UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 108: Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg 26.-27. april 2012.

35-51Dagsordenspunkt 5 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om markedsføring og brug afsprængstofprækursorer-politisk drøftelseKOM(2010) 47352-54Dagsordenspunkt 6 Rådskonklusioner om af-radikalisering ogtilskyndelse til opgivelse af terroristiskeaktiviteter-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke55-57Dagsordenspunkt 7 EU’s samlede strategi for migration ogmobilitet-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikke58-60Dagsordenspunkt 8 Tilbagetagelsesaftaler*-statusKOM-dokument foreligger ikke61-69Dagsordenspunkt 9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om indefrysning og konfiskationaf udbytte fra strafbart forhold i Den Eu-ropæiske Union*-præsentationKOM(2012) 8570-77Dagsordenspunkt 10 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om strafferetlige sanktioner forinsiderhandel og kursmanipulation*-delvis generel indstillingKOM(2011) 65478-86Dagsordenspunkt 11 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om gensidig anerkendelse afbeskyttelsesforanstaltninger i civile sager*-politisk drøftelseKOM(2011) 27687-92Dagsordenspunkt 12 EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention-orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: Køreplan for at sikre en fælles EU-tilgang til be-kæmpelse af ulovlig indvandringNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 26.-27. april 2012 forventes en drøftelse og mulig vedta-gelse af en køreplan for en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovligindvandring, som formandskabet har udarbejdet sammen med Kommissio-nen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringenkan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt en effektivbekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling.1. BaggrundFlere EU-medlemsstater, herunder Østrig og Ungarn, registrerede i løbet af2011 en stigning i antallet af asylansøgere og ulovlige indvandrere.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011noterede Rådet sig, at det danske formandskab vil udarbejde en køreplanmed henblik på at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af ulovlig ind-vandring. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Kommissionen, somsammen med formandskabet orienterede om status for køreplanen pårådsmødet den 8. marts 2012.En gruppe bestående af syv medlemsstater, der betragter sig som de med-lemsstater, som er mest berørt af de såkaldte sekundære blandede migrati-onsstrømme (Belgien, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien, Sverige,Tyskland og Østrig), mødtes den 7. marts 2012 til et uformelt ministermø-de i Bruxelles. Ved sekundære blandede migrationsstrømme forstås, atasylansøgere og ulovlige indvandrere rejser videre fra det oprindeligemodtagelsesland i EU til en anden EU-medlemsstat. På det nævnte mødeblev de syv medlemsstater enige om en række tiltag, der efter deres opfat-telse bør indgå i den køreplan, som udarbejdes af formandskabet og Kom-missionen.

På rådsmødet den 26.-27. april 2012 forventes en drøftelse og mulig ved-tagelse af køreplanen.2. IndholdFormålet med køreplanen er at samle og udvikle mulige fælles tiltag tilimødegåelse af det fortsatte pres på EU i forhold til ulovlig indvandring.Der vil med køreplanen bl.a. blive lagt op til en styrkelse af indsatsen påfølgende områder:Øget samarbejde med tredjelande (oprindelseslande), herunder omtilbagetagelse af ulovlige indvandrere.Styrket grænsesamarbejde ved EU’s ydre grænser.Forebyggelse af ulovlig indvandring ved den græsk-tyrkiske græn-se.Styrket indsats mod misbrug af lovlige indvandringskanaler.Forebyggelse af tredjelandsborgeres misbrug af reglerne om fri be-vægelighed.Styrket fælles EU-tilgang i forhold til tilbagesendelse af ulovligeindvandrere og asylansøgere.Det danske formandskab og Kommissionen har i forbindelse med udarbej-delsen af udkastet til køreplanen for at sikre en fælles EU-tilgang til be-kæmpelse af ulovlig indvandring inddraget en række forslag fra de øvrigemedlemsstater. Det drejer sig bl.a. om forslag fra Østrig og Ungarn, der isommeren 2011 registrerede en stigning i antallet af asylansøgere og ulov-lige indvandrere, og konklusionerne fra mødet den 7. marts 2012 mellemde relevante ministre fra Belgien, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien,Sverige, Tyskland og Østrig, hvor de syv medlemsstater opnåede enighedom en række forslag til styrkelse af indsatsen mod ulovlig indvandring.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.Dansk Flygtningehjælp har imidlertid tilkendegivet, at det er vigtigt, atman er fuldt ud opmærksom på retten til at søge asyl og non-refoulementprincippet, når tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring drøftes og gen-nemføres. Endvidere har Dansk Flygtningehjælp anført, at der bør væreøget fokus på bl.a. udvidelse af genbosætningssystemet, således at menne-sker med behov for international beskyttelse tilbydes sikker og lovlig ad-gang til beskyttelse i Europa.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerØstrig og Ungarn har registreret en stigning i antallet af asylansøgere ogulovlige indvandrere, der er indrejst i EU via den sydøstlige ydre Schen-gen-grænse, og ønsker på baggrund heraf en styrkelse af indsatsen modulovlig indvandring.De to lande støttes af Belgien, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien,Sverige og Tyskland, der sammen med Østrig betragter sig som de med-lemsstater, som er mest berørt af sekundære blandede migrationsstrømme.Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigelandes holdninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samten effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Re-geringen støtter derfor udarbejdelsen af en køreplan for en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mulighedenfor i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen afSIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skalforetages test af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningenpå disse tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstestog en mere omfattende test, som på nuværende tidspunkt forventes afslut-tet i midten af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøve-8

overførsler af testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af2012. SIS II forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvar-tal af 2013. Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreud-viklingen af systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millio-ner euro mere end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdtover EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemetskapacitet som følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8. marts 2012 orienteret om status for projektet.Lissabon-TraktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i Trak-taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (påmellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).

Dagsordenspunkt 3: Det fælles europæiske asylsystem – statusoriente-ring*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméDe enkelte forslag til retsakter, der har til formål at gennemføre anden fa-se af det fælles europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet.Formandskabet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 orientere om status for forhandlingerne af retsakterne, dertilsammen udgør anden fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS).Formandskabet vil derudover muligvis lægge op til en drøftelse af væsent-lige udeståender. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden faseaf det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.1. BaggrundDet fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asyl-procedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsi-diær beskyttelse (dvs. personer, som nyder anden beskyttelse end den, derfølger af Flygtningekonventionen).Fristen for gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystemblev af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgan-gen af 2012 (fristen var oprindeligt udgangen af 2010).Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelses-direktivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-tagelsesesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.Kommissionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag tilflygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-

gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsedirektivet, Euro-dac-forordningen og asylproceduredirektivet.Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvisen forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og tilet fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-elementer af det fælles europæiske asylsystem.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 blev dervedtaget rådskonklusioner, hvori medlemsstaterne bekræftede deres enga-gement i etableringen af et fælles europæisk asylsystem inden udgangen af2012.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølgeprotokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-delse i Danmark (”retsforbeholdet”).De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet.Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat atvære tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag,såfremt Danmark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage eftervedtagelsen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lov-givning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 vil for-mandskabet orientere om status for forhandlingerne af de retsakter, derendnu ikke er opnået enighed om. Formandskabet vil derudover muligvislægge op til en drøftelse af væsentlige udeståender.2. IndholdDublin II-forordningen og Eurodac-forordningenDen såkaldte Dublin II-forordning fastsætter kriterier og procedurer til af-gørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en an-13

søgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands-statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedes Eurodac-systemet med henblik på sammenligningaf fingeraftryk for at sikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.Formålet med ændringsforslagene til Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820 og KOM(2010) 555) harnavnlig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauetfor ansøgere om international beskyttelse.Ændringsforslaget til Dublin II-forordningen indeholder bl.a. bestemmel-ser om styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styr-kelse af retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestem-melserne om humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektiveretsmidler og muligheden for opsættende virkning.Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførslertil lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkretebehov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-ske Asylstøttekontor (EASO) og mere konkret gennem støtte til at udar-bejde forebyggende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøttete-ams, Frontex mv.ModtagelsesdirektivetDet såkaldte modtagelsesdirektiv fastlægger standarder for modtagelse afasylansøgere i medlemsstaterne.Formålet med ændringsforslaget til direktivet (KOM(2011) 320) er –sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at forbedreeffektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med henblikpå at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenkletog mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer i14

medlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen afasylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om frihedsberøvelse, herunder enforpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garanti-er, om adgang til arbejdsmarkedet og om adgang til økonomiske ydelser tilasylansøgere.AsylproceduredirektivetDet såkaldte asylproceduredirektiv fastlægger standarder for procedurer imedlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikreensartet behandling i medlemsstaterne.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvidestil i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registreringaf asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistankeom tortur eller overgreb.FlygtningedefinitionsdirektivetDet såkaldte flygtningedefinitionsdirektiv fastsætter minimumsstandarderfor anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtningeeller personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, ogindholdet af en sådan beskyttelse.Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.januar 2012, indførtes bl.a. i vid udstrækning samme rettigheder for perso-ner, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der harret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår afFlygtningekonventionen.

Det fælles EU-genbosætningsprogramKommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram bestod afto meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den an-den indeholdt et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, derfastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støttetil genbosætning for 2013.Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012opnået enighed i Rådet om forslaget til ændring af flygtningefonden, ogforslaget blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 29. marts 2012.Asylstøttekontoret (EASO)Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor tilfremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdetDet Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.juni 2011.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden faseaf det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 26. marts 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober2011.De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem, er blevet forelagt Europaudvalget forud for derådsmøder, hvor de er blevet behandlet.

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage,efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet*Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2011) 32ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødetden 26.-27. april 2012 orientere om status for forhandlingerne af direktiv-forslaget og forsøge at opnå generel indstilling til forslaget. Direktivfor-slaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om luft-fartsselskabers videregivelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internationale flyvninger til og fra med-lemsstaterne og om behandlingen af disse oplysninger med henblik på atbekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forslaget lægger op til, atmedlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-kontor, der skal være ansvar-lig for indsamling og behandling af PNR-oplysninger. Forslaget indehol-der endvidere bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til at vi-deregive oplysninger. Herudover indeholder forslaget bestemmelser ombehandlingen af de indsamlede oplysninger, om udveksling af oplysningermellem medlemsstaterne, om videregivelse af oplysninger til tredjelande,og om hvor længe oplysningerne må opbevares. Forslaget indeholder en-delig bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Forslaget vurde-res ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som nævntomfattet af retsforbeholdet, og det har derfor hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet posi-tiv over for forslaget og arbejder for at sikre så omkostningseffektive løs-ninger som muligt.1. BaggrundKommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik påretshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, menbortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.I Stockholm-programmet, der fastlægger de overordnede rammer for sam-arbejdet om retlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på om-rådet for 2010-2014, opfordres Kommissionen bl.a. til at fremsætte et nyt

forslag om anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på rets-håndhævelse.Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om anven-delse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-følge terrorhandlinger og grov kriminalitet.Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).Direktivforslaget blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 11.-12. april 2011. Forslaget har ikke siden været forelagt Rådet, menhar været drøftet på arbejdsgruppeniveau.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 vilformandskabet orientere om status for forhandlingerne af direktivforsla-get. Formandskabet vil endvidere forsøge at opnå generel indstilling til di-rektivforslaget.2. Indhold2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbind-else med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om be-handlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhand-linger og grov kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberneForslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser tilat videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndighed imedlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets dø-re er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet medhenblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gåom bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenhedeni den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang. Hvis der i forbindelsemed en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal luftfart-selskabet videregive PNR-oplysningerne til Passageroplysningsenheden ialle de berørte medlemsstater.Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overførerpersonoplysningerne til PNR-kontorets database.PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passagersrejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan be-handles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og foretagerreservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af en person,uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, afgangskontrol-systemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de samme funktionali-teter”.Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder dogalene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til di-rektivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:”1)2)3)4)5)6)7)PNR-nummerDato for reservationen/udstedelsen af billettenPlanlagt(e) rejsedato(er)Navn(e)Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresseHele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger20

Oplysninger om faste passagererRejsebureau/rejsekonsulentRejsestatusforpassagerer,herunderbekræftelser,indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysningerDelte PNR-dataelementerGenerelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysningerom uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreårigesnavn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger forden ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til denmindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarligevoksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoenfor udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatiskbilletprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)Sædenummer og andre pladsoplysningerOplysninger om code-sharingFuldstændige bagageoplysningerAntal medrejsende og disses navne i forbindelse med enreservationAlle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger)Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne underpunkt 1-18”

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysningergælder kun i det omfang, at luftfartselskaberne allerede som led i deresvirksomhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålæggersåledes ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere op-lysninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne al-lerede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.Kommissionens forslag er begrænset til kun at gælde i forhold til interna-tionale flyvninger.På baggrund af drøftelser på arbejdsgruppeniveau og på rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 lægges der imidlertid optil at indsætte en ny bestemmelse i forslaget, der giver medlemsstaternemulighed for at beslutte, at direktivets bestemmelser skal finde anvendelsei forbindelse med visse eller alle interne EU-flyvninger til og fra den på-gældende medlemsstats område.21

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivningsikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselskaber, somikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.2.2.2. PNR-kontorerForslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndig-hed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølgeterrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed,der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være an-svarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for op-bevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsam-lede oplysninger.2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-oplysningerKommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal sik-re, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det na-tionale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i denmedlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller harafgang.Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificerede passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres. Ad-gang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, derkun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skalde indsamlede PNR-oplysninger slettes.På baggrund af drøftelserne på arbejdsgruppeniveau lægges der nu umid-delbart op til en forlængelse af den indledende periode, hvor der ikke skalske maskering af dataelementer, som i Kommissionens forslag var fastsattil 30 dage. Derimod bevares den samlede opbevaringsperiode på 5 år.Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og tilhvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamledePNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-vendes med henblik på

identificering af personer, der kan være involveret i terrorismeeller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøgernærmere,besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompeten-te retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkretesager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning ogretsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,samtanalyse og uformning af generelle vurderingskriterier, der vilkunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagererforud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til atidentificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-ling eller grov kriminalitet.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i enterrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at dekompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere,videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældendemedlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-ling.Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, op-dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhæ-vende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regu-lerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelserkan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslingenskal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplysningsen-heder.Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begrænsetomfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland.Videregivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpel-se af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af,23

at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelandekræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivetPNR-oplysningerne.2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har tilformål at sikre beskyttelse af personoplysninger.Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes nati-onale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en rækkebestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørel-se af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen afpersonoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelserfastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blo-kere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om for-trolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt na-tionale tilsynsmyndigheder.Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller fi-losofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfore-ning, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksualitet,er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der indeholdersådanne oplysninger, skal de straks slettes.Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af PNR-oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndig-heder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder ogsåafviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoretog de kompetente nationale myndigheder med henblik på tilsynsmyndig-hedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egenkontrollen samtfor at sikre datasikkerheden.Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer iforbindelse med reservation og køb af flybilletter på en klar og præcis må-de bliver informeret om, at oplysningerne bliver videregivet til PNR-kontoret. Passagererne skal i den forbindelse oplyses om den mulige an-vendelse af oplysninger, om opbevaringsperioden for oplysningerne, om24

mulighederne for videregivelse af oplysningerne og om deres databeskyt-telsesmæssige rettigheder.Endelig lægges der op til, at den nationale tilsynsmyndighed, der er opret-tet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. november2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-bejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal vejledeom og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som medlemssta-terne vedtager i medfør af direktivet.3. Gældende dansk ret3.1. LuftfartslovenSom led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsaten bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse forluftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne passager-oplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterretningstje-neste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passageroplysninger tilbrug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovenskapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giver endvidere mu-lighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens on-line adgang tilluftfartsselskabernes bookingsystemer.Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet sam-men med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med henblikpå at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for udveksling afPNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere teknisk komplice-ret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen, og detblev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-system ville nød-vendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen er således endnu ikkesat i kraft.3.2. Udlændinge- og toldlovgivningenDer er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med hen-blik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Detdrejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

3.3. PersondatalovenVed lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling afpersonoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsatmed henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(2008/977/RIA).Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmereregler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den EuropæiskeUnion mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010fastsat nærmere regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for DenEuropæiske Union og Schengen-samarbejdet.Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse iforhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-lem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamar-bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den EuropæiskeUnion og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudoveren række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyt-telse end den, der følger af persondataloven.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-vendelse i Danmark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at for-slaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.4.2. Statsfinansielle konsekvenserDa forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslagetsom udgangspunkt ikke statsfinansielle konsekvenser. Hvis direktivforsla-26

get fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at ville have væsentlige stats-finansielle konsekvenser, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligtat skønne over. Der vil i forbindelse med en eventuel gennemførelse af di-rektivet i dansk ret skulle tages stilling til finansieringen heraf, og der vil iden anledning skulle ske en nærmere kvalificering af de omkostninger,som vil være forbundet med gennemførelsen af direktivet.5. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Lands-foreningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Interna-tional, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikker-hedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Denmark A/S, AO-PA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Denmark,Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyveleder-forening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair, Hava-rikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns LufthavneA/S, Novia, Rådet for Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Servi-sair Danmark A/S, Star Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of ScandinaviaA/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører iDanmark (RiD), Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Perso-naleunion, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Pri-mera Air, Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Er-hverv og Jet Time A/S.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, AdvokatrådetogHavarikom-missionen for Civil Luftfart og Jernbanehar ikke haft bemærkninger tilforslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Politiets Ef-terretningstjeneste, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Erhvervsflyvnin-gens Sammenslutning, SAS GroupogDanmarks Rejsebureau Forening.27

Rigspolitieter positivt indstillet over for direktivforslaget, idet det vurde-res at kunne styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grov kriminalitet,herunder navnlig grov grænseoverskridende kriminalitet.Det er Rigspolitiets opfattelse, at nytteværdien af direktivforslaget vil for-øges, hvis det tillige kommer til at omfatte interne EU-flyvninger. Det erendvidere Rigspolitiets opfattelse, at de indsamlede PNR-oplysninger børkunne opbevares længere end de 30 dage, som direktivforslaget lægger optil. Rigspolitiet anfører således, at det i forbindelse med større og kom-plekse efterforskninger, herunder narkotikaefterforskninger, ofte vil værebehov for at fastlægge mistænkes rejsemønstre mv. i en periode, der stræk-ker sig ud over de seneste 30 dage.Endelig oplyser Rigspolitiet, at en eventuel dansk tilknytning til den fore-slåede PNR-ordning vil medføre meget betydelige merudgifter for politiet.På det foreliggende grundlag har Rigspolitiet imidlertid ikke mulighed forat vurdere størrelsen af disse merudgifter nærmere.Politiets Efterretningstjenesteanfører bl.a., at passageroplysninger, her-under oplysninger om rejserute og rejsemønstre, spiller en meget væsent-lig rolle i forbindelse med efterforskning af terrorisme. Politiets Efterret-ningstjeneste peger således på, at den såkaldte ”Glasvej-sag” blev indledt,da efterretningstjenesten modtog oplysninger om, at en af de senere dømtepersoner inden for kort tid ville ankomme fra Pakistan til Danmark. I den-ne forbindelse indhentede efterretningstjenesten oplysninger om den på-gældendes rejserute, således at det kunne fastlægges præcist, hvornår hanskulle ankomme til Danmark.Politiets Efterretningstjeneste tilvejebringer i dag passageroplysningermed bistand fra andre danske myndigheder eller ved anvendelse af retsple-jelovens regler om edition. Flyselskaberne anvender imidlertid forskelligeit-systemer, hvilket kan gøre det vanskeligt for efterretningstjenesten atanalysere oplysningerne uden bistand fra flyselskaberne eller andre myn-digheder. Hertil kommer, at der ikke sikkerhed for, at flyselskaberne opbe-varer oplysningerne i tilstrækkelig lang tid. På denne baggrund er det ef-terretningstjenestens opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning forefterforskningen af bl.a. terrorisme, at der gennemføres fælles EU-reglerom anvendelsen af PNR-oplysninger.I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget har Politiets Efterretnings-tjeneste bl.a. anført, at forslagets anvendelsesområde ikke bør være be-28

grænset til internationale flyvninger, da dette vil medføre, at en lang rækkeflyvninger, der kan være af betydning ved efterforskning af terrorisme oggrov kriminalitet, ikke vil være omfattet af direktivet. Hvis en mistænktf.eks. ankommer med bil til en medlemsstat og derefter foretager flereflyvninger mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med planlæg-ningen af et terrorangreb eller grov kriminalitet, vil det med de foreslåedebegrænsninger i anvendelsesområdet ikke være muligt at tilvejebringePNR-oplysninger vedrørende disse flyvninger. Herudover peger efterret-ningstjenesten på, at direktivforslagets bestemmelser om dataopbevaringbør præciseres nærmere, herunder betingelserne for, at der kan gives ad-gang til de fuldstændige PNR-oplysninger efter udløbet af perioden på 30dage. Politiets Efterretningstjeneste er desuden af den opfattelse, at derbør arbejdes på, at der fastsættes en betydelig længere frist end de 30 da-ge, idet det næppe vil være muligt at foretage den fornødne gennemgang afrelevante oplysninger inden fristens udløb.Rigsadvokatener overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget,idet det må antages, at indsamling og udveksling af passageroplysningervil være et nyttigt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme oggrov international kriminalitet.Rigsadvokaten forudsætter, at et nationalt PNR-kontor i Danmark ikkekommer til at henhøre under anklagemyndigheden, og at den retlige ram-me for udveksling af PNR-oplysninger til brug for efterforskning og rets-forfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet vil skulle afklaresnærmere. Herudover kan Rigsadvokaten tilslutte sig Justitsministerietsvurdering af, at direktivforslaget ville have lovgivningsmæssige og betyde-lige statsfinansielle konsekvenser, hvis det fandt anvendelse i Danmark.EfterDatatilsynetsopfattelse rejser direktivforslaget væsentlige spørgsmåli relation til databeskyttelse. Under henvisning til grundlæggende databe-skyttelsesretlige principper om proportionalitet og nødvendighed finderDatatilsynet således, at forslaget giver anledning til væsentlige betænke-ligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.Datatilsynet fremhæver i denne forbindelse hensynet til, at man som al-mindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systematisk re-gistrering, kortlægning og overvågning heraf.I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget anfører Datatilsynet, atluftfartselskaberne bør sikre, at der ikke sker videregivelse til PNR-kontorerne af oplysninger, der indikerer passagerers racemæssige eller29

etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske me-ninger, medlemskab af en fagforening eller oplysninger, som vedrørerpassagerers sundhed eller seksualitet.Datatilsynet har desuden henvist til, at det er et centralt databeskyttelses-retligt princip, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligtangivne og legitime formål. Datatilsynet er af den opfattelse, at direktiv-forslagets bestemmelser om samkøring af PNR-oplysninger med oplysnin-ger i andre relevante databaser, bør præciseres. Det er endvidere Datatil-synets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget ikke iagttager kravet omforudgående information om kontrolsammenkøring.Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at opbevaringsperioden på 5 årer meget lang, når registreringen sker uden konkret begrundelse i den en-kelte passagers forhold.Endelig lægger Datatilsynet afgørende vægt på, at tilsynets ressourcemæs-sige situation indgår i forbindelse med de videre overvejelser af direktiv-forslaget, idet dansk deltagelse i den foreslåede ordning vil pålægge Data-tilsynet nye opgaver.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder det betænkeligt, at direktiv-forslaget lægger op til, at der kan ske anvendelse af PNR-oplysninger tilbekæmpelse af grov kriminalitet, idet landsforeningen opfatter begrebetgrov kriminalitet som vagt og ubestemmeligt. Herudover har Landforenin-gen af Forsvarsadvokater afgørende betænkeligheder ved opbevaringspe-rioden for de indsamlede oplysninger og muligheden for at videregive op-lysningerne til tredjelande.Institut for Menneskerettighederbemærker, at direktivforslaget må anta-ges at indebære indgreb i flypassagerers privatliv. For at et sådant ind-greb er lovligt, er det en forudsætning, at der er lovhjemmel hertil, at ind-grebet er begrundet i et anerkendelsesværdigt hensyn, og at indgrebet ernødvendigt, herunder proportionalt.Det er instituttets opfattelse, at kravet om lovhjemmel vil være opfyldt iforbindelse med en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret. Insti-tuttet bemærker dog i denne forbindelse, at flere af direktivforslagets be-stemmelser bør præciseres.

Formålet med den foreslåede ordning er at bekæmpe terror og grov krimi-nalitet, hvilket efter instituttets opfattelse er et anerkendelsesværdigt – detvil sige sagligt og legitimt – formål.Det er desuden Institut for Menneskerettigheders umiddelbare opfattelse,at direktivforslaget er proportionalt. Instituttet lægger i denne forbindelsevægt på, at de passageroplysninger, der indsamles og behandles, er al-mindelige ikke-følsomme oplysninger, og at det må antages, at anvendel-sen af sådanne oplysninger har stor og i visse tilfælde afgørende betydningfor bekæmpelse af navnlig narkotikakriminalitet, menneskehandel og ter-rorisme. Instituttet lægger endvidere vægt på, at de forudgående fastsattevurderingskriterier, der anvendes med henblik på identificering af perso-ner, som kan være involveret i en terrorhandling eller grov internationalkriminalitet, efter direktivforslaget ikke må være baseret på en persons ra-cemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevis-ning, politiske meninger, medlemskab af en fagforening eller den pågæl-dendes sundhed eller seksualitet. Herudover lægger Instituttet vægt på, atdet fremgår af direktivforslaget, at de indsamlede passageroplysningerkun må opbevares i en relativ kort periode, inden de skal maskeres. Ende-lig fremhæves det, at der er fastsat relevante og tilstrækkelige databeskyt-telsesmæssige garantier for passagererne.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark i forbindelse meden eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret nøje overvejer, hvilkestraffelovsovertrædelser, der ud fra en proportionalitetsvurdering bør væ-re omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, at direktivets databe-skyttelsesmæssige garantier fastsættes udtrykkeligt i nationale regler, ogat anvendelsen af PNR-ordningen overvåges med henblik på at fastslå detegentlige udbytte og virkningerne heraf.Erhvervsflyvningens Sammenslutningfinder, at en database, der skalkunne analysere og genkende rejsemønstre, næppe kan forhindre eventuel-le kriminelle handlinger mod luftfarten eller enkelte landes interesser.Sammenslutningen peger således bl.a. på, at kriminelles adfærdsmønstrehurtigt vil ændre sig, hvis de bliver klar over, at der indsamles og behand-les PNR-oplysninger. Hvis ordningen skal fungere, bør der efter Erhvervs-flyvningens Sammenslutnings opfattelse også indsamles og behandles per-sonoplysninger i forbindelse med jernbane- og færgetrafik.

SAS Grouper generelt af den opfattelse, at luftfartselskaber ikke skal for-pligtes til at indsamle passageroplysninger på vegne af statslige myndig-heder til formål, der ikke relaterer sig til luftfart.SAS Group er endvidere af den opfattelse, at omkostninger, der er forbun-det med etableringen af dataindsamlingssystemer og videregivelsen af deindsamlede data, bør afholdes af de myndigheder, der skal anvende deindsamlede data.SAS Group foretrækker et centralt europæisk PNR-kontor og lægger afgø-rende vægt på, at den måde, hvorpå passageroplysningerne overføres,harmoniseres og så vidt muligt er i overensstemmelse med de retningslin-jer, der er fastlagt af ICAO (International Civil Aviation Organization).For så vidt angår charterflyvninger henleder SAS Group opmærksom-heden på, at det er rejsebureauerne og ikke luftfartsselskaberne, der ind-samler oplysninger om passagererne i forbindelse med denne type flyvnin-ger.SAS Group fremhæver endvidere, at luftfartselskaberne ikke kan holdesansvarlig for rigtigheden af de indsamlede passageroplysninger, og at denforeslåede ordning ikke må udgøre en økonomisk og administrativ byrdefor luftfartselskaberne eller være til gene for passagererne.SAS Group gør desuden opmærksom på, at det bør være medlemsstaterne,som er ansvarlige for at sikre, at der sker den tilstrækkelige databeskyttel-se i forbindelse med behandlingen af passageroplysninger.Med henblik på at undgå diskrimination af luftfartsbranchen finder SASGroup endvidere, at der bør pålægges lignende forpligtelser til videregi-velse af passageroplysninger i forbindelse med tog- og færgetrafik.Endelig er SAS Group af den opfattelse, at Danmark, når direktivet til sintid bliver vedtaget, bør indgå en parallelaftale med EU med henblik på atundgå, at Danmark bliver et fristed for passagerer, der rejser mellem EUog tredjelande, og for at forhindre eventuelle trafikale problemer, der måt-te være forbundet med dette.Danmarks Rejsebureau Foreninghenleder opmærksomheden på, at det inogle tilfælde er rejsebureauerne og ikke flyselskaberne, der indsamlerpassageroplysninger, hvilket der bør tages højde for i direktivet. Det erdog afgørende, at rejsebureauerne ikke bliver betragtet som indsamlere el-32

ler behandlere af data og dermed underlægges lovgivningsmæssige kravom databeskyttelse. Danmarks Rejebureau Forening ønsker endvidere enpræcisering af, hvem der bærer ansvaret for de indsamlede passagerop-lysningers rigtighed.6. NærhedsprincippetI begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-syn til overholdelse af nærhedsprincippet:”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber tilat bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste groveforbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involvererinternational rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvendePNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desudenafhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, sommedlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af detinternationale samarbejde på tværs af grænserne.Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er detnødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler ogudveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i sikkerheden.Ved at sikre, at der sker en kollektiv og sammenhængende indsats,vil denne foranstaltning bidrage til at øge sikkerheden i EU.En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen afbestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i medlemsstaterne.De forskellige systemer i de medlemsstater, der allerede har oprettetlignende mekanismer, eller som vil gøre det fremover, kan havenegative følger for luftfartsselskaberne, da de skal overholdepotentielt divergerende nationale krav, f.eks. vedrørende de typeroplysninger, der skal videregives, og betingelserne for, hvornår disseoplysninger skal forelægges for medlemsstaterne. Disse forskellekan også skade det effektive samarbejde mellem medlemsstaternemed henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølgeterrorhandlinger og grov kriminalitet.”Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens be-tragtninger.

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen støtter etableringen af et europæisk PNR-system og forholdersig overordnet positivt til direktivforslaget. Man vil fra dansk side arbejdefor, at det endelige kompromisforslag sikrer så omkostningseffektive løs-ninger som muligt.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejdeden 2. april 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDirektivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 11.-12.april 2011.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorerRevideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010) 473ResuméForslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 26.-27. april 2012 forventer formandskabet at læggeop til en politisk drøftelse af navnlig spørgsmålet om, hvorvidt der skalindføres et registrerings- eller et licenssystem. Formålet med forslaget erat begrænse ikke-erhvervsdrivende personers adgang til visse kemiskestoffer og blandinger af disse stoffer i nærmere angivne koncentrationer,med henblik på at nedbringe risikoen for at disse stoffer mv. misbruges tilat fremstille hjemmelavede sprængstoffer. Det foreliggende forslag fast-sætter et forbud mod overdragelse og overgivelse af stofferne til den bredeoffentlighed samt ikke-erhvervsmæssig besiddelse og brug af stofferne,medmindre de pågældende personer har en licens eller lader sig registrerehos den erhvervsdrivende, fra hvem de modtager stofferne. Forslaget in-deholder i den forbindelse nærmere regler om licensordningen og regi-streringsordningen samt regler om indberetningspligt vedrørende mistæn-kelige transaktioner og om mærkning af emballage. Forslaget vurderes ik-ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget forventes at have lov-givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil endvidere kunne have betyd-ning for statsfinanserne. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark eroverordnet set positiv over for forslaget.1. BaggrundRådet vedtog den 18. april 2008 ”EU-handlingsplanen om øget sikkerhedmed eksplosivstoffer”. Handlingsplanen indeholder bl.a. en opfordring tilKommissionen om at nedsætte et stående udvalg til overvejelse af foran-staltninger og udarbejdelse af henstillinger vedrørende regler for prækurso-rer til sprængstoffer. Dette rådgivende ad-hoc udvalg bestående af repræ-sentanter fra medlemsstaternes myndigheder og repræsentanter for denprivate sektor vedtog i februar 2009 en række konkrete anbefalinger tilfremme af sikkerheden for prækursorer. På baggrund af anbefalingerne erder gennemført en konsekvensanalyse, der sammen med en online-undersøgelse og workshopper for de relevante aktører samt høring af bl.a.producenter danner grundlag for det foreliggende forordningsudkast.35

Forslaget er i øvrigt fremsat under henvisning til de strategiske mål i EU’sterrorbekæmpelsesstrategi og Stockholm-programmet.2. Indhold2.1. GenereltForslaget til forordning er fremsat efter artikel 114 i TEUF, hvorefter Eu-ropa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedurevedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af med-lemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indremarkeds oprettelse og funktion.Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for enrække drøftelser på arbejdsgruppeniveau og i Coreper. Den følgende gen-nemgang afspejler det foreliggende kompromisforslag, som er udarbejdetpå baggrund af drøftelserne under det polske formandskab i 2. halvår2011.Forordningsforslaget har til formål at harmonisere reglerne for markedsfø-ring, besiddelse, brug og indføring i EU af kemiske stoffer eller blandin-ger, der kan misbruges til ulovlig fremstilling af sprængstoffer, for at be-grænse den brede offentligheds (dvs. ikke-erhvervsdrivende personers) ad-gang til disse stoffer, samt at sikre relevante indberetninger af mistænkeli-ge transaktioner gennem hele forsyningskæden, jf. artikel 1.Med forordningsforslaget indføres der som udgangspunkt et forbud modsalg mv. til ikke-erhvervsdrivende personer af visse nærmere opregnedekoncentrationer af kemiske stoffer og blandinger heraf, jf. bilag I.Forordningen lægger samtidig op til, at den enkelte medlemsstat kan vælgeat fravige forbuddet ved at anvende et licenssystem, hvorefter ikke-erhvervsdrivende personer kan erhverve stoffer, der er opregnet i forord-ningens bilag I, hvis de pågældende har en licens udstedt af en nationalmyndighed, eller ved at anvende et registreringssystem, hvorefter den er-hvervsdrivende skal foretage registrering af købet og køberen ved salg afstoffer, der er opregnet i forordningens bilag I.Udover at indføre et forbud mod privatpersoners erhvervelse mv. af vissekemiske stoffer, der kan misbruges til at fremstille sprængstoffer, udengyldig licens eller registrering, indeholder forordningen også nærmere36

pligter for erhvervsdrivende til at indberette mistænkelige transaktionervedrørende kemiske stoffer og betydeligt tyveri heraf til de relevante nati-onale myndigheder. Forpligtelsen til at indberette mistænkelige transaktio-ner gælder i hele forsyningskæden, således også ved erhvervsdrivendesoverdragelse til andre erhvervsdrivende. Forpligtelsen omfatter både destoffer, der er opregnet i forordningens bilag I, og som anført ovenfor eromfattet af et forbud, en licens- eller registreringsordning, men også enrække andre stoffer, for hvilke der ikke efter forordningen gælder be-grænsninger i salg mv. til private, jf. forordningens bilag II.2.2. Nærmere om elementerne i forslaget2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (forslagets artikel 2-3)Forslagets artikel 2 afgrænser reglernes anvendelsesområde. Det følger så-ledes af stk. 1, at forordningen finder anvendelse på en række nærmere be-stemte stoffer oplistet i forordningens bilag og blandinger, der indeholdersådanne stoffer. Det drejer sig for så vidt angår bilag I eksempelvis omsalpetersyre og nitromethan i nærmere angivne koncentrationer og for såvidt angår bilag II om eksempelvis annomiumnitrat i en nærmere angivenkoncentration.Samtidig oplister forslagets artikel 2, stk. 2, stoffer og genstande, som re-gelsættet ikke finder anvendelse på. Det drejer sig bl.a. om artikler define-ret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr.1907/2006/EF om registrering, vurdering og godkendelse af samt be-grænsninger for kemikalier (REACH), der vedrører genstande, som underfremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højeregrad end den kemiske sammensætning er bestemmende for genstandensfunktion.Endvidere omfatter forordningen ikke pyrotekniske artikler, som definereti Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF om markedsføring afpyrotekniske artikler, og pyrotekniske artikler, der er beregnet til ikke-kommerciel anvendelse i henhold til national lovgivning inden for de væb-nede styrker, politiet eller brandvæsenet, samt pyrotekniske artikler bereg-net til brug i luftfartsindustrien og knaldhætter til legetøj. Forordningenomfatter endvidere ikke udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EFom udstyr på skibe.

Forordningen omfatter desuden ikke stoffer, som anvendes af de væbnedestyrker eller de retshåndhævende myndigheder.Forslagets artikel 3 indeholder en definition af en række af de centrale be-greber, der anvendes i forordningen, herunder bl.a. af begrebet ”mistænke-lige transaktioner”. Det følger heraf, at der ved vurderingen af, om der ertale om en mistænkelig transaktion skal tages højde for alle omstændighe-der, herunder navnlig om køberen virker uklar eller ubekendt med hensyntil den påtænkte brug af stoffet, eller ikke er i stand til at forklare den på-tænkte anvendelse heraf, om køberen har til hensigt at købe en usædvanligmængde eller usædvanlig kombination af stoffer, om køberen er uvillig tilat forevise ID og om køberen insisterer på at anvende en usædvanlig beta-lingsform, herunder en større mængde kontanter.2.2.2. Indførelse, tilrådighedsstillelse, besiddelse og brug af stoffer samt li-censer og registrering (forslagets artikel 4, 4 a, 5 og 5 a)Artikel 4, stk. 1, indebærer, at de stoffer og blandinger, der indeholderstoffer, som fremgår af forordningens bilag I, ikke må stilles til rådighedfor, indføres, besiddes eller bruges af personer, der ikke er erhvervsdriven-de (dvs. den brede offentlighed), medmindre stoffets koncentration er lave-re end eller svarer til de grænser, der er fastsat i bilaget.Det følger imidlertid af artikel 4, stk. 2, litra a, at stofferne, der er opregneti bilag I, kan stilles til rådighed for, besiddes eller anvendes af sådannepersoner, hvis de pågældende har en licens udstedt af en kompetent myn-dighed i den medlemsstat, hvori det ønskede stof eller blanding skal er-hverves, besiddes eller anvendes. Alternativt kan de pågældende stofferstilles til rådighed for, besiddes eller anvendes af ikke-erhvervsdrivendepersoner, hvis den erhvervsdrivende, som stiller det ønskede stof til rådig-hed, registrerer salget i overensstemmelse med den ordning, der er fastlagti den medlemsstat, hvori stoffet stilles til rådighed jf. artikel 4, stk. 2, litrab.Det er overladt til de enkelte medlemsstater at vælge, om man vil anvendeet licens- eller registreringssystem, eller om man ikke vil tillade undtagel-ser til forbuddet i stk. 1.Det følger endvidere af bestemmelsen i artikel 4, at ikke-erhvervsdrivende,som ønsker at indføre et stof omfattet af bilag I fra en medlemsstat til enanden eller fra et tredjeland skal være i besiddelse af en licens udstedt af38

de kompetente myndigheder i det land, hvor stoffet indføres. Dette gælderuanset, at det pågældende land i øvrigt har valgt en registreringsordningved salg internt på sit område.Endvidere følger det af artikel 4, at medlemsstaterne er forpligtet til at un-derrette Kommissionen om, hvorvidt medlemsstaten tillader fravigelse afforbuddet i stk. 1 ved anvendelse af en licensordning eller ved anvendelseaf et registreringssystem. Underretningen skal eksplicit foreskrive, hvilkestoffer i bilag I, der er omfattet af ordningen, hvis ordningen ikke omfatteralle stoffer i bilag I. Kommissionen skal herefter offentliggøre en oversigtover medlemsstaternes indberetninger.Artikel 4, stk. 5 og 6, opstiller forpligtelser for de økonomiske aktører, derstiller et stof eller en blanding omfattet af bilag I til rådighed for ikke-erhvervsdrivende personer (den brede offentlighed). En økonomisk aktørhar således pligt tilat kræve forevisning af en licensefter artikel 4, stk. 2,eller til at registrere den enkelte transaktion i overensstemmelse med detregistreringssystem, der er fastlagt i den pågældende medlemsstat. Øko-nomiske aktører, der har til hensigt at stille de stoffer eller blandinger,derindeholder stoffer,der er omfattet bilag I til rådighed for sådanne ikke-erhvervsdrivende personer, har endvidere pligt tilat sikre, atemballagentydeligtangiver,at køb, besiddelse og brug af stoffet kræver licens ellerregistrering.Artikel 4 a indeholder en frihandelsklausul, som – med forbehold forstrengere regler fastsat i anden EU-regulering og med forbehold for be-skyttelsesklausulen i artikel 9 a – forpligter medlemsstaterne til ikke atfastsætte handelshindringer for stoffer og blandinger omfattet af bilag Imed lavere koncentration end koncentrationsgrænserne fastsat i bilag I el-ler for stoffer anført på bilag II.Forslagets artikel 5, stk. 1-5, pålægger de medlemsstater, som har valgt atanvende et licenssystem at fastsætte regler om udstedelse af licenser. Denkompetente myndighed, der udsteder licensen, skaltage alle relevantehensyn i betragtning,herunder navnlig om stoffet er beregnet til lovligbrug. I den forbindelse bestemmes det, at licensen skal afvises, hvis der errimelig grund til at tvivle på, at den påtænkte brug af stoffet er lovlig, ellerhvis der er grund til at tvivle på hensigterne med at anvende stoffet. Der erendvidere fastsat nærmere regler om gyldighedsperiode, tilbagekaldelse,gebyrbetaling og klageadgang.

Licenser udstedt af en medlemsstats kompetente myndigheder kan aner-kendes af andre medlemsstater, men medlemsstaterne er ikke forpligtet tilgensidigt at anerkende licenser udstedt i andre medlemsstater. For atfremme den gensidige anerkendelse skal Kommissionen efter høring af detstående udvalg vedrørende prækursorer udarbejde tekniske retningslinjerfor licenser.De tekniske retningslinjer skal angive, hvilke oplysninger enindførselslicens skal indeholde, herunder et udkast til formatet for sådanneindførselslicenser,jf. artikel 5, stk. 6.Til brug for de medlemsstater, som måtte vælge at anvende et registre-ringssystem, opstiller artikel 5 a en række oplysninger, som skal fremgåved de økonomiske aktørers registrering af et salg af stoffer omfattet af bi-lag I. Således skal registreringen indeholde oplysninger om bl.a. navn ogadresse på køberen, det købte stof, dets koncentrationsniveau og mængde,den af køberen påtænkte anvendelse, dato for salg samt køberens under-skrift. Den økonomiske aktør er endvidere forpligtiget til at gemme regi-streringen i minimum fem år beregnet fra dagen efter salget og skal i denperiode på anmodning gøre oplysningerne tilgængelige for de kompetentemyndigheder, jf. stk. 3.De registrerede oplysninger skal opbevares på pa-pir eller et andet varigt medium, og oplysningerne skal være tilgængeligepå ethvert tidspunkt under opbevaringsperioden.2.2.3. Indberetningspligt (forslagets artikel 6)Artikel 6, stk. 1-5, indeholder en forpligtelse for de økonomiske aktører imedlemsstaterne til at indberette mistænkelige transaktioner vedrørende destoffer,der er opført i bilagene, og blandinger, der indeholder sådannestoffer,samt af betydeligt tyveri af de pågældende stoffer mv. til etellerflerenationale kontaktpunkter oprettet af hver enkelt medlemsstat. Be-stemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om overdragelse til enprivatperson eller en erhvervsdrivende. Ved indberetning af mistænkeligetransaktioner skal kundens identitet om muligt indberettes.Den økonomi-ske aktør kan endvidere afvise at gennemføre transaktioner, som den på-gældende finder er mistænkelige.Det nationale kontaktpunkt skal gemmeoplysningerne om sådanne indberetninger og træffe de fornødne foran-staltninger med henblik på at undersøge de konkrete omstændigheder ved-rørende den mistænkelige transaktion, herunder realiteten i kundens øko-nomiske aktiviteter.Med henblik på at fremme samarbejdet mellem de økonomiske aktører ogde nationale myndigheder, skal Kommissionen ifølge artikel 6, stk. 6-7,40

udarbejde en vejledning til brug for forsyningskæden i den kemiske indu-stri og de kompetente myndigheder, der bl.a. nærmere skal præcisere,hvordan mistænkelige transaktioner skal identificeres, herunder særligt ihvilke koncentrationer og mængder indberetning af transaktioner vedrø-rende stoffer på bilag II normalt ikke vil være påkrævet. De kompetentemyndigheder i medlemsstaterne drager omsorg for, at vejledningen offent-liggøres på passende vis.2.2.4. Databeskyttelse, sanktioner, beskyttelsesklausul og delegerede rets-akter (forslagets artikel 7-13)Forslagets artikel 7 pålægger medlemsstaterne at sikre, at behandling afpersonoplysninger, navnlig i forbindelse med udstedelse af licenser og vedregistrering samt ved indberetning af mistænkelige transaktioner, sker ioverensstemmelse med direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske perso-ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-ling af sådanne oplysninger (persondatadirektivet).Artikel 8 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om sank-tioner for overtrædelse af forordningen og træffe alle nødvendige foran-staltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effek-tive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virk-ning.Beskyttelsesklausulen i artikel 9 a giver mulighed for, at medlemsstaternekan fastsætte yderligere, nationale restriktioner. Således kan en medlems-stat, der har rimelig grund til at tro, at det pågældende stof kan misbrugestil ulovlig fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer, fastsætte nationa-le restriktioner eller forbud mod stoffer, der ikke er medtaget i bilagene el-ler pålægge en forpligtelse til at foretage indberetning af mistænkeligetransaktioner vedrørende sådanne stoffer.Bestemmelsen giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at fastsættelavere koncentrationsgrænser end dem, som er fastsat i bilag I, såfremt denpågældende medlemsstat har rimelige grund til at tro, at stofferne i laverekoncentrationsgrænser kan misbruges til ulovlig fremstilling af hjemmela-vede eksplosivstoffer.Desuden har medlemsstaterne mulighed for, når de har rimelig grund her-til, at fastsætte nationale restriktioner eller forbud mod stoffer på bilag II,som efter forordningen ellers kun gælder for stoffer anført på bilag I.41

Medlemsstaterne er forpligtet til straks at underrette Kommissionen og deøvrige medlemsstater om alle sådanne nationale restriktioner eller forbudog angive baggrunden herfor. Kommissionen skal på baggrund af sådanneindberetninger tage stilling til, om der skal foretages ændringer af bilage-ne. Herefter vil den pågældende medlemsstat efter omstændighederneeventuelt skulle ændre eller ophæve sine nationale regler, jf. stk. 3 og 4.Endelig følger det af beskyttelsesklausulen, at medlemsstaterne har mulig-hed for at opretholde eksisterende national lovgivning vedrørende stofferog blandinger heraf, der er fastsat med den begrundelse, at de kan anven-des til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer. Medlemsstaterne skal i givetfald senest tre måneder efter forordningens ikrafttræden underrette Kom-missionen om sådanne regler. Bestemmelserne i stk. 4 finder i øvrigt an-vendelse.Artikel 9 og 10 indeholder hjemmel til, at Kommissionen ved delegerederetsakter kan vedtage ændringer af bilagene til forordningen, der indehol-der listerne over kemiske stoffer. Bestemmelserne regulerer samtidig dennærmere procedure for vedtagelse af sådanne delegerede retsakter.Artikel 13 indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delege-rede retsakter i hasteprocedure samt den nærmere procedure herfor.2.2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (forslagets artikel 15-17)Artikel 15, 16 og 17 indeholder bestemmelser om ikrafttrædelse, revisionog en overgangsperiode. Der foreslås en overgangsperiode på 36 månederfor ikke-erhvervsdrivende personers besiddelse af de stoffer mv., der eromfattet af forordningsforslaget.Endvidere lægges der op til, at Kommissiontreår efter forordningensikrafttræden skal udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet,hvori det undersøges, hvilke problemer forordningen har givet anledningtil i praksis, hvorvidt det er ønskeligt og muligt at udvide forordningensanvendelsesområde til også at omfatte erhvervsdrivende, og om det er øn-skeligt og muligt at udvide forpligtelsen til at foretage indberetning af mis-tænkelige transaktioner og tyverier, således at forpligtelsen også omfatterikke-registrerede stoffer. Kommissionen skal på baggrund af rapportenfremsætte de nødvendige ændringsforslag.

Ikrafttrædelsesdatoen fastsættes til 18 måneder efter vedtagelsen af forsla-get.2.2.6. Forslagets bilagBilag I indeholder en liste over de stoffer og blandinger heraf, der ikke måstilles til rådighed for ikke-erhvervsdrivende personer (den brede offent-lighed), medmindre koncentrationen af det pågældende stof svarer til ellerer lavere end en nærmere fastsat grænse. Eksempelvis er nitromethan ogblandinger, der indeholder mere end 30 masseprocent nitromethan, omfat-tet af bilag I.Bilag II indeholder en liste over de stoffer, der – udover stofferne i bilag I– er omfattet af bestemmelsen i artikel 6 om, at der skal ske indberetningaf mistænkelige transaktioner eller tyveri. Bilag II indeholder bl.a. ammo-niumnitrat og blandinger, der indeholder mere end 16 masseprocent nitro-gen.3. Gældende dansk ret3.1. Bekendtgørelse om udgangsstoffer til eksplosivstofferEfter våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, kan justitsministeren udstede regler omforbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære elleranvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af stoffer, derkan anvendes til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af for-buddet i § 1.Efter denne bestemmelse har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr.899af16. august 2011om udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der trådte ikraft den20. august 2011,og som regulerer indførsel, erhvervelse, besid-delse, anvendelse og opbevaring af en række nærmere definerede stofferog blandinger af disse stoffer i bestemte koncentrationer.Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, indeholder et forbud mod indførsel, erhver-velse, besiddelse og anvendelse af følgende stoffer og produkter:1) Koncentreret hydrogenperoxid (H2O2) og kemiske produkter, der inde-holder mere end 12 masseprocent hydrogenperoxid.

2) Koncentreret svovlsyre (H2SO4) og kemiske produkter, der indeholdermere end 50 masseprocent svovlsyre.3) Koncentreret salpetersyre (HNO3) og kemiske produkter, der indeholdermere end 30 masseprocent salpetersyre.4) Ren nitromethan (CH3NO2) og kemiske produkter, der indeholder mereend 40 masseprocent nitromethan.5) Salte af chlorat eller perchlorat (ClO3- eller ClO4-) og kemiske produk-ter med mere end 40 masseprocent chlorat eller perchlorat eller blandingerheraf.6) Pulvere med en partikelstørrelse, der er mindre end 200 �m, af metal-lisk aluminium, magnesium, zink, titan, zirkonium, jern (Al, Mg, Zn, Ti,Zr, Fe) og blandinger eller legeringer heraf samt kemiske produkter, hvor-af sådant pulver udgør mere end 70 masseprocent.7) Elementært svovl (S) og kemiske produkter, der indeholder mere end 85masseprocent svovl.8) Elementært phosphor (P) og kemiske produkter, der indeholder mereend 50 masseprocent elementært phosphor.Forbuddet omfatter ikke pyrotekniske artikler, offentlige myndighedershandlinger og de pågældende dispositioner til erhvervsmæssige formål, jf.bekendtgørelsens § 1, stk. 2.Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan politidirektøren i særlige tilfælde meddeledispensation fra forbuddet.I praksis behandles ansøgninger om dispensationer i henhold til bekendt-gørelsens § 2 bl.a. efter en vurdering af formålet, herunder hvorvidt detønskede stof kan substitueres med et andet stof, der ikke er omfattet af reg-lerne, eller om en eventuel lavere koncentration af stoffet kan anvendes tildet ønskede formål.Det følger af bekendtgørelsens § 3, at stoffer, der er omfattet af bekendtgø-relsen, alene må overdrages eller overlades til offentlige myndigheder,virksomheder, der kan sandsynliggøre, at stoffet skal indgå i virksomhe-dens drift eller produktion, transportvirksomheder, der skal levere til of-44

fentlige myndigheder og virksomheder, samt personer, der kan fremvise endispensation.Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at stoffer, derer omfattet af reglerne, skal opbevares forsvarligt og i et aflåst lokale ellerskab, der er utilgængeligt for uvedkommende.I medfør af bekendtgørelsens § 5 straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3 og§ 4 med bøde.3.2. Bekendtgørelse om begrænsning af salg af gødning der indeholderammoniumnitratMed hjemmel i § 2, § 4 og § 13, stk. 2, i lov om gødning og jordforbed-ringsmidler m.v. har fødevareministeren udstedt bekendtgørelse nr. 863 af27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning, der indeholder am-moniumnitrat. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2008.Det følger af bekendtgørelsens § 1, at gødning, ren eller sammensat, derindeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammonium-nitrat, kun må sælges til:1) virksomheder, der er registrerede efter § 2 i lov om jordbrugets an-vendelse af gødning og om plantedække og efter den til enhver tidgældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning ogom plantedække,2) og til andre virksomheder, der skal indberette, når de sælger ellerafgiver handelsgødning, jf. den til enhver tid gældende bekendtgø-relse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, ogden til enhver tid gældende bekendtgørelse om gødning og jordfor-bedringsmidler m.v., samt til3) virksomheder m.v. registreret efter bekendtgørelsens § 3, der fast-sætter, at virksomheder m.v., der har en årlig omsætning på mereend 20.000 kr. hidrørende fra erhvervsmæssigt vedligeholdelse afgolfbaner, parker, haver, idrætsanlæg eller lignende, og som er re-gistreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), kan registreresi Plantedirektoratet.

Den i stk. 1 fastsatte grænse på 16 masseprocent kvælstof hidrørende fraammoniumnitrat gælder også for enkeltkomponenter (granula) i mekaniskeblandinger af gødninger.Salg til andre end de i § 1 nævnte må ikke finde sted, jf. bekendtgørelsens§ 2.Bekendtgørelsens § 4 indebærer, at ændringer i virksomhedens aktiviteter,som har betydning for virksomhedens registrering, skal meddeles Plantedi-rektoratet. Plantedirektoratet kan afmelde en virksomhed, hvis det konsta-teres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at være re-gistreret.Plantedirektoratet fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørelsenoverholdes, jf. bekendtgørelsens § 5.I medfør af bekendtgørelsens § 6 straffes overtrædelse af § 1, § 2 og § 4med bøde.Bekendtgørelsen er udstedt på baggrund af de gældende EU-regler iREACH-forordningen, som med det foreliggende forslag til forordning ommarkedsføring og brug af sprængstofprækursorer vil blive opretholdt.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserEn forordning er ifølge Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-måde (TEUF) artikel 288 almengyldigt bindende i alle enkeltheder oggælder umiddelbart i hver EU-medlemsstat.Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det bl.a.vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om sanktioner for over-trædelse af forordningen, jf. forslagets artikel 8, ligesom der forventes atskulle fastsættes regler i tilknytning til den foreslåede indberetningspligt iforbindelse med mistænkelige transaktioner og tyveri. Herudover vil dervære behov for at foretage visse justeringer af de gældende danske regler,idet koncentrationsgrænserne i forordningens bilag I for visse stoffers ved-kommende er fastsat lavere end de danske grænser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenserForslaget må forventes at medføre et øget ressourceforbrug hos de relevan-te myndigheder i forbindelse med administration af reglerne, herunder iforbindelse med behandling af ansøgninger om dispensation/licens samt iforbindelse med undersøgelse af indberetninger om mistænkelige transak-tioner. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de økonomi-ske konsekvenser forbundet hermed. Det bemærkes, at forslaget i sin fore-liggende form giver mulighed for at opkræve brugerbetaling for udstedelseaf licenser.5. HøringKommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos AffaldDanmark, Agro Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, AkzoNobel, Aldi Holding A/S, Altox, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Batte-riforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Brancheforenin-gen for Lim og Fugemasser, Brancheforeningen for sæbe, parfume og tek-nisk/kemiske artikler, Chemtox, Coop Danmark, Danmarks Aktive For-brugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Jægerforbund, DanmarksLak- og Farveindustri, Danmarks Motor Union, Dansk Akvakultur, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Byggeri,Danske Malermestre, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,Dansk Handel og Service, Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKO-FA), Dansk Landbrug, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logistik,Dansk Varefakta Nævn, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Det Na-tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DHI, DI – Organisation for er-hvervslivet, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer,Fyrværkeriforeningen, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommunekemi,Kongelig Dansk Aeroklub, Landbrugsrådet, Legetøjsfabrikanterne i Dan-mark, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), Matas A/S, ModelflyvningDanmark, PET, Procesindustriens Arbejdsgiverforening, Rigspolitiet, SunChemical og Træ – Industri – Byg.PET, RigspolitietogForeningen af Kommunale Beredskabscheferharikke haft bemærkninger til forslaget.Forbrugerrådethar oplyst, at forslaget ligger uden for Rådets interesse-område, og at man derfor har undladt at forholde sig hertil.

Modelflyvning Danmarkanfører, at nitromethan kan anvendes i sportsli-ge sammenhænge. Modelflyvning Danmark udtaler, at et forbud mod atanvende brændstof med mere end 30 masseprocent nitromethan vil væreskadeligt for EU-borgere, som dyrker modelflyvning på konkurrenceplan.En koncentrationsgrænse på 30 masseprocent vil derfor medføre et stortantal dispensationsansøgninger. På den baggrund anbefaler ModelflyvningDanmark, at den foreslåede koncentrationsgrænse for nitromethan hævesfra 30 masseprocent til 37 masseprocent.6. NærhedsprincippetForslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114.Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med forordnings-forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver forsig.Det anføres i den forbindelse, at der findes regler på EU-niveau og natio-nalt niveau, men at disse regler enten ikke specifikt er fokuseret på sikker-hedsrisici, eller også er begrænset til at gælde i enkelte lande, men ikke he-le EU. Dette indebærer, at prækursorer, der er underlagt kontrol i en med-lemsstat, let kan købes i en anden, hvilket udover de sikkerhedsmæssigefølger kan give anledning til konkurrenceforvridning.Endvidere er det anført, at de seneste forsøg på terrorangreb har vist, atandre medlemsstater, end dem, der traditionelt har været mål for terror,kan blive ramt af angreb, samt at terrorangreb undertiden planlægges i enanden medlemsstat, end der hvor angrebet udføres.På denne baggrund vurderes det, at en indsats på EU-niveau vil være etmere effektivt redskab til at opfylde formålene med forslaget.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne i for-slaget.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget, som på detforeliggende grundlag vurderes at ville bidrage til at styrke sikkerheden iEU.9. Europa-Parlamentet9.1. GenereltForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Kommissionens forslag er blevet behandlet i Udvalg om Borgernes Ret-tigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget), som har af-holdt afstemning den 4. oktober 2011. LIBE-udvalget er generelt positivtindstillet over for Kommissionens oprindelige forslag, herunder forslagetom at salg af stoffer omfattet af bilag I alene skal kunne sælges til privat-personer, som har den fornødne licens. LIBE-udvalget har dog fremsat enrække ændringsforslag.9.2. Nærmere om hovedindholdet i LIBE-udvalgets ændringsforslag9.2.1. Udstedelse af licenserDet foreslås, at der indsættes en forpligtelse for den økonomiske aktør tilat kontakte den kompetente myndighed i situationer, hvor der er mistankeom, at en licens er forfalsket. Den økonomiske aktør er endvidere forplig-tet til at afvise at sælge stoffet, hvis situationen vedbliver at være mistæn-kelig. Samtidig foreslås der indført en pligt for detailhandlen til at sikre, atde økonomiske aktører har den fornødne træning og er tilstrækkeligt in-formeret, ligesom de kompetente myndigheder skal sikre, at detailhandlenefterlever bestemmelsen.Det forslås endvidere, at Kommissionen – efter konsultation af det rådgi-vende ad hoc-udvalg – skal udarbejde EU-retningslinjer, som fastsætterbetingelserne for udstedelse af licenser. Det foreslås samtidig, at medlems-staterne skal fastsætte regler for udstedelse af licenser i overensstemmelsemed disse EU-retningslinjer.

Det foreslås desuden, at hver medlemsstat udpeger en kompetent myndig-hed til udstedelse af licenser, som samtidigt skal være ansvarlig for im-plementering af handleplanen om forøgelse af den kemiske, biologiske,radiologiske og nukleare sikkerhed.Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter den li-censudstedende myndighed skal sikre overholdelse af de grundlæggenderettigheder, navnlig retten til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrundaf race, køn, religion, seksuel orienter og alder.9.2.2. Indberetning af mistænkelige transaktioner mv.Definitionen af ”mistænkelige transaktioner” foreslås ændret, således atdefinitionen angiver en række karakteristika, som kan indikere, at transak-tionen er mistænkelig. I tilknytning hertil foreslås der indsat en ny be-stemmelse, hvorefter transaktioner i en række tilfælde skal anses som mis-tænkelige, herunder hvis den ikke-erhvervsdrivende person ved købet ikkeer villig til at dokumenter sin identitet og fremvise en licens.Det foreslås, at det præciseres, at pligten til at foretage indberetninger gæl-der ved mistænkelige transaktioner, tyveri og ved bortkomst af stoffer påbilagene. Endvidere skal pligten til at foretage indberetninger ikke alenegælder ved væsentlige tyveri, men ved alle tyverier og bortkomst.Det foreslås endvidere, at pligten til at indberette mistænkelige transaktio-ner lempes i forhold til Kommissionens forslag, således at den økonomiskeaktør skal foretage indberetningen i god tid og i overensstemmelse med sinkapacitet, i stedet for at være forpligtet til at indberette ”uden forsinkelse”.9.2.3. Databeskyttelse mv.Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter det nationalekontaktpunkt er forpligtet til at opbevare information om indberetninger afmistænkelige transaktioner i overensstemmelse med nærmere angivne da-tabeskyttelsesregler, og alene er berettiget til at videregive denne informa-tion til en anden myndighed i forbindelse med efterforskning af terror elleranden kriminel anvendelse af eksplosivstoffer.I tilknytning hertil foreslås der en række ændringer i bestemmelsen om da-tabeskyttelse, herunder bl.a. om at der skal udstedes retningslinjer, der sik-rer datasikkerhed mv.50

9.2.5. Andre ændringerDet foreslås, at den kompetente nationale myndighed skal foretage passen-de og regelmæssige inspektioner for at sikre, at landmænds brug er ammo-nium nitrat er lovlig, og at landmandens tilladelse til at erhverve ammoni-um nitrat ikke anvendes til at dække over ulovlige transaktioner eller akti-viteter.Det foreslås endvidere, at der foretages ændringer i bestemmelserne vedrø-rende delegerede retsakter, således at bestemmelserne bringes på linje medden seneste fælles forståelse mellem institutionerne.Det foreslås desuden, at forordningen skal revideres 4 år efter ikrafttræden.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. no-vember 2010.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplægforud for et møde i Coreper den 4. november 2011.

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om af-radikalisering og til-skyndelse til opgivelse af terroristiske aktiviteterNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 at præ-sentere et udkast til rådskonklusioner om af-radikalisering og tilskyndelsetil opgivelse af terroristiske aktiviteter. Rådskonklusionerne opfordrermedlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, derkan styrke indsatsen for at få radikaliserede personer til at ændre holdnin-ger og opgive deres tilknytning til voldelige ekstremistiske miljøer. Nær-hedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen har i sig selv hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.1.Baggrund

Rammerne for EU’s aktiviteter på terrorbekæmpelsesområdet er fastlagt iEU’s terrorbekæmpelsesstrategi, der blev vedtaget af stats- og regerings-cheferne i 2005. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål erat styrke det internationale samarbejde på området, har fire særlige ind-satsområder, hvoraf det ene drejer sig om forebyggelse af terrorisme.Som led i gennemførelsen af terrorbekæmpelsesstrategien har EU i 2008vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af radikalisering og rekrutteringtil terrorisme, der fastlægger, hvilke aktiviteter EU og medlemsstaterneskal gennemføre på dette område.I 2010 præsenterede Kommissionen en redegørelse om EU’s indsats modterrorisme, der beskriver gennemførte initiativer og fremtidige udfordrin-ger inden for de fire særlige indsatsområder i terrorbekæmpelsesstrategien.Redegørelsen peger bl.a. på, at der er behov for at gennemføre yderligereinitiativer med henblik på forebyggelse af terrorisme.På denne baggrund har det danske formandskab sat yderligere fokus påEU’s indsats for at forebygge terrorisme, og formandskabet forventer i denforbindelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april52

Rådskonklusionerne om af-radikalisering og tilskyndelse til opgivelse afterroristiske aktiviteter indeholder en række opfordringer til medlemssta-terne og Kommissionen om at iværksætte tiltag, der kan styrke indsatsenfor at få radikaliserede personer til at ændre holdninger og opgive derestilknytning til voldelige ekstremistiske miljøer.Medlemsstaterne opfordres til at styrke indsatsen gennem bl.a. yderligeretværgående samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndighe-der og øget samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private aktører.Medlemsstaterne opfordres endvidere til at udvikle særlige redskaber ogmålrettede metoder til f.eks. kontakt og dialog med radikaliserede personersom led i arbejdet for at få disse personer til at opgive deres tilknytning tilekstremistiske grupper og miljøer. Herudover opfordres medlemsstaternetil at overveje, hvordan myndighederne kan hjælpe personer med at imø-degå de sociale udfordringer, der er forbundet med at forlade et ekstremi-stisk miljø. Medlemsstaterne opfordres også til at sætte fokus på at forhin-dre, at personer, der er dømt for terrorforbrydelser, forsøger at påvirke an-dre indsatte, mens de afsoner deres straf.Kommissionen opfordres bl.a. til at indsamle viden og understøtte med-lemsstaternes anvendelse af RAN-netværket (Radicalisation AwarenessNetwork) til udveksling af viden og god praksis om af-radikalisering ogindsatsen for at få personer til at opgive deres engagement i ekstremistiskemiljøer. Kommissionen opfordres endvidere til at udarbejde et kompendi-um, der beskriver medlemsstaternes viden, erfaringer og praksis på detteområde. Samtidig opfordres Kommissionen til at inddrage medlemsstater-nes viden og erfaringer på området i EU’s eksterne samarbejde med tredje-lande.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 7: EU’s samlede strategi for migration og mobilitetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 26.-27. april 2012 vil formandskabet fremlægge udkasttil rådskonklusioner som opfølgning på Kommissionens meddelelse af 18.november 2011 om en samlet strategi for migration og mobilitet. Udkastettil konklusioner forventes drøftet på rådsmødet med henblik på vedtagelsepå et senere rådsmøde (almindelige anliggender) den 29. maj 2012.Rådskonklusionerne vil omfatte tiltag og prioriteringer med henblik på atstyrke og udvide den samlede migrationsstrategi. Konklusionerne harhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nær-hedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen er overordnet po-sitiv over for en styrkelse af migrationsstrategien.1.Baggrund

EU’s samlede migrationsstrategi blev vedtaget i 2005 som en ramme forsamarbejdet med tredjelande på tre prioriterede områder: lovlig indvan-dring, bekæmpelse af ulovlig indvandring samt fremme af sammenhængenmellem migration og udvikling.Formålet med strategien er bl.a. at sikre en mere velforvaltet migrationgennem samarbejde med tredjelande. Det gælder primært i EU’s nabo-skabsområder mod syd og sydøst. Dette kan bl.a. ske gennem dialoger medtredjelande, støtte til kapacitetsopbygning i landene eller indgåelse af så-kaldte mobilitetspartnerskaber, der er frivillige og ikke retligt bindenderammer for konkrete samarbejder mellem EU, bestemte medlemsstater ogdet enkelte tredjeland.Kommissionen fremlagde den 18. november 2011 en meddelelse om ensamlet strategi for migration og mobilitet. Meddelelsen indeholder forslagtil videreudvikling og konsolidering af EU’s samlede strategi for samar-bejdet med tredjelande om migration. Kommissions meddelelse blev drøf-tet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Formålet med udkastet til rådskonklusioner er bl.a. at fastsætte retningslin-jer for den videre udvikling af EU’s samlede migrationsstrategi, der fortsatskal udgøre den overordnede ramme for EU’s eksterne migrationspolitik.Der lægges i den forbindelse bl.a. op til at styrke migrationspolitikkenssammenhæng med andre relevante politikområder, navnlig EU’s udenrigs-politik. Der skal i den forbindelse sikres en tæt sammenhæng mellem deneksterne og den interne dimension af EU’s politikker.Der forventes endvidere at blive lagt vægt på, at dialoger med konkretepartnerlande skal udformes individuelt, og at samarbejdet skal tilpasses detenkelte partnerlands behov og landets vilje til at forpligte sig i forhold tilsamarbejdet.Følgende konkrete elementer i udkastet kan fremhæves:Mobilitet, herunder forhandlinger om visumfacilitering inden forrammerne af visumkodeks.Samarbejde om asyl og international beskyttelse, herunder beskyt-telse i nærområdet.Tilbagetagelse af egne statsborgere som et centralt element i for-hold til samarbejdet med tredjelande.Løbende vidensbaseret prioritering af indsatsområder både geogra-fisk og i forhold til de anvendte instrumenter.En styrkelse af sammenhængen mellem migration og udvikling, så-ledes at migrationspolitikkens positive indvirkning på udviklingen itredjelande øges. Der skal bl.a. være fokus på fremme af beskæfti-gelse og fremtidsmulighederne for unge i tredjelandene.3.Gældende dansk ret

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 26. marts 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.Sagen om Kommissionens meddelelse af 18. november 2012 om en samletstrategi for migration og mobilitet blev imidlertid forelagt Europaudvalgettil orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

EU’s tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er omfattet af retsforbeholdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 for-ventes Kommissionen at orientere om status for forhandlingerne om ind-gåelse af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Formandskabetvil muligvis fremlægge udkast til rådskonklusioner om indgåelse af tilba-getagelsesaftaler med et eller flere udvalgte tredjelande. Sagen har hver-ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærheds-princippet har ikke betydning for sagen. Regeringen er generelt positivover for EU’s indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande.1. BaggrundDet fremgår af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og in-dre anliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog idecember 2009, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring er væsent-lig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det føl-ger således bl.a. af programmet, at EU og medlemsstaterne bør intensiverebestræbelserne på at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til-bage til oprindelseslandet.Det Europæiske Råd opfordrede i Stockholm-programmet bl.a. Kommissi-onen til at fremlægge en evaluering af EU-tilbagetagelsesaftalerne, somkunne danne grundlag for Rådets fastlæggelse af en ny sammenhængendetilbagetagelsesstrategi.Kommissionen fremlagde den 23. februar 2011 sin meddelelse om evalue-ring af EU-tilbagetagelsesaftaler (KOM(2011) 76), der blev præsenteret pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. maj 2011.Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni2011 konklusioner om fastlæggelse af EU's tilbagetagelsesstrategi.

EU har indgået tilbagetagelsesaftaler med 13 tredjelande (Albanien, Bos-nien-Herzegovina, Georgien, Hong Kong, Macao, Makedonien, Moldova,Montenegro, Pakistan, Rusland, Serbien, Sri Lanka og Ukraine).Rådet har derudover givet Kommissionen mandat til på EU’s vegne at for-handle om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med henholdsvis Algeriet,Armenien, Azerbaijan, Kap Verde, Kina, Marokko og Tyrkiet. Kommissi-onen har på den baggrund indledt forhandlinger med de nævnte lande.Der er opnået enighed om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og KapVerde, men undertegnelse og indgåelse af aftalen udestår dog fortsat.Der blev endvidere den 13. januar 2011 opnået enighed om en tilbageta-gelsesaftale mellem EU og Tyrkiet, der imidlertid endnu ikke er underteg-net.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølgeprotokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-delse i Danmark (”retsforbeholdet”).De tilbagetagelsesaftaler, som EU måtte indgå med bestemte tredjelande,er omfattet af retsforbeholdet. Man vil imidlertid fra dansk side kunne søgeat indgå tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler med de pågældendetredjelande.2. IndholdKommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. april 2012 at orientere om status for forhandlingerne om indgåelseaf tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Formålet med status-orienteringen er bl.a. at orientere Rådet om de væsentligste udeståender iforhold til forhandlingerne.Det danske formandskab vil muligvis fremlægge udkast til rådskonklusio-ner om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med et eller flere udvalgte tred-jelande.

3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige landesholdninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er generelt positiv over for EU’s indgåelse af tilbagetagelses-aftaler med tredjelande.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen blev den 2. april 2012 sendt i skriftlig høring i Specialudvalget forasyl- og indvandringssamarbejdet (SPAIS).11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 at præ-sentere sit forslag. Forslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation afudbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union har til formål at lettemedlemsstaternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiska-tion og inddrivelse af udbytte fra grov kriminalitet ved at fastsætte mini-mumsregler om indefrysning og konfiskation, herunder værdikonfiskation,ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation hos tredjepart. Da forslageter omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Man agter fra dansk side at tage Kommissi-onens præsentation til efterretning.

1. BaggrundIfølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet melleminddrivelsesmyndigheder.I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse afaktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver frakriminelle forhold.Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå ny lov-givning om konfiskation hurtigst muligt.

På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslagtil direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-procedure.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, derer vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Kommissionen forventes på rådsmødet den 26.-27. april 2012 at præsente-re sit direktivforslag.2. Indhold2.1. GenereltForslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, iTEUF.Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former forkriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse afkvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-nalitet.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation afaktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskationhos tredjepart.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel ellerdelvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der kan ske konfiskationaf formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunnekonfiskere formuegoder fra en domfældt, der ikke relaterer sig til den kon-kret fastslåede kriminalitet, hvis det er sandsynligt, at disse andre formue-goder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan kon-fiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er forældet, el-ler hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan skekonfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af mis-tænkte eller sigtedes død, sygdom eller flugt.Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end dendomfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvistredjemand har modtaget aktivet i ond tro og til mindre end markedsprisen.For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at endomstol skal kunne pålægge indefrysning af formuegoder, der er i fare forat gå tabt, blive skjult eller ført ud af landet. Såfremt øjemedet vil forspil-des, hvis rettens kendelse afventes, skal de kompetente myndigheder kun-ne foretage indefrysning straks, hvilket efterfølgende skal bekræftes af ret-ten. Forslaget indeholder ligeledes regler om forvaltning af indefrosneformuegoder.Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt afforslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information ogeffektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser iden henseende.

3. Gældende dansk ret3.1. StraffelovenStraffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handlingeller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:---genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, oggenstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbarhandling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstandenævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdieller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene tilforebyggelse af yderligere lovovertrædelser.Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet ertilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdierkan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvisvegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed iden forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens§ 76, stk. 4.Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-der dog ikke i forhold til konfiskation efter § 75, stk. 1.Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskationaf formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes64

med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det erved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificereden konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-gældende formuegode.Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser somefter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, somdomfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som dannergrundlag for konfiskationen, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikkebestod på tidspunktet for erhvervelsen.Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de sammebetingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation afformuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene ellersammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Detsamme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbarehandling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovligmåde eller for lovligt erhvervede midler.3.2. RetsplejelovenDet følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder dernedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejensregler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.BeslaglæggelseBegrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkthar rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimeliggrund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør65

konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræveden tilbage.Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremtden pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendigfor at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led iefterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjenesom bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-bage, jf. retsplejelovens § 803.Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelseskulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skaldog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet rettersig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirerDet fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, atde giver et passende udbytte.Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville kommetil udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskiltebank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringesi et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-lig formueforvaltning.Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-kassen, såfremt effekterne konfiskeres.

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om atudnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede personfornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk retsalmindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Detbemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kanvære erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagteformuegoder.3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskationaf redskaber og udbytte fra strafbart forholdRammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles påsamme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i nationalstrafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-stat.Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-afgørelsen.3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-skaber og formuegoder fra strafbart forholdRammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-afgørelsen.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-vendelse i Danmark. Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er endnu ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiverfra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelleaktiviteter.Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentationtil efterretning, og regeringen vil efterfølgende vurdere indholdet af forsla-get nærmere.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes behandlet pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 med hen-blik på at opnå delvis generel indstilling til forslaget. Forslaget har tilformål at fastsætte minimumsregler for så vidt angår definitionen af demest alvorlige tilfælde af insiderhandel og kursmanipulation samt etablerefælles minimumsniveauer for strafferetlige sanktioner forbundet med disseforbrydelser. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

1. BaggrundForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel ogkursmanipulation er en del af en pakke, som Kommissionen fremlagde den20. oktober 2011. Ud over direktivforslaget indeholder pakken et forslagtil en forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug),der skal erstatte det gældende markedsmisbrugsdirektiv (direktiv2003/6/EF). Endvidere har Kommissionen fremsat forslag om revision afdirektivet om markeder for finansielle tjenesteydelser (MiFID) (direktiv2004/39/EF) i form af dels et direktivforslag, dels et forordningsforslag ommarkeder for finansielle instrumenter.Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 2, som indeholderbestemmelser om fastsættelse af fælles minimumsregler på det strafferetli-ge område, hvis det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemfø-relse af en harmoniseret EU-politik. Direktivforslaget skal vedtages efterden almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).Kommissionen præsenterede direktivforslaget på rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 27.-28. oktober 2011.Sagen forventes behandlet på rådsmødet den 26.-27. april 2012 med hen-blik på at opnå generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-13, derbl.a. vedrører forsøg og medvirken, sanktionsspørgsmålet og juridiskepersoners ansvar. Der lægges derimod ikke op til diskussion af anvendel-sesområdet og definitionerne af insiderhandel og kursmanipulation (arti-kel 1-4), da fastlæggelsen heraf bør afvente de videre forhandlinger om deøvrige retsakter i den ovenfor nævnte pakke.2. Indhold2.1. GenereltForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel ogkursmanipulation har til formål at fastsætte regler for, hvilke handlingerder udgør ulovlig insiderhandel og kursmanipulation samt etablere fællesminimumsniveauer for strafferetlige sanktioner forbundet med disse for-brydelser.For at bringe anvendelsesområdet for direktivet i overensstemmelse medanvendelsesområdet for den foreslåede forordning om insiderhandel ogkursmanipulation er handel med egne aktier i stabiliserings- og tilbage-købsprogrammer samt transaktioner, ordrer eller adfærd udført med hen-blik på monetære eller offentlige gældsstyringsaktiviteter og aktivitetervedrørende udledningstilladelser med henblik på forfølgelse af EU’s kli-mapolitik undtaget.Derudover anvender direktivforslaget definitionen af ”intern viden” fraden foreslåede forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Detteindebærer, at der ved intern viden f.eks. forstås oplysninger af præcis ka-rakter, som ikke er offentliggjorte, der direkte eller indirekte vedrører ud-stedere af finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter, og som,71

hvis de blev offentliggjort, kunne forventes at have en betydelig effekt pådisse instrumenters pris.Direktivforslaget anvender endvidere den definition af ”finansielt instru-ment”, som følger af den foreslåede forordning om markeder for finansiel-le instrumenter. Dette indebærer, at der ved finansielt instrument bl.a. for-stås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kol-lektiv investering samt visse former for optioner, futures, swaps, fremtidi-ge renteaftaler og andre såkaldte derivataftaler vedrørende råvarer ellerværdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre de-rivater, finansielle indekser eller finansielle mål, som kan afvikles fysiskeller afregnes kontant mv.2.2. Insiderhandel og kursmanipulationEfter direktivforslaget skal medlemsstaterne kriminalisere insiderhandel ogkursmanipulation, når disse handlinger begås forsætligt.Insiderhandel er ifølge direktivforslaget brug af intern viden, når en sådanviden besiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller af-hænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Dette omfatterogså brug af intern viden til at aflyse eller tilpasse en ordre vedrørende etfinansielt instrument, som denne viden vedrører, hvor ordren var foretagetfør modtagelse af den interne viden. Insiderhandel er endvidere videregi-velse af intern viden til andre, medmindre det sker som led i lovlig udøvel-se af ansættelses- eller erhvervsmæssige funktioner.Kursmanipulation er ifølge direktivforslaget forsætlig afgivelse af urigtigeeller vildledende signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter ellerprisen på et finansielt instrument eller en relateret såkaldt spotråvarekon-trakt. Som kursmanipulation betragtes desuden sikring af prisen på et ellerflere finansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på etunormalt eller kunstigt niveau. Endvidere er kursmanipulation indgåelse afen transaktion, placering af en handelsordre eller enhver anden aktivitet påfinansielle markeder, der påvirker prisen på et eller flere finansielle in-strumenter eller en spotråvarekontrakt, som bruger et fiktivt instrument el-ler anden form for bedrag eller påfund. Som kursmanipulation betragtesendelig videregivelse af oplysninger, der giver falske eller misvisende sig-naler om finansielle instrumenter eller relaterede spotråvarekontrakter,hvor disse personer for sig selv eller andre opnår en fordel eller et udbytteaf videregivelsen af de pågældende oplysninger.72

Det fremgår desuden af forslaget, at medlemsstaterne også skal kriminali-sere medvirken til de nævnte strafbare handlinger. Medlemsstaterne skalendvidere kriminalisere forsøg på at begå de nævnte overtrædelser medundtagelse af uretmæssig meddelelse af intern viden og udbredelse af op-lysninger, der giver urigtige eller vildledende signaler.2.3. Strafferetlige sanktionerDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage de nødvendige foran-staltninger for at sikre, at de nævnte tilfælde af insiderhandel og kursmani-pulation er undergivet strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.Endvidere fremgår det, at juridiske personer (selskaber mv.) skal kunnedrages til ansvar, hvis insiderhandel eller kursmanipulation begås til deresfordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske per-son, og som handler på grundlag af en bemyndigelse til at repræsentereden juridiske person eller en beføjelse til at træffe beslutninger på dennesvegne eller til at udøve kontrol inden for den juridiske person. Desudenskal en juridisk person kunne drages til ansvar, når manglende kontrol ellertilsyn har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske personsmyndighed at begå den strafbare handling. Medlemsstaterne skal træffe denødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan straffesmed sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsenog har afskrækkende virkning.3. Gældende dansk ret3.1. StraffelovenEfter straffelovens § 296 straffes den, som udspreder urigtige eller vildle-dende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiverkan påvirkes væsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.På samme måde straffes den, som giver urigtige eller vildledende oplys-ninger om juridiske personers forhold i offentlige meddelelser om økono-miske forhold, i lovpligtige regnskaber, i beretninger, regnskaber eller er-klæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske per-sons ledelse, ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller i udbuds-materiale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelsesamt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertible

obligationer. Begås forbrydelsen ved grov uagtsomhed, er straffen bøde el-ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af bestemmelsen er strafbart imedfør af straffelovens §§ 21 og 23.Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridiskperson kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. Lov om værdipapirhandelKapitel 10 i lov om værdipapirhandel (værdipapirhandelsloven) omhandlerbl.a. misbrug af intern viden og kursmanipulation.Det fremgår af lovens § 34, at der ved intern viden forstås specifikke op-lysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdi-papirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbartat få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplys-ningerne blev offentliggjort. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg afværdipapirer må med visse nærmere definerede undtagelser ikke foretagesaf nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen, jf.lovens § 35.Det følger endvidere af § 36, at den, der er i besiddelse af intern viden, ik-ke må videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er etnormalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv ellerfunktion.Derudover følger det af § 38, at der ved kursmanipulation forstås handlin-ger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der af-viger fra disses værdi i markedet, ved- udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, derer egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, ef-terspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,- transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige ellervildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen påværdipapirer,

- transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretnin-ger eller andre former for bedrag eller påfund, eller- transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer ifællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på etunormalt eller kunstigt niveau.Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted, jf. § 39.I henhold til lovens § 94 straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 35,36 og 39 med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtræ-delse af § 35 og § 39 forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er derbegået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængseli 4 år. Det følger desuden af § 93, stk. 6, at der kan pålægges juridiske per-soner strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Endvidere kanforsøg på og medvirken til overtrædelsen af de nævnte bestemmelser straf-fes i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af Danmarks det danske retsforbehold. Danmark deltager så-ledes ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.5. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningenaf Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, DanmarksNationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,75

Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (DanskePengeinstitutters Forening).Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-lingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, For-eningen af Offentlige Anklagere, AdvokatrådetogDanske Advokaterhar ikke haft bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokaten,der harindhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-tet (SØK). Efter SØK’s opfattelse er der behov for, at der på tværs af lan-dene i EU skabes minimumsstandarder for håndhævelse og sanktioneringaf de omfattede lovovertrædelser. SØK finder dog, at bestemmelsen omvirksomhedsansvar er for snæver, og at ansvaret også bør omfatte situatio-ner, hvor det alene kan bevises, at underordnet personale har handlet ulov-ligt. Derudover finder SØK, at spørgsmålet om sanktioner bør behandles isammenhæng med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om mar-kedsmisbrug.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at markedsmisbrug kanforekomme på tværs af grænserne og skader integriteten af de finansiellemarkeder, som i stigende grad er integreret i EU. De forskellige tilgange tilindførelsen af strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug blandt med-lemsstaterne giver et vist spillerum for gerningsmænd, der ofte kan udnyttede mest lempelige sanktionsordninger. Efter Kommissionens opfattelseunderminerer det den afskrækkende virkning af de nationale sanktionsord-ninger og effektiviteten af håndhævelsen af EU’s lovgivningsramme formarkedsmisbrug. Det er i den forbindelse anført, at fælles EU-regler ommindstekrav for former for markedsmisbrug, der skal anses som krimineladfærd, bidrager til en løsning af dette problem.De kriminalitetsformer, som reguleres af forslaget, og de markeder, somforslaget har til formål at beskytte, er i vid udstrækning grænseoverskri-dende. Transaktioner på eksempelvis aktiemarkederne sker således lige sålet på tværs af grænserne som internt i de enkelte medlemslande. Samtidiger sammenhængen mellem de europæiske markeder så tæt, at en svækkelseaf tilliden til markederne i en del af Europa meget hurtigt vil kunne for-plante sig til de øvrige europæiske markeder. De europæiske lande har så-76

ledes en gensidig interesse i at sikre, at der alle steder skrides effektivt indover for misbrug af markederne f.eks. i form af insiderhandel eller kurs-manipulation. I det lys er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippeter overholdt.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for direktivforslaget. Man erfra dansk side enig i vurderingen af, at man bør afvente de videre forhand-linger om de øvrige forslag i pakken, førend Rådets holdning til alle deleaf forslaget kan fastlægges endeligt.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet. Sagen har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den 2. april 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmødet den 27. og 28. oktober 2011.

Dagordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i ci-vile sager*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 276ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Sagen forventes behandlet pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 med hen-blik på en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets anven-delsesområde og den praktiske tilrettelæggelse af den gensidige anerken-delse af beskyttelsesforanstaltninger. Forslaget har til formål at sikre, atbeskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sager, som er truffet i én med-lemsstat, kan anerkendes i en anden medlemsstat uden mellemliggendeprocedurer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdningertil forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i de-cember 2009, at rettighederne for ofre for kriminalitet skal styrkes.En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) fremsat-te i september 2009 forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesor-dre. Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni2010 opnået enighed om, at der var grundlag for, at Rådet kunne fortsættedrøftelserne med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå en aftale omdirektivforslaget. Forslaget, der er fremsat efter artikel 82 i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde, angår alene beskyttelsesforan-staltninger inden for det strafferetlige område.Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikrerettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-78

ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilesager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-tigheder, støtte og beskyttelse. Forslaget til forordning har til formål atsupplere det nævnte direktivforslag om gensidig anerkendelse af beskyttel-sesforanstaltninger i straffesager.Det fremgår af forslaget til forordning, at i et fælles område med frihed,sikkerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske ellerpsykiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttel-sesforanstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyt-telse i andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrundforeslås der indført en mekanisme, som skal sikre, at en beskyttelsesforan-staltning i en civilretlig sag, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes ien anden medlemsstat.Forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforan-staltninger i civile sager er fremsat under henvisning til Traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmåde, tredje del, afsnit V, særlig artikel 81,stk. 2, litra a, e og f.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, derer vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).På rådsmødet den 26.-27. april 2012 forventes der en politisk drøftelse afvisse spørgsmål, herunder forslagets anvendelsesområde og den praktisketilrettelæggelse af den gensidige anerkendelse af beskyttelsesforanstaltnin-ger.2.Indhold

Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-ger, der er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsen afen beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelsessta-ten.Efter forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,der træffes i civilretlige spørgsmål, uanset hvilken myndighed, der hartruffet foranstaltningen.Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås afgørelser af forebyggende ogmidlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en medlemsstat ioverensstemmelse med national ret med henblik på at beskytte en person,når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende persons liv, fysi-ske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelleintegritet er i fare.Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:-et forbud mod at opholde sig på bestemte steder, hvor den beskyt-tede person bor, eller som han eller hun besøger,en forpligtelse til at undgå enhver form for kontakt med den be-skyttede person,en forpligtelse til ikke at komme tættere på den beskyttede personend en nærmere angivet afstand, elleren afgørelse, der alene giver den beskyttede person adgang til denfælles bopæl.

Efter forslaget til forordning anerkendes en beskyttelsesforanstaltning, derer truffet i en medlemsstat, uden at der kræves en særlig procedure, oguden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen, hvis afgørelsen erblevet attesteret i udstedelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med derelevante bestemmelser i forordningen.De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten udsteder attestenved hjælp af standardformularen. Attesten udstedes efter anmodning fraden beskyttede person, hvis der er behov for at udstrække beskyttelsen tilen anden medlemsstat, fordi den beskyttede person bor eller opholder sig idenne anden medlemsstat.80

Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis degrundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, undervisse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningenprøvet i udstedelsesmedlemsstaten.Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikkeefterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan som ud-gangspunkt alene afslå at anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvisden er i strid med den offentlige orden (ordre public) eller er uforeneligmed en senere afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underretteden person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsenaf beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltningerog sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension ellertilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen. Tilsvarende oplysningerskal gives fra myndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, når en beskyt-tet person fremlægger en attest om gensidig anerkendelse for de pågæl-dende myndigheder.3.Gældende dansk ret

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan meddeles efter anmodning fraden person, som foranstaltningen skal beskytte, eller når almene hensynkræver det. Efter loven træffes afgørelser om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning af politidirektøren. Afgørelserne er underlagt forvaltningslo-vens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejled-ning. Afgørelserne skal forkyndes for den pågældende.Der gælder efter loven en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelseaf afgørelser om opholdsforbud eller bortvisning. Den, der gives opholds-forbud eller bortvises, kan således, inden 14 dage efter at afgørelsen erforkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen forbyretten. En anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættendevirkning.Lovens nærmere regulering af henholdsvis tilhold, opholdsforbud og bort-visning beskrives kort nedenfor.3.1.1. TilholdEfter loven kan der gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke om, at enperson har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den andenved kontakt mv. eller har begået strafbart forhold, der kan sidestilles meden sådan fredskrænkelse. Det er endvidere en betingelse, at der er bestemtegrunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden.Afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en fredskrænkelse, træffes pågrundlag af en konkret vurdering af sagens faktiske og retlige forhold.Fredskrænkelser kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller iandre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves somubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller etudtrykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en en-keltstående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkel-sen i sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold. Fredskrænkelse vilnavnlig kunne ske ved at forfølge eller genere den anden ved personlige,mundtlige eller skriftlige henvendelser, anden kontakt eller ved at følge ef-ter den anden. Også henvendelser foretaget via elektronisk kommunikationvil kunne udgøre en fredskrænkelse, der kan udløse et tilhold.Herudover giver loven også mulighed for at meddele tilhold i tilfælde,hvor der er begået grov, personfarlig kriminalitet, som er af en sådan ka-82

rakter, at den forurettede ikke skal tåle kontakt med den formodede ger-ningsmand. Det gælder, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for atantage, at den pågældende på ny vil krænke den forurettede.Ifølge loven kan der også udstedes tilhold til fordel for den forurettedesnærmeste. Det kan komme på tale, f.eks. hvor et barn udsættes for en al-vorlig volds- eller sædelighedsforbrydelse, og hvor en forælder ønsker til-hold, eventuelt samtidig med et tilhold i forhold til barnet.Det er en betingelse for at meddele et tilhold, at parterne ikke – frivilligt –er samlevende. Det er ikke af betydning, om parterne er skilt eller separe-ret eller har taget retlige skridt til at blive det, men parternes samliv skalvære ophørt, når tilholdet meddeles, og det må ikke forventes, at de vilfinde sammen igen.Tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.3.1.2. OpholdsforbudEfter loven kan der endvidere meddeles opholdsforbud (geografisk be-stemt tilhold). Et opholdsforbud er defineret som et strafsanktioneret for-bud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nær-heden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller opholdsstedeller andet område, hvor personen ofte færdes.Opholdsforbud kan alene gives, hvis betingelserne for meddelelse af til-hold er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistan-ke om, at den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagenkrænkelse, forsætligt har overtrådt et tilhold eller har udsat den anden forgrov personfarlig kriminalitet eller kriminalitet, der kan føre til bortvis-ning.Det er ikke en forudsætning, at den indklagede er meddelt et tilhold. Op-holdsforbud kan således meddeles samtidig med tilhold eller uden et sam-tidigt tilhold. Formålet med et opholdsforbud vil dog normalt indebære, attilhold meddeles samtidigt med opholdsforbuddet, hvis ikke den pågæl-dende allerede har et tilhold.Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.

3.1.3. BortvisningLoven viderefører herudover en række af bestemmelserne i bortvisnings-loven (lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold m.v.).En person over 18 år kan således efter loven bortvises fra sit hjem, hvis derer begrundet mistanke om, at den pågældende person har begået en over-trædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigen-de behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) elleren overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydel-ser mod kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbry-delser mod den personlige frihed), og som kan straffes med fængsel i 1 årog 6 måneder. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende personhar optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod etmedlem af husstanden.Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydel-ser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.En forordning er ifølge Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-måde (TEUF) artikel 288 almengyldigt bindende i alle enkeltheder oggælder umiddelbart i hver EU-medlemsstat. Det ville derfor som udgangs-punkt ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis forordningenfandt anvendelse i Danmark. Det vurderes heller ikke at ville have statsfi-nansielle konsekvenser af betydning.5.Høring

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen afOffentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen af kvindekrisecent-re, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, LandsforeningenHjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Domstolsstyrelsen,Institut for Menneskerettigheder, Joan-søstrene, RigspolitietogRigs-advokatenhar ikke haft bemærkninger til forslaget.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder det ikke acceptabelt, at etandet medlemsland kan udstede tilhold, der ikke kan prøves af modtagel-seslandet. Foreningen påpeger i den forbindelse, at der i Danmark finderen form for partshøring sted ved meddelelse af tilhold, ligesom domstoleneefter de almindelige regler kan prøve lovligheden heraf. Efter foreningensopfattelse bør den person, der forårsager fare, have en ubetinget ret til at fåbeskyttelsesforanstaltningen prøvet i både udstedelses- og modtagelses-medlemsstaten.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslagetikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene på grund afde tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke misterden beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i enafskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kunlovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslagetefter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke taget formelt stilling til forslaget, menifølge de foreløbige tilkendegivelser er Parlamentet overordnet set positiveover for forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den 2. april 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 12: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-rettighedskonventionRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 med hen-blik på en orienterende debat om et kompromisforslag vedrørende udka-stet til tiltrædelsestraktaten. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU til-træder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Kommis-sionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle påvegne af EU. Forhandlingerne med Europarådet om vilkårene for tiltræ-delsen blev indledt i juli måned 2010 og afsluttedes i juni 2011 med et ud-kast til tiltrædelsestraktat. Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædel-sestraktaten arbejdes der på at udarbejde EU-interne regler af betydningfor tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædel-sestraktaten. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-ser. Når spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af tiltrædelsen erafklaret, vil de statsfinansielle konsekvenser blive analyseret nærmere. Fradansk side er man positiv over for til sin tid at ratificere traktaten.1. BaggrundMed Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK erdermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dagkunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrerimidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktatenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i EMRK’skontrolinstanser ogb) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlemssta-terne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Denskal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold tilEMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet afmedlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstaterhar taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelseaf EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådetom vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne indledtes ijuli måned 2010 og blev gennemført i Strasbourg mellem Kommissionenog 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarådets Styrings-komité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark var ikke med-lem af arbejdsgruppen.Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sitmandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettig-heder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-traktaten arbejdes der desuden på at udarbejde EU-interne regler af betyd-ning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af til-trædelsestraktaten.Forhandlingerne mellem Europarådet og Kommissionen afsluttedes i juni2011 med et udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foretages denødvendige konsekvensændringer i EMRK.To lande kunne dog ikke ac-ceptere udkastet til tiltrædelsesaftalen, hvorfor der siden oktober 2011 erblevet arbejdet på et kompromisforslag.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. april 2012 med henblik på en orienterende debat om et kompro-misforslag vedrørende udkastet til tiltrædelsestraktaten. Det forventes, atmedlemsstaterne med undtagelse af et land vil bekræfte deres opbakningtil det kompromisforslag, der på arbejdsgruppeniveau er opnået enighedom.2. IndholdEfter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-stemmighed om Unionens tiltrædelse.Der er blevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK.En forklarende rapport er tilknyttet traktatteksten. Traktatudkastet og dentilhørende rapport er fortsat genstand for forhandlinger mellem EU og Eu-roparådet.Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunderdet foreliggende kompromisforslag, indeholder bl.a. følgende hovedele-menter:2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesagermod medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og viceversaForslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skalkunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kanafgive indlæg.EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat itilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikkekunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat dervedville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i enklagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kanændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.89

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, atparterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-nen.2.2. Forudgående inddragelse af EU-DomstolenInden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelseikke allerede måtte være truffet.For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-relse efter en hasteprocedure.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerneEU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ogEU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Udkastet til tiltrædelsestraktat indeholder dogsærlige regler om begrænsninger i adgangen for EU og EU-medlemsstaterne til at kunne vedtage afgørelser og lignende i Ministerko-mitéen i de klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøversine funktioner i forhold til valg af dommere.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, menEU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EU’s tiltrædelse er fort-sat uafklaret. Det fremgår dog af forslaget, at EU – ligesom Europarådetsmedlemsstater – vil skulle bidrage økonomisk til udgifterne til Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således væreforbundet med visse omkostninger. Når de økonomiske konsekvenser afEU’s tiltrædelse er afklaret, vil de statsfinansielle konsekvenser blive ana-lyseret nærmere.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDet følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, atEU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelleforventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil være positivtindstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse afEMRK, når der foreligger en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for allemedlemsstater.To lande meddelte imidlertid i efteråret 2011, at de ikke kunne acceptereudkastet til tiltrædelsesaftalen i sin nuværende udformning, ligesom de fo-reslog en række ændringer. Disse ændringer har været drøftet indgåendepå arbejdsgruppeniveau i Rådet, og formandskabet har på baggrund afdrøftelserne udarbejdet et kompromisdokument. Det forventes, at alle med-lemsstater med undtagelse af et land vil acceptere kompromisdokumentetpå rådsmødet den 26.-27. april 2012.8.Foreløbig generel dansk holdning

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den2. april 2012.Sagen har endvidere væretdrøftet på et møde i Juridisk Specialudvalg den28. marts 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegneaf EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-rådet.Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den13.-14. december 2011.

Dagsordenspunkt 13: Gennemførelse af Rådets afgørelse2009/316/RIA om indførelse af det europæiske informationssystemvedrørende strafferegistre (ECRIS) og Rådets rammeafgørelse2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af op-lysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterneNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Kommissionenpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 vil ori-entere om status for medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelsenog rådsafgørelsen i national ret. Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA/ af26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af op-lysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne fastsætter regler for,hvornår og på hvilke betingelser medlemsstaterne udveksler oplysningerom straffedomme. Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om ind-førelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre(ECRIS) etablerer et edb-system til brug for udvekslingen af oplysningerefter rammeafgørelsen. Rammeafgørelsen og rådsafgørelsen er endnu ikkegennemført i dansk ret, men det forventes at ske i løbet af foråret. Sagenhar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nær-hedsprincippet har ikke betydning for sagen. Fra dansk side forventer manat kunne tage Kommissionens statusorientering til efterretning.1. BaggrundRådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæg-gelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mel-lem medlemsstaterne (herefter ”rammeafgørelsen”) fastsætter regler for,hvornår og på hvilke betingelser medlemsstaterne skal udveksle oplysnin-ger om straffedomme.Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det euro-pæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) (herefter”rådsafgørelsen”) etablerer et edb-system til brug for udveksling af oplys-ninger efter rammeafgørelsen. Udvekslingen af oplysninger fra strafferegi-stre skal ske ved hjælp af et elektronisk standardformat, der indeholder ta-

beller med kategorier af strafbare handlinger og straftyper. Hver handlingog straftype er tildelt en kode.Medlemsstaterne er forpligtede til at have gennemført rammeafgørelsen ogrådsafgørelsen i national ret henholdsvis den 7. april 2012 og den 27. april2012. Rammeafgørelsen og rådsafgørelsen er endnu ikke gennemført idansk ret, men det forventes at ske i løbet af foråret. Rammeafgørelsen ogrådsafgørelsen kan gennemføres administrativt i dansk ret.2. IndholdDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 26.-27. april 2012 vil orientere om status for medlemsstaternesgennemførelse af rammeafgørelsen og rådsafgørelsen i national ret.Kommissionen har i den forbindelse oplyst, at ikke alle medlemsstater for-ventes at blive klar inden fristens udløb.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre gældende for dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-ring til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 2. april 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Det bemærkes dog, at forslagene til rammeafgørelse og rådsafgørelse erblevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for de rådsmøder, hvor deer blevet behandlet.