[1. Indledning]

I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxembourg.Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet.Rådsmødet er det andet formelle rådsmøde under dansk formandskab.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det dre-jer sig om punkterne

1, 4, 5

11.

Som det fremgår af samlenotatet, er flere af dagsordenspunkterne omfattet af detdanske retsforbehold.Jeg vil i dag gøre lidt ekstra ud af konsekvenserne af, at punkt 4 om et europæiskPNR-system og punkt 11 om den såkaldte civile beskyttelsesordre er omfattet af rets-forbeholdet.Jeg kan oplyse, at samtlige dagsordenspunkter forelægges til orientering.I er som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner.

[2. Køreplan for bekæmpelse af ulovlig indvandring]

2.1.

Jeg vil begynde med dagsordenens

punkt 1

om en køreplan for bekæmpelse afulovlig indvandring i EU.EU har det seneste år oplevet en stigning i antallet af asylansøgere og ulovlige ind-vandrere.Rådet opfordrede på den baggrund på rådsmødet i december sidste år det danskeformandskab til i samarbejde med Kommissionen at udarbejde en køreplan for enfælles EU-tilgang til bekæmpelse ulovlig indvandring.

Det danske formandskab har siden da arbejdet med køreplanen, og vi vil fremlæggeet udkast på rådsmødet i næste uge, som jeg forventer, at der vil kunne opnås enighedom i Rådet.Formålet med køreplanen er at samle og udvikle fælles EU-tiltag til bekæmpelse afulovlig indvandring, og formandskabet har i den forbindelse fastsat seks strategiskeprioriteter.Der lægges med køreplanen op til:Øget samarbejde med tredjelande, herunder om tilbagetagelse af ulovlige ind-vandrere.Styrket kontrol ved EU’s ydre grænser.Bedre forebyggelse af ulovlig indvandring ved den græsk-tyrkiske grænse.Styrket indsats mod misbrug af lovlige indvandringskanaler.Forebyggelse af tredjelandsborgeres misbrug af reglerne om fri bevægelighed.Styrket samarbejde om migrationsstyring, herunder udsendelsespraksis.Køreplanen vil give et overblik over de indsatsområder, vi skal fokusere på i be-kæmpelsen af ulovlig indvandring. Planen er samtidig med til at konkretisere de red-skaber, vi kan bruge i indsatsen for at bekæmpe ulovlig indvandring.Køreplanen indeholder en række nye tiltag, men planen bygger først og fremmest påallerede vedtagne retsakter og eksisterende initiativer.Det handler med andre ord om at få gjort eksisterende tiltag mere operative, så vi ipraksis får fuldt udbytte af de mange initiativer, som allerede er iværksat.

[3. Et europæisk PNR-system]

3.1.

Dagsordenens

fjerde punkt

omhandler oprettelsen af et europæisk PNR-system.Det er én af mange væsentlige sager under det danske formandskab og en sag, somregeringen prioriteter højt.

Kommissionen fremsatte allerede i 2007 forslag til en rammeafgørelse om anvendel-se af passagerlisteoplysninger med henblik på retshåndhævelse. Forslaget bortfaldtimidlertid med Lissabon-Traktatens ikrafttræden.Kommissionen fremsatte derefter sidste forår et direktivforslag om anvendelse afPNR-oplysninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet.Jeg håber, at vi på rådsmødet i næste uge vil opnå enighed i Rådet om oprettelsen afet europæisk PNR-system. Danmark vil imidlertid på grund af forbeholdet stå udenfor samarbejdet efter direktivet.

3.2.

Formålet med direktivforslaget er at harmonisere medlemsstaternes lovgivningom luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse med internati-onale flyvninger til og fra medlemsstaterne.Efter forslaget skal medlemsstaterne bl.a. udpege nationale PNR-kontorer, der vilindsamle PNR-oplysninger fra luftfartselskaber med henblik på at analysere og an-vende disse som led i de retshåndhævende myndigheders arbejde med forebyggelseog bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet.De nationale PNR-kontorer vil samtidig have mulighed for – og i visse tilfælde væreforpligtede til – at videresende modtagne oplysninger til andre medlemsstater. Kon-torerne vil også kunne udveksle analyseresultater på tværs af grænserne.

3.3.

Ingen kan være i tvivl om, at terrorisme og anden alvorlig kriminalitet ofte haren grænseoverskridende karakter. De nationale myndigheder er derfor i forbindelsemed efterforskningen af disse forbrydelser ofte stærkt afhængige af effektivt samar-bejde og hurtig informationsudveksling på tværs af grænserne.Det er derfor meget beklageligt, at vi på grund af det danske retsforbehold kommertil at stå uden for et nyt fælles europæisk PNR-system.Forbeholdet betyder som udgangspunkt, at de øvrige medlemsstater ikke i henholddirektivet vil være forpligtede til at informere de danske myndigheder, hvis de f.eks.identificerer en person, som mistænkes for at være involveret i terrorisme eller andenalvorlig kriminalitet.

De øvrige medlemsstater vil endvidere ikke i henhold til direktivet være forpligtedetil at efterkomme anmodninger fra danske myndigheder om udveksling af PNR-oplysninger.Vi risikerer med andre ord – på grund af retsforbeholdet – at gå glip af værdifuldeoplysninger i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og anden alvorlig krimina-litet.

[4. Forordningsforslag om sprængstofprækursorer]

4.1.

Dagsordenens

punkt 5

er forslaget til forordning om markedsføring og brug afsprængstofprækursorer.Forslaget er fremsat efter traktatens bestemmelser om det indre marked og er derforikke omfattet af retsforbeholdet.Folketingets Europaudvalg gav på et møde den 4. november 2011 regeringen et for-handlingsmandat i sagen.Det danske formandskab ønsker at sikre, at bestræbelserne på at indgå en aftale medEuropa-Parlamentet fortsættes, og det er baggrunden for, at vi har sat sagen på dags-ordenen for rådsmødet i næste uge.

4.2.

Et af de væsentligste udeståender har været spørgsmålet om, hvorvidt der medforordningen skal indføres en licensordningelleren mere lempelig registreringsord-ning.Der har blandt medlemsstaterne hidtil været bred accept af det tidligere polske for-mandskabs kompromisforslag om, at det skulle være op til medlemsstaterne selv atvælge mellem en licens- og en registreringsordning. Men Europa-Parlamentet harfastholdt sin præference for en licensordning.Formandskabet vil derfor på rådsmødet fremlægge et oplæg til rammerne for et nytkompromisforslag.Oplægget – som ligger inden for regeringens forhandlingsmandat – går i hovedtrækud på at fastholde udgangspunktet om et forbud mod privatpersoners besiddelse mv.af en række kemiske stoffer.4

Forbuddet skal som udgangspunkt alene kunne fraviges ved, at medlemsstaterne ind-fører en licensordning, hvorefter der kan udstedes licenser til privates erhvervelse,indførsel, besiddelse og brug af de kemiske stoffer, som er omfattet af forbuddet.Der lægges imidlertid op til, at de medlemsstater, som i dag har en registreringsord-ning, kan opretholde denne.Samtidig vil medlemsstaterne kunne indføre en registreringsordning i forhold til delave koncentrationer af to specifikke stoffer, som er omfattet af forordningen. Dissestoffer vil herefter kunne erhverves af privatpersoner. Det forudsætter, at den er-hvervsdrivende, der overdrager stoffet, foretager en registrering af transaktionen.Det er mit håb, at der på rådsmødet i næste uge kan opnås enighed om vores oplægtil rammerne for et kompromisforslag, så vi kan sikre fremdrift i forhandlingerne afforslaget.

[5. Den civile beskyttelsesordre]

5.1.

Den sidste sag, jeg vil komme ind på, er som nævnt også omfattet af retsforbe-holdet. Det drejer sig om

dagsordenspunkt 11,

der omhandler et forordningsforslagom gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.Forslaget er den del af den offerpakke, som Kommissionen fremlagde i maj sidste år.Offerpakken skal sikre bedre rettigheder for ofre for kriminalitet, så der gives denbeskyttelse og støtte, de har brug for.Forordningsforslaget om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civi-le sager viser – desværre – med tydelighed, at vi med det danske retsforbehold også iforhold til beskyttelse af ofre står uden for vigtige dele af EU-samarbejdet.

5.2.

Forslaget har til formål at sikre, at f.eks. et polititilhold udstedt i én medlemsstat,anerkendes af en anden medlemsstat, hvis den beskyttede person rejser eller flytter tildenne medlemsstat.Helt konkret ville forslaget f.eks. kunne være til gavn for en dansk kvinde, der er bo-sat i København, men som arbejder i Malmø, og som har fået udstedt et dansk politi-tilhold over for sin ekskæreste, fordi han chikanerer eller opsøger hende.5

Den danske kvinde ville efter forslaget – hvis det altså fandt anvendelse for Dan-marks vedkommende – kunne bede de danske myndigheder om en attest, der bety-der, at tilholdet skal anerkendes i Sverige.Hvis ekskæresten så i strid med polititilholdet møder op på hendes svenske arbejds-plads, vil de svenske myndigheder være forpligtet til at yde kvinden den samme be-skyttelse, som en svensk kvinde i en lignende situation har krav på efter svensk ret.Som tingene er i dag, vil kvinden skulle ansøge de svenske myndigheder om at ud-stede et svensk polititilhold, hvilket er både mere besværligt og tidskrævende.Det siger sig selv, at det er en belastning, at en kvinde, der er udsat for chikane ellerstalking skal tvinges til på ny at retfærdiggøre, hvorfor der skal udstedes et polititil-hold, når dette allerede én gang er blevet besluttet af de kompetente myndigheder ien anden medlemsstat.Desværre er det præcis den situation, danske kvinder bliver fastholdt i som følge afretsforbeholdet.Populært sagt kan vi ikke udstrække beskyttelsen af danske kvinder udover den dan-ske grænse. Forslaget er efter min opfattelse et godt eksempel på, hvorfor det er nød-vendigt med et stærkt EU-samarbejde inden for det politimæssige og strafferetligeområde.

5.3.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg anser det for beklageligt, at danske borgere –der har fået udstedt et polititilhold – og som arbejder, studerer eller bosætter sig i an-dre EU-lande ikke vil kunne drage nytte af dette forslag, når det er vedtaget.Det er særligt beklageligt i lyset af, at Folketinget netop har vedtaget en ny lov omtilhold, opholdsforbud og bortvisning.Som bekendt har den nye lov til formål at styrke indsatsen for at beskytte personermod at blive udsat for bl.a. forfølgelse, chikane og stalking.Når der i Folketinget er et klart ønske om at sikre en bedre beskyttelse af disse per-soner, mener jeg, det er meget ærgerligt, at denne beskyttelse reelt falder bort, blotfordi en person arbejder, studerer eller bosætter sig i en anden EU-medlemsstat.6

TALEUDKAST

til brug for forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012

af RIA-rådsmødet den 26.-27. april 2012