgrad, og 3 procent af vurderingerne var påph.d.-niveau.Uddannelsernes faglige retningSamfunds-, kontor- og handelsuddannelser (herunder erhvervsøkonomi) var i 2011stadig den største gruppe blandt de uddannelser, der blev vurderet med henblik pågreencardafgørelser, men med en faldende andel i forhold til navnlig de tekniske ud-dannelser. Fordelingen på faglige hovedgrupper fremgår af tabel 9 nedenfor.

Uddannelsernes alder50 procent af de greencard-relaterede vurderinger i 2011 blev udstedt mindre end 5 årefter uddannelsens afslutning. 84 procent af vurderingerne blev udstedt mindre end 10år efter uddannelsens afslutning.SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørel-ser var i 2011 på 20,6 dage mod 18,6 dage året før. 98 procent af vurderingerne blevgennemført på mindre end to måneder.12Tabel 8 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehand-lingstiden i antal måneder.Tabel 10: Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i månederSagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.I alt2009Pct.92%8%0%0%0%100%2010Pct.80%20%0%0%0%100%2011Pct.78%19%2%0%0%100%2011Antal1.51637232661.932

Adgangsgivende eksaminerDanske uddannelsesinstitutioner kan få råd og retningslinjer fra Styrelsen for Univer-siteter og Internationalisering ved behandlingen af udenlandske eksamensdokumenteri sager om optagelse på videregående uddannelser. Det sker ved information på styrel-sens hjemmeside, besvarelse af henvendelser og afholdelse af arrangementer.EksamenshåndbogEksamenshåndbogen på styrelsens hjemmeside beskriver adgangsgivende eksaminerfra 128 lande samt 18 regioner/provinser og 4 internationale studentereksaminer. Sewww.iu.dk/ehb.HenvendelserUddannelsesinstitutionerne kan maile, skrive eller ringe til Styrelsen for Universiteterog Internationalisering for at få hjælp til at vurdere, om et eksamensbevis er adgangs-givende til videregående uddannelse i Danmark, og til at tage stilling til behovet forægthedskontrol.I 2011 besvarede styrelsen 541 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner ønskedevurdering af et bestemt uddannelsesbevis. Antallet af henvendelser var knap 20 pro-cent højere end i 2010. 84 procent af henvendelserne blev besvaret samme dag, 6 pro-cent efter en dag, 3 procent efter to dage og 7 procent efter tre eller flere dage. Dennefordeling er nogenlunde den samme som de forrige år. Sagsbehandlingen tager typisklængere tid, når det er nødvendigt at indhente flere oplysninger om en eksamen.Over 60 procent af forespørgslerne drejede sig om uddannelsesdokumenter fra euro-pæiske lande. Der blev besvaret flest henvendelser om adgangsgivende eksaminer fraNorge (79), USA (51), Island (38), Sverige (33), Storbritannien (31), Rusland (23),Frankrig (18), Cameroun (13) og Kina (12).ArrangementerStyrelsen for International Uddannelse afholdt i marts 2011 det årlige seminar for stu-dieadministrativt personale, der arbejder med optagelse af ansøgere med udenlandskegymnasiale eksaminer på de videregående uddannelser. Seminaret fandt sted på Ros-kilde Universitet og samlede 121 deltagere. Seminaret handlede om studieopholdstil-ladelser, uddannelsesagenter, adgangsbekendtgørelser, realkompetenceafklaring påVUC, vurdering af fagniveauer, ægthedsvurdering af uddannelsesdokumenter m.m.Desuden afholdt styrelsen i april 2011 en workshop, hvor studieadministrative medar-bejdere medbragte konkrete sager og fik hjælp til at vurdere dem.Nye studieadministrative medarbejdere fik en grundig introduktion til vurdering afgymnasieuddannelser fra Norden og andre nøglelande på en kursusdag, som styrelsenafholdt i maj 2011 efter ønske fra institutionerne.Endelig indbød styrelsen i november 2011 til et seminar for studieadministrative med-arbejdere, der arbejder med optag på kandidatuddannelser.

Ph.d.-ansættelserNår det gælder optagelse og ansættelse af ph.d.-studerende tilbyder Styrelsen for Uni-versiteter og Internationalisering såkaldte kvikvurderinger til brug for universiteternesafgørelser. Universiteterne får dermed nemt og hurtigt vurderet uddannelsesniveauethos de udvalgte ansøgere, som universitetet ønsker at ansætte. Det kræver kun en e-mail til styrelsen, og svaret kommer ofte i løbet af et par dage.Ordningen, som startede i samarbejde med Københavns Universitet i 2008, blev i2011 udbredt til at omfatte alle universiteterne i Danmark. Styrelsen har i den forbin-delse afholdt workshops om ordningen på universiteterne.Styrelsen leverede i alt 74 af disse vurderinger i 2011, heraf 66 procent til KøbenhavnsUniversitet og 27 procent til Aarhus Universitet (i alt 91 i 2010).

Turbovurderinger for virksomhederFå private virksomheder har hidtil benyttet styrelsens tilbud om en formel vurdering afudenlandske uddannelseskvalifikationer og om telefonisk vejledning fra de relevantevurderingsmedarbejdere. Dermed risikerer virksomheder at mangle viden om ansøge-res udenlandske uddannelser, medmindre ansøgerne på forhånd selv har fået en vurde-ring.På den baggrund besluttede Styrelsen for Universiteter og Internationalisering i slut-ningen af 2011 at forberede ”turbovurderinger” til danske virksomheder, dvs. vurde-ringer af relevante jobansøgeres uddannelsesniveau inden for en uge. Ved hjælp af enforenklet procedure og en høj prioritering af disse sager skal vurderingerne leveres såhurtigt, at de kan anvendes i et rekrutteringsforløb. Samtidig er det hensigten at gøreflere virksomheder end hidtil opmærksomme på vurderingstilbuddet.Det er hensigten, at ordningen udformes og lanceres i samarbejde med erhvervsorga-nisationer i 2012 og evalueres efter et år.

Udbredelse af vurderingstilbudI forhold til arbejdsmarkedet i bredere forstand gennemfører Styrelsen for Universite-ter og Internationalisering en indsats for at synliggøre tilbuddet om vurdering af uden-landske uddannelser. Indsatsen er koncentreret om styrelsens samarbejde med de cen-trale interessenter, som bistår udlændinge med jobtilknytningen i Danmark, og skalsikre, at nytilkomne i Danmark i videst muligt omfang får vurderet deres uddannelses-kvalifikationer som led i afklaringen af deres erhvervs- og uddannelsesmæssige mu-ligheder.I 2011 blev der gennemført ti møder, herunder møder med Work in Denmark, tema-dage for vejledere, jobvejledningsarrangementer og møder med erhvervsorganisatio-ner. På møderne har jobkonsulenter og vejledere typisk fået en indføring i styrelsensvurderingsarbejde og informationsredskaber vedrørende udenlandske uddannelser.Styrelsen har desuden oplyst om, hvilke tilbud der er relevante i forskellige situatio-ner, og hvordan man som vejleder kan hjælpe jobsøgende med at benytte Europass-dokumenterne Sprogpas og CV.

International Citizen ServiceVejledning om anerkendelse af medbragte uddannelser indgår i tilbuddet til udenland-ske arbejdstagere, deres medfølgende familie og internationale studerende hos Interna-tional Citizen Service.International Citizen Service (ICS) blev oprettet i 2011 med det formål at gøre det en-kelt og mindre bureaukratisk at etablere et arbejdsliv i Danmark. ICS, som har centre iKøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg, er et samarbejde mellem de fire nævntekommuner, statsforvaltningerne, SKAT og Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering og Work in Denmark. I ICS i Aarhus deltager endviderelokale expatorganisationer, International Community i Aarhus og Velkomstcentre –Live and Work in North Denmark i Aalborg.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering tilbyder virtuel vejledning i tilknyt-ning til ICS. ICS henviser således til det elektroniske vejledningsmateriale på styrel-sens hjemmeside om autorisation og godkendelse af uddannelse samt studie- og karri-ereinformation til internationale studerende. Ved opstarten af ICS blev medarbejderneoplært i brugen af styrelsens virtuelle redskaber, og i det daglige får ICS’ medarbejde-re telefonisk vejledning af styrelsen.

Information på flere sprogAl information om vurderinger fra Styrelsen for Universiteter og Internationaliseringhenvendt til personer med udenlandsk uddannelse tilbydes på både dansk og engelsk.Det gælder for styrelsens hjemmeside13, såvel som for blanketter, vurderinger og andrebreve.Ansøgerne kan vælge mellem ansøgningsblanketter på dansk og engelsk. Vælger de atindsende en ansøgning med en ansøgningsblanket på dansk, svarer styrelsen på dansk.Vælger de en ansøgningsblanket på engelsk, kan de angive, om vurderingen skal ud-stedes på engelsk eller på dansk. De fleste vil dog gerne have vurderingen på dansk,da de skal bruge den til jobsøgning eller videreuddannelse i Danmark.I den almindelige korrespondance mellem styrelsen og ansøgerne bestemmer ansøge-ren selv, om den skal foregå på dansk eller engelsk. En del af medarbejderne kommu-nikerer desuden på andre sprog såsom arabisk, russisk, tysk, fransk og spansk.

brugt falske eksamensbeviser i sin vurderingsansøgning, blev idømt 40 dages betingetfængsel samt ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.Styrelsen informerer og vejleder danske uddannelsesinstitutioner om kontrol af eksa-mensdokumenters ægthed. I 2011 skete det blandt andet i form af oplæg på styrelsensårlige seminar for studieadministrativt personale. Styrelsens hjemmeside informererom, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan efterprøve dokumenters ægthed og ud-dannelsesinstitutioners status, herunder med specifikke oplysninger om en række lan-de i en såkaldt landehåndbog.Også i internationale anerkendelseskredse er uægte uddannelsesdokumenter et tilba-gevendende tema, og der foregår en løbende erfaringsudveksling mellem anerkendel-seskontorerne i de netværk, som styrelsen er medlem af. Procedurer for ægthedskon-trol var desuden et af emnerne under EAIE-konferencen (European Association forInternational Education), som fandt sted i København i september 2011.

Internationalt samarbejdeDanmark har et tæt samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer forat fremme den gensidige anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. En række pro-jekter og arbejdsgrupper med dansk deltagelse har i 2011 bidraget til at skabe bedrerammer og udbrede gode standarder på anerkendelsesområdet.Internationale netværk og møderDet internationale samarbejde om anerkendelse foregår primært i regi af de to aner-kendelsesnetværk ENIC (Europarådet og UNESCO) og NARIC (EU) samt på nordiskplan. Netværkene udveksler oplysninger om forskellige landes uddannelsessystemerog bistår hinanden med oplysninger i konkrete anerkendelsessager. Derudover foregårder en række anerkendelsesfaglige diskussioner i netværkene.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har siden 2009 været repræsenteret iENIC-netværkets bestyrelse, og en medarbejder blev i 2011 valgt som formand fornetværket. Styrelsen har i 2011 deltaget i en række internationale konferencer og mø-der med henblik på at opdatere medarbejdernes viden om udenlandske uddannelsessy-stemer. Endvidere har styrelsen bidraget med ekspertise til opbygningen af nye aner-kendelseskontorer i Tyskland og Georgien.Europæisk anerkendelsesmanualI 2011 færdiggjordes en fælles europæisk manual for anerkendelse med detaljeredebeskrivelser af procedurer og principper i anerkendelsesarbejdet og med anbefalingerom god praksis. Manualen skal bidrage til en mere ensartet anerkendelsespraksis, somer i tråd med Lissabon-konventionen og dens underliggende tekster.Anerkendelsesmanualen er blevet til i et internationalt projekt under overskriften Eu-ropean Area of Recognition (EAR) med deltagelse af Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering. Projektets mål er, at samtlige europæiske anerkendelseskontorerskal gøre brug af manualen til at udvikle deres procedurer og principper.

Manualen var igennem en omfattende høringsproces blandt alle ENIC/NARIC-netværkenes medlemslande, og resultatet blev offentliggjort i december 2011 påhjemmesidenwww.eurorecognition.eu.Ved Bologna-ministermødet i Bukarest i april 2012 tilsluttede ministrene i Bologna-samarbejdet sig manualen og anbefalede, at den bruges som et sæt retningslinjer og ensamling af god praksis for anerkendelse – se ministermødets kommuniké påwww.ehea.info.Bologna-arbejdsgruppe om anerkendelseUd over at fremhæve EAR-manualen som et vigtigt, praktisk redskab i arbejdet medanerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer, erklærede Bologna-ministrene sig også parate til at gennemgå deres nationale lovgivning for at sikre, atden lever op til Lissabon-konventionen.Begge dele skete på baggrund af anbefalinger i efteråret 2011 fra en arbejdsgruppenedsat af Bologna-processens styregruppe, Bologna Follow-Up Group (BFUG). I ar-bejdsgruppen var Styrelsen for Universiteter og Internationalisering med til at udar-bejde anbefalingerne, som blev baseret på en høringsproces og et seminar i Riga, Let-land, for internationale organisationer for videregående uddannelsesinstitutioner ogstuderende samt kvalitetssikringsorganisationen ENQA.Projekt vedrørende fællesgraderMed henblik på at lette akkreditering og anerkendelse af fællesgrader gennemføres derfrem til 2012 et internationalt projekt ved navn Joint programmes: Quality Assuranceand Recognition of degrees awarded (JOQAR) under ledelse af European Consortiumfor Accreditation (ECA). Styrelsen for Universiteter og Internationalisering deltager iden del af projektet, som omhandler anerkendelse af fællesgrader, og her har det i2011 drejet sig om at udvikle retningslinjer for indholdet af fælles eksamensbeviser ogDiploma Supplement.Nordisk samarbejdeDer har i en årrække været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående ud-dannelser, NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gen-nem et forum på netstedetwww.norric.orgudveksles der løbende informationer og er-faringer for at understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet.I 2010 var der på dansk foranledning taget skridt til at etablere et lignende netværk påerhvervsuddannelsesområdet. Interessen viste sig at være stor hos de myndigheder iSverige, Finland og Island, som vurderer udenlandske erhvervsuddannelseskvalifika-tioner, og netværket er nu en realitet. I slutningen af 2011 blev også Norge en del afnetværket. I 2011 har netværket mødtes tre gange for at diskutere praktiske problemeri forbindelse med vurderinger af denne type udenlandske kvalifikationer, hvortilkommer en løbende diskussion af sager mellem møderne.

KvalifikationsnævnetKvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelses-institutioner i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandskuddannelse samt klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden foruniversitetsuddannelserne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgø-relser om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse.14Det overordnede formål med Kvalifikationsnævnet er, at man ikke skal lære det sam-me to gange, og at der skal være øget fleksibilitet i forhold til merit. Styrelsen for Uni-versiteter og Internationalisering varetager sekretariatsbetjeningen af Kvalifikations-nævnet og offentliggør løbende klagesagerne på sin hjemmeside.Nyudpegning af nævnetDer blev i 2011 udpeget et nyt Kvalifikationsnævn, hvilket sker hvert fjerde år. Kvali-fikationsnævnet omfatter sagkyndige inden for alle de uddannelsesområder, som næv-net behandler klager inden for. I hver enkelt klagesag består nævnet af en formand ogmindst to sagkyndige medlemmer.Klagesager i 2011Antallet af sager i 2011 har stort set holdt sig på niveau med sagstallet fra 2010. I 2011blev der indbragt 33 sager for Kvalifikationsnævnet mod 36 året før og 18 klager i bå-de 2009 og i 2008.I tabel 11 nedenfor ses, hvad klagesagerne drejede sig om, hvor mange der endte meden egentlig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet, og hvilke afgørelser der blev truffet.Tabel 11: Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2011BehandlingMerit pba. danske ud- Realkompetencedannelseskvalifikationer22711459100101Merit pba. udenlandskeuddannelses-kvalifikationer1070312Ialt3314118612

ligere dokumentation. For de øvrige 14 sager, der ikke endte med en afgørelse, blevklagen afvist af formelle årsager, klagen blev trukket tilbage af klageren selv, instituti-onen gav medhold efter en revurdering, eller klageren kunne ikke fremskaffe yderlige-re dokumentation, som var nødvendig for sagsbehandlingen.Den største ændring i forhold til året før var, at sagerne i højere grad vedrørte merit påbaggrund af danske frem for udenlandske uddannelseskvalifikationer: Antallet af kla-ger over meritafgørelser på baggrund afdanskeuddannelseskvalifikationer steg fra 17sager i 2010 til 22 sager i 2011, mens klager over meritafgørelser på baggrund afudenlandskeuddannelseskvalifikationer faldt fra 15 sager i 2010 til 10 sager i 2011.Blandt klagerne over merit på baggrund af danske uddannelseskvalifikationer vedrørte12 ud af de 22 HD- eller meritlæreruddannelsen. I forhold til 2010 har klagerne dogspredt sig over flere forskellige uddannelser end alene HD- og meritlæreruddannelser-ne, typisk professionsbacheloruddannelser, f.eks. ved afslag på fritagelse for praktikpå baggrund af erhvervserfaring.6 af de 10 klager vedrørende merit på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifika-tioner vedrørte merit på universitetsuddannelser, hvortil kom en klage over merit påbacheloruddannelsen på Danmarks Designskole, to på meritlæreruddannelsen og en påHD-uddannelsen.Alle de indbragte sager vedrørte merit på baggrund af allerede erhvervede uddannel-seskvalifikationer, og der har således i lighed med året før ikke været klager over af-gørelser om forhåndsmerit.Sager om realkompetence er fortsat et noget uprøvet område for Kvalifikationsnævnet.Frem til udgangen af 2011 har nævnet modtaget i alt 11 klagesager om anerkendelseaf realkompetence, hvoraf 6 er endt med en afgørelse. Alle afgørelserne har vedrørtanerkendelse af realkompetence på en diplomuddannelse, og der er ikke givet med-hold i nogen af sagerne.Kvalifikationsnævnets kompetenceFor alle klagesager gælder, at Kvalifikationsnævnet kun tager stilling til det indholds-mæssige/faglige i afgørelsen, altså om der er givet eller forhåndsgodkendt tilstrække-lig merit på uddannelsen, eller om realkompetence er anerkendt i tilstrækkeligt om-fang. Klager over retlige forhold som for eksempel lovfortolkning og sagsbehand-lingsfejl skal indbringes for det ansvarlige ministerium og ikke for Kvalifikationsnæv-net.For at Kvalifikationsnævnet kan behandle en sag, er det derfor en betingelse, at ud-dannelsesinstitutionen har truffet en faglig afgørelse og har forholdt sig til de studie-elementer, der ønskes fritagelse for. Der skal være argumenteret fagligt for, hvorforder kan eller ikke kan gives merit – og hvor meget merit (eksempelvis hvor mangeECTS-point) det drejer sig om. Dette vil ofte indebære henvisning til relevant doku-mentation (studie-/kompetencebeskrivelser m.v.) og stillingtagen til parternes argu-mentation i klagen og institutionens udtalelse.

Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i de rammer, som den berørte uddannelse ertilrettelagt efter (bekendtgørelser, studieordninger mv.) – det vil sige det fagligegrundlag, som institutionerne arbejder inden for.Kvalifikationsnævnet modtager nu og da sager, som falder uden for nævnets formellekompetenceområde. I 2011 blev sager primært afvist, fordi der var klaget over afslagpå optagelse på en kandidatuddannelse. Kvalifikationsnævnet kan ikke tage stilling tilspørgsmål om optagelse på en uddannelse. Kvalifikationsnævnet kan alene behandleen afgørelse om godskrivning af udenlandske uddannelseskvalifikationer ind i endansk universitetsuddannelse (merit).Seminar for KvalifikationsnævnetDen 6. oktober 2011 mødtes ca. 100 af Kvalifikationsnævnets sagkyndige medlemmertil et seminar i anledningen af nævnets nyudpegning. Desuden deltog ca. 15 studiead-ministrative medarbejdere fra de institutioner, som Kvalifikationsnævnet primærtmodtager klager fra. Seminaret fandt sted på Syddansk Universitet i Odense.Seminaret satte blandt andet fokus på nævnets lovgrundlag, baggrunden for nævnetsoprettelse og den konkrete sagsbehandling. Desuden blev seminaret brugt til at gørestatus over Kvalifikationsnævnets vurderingsprincipper, sådan som principperne harudviklet sig på basis af lovgivningen for nævnets virksomhed, og som de anvendes iforbindelse med nævnets behandling af klager over merit.Kvalifikationsnævnets vurderingsprincipperKvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærendeprincip er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation skal anerkendes, medmindre derkan påvises væsentlige forskelle i uddannelserne.Nævnets afgørelser træffes som udgangspunkt på grundlag af en konkret vurdering afsamtlige fag. Der tages udgangspunkt i de fag, som ECTS- og indholdsmæssigt ækvi-valerer de(t) fag, som der ønskes fritagelse for. De fag, der herefter ikke kan merit-overføres, undersøges for at fastslå, om der findes delelementer, der tilsammen kandanne grundlag for en fritagelse for et eller flere fag. I visse tilfælde anvendes i stedeten samlet vurdering af, hvilke kompetencer klageren har erhvervet sig.Nævnet benytter de samme principper, uanset om der søges fritagelse for fag på bag-grund af et dansk eller udenlandsk uddannelseselement. Principperne udmøntes løben-de i nævnets afgørelser, som det fremgår af de følgende eksempler fra 2011.Forskellig vægtning af fagområder i to fag/uddannelserForskellig vægtning af fagområder i to fag/uddannelser indebærer efter nævnets opfat-telse ikke i sig selv, at den studerende mangler de fornødne kompetencer, og at derdermed ikke vil kunne gives fritagelse for fag. Det er derimod afgørende, om centralefag (grundfag, metodefag og anvendte discipliner) helt mangler eller afviger væsent-ligt i indhold og omfang.Der kan som eksempel nævnes en sag fra 2011, hvor der blev klaget over afslag på fri-tagelse for faget Skatteret på HD 2. del (5 ECTS-point) på baggrund af faget Skatteret

fra HA(jur.) (7 ECTS-point). En sammenligning af de to fags indhold, antal ECTS oglæringsmål viste en høj grad af ækvivalens. Kvalifikationsnævnet tillagde det derud-over betydning, at faget Skatteret på HD 2. del er et valgfag, hvorfor der bør udvisesstørre fleksibilitet ved meritgivningen, end hvis der var tale om et obligatorisk fag.I en anden sag blev der klaget over manglende fritagelse for det obligatoriske fag Pro-duktpolitik og Innovation (5 ECTS-point) på 2. semester på HD 2. del – MarketingManagement. Der blev søgt fritagelse på baggrund af tre projektenheder fra uddannel-sen til eksportingeniør. Nævnet vurderede i denne sag, at fagene fra eksportingeniør-uddannelsen ikke havde den behandlingsdybde på de centrale erhvervsøkonomiske ogorganisatoriske teoriområder, som indgik i det obligatoriske fag Produktpolitik og In-novation på HD-uddannelsen. Nævnet imødekom derfor ikke klageren.Fag på forskellige uddannelsesniveauerDet, at et fag er taget på et andet uddannelsesniveau end det fag, der ønskes fritagelsefor, er ikke i sig selv afgørende for nævnets vurdering. Hvis der søges om fritagelsefor fag på et lavere niveau end i den tidligere uddannelse, ser nævnet især på den ud-dannelsesmæssige tilgang, herunder på den teoretiske eller praktiske tilgang til faget.Hvis der søges om fritagelse for fag på et højere niveau, sker det altid som en konkretvurdering.Der er i 2011 eksempler på sager, hvor ovenstående principper har ført til to forskelli-ge afgørelser.I den ene sag blev der klaget over manglende fritagelse for fag i HD-uddannelsen (1.del) på baggrund af hovedopgaven fra handelsøkonomuddannelsen, der er en er-hvervsakademiuddannelse. I denne sag vurderede nævnet, at hverken niveauet ellerdet konkrete teoriindhold og -anvendelse kunne begrunde merit. Nævnet kunne der-med ikke imødekomme klagen.I den anden sag blev der klaget over afslag på fritagelse for faget Samfundsøkonomi(10 ECTS) på uddannelsen HD 1. del. Der var søgt om fritagelse primært på baggrundaf faget Økonomi (10 ECTS) i akademiuddannelsen til statonom. Kvalifikationsnæv-net fandt i denne sag, at det ikke var afgørende, om faget Samfundsøkonomi/Økonomivar bestået som et fag på diplom-/bachelorniveau eller på erhvervsakademiniveau.Begge fag udgør 10 ECTS-point, og både Samfundsøkonomi på uddannelsen HD 1.del og Økonomi på akademiuddannelsen til statonom er fag, der skal sikre en samletforståelse for forskellige sektorer i den samlede økonomi. Nævnet imødekom dermedklagen.Fritagelse for afsluttende projektDer er i tre sager søgt om fritagelse for det afsluttende projekt på HD-uddannelsens 1.del. Sagerne rejste spørgsmålet om formålet med projektet: Er projektet specifikt fag-ligt, eller giver det mere generelle akademiske kompetencer? Og hvordan vægtes det iafgørelserne om fritagelse?

Klagen er imødekommet i to af de tre sager, idet nævnet har vurderet, at klagerne viaspecialet i deres kandidatuddannelse (jura, sociologi) har dokumenteret at have opnåetdet faglige og teoretiske formål og læringsmål, som skal dokumenteres via projektetpå HD 1. del. I den sidste sag blev klagen ikke imødekommet, da nævnet vurderede, atafgangsprojektet på diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik ikke sandsynlig-gjorde, at formål og læringsmål i fagbeskrivelsen fra HD 1. dels "afsluttende projekt"var opnået.Fritagelse på baggrund af erhvervserfaringI 9 af de 33 sager, som nævnet modtog i årets løb, er der klaget over manglende frita-gelse for praktikdelen eller teoretiske elementer i en uddannelse på baggrund af er-hvervserfaring. Nævnet har truffet afgørelse i 4 af de 9 sager, idet de øvrige klager en-ten er frafaldet, henlagt eller afvist.I alle fire sager har nævnet vurderet, at erhvervserfaringen ikke opfyldte kravene tilpraktik eller de teoretiske elementer, for eksempel ud fra:at erfaringerne ikke dækkede alle professionsfelter og vidensområderat der ikke havde været et mål for arbejdet, og at arbejdet ikke er set i forhold tilden teoretiske del af uddannelsen, sådan som det er tilfældet med et praktikforløbat det ikke var dokumenteret, at der var opnået de kompetencer i fagene, somfremgår af studieordningen.

Transparens og sammenlignelighedAnerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænsernesøges fortsat fremmet ved at udvikle kvalifikationsrammer og andre redskaber, somgør det lettere at forstå og sammenligne uddannelserne.KvalifikationsrammerFor at lette den gensidige anerkendelse af uddannelser skal EU’s medlemsstater senesti løbet af 2012 have oprettet nationale kvalifikationsrammer eller lignende og knyttedem til den Europæiske Kvalifikationsramme, EQF, gennem en referenceproces meddeltagelse af udenlandske eksperter. I referenceprocessen sammenlignes niveauer ogbeskrivelser af læringsudbytte i de nationale kvalifikationsrammer med den europæi-ske kvalifikationsramme.Alle uddannelser i det danske formelle uddannelsessystem har siden 2010 været ind-placeret i den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. Den danske referen-ceproces blev afsluttet i sommeren 2011, hvor referencerapporten blev forelagt EQFAdvisory Group ved et møde under en formandskabskonference i Budapest. Den dan-ske rapport blev godt modtaget af EQF Advisory Group, og efterfølgende blev rappor-

ten og sammenligningen af de danske og europæiske niveauer optaget på den nyeEQF-portal,http://ec.europa.eu/eqf/.Portalen forventes at blive et nyttigt transparens-værktøj til brug for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, efterhån-den som medlemslandene afslutter deres referenceprocesser.Afslutningen af den danske referenceproces blev markeret i september 2011 ved etseminar, der samlede ca. 100 deltagerne fra uddannelsesinstitutioner, faglige udvalgog efteruddannelsesudvalg, fagforeninger, Dansk Industri samt organisationer ogmyndigheder på uddannelsesområdet. Seminaret gav et overblik over arbejdet medden danske kvalifikationsramme, og hvordan kvalifikationsrammen kan bruges til atfremme gennemsigtighed og mobilitet nationalt og i europæisk sammenhæng.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er det danske kontaktpunkt for EQFog informerer om sammenhængen mellem den danske kvalifikationsramme og EQF.15

3. Anerkendelse til lovreguleredeerhvervIntroduktionLovregulerede erhverv er kendetegnet ved, at man ifølge lovgivningen skal have noglebestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervene.Ansvaret for adgangen til udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kom-petente myndigheder, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for atudøve erhvervet, herunder hvorvidt kravene til ansøgerens samlede erhvervsmæssigekvalifikationer er opfyldt.Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for de lovregulerede erhverv, der eromfattet af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.16Styrelsen forUniversiteter og Internationalisering (tidligere Styrelsen for International Uddannelse)har ansvaret for denne lov og har det overordnede ansvar for, at EU’s anerkendelsesdi-rektiv gennemføres og anvendes ensartet og korrekt.17Styrelsen varetager de tre ho-vedfunktioner, som er fastsat i direktivet: koordinatorfunktionen, kontaktpunktsfunk-tionen og funktionen som medlem af det såkaldte artikel 58-udvalg.Anerkendelsesdirektivet og andre reglerDer skelnes overordnet mellem de sager, der er omfattet af EU’s regler om anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og de øvrige sager. Man har krav på at få sinansøgning behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsborger i etEU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (Schweiz), og harsine erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande. Som statsborger fra et afdisse lande har man desuden ret til at få uddannelsesbeviser fra tredjelande behandletefter anerkendelsesdirektivet, hvis man har fået uddannelsesbeviset anerkendt i etEU/EØS-land eller Schweiz og i dette land har en attesteret erhvervserfaring af tre årsvarighed inden for det pågældende erhverv.Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om etablering (permanent ar-bejde) og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser,beskæftiger sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold,lønforhold i medlemsstaterne eller udstationeringsforhold. Disse forhold ligger såledesuden for anerkendelsesdirektivets område.De faglige og administrative adfærdsregler, som nævnes i direktivet, er direkte knyttettil erhvervsmæssige kvalifikationer. Det er tale om regler for definition af erhverv,brug af titel, grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyt-

telse og sikkerhed, samt disciplinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for per-soner, der udøver det samme erhverv.Inden for visse sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske er-hvervsmæssige kvalifikationer desuden automatisk anerkendelse med henblik på ad-gang til erhvervsudøvelse ifølge nordiske overenskomster. Samtidig gælder der indenfor visse områder, navnlig inden for søfartserhverv, særlige internationale konventio-ner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Visse erhvervsområder såsom re-visorområdet og advokatområdet er omfattet af sektorale EU-regler, hvilket indebærer,at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime erhverv, der har tilknytningtil handelsflåden gælder der specifikke EU-direktiver om minimumsuddannelseskravfor søfarende, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke finder anvendelse.Ansøgninger, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i over-ensstemmelse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.KoordinatorfunktionenSom dansk koordinator medvirker Styrelsen for Universiteter og Internationaliseringtil udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssi-ge kvalifikationer og har i denne egenskab ansvar for at repræsentere Danmark i for-bindelse med forhandlingerne om anerkendelsesdirektivet. Styrelsen repræsentererDanmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirektorat fordet Indre Marked og har ansvaret for at varetage de danske interesser på området i EU,koordinere og overvåge de danske kompetente myndigheders administration af direk-tivet samt drage omsorg for, at direktivet gennemføres og anvendes ensartet på de be-rørte erhvervsområder.Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysningerom direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger omkvalifikationskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, indberetter til Euro-pa-Kommissionen om anvendelsen af direktivet og redegør for eventuelle problemermed anvendelsen af direktivet. Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompetente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante kompetente myndigheder. Desuden stårstyrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning til danske myndighederi forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte erhvervs-områder.KontaktpunktsfunktionenStyrelsen for Universiteter og Internationalisering varetager funktionen som kontakt-punkt efter anerkendelsesdirektivets artikel 57. Kontaktpunktets opgaver er at giveborgere og kontaktpunkter i de øvrige medlemsstater alle nødvendige oplysninger iforbindelse med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer efter anerkendelses-direktivet, især oplysninger om den nationale lovgivning om erhvervsudøvelse, herun-der social- og arbejdsmarkedslovgivning, og, hvis det er relevant, fagetiske regler.Desuden bistår kontaktpunktet borgerne med at udnytte de rettigheder, som anerken-

Erhverv og myndighederKnap 120 lovregulerede erhverv i Danmark er omfattet af lov om adgang til udøvelseaf visse erhverv. Tabel 9 nedenfor viser en vejledende oversigt over erhvervene perjuni 2012.18Ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene er aktuelt fordelt mellem20 kompetente myndigheder.Tabel 12: Lovregulerede erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhvervMyndighedArbejdstilsynetErhvervArbejde med asfaltmaterialerArbejde med epoxy og isocyanaterArbejde med styrenArbejde med svejsningAsbestnedrivningElevatormontørFører af gaffelstablerFører af gaffeltruckFører af teleskoplæsserKedelpasserKoordinator på byggepladserKranførerKølemontørPolyesterstøbningStilladsopstillerBeredskabsstyrelsenBrandmandBrandteknisk sagsbehandlerHoldleder i redningsberedskabetIndsatsleder i redningsberedskabetEnergistyrelsenAnsvarlig for boreoperationer på offshoreanlæg m.v.Arbejde med asbest på offshoreanlægArbejde med biologiske agenser på offshoreanlægArbejde med epoxy og isocyanater på offshoreanlæg m.v.Arbejde med opstilling af stilladser på offshoreanlæg

ErhvervArbejde med styren på offshoreanlægArbejde med svejsning på offshoreanlægArbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på off-shoreanlægArbejde som kranfører på offshoreanlæg m.v.Brandmand på offshoreanlæg m.v.Brandslukningsleder på offshoreanlæg m.v.Brøndkontrol på offshoreanlæg m.v.EnergikonsulentFørstehjælper på offshoreanlæg m.v.Grundlæggende sikkerhedsuddannelse for alle ansatte på off-shoreanlæg m.v.Offshore MedicOperatørens repræsentant på offshoreanlæg m.v.Redningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.SkorstensfejerTeknisk ekspert til eftersyn af kedel- og varmeanlægUnderviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde på offshoreanlægm.v.BygningssagkyndigEjendomsmæglerDispachørRegistreret revisorStatsautoriseret revisorTranslatør og tolk

De kompetente myndigheders afgørelserDette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøg-ninger om autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på dekompetente myndigheders årlige statistiske indberetning til Styrelsen for Universiteterog Internationalisering.Samlet blev der udstedt 1.476 afgørelser i 2011, hvilket var 23 procent færre end i2010 (1.907 afgørelser) og en fortsat tilbagegang i forhold til 2009 (2.218 afgørelser),som det også fremgår af figur 2 nedenfor.Det er fortsat Sundhedsstyrelsen, der træffer hovedparten af afgørelserne: 67 procent i2011 (mod 76 pct. i 2010). 94 procent af afgørelserne lå fortsat hos tre myndigheder:Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (19 pct.) og Ar-bejdstilsynet (8 pct.).Figur 2: De kompetente myndigheders afgørelser efter afgørelsens art

Samlet er der kun sket små forskydninger i fordelingen på umiddelbart positive afgø-relser (tildeling af fuld adgang til udøvelse af det pågældende erhverv), betingedegodkendelser og negative afgørelser (afslag). Andelen af positive afgørelser var i 201157 procent, dog med en faldende andel positive afgørelser hos nogle myndigheder,navnlig Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen (nu Sundhedsstyrelsen). 32 pro-cent af afgørelserne var betingede, og 11 procent negative.I afgørelserne efter EU-regler ses en langt højere andel positive afgørelser end i øvrigeafgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab og/eller uddan-nelse fra tredjelande: Af afgørelserne efter EU-regler i 2011 var 87 procent positive, 8procent betingede, og 4 procent negative. Af de øvrige afgørelser var kun 8 procentpositive, mens 70 procent var betingede19og 22 procent negative.Uddannelseskvalifikationerne kom i 62 procent af sagerne fra EU/EØS-medlemsstater(mod 66 pct. året før).

Udviklingen inden for de enkelte erhvervAntallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes artfremgår af tabel 14 nedenfor. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truf-fet afgørelser i 2011.20Tabel 14: Afgørelser i 2011 efter erhverv og afgørelsens artErhvervPositiveAntalAmbulanceførerAsbestnedrivningBioanalytikerBrøndborerDyrlægeErgoterapeutErhvervsdykkerFarmaceutFarmakonomFiskerFiskeskipperFodterapeutFysioterapeutJordemoderKiropraktorKlinisk diætistKlinisk tandteknikerKontaktlinseoptiker/OptometristKranførerKølemontørKørelærerLægeLærer i de gymnasiale uddannelser(stx, hf, hhx, htx)Lærer i FolkeskolenMaskinchef på fiskeskibeOptikerPsykologRadiografSocial- og sundhedsassistentSpeciallægeSprøjtefører - kemiske bekæmpel-sesmidlerStilladsopstiller11951145522912153103131016343313710313413916Pct.50%100%56%100%46%100%100%31%29%100%100%33%46%36%60%100%0%75%100%100%0%57%29%23%100%88%77%60%66%100%100%100%BetingedeAntal103000011300024420010011247084010228000Pct.50%0%19%0%0%0%0%69%43%0%0%0%52%29%40%0%0%25%0%0%100%43%48%64%0%13%0%40%14%0%0%0%NegativeAntal004013000200215002000013317003040000Pct.0%0%25%0%54%0%0%0%29%0%0%67%2%36%0%0%100%0%0%0%0%0%23%13%0%0%23%0%20%0%0%0%2116524451672934614512413112881461323813520213916-71-35-402-11-1-312-19-12-1048-11-8545-2111-6-17-267-1513I altÆndringseneste år

Sundhedserhvervenehar haft en fortsat og betydelig nedgang i antallet af afgørelser,med tandlægeerhvervet som eneste væsentlige undtagelse.Som egentlige afgørelser tæller Sundhedsstyrelsen kun afgørelser om varig autorisati-on og om betingelser for at opnå varig autorisation. Ud over tallene i tabellen er der i2011 udstedt 30 midlertidige autorisationer til læger fra tredjelande. Også dette tal erdalet: fra 78 i 2010 og 126 i 2009.Vedrørendesøfartserhvervskal det bemærkes, at menige søfarende (skibsassistenter,matroser, motormænd) og skibskokke ikke optræder i beretningens tal, da der normaltikke udstedes dansk anerkendelsesbevis for disse grupper. Menige søfarende og skibs-kokke i skibe i Dansk Internationalt Skibsregister behøver ikke anerkendelse af deresuddannelse, når de har en godkendt STCW ”basic training” m.m.

SagsbehandlingstidSamlet set har de kompetente myndigheder ifølge deres indberetninger for 2011 holdtsagsbehandlingstiden under tre måneder i langt størsteparten af de behandlede sager,nemlig ca. 86 pct., hvilket er en forbedring i forhold til ca. 71 pct. året før. Tallene forsagsbehandlingstid oplyses dog med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder ogmanglende indberetning af sagsbehandlingstider for nogle af erhvervene, bl.a. fordider ikke måles sagsbehandlingstid for speciallægeanerkendelser.Tabel 15 nedenfor viser den omtrentlige fordeling af afgørelser efter sagsbehandlings-tid i hele måneder.Tabel 15: Afgørelser i 2011 efter sagsbehandlingstid i måneder*)SagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I altEU/EØS-sager70%14%7%2%1%1%5%100%Øvrige sager32%29%16%3%5%3%12%100%Alle sager54%20%11%2%3%2%8%100%

Der gælder EU-regler for sagsbehandlingstiden, når en autorisationsansøgning be-handles efter reglerne i anerkendelsesdirektivet. Fristen er fastsat til tre måneder fradet tidspunkt, hvor den kompetente myndighed har modtaget alle de krævede doku-menter. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge fristen meden måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirektivetsbestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannel-seskrav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af di-rektivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervs-erfaring (lovregulerede erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).

Pligtmæssig vurderingStyrelsen for Universiteter og Internationalisering samarbejder med de kompetentemyndigheder og med uddannelsesinstitutioner i forbindelse med den såkaldte pligt-mæssige vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, som i en del tilfældeskal indgå i myndighedernes afgørelser om autorisation.Sådan fungerer pligtmæssig vurderingFormålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetentemyndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-kvalifikationer lever op til gældende standarder.Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at indhente envurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Universiteter og Inter-nationalisering, når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkendeansøgerens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget forpligtmæssig vurdering er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirek-tivets regler om automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, derhar opnået fritagelse.21Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen om au-torisation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS ogSchweiz, for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelteuddannelse indeholder, og hvilke rettigheder den giver.I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvalifikationerer opnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i uddannelseslan-det, og oplyser om uddannelsesniveauet i forhold til det danske uddannelsessystem.Desuden indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesinstitution en ind-holdsmæssig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om de udenland-ske kvalifikationer i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den tilsvaren-de danske uddannelse. Hvis den udenlandske uddannelse ikke kan sidestilles, oply-ser uddannelsesinstitutionen, hvilke faglige elementer ansøgeren skal supplere medfor at have kvalifikationer på niveau med den danske uddannelse.21

Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er binden-de for myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvalifika-tioner.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering modtog i 2011 42 anmodninger ompligtmæssig vurdering fra de kompetente myndigheder, en nedgang på 36 procent iforhold til 2010. Det er primært Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Psyko-lognævnet, der har anmodet styrelsen om en sådan vurdering.På baggrund af nedgangen i antallet af anmodninger i 2011 vil styrelsen tage kontakttil de relevante kompetente myndigheder for at sikre, at de er opmærksomme på plig-ten til at indhente en vurdering fra styrelsen.Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel fritagelse for den pligtmæssigevurdering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier og praksis i for-hold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Styrel-sen har ikke i 2011 modtaget anmodninger om fritagelse fra andre kompetente myn-digheder.SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en pligtmæssig vurdering, fra en sag erfuldt oplyst, var i 2011 47 dage (mod 41 dage i 2010) inklusive den tid, der går med athøre en relevant uddannelsesinstitution. De pligtmæssige vurderinger er højt priorite-rede i styrelsen, og sagerne ekspederes i de fleste tilfælde med få dages liggetid i sty-relsen. Imidlertid modtages en del af anmodningerne om pligtmæssig vurdering frakompetente myndigheder i perioder, der ligger tæt på en ferie eller eksamensperiode,hvilket kan medføre forlænget sagsbehandlingstid, når uddannelsesdokumenterne sen-des til ækvivalensvurdering hos den relevante høringspart.

Tjenesteydere fra EU/EØS-landeHvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, harman efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-hedsvist i Danmark, hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompe-tente myndighed. Kravet om anmeldelse gælder dog kun, hvis det indgår i de regler,der i Danmark gælder for erhvervet.Der blev i 2011 indgivet 449 forudgående anmeldelser om levering af tjenesteydelser(se tabel 16 nedenfor). Det var 66 procent flere end i 2010 og 34 procent flere end i2009 (det første hele år, efter at reglerne om anmeldelse blev gennemført). Tallenebygger på de kompetente myndigheders indberetning til Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering.Arbejdstilsynets område modtager fortsat langt de fleste af anmeldelserne fra midlerti-dige tjenesteydere: 97 procent i 2011. Der meldte sig især flere truckførere end åretfør, hvilket bragte antallet tilbage på samme niveau som i 2009. Samtidig kom der fle-re for at udføre kranfører-, teleskoplæsser-, stillads- og svejsearbejde.

Revision af anerkendelsesdirektivetEuropa-Kommissionen fremsatte den 19. december 2011 forslag til en revision af an-erkendelsesdirektivet. Forslaget er udarbejdet på grundlag af Kommissionens grønbogvedrørende modernisering af anerkendelsesdirektivet og en række evalueringer (se af-snittet om forberedelserne til direktivrevisionen på side 39).Revisionen af direktivet udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens”Akt for det indre marked”, som er en pakke, der skal skabe vækst og job i EU. Detoverordnede formål med revisionen er, at direktivet i højere grad skal bidrage til fjer-nelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og dermed bidrage til atskabe vækst og job i EU.Erhvervspas og andre nyhederSom den vigtigste fornyelse skal der ifølge forslaget indføres et europæisk erhvervs-pas (European Professional Card), som gør det lettere og hurtigere for borgerne at fåanerkendt deres kvalifikationer, når de gerne vil udøve deres erhverv i en anden med-lemsstat. Erhvervspasset er et elektronisk certifikat, som den ansvarlige myndighed ihjemlandet udsteder og lægger ind i det eksisterende Informationssystem for det IndreMarked (IMI).Forslaget indeholder også andre nyheder:

Bedre adgang til information og ansøgning via servicedirektivets kvikskranker,som udvides til at omfatte alle professioner.Ajourføring af uddannelseskravene for de erhverv, hvor der sker automatisk aner-kendelse: læger, tandlæger, farmaceuter, sygeplejersker, jordemødre, dyrlæger ogarkitekter.Metoder til at udvide den automatiske anerkendelse til at omfatte flere erhverv.Faglige organisationer skal kunne forelægge forslag til Europa-Kommissionen omen fælles prøve eller et fælles uddannelsesprogram, med henblik på automatiskanerkendelse af kvalifikationer.Obligatorisk anvendelse af IMI og indførelse af et system for varsling om sund-hedspersoner, som har fået forbud mod at udøve deres erhverv i en anden med-lemsstat.Mulighed for at give delvis adgang til at udøve et erhverv, når kvalifikationerneikke rækker til fuld adgang.Gennemgang af de lovregulerede erhverv for at se, om nogle af dem ikke behøverat være lovregulerede, med udgangspunkt i såvel traktatens regler om diskrimina-tionsforbud som medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse afvisse erhverv.Mulighed for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlemsstat, hvor denpågældendes erhverv ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsansøgning be-handlet og anerkendt efter reglerne i direktivet.Mulighed for, at dimittender kan få anerkendt et ”traineeship” fra en anden med-lemsstat efter reglerne i direktivet.Mulighed for, at medlemsstaterne kan stille specifikke krav om egnethedsprøveog brug af ”notar”-titel inden for notarerhvervet.Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundhedspersoner.Afklaring og opdatering af de former for erhvervsvirksomhed, der er oplistet i di-rektivets bilag IV vedrørende anerkendelse på grundlag af erhvervserfaring.En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat ønsker at fåoptaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel i direktivets bilag Vvedrørende automatisk anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekravtil uddannelse.Beføjelse til Europa-Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter og imple-menteringsretsakter.

ForhandlingerneForhandlingerne om ændringsforslaget er påbegyndt i januar 2012 under det danskeEU-formandskab.Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-brugerbeskyttelse (IMCO). Det forventes, at IMCO gennemfører en offentlig høring afforslaget og offentliggør en rapport efter sommeren 2012. I en betænkning af 26. ok-tober 2011 anbefalede IMCO blandt andet, at der sker en forenkling af eksisterendeanerkendelsesprocedurer til gavn for borgere, en ajourføring af visse eksisterende be-stemmelser og en opgradering af den offentlige sundhed og sikkerhed.De forhandlinger, som knytter sig til revisionen af anerkendelsesdirektivet, hører un-der Rådet for Konkurrenceevne (Indre Marked). Det er derfor den danske erhvervs- ogvækstminister, der har ressortansvaret for dette. Men da Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering er kontaktpunkt og koordinator for direktivet, bistår styrelsen detdanske formandskab, ligesom styrelsen faciliterer den nationale proces, forestår hørin-ger og har kontakten til de kompetente myndigheder m.v.Folketingets Europaudvalg blev den 15. februar 2012 orienteret om status for Europa-Kommissionens forslag til ændring af direktivet. Sagen er forud for mødet den 30. maj2012 i Rådet (Konkurrenceevne) forelagt til Folketingets Europaudvalg til orientering.Seminar for kompetente myndighederStyrelsen for Universiteter og Internationalisering afholdt i november 2011 et seminarfor de kompetente myndigheder og faglige organisationer om reform af anerkendel-sesdirektivet.Seminaret indledtes med en gennemgang af anerkendelsesdirektivet, servicedirektivetog deres placering i det Indre Marked. De to direktiver overlapper hinanden, og er-hvervsudøvere, tjenesteydere og myndigheder, der behandler autorisationssager, bliverofte konfronteret med dem begge. Derfor blev der lagt vægt på at klargøre sammen-hængen mellem de to direktiver.På seminaret deltog også Europa-Kommissionen/DG Indre Marked ved Head of UnitJürgen Tiedje. Kommissionen orienterede om og lagde op til en drøftelse af initiati-verne bag revisionen af anerkendelsesdirektivet, herunder forslaget om udvikling af eterhvervspas.

Forberedelser til direktivrevisionenI 2011 færdiggjordes en ex post-evaluering af direktivet, jf. direktivets artikel 60, stk.2. Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksisterenderegler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i det Indre Marked og styr-kelse af tilliden til anerkendelsessystemet.Som led i evalueringen af anerkendelsesdirektivet og med henblik på Kommissionensudarbejdelse af grønbogen og den efterfølgende revision af direktivet lanceredeKommissionen den 7. januar 2011 en offentlig høring om reform af ordninger for an-erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Den danske regering besvarede hørin-gen i marts 2011.Kommissionen offentliggjorde den 22. juni 2011 sin grønbog, KOM(2011)367 vedrø-rende modernisering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Formålet med grønbogen var at igang-sætte en høringsrunde, der skulle afklare medlemsstaternes, kompetente myndighe-ders, EU-borgeres og berørte organisationers syn på moderniseringen af direktivet.Regeringen kom i efteråret 2011 med sit svar på Kommissionens grønbog.Som den danske koordinator for direktivet har Styrelsen for Universiteter og Internati-onalisering koordineret og deltaget i udarbejdelse af danske bidrag til besvarelser afKommissionens høringer i tilknytning til evalueringen af anerkendelsesdirektivet.Styrelsen deltog desuden i Kommissionens styregruppe, som i 2011 undersøgte mu-ligheder for udvikling af et europæisk erhvervspas. Styregruppen bestod af en rækkeeuropæiske sammenslutninger for arkitekter, læger, ingeniører, jurister, bjergfører-virksomhed, jordemødre, farmaceuter, ejendomsmæglere, turistsektoren m.fl. samteksperter fra den offentlige administration i Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Ita-lien, Nederlandene, Polen, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.Styregruppen holdt seks møder, hvortil kom en række undergrupper, der udarbejdedecase-studier for forskellige professioner (læge, ingeniør, bjergguide, sygeplejerske, fy-sioterapeut).

Information om de lovregulerede erhvervSom kontaktpunkt fik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering i 2011 enrække henvendelser via e-mail, telefon og Informationssystemet for det Indre Marked(IMI). Størstedelen af henvendelserne kommer fra migranter, som ønsker at få arbejdeinden for lovregulerede erhverv her i landet. En mindre del af henvendelserne sendesaf danske virksomheder, der ønsker at ansætte personer med udenlandske erhvervs-mæssige kvalifikationer. Som led i kontaktpunktsfunktionen har styrelsen også besva-ret henvendelser fra andre medlemsstaters kontaktpunkter, kompetente myndigheder,uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre interesserede parter i udlandet.Styrelsen driver på sin hjemmeside en portal for de lovregulerede erhverv med infor-mation på dansk og på engelsk om adgangen til at udøve de enkelte erhverv. Påhjemmesiden gives også information om de rettigheder og pligter, som danskere børvære bekendte med, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv

Andet samarbejdeSom led i kontaktpunkts- og koordinatorfunktionen bistod styrelsen ad hoc det danskeSOLVIT-center i forbindelse med centrets behandling af et par klagesager indgivet afEU-erhvervsudøvere, som havde oplevet barrierer i forbindelse med etableringen iDanmark.Kompetente myndigheder og ministerier har hentet bistand fra styrelsen i forhold tilkonkrete autorisationssager, navnlig med spørgsmål om direktivets regler om aner-kendelsesbetingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behandling afklagesager.De kompetente myndigheder har også inddraget styrelsen i udarbejdelsen af danskeautorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen har bidraget tilregeludstedelsesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forholdtil de konkrete retsforskrifter.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering sørgede i 2011 for, at farmaceutud-dannelsen, som udbydes af Syddansk Universitet, blev optaget i bilag V til direktivet.Med optagelsen i bilaget sikres det, at farmaceuter, som uddannes på universitetet, op-når automatisk anerkendelse af erhvervskvalifikationer i alle EU-medlemsstater, EØS-lande og Schweiz.