Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. juni 2012Side:4-7Dagsordenspunkt 1SIS II-statusKOM-dokument foreligger ikkeSchengen Governance – Politiskstyring af Schengen-samarbejdet-politisk drøftelseKOM(2012) 230Schengen Governance – Ændrings-forslag til Schengen-grænsekodeks**-generel indstillingKOM(2011) 560Schengen Governance – Ændret for-slag til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning om indførelse af enevaluerings- og overvågningsmeka-nisme til kontrol af anvendelsen afSchengen-reglerne**

-generel indstillingKOM(2011) 55925-30Dagsordenspunkt 5Det fælles europæiske asylsystem –statusorientering*-statusKOM-dokument foreligger ikkeGennemførelse af rådskonklusionerom reel og praktisk solidaritet påasyl- og migrationsområdet-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeTilbagetagelsesaftaler – statusorien-tering*-statusKOM-dokument foreligger ikkeEU’s indsats mod terrorisme-præsentationKOM-dokument foreligger ikkeRådskonklusioner om en globalalliance mod seksuelt misbrugaf børn på internettet-rådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeRådskonklusioner om øget og mereeffektiv anvendelse af Europol In-formation System (EIS) i bekæm-pelsen af grænseoverskridende kri-minalitet-rådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om ret til adgang tiladvokatbistand i straffesager og ret

til kommunikation ved anholdelse*-generel indstillingKOM(2011) 32660-85Dagsordenspunkt 12Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om retterneskompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige område(Omarbejdning) (Bruxelles I)*-generel indstillingKOM(2010) 748Ny flerårig ramme for EU’s Agenturfor Grundlæggende Rettigheder-politisk enighedKOM(2011) 880Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om et finan-sieringsprogram for 2014-2020 forretlige anliggender*-delvis generel indstillingKOM(2011) 759Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordninger om et finansie-ringsprogram for 2014-2020 rettig-heder og unionsborgerskab-delvis generel indstillingKOM(2011) 758Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en fæl-les europæisk købelov-orienterende debatKOM(2011) 635

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mulighedenfor i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen afSIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skalforetages test af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningenpå disse tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstestog en mere omfattende test, som på nuværende tidspunkt forventes afslut-tet i midten af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøve-4

overførsler af testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af2012. SIS II forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvar-tal af 2013. Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreud-viklingen af systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millio-ner euro mere end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdtover EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemetskapacitet som følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den26.-27. april 2012orienteret om status for projektet.Lissabon-TraktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, iTraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (påmellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og etbudgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-gelse af skriftlige konklusioner.Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.Kommissionen forventes på rådsmødet den7.-8. juni 2012at orientere omstatus for projektet. Kommissionen forventes i den forbindelse navnlig atville orientere om forløbet af den såkaldte Milestone II-test, der blev afvik-let i perioden 2.-7. maj 2012 og om forberedelsen af den kommende”comprehennsive test”.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 2: Schengen Governance – Politisk styring afSchengen-samarbejdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 230ResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 7.-8. juni 2012 forventes en drøftelse i Det Blandede Ud-valg af den politiske styring af Schengen-samarbejdet med udgangspunkt ien rapport fra Kommissionen om Schengen-områdets funktion. Sagen harhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærheds-princippet har ikke betydning for sagen. Regeringen er positiv i forhold tilat udvikle og styrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.1. BaggrundKommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte SchengenGovernance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.Der foreslås for det første en ændring af Schengen-grænsekodeksen medhenblik på at fastsætte nærmere regler for kompetencen og procedurernemv. i forhold til genindførelse af den indre grænsekontrol.Kommissionen foreslår for det andet, at der indføres en Schengen-evalueringsmekanisme, som skal styrke evalueringen af Schengen-landenes gennemførelse af Schengen-reglerne.Der henvises i øvrigt til samlenotatets punkt 3 og 4.Det fremgår af meddelelsen i Schengen Governance-pakken, at Kommis-sionen hvert halve år vil udarbejde en rapport over Schengen-samarbejdet,som skal danne grundlag for en regelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at styrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der enførste drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-8

det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke denfremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammernefor halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelletendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 forventesen drøftelse i Det Blandede Udvalg af den politiske styring af Schengen-samarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens første rapport omSchengen-områdets funktion, der blev offentliggjort den 16. maj 2012.2. IndholdKommissionen fremlagde den 16. maj 2012 sin første rapport om Schen-gen-områdets funktion.Rapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af de aktuelle udfordringer påSchengen-området, herunder i forhold til migrationsstrømme og ulovligeindvandrere.Kommissionen redegør i rapporten også kort for medlemsstaternes over-holdelse og anvendelse af Schengen-reglerne. Det drejer sig bl.a. om sik-ringen af fraværet af indre grænsekontrol og tilfælde, hvor medlemsstater-ne midlertidigt har genindført den indre grænsekontrol i forbindelse medhøjniveaumøder eller større sportsbegivenheder. Kommissionen gennem-går samtidig kort de verserende krænkelsessager af relevans for Schengen-området, herunder i forhold til gennemførelsen af tilbagesendelsesdirekti-vet (direktiv 2008/115/EU om fælles standarder og procedurer i medlems-staterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold)og overholdelsen af grænsekodeksen, ligesom de svagheder, som er kon-stateret i forbindelse med Schengen-evalueringerne, berøres.I rapporten beskriver Kommissionen herudover medlemsstaternes brug afSchengen-informationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet(VIS) samt udbyttet af den overvågningsmekanisme, som blev indført eftervisumliberaliseringen i forhold til landene på Vestbalkan. Det fremgår bl.a.af rapporten, at Kommissionen vil analysere overvågningsmekanismensfunktion.

Rapporten indeholder endelig nogle retningslinjer for Schengen-områdetsfunktion med henblik på at sikre en sammenhængende og ensartet gen-nemførelse af Schengen-reglerne. Retningslinjerne er udarbejdet af Kom-missionen og medlemsstaterne i fællesskab og vedrører bl.a. praktiskespørgsmål i forhold til udstedelse af midlertidige rejsedokumenter og poli-timæssige tiltag i grænseområderne.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen støtter udviklingen og styrkelsen den politiske styring afSchengen-samarbejdet og forholder sig derfor positivt over for Kommissi-onens første rapport om Schengen-områdets funktion.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

Dagsordenspunkt 3: Schengen Governance – ændringsforslag tilSchengengrænsekodeks**Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig.KOM(2011) 560ResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 vilformandskabet forsøge at opnå generel indstilling i Rådet til ændringsfor-slaget til Schengen-grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelseaf den indre grænsekontrol under ekstraordinære omstændigheder. For-målet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence og pro-cedurer mv. i forhold til genindførelse af den indre grænsekontrol. Forsla-get har ingen statsfinansielle konsekvenser og vurderes at ville kunne fåmindre lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at være ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan overordnetstøtte en videreudvikling og styrkelse af Schengen-samarbejdet.

1. BaggrundDet Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 Kom-missionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere påekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet. Det blevtilkendegivet, at mekanismen bør omfatte en række foranstaltninger til atbistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser.Der kunne bl.a. være tale om kontrolbesøg, teknisk og finansiel støtte samtbistand, koordinering og anden hjælp fra EU’s grænseagentur (Frontex).Som en sidste udvej skulle der inden for rammerne af denne mekanismevære mulighed for en ekstraordinær genindførelse af grænsekontrollen vedde indre grænser. Det kunne være i en situation, hvor en medlemsstat ikkelængere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-reglerne.Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring afSchengen-grænsekodeksen for at fastsætte nærmere regler for midlertidig12

genindførelse af den indre grænsekontrol. Forslaget er en del af den så-kaldte Schengen Governance-pakke, som også indeholder et forslag tilforordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme tilkontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne. Der henvises til samlenota-tets punkt 4.Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2.I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Danmarksstilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen og er ikkebundet eller omfattet af den (”retsforbeholdet”). Da forordningen udgør envidereudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark imidlertid inden 6måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-mark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4(”opt-in”).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 vil for-mandskabet forsøge at opnå generel indstilling i Rådet om ændringsforsla-get til Schengen-grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse afden indre grænsekontrol under ekstraordinære omstændigheder.2. IndholdFormålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence ogprocedurer mv. i forhold til genindførelse af den indre grænsekontrol. For-slaget har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning.Det fremgår af forslagets betragtninger, at det kan være nødvendigt at gen-indføre den indre grænsekontrol midlertidigt, hvis der er en alvorlig trusselmod den offentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på natio-nalt plan.En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kanf.eks. foreligge ved terrorhandlinger, et uventet migrationspres eller truslersom følge af organiseret kriminalitet. Herudover vil alvorlige mangler,som konstateres i forbindelse med Schengen-evalueringerne, kunne dannegrundlag for at træffe beslutning om at genindføre den indre grænsekon-trol. Det er et krav, at manglerne udgør en alvorlig trussel mod den offent-lige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på nationalt plan.

Kommissionen har i sit forslag lagt op til en ordning, hvor en medlemsstat,hvis den finder, at den indre grænsekontrol bør genindføres, indgiver enbegrundet anmodning til Kommissionen senest seks uger forud for denplanlagte genindførelse. Kommissionen vil efter det fremsatte forslag her-efter kunne træffe afgørelse om genindførelse af den indre grænsekontrolefter den såkaldte komitologi-procedure. Det vil sige, at beslutningen omgenetableringen af den indre grænsekontrol efter forslaget træffes afKommissionen efter, at medlemsstaterne er blevet hørt i en særlig proce-dure (den såkaldte undersøgelsesprocedure).Hvis der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikker-hed i en medlemsstat, som kræver øjeblikkelig handling, vil medlemssta-ten efter Kommissionens forslag undtagelsesvist selv kunne træffe beslut-ning om øjeblikkeligt at genindføre den indre grænsekontrol i op til femdage. Kommissionen træffer herefter i en særlig hasteprocedure afgørelseom forlængelse, hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden ellerindre sikkerhed varer længere end fem dage.Kommissionen vil efter sit forslag endvidere i den nævnte undersøgelses-procedure kunne træffe afgørelse om genindførelse af den indre grænse-kontrol, hvis Kommissionen konstaterer, at der er vedvarende alvorligemangler i forbindelse med en medlemsstats grænsekontrol af sin del af deydre grænser. Disse alvorlige mangler skal udgøre en alvorlig trussel modden offentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller nationalt plan.Den indre grænsekontrol kan i disse situationer indføres i højst seks måne-der.De fleste medlemsstater har i forbindelse med drøftelserne af Kommissio-nens forslag tilkendegivet, at kompetencen til at træffe beslutning om atgenindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en trussel mod denoffentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt plan, skal forblive et na-tionalt anliggende.På den baggrund lægges der nu umiddelbart op til en ordning, hvor beslut-ningskompetencen i forhold til midlertidig genindførelse af grænsekontroli tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller in-dre sikkerhed på nationalt plan, forbliver hos medlemsstaterne.Der lægges med den foreliggende ordning også vægt på effektiv inddragel-se af Kommissionen, de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet i

forhold til tilfælde, hvor det overvejes midlertidigt at genindføre grænse-kontrol.3. Gældende dansk retDet følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikkemå finde sted ved grænsen til et land, der deltager i Schengen-samarbejdet.Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør afSchengen-grænsekodeksens regler herom. Det indebærer, at en medlems-stat midlertidigt og efter konsultation af Kommissionen og de øvrige med-lemsstater kan genindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger enalvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser og vurderes alene at villekunne få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser.Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark somnævnt seks måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelseom, hvorvidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetKommissionen har ikke i forbindelse med sit forslag vurderet, hvorvidtforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-melse med nærhedsprincippet, idet det er afgørende for et velfungerendeSchengen-samarbejde, at der er ensartede regler i Schengen-landene ommuligheden for i særlige tilfælde at genindføre indre grænsekontrol.

7. Andre landes kendte holdningerMedlemsstaterne støtter generelt, at der skabes mulighed for at genindføreindre grænsekontrol i ekstraordinære situationer, men det forudsættes, aten sådan genindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej, således atman i videst muligt omfang ikke begrænser den frie bevægelighed.Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indresikkerhed på nationalt plan, skal som nævnt efter de fleste medlemsstatersopfattelse forblive et nationalt anliggende.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte, at der som opfølgning på opfordringenfra Det Europæiske Råd skabes mulighed for at genindføre indre grænse-kontrol i ekstraordinære situationer.Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indresikkerhed på nationalt plan, bør dog efter regeringens opfattelse forblive etnationalt anliggende.9. Europa-ParlamentetForslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure (TEUF ar-tikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Dagsordenspunkt 4: Schengen Governance – Ændret forslag til Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalue-rings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schen-gen-reglerne**Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig.KOM(2011) 559ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-slutte sig forordningen. Formandskabet vil på rådsmødet den 7.-8. juni2012 (retlige og indre anliggender) fremlægge et kompromisforslag medhenblik på at opnå politisk enighed i Rådet. Det fremsatte forslag til Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evaluerings- ogovervågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerneer et ændret forslag til et forslag, som Kommissionen fremsatte den 16.november 2010. Forslaget har til formål at ændre den nuværende ordningfor gensidig evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne. Formåleter at styrke Schengen-evalueringssystemet ved bl.a. at indføre regler omevalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af prioriteter for evaluerings-arbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusioner og om sammen-sætning af de hold af eksperter, som deltager i evalueringerne. Forslagetindebærer herudover bl.a., at ansvaret for Schengen-evalueringerne over-går fra Rådet til Kommissionen, og der åbnes på visse områder mulighedfor uanmeldte evalueringsbesøg. I forhold til Kommissionens forslag fra2010 indebærer det nye forslag en yderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet. Den såkaldte Schengen Governance-pakke, som for-slaget er en del af, lægger således også op til en ændring af Schengen-grænsekodeksen og indfører bl.a. mulighed for på baggrund af evaluerin-gerne at genindføre grænsekontrollen ved de indre grænser i visse heltsærlige tilfælde. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprin-cippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke at foreligge offentligetilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fradansk side er man positiv over for tiltag, der kan føre til en styrkelse afSchengen-samarbejdet.

Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første atetablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de delta-gende lande og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridendekriminalitet og illegal indvandring.Med henblik på gennemførelsen af det første formål om fri personbevæge-lighed følger det af Schengen-reglerne, at de indre grænser under normaleomstændigheder alle steder skal kunne passeres uden personkontrol. For atforhindre, at bortfaldet af personkontrollen mellem Schengen-landenemisbruges til kriminalitet eller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en række bestemmelser om såkaldte kompenserende for-anstaltninger, bl.a. om politisamarbejde, retligt samarbejde, kontrol med deydre grænser og oprettelse og brug af det såkaldte Schengen-informations-system.Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligtgrundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-land. For at sikre, at disse – og de senere deltagende lande i Schengen-samarbejdet – anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendigegensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 etudvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalgets mandatomfatter dels at sikre, at alle forudsætninger for anvendelsen af Schengen-reglerne er opfyldt af lande, som ønsker at tiltræde Schengen-samarbejdet,dels at sikre, at Schengen-reglerne anvendes korrekt i de eksisterendeSchengen-lande.Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I denforbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mensdet førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering(SCHEVAL-arbejdsgruppen). I dag varetages Schengen-evalueringernesåledes af Rådet med Kommissionen som observatør.Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag ved,at der nedsættes udvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-lande, som aflægger besøg i det land, der skal evalueres, for at vurdere detpågældende lands anvendelse af Schengen-reglerne i praksis. Herefterdrøfter arbejdsgruppen ekspertudvalgenes konklusioner, hvorunder detevaluerede land har mulighed for at redegøre for, hvordan man vil rette oppå mangler, der måtte være konstateret ved evalueringen.18

På baggrund af opfordringer fra Rådet i Haag-programmet fra 2004 ogStockholm-programmet fra 2009 fremlagdeKommissionen den 16. no-vember 2010 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omindførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen afSchengen-reglerne.Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder vedat tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles reglernavnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybesyderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer.For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen den 16.september 2011 et ændret forslag til Schengen-evalueringsmekanismen,som er en del af den såkaldte Schengen Governance-pakke, der også inde-holder et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeksen.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af forordningen, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom deikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningenimidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Dan-mark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om,hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokol-lens artikel 4 (”opt-in”).Formandskabet vil på rådsmødet den 7.-8. juni 2012 (retlige og indre an-liggender) fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnå politiskenighed i Rådet.2.Indhold

Forslaget har ligesom det tidligere forslag overordnet til formål at ændreden nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførelsen afSchengen-reglerne. Formålet er således nærmere at justere den gældendeordning, således at der indføres faste regler om evalueringernes hyppighed,om fastlæggelse af prioriteter for evalueringsarbejdet, om opfølgning påevalueringernes konklusioner og om sammensætning af de hold af eksper-ter, som deltager i evalueringerne. Forslaget indebærer herudover, at an-svaret for Schengen-evalueringerne overgår fra Rådet til Kommissionen,og at der skabes mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg.I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag enyderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet. Forslaget er somnævnt fremsat som en del af den såkaldte Schengen Governance-pakke,der også lægger op til ændring af Schengen-grænsekodeksen. Med pakkenforeslås der således bl.a. indført mulighed for at genindføre grænsekontrol-len ved de indre grænser, hvis en medlemsstat konsekvent ikke opfyldersine forpligtelser til at kontrollere sine ydre grænser, og dette udgør en al-vorlig trussel for den offentlige orden eller den indre sikkerhed.Forslaget har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivningog kræver ikke, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblikpå indarbejdelse i national lovgivning.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetKommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme forevaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne.Administrationen af den nye mekanisme for evaluering af eksisterendeSchengen-lande foreslås herefter henlagt til Kommissionen gennem densåkaldte komitologiprocedure, som fremgår af artikel 5 i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de ge-nerelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollereKommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Efter denne proce-dure forelægger Kommissionen forslag til beslutninger for et udvalg bestå-ende af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant for Kom-missionen, der herefter afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.Kompe-tencen til at vedtage evalueringsrapporterne, der udarbejdes på baggrundaf evalueringsbesøgene, foreslås dog i den seneste udgave af forslaget athenhøre under Rådet.

Evalueringerne vil efter forslaget skulle ske inden for rammerne af fleråri-ge og årlige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen. De fler-årige programmer skal indeholde den overordnede planlægning for en pe-riode på fem år, inden for hvilken alle medlemsstaterne skal evalueresmindst én gang. De årlige programmer inddeles i to dele. Den første delskal efter forslaget indeholde en liste over de lande og områder, der skalevalueres. Den anden del skal efter forslaget indeholde en liste over deuanmeldte kontrolbesøg, der skal gennemføres det næste år. Denne del afprogrammet er fortroligt og sendes ikke til medlemsstaterne. De berørtemedlemsstater vil dog blive underrettet mindst 48 timer inden besøget.Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der også kunne sketværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen, eventuelt kunfor så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne (så-kaldte tematiske evalueringer).Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn tilrisikoanalyser fra det europæiske agentur for forvaltning af det operativesamarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) om bl.a. an-befalinger for prioritering af evalueringsarbejdet i forhold til såvel planlag-te som uanmeldte besøg. Der vil også efter omstændighederne kunne tageshensyn til oplysninger fra andre relevante kilder, f.eks. Europol.I forhold til den gældende evalueringsordning foreslås der indført merepræcise regler for sammensætningen af de eksperthold, der skal gennemfø-re evalueringsbesøgene, idet ekspertholdene foreslås sammensat af Kom-missionen ud fra en bruttoliste over eksperter udpeget af medlemsstaterne.Repræsentanter fra Frontex, Europol og andre EU-organer kan herudoverinviteres til at deltage som observatører ved evalueringsbesøgene.Endvidere indebærer forslaget, at evalueringerne skal kunne omfatte kon-trol af, at grænsekontrollen ved de indre Schengen-grænser er ophævet. Ef-ter den gældende ordning har Schengen-evalueringerne kun rettet sig modbeskyttelsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompense-rende foranstaltninger.Forslaget indebærer endvidere en mere detaljeret regulering og styrkelse afopfølgningen på gennemførte evalueringer. På grundlag af hver evalueringskal der udarbejdes et udkast til en rapport om de mangler eller svagheder,der er konstateret. Den berørte medlemsstat skal herefter inden to ugerfremsætte sine bemærkninger til resultaterne og inden tre måneder efter21

vedtagelsen af den endelige rapport fremlægge en handlingsplan for, hvor-dan der kan rettes op på eventuelle mangler og svagheder. Den pågælden-de medlemsstat skal herefter inden for seks måneder aflægge rapport tilKommissionen om gennemførelsen af handlingsplanen og efterfølgendehver tredje måned, indtil handlingsplanen er fuldt gennemført. Der kanendvidere foretages anmeldte eller uanmeldte supplerende besøg for atkontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt.I den foreliggende udgave af forslaget er bestemmelserne om genindførel-se af grænsekontrollen ved de indre grænser foreslået flyttet til forslagetom ændring af Schengen-grænsekodeksen, som i øvrigt indeholder reglerom genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i en række nær-mere angivne tilfælde.Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-porten skal offentliggøres.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplysnin-ger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiskegennemførelse af evalueringsbesøg.Rådet Juridiske Tjeneste har udtrykt skepsis i forhold til, at forslaget bliverfremsat under henvisning til TEUF artikel 77, stk. 2, litra e. Dette er på ar-bejdsgruppeniveau blevet støttet aflangt de fleste medlemsstater.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 5: Det fælles europæiske asylsystem – statusoriente-ring*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméDe enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet. Dog har Dan-mark en parallelaftale i forhold til Dublin II-forordningen. Formand-skabet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012lægge op til en orienterende debat om status for forhandlingerne af retsak-terne, der tilsammen udgør anden fase af det fælles europæiske asylsystem(CEAS). Derudover forventes det, at Kommissionen vil præsentere et revi-deret ændringsforslag til Eurodac-forordningen. Sagen har hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippethar ikke betydning for sagen. Regeringen kan overordnet støtte arbejdetmed at gennemføre anden fase af det fælles europæiske asylsystem indenudgangen af 2012.1. BaggrundDet fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asyl-procedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsi-diær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger af Flygtninge-konventionen).Fristen for gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystemblev af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgan-gen af 2012 (fristen var oprindeligt udgangen af 2010).Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-dringer af Dublin II-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelses-direktivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-tagelsesesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.Kommissionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag tilflygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-25

gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsedirektivet, Euro-dac-forordningen og asylproceduredirektivet.Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvisen forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og tilet fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-elementer af det fælles europæiske asylsystem.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 blev dervedtaget rådskonklusioner, hvori medlemsstaterne bekræftede deres enga-gement i etableringen af et fælles europæisk asylsystem inden udgangen af2012.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølgeprotokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-delse i Danmark (”retsforbeholdet”).De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet.Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat atvære tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag,såfremt Danmark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage eftervedtagelsen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lov-givning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. juni2012 vil for-mandskabetlægge op til en orienterende debatvedrørende forhandlinger-ne om retsakterne.Derudover forventes Kommissionen påbaggrund afet ønske fra medlemsstaterne om at give retshåndhævende myndighederadgang til oplysningerne i Eurodac pårådsmødet at præsentere et revi-deret ændringsforslag til Eurodac-forordningen.

2. IndholdDublin II-forordningen og Eurodac-forordningenDen såkaldte Dublin II-forordning fastsætter kriterier og procedurer til af-gørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af enansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands-statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedes Eurodac-systemet med henblik på sammenligningaf fingeraftryk for at sikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.Formålet med ændringsforslagene til Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820 og KOM(2010) 555) harnavnlig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauetfor ansøgere om international beskyttelse.Ændringsforslaget til Dublin II-forordningen indeholder bl.a. bestemmel-ser om styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styr-kelse af retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestem-melserne om humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektiveretsmidler og muligheden for opsættende virkning.Det oprindelige ændringsforslag til Dublin II-forordningen indeholdt ensuspensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførsler til lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkretebehov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, Frontexmv.ModtagelsesdirektivetDet såkaldte modtagelsesdirektiv fastlægger standarder for modtagelse afasylansøgere i medlemsstaterne.Formålet med ændringsforslaget til direktivet (KOM(2011) 320) er –sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at forbedre27

effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med henblikpå at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenkletog mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer imedlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen afasylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om frihedsberøvelse, herunder enforpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garanti-er, om adgang til arbejdsmarkedet og om adgang til økonomiske ydelser tilasylansøgere.AsylproceduredirektivetDet såkaldte asylproceduredirektiv fastlægger standarder for procedurer imedlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikreensartet behandling i medlemsstaterne.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvidestil i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registreringaf asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistankeom tortur eller overgreb.FlygtningedefinitionsdirektivetDet såkaldte flygtningedefinitionsdirektiv fastsætter minimumsstandarderfor anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtningeeller personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse,og indholdet af en sådan beskyttelse.

Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.januar 2012, indførtes bl.a. i vid udstrækning samme rettigheder for perso-ner, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der harret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår afFlygtningekonventionen.Det fælles EU-genbosætningsprogramKommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram bestod afto meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den an-den indeholdt et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, derfastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støttetil genbosætning for 2013.Forslaget trådte i kraft den 30. marts 2012.Asylstøttekontoret (EASO)Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor tilfremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdetDet Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.juni 2011.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.29

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden faseaf det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen harsenestværet drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den15. maj2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. april 2012.De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem, er blevet forelagt Europaudvalget forud for derådsmøder, hvor de er blevet behandlet.

Dagsordenspunkt 6: Gennemførelse af rådskonklusioner om reel ogpraktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 7.-8. juni 2012 vil formandskabet følge op på gennemfø-relsen af rådskonklusionerne om reel og praktisk solidaritet, som blev ved-taget på rådsmødet den 8. marts 2012. Der lægges op til en politisk drøf-telse med særlig fokus på støtten til genopbygningen af grænse-, asyl- ogmigrationssystemet i Grækenland. Sagen har hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-ning for sagen. Regeringen er overordnet positiv over for tiltag, der har tilformål at øge solidaritet mellem medlemsstaterne.1. BaggrundDet Europæiske Råd understregede i rådskonklusioner af 24. juni 2011 be-hovet for at udvise reel og praktisk solidaritet med de medlemsstater, derer mest berørt af migrationsstrømme.Kommissionen fremlagde den 2. december 2011 en meddelelse om styrketsolidaritet i EU på asylområdet, som indeholder forslag til tiltag, der kanfremme solidaritet på asylområdet, herunder det fælles europæiske asylsy-stem (CEAS), Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), solidaritetsfon-de, genbosætning og styrkelse af Dublin-samarbejdet.På den baggrund vedtog medlemsstaterne på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. marts 2012 et sæt rådskonklusioner om en fælles ram-me for reel og praktisk solidaritet med medlemsstater, som er udsat forsærligt pres på deres asylsystemer, herunder fra blandede migrations-strømme (solidaritetskonklusionerne), med henblik på at etablere en over-ordnet ramme for solidaritet mellem medlemsstaterne.Grækenland er en af de medlemsstater, der har været udsat for et stort asyl-og migrationspres. Situationen i Grækenland på asylområdet, herundergennemførelsen af den nationale migrationshandlingsplan, har derfor lø-bende været drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender).31

Formandskabet vil på rådsmødet den 7.-8. juni 2012 lægge op til en poli-tisk drøftelse af status for gennemførelsen af de initiativer, som er omfattetaf de nævnte solidaritetskonklusioner. Formandskabet vil i den forbindelsenavnlig fokusere på støtten til genopbygningen af grænse-, asyl- og migra-tionssystemet i Grækenland.2. IndholdFormålet med solidaritetskonklusionerne er på en mere koordineret, effek-tiv og ensartet måde at udvise solidaritet både i forhold til medlemsstater-nes generelle håndtering af migrationsspørgsmål og i forhold til de ekstra-ordinære situationer, hvor asyl-, grænse- og migrationssystemerne er undersærligt pres.De elementer, som indgår i solidaritetskonklusionerne, omfatter bl.a.:-Etablering af en varslings- og beredskabsmekanisme i ændringsfor-slaget til Dublin II-forordningen.Styrkelse af EASO’s og Frontex’ bistand til medlemsstaternes ad-ministration af asyl-, migrations- og grænseområdet.Mulighederne for finansiel støtte fra de nye fonde for henholdsvisIntern Sikkerhed og Asyl og Migration (i perioden 2014-2020).Styrkelse af grænseforvaltningen og Schengen-samarbejdet.Evaluering af det såkaldte intra-europæiske genbosætnings-program, der blev gennemført som pilotprojekt på Malta i 2011.Styrkelse af det strategiske samarbejde med henholdsvis kandidat-lande, oprindelseslande, såkaldte sikre første asyllande og transit-lande gennem bl.a. såkaldte twinningprojekter, regionale beskyttel-sesprogrammer, genbosætning mv.

De nye fonde for henholdsvis Intern Sikkerhed og Asyl og Migration drøf-tes fortsat i Rådet, hvor der også forhandles om en styrkelse af grænsefor-valtningen og Schengen-samarbejdet.Hertil kommer, at Rådet og Europa-Parlamentet i marts 2012 vedtog enændring af den gældende flygtningefond, så medlemsstaterne kan modtageøkonomisk bistand til genbosætning af flygtninge i 2013.Rådet (almindelige anliggender) forventes endelig den 29. maj 2012 atvedtage et sæt konklusioner om styrkelse af EU’s samlede migrationsstra-tegi vedrørende samarbejde med tredjelande på migrationsområdet.For så vidt angår situationen i Grækenland har medlemsstaterne og Kom-missionen ved flere lejligheder understreget vigtigheden af at få genop-bygget asylsystemet i Grækenland, og at genopbygningen i høj grad af-hænger af, at Grækenland går aktivt ind i arbejdet, og at de fornødne res-sourcer er til stede.På rådsmødet den 8. marts 2012 oplyste Kommissionen, at der generelt sesfremskridt i gennemførelsen af Grækenlands nationale migrationshand-lingsplan. Kommissionen og det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) gavdog ved samme lejlighed udtryk for bekymring over personale- og res-sourceknaphed, den humanitære situation i Evros-regionen (grænseområdemellem Grækenland og Tyrkiet), herunder i modtagelsescentrene, og ind-kvarterings-problematikken generelt.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side støtter man generelt arbejdet for at sikre øget solidaritetmellem medlemsstaterne på asyl- og migrationsområdet.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 15. maj 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Sagerne om henholdsvis solidaritetskonklusionerne og Grækenlands natio-nale handlingsplan for asyl og migration blev imidlertid forelagt Folketin-gets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 8. marts 2012.

Dagsordenspunkt 7: Tilbagetagelsesaftaler – statusorientering*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméEU’s tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er omfattet af retsforbeholdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 forventesKommissionen at orientere om status for forhandlingerne om indgåelse aftilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Nogle rådskonklusionerom styrkelse af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på området for retligeog indre anliggender, herunder i form af indgåelse af en tilbagetagelsesaf-tale med Tyrkiet, forventes vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggen-der) den 29. maj 2012. Hvis det er tilfældet, vil formandskabet på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) orientere herom. Sagen har hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprin-cippet har ikke betydning for sagen. Regeringen er generelt positiv overfor EU’s indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande og støtter, atder indgås en tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet.1. BaggrundDet fremgår af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og in-dre anliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog idecember 2009, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring er væsent-lig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det føl-ger således bl.a. af programmet, at EU og medlemsstaterne bør intensiverebestræbelserne på at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til-bage til oprindelseslandet.Det Europæiske Råd opfordrede i Stockholm-programmet bl.a. Kommissi-onen til at fremlægge en evaluering af EU-tilbagetagelsesaftalerne, somkunne danne grundlag for Rådets fastlæggelse af en ny sammenhængendetilbagetagelsesstrategi.Kommissionen fremlagde den 23. februar 2011 sin meddelelse om evalue-ring af EU-tilbagetagelsesaftaler (KOM(2011) 76), der blev præsenteret pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. maj 2011.

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni2011 konklusioner om fastlæggelse af EU's tilbagetagelsesstrategi.EU har indgået tilbagetagelsesaftaler med 13 tredjelande (Albanien, Bos-nien-Herzegovina, Georgien, Hong Kong, Macao, Makedonien, Moldova,Montenegro, Pakistan, Rusland, Serbien, Sri Lanka og Ukraine).Rådet har derudover givet Kommissionen mandat til på EU’s vegne at for-handle om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med henholdsvis Algeriet,Armenien, Azerbaijan, Kap Verde, Kina, Marokko og Tyrkiet. Kommissi-onen har på den baggrund indledt forhandlinger med de nævnte lande.Der er opnået enighed om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og KapVerde, men undertegnelse og indgåelse af aftalen udestår dog fortsat.Der blev endvidere den 13. januar 2011 opnået enighed om en tilbageta-gelsesaftale mellem EU og Tyrkiet, der imidlertid endnu ikke er underteg-net.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølgeprotokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-delse i Danmark (”retsforbeholdet”).De tilbagetagelsesaftaler, som EU måtte indgå med bestemte tredjelande,er omfattet af retsforbeholdet. Man vil imidlertid fra dansk side kunne søgeat indgå tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler med de pågældendetredjelande.På rådsmødet den 7.-8. juni 2012 forventes Kommissionen at orientere omstatus for forhandlingerne om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler mellemEU og tredjelande. Nogle rådskonklusioner om styrkelse af samarbejdetmellem EU og Tyrkiet på området for retlige og indre anliggender, herun-der i form af indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet, forventesvedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012. Hvisdette sker, vil formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)orientere herom.

2. IndholdKommissionen forventes at orientere om status for forhandlingerne omindgåelse af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Formåletmed statusorienteringen er bl.a. at orientere Rådet om de væsentligste ude-ståender i forhold til forhandlingerne.De nævnte rådskonklusioner om styrkelse af samarbejdet mellem EU ogTyrkiet, som skal danne grundlag for de videre forhandlinger med Tyrkietom indgåelsen af en tilbagetagelsesaftale, lægger bl.a. op til en styrketindsats til bekæmpelse af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet.Rådskonklusionerne vil således bl.a. lægge op til et styrket samarbejde in-den for områder som grænseforvaltning, retshåndhævelse, terrorbekæm-pelse og visum.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige landesholdninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er generelt positiv over for EU’s indgåelse af tilbagetagelses-aftaler med tredjelandeog finder det derfor positivt, hvis der indgås en til-bagetagelsesaftale med Tyrkiet. Det bemærkes, at Danmark ikke er omfat-tet af tilbagetagelsesaftalen, jf. pkt. 1 ovenfor.

Dagsordenspunkt 8: EU’s indsats mod terrorismeNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdetKOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s antiter-rorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet den 7.-8. juni 2012 vilpræsentere et diskussionsoplæg om EU’s indsats mod terrorisme. Detnærmere indhold af præsentationen kendes imidlertid ikke på nuværendetidspunkt. Præsentationen fra antiterrorkoordinatoren indgår i de løbendedrøftelser i Rådet (retlige og indre anliggende) og blandt stats- og rege-ringscheferne i Det Europæiske Råd om de overordnede rammer for ind-satsen mod terrorisme og behovet for konkrete tiltag på området. Sagenrejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side erman positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme,og man forventer således at kunne tage præsentationen og udfaldet afdrøftelserne til efterretning.1.Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats-og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle mø-der i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004. Rådetdrøftede i den forbindelse navnlig status for gennemførelsen af de enkelteelementer i erklæringen. Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats-og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. DetEuropæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gennemfø-relsen af handlingsplanen to gange årligt.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæmpel-sesstrategi, der fastlægger rammerne for EU’s aktiviteter på terrorområdet.Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke det in-ternationale samarbejde på området, fokuserer på fire indsatsområder: fo-39

rebyggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen tilat håndtere et terrorangreb.Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige behand-ling af EU’s indsats mod terrorisme har formandskabet, Kommissionen ogEU’s antiterrorkoordinator i forbindelse med møder i Rådet (retlige og in-dre anliggender) løbende orienteret om status for EU’s indsats mod terro-risme. I den forbindelse har EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kercho-ve, senest på rådsmødet den 13.-14. december 2011 præsenteret en årligstatusrapport om gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan forindsatsen mod terrorisme, en statusrapport om implementeringen af denreviderede strategi mod terrorfinansiering og et diskussionsoplæg om EU’sgenerelle indsats mod terrorisme.2.Indhold

EU’s antiterrorkoordinator vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. juni 2012 vil præsentere et diskussionsoplæg om EU’s indsatsmod terrorisme med anbefalinger til fremtidige initiativer på terrorbekæm-pelsesområdet.Det nærmere indhold af diskussionsoplægget kendes imidlertid ikke pånuværende tidspunkt, men det forventes, at antiterrorkoordinatoren vilkomme ind på EU-agenturernes bidrag til EU’s indsats mod terrorisme, in-formationsudveksling, terrorisme i Vestafrika og antiradikalisering i tred-jelande.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om en global alliance mod sek-suelt misbrug af børn på internettetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 præsentere et udkast tilrådskonklusioner om en global alliance mod seksuelt misbrug af børn påinternettet. Med rådskonklusionerne tilslutter Rådet sig et forslag fraKommissionen om, at EU, medlemsstaterne og USA lancerer en global al-liance mod seksuelt misbrug af børn på internettet. Rådskonklusionernefastlægger endvidere de overordnede politiske mål, som efter Rådets opfat-telse bør omfattes af alliancen. Nærhedsprincippet har ikke betydning forsagen. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.1.Baggrund

Det fremgår af Stockholm-programmet, at beskyttelse af børn mod farenfor seksuelt misbrug er et vigtigt element i strategien for børns rettigheder.Bl.a. på baggrund heraf vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 13. de-cember 2011 et direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksueludnyttelse af børn og børnepornografi (2011/93/RIA).Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet er endvidere identi-ficeret som et prioriteret indsatsområde for Kommissionens arbejdsgruppemed USA om it-sikkerhed og it-kriminalitet. Gruppen har i 2011 særligtfokuseret på muligheder og begrænsninger i forhold til fjernelse af børne-pornografisk materiale på internettet, og der er enighed om, at man ogsåvil prioritere dette spørgsmål i 2012. Dette var der tilslutning til på EU-USA topmødet i Washington den 28. november 2011.Kommissionen har på den baggrund foreslået, at der dannes en global alli-ance mod seksuelt misbrug af børn på internettet. Alliancen vil blive lance-ret som et initiativ mellem EU, dens medlemsstater og USA, men der vil ifremtiden blive arbejdet for at opnå deltagelse også fra andre lande.

Formålet med alliancen vil være at sikre politisk opbakning blandt lande ihele verden til en række overordnede politiske mål for bekæmpelsen afseksuelt misbrug af børn på internettet. De overordnede mål skal ledsagesaf forslag til konkrete tiltag, der på nationalt plan kan medvirke til at reali-sere de fastlagte mål.Kommissionen har den 3. maj 2012 endvidere udsendt en meddelelse omen europæisk strategi for et bedre internet for børn (KOM(2012) 196),hvori medlemsstaterne bl.a. opfordres til at støtte Kommissionens bestræ-belser på at styrke samarbejdet med internationale partnere i bekæmpelsenaf seksuelt misbrug af børn.Det danske formandskab er positivt indstillet over for Kommissionens for-slag om at danne en global alliance mod seksuelt misbrug af børn på inter-nettet, og formandskabet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. juni 2012 fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Rådetstilslutning hertil.2.Indhold

Med rådskonklusionerne om en global alliance mod seksuelt misbrug afbørn på internettet tilslutter Rådet sig forslaget om at danne en sådan glo-bal alliance. Endvidere opfordres formandskabet og Kommissionen til atsøge tilslutning hertil hos de amerikanske myndigheder på ministermødetmellem EU og USA på området for retlige og indre anliggender, der af-holdes i København den 20.-21. juni 2012.Efter forslaget vil rådskonklusionerne endvidere fastlægge følgende over-ordnede politiske mål:-Forbedring af bestræbelserne på at identificere ofre for børnepor-nografi og sikring af støtte til og beskyttelse af ofre for børnepor-nografi.Reduktion i videst muligt omfang af mængden af børnepornogra-fisk materiale, der er til rådighed på internettet, og af risikoen for,at ofre for børnepornografi igen bliver ofre.Forbedring af bestræbelserne på at identificere gerningsmænd og atefterforske og retsforfølge sager om seksuelt misbrug af børn på in-ternettet.43

Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om øget og mere effektiv an-vendelse af Europol Information System (EIS) i bekæmpelsen afgrænseoverskridende kriminalitetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet præsenterer pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 et udkast tilrådskonklusioner om øget og mere effektiv anvendelse af Europol Informa-tion System (EIS) i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.Medlemsstaterne opfordres med rådskonklusionerne til at styrke informa-tionsudvekslingen i sager om grænseoverskridende kriminalitet ved at fo-retage flere søgninger og indlægge flere oplysninger i EIS og ved i denforbindelse at indføre procedurer og datatekniske løsninger, der kan gøreanvendelsen af systemet mere effektiv. Rådskonklusionerne opfordrer sam-tidig Europol til at udbrede kendskabet til bl.a. funktioner og tekniske løs-ninger samt til at monitorere medlemsstaternes anvendelse af systemet.Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen har i sig selvhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.1.Baggrund

Det Europæiske Råd har i Stockholm-programmet fra 2009 fastlagt, at ho-vedmålet for EU’s samarbejde på retshåndhævelsesområdet er at bekæmpegrænseoverskridende kriminalitet, og at der ikke alene bør fokuseres påterrorisme og organiseret kriminalitet, men også anden omfattende græn-seoverskridende kriminalitet, som har betydelig indvirkning på dagliglivetfor borgerne i EU. Med henblik på at opnå et effektivt samarbejde om be-kæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet fremhæves det bl.a. iStockholm-programmet, at medlemsstaterne bør styrke udvekslingen afoplysninger i sager om organiseret og grov kriminalitet. Der peges ogsåpå, at Europol bør blive et knudepunkt for informationsudveksling mellemmedlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.Rådet vedtog i 2010 rådskonklusioner om bekæmpelse af grænseoverskri-dende kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper, hvor med-lemsstaterne bl.a. blev opfordret til at gøre øget brug af eksisterende euro-46

pæiske instrumenter og redskaber til informationsudveksling i indsatsenmod denne type kriminalitet.En styrket informationsudveksling er endvidere et fælles strategisk mål forde prioriteter, der er fastsat for 2011 til 2013, inden for rammerne af EU’ssåkaldte politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet.Det danske formandskab har på den baggrund sat yderligere fokus på in-formationsudveksling og udnyttelse af Europols eksisterende informati-onskapacitet i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet begået afomrejsende kriminelle grupper og andre kriminelle, der opererer på tværsaf medlemsstaternes grænser. Formandskabet forventer i den forbindelsepå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 at frem-lægge et udkast til rådskonklusioner om øget og mere effektiv anvendelseaf EIS i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.2.Indhold

Rådskonklusionerne om øget og mere effektiv anvendelse af EIS i be-kæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet indeholder opfordringer tilmedlemsstaterne og Europol om at gennemføre af en række initiativer, derkan styrke medlemsstaternes informationsudveksling via dette system.Medlemsstaterne opfordres først og fremmest til at øge politimyndighe-dernes anvendelse af EIS i relevante sager om grænseoverskridende krimi-nalitet. Det gælder både i forhold til indlæggelse af oplysninger i systemetog søgning i de oplysninger, der er lagret systemet. Medlemsstaterne op-fordres herudover til at gennemføre en række tiltag, der kan medvirke til,at de nationale myndigheder i højere grad benytter sig af EIS. Disse tiltagomfatter bl.a. udbredelse af systemet til alle relevante myndigheder, oplys-ning og vejledning om systemets funktioner, fastsættelse af standardproce-durer for systemets anvendelse, indførelse af datatekniske løsninger for sy-stematisk indlæggelse af oplysninger, indførelse af regelmæssige søgnin-ger ud fra generelt fastsatte kriterier og automatisk underretning af rele-vante myndigheder om søgeresultater.Europol opfordres til at udbrede kendskabet til EIS’s funktionsmulighederog fremme kendskabet til tekniske og administrative løsninger, der kan gø-re systemet lettere tilgængeligt for medlemsstaternes politimyndigheder.Europol opfordres endvidere bl.a. til at monitorere medlemsstaternes an-vendelse af EIS og til inden for rammerne af Europols Styrelsesråd at følge47

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret tilkommunikation ved anholdelse*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagener omfattet afretsforbeholdet.KOM(2011) 326ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget behandles på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 med henblik på atopnå generel indstilling til forslaget. Forslaget har til formål at fastsættefælles minimumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få ad-vokatbistand og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med entredjemand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulærmyndighed. Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblikpå udlevering efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske ar-restordre. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.1. BaggrundRådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til atfremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-videts grundlæggende rettigheder under straffesager.I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som engrundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtiggennemførelse heraf.49

Kommissionen præsenterede direktivforslaget på rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 22.-23. september 2011. Forslaget er siden blevet fo-relagt Rådet den 27.-28. oktober og den 13.-14. december 2011.Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 2.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Sagen behandles på rådsmødet den 7.-8. juni 2012 med henblik på at opnågenerel indstilling til direktivforslaget.2. Indhold2.1. GenereltForslaget til direktiv har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarderfor de rettigheder, som mistænkte og tiltalte samt personer, der eventueltskal udleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrest-ordre, har til at få adgang til advokatbistand og til ved anholdelsen atkommunikere med en tredjemand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgivereller en konsulær myndighed.Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevetfortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på vissepunkter går forslaget dog videre end EMRK.Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulæremyndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, derfastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes omfrihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetDer lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvoren person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt ellertiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning.Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-vokat.Således lægges der op til, at adgang til advokatbistand skal givesuden unødigt ophold, så den sigtede kan udøve sin ret til et effektivt for-svar. Adgangen til advokatbistand skal foreligge forud for politiets afhø-ring og forud for visse former for bevisindsamling, hvor den sigtedes til-stedeværelse er påkrævet. Det skal ske så hurtigt som praktisk muligt efterfrihedsberøvelse af den sigtede eller i tilstrækkelig tid, før retssagen modden pågældende påbegyndes.Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-vokatbistand, herunder bl.a. om at den mistænkte eller tiltalte skal have rettil atkommunikere med advokaten forud for politiets afhøringer, og at ad-vokaten skal have ret til at være til stede under disse afhøringer. Varighe-den og hyppigheden af kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltal-te og dennes advokat skal reguleres af national lovgivning, dog således atden mistænkte eller tiltalte sikres adgang til et effektivt forsvar.Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten tilat informere tredjemandiforbindelse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i for-bindelse med en straffesag,uden unødigt ophold efter anholdelsen har rettil at få mindst en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller enarbejdsgiver, informeret om frihedsberøvelsen. Desuden skal værgen foren mindreårig, der frihedsberøves, underrettes herom.Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette dekonsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direktiv-forslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem enforsvarer og en mistænkt eller tiltalt.Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige de rettigheder, derellers følger af forslaget. En fravigelse skalbl.a.være begrundet i hensyn,der i lyset af den konkrete sag må anses for tvingende.Desuden må en fra-vigelse ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt, den skal være begrænsettil det kortest mulige tidsrum,og fravigelsen må ikke været begrundet ale-

ne i kriminalitetstypen.Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for enretfærdig rettergang.Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-rektivet,herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have modtaget til-strækkelig information om konsekvenserne af et afkald,og at afkaldet skalvære utvetydigt og givet af egen fri vilje.Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistand iden fuldbyrdende medlemsstat for en person, der eventuelt skal udleveresefter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. I øvrigtsvarer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udleveringefter en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte omretten til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand.3. Gældende dansk ret3.1. Retsplejeloven3.1.1. Retten til forsvarerRetsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkteller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, atden, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer tilat stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skalbeskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv harskaffet sig bistand af en forsvarer.Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efteranmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-kes en advokat for en person under 15 år, når den pågældende efter sagenskarakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-katbistand.52

3.1.2. Forsvarerens beføjelserRetsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efterretsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overværepolitiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Detfremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-tes om tidspunktet for afhøringerne.Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således atforsvareren kan få lejlighed til at være til stede.Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af etbarn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen.Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejenRetsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, ogadvokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet hartilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-sendelser.Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre legems-53

indgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra og ud-tagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter § 792c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsvarer.3.1.4. FortrolighedRetsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet tilderes kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret tilukontrolleret brevveksling med forsvareren.Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning ogbrevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelsemed personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fraat afgive forklaring som vidne.Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må skeransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkteog personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaringsom vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.3.2. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørendeprotokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992med senere ændringer.EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, harret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-klagede og forsvareren.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligteller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-54

de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde tilat fravige dette.3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellemmedlemsstaterneDanmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om deneuropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-lemsstaterne.Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdesmed henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationalelovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpegeti henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-dighed er hjemmehørende.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelseaf, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældendeselv vælger en forsvarer.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteRigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-res til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke atville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5. HøringForslaget er den 29. juli 2011 sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Joan-Søstrene, Foreningen HjælpVoldsofre, Landsorganisationen for kvindekrisecentre, Mødrehjælpen ogOfferrådgivningen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraDomstolsstyrelsen, ØstreLandsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrå-det, Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty In-ternationalogJoan-Søstrene.Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet,Institut for MenneskerettighederogJoan-Søstrenehar ikke bemærk-ninger til forslaget.

Rigsadvokatener generelt positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvo-katen bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis retten til advokatbi-stand først indtræder fra sigtelsestidspunktet og ikke, når en person aleneer mistænkt.Rigsadvokaten bemærker videre, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,at et forslag om adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommu-nikation ved anholdelse tillige indeholder regler om kontrol af de forhold,hvorunder personer frihedsberøves.Rigsadvokaten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at advokatens ret tilat være til stede under retsmøder efter forslaget ikke kan begrænses, hvorhensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring ellertredjemand undtagelsesvist gør det påkrævet.Rigsadvokaten foreslår desuden, at forslaget ændres, således at frihedsbe-røvede personers ret til snarest muligt at kommunikere med mindst én per-son efter eget valg kan tilsidesættes, hvor f.eks. hensynet til efterforsknin-gen måtte påkræve det.Rigsadvokaten bemærker endelig, at forslagets forbud mod brug af beviserindhentet i strid med tiltaltes ret til adgang til advokatbistand ikke synes atvære i overensstemmelse med princippet om rettens frie bevisbedømmelse.Rigspolitietbemærker, at der bør tages højde for efterforskningsmæssigehensyn i forbindelse med frihedsberøvede personers ret til at kommunikeremed en valgfri person snarest muligt efter frihedsberøvelsen, således atdenne adgang i visse tilfælde, hvor efterforskningen påkræver det, kan be-grænses. Det kan eventuelt ske ved, at politiet på den frihedsberøvedesvegne kan orientere tredjemand om tilbageholdelsen.Advokatrådeter positiv i forhold til at sikre minimumsstandarder i EUfor mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til frihedsberøvedepersoners ret til at kunne kommunikere med tredjemand. Advokatrådet erherunder positiv over for, at frihedsberøvede personer, der eventuelt skaludleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre,sikres advokatbistand i såvel den udstedende som den fuldbyrdende med-lemsstat.Amnesty Internationaler positiv over for, at der med forslaget lægges optil at indføre minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesa-57

ger i EU, således at medlemsstaterne generelt lever op til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdighed retter-gang.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formåletmed forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaternehver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan oghvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er detkun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærmemedlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordanmistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæiskarrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrkeden mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesagersom omtalt i Stockholm-programmet, at der skal fastsættes fælles mini-mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og eret nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derforefter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerEt flertal af medlemsstater har givet udtryk for, at de overordnet er positivtindstillet over for det foreliggende forslag.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslageti sin nu-værende form.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.

Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Omarbejd-ning) (Bruxelles I)*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010) 748ResuméForordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, men hvis forslagetvedtages, vil Danmark i kraft af en tidligere indgået parallelaftale mellemDanmark og EU kunne meddele, at Danmark vil gennemføre indholdet afforordningen, og i så fald vil forordningen på mellemfolkeligt grundlaggælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Sagen forventes atvære på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling til forordnings-forslaget. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-forordningenhar til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse af den prakti-ske anvendelse af forordningen har vist. Det reviderede forslag vil bl.a.lægge op til afskaffelse af eksekvatur og en udvidelse af forordningens an-vendelsesområde til i visse tilfælde også at omfatte sagsøgte med bopæluden for EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af forslagetikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. Efter den oven-for nævnte parallelaftale vil Danmark imidlertid kunne meddele, at manønsker at gennemføre forordningen i dansk ret. En sådan gennemførelsevurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurde-res ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Storbritannienog Irland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og an-vendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside er man overordnet set positivt indstillet over for det reviderede for-slag.1.Baggrund

grænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en anden med-lemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen skulleforelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Ud-valg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efter forord-ningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages af forslagmed henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen har udarbejdeten sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af forordningens anven-delse i praksis. På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at denfrie bevægelighed for retsafgørelser bør fremmes yderligere. Det bør end-videre gøres lettere at føre retssager over landegrænserne.Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart oguden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren (dvs.kravet om, at en dom, der er afsagt i én medlemsstat, først kan fuldbyrdes ien anden medlemsstat, når den kompetente myndighed i sidstnævnte med-lemsstat har bestemt det) bør derfor generelt afskaffes for retsafgørelser icivil- og handelsretlige sager, hvor den stadig for ofte er nødvendig for atopnå fuldbyrdelse af retsafgørelser fra en anden medlemsstat.På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision af Bru-xelles I-forordningen (omarbejdning).Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den almindeli-ge beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rå-det skal vedtage forslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den24.-25. februar 2011.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011vedtog Rådet retningslinjer for de videre drøftelser om anerkendelse, eksi-gibilitet (dvs. at dommen kan fuldbyrdes) og fuldbyrdelse.På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i København den26.-27. januar 2012 var der en drøftelse af spørgsmålet om, hvorvidt kom-

petencereglerne i forordningen bør udvides til at omfatte tredjelandssag-søgte.Rådet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012få forelagt et revideret forordningsforslag med henblik på at fastlægge engenerel indstilling til hele forslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder på denbaggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).I kraft af en parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet er Danmarkimidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmarkog de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grundlovens § 19givet samtykke1til indgåelse af parallelaftalen, og aftalen trådte i kraft den1. juli 2007.Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretagesændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage eftervedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføreindholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt el-ler kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissi-onen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne,følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal betragtes somopsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke længere vil gæl-de mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

2.1. GenereltForslaget til forordning indeholder i store træk en videreførelse af de eksi-sterende regler i Bruxelles I-forordningen.Forslaget har dog til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelseaf den praktiske anvendelse af Bruxelles I-forordningen har peget på. For-slaget søger således at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsersfrie bevægelighed i overensstemmelse med princippet om gensidig aner-kendelse.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelse afeksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-aftaler, voldgift, litispendens (dvs. regler for behandling af retssager omsamme tvist anlagt ved flere retter) og indbyrdes sammenhængende kravsamt anerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtrækgennemgås nedenfor under punkt 2.2.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. EksekvaturI medfør af den gældende Bruxelles I-forordnings artikel 38 kan en frem-med retsafgørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret eksigibel iden medlemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er afsagt i énmedlemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat, når denkompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det (densåkaldte eksekvaturprocedure).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011blev Rådet enige om at afskaffe eksekvaturprocedurenfor derved at søge atopnå en egentlig fri bevægelighed for disse retsafgørelser. Det medfører, atretsafgørelser afsagt i en medlemsstat fremover skal kunne fuldbyrdes i deøvrige medlemsstater, uden at der kræves nogen særlig procedure.Rådet blev samtidig enige om at bibeholdeen række processuelle garantierfra den gældende forordning,der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en ret-færdig rettergang og sagsøgtes ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt om-fang.Fuldbyrdelse kan således bl.a. afslås, hvis fuldbyrdelsen åbenbart vil stri-de mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat,anmodningen rettes til, eller hvis sagsøgte ikke er blevet behørigt informe-ret om retssagen i domsstaten.Det forventes, at det reviderede forslag vil indeholde en bestemmelse, somtager højde for den særlige situation, at fuldbyrdelsen af en dom påbegyn-des i en anden medlemsstat mod en person, der ikke forud for fuldbyrdel-sen er blevet gjort bekendt med dommen.2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsordenDen gældendeBruxelles I-forordnings kompetenceregler finder (med visseundtagelser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I dissetilfælde henviser forordningen til national ret (også kaldet ”residualkompe-tencen”).Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til at udvide kompetence-reglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfatte sagsøgte med bopæluden for EU (”tredjelandssagsøgte”).Efter Kommissionens forslag skalBruxelles I-forordningen udtømmende gøre op med, hvornår personer fratredjelande kan sagsøges i en medlemsstat.Kommissionens forslag er så-ledes udtryk for en totalharmonisering af medlemsstaternes regler om,hvornår personer fra tredjelande kan sagsøges i en medlemsstat.Det forventes, at det reviderede forslag vil lægge op til en løsning, der somudgangspunkt indebærer, at det ikke vil være Bruxelles I-forordningensregler, som vil være afgørende for, om personer fra tredjelande kan sag-søges i en medlemsstat. Dette svarer til ordningen efter den gældende for-ordning.Det forventes dog, at det reviderede forslag som noget nyt vil give forbru-gere og arbejdstagere mulighed for at sagsøge henholdsvis erhvervsdri-vende og arbejdsgivere med bopæl uden for EU i en medlemsstat i sagervedrørende forbrugeraftaler eller individuelle arbejdsaftaler. Formåletmed denne udvidelse er – i overensstemmelse med Kommissionens oprin-delige forslag – at forbedre adgangen til retsvæsenet, retssikkerheden og

beskyttelsen af unionsborgere til fordel for de ”svage parter” i de oven-nævnte aftaleforhold.Herudover foreslås der indført en såkaldt international litispendensregelfor visse sager, der er anlagt mellem de samme parter og har samme gen-stand, og som både behandles ved en ret i en medlemsstat og en ret i ettredjeland.I medfør afforslaget kanen ret i en medlemsstat således ud-sætte sagen, hvis det forventes, at retten i tredjelandet vil afsige en retsaf-gørelse, der kan anerkendes og eventuelt fuldbyrdes i den pågældendemedlemsstat,og hvis retten finder, at det er nødvendigt at udsætte sagen afhensyn til en ordnet retspleje. Hvor der er tale om sager med indbyrdessammenhængende krav, er det endvidere en betingelse, at det er ønskeligtat behandle og afgøre de sammenhængende krav sammen for at undgå ri-sikoen for uforenelige retsafgørelser.2.2.3. VærnetingsaftalerBruxelles I-forordningens kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som ud-gangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.Forslaget lægger imidlertid op til at indføre en fortrinsret for den i værne-tingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sin egen kompetence, uan-set om sagen først er indbragt for denne ret. Alle andre retter skal udsættesagen, indtil den valgte ret har fastslået, at den har kompetence, eller – hvisaftalen er ugyldig – erklæret sig inkompetent. På den måde svækkes inci-tamentet til af taktiske grund at misbruge sagsanlæg med henblik på at un-dergrave en gyldig værnetingsaftale.Endvidere foreslås en harmoniseret lovvalgsregel om den materielle gyl-dighed af værnetingsaftaler.2.2.4. Forholdet mellem forordningsforslaget og voldgiftVoldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdetfor Bruxelles I-forordningen.Søgsmål og retsafgørelser, hvor voldgift ud-gør hovedspørgsmålet, er således undtaget fra forordningens anvendelses-område. Ifølge EU-domstolens praksis falder spørgsmål vedrørende an-vendeligheden af en voldgiftsaftale, herunder navnlig dens gyldighed, dogind under forordningens anvendelsesområde, hvis sagen i øvrigt er omfat-tet af anvendelsesområdet for forordningen.

Kommissionens oprindelige forslag lægger ikke op til, at voldgift skal om-fattes af forordningen, men indeholder en særlig regel om forholdet mel-lem voldgift og retssager. Efter den foreslåede bestemmelse skal en dom-stol således, når en tvist indbringes for den, og dens kompetence bestridespå grund af en voldgiftsaftale, udsætte sagen, hvis tvisten allerede er ind-bragt for en voldgiftsret eller en ret i den medlemsstat, hvor voldgiften igivet fald skal finde sted.På baggrund af drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe vil det reviderede for-slag opretholde status quo fra den gældende forordning. Det forventes dogsamtidig, at der indsættes en ny præambelbetragtning, som nærmere be-skriver, hvordan undtagelsen af voldgift fra forordningens anvendelsesom-råde skal fortolkes.2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidlerDet følger af litispendensreglen i den gældende Bruxelles I-forordning, athvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem desamme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden retend den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.I medfør af forslaget giver en retsafgørelse uden videre adgang til at an-vende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold til loven i fuldbyr-delsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevægelighed for deforanstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompetence med hensyntil sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder for fri bevægelighed forforeløbige foranstaltninger, der træffes af en anden ret end den, der harkompetence til at behandle sagens realitet.2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelseForslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedre ad-gangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af kompetencereg-lerne.Endvidere foreslås det, at arbejdstagerne skal have adgang til at anlæggesag mod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet ef-ter Bruxelles I-forordningens regler. Det medfører, at flere arbejdsgiverekan sagsøges ved retten i den retskreds, hvor en af arbejdsgiverne har bo-pæl. Det er herudover en betingelse, at kravene er så snævert forbundne, at66

det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå ufore-nelige retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig.Forslaget indeholder desuden som noget nyt et krav om, at domstolen skalsikre sig, atsagsøgteer informeretom retsvirkningerne af ikke at gøreindsigelse mod rettens kompetence, når den pågældende møder i retten.Pligten gælder alene, hvis sagsøgte er ”den svage part” i et forsikringsfor-hold, et forbrugerforhold eller et ansættelsesforhold.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetentemyndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andrebilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse afforslaget.Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragtningnr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til en bestemtret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte indstævnes foren ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighed kunne forudsesom muligt værneting.3.Gældende dansk ret

3.1. Bruxelles I-forordningen3.1.1. Forordningens anvendelsesområdeSom beskrevet ovenfor under pkt. 1 er Bruxelles I-forordningen – i kraft afparallelaftalen herom og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om BruxellesI-forordningen m.v. – en del af gældende dansk ret. Eventuelle ændringeraf Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindre Danmarkønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i danskret.Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lovom Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt imedfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler om værneting istedet for retsplejelovens værnetingsregler.Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterneom, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værne-67

ting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civi-le sager. Forordningen har således væsentlig betydning for gennemførelseaf retssager på tværs af grænserne inden for EU.Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, atforordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område uan-set domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter såledesprivatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område. For-ordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og administrativeanliggender og undtager også specifikt en række områder, herunder per-son-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social sikring ogvoldgift.Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af forord-ningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af 18. de-cember 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligt-forordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni 2011. Som følge afretsforbeholdet finder underholdspligtforordningen ikke anvendelse iDanmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset fra forordnin-gens bestemmelser om samarbejde mellem centralmyndigheder og omlovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennemfø-relse af underholdspligtsforordningen.3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetencereglerKapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstole derer kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningenskompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstatsområde. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-petenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart imedlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler.Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangs-punkt, at kompetencen afgøres af de nationale værnetingsregler i den med-lemsstat, hvor sagen er anlagt.Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Detafgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen

fastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske per-soner.De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4. Ho-vedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en række alternativekompetenceregler på særlige områder:En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor den for-pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernesleveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt, er-statning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filialerog lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling af bjærge-løn.Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sagermed flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse med bru-gen eller driften af et skib).Artikel 8-21 indeholder særlige kompetencebestemmelser i forsikringssa-ger, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler. Ud-gangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren, den sikrede ellerden begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke skal tvinges til atføre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om pågældende er sagsø-ger eller sagsøgt.Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om enekompe-tence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i visse sel-skabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fastejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl -afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence og skal69

opfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i muligheden for atindgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstagerforhold.En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten udenat bestride rettens kompetence (artikel 24).Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne ien anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om sa-gens behandling:Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i enanden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten af egendrift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl ilandet, ikke giver møde.Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen afsager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhæn-gende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen indeholderendvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornåren sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellemde samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 30).Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-landenes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, danogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet forforkyndelse for sagsøgte.3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelseKapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mens reg-lerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52. »Retsafgørel-ser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver afgørelse truffetaf en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller fuldbyrdelses-ordre. Rettens beslutning om fastsættelse af sagsomkostninger er ligeledesomfattet.

Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden vide-re anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelseslandetprøver den dømmende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, atafgørelsen skal anerkendes, kan retten i anerkendelseslandet prøve, om derforeligger grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan der-imod ikke prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden med-lemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten veden særlig procedure – den såkaldte eksekvaturprocedure. Eksekvaturpro-ceduren er i første instans begrænset til en rent formel prøvelse, der ikkeomfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund til at nægte aner-kendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende enretsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen indebæ-rer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at retsafgø-relsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag om sam-me spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efter eneksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skal aner-kendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserende sag, erdenne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse, hvisdet har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke tilfæl-de retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet med-lemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intet til-fælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsenåbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i denmedlemsstat, hvor den gøres gældende.Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-blevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.

Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig medandre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge afforordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne fore-komme i praksis.Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompeten-ceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat, eller hvisretsafgørelsen strider mod forordningens regler om enekompetence. Det eri øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider modforordningens kompetenceregler.Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmel tilunder visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretligekrav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af en uagtsom lov-overtrædelse.Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret genop-taget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse, udsætte sa-gen, jf. forordningens artikel 37.Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Af ar-tikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-gørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørelsenefter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter en særligprocedure, den såkaldte eksekvaturprocedure.En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes overfor den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten.For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent myndig-hed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige kompetence,dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes over for, afgøres af denforpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningens artikel 39).Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunktoverladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dog vis-se bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår således, atanmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og en attest ud-færdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf. formularen i bilagV til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at retsafgørelsen kan fuldbyr-des i domsstaten.72

I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formelle be-tingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylder denødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed, ogom anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordningens ar-tikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætte indsigel-ser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formelle betin-gelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsen meddelesden, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis anmodningen imø-dekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund somnævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod grund-læggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen mv.var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med enappel.Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf. forordnin-gens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten appelinstans,jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremt af-gørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimod erder ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis retten fastslår,at retsafgørelsen ikke er eksigibel.I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsættederes bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandles ef-ter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at erklæreen afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund som nævnt iartikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen, så-fremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret genoptaget,eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere betingefuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstansensafgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarks ved-kommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne indbringes

for Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. parallelafta-lens artikel 2, stk. 2, litra i.Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjemmeltil at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidler er deteneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kan appel-leres eller er under appel.Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan pålæg-ges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at pågæl-dende er udlænding (artikel 51).Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkost-ninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang under ekse-kvatursagen (artikel 50).Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi i for-bindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel 52).Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de natio-nale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommende vilsige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforligForordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser om offi-cielt bekræftede dokumenter og retsforlig.Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter forordnin-gens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der skal for-stås ved ”officielt bekræftet dokument”, men der sigtes bl.a. til en ordning,der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfte et privatdokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæres ek-sigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder for offi-cielt bekræftede dokumenter.

Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et offi-cielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremt fuld-byrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i fuldbyr-delseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efter deres ind-hold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.3.1.5. Øvrige spørgsmålForordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige bestem-melser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre juridiskepersoners hjemsted.Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII. Forord-ningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter eller na-tionale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder regulererretternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68 erstatter for-ordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og 70).For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. oktober1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendel-se og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nordiske doms-konvention).Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører konven-tioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder fast-sætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser.Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttendebestemmelser.3.2. Lugano-konventionenI 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen om ret-ternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater, Schweiz,Norge og Island tilsluttet sig konventionen.

Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelleskonvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af rets-afgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfatte stateruden for EU.I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, dergælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-medlemsstaterneog de øvrige kontraherende stater i Lugano-konventionen, blev der indledtforhandlinger om en ny konvention, der skulle opdatere den eksisterendeLugano-konvention. Den nye Lugano-konvention blev undertegnet den 30.oktober 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2010.Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiske medBruxelles I-forordningens regler.3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en kontra-herende stat i Lugano-konventionenMulighederne for at sagsøgepersoner og virksomheder mv., der ikke harbopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat i Lugano-konventionen, ved domstole her i landet, er reguleret i retsplejelovens ka-pitel 22 om stedlig kompetence.Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler an-lægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer mv., såfremt fremsæt-telsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud for afta-lens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispositioner,der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan der endvidereanlægges sag ved de retter, som efter de almindelige værnetingsregler harkompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§ 237), filialværnetinget(§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241), opfyldelsesværnetinget (§ 242),retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et aftalt værneting (§ 245). En per-son, der ikke har bopæl i EU eller en kontraherende stat i Lugano-konventionen, kan endvidere i sager, der vedrører formueretsforhold, sag-søges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig i retskredsen ved stæv-ningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan både fysiske og juridiskepersoner sagsøges ved retten på det sted her i landet, hvor de ved sagensanlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig (§ 246, stk.3).

3.4. VoldgiftI dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.Den danske voldgiftslov er udformet med udgangspunkt i UNCITRALsModellov for International Handelsvoldgift fra 1985. Loven er endvidereudformet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold tilNew York-konventionen fra 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse afudenlandske voldgiftskendelser.Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister, derefter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand afvisesfra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagenaf andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således kun efterpåstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene som ud-gangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, deromfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder for, atdomstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i Danmark,uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledtvoldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører un-der voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten eftersin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten underdenne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der om-fatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldigvoldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er an-lagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som om-fatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises, hvissagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke, hvisvoldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af § 8,stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår spørgs-målet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, kun77

kan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Dom-stolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den samme tvist,der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftsken-delse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte foreløbi-ge retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes afta-le skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold, at en tvist skalafgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, at domstole-ne iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse efter retsple-jelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssagen er indledteller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan en part således fåforetaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevissikring efter rets-plejelovens regler herom, når retsplejelovens betingelser for at få foretagetdisse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere få gennemført tvangs-fuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, når betingelserne efterretsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvad enten der er tale omudlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, overtagelse tilbrugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbar fogedforretning.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og erdermedomfattet afdet danske retsforbehold.Danmark deltager således ik-ke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller fin-de anvendelse i Danmark.Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelsemed parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelseaf forslaget i dansk ret at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. En

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Proces-bevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Advokater, Ad-vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk For-ening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneskeret-tigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, KøbenhavnsKommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Universitet (Juridisk Insti-tut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet(Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), CopenhagenBusiness School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk In-stitut), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkre-ditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, DanskErhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri,Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De DanskePatentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsor-ganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunk-tionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, For-eningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans og Lea-sing, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, ogRetssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Sø- ogHandelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-sen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Advokatrådet,Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, In-stitut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Syddansk Universitet,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,DI-Organisation for erhvervslivet, Lægemiddelindustriforeningen, DanskEjendomsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk arbejdsgiver-forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Ejen-domsforeningen Danmark og Dansk Revisorforening.5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Procesbevillings-nævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Vold-giftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Danske Regioner, Syd-dansk Universitet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fi-nansrådet, Realkreditrådet, DI-Organisation for erhvervslivet, Læ-gemiddelindustriforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, DanskArbejdsgiverforening, Fagligt Fælles ForbundogDanmarks Revisor-foreninghar ingen bemærkninger til forslaget, mensAdvokatrådetogEjendomsforeningen Danmarkgenerelt er positive over for forslaget.Institut for Menneskerettighederer overordnet set positive over for for-slaget, men finder, at der er en række punkter – særligt vedrørende injurie-turisme – som må søges afklaret under forhandlingerne.Landsorganisationen i Danmarkoplever problemer med fuldbyrdelse afretsafgørelser i udlandet og finder ikke, at forslaget effektivt afhjælper dis-se problemer.Domstolsstyrelsenfinder, at ændringerne af forordningen, herunder sær-ligt afskaffelse af eksekvatur og udvidelse af anvendelsesområdet til ogsåat omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, vil kunne medføre en merbe-lastning for domstolene.5.2. EksekvaturLandsorganisationen i DanmarkogDanmarks Rederiforeninger posi-tive over for, at eksekvaturproceduren bortfalder, således at administrativebyrder ved fuldbyrdelse af retsafgørelser minimeres.Advokatrådetstøtter80

ligeledes afskaffelsen af eksekvatur under forudsætning af, at der opret-holdes visse minimumsgarantier for den domfældte. Kontrollen med disseminimumsgarantier bør efter Advokatrådets opfattelse som hovedregelligge hos domstolene i fuldbyrdelsesstaten.AdvokatrådetogInstitut for Menneskerettighederfinder ikke, at så-kaldt materiel ordre public bør afskaffes. Begge finder således, at der ogsåfremover bør være adgang til en særskilt prøvelse for domfældte ved dom-stolene i fuldbyrdelsesstaten, hvis en tvangsfuldbyrdelse vil være i åbenbarstrid med fuldbyrdelsesstatens grundlæggende retsprincipper.Advokatrådetanfører endvidere, at den nuværende afslagsgrund i Bru-xelles I-forordningens artikel 35, stk. 1, bør bibeholdes. Efter bestemmel-sen skal domstolene i fuldbyrdelsesstaten i forsikringssager, forbrugersa-ger og sager undergivet enekompetence efter Bruxelles I-forordningens ar-tikel 22 efterprøve, om domsstaten har anvendt værnetingsgrundlag rigtigt.5.3. Forordningens anvendelse i den internationale retsordenDanmarks Rederiforeningstøtter, at forordningens anvendelsesområdeudvides til også at omfatte personer med bopæl uden for EU. Foreningenanfører, at indførelsen af forum necessitatis-værnetinget i forslagets artikel26 vil skabe uklarhed og risiko for misbrug.Advokatrådetbemærker, at udvidelsen af anvendelsesområdet til også atomfatte personer med bopæl uden for EU i første omgang er et politiskspørgsmål. Advokatrådet finder, at en udvidelse af anvendelsesområdet vilkunne føre til en større forudsigelighed for udenlandske og europæiskeparter, men at reglerne bør udformes med forsigtighed, da brugen af ek-sorbitante værneting generelt set bør minimeres. Advokatrådet støtter denforeslåede parallelle anvendelse af Bruxelles I-forordningens værnetings-regler. Advokatrådet anfører endvidere, at forum necessitatis (dvs. at ensag kan behandles, selvom ingen medlemsstats domstole er kompetente,hvis det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang) og en regel omforholdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet er hensigtsmæssige ognødvendige. Advokatrådet finder, at det foreslåede godsværneting i forsla-gets artikel 25 bør begrænses således, at godsets værdi bør svare til ellervære højere end sagsøgerens krav, ligesom kravet om anden tilknytning iEU bør udskiftes med et krav om, at sagsøger skal have bopæl i EU, sågodsværnetinget ikke kan anvendes af parter med bopæl uden for EU. Ad-vokatrådet finder endvidere, at gods bør omfatte fast ejendom.81

5.4. VærnetingsaftalerAdvokatrådet, Landsorganisationen i Danmark og Danmarks Rederi-foreninger positive over for en styrkelse af bestemmelsen om værne-tingsaftaler, således at der indføres en regel om enekompetence i sager omgyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for domstolen ellerdomstolene i det land, som efter aftalen har enekompetence.Advokatrådetstøtter endvidere idéen om en lovvalgsregel for såkaldt ma-teriel gyldighed af værnetingsaftaler, men finder, at den foreslåede regel iartikel 23, stk. 1, er en bevarelse af status quo. Advokatrådet foreslår i ste-det to alternative lovvalgsregler. Den første mulighed er en lovvalgsregel,hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det land, hvisdomstole har kompetence efter værnetingsaftalen eller, hvis parterne haraftalt lovvalget, loven i det aftalte land. Den anden mulighed er en lov-valgsregel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i detland, hvis domstole har kompetence efter værnetingsaftalen, eller i kon-traktforhold den lov, som kontrakten er underlagt.Endelig finder Advokatrådet, at forslagets artikel 24, stk. 2, hvorefterstævningen i forsikringssager, forbrugersager og sager om individuelle ar-bejdsaftaler skal indeholde oplysninger til den sagsøgte om dennes ret til atbestride rettens kompetence og om retsvirkningerne ved at give møde, børudvides til at gælde alle sager, hvor sagsøgte er selvmøder.5.5. Forholdet mellem forordningen og voldgiftVoldgiftsinstituttetstøtter, at voldgift generelt ikke omfattes af forord-ningens anvendelsesområde, da det vil kunne føre til retsusikkerhed, såvirksomheder i EU presses til at acceptere aftaler om voldgiftsretter medhjemsted uden for EU.Advokatrådetfinder, at de gældende regler om forholdet til voldgift fun-gerer tilfredsstillende, hvorfor der ikke er behov for ændringer på området.Voldgiftsinstituttet og Danmarks Rederiforeningstøtter forslagets arti-kel 29, stk. 4, hvorefter domstolene i en medlemsstat efter påstand skal an-erkende en voldgiftsrets eller domstols afgørelse om voldgiftsrettens kom-petence afsagt i den anden medlemsstat, som udgør voldgiftsrettens hjem-82

sted. Danmarks Rederiforening ønsker dog præciseret, at bestemmelsenikke medfører, at der skabes EU-kompetence vedrørende voldgift.Voldgiftsinstituttetfinder, at fastlæggelsen af en definition af voldgifts-rettens hjemsted bør overlades til national ret eller alternativt bør tilpassesUNCITRALs Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985.Endelig støtter Voldgiftsinstituttet, at der gives parterne i verserende vold-giftssager ved voldgiftsretter med hjemsted i en medlemsstat mulighed forat anmode om foreløbige retsmidler ved domstole i andre medlemsstater.5.6. Litispendens og foreløbige retsmidlerAdvokatrådetfinder, at de gældende regler om litispendens og indbyrdessammenhængende krav fungerer tilfredsstillende, og det skønnes derforikke formålstjenstligt at indføre en tidsfrist, hvorimodLandsorganisatio-nen i Danmarkstøtter indførelsen af en 6 måneders frist for den enkelteret til at fastslå sin kompetence.Efter Advokatrådets opfattelse fungerer de gældende regler om foreløbigeretsmidler tilfredsstillende, og der er derfor ikke et væsentligt behov forstørre ændringer.Landsorganisationen i Danmarkbemærker, at forsla-get vil indskrænke anvendelsesområdet for arrest, hvilket organisationen erimod.5.7. Forbedring af adgangen til retlig prøvelseLandsorganisationen i Danmarkstøtter, at arbejdstagere får adgang til atanlægge sag mod flere arbejdsgivere inden for beskæftigelsesområdet, nårkravene er snævert forbundne.Advokatrådetbemærker, at forslagets artikel 27 om domstolens pligt til atafvise sagen, hvis den ikke har kompetence forekommer vidtgående og istedet bør udformes, så pligten alene gælder udeblivelsessager, sager omforsikring, forbrugeraftaler eller individuelle arbejdsaftaler, stiltiende vær-netingsaftaler samt sager om enekompetence.Danmarks Rederiforeningfinder, at forslagets artikel 85 om arbejdstage-res og arbejdsgiveres ret til at tage kollektive skridt bør slettes.

6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at problemerne med dengældende eksekvaturprocedure, ineffektive værnetingsaftaler og forholdetmellem voldgift og forordningen skyldes reglerne i gældende EU-ret ogderfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er endviderenødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerne angåendesagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabe lige vilkår forvirksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre, at de rettighe-der, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan håndhæves. Dette kanikke gennemføres af medlemsstaterne alene.Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincip-pet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragt-ninger.7. Andre landes kendte holdningerStorbritannien og Irland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedta-gelsen og anvendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentligetilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Forslaget behandles i Europa-Parlamentets JURI-udvalg. Europa-Parlamentet har udarbejdet et rapportudkast, der indeholder en rækkeændringsforslag til forslaget.Ændringsforslagene indgår i de løbende uformelle drøftelser mellem Rå-det og Europa-Parlamentet.

Dagsordenspunkt 13: Ny flerårig ramme for EU’s Agentur for Grund-læggende RettighederNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 880ResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen forventes behandlet pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 med henblikpå at opnå politisk enighed om forslaget. Forslaget har til formål at fast-lægge den flerårige ramme for Den Europæiske Unions Agentur forGrundlæggende Rettigheder for perioden 2013-2017. Forslaget medførerikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget rej-ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Der ses ikke at forelig-ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger tilforslaget. Regeringen er positivt indstillet over for forslaget.1.Baggrund

Rådet vedtog den 15. februar 2007 forordning (EF) nr. 168/2007 om opret-telse af Det Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Agenturet påbegyndte sit virke den 1. marts 2007.Efter forordningen er målet med agenturet at tilvejebringe bistand og eks-pertise vedrørende grundlæggende rettigheder til EU’s og medlemsstater-nes relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennem-fører EU-ret, og bistå dem i fuldt ud at overholde de grundlæggende ret-tigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for de-res respektive kompetenceområder.Agenturets opgaver omfatter bl.a. indsamling og analyse af oplysninger ogdata, rådgivning i form af rapporter og udtalelser samt samarbejde med ci-vilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed om grundlæggende ret-tigheder.Efter forordningens artikel 5 skal Rådet fastlægge de såkaldte tematiskeområder for agenturets arbejde gennem en flerårig ramme. Det gjorde Rå-det ved vedtagelsen af Rådets afgørelse 2008/203/EF af 28. februar 2008om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedta-86

gelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grund-læggende Rettigheder for 2007-2012. Den nuværende flerårige ramme ud-løber således ved udgangen af 2012.Allerede i december 2010 fremsatte Kommissionen efter forordningens ar-tikel 5 et forslag til ny ramme for agenturet. I den forbindelse foreslogKommissionen en udvidelse af agenturets mandat til også at omfatte sam-arbejde i straffesager og politisamarbejde. På grund af overvejelser ombl.a. retsgrundlaget trak Kommissionen imidlertid dette forslag tilbage.I december 2011 fremsatte Kommissionen det nuværende forslag til ram-me for agenturet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 forventesdet, at der kan opnås politisk enighed om forslaget.2.Indhold

Forslaget er fremsat efter EUF-Traktatens artikel 352, hvorefter der krævesenstemmighed i Rådet.Det fremgår af artikel 2 i Kommissionens forslag, at de tematiske områderfor agenturet for 2013-2017 skal være følgende:a) adgang til domstolsprøvelseb) ofre for voldc) informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og be-skyttelse af personoplysningerd) integration af romaere) politisamarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakterf) retligt samarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter,når det vedrører strafferetlige anliggenderg) barnets rettighederh) forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, etnisk eller socialoprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske ellerandre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue-forhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orienteringi) indvandring og integration af indvandrere; visum- og grænsekon-trol; asylj) racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed.87

For så vidt angår artikel 2, litra e og f, ville inkluderingen af disse områder– samarbejde i straffesager og politisamarbejde – være en udvidelse afagenturets opgaver.Forhandlingerne i den relevante arbejdsgruppe i Rådet har imidlertid vist,at nogle medlemsstater fortsat ikke er villige til på nuværende tidspunkt atacceptere en udvidelse af agenturets mandat. Da forslaget efter EUF-Traktatens artikel 352 kræver enstemmighed, foreslås det, at forslagets ar-tikel 2, litra e og f, udgår. Man vil vende tilbage til spørgsmålet i forbin-delse med den kommende evaluering af agenturet i 2012-2013.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

9. Europa-ParlamentetForslaget er fremsat efter EUF-Traktatens artikel 352, der indebærer, atEuropa-Parlamentet skal godkende forslaget. Europa-Parlamentet har end-nu ikke udtalt sig om sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 14. maj 2012 og på et møde i Juridisk Specialud-valg den 21. maj 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om finansieringsprogram for 2014-2020 for retlige anliggen-der*Revideret notat. Ændringer er angivet i kursiv.Forsaget er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 759ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 med henblikpå tilvejebringelse af en delvis generel indstilling til forslaget. Forslagettil finansieringsprogram, der dækker perioden fra 2014-2020, indebæreren forenkling i forhold til de eksisterende finansieringsprogrammer. For-slagene vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslageter omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet overfor forslaget.1.Baggrund

Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i meddelelsen ”Et budgetfor Europa 2020” sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme, somdækker perioden 2014-2020. Kommissionen fastslår i denne forbindelse, atdet er nødvendigt med en forenkling og effektivisering af den fremtidigefinansielle ramme.Under de overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 skal der ved-tages en række programmer for konkrete politikområder i samme periode.I lyset heraf har Kommissionen bl.a. fremsat et forslag til forordning ved-rørende et forenklet finansieringsprogram for retlige anliggender, som skalgælde for perioden 2014-2020.Kommissionen præsenterede forordningsforslaget på rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 13.-14. december 2011.Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvilket indebærer, at forslaget skalvedtages af såvel Europa-Parlamentet som Rådet.90

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).Sagen vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. juni 2012 med henblik på at opnå en delvis generel indstilling til for-slagene. Den generelle indstilling forventes ikke at omfatte spørgsmåletom det konkrete budget for programmet og heller ikke reglerne om beskyt-telse af EU’s finansielle interesser, idet disse spørgsmål forhandles hori-sontalt i Rådet (almindelige anliggender).2.Indhold

Kommissionens forslag til forenklet finansieringsprogram har til formål atbidrage til opbygningen af et fælles retsområde i EU. Programmet har tilhensigt at støtte tiltag til forbedring af det civilretlige og strafferetligesamarbejde i EU. Det skal endvidere bidrage til at styrke EU's indsats tilbekæmpelsen af kriminalitet og beskytte borgernes rettigheder som f.eks.tiltaltes og ofres rettigheder i straffesager.Det er Kommissionens hensigt, at det nye program skal indeholde en væ-sentlig forenkling i forhold til de eksisterende programmer og skabe størreeffektivitet i programforvaltningen. Programmet løber fra 2014-2020.2.1. Programmet for retlige anliggenderForslaget til programmet for retlige anliggender er fremsat med hjemmel iTEUF artikel 81, stk. 1 og 2, 82, stk. 1, og 84.Forslaget lægger op til at samle tre eksisterende programmer på områdetfor retlige anliggender for finansieringsperioden 2007-2013, som i denneperiode har haft et samlet budget på 331,15 mio. EUR:

Forslaget til programmet for 2014-2020 har til formål at sikre, at EU-lovgivningen på det civilretlige og strafferetlige område anvendes effek-tivt. Dette indebærer bl.a. adgang til klage og domstolsprøvelse for perso-ner og virksomheder i grænseoverskridende sager inden for EU.Opfyldelsen af disse mål skal bl.a. ske gennem indsamling af data og stati-stik, herunder udarbejdelse af fælles indikatorer og metoder, seminarer,konferencer og ekspertmøder, uddannelse af juridiske aktører samt styrkel-se af disses netværk, oplysning og kampagner.Programmet er åbent for offentlige og private virksomheder og organisati-oner i medlemsstaterne mv. Danmark har dog på grund af retsforbeholdetalene adgang, såfremt der indgås en international aftale herom.Efter forhandlingerne i arbejdsgruppen lægges der nu op til, at program-met for retlige anliggender ikke – som tilfældet var i Kommissionens for-slag – skal omfatte bekæmpelse af narkotikamisbrug, men at dette områdei stedet skal omfattes af andre programmer.3.Gældende dansk ret

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Domstolssty-

relsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet, Dommerfuldmægtigforeningen,

Institut for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til for-slaget.Justitsministeriet har ikke i øvrigt modtaget bemærkninger fra de hørtemyndigheder og organisationer mv.6.Nærhedsprincippet

Det foreliggende forslag til forordning vurderes ikke at være i strid mednærhedsprincippet.Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at finansieringfra EU-budgettet fokuserer på aktiviteter, hvis mål ikke i tilstrækkelig gradkan opfyldes af medlemsstaterne alene, og hvor EU’s intervention derforkan skabe merværdi. Aktiviteter omfattet af forordningsforslaget bidragertil at udvikle den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, øge det græn-seoverskridende samarbejde og netværkssamarbejdet samt opnå korrekt,sammenhængende og konsekvent anvendelse af EU-retten i hele EU. EUer i en bedre position end medlemsstaterne til at behandle grænseoverskri-dende situationer og til at skabe en europæisk platform for gensidig læring.Et solidt analytisk grundlag til støtte og udvikling af politikker vil blivestøttet. EU’s indsats giver mulighed for disse aktiviteter, der skal gennem-føres konsekvent i hele EU og bringer stordriftsfordele.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af såvelEuropa-Parlamentet som Rådet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den 14. maj 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Dagsordenspunkt 15: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om et finansieringsprogram for 2014-2020 for rettigheder ogunionsborgerskabRevideret notat. Ændringer er angivet i kursiv.Forslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 758ResuméForslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er pådagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni2012 med henblik på tilvejebringelse af en delvis generel indstilling til for-slaget. Forslaget til finansieringsprogram, der dækker perioden fra 2014-2020, indebærer en forenkling i forhold til de eksisterende finansierings-programmer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekven-ser, og det ses ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Regeringen er positivt indstillet overfor forslaget.1.Baggrund

Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i meddelelsen ”Et budgetfor Europa 2020” sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme, somdækker perioden 2014-2020. Kommissionen fastslår i denne forbindelse, atdet er nødvendigt med en forenkling og effektivisering af den fremtidigefinansielle ramme.Under de overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 skal der ved-tages en række programmer for konkrete politikområder i samme periode.I lyset heraf har Kommissionen bl.a. fremsat et forslag til forordning ved-rørende et forenklet finansieringsprogram for rettigheder og unionsborger-skab, som skal gælde for perioden 2014-2020.Kommissionen præsenterede forordningsforslaget på rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvilket indebærer, at forslaget skalvedtages af såvel Europa-Parlamentet som Rådet.Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 19, stk. 2, 21, stk. 2, 114,168, 169 og 197 i TEUF og er således ikke omfattet af retsforbeholdet.Sagen forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. juni 2012 med henblik på at opnå en delvis generel indstilling til for-slaget. Den generelle indstilling forventes ikke at omfatte spørgsmålet omdet konkrete budget for programmet og heller ikke reglerne om beskyttelseaf EU’s finansielle interesser, idet disse spørgsmål forhandles horisontaltfor alle finansieringsprogrammer i Rådet (almindelige anliggender).2.Indhold

Forslaget har som overordnet formål at bidrage til opbygningen af et fæl-les retsområde i EU ved at fremme rettigheder og ligestilling.Forslaget har mere konkret til formål at bidrage til at give borgerne bedremulighed for at udøve deres rettigheder som EU-borgere, at forhindre dis-krimination på bagrund af køn, race, religion, handicap, alder og seksuelorientering, at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, at bekæmperacisme og fremmedhad, at bekæmpe vold mod kvinder, børn og andre ud-satte grupper, at bidrage til et højt databeskyttelsesniveau, at fremme bar-nets rettigheder samt at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.Disse formål skal søges realiseret ved at yde økonomisk støtte til finansie-ring af følgende typer aktiviteter:-Analytiske aktiviteter, herunder bl.a. udarbejdelse af statistikker, un-dersøgelser, analyser og undervisningsmateriale samt afholdelse afseminarer.Uddannelsesaktiviteter som udvekslingsophold, workshops og under-visning.Erfaringsudveksling, informationskampagner samt udvikling og vedli-geholdelse af informations- og kommunikationssystemer.

Den årlige fordeling af midler fra programmet, som efter Kommissionensforslag skal have et samlet budget på 439 mio. EUR. for den periode pro-grammet dækker, skal efter forslaget fastsættes i årlige arbejdsprogram-mer, som vedtages af Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab.Programmet skal monitoreres løbende af Kommissionen på baggrund afen række kvantitative og kvalitative kriterier, som er fastsat i programmet.Kommissionen skal desuden foretage en midtvejsevaluering af program-met i 2018 samt en endelig evaluering i 2021.Det er Kommissionens hensigt, at programmet skal indeholde en væsentligforenkling i forhold til de eksisterende programmer og skabe større effek-tivitet i programforvaltningen. Programmet løber fra 2014-2020.Forslaget samler (dele af) tre eksisterende programmer på området for ret-tigheder og unionsborgerskab for finansieringsperioden 2007-2013, som idenne periode har haft et samlet budget på 460,2 mio. EUR:Programmet om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskabDaphne III-programmetAfsnittene "ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed" og "li-gestilling mellem mænd og kvinder" i programmet for beskæftigel-se og social solidaritet (”PROGRESS”) svarende til 35 pct. af detsamlede ”PROGRESS”-budget.

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser ud over det, der følger afindvirkningen på EU's budget. Efter Kommissionens forslag skal pro-grammet have et samlet budget på 439 mio. EUR. over perioden 2014-2020. Danmark bidrager på nuværende tidspunkt med ca. 2 pct. af EU’sbudget hvilket svarer til en finansieringsandel på ca. 8,8 mio. EUR.Spørgsmålet om den budgetmæssige ramme for programmet vil ikke væreomfattet af den generelle indstilling, idet dette spørgsmål forhandles hori-sontalt som led i forhandlingerne af EU’s samlede flerårige finansielleramme.Danske myndigheder og organisationer har i lighed med tidligerefinansielle programmer mulighed for at søge og opnå støtte under pro-grammet.5.Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Domstolssty-

relsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet, Dommerfuldmægtigforeningen,

Institut for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til for-slagene.Justitsministeriet har ikke i øvrigt modtaget bemærkninger fra de hørtemyndigheder og organisationer mv.6.Nærhedsprincippet

le den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, øge det grænseoverskri-dende samarbejde og netværkssamarbejdet samt opnå korrekt, sammen-hængende og konsekvent anvendelse af EU-retten i hele EU. EU er i enbedre position end medlemsstaterne til at behandle grænseoverskridendesituationer og til at skabe en europæisk platform for gensidig læring. Et so-lidt analytisk grundlag til støtte og udvikling af politikker vil blive støttet.EU’s indsats giver mulighed for disse aktiviteter, der skal gennemføreskonsekvent i hele EU og bringer stordriftsfordele.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 16: Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets for-ordning om en fælles europæisk købelovRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 635ResuméForslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 lægges der op til en poli-tisk drøftelse af det videre arbejde med en fælles europæisk købelov. Ifølgeforslaget til forordning vil den fælles europæiske købelov på frivilligtgrundlag kunne anvendes af kontraktparter som et alternativ til de enkeltemedlemslandes køberetlige regler. Forslaget indeholder bl.a. regler omfortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes pligter og rettighe-der ved aftaler om køb af varer mv. Forslaget vurderes ikke at have lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringensforeløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. For Danmark er det helt centralt,at en række tvivlsspørgsmål om forslagets indhold og rækkevidde bliverafklaret, og en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afkla-ring.1. BaggrundKommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, somlovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analysemed henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværketsarbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fællesreferenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of EuropeanPrivate Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR)).I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag til101

en fælles referenceramme og til at undersøge behovet for eventuelle yder-ligere tiltag på dette område nærmere.Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, ogsom samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høringden 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionenser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt in-strument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskas-se” for lovgivende myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om euro-pæisk aftaleret, 4) en forordning om indførelse af en frivillig europæisk af-taleret, 5) et direktiv om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførel-se af europæisk aftaleret og 7) en forordning om indførelse af europæiskcivillov.Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigtEU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftalerog aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-taleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes for-pligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning og rentebetaling mv.samt regler om forældelse.Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov. Forslagetbygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-les europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes af kon-traktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og købe-retlige regler.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 27.-28. oktober 2011.Forhandlinger om forslaget blev herefter påbegyndt i Rådets arbejdsgrup-pe om civilretlige spørgsmål i slutningen af november 2011.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011fremlagde det polske formandskab en statusrapport.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 læggesder op til en politisk drøftelse af det videre arbejde med en fælles europæ-isk købelov.2. IndholdForslaget er fremsat med henvisning til TEUF artikel 114, hvorefter derkan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører detindre markeds oprettelse og funktion.Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæiskkøbelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-geren inden indgåelsen af en aftale om at anvende den fælles europæiskekøbelov).I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.2.1. ForordningenForordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-råde.Ifølge forslaget er det overordnede formål med forordningen således atforbedre betingelserne for det indre markeds etablering og funktion ved atfastsætte fælles aftaleretlige regler.Den fælles europæiske købelov kan ifølge forslaget anvendes på grænse-overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser, når aftaleparter-ne er enige herom. Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler der indehol-der andre elementer end køb af varer, levering af digitalt indhold og leve-ring af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler er derimodundtaget fra forordningens anvendelsesområde.Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en af-tale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvorafmindst et landene er en medlemsstat. En aftale mellem en erhvervsdriven-103

de og en forbruger anses for at være grænseoverskridende, hvis forbruge-rens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen er beliggende iet andet land end den adresse, hvor den erhvervsdrivende har sædvanligtopholdssted, og mindst et af disse lande er en medlemsstat. Selskaber, for-eninger og andre juridiske personer har efter forslaget sædvanligt opholds-sted der, hvor de har deres hovedkvarter. En erhvervsdrivende, der er enfysisk person, har sædvanligt opholdssted, der hvor den pågældende harsin hovedvirksomhed.Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis sælge-ren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er erhvervsdrivende, kanden fælles europæiske købelov dog kun anvendes, hvis mindst én af par-terne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en lille eller mellemstorvirksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger færre end 250 perso-ner, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner euro eller en årligbalance på højest 43 millioner euro.Anvendelsen af den fælles europæiske købelov er frivillig og forudsætter,at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale omanvendelse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis forbruge-rens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra selveaftalen om kontraktindgåelse. Endvidere er det en betingelse for aftalensgyldighed, at den erhvervsdrivende giver forbrugeren en standardmedde-lelse, der beskriver forbrugerens rettigheder i henhold til den fælles euro-pæiske købelov. Den erhvervsdrivendes manglende indhentelse af samtyk-ke eller udlevering af standardmeddelelsen skal kunne sanktioneres.Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelov, vil reg-lerne i forordningen udtømmende gøre op med de spørgsmål, som er regu-leret af forordningen, og det vil således ikke være muligt for parterne atanvende andre nationale regler.Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse afaftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles europæi-ske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale civilretligeregler fortsat finde anvendelse i den henseende.Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiskekøbelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellemerhvervsdrivende og indenlandske forbrugeraftaler. Medlemslandene harendvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske købelov skal104

kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende,men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov2.3.1. Almindelige principper og anvendelseForslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunderprincippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderligforretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippetom aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme indhol-det heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til hinder her-for. Det fastslås også, at der som udgangspunkt ikke gælder formkrav foraftalers indgåelse.Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige aftale-retlige begreber. Det fastslås således bl.a., hvad der skal forstås ved f.eks.standardvilkår, aftaler med blandende formål og ensidige erklæringer. Derer endvidere fastsat generelle regler om, hvordan en aftale bringes til op-hør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan frister beregnes.2.3.2. Aftaleindgåelse2.3.2.1. OplysningskravForslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendesoplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler ogaftaler mellem erhvervsdrivende.Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række cen-trale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliverbundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens væsent-ligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, aftalevil-kårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til f.eks.fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter dagligdagstransaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for aftalens indgå-else.Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidigefysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningsstedgælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal således105

forud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere oplys-ninger om bl.a. fortrydelsesret, herunder betingelser, tidsfrister og proce-duren for at gøre denne ret gældende.Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted erdog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftalerom levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningensløbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysningerne på en klar ogforståelig måde. Der stilles endvidere krav om, at oplysningerne i fjern-salgsaftaler gives på en måde, der er passende under hensyn til den an-vendte fjernkommunikationsteknik, og at oplysningerne ved aftaler indgåetuden for fast forretningssted udleveres på papir, eller hvis forbrugerensamtykker heri, i form af et andet varigt medium.Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved af-taler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler. Ved aftalerindgået uden for fast forretningssted har den erhvervsdrivende således bl.a.pligt at give forbrugeren en kopi af den underskrevne aftale eller bekræf-telsen af aftalen på papir, eller hvis forbrugeren samtykker heri, på et andetvarigt medium. Ved fjernsalgsaftaler stilles der bl.a. krav om, at den er-hvervsdrivende ved telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik påaftaleindgåelse opgiver sit navn og telefonopkaldets kommercielle sigteved begyndelsen af samtalen. En fjernsalgsaftale, der indgås telefonisk, erkun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet tilbuddet og sendt sit skrift-lige samtykke til aftaleindgåelse.I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de nødven-dige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravi-ge bestemmelserne om oplysningspligt.Med hensyn til den erhvervsdrivendes pligt til forud for indgåelse af en af-tale med en anden erhvervsdrivende fremgår det af forslaget, at den er-hvervsdrivende, der skal levere en vare eller ydelse, har pligt til på passen-de måde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds eller dentilknyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som den pågældende hareller burde have, og som det ville være i strid med hæderlig forretnings-skik og redelig handlemåde ikke at give den anden part.

Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, er parten ansvarlig for tab,som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdrivendeikke har opfyldt kravene til oplysning om yderligere omkostninger ellerandre udgifter, eller om omkostningerne ved tilbagelevering af varerne, erforbrugeren ikke forpligtet til at betale disse yderligere omkostninger ellerandre udgifter.2.3.2.2. Tilbud og acceptForslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindendeaftale (tilbud og accept).Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når hen-sigten med forslaget er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres, ogforslaget har et indhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan forelig-ge en aftale. Et tilbud kan fremsættes over for en eller flere personer. Etforslag, der fremsættes over for en ubestemt kreds, kan dog ikke anses somet tilbud, medmindre andet fremgår af omstændighederne.Et tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til tilbudsmod-tageren. Tilbuddet kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen når frem tilmodtageren af tilbuddet, inden denne har accepteret tilbuddet, eller – i til-fælde af stiltiende accept – inden aftalen er indgået. Tilbuddet kan dog ik-ke tilbagekaldes, hvis det er gjort uigenkaldeligt, hvis der er angivet en be-stemt frist for accept af tilbuddet, eller hvis det af andre grunde var rime-ligt, at modtageren af tilbuddet med rette antog, at det var uigenkaldeligtog handlede i tillid hertil.Når et afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren, bortfalder tilbud-det.Om accept af tilbud fremgår det af forslaget, at enhver form for erklæringeller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, der udtrykker enighed i tilbud-det, anses som en accept. Det anføres udtrykkeligt, at tavshed eller passivi-tet ikke i sig selv kan anses for accept af tilbud.Accepterer tilbudsmodtageren tilbuddet, er aftalen indgået, når acceptenkommer frem til tilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis ac-cepten kommer frem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist, derer fastsat i tilbuddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får ac-

cepten virkning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en rimeligfrist efter fremsættelsen af tilbuddet.Hvis en accept kommer for sent frem, får accepten dog virkning som ac-cept af tilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler til-budsmodtageren, at tilbudsgiveren anser det for en gyldig accept. Fremgårdet af et brev eller en anden meddelelse, der indeholder en forsinket acceptaf tilbuddet, at brevet eller meddelelsen er blevet sendt under sådanne om-stændigheder, at brevet eller meddelelsen var kommet frem til tilbudsgive-ren i rette tid, hvis forsendelsen var forløbet på sædvanlig vis, har den for-sinkede accept virkning som en accept. Det gælder dog ikke, hvis tilbuds-giveren uden unødigt ophold meddeler tilbudsmodtageren, at acceptfristener udløbet.Et svar til tilbudsmodtageren, der fastsætter eller forudsætter yderligere el-ler ændrede aftalevilkår, som væsentligt ændrer vilkårene i tilbuddet, ansesfor et afslag i forbindelse med et nyt tilbud.2.3.2.3. FortrydelsesretDer er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjern-salgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted mellem er-hvervsdrivende og forbrugere.Forbrugeren har ifølge forslaget således som udgangspunkt en ret til udenangivelse af nogen grund at fortryde en fjernsalgsaftale eller en aftale ind-gået uden for fast forretningssted. For aftaler indgået uden for fast forret-ningssted er det dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til aftalenoverstiger et beløb svarende til 50 euro på tidspunktet for aftalens indgåel-se.Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted, er en række aftaletyper ifølge forslaget undtaget frafortrydelsesret. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer,drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftalerom levering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter forbru-gerens specifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter leveringpå grund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med andre varer.Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunktfra tidspunktet for varens levering. Har den erhvervsdrivende forud for af-108

talen ikke givet forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten, udløber fri-sten dog først 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller14 dage efter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugerenoplysning om fortrydelsesretten, hvis oplysningerne gives inden 1 år efterudløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist.Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal ved-kommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens ud-løb. Forbrugeren kan i den forbindelse benytte sig af den standardformular,der fremgår af appendiks 2 til forslaget, eller en utvetydig erklæring om, atfortrydelsesretten benyttes. Meddelelsen er rettidig, hvis den sendes indenfortrydelsesfristens udløb. Forbrugeren har bevisbyrden for, at den pågæl-dende har benyttet sin fortrydelsesret inden fortrydelsesfristens udløb.Retsvirkningen af, at en aftale fortrydes, er, at den erhvervsdrivendes ogforbrugerens forpligtelser ophører. Er der tale om en situation, hvor for-brugeren har afgivet tilbud, ophører forpligtelsen til at indgå aftalen.For den erhvervsdrivende indebærer forbrugerens benyttelse af fortrydel-sesretten visse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således forpligtet tilat refundere ethvert beløb, herunder eventuelle leveringsomkostninger,som den erhvervsdrivende har modtaget fra forbrugeren. Beløbet skal til-bagebetales til forbrugeren uden unødigt ophold og senest 14 dage efterden dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra forbru-geren om, at fortrydelsesretten gøres gældende.Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdriven-de, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varen,berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt, hvorden erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller – hvisdette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren harfremlagt dokumentation for, at varen er returneret.Benyttelse af fortrydelsesretten indebærer endvidere visse forpligtelser forforbrugeren. Forbrugeren skal således returnere varerne til den erhvervs-drivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdrivende. Medmin-dre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhente varen, skal dette ske senest14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet den erhvervsdrivendemeddelelse om, at aftalen fortrydes. Returneringen af varen anses for retti-dig, hvis varen tilbageleveres inden fristens udløb. Forbrugeren bærer somudgangspunkt de direkte omkostninger ved tilbagelevering af varen.109

Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne om for-trydelsesret.2.3.2.4. UgyldighedForslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og udnyt-telse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet af enaftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, som øn-sker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikke øn-sker at være bundet af aftalen som følge af en af de nævnte ugyldigheds-grunde, skal parten således give meddelelse herom til den anden part. Ensådan meddelelse skal gives inden for 6 måneder, hvis parten påberåber sigen vildfarelse, og inden for 1 år, hvis parten påberåber sig svig, trusler ellerudnyttelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den part, der ikke ønskerat være bundet af aftalen, bliver bekendt med de relevante omstændighedereller bliver i stand til at handle frit.Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at væreblevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være bleveti stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være bun-det af aftalen.Med hensyn til retsvirkningerne af ugyldighed følger det af forslaget, at enaftale, som en part kan afgive meddelelse om ikke at være bundet af, ergyldig, indtil en sådan meddelelse afgives. Når meddelelsen er afgivet, eraftalen ugyldig med tilbagevirkende kraft.En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af enaftale som følge af ugyldighed, eller som inden fristens udløb eller indengodkendelse af aftalen havde ret hertil, har ret til erstatning for tab somfølge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydning for retten til erstat-ning, om parten har givet meddelelse om ikke at være bundet af aftalen.Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem enerhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade for

forbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelseskal fraviges eller begrænses.Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i denfælles europæiske købelov, reguleres af de allerede gældende nationale be-stemmelser. Det drejer sig bl.a. om aftalers ugyldighed som følge af mang-lende retsevne eller ulovlig eller amoralsk handlemåde.2.3.3. Aftalens indhold2.3.3.1. Fortolkning og udfyldningForslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalensindhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal for-tolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder også,selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af deudtryk, der er anvendt i aftalen.Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningenaf en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a. om-stændighederne ved aftaleindgåelse, parternes adfærd, sædvaner, tidligerepraksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig forretnings-skik og redelig handlemåde.Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det fast-slås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet, harforrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellem enerhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til fordelfor forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individuelt for-handlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs. reg-ler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – når af-talen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet afsædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhverpraksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endvidere

bundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse foralmindeligt gældende.Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller iden fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalensart og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig forret-ningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af denerhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne ind-gå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved af-talens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller afandre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikkekunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at ind-gå aftalen.Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at aftaledo-kumentet indeholder samtlige aftalevilkår (en fuldstændighedsklausul),indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som ikke er indeholdt i doku-mentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt i aftalen, er en fuld-stændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes tidligere erklærin-ger kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I forbrugeraftaler er forbruge-ren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.2.3.3.2. Urimelige aftalevilkårForslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har væretindividuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse mel-lem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellemerhvervsdrivende.I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår eraffattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig hand-lemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og forplig-telser til skade for forbrugeren. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på,om den erhvervsdrivende har opfyldt sin generelle pligt til åbenhed, hvad

der skal ydes i henhold til aftalen, omstændighederne ved aftaleindgåelsen,de øvrige aftalevilkår og vilkårene i andre aftaler, som aftalen afhænger af.Herefter opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger altid er urimelige. Det drejer sig bl.a. om vilkår, derudelukker eller begrænser den erhvervsdrivendes ansvar for tab eller ska-de, der forvoldes forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det drejer sig end-videre om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens ret til at an-lægge sag eller anvende andre retsmidler, herunder ved at kræve at forbru-geren kun skal kunne indbringe tvister i henhold til en voldgiftsordning.Det gælder dog ikke, hvis en sådan ordning er fastslået ved lov, der finderanvendelse mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.Endvidere opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger, formodes at være urimelige. Det drejer sig bl.a. omvilkår, der begrænser det bevismateriale, som forbrugeren har adgang til,eller pålægger forbrugeren bevisbyrden, selvom denne i henhold til lovpåhviler den erhvervsdrivende. Det drejer sig endvidere om vilkår, derudelukker eller begrænser forbrugerens beføjelser over for den erhvervs-drivende eller forbrugerens indsigelser mod den erhvervsdrivendes krav.I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har væ-ret individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig for-retningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god handels-praksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal ydes ihenhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de øvrigeaftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.Parterne kan ikke aftale, at forslagets bestemmelser om urimelige aftale-vilkår ikke finder anvendelse.2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftalerog aftaler om levering af digitalt indhold2.3.4.1. Sælgers forpligtelserForslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb afvarer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgerspligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.I forhold til sælgers pligt til rettidig levering er der i forslaget fastsat nær-mere regler om leveringsstedet, leveringsmåden og leveringstiden.113

Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedetsælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor købs-aftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere fragt-førere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører. Hvis derimidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for fastforretningssted mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er leverings-stedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtaget sig atsørge for transporten.Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligttil at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller – itilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varentil første fragtfører. Hvis der imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale elleren aftale indgået uden for fast forretningssted mellem en erhvervsdrivendeog en forbruger, skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af ellerkontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De nævntebestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis andet ikkeer aftalt.Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal leverevaren uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden ik-ke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den erhvervsdri-vende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale indholdsenest 30 dage efter aftalens indgåelse.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for atsalgsgenstanden er i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).For at være kontraktmæssig skal varen eller det digitale indhold såledesvære af den mængde og kvalitet, der er fastsat i aftalen, være emballereteller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen, og leveres med eventuelttilbehør, installationsvejledning eller andre instrukser, som skal medfølgeaftalen.Herudover er der fastsat en række yderligere betingelser for varens ellerdet digitale indholds kontraktmæssighed, som parterne kan fravige ved af-tale, medmindre der er tale om en forbrugeraftale. Det drejer sig bl.a. omkrav om, at varen eller det digitale indhold skal være egnet til de særligeformål, som køberen har gjort sælgeren bekendt med, og have den kvalitet,der svarer til en vareprøve eller model, som sælgeren har forelagt køberen.

Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoensovergang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages enmangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for risiko-ens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoens over-gang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale ind-holds art eller manglens art.2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelserForslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i tilfæl-de af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers afhjælp-ningsret og købers undersøgelsespligt.I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve opfyl-delse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve afslag iprisen og kræve erstatning. Hvis køber er erhvervsdrivende, kan køberendog alene tilbageholde sin egen ydelse, hvis sælgeren foretager afhjælp-ning. Køberens ret til at påberåbe sig misligholdelsen er desuden betingetaf, at køberen har iagttaget sin pligt til at undersøge varen og givet medde-lelse i overensstemmelse med forslagets bestemmelser herom. Hvis købe-ren derimod er forbruger, er sælgers afhjælpning uden betydning for kø-bers misligholdelsesbeføjelser, og reglerne om undersøgelsespligt og med-delelse finder ikke anvendelse.En sælger, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som harfået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld, kan tilbyde omlevering,hvis det kan ske inden for leveringsfristen. Herudover kan en sælger, derhar tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld, uden unødigt ophold efter at fåetmeddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for egen regning. Kø-beren kan kun afslå tilbud om afhjælpning, hvis afhjælpning ikke kan skestraks eller uden væsentlig ulempe for køberen, hvis køberen har grund tilat antage, at vedkommende ikke kan stole på sælgerens opfyldelse forfremtiden, eller hvis forsinkelsen vil udgøre en væsentlig ulempe.Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsenvederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådanafhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dogikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre sælge-ren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde aftalensamtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at tilbageholde sinydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde aftalen.115

Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkten betingelse, at misligholdelsen er væsentlig. Hvis misligholdelsen beståri en mangel ved salgsgenstanden, og hvis der er tale om en forbrugeraftale,kan forbrugeren dog hæve købet, medmindre manglen er uvæsentlig.Herudover kan køberen hæve aftalen i tilfælde af forsinket levering, derikke i sig selv er væsentlig, hvis køberen giver sælgeren en yderligere ri-melig frist for opfyldelse, og sælgeren ikke opfylder inden for denne frist.En frist anses for rimelig, hvis sælgeren ikke gør indsigelse uden unødigtophold. Endvidere kan køberen hæve købet, inden der skal ske opfyldelse,hvis sælgeren har erklæret, eller det på anden måde står klart, at der vil skemisligholdelse, og misligholdelsen ville være tilstrækkelig til at bringe af-talen til ophør.Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers mis-ligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog ikke,hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og sælger ik-ke har tilbudt opfyldelse af aftalen.Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det afforslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varensværdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køberikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt ved af-taler mellem erhvervsdrivende. I aftaler mellem erhvervsdrivende forven-tes køber således at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke senereend 14 dage efter leveringen.Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt vedmangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne afta-ler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke indenrimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori manglenbestår. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvorkøberen fik eller burde have fået kendskab til manglen. Køberen misterdog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig manglen, hvisvedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år efter varensovergivelse.116

2.3.4.3. Købers forpligtelserForslaget indeholder en række bestemmelser om købers forpligtelser, derskal ses i sammenhæng med forslagets bestemmelser om sælgers forplig-telser.Køberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesummenog at tage imod varen eller det digitale indhold.Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen, herun-der bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og betalingstids-punkt.Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingenskal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvisdette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis pådet sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedeter ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Medhensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen forfal-der ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget inte-resse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det afforslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende fo-retager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i standtil at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tage imod varen eller de doku-menter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette kræves ihenhold til aftalen.Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftaltetidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslagettage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at af-slå dette.Hvis sælgeren leverer varer eller digitalt indhold i en større mængde endaftalt, kan køberen beholde eller afslå den overskydende mængde. Hviskøberen beholder den overskydende mængde, anses den for at være blevetleveret i henhold til aftalen, og køberen skal betale herfor til den aftaltetakst. Dette gælder dog ikke i forbrugeraftaler, hvis forbrugeren har rime-lig grund til at antage, at sælgeren bevidst har leveret den overskydendemængde med viden om, at den ikke er bestilt.

2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelserForslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i an-ledning af købers misligholdelse.I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve opfyl-delse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller er-statning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kunkræve opfyldelse og erstatning.Med hensyn til beføjelsen til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget,at sælger har ret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder, ogtil at kræve opfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har påtagetsig. Hvis køberen endnu ikke har taget imod levering af varen eller det di-gitale indhold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tage imod op-fyldelse, kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og at køberenbetaler købesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunne have fo-retaget en rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og væsentligeudgifter.Med hensyn til sælgers beføjelse til at tilbageholde opfyldelsen fremgårdet af forslaget, at denne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfyldeaftalen samtidig med eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald til-bageholde ydelsen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af af-talen. Herudover kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber fore-tager opfyldelse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vil op-fylde aftalen rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimelige grundforeligger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hvis køberengiver tilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller tilstrække-lig sikkerhed.Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens mislighol-delse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig selv kananses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver køberenen yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden for den-ne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse udenunødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kanden yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.

Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis kø-beren har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil skemisligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele ellerpå anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn tilden del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis mislig-holdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden ri-melig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt medkøbers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvis af-snit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.2.3.4.5. Risikoens overgangForslaget indeholder bestemmelser om, hvem af parterne der bærer risiko-en for varen eller det digitale indhold.Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikkekan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitaleindhold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren eller enaf forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået varen isin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, og den er-hvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risikoen dogtil forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i for-brugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, nårkøberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen, ogkøberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til købe-ren på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på et andetsted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske leve-ring, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed på det på-gældende sted.119

Hvis aftalen er forbundet med transport af varen, overgår risikoen til købe-ren, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på viderefor-sendelse. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en fragtfører på etbestemt sted, overgår risikoen dog først til køberen, når varen overgives tilfragtføreren på dette sted.Hvis varen sælges, mens den er under transport, overgår risikoen til købe-ren, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog tilkøberen ved aftaleindgåelsen, hvis dette fremgår af omstændighederne.Hvis sælgeren vidste eller burde vide, at varen var gået tabt eller var blevetforringet, og han undlod at oplyse køberen herom, bærer sælgeren risikoenfor tabet eller forringelsen.2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af til-knyttede tjenesteydelserForslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers rettighe-der og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om køb afen vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger skallevere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller vedligeholdelseaf varen eller det digitale indhold.Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er udtrykkeligt aftalt, ellernår det stiltiende er aftalt, at der skal tilvejebringes et nærmere angivet re-sultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyttede tjenesteydelse med denprofessionelle omhu, som med rimelig kan forventes, og i overensstem-melse forordningens regler og andre bindende retsregler, der finder anven-delse på den tilknyttede tjenesteydelse.Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst aftjenesteyderen, herunder større end varens eller det digitale indholds vær-di, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden tjenesteyderenforetager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kan vedkommendekun kræve den i aftalen angivne pris eller efter omstændighederne værdienaf varen eller det digitale indhold, efter at den tilknyttede tjenesteydelse erblevet leveret.Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for dentilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare eller

det digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til kun-dens rådighed.Kundens misligholdelsesbeføjelser svarer i vidt omfang til køberens befø-jelser i aftaler om køb af varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.2 oven-for. Tilsvarende er tjenesteyderens beføjelser, hvis kunden misligholder af-talen, i store træk identiske med sælgerens beføjelser i aftaler om køb afvarer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.4 ovenfor.2.3.6. ErstatningForslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde afmisligholdelse.En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er for-voldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er und-skyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren kanforventes at lide.Erstatning fastsættes som udgangspunkt således, at fordringshaveren stil-les, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække bå-de det tab, som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som for-dringshaveren på grund af misligholdelsen ikke har opnået.Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for erstatnings-udmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens har pligt tilat begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for påregneligt tab, og atskyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan henregnes til fordringshave-ren.2.3.7. RenterForslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Dersondres i den forbindelse mellem, om skyldner er forbruger eller erhvervs-drivende.Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den Euro-pæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige refe-rencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod erhvervs-drivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den Europæiske

Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige referencesatsmed tillæg af 8 procentpoint.Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder ogfra hvilket tidspunkt der påløber renter. Forslaget indeholder endviderenærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og omurimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.2.3.8. Tilbagelevering mv.Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en partgiver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part brin-ger aftalen til ophør.Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvis enaf parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller brin-ger aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytte ogafkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal parten be-tale det modtagnes værdi.Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden partværdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til, atden anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varen blev ta-get i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe aftalen tilophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og omfanget afbrugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen i den på-gældende periode.Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har denpågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel forden anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modta-geren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give meddelel-se om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade forforbrugeren.2.3.9. ForældelseI forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse ogenhver tilknyttet ret opfyldt er undergivet forældelse inden for nærmere122

fastsatte frister. Efter forældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at af-slå at opfylde forpligtelsen, og fordringshavren mister alle misligholdel-sesbeføjelser med undtagelse af retten til at tilbageholde sin egen ydelse.Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og enlang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den langeforældelsesfrist dog 30 år.Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor for-dringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske om-stændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange (absolutte)forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren skalopfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har kendskab til for-dringen.Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andreretslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig afgø-relse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttes in-den for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffet af-gørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra sagensafslutning.Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse om-stændigheder udsættes. Forældelsesfristerne udsættes således bl.a., hvisparterne fører forhandlinger om rettigheden eller om omstændigheder, derkan give anledning til krav vedrørende rettigheden. I sådanne tilfælde ind-træder forældelse først, når der er gået 1 år efter den sidste henvendelsesom led i forhandlingerne eller efter en af parternes meddelelse om ikke atville fortsætte forhandlingerne.Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren vedf.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller modreg-ning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.2.3.10. Appendiks I-IIAppendiks I indeholder en standardformular om forbrugerens fortrydelses-ret, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted, mens appendiks II indeholder123

en blanket, som kan anvendes, hvis forbrugeren ønsker at benytte sin for-trydelsesret.2.4. Bilag II – standardoplysningerBilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skalgive forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fæl-les europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om for-brugerens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse, her-under bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at varener mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.3. Gældende dansk ret3.1. IndledningDen europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil således skul-le gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler, og de gæl-dende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget vedtages.Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretligespørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og rets-praksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område. Par-terne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge mellemat anvende reglerne i den europæiske købelov. På den baggrund omtales devæsentligste love på området i afsnit 3.2-3.6 nedenfor.For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den er-hvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens fortrydel-sesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser svarer tilbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Direktivet træder i kraft den 12. de-cember 2011, og skal gennemføres i dansk ret senest 2 år efter denne dato.3.2. AftalelovenAftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder ogsåen række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et principom aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med124

det indhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget ien række love, bl.a. inden for forbrugerområdet.Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det erkommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at ettilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbe-hold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i forbindelsemed nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra,at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indsedette.Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse aflovens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldeligtvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældendeover for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af lo-vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig ellerudnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres gæl-dende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre dengældende (den såkaldte generalklausul). Der skal ved bedømmelsen af, omdet vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvur-dering, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relati-on til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelsebl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold ogsenere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kun-ne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbruge-ren.Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk, forfalsk-ning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder udtryk-kelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler omf.eks. de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af mindreårige ogpersoner under værgemål. Regler herom findes i værgemålsloven. Ugyl-dighed på grund af urigtige eller bristede forudsætninger er også kun i etvist omfang omfattet af aftaleloven, og det fremgår heller ikke af aftalelo-

ven, men derimod af Danske lov, at aftaler som strider i mod lov og ær-barhed, kan være ugyldige.Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven indehol-der bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individueltforhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes påden måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om, at en aftalekan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med hæderligforretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder ogforpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende.3.3. Købeloven og den internationale købelov3.3.1.Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelserved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgerenskal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale kø-besummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til atholde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende betalingsev-ne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve forholdsmæs-sigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er mangelfuld.Købeloven indeholder endvidere regler om risikoens overgang. Det følgersåledes af loven, at sælger som udgangspunkt bærer risikoen for salgsgen-standens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt, hvorlevering har fundet sted. Hvis salgsgenstanden ikke overgives til køberenpå det aftalte tidspunkt på grund af købers forhold, foreligger der såkaldtfordringshavermora. Risikoen overgår i så fald til køberen på det aftaltetidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i køberens fysiske besid-delse.Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i anled-ning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under hvilke be-tingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende. Købeloven inde-holder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere omfang. Erstatningensberegning beror derimod på en række ulovbestemte principper, f.eks. omat fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab, og at tabet skal værepåregneligt.

Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købtgenstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (ihandelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at påbe-råbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter genstan-dens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for gen-standen i længere tid eller har handlet svigagtigt.Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som har tilformål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet tilden professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, indender er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen som ud-gangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådan for-modningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende. Endvide-re kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af mangler,hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler mellem er-hvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen er væsent-lig.3.3.2.Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konventionom aftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen omfat-ter køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige lande.Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for kon-ventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov indeholderCISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved køb samtretsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der inde-holder regler om aftalens indgåelse. Den 26. oktober 2011 har justitsmini-steren imidlertid fremsat forslag til lov om ændring af international købe-lov om lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (Gen-nemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionenom aftaler om internationale køb) (L 6). Med lovforslaget foreslås den in-ternationale købelov ændret med henblik på at gennemføre CISG del II idansk ret. Hvis lovforslaget vedtages, vil CISG i sin helhed være gennem-ført i dansk ret. I lovforslaget er det lagt til grund, at forskellene mellem deprincipper, som nordisk aftaleret, og de principper, som CISG del II i vidtomfang bygger på, i praksis er meget begrænsede.

3.4. ForbrugeraftalelovenPå forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende regulering afbestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse forbrugeraftaler(forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervs-drivende at give forbrugeren en række oplysninger ved fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til fjernsalgsaftalerdrejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter og egenskaber, va-rens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår. Loven indeholder end-videre regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og afta-ler indgået uden for fast forretningssted.3.5. RentelovenRenteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens område,indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Loven fin-der ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser i an-den lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug elleranden sædvane.Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, dafordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsættes tilen årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg af 7pct.Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under visseomstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevante om-kostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-ner nødvendiggør en række ændringer af renteloven, som skal gennemfø-res i dansk ret senest den 16. marts 2013.

3.6. ForældelseslovenFordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældel-sesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse ianden lov.Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldne-ren, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaverenfik eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Foræl-delse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren se-nest 10 år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, atfordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.Herudover indeholder forældelsesloven særlige forældelsesfrister og til-lægsfrister for visse krav samt regler om afbrydelse og foreløbig afbrydel-se.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler. Forordningen om en fælles europæisk køberet vil såledesskulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.Forordningen vil, hvis den vedtages efter TEUF-traktatens artikel 114 omdet indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-ændringer.Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende sank-tioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sin forpligtelse tilat sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give forbrugeren en rækkeoplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den fælles eu-ropæiske købelov.Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles eu-ropæiske købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske afta-ler mellem erhvervsdrivende og indenlandske forbrugeraftaler. Medlems-landene har endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske129

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Ju-ridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), SyddanskUniversitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Er-hvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Bog-handlerforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, BusinessDenmark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association,Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandler Forening,Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, DanskAnnoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskDagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, DanskMagasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske DagbladesForening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialmedi-er, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DanskeSpil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONGA/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernesLandsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriskehusholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøjsko-len i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsforenings-130

rådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets, Post Dan-mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark.Uafhængigt af høringen har Justitsministeriet modtaget et fælles brev af25. oktober 2011 fra Forbrugerrådet, DI og Dansk Erhverv. De tre organi-sationer har gjort Justitsministeriet opmærksom på, at de ikke støtter for-ordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverkenforbrugere eller virksomheder. De tre organisationer er dermed på linjemed deres respektive europæiske organisationer.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Sø- og Handelsretten, Ad-

vokatrådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Rede-

riforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, DI, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere,

Formanden for Forbrugerklagenævnet, Håndværksrådet

Realkredit-

foreningen.

Østre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Syddansk Universi-

tet (Juridisk Institut), Dansk Fjernvarme, DSB, Forbrugerombudsman-

den

Akademikernes Centralorganisation

har ikke haft bemærkningertil forslaget.

Sø- og Handelsretten

har anført, at tvister mellem erhvervsdrivende i vidtomfang opstår i tilfælde, hvor det ikke er aftalt, hvilke regler der skal re-gulere aftalen. Forslaget til en fælles europæisk købelov kan ifølge Sø- ogHandelsretten næppe antages at være egnet til at reducere antallet af så-danne tvister, idet forslaget alene fastsætter regler, som parterne i givetfald kan vedtage. Sø- og Handelsretten finder endvidere, at retsforholdeneved grænseoverskridende handel med forslaget gøres unødigt komplicere-de, idet der ved siden af nationale og internationale regler nu vil eksistereet ganske omfattende EU-regelsæt, som de erhvervsdrivende og forbru-gerne også vil skulle sætte sig ind i, når de indgår grænseoverskridendekøbsaftaler.

Advokatrådet

har henvist til, at man i forbindelse med høringen overKommissionens Grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en euro-pæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet fandt indførelsen af et fri-villigt europæisk instrument den mest realistiske model. Advokatrådet erenig med Kommissionen i, at forslaget skal omfatte både aftaler mellem131

erhvervsdrivende og aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere, lige-som forslaget skal kunne finde anvendelse på både grænseoverskridendeog indenlandske aftaler. Hvis erhvervslivets og forbrugernes organisatio-ner imidlertid ikke støtter op om etableringen af en fælles europæisk købe-lov, finder Advokatrådet det meget vanskeligt at se en fremtid for instru-mentet. Advokatrådet er herudover fremkommet med bemærkninger af me-re teknisk karakter til specifikke bestemmelser i forslaget.

Danmarks Automobilforhandler Forening

har med tilfredshed noteretsig, at forslaget om en fælles europæisk købelov vil finde anvendelse påfrivilligt grundlag, og at det ifølge forslaget er overladt til medlemsstater-ne selv at beslutte, om den fælles europæiske købelov skal finde anvendelsepå indenlandske aftaler. Det vil således ifølge foreningen være mest hen-sigtsmæssigt ikke at lægge op til en ændring af den danske aftalelov ogkøbelov. Herudover er Dansk Automobilhandlerforening fremkommet medbemærkninger af mere teknisk karakter til enkelte bestemmelser i forsla-get.

Danmarks Rederiforening

er af den opfattelse, at nationale købelovemedfører unødvendige transaktionsomkostninger og retsusikkerhed ved in-ternational handel. Rederiforeningen finder imidlertid, at en regional ogfrivillig fælles europæisk købelov alene er en halv løsning, og Rederifor-eningen så hellere, at EU implementerede de internationale regler på om-rådet, herunder FN’s konvention om aftaler om internationale køb (CISG).Det er endvidere afgørende for Rederiforeningen, at transportydelser for-bliver undtaget fra forslaget.

Dansk Byggeri

sætter spørgsmålstegn ved forslagets frivillige karakter.Dansk Byggeri har i den forbindelse anført, at den fælles europæiske købe-lov vil få indflydelse på retsstillingen for eksempelvis en regressøgendebygherre i tilfælde, hvor entreprenøren eller eventuelle tidligere omsæt-ningsled har anvendt den fælles europæiske købelov som retsgrundlag ikontraktforholdet med en udenlandsk producent, selv om den regressøgen-de bygherre ikke har haft indflydelse på beslutningen om at anvende denfælles europæiske købelov. Dansk Byggeri kan endvidere ikke støtte, atmedlemsstaterne ifølge forslaget har mulighed for at beslutte, at den fælleseuropæiske købelov skal finde anvendelse på rent indenlandske aftaler ogaftaler mellem erhvervsdrivende, hvor ingen af partnerne er en lille ellermellemstor virksomhed. Dansk Byggeri har desuden anført, at fortolknin-gen af forslaget vil medføre mange præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen, hvilket vil være meget ressourcekrævende og medføre, at der132

vil gå mange år, før der er en klar retspraksis om parternes retsstilling.Helst så Dansk Byggeri, at forslaget slet ikke blev vedtaget under de nu-værende forudsætninger. Herudover er Dansk Byggeri fremkommet medbemærkninger af mere teknisk karakter til en række specifikke bestemmel-ser i forslaget.

Dansk Ejendomsmæglerforening

understreger, at det er vigtigt at undta-ge køb af fast ejendom fra forslagets anvendelsesområde på samme måde,som køb af fast ejendom er undtaget fra den danske købelov.

Dansk Erhverv

er ikke enig med Kommissionen i, at forslaget er vigtigtfor at fremme væksten inden for det indre marked. Ifølge Dansk Erhvervses der allerede i dag tegn på vækst i den grænseoverskridende handelover internettet og stigende tillid hos forbrugerne, selv om der endnu ikkefindes en fælles europæisk købelov. Dansk Erhverv finder, at forslaget ikkei tilstrækkelig grad løser problemet med at tilnærme de europæiske reglerom køb, idet forslaget er et alternativ til de nationale reguleringer og der-for ikke harmoniserer disse. Dansk Erhverv finder endvidere, at forslagetikke vil skabe sikkerhed i den grænseoverskridende samhandel. Det skyl-des bl.a., at visse aspekter ikke er reguleret i forslaget, og virksomheder,der vil markedsføre sig over for forbrugere i andre medlemsstater, vil der-for alligevel skulle afholde omkostninger på at sætte sig ind i den pågæl-dende medlemsstats lovgivning. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at for-brugerne overordnet vil få styrkede rettigheder med forslaget, men at for-slaget samtidig medfører, at virksomhedernes byrder og omkostninger væ-sentligt overstiger de økonomiske fordele, som forbrugerne får. Herudoverer Dansk Erhverv fremkommet med en række bemærkninger af mere tek-nisk karakter til specifikke bestemmelser i forslaget.

DI

støtter ikke forslaget om en fælles europæiske købelov. For så vidt an-går aftaler mellem erhvervsdrivende er det efter DI’s opfattelse afgørende,at aftalefriheden bevares, og DI er bekymrede for, at aftalefriheden be-grænses, idet der i forslaget stilles krav om, at den ene part er en lille ellermellemstor virksomhed. DI finder endvidere, at der uanset eksistensen afen fælles europæisk købelov vil forekomme transaktionsomkostninger forbåde små og store virksomheder, bl.a. som følge af individuelle kon-traktsvilkår, som ifølge DI fortsat vil have stor udbredelse. DI finder såle-des, at forslaget ikke har nogen merværdi for erhvervsdrivende. For såvidt angår forbrugeraftaler er DI enig med Kommissionen i, at forskelle imedlemsstaternes forbrugerretlige regler skaber hindringer for samhand-len i EU. DI finder imidlertid, at forslaget ikke vil afhjælpe disse proble-133

mer, da et frivilligt instrument ikke vil bidrage til klarhed om, hvad dergælder i grænseoverskridende købsaftaler mellem erhvervsdrivende ogforbrugere. DI tvivler endvidere på, at forbrugerne kan overskue konse-kvenserne af at vælge den fælles europæiske købelov. Herudover vil denfælles europæiske købelov ifølge DI alene være interessant for de er-hvervsdrivende at anvende, hvis der er rimelig balance mellem forbruger-beskyttelsesniveauet og virksomhedernes forretningsmæssige interesser.

Finansrådet

finder, at forslaget om en fælles europæisk købelov overord-net set ikke har merværdi for hverken de erhvervsdrivende eller forbruger-ne. Tværtimod er det Finansrådets opfattelse, at forslaget kan bidrage tilforvirring om retstilstanden og manglende overblik over konsekvenserne afat vælge at anvende den fælles europæiske købelov. Endvidere savner Fi-nansrådet fyldestgørende dokumentation for et egentligt behov for fælleseuropæisk regulering af det formueretlige område. Herudover er Finans-rådet fremkommet med bemærkninger af mere teknisk karakter til enkeltebestemmelser i forslaget.

Forbrugerrådet

er særdeles skeptisk over for forslaget og henviser i øvrigttil det fælles brev af 25. oktober 2011, som DI, Dansk Erhverv og Forbru-gerrådet har sendt til Justitsministeriet. Heri anføres bl.a., at de tre orga-nisationer ikke kan støtte forslaget, idet et frivilligt aftaleretligt instrumentikke bidrager til klarhed om, hvad der gælder i forbrugerforhold, når derhandles over grænserne, og at vedtagelsen og anvendelse af et sådant fri-villigt instrument vil kræve en massiv oplysningsindsat og vil afstedkommeet stort fortolkningsbehov. Det er således ifølge de tre organisationertvivlsomt, om forbrugere og erhvervsdrivende vil benytte et frivilligt afta-leretligt instrument og dermed, om forslaget vil have nogen virkning i for-hold til at fremme grænseoverskridende handel mellem erhvervsdrivendeog forbrugere.

Forenede Danske Motorejere

ser positivt på forslaget, som man mener,kan styrke konkurrencen mellem udbydere og dermed sikre forbrugernelavere priser samt adgang til det bredest mulige udvalg af varer. ForenedeDanske Motorejere finder det endvidere positivt, at forslaget alene vedrø-rer grænseoverskridende handel, og at man således ikke søger at harmoni-sere de enkelte medlemsstaters forbrugerlovgivning yderligere. ForenedeDansk Motorejere er herudover fremkommet med bemærkninger af mereteknisk karakter til enkelte bestemmelser i forslaget.

Formanden for Forbrugerklagenævnet

ser enkle og klare lovbestemmel-ser som en forudsætning for, at forbrugerne og de erhvervsdrivende kanorientere sig om deres retsstilling, når de indgår grænseoverskridendekøbsaftaler. Formanden for Forbrugerklagenævnet finder det derfor posi-tivt, at der med forslaget lægges op til en lovregulering af bl.a. levering afdigitalt indhold og levering af relaterede tjenesteydelser. Formanden forForbrugerklagenævnet finder imidlertid, at det kan være vanskeligt forforbrugere at skulle forholde sig til forskellige regelsæt afhængigt af, omder er tale om en grænseoverskridende eller en indenlandsk aftale. Ifølgeformanden vil forslaget på en række områder stille danske forbrugere bed-re end ved indenlandske aftaler, mens forslaget på andre områder vil stilleforbrugerne ringere. Formanden opfordrer til, at man i det videre arbejdemed forslaget er opmærksom på, at forbrugerbeskyttelsesniveauet ikke for-ringes.

Håndværksrådet

kan ikke støtte forslaget, da det efter Håndværksrådetsopfattelse ikke vil skabe yderligere klarhed om reglerne for handel påtværs af grænserne og derfor heller ikke vil skabe en merværdi for det in-dre marked. Håndværksrådet henviser i den forbindelse bl.a. til, at der ik-ke synes at være et behov for en fælles europæiske købelov, ligesom for-slagets forbrugerbeskyttelsesniveau gør det uattraktivt for virksomhederneat anvende regelsættet.

Realkreditforeningen

er overordnet set tilfreds med Kommissionens for-slag, da Realkreditforeningen i forbindelse med høringen over Kommissi-onens Grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en europæisk aftale-ret for forbrugere og erhvervslivet støttede vedtagelsen af et frivilligt pa-rallelt aftaleinstrument for internationale aftaler med forbrugere. Realkre-ditforeningen bemærker dog, at man kunne overveje, om et mere overord-net aftaleretligt regelsæt ville være tilstrækkeligt, idet reguleringsgradenog beskyttelsesniveauet ikke i sig selv må afskrække parterne fra at anven-de det frivillige regelsæt.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle mel-lem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige meromkost-ninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at gennemfø-re det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende og forbru-gere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.Medlemsstaterne vil ifølge Kommissionen ikke ved at vedtage foranstalt-ninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og den lov-givningsmæssige kompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i forbin-delse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i national af-taleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve reduceredevalgmuligheder og begrænset adgang til produkter fra andre medlemslan-de.Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Det er på den baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

Det præcise indhold og rækkevidden af en række af forordningsforslagetsbestemmelser giver anledning til tvivl, og det vurderes derfor, at det vilvære vanskeligt for forbrugerne og de erhvervsdrivende på et tilstrækkeligtoplyst grundlag at bedømme, om anvendelsen af den fælles europæiskekøbelov bør foretrækkes frem for gældende national ret.For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om forsla-gets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslagetmå afvente denne afklaring.Herudover er detfor Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstillingikke forringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbru-gerne ikke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgåen aftale, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.136

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der inde-bærer, at Europa-Parlamentet er medlovgiver.Europa-Parlamentet er på-begyndt behandlingen af forslaget og har indtil videre afholdt en høringmed eksperter om forslaget. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil af-holde yderligere tre høringer om forslaget inden afgivelse af betænkning.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejdeden 14. maj 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget harsenestværet forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 13.-14. de-cember 2011.