UdkastForslagtilLov om ændring af udlændingeloven og lov om kommunale ogregionale valg(Oprettelse af et uafhængigt klagenævn (Udlændingenævnet) og valgret ogvalgbarhed til kommunale og regionale valg)§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, somændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 og lov nr. 601 af 14. juni2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 27 aændres ”Udlændingeservices og Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integrations” til: ”Udlændingestyrelsens, Justitsministerietsog Udlændingenævnets”, og ”Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration eller Udlændingeservice” ændres til: ”Udlændingeservice, Ju-stitsministeriet eller Udlændingenævnet”.2.I§ 30, stk. 3, 2. pkt.,indsættes efter ”domstolene”: ”, Udlændingenæv-net”.Slotsholmsgade 101216 København K.

4.I§ 44 a, stk. 5,ændres ”og politiet” til: ”politiet og Udlændingenævnet”.5.I§ 44 a, stk. 6,ændres ”Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-gration og Udlændingeservice” til: ”Justitsministeriet, Beskæftigelsesmini-steriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ogUdlændingenævnet”.6.I§ 45 a, stk. 1 og 2,indsættes efter ”Flygtningenævnet”: ”, Udlændin-genævnet”.7.I§ 45 cindsættes efter ”Flygtningenævnet”: ”, Udlændingenævnet”.8.§§ 46og46 aaffattes således:”§46.Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgåraf stk. 2-5 og af § 9, stk. 23 og 24, §§ 46 a-§ 49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2,2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlæn-dingestyrelsen.Stk. 2.En ansøgning om opholdstilladelse afgøres af Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse ef-ter1) § 9 a,2) § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere,3) § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold,4) § 9 c, stk. 1, med henblik på praktikophold,5) § 9 c, stk. 1, med henblik på ophold ifølge en aftale mellem Danmark ogen anden stat (working holiday-ophold), jf. udlændingelovens § 45, eller6) § 9 c, stk. 1, som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende ogforskere.Stk. 3.Afgørelser efter § 4 a, stk. 3, og § 33 i forbindelse med sager, der ernævnt i stk. 2, og afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af enopholdstilladelse som nævnt i stk. 2, træffes af Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering, der endvidere kan konstatere, at en sådan opholdstilladel-se er bortfaldet. Afgørelser efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11og 14-18, træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Det sammegælder afgørelser efter § 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingenikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Sty-relsen for Fastholdelse og Rekruttering.Stk. 4.Afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddra-gelse af opholdstilladelse efter § 9 b og afgørelser efter § 33, stk. 4, 2. pkt.,træffes af justitsministeren.2

Stk. 5.Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af Udlændinge-nævnet i sager, hvor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffetafgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og i sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse påbaggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1, 8, 12, 13, 17 og19.Stk. 6.Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7,10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a træffes af Ud-lændingestyrelsen efter, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering hartruffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er tilstede. Det samme gælder afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse tiludlændinge, der har ophold som nævnt i stk. 2, nr. 2-6, jf. § 9 c, stk. 1.Stk. 7.Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7,10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 b træffes af Ud-lændingestyrelsen efter, at justitsministeren har truffet afgørelse om, hvor-vidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.§ 46 a.Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de afgørelser, derer nævnt i § 9 g, stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1, 8, 12, 13, 17 og19, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 12, 17 og 19, § 11,stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53b, påklages til justitsministeren.Stk. 2.Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter dennelov kan ikke påklages til beskæftigelsesministeren. Bortset fra de afgørel-ser, der er nævnt i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, § 9h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og § 33,kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser påklages til Ud-lændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 2 og 4.Stk. 3.Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grundetil at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har ind-givet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgåen asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages til justitsmi-nisteren.Stk. 4.Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-rings beslutninger om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsenaf oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40,stk. 2, kan ikke påklages.Stk. 5.Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmereregler for Udlændingestyrelsens behandling af de sager, der er omfattet af§ 46, stk. 1.3

Stk. 6.Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og fastsættenærmere regler for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandlingaf de sager, der er omfattet af § 46, stk. 2.”9.I§ 46 bindsættes efter ”Flygtningenævnet”: ”, Udlændingenævnet”.10.Efter § 52 indsættes:”§

52 a.

Udlændingenævnet består af en formand og næstformænd (for-mandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets medlemmer eruafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikken-de eller indstillende myndighed eller organisation.Stk. 2.Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højeste-retsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlem-mer skal være advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller Be-skæftigelsesministeriet.Stk. 3.Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af Udlændingenævnetsformandskab. Dommerne beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen,og advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De medlem-mer, der gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra ju-stitsministeren, og de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesmini-steriet, beskikkes efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.Stk. 4.Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år.Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Et medlem udtræder, når betingel-serne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt.Stk. 5.Udlændingenævnets formand vælges af Udlændingenævnets for-mandskab.Stk. 6.Ved Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker for-manden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste iJustitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet, jf. dog § 52 c, stk. 5 og 6.Udlændingenævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.Stk. 7.Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændin-genævnets arbejde m.v. sker i Udlændingenævnets koordinationsudvalg,som sammensættes af nævnets formand, en advokat og et medlem, der gørtjeneste i Justitsministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet. Ved drøftelseraf spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som hører under Justits-ministeriets område, deltager et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeri-et. Ved drøftelser af spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som hø-rer under Beskæftigelsesministeriets område, deltager et medlem, der gørtjeneste i Beskæftigelsesministeriet. Udvalget består så vidt muligt af fastemedlemmer.

Stk. 8.Udlændingenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admi-nistrativ myndighed.Stk. 9.Udlændingenævnets formand kan ad hoc-beskikke et medlem, derer udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende tidligerehar deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget ibehandlingen af en sag, forfald, kan formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems sted un-der sagens fortsatte behandling.Stk. 10.Justitsministeren fastsætter Udlændingenævnets forretningsordenefter forhandling med beskæftigelsesministeren.

§ 52 b.

For Udlændingenævnet kan indbringes klager over følgende afgø-relser, som Udlændingestyrelsen har truffet:1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 d og 9 f.2) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med und-tagelse af afslag meddelt efter EU-reglerne.3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt ef-ter §§ 9, 9 c, stk. 1, 9 d og 9 f, jf. nr. 1 og 2, og afgørelser om inddragelseaf sådanne opholdstilladelser, jf. §§ 11, stk. 2, og 19.4) Afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11.5) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilla-delse efter §§ 9, stk. 22, 9 c, stk. 5 og 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og 2.6) Afgørelser om udvisning efter §§ 25, nr. 2, og 25 a-25 c.7) Afgørelser om afvisning efter § 28.8) Afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning omopholdstilladelse efter § 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssigtilknytning til en herboende person.Stk. 2.For Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over føl-gende afgørelser, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truf-fet:1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 a og 9 c, stk. 1,jf. § 46, stk. 2.2) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt ef-ter §§ 9 a og 9 c, stk. 1, jf. § 46, stk. 3, 1. pkt., og afgørelser om inddragel-se af en sådan opholdstilladelse, jf. § 19.3) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilla-delse efter §§ 9 a, stk. 4, og 9 c, stk. 5, jf. § 46, stk. 2.4) Afgørelser om udvisning efter § 25 b, stk. 2, jf. § 46, stk. 3, 3. pkt.Stk. 3.Udlændingenævnet kan behandle klager over Udlændingestyrelsenskonstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter §§ 9, 9 c, stk. 1, 9 deller 9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse meddelt efter §§ 9 el-5

ler 9 c, stk. 1, jf. § 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfal-det efter § 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, aten opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. §§ 17, stk. 3, og § 17a, stk. 2.Stk. 4.Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over Styrelsenfor Fastholdelse og Rekrutterings konstatering af, at en opholdstilladelsemeddelt efter §§ 9 a eller 9 c, stk. 1, jf. § 46, stk. 2, er bortfaldet, jf. §§ 17og 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en op-holdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3.Stk. 5.Klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1-4, skal være indgivetinden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlæn-dingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i sær-lige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgi-vet efter udløb af fristen i 1. pkt.Stk. 6.Afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf.§ 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formandenbemyndiger dertil.

§ 52 c.

Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlæn-dingenævnet.Stk. 2.Sekretariatet forbereder Udlændingenævnets behandling af klager.Stk. 3.Udlændingenævnet kan indhente en udtalelse fra Udlændingestyrel-sen eller fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i anledning af enklagesag.Stk. 4.En klage behandles på skriftligt grundlag. Hvor særlige grunde talerderfor, kan Udlændingenævnet bestemme, at sagens parter og andre ind-kaldes til mundtlig behandling.Stk. 5.Klager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel be-tydning, kan behandles af formanden alene eller af den, som formandenbemyndiger dertil.Stk. 6.Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffetaf Udlændingenævnet, kan behandles af formanden alene eller af den, somformanden bemyndiger dertil, når der ikke er grund til at antage, at Ud-lændingenævnet vil ændre sin afgørelse.Stk. 7.Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger der-til, kan afvise en klage, der ikke er omfattet af Udlændingenævnets kom-petence.Stk. 8.Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger der-til, henviser en klage til behandling efter § 52 a, stk. 6 eller stk. 5-7.”

§2I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 8.februar 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1, nr. 4,ændres ”4 år” til: ”3 år”.2.I§ 3 a, stk. 1,ændres ”4 år” til: ”det tidsrum, der er fastsat i § 1, stk. 1,nr. 4”.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 2.Udlændingelovens § 52 b, stk. 5, som indsat ved denne lov, finderikke anvendelse for afgørelser truffet inden lovens ikrafttræden.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 1 kan vedkongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grøn-land med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Forslag om oprettelse af Udlændingenævnet2.1. Gældende ret2.1.1. Generelt om baggrunden for den gældende klageordning2.1.2. Behandling af klager på Justitsministeriets område2.1.3. Behandling af klager på Beskæftigelsesministeriets område2.2. Lovforslagets udformning2.2.2. Udlændingenævnets sammensætning2.2.3. Udlændingenævnets beskikkelsesordning2.2.4. Udlændingenævnets uafhængighed2.2.5. Udlændingenævnets formandskab2.2.6. Udlændingenævnets koordinationsudvalg2.2.7. Udlændingenævnets kompetence2.2.7.1. Afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering2.2.7.2. Sagsbehandlingsklager2.2.8. Klagefrist2.2.9. Klagegebyr2.2.10. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen2.2.11. Nævnets sekretariat og sagernes forberedelse2.2.12. Behandlingen af konkrete klagesager2.2.12.1. Behandling i nævnet eller ved formanden2.2.12.2. Sagsoplysning, herunder adgang til mundtlig behandling2.2.13. Efterfølgende prøvelse af nævnets afgørelse2.2.14. Forretningsorden, årsberetning, oprettelse af hjemmeside m.v.2.2.14.1. Forretningsorden2.2.14.2. Hjemmeside og årsberetning2.2.14.3. Fravigelse af § 7, stk. 8 i persondataloven3. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed tilkommunale og regionale valg3.1. Gældende ret3.2. Forslag til ændring af den kommunale og regionale valglov4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige8

1. IndledningRegeringen vil skabe en ny balance i udlændingepolitikken og ønsker i denforbindelse at styrke retssikkerheden i sager om meddelelse af opholdstil-ladelse i Danmark.Hovedformålet med dette lovforslag er at oprette et nyt nævn, Udlændin-genævnet.Udlændingenævnet skal i sit virke fungere som et uafhængigt sagkyndigtnævn, der sikrer en grundig behandling af den enkelte sag og styrker rets-sikkerheden. Udlændingenævnet vil – som et administrativt nævn – væreuafhængigt af regering og Folketing.Lovforslaget indebærer således, at der oprettes et Udlændingenævn, sompå en række udlændingeretlige områder skal virke som klageinstans for af-gørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering. Nævnets kompetence foreslås at omfatte klager over afgørel-ser vedrørende ophold i forbindelse med familiesammenføring, beskæfti-gelse eller studier og klager over afgørelser vedrørende tidsubegrænset op-holdstilladelse.Med lovforslaget gennemføres den del af regeringsgrundlaget ”Et Dan-mark, der står sammen”, oktober 2011, der vedrører oprettelse af et uaf-hængigt klagenævn for familiesammenføring. Som det fremgår af lovfors-laget, har regeringen dog ønsket tillige at give Udlændingenævnet kompe-tence til at behandle andre sager på udlændingeområdet for dermed at sikreen samlet behandling af en række sager vedrørende muligheden for midler-tidigt eller varigt at tage ophold her i landet.Klager over afgørelser om asyl skal fortsat behandles i Flygtningenævnet.Lovforslaget skal endvidere ses på baggrund af regeringens aftale med En-hedslisten og Liberal Alliance af 9. februar 2012 om familiesammenføringmed børn. Det indgår i aftalen, at der for at styrke retssikkerheden forudenlandske børn og deres forældre skal etableres mulighed for at indbrin-ge afslag på familiesammenføring med børn for det uafhængige klage-nævn.Der henvises til afsnit 2.

Lovforslaget har endvidere til formål at udmønte det element i regerings-grundlaget, der går ud på, at regeringen i tråd med anbefalinger fra bl.a.Europarådet vil sikre udlændinge stemmeret ved lokalvalg efter 3 år. Detforeslås således, at herboende udlændinge, der ikke er nordiske statsborge-re eller statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,fremover opnår kommunal og regional valgret og valgbarhed efter tre årsuafbrudt fast bopæl i riget (mod i dag fire år).Der henvises til afsnit 3.2. Forslag om oprettelse af Udlændingenævnet2.1. Gældende ret2.1.1. Generelt om baggrunden for den gældende klageordningDe nærmere kompetence- og klageregler på udlændingeområdet er fastsat iudlændingelovens kapitel 8.Som det fremgår heraf, er der på en række områder etableret et to-instansprincip. For sager om meddelelse af asyl efter udlændingelovensregler herom er der – grundet disse sagers særlige karakter – etableret enklageadgang til Flygtningenævnet, som behandler klager over afgørelserom asyl truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens §53 a.På en række andre områder indebærer to-instansprincippet, at afgørelserkan påklages fra 1. instansen til vedkommende ressortminister. De nærme-re regler herom er fastsat i særligt udlændingelovens § 46 og 46 a. Som detfremgår af disse bestemmelser, kan en række af Udlændingeservices afgø-relser påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det besluttet at nedlæggeMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og overføre sagsom-råderne til andre ministerier.Ressortansvaret for sager vedrørende udlændingeområdet, herunder sagerom asyl, humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og ind-fødsret, herunder de til området hørende institutioner m.v., er overført tilJustitsministeriet, mens sager om ophold på baggrund af beskæftigelse,herunder greencard-ordningen, au pair-ordningen, jobkort, studietilladelser11

m.v., inklusive de til området hørende institutioner m.v., er overført til Be-skæftigelsesministeriet.Som konsekvens heraf indeholder forslag til lov om ændring af udlændin-geloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Ny balance i regler-ne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7,stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehand-ling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.), lovforslagnr. L 104 fremsat den 3. marts 2012, bl.a. en nyaffattelse af §§ 46 og 46 a iudlændingeloven, der fastlægger kompetence- og klagereglerne på udlæn-dingeområdet.2.1.2. Behandling af klager på Justitsministeriets områdePå Justitsministeriets område er klageadgangen tilrettelagt således, at Ud-lændingestyrelsen på en række områder træffer afgørelse som 1. instansmed klageadgang til Justitsministeriet.Afgørelse vedrørende afslag på ansøgninger om familiesammenføring meden ægtefælle eller fast samlever, med børn eller med andre familiemed-lemmer kan således påklages til Justitsministeriet. Justitsministeriet be-handler endvidere klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsenom inddragelse og nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddeltpå grundlag af familiesammenføring. Ligeledes henhører spørgsmål ombortfald af familiesammenføringstilladelser under Justitsministeriet.Justitsministeriet behandler endvidere klager over afslag på ansøgningerom tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gælder, uanset om udlændingener flygtning, familiesammenført, arbejdstager eller studerende m.v.Herudover behandler Justitsministeriet en række andre klager over afgørel-ser truffet af Udlændingestyrelsen, der ligesom sager om familiesammen-føring vedrører retten til ophold her i landet eller har tilknytning hertil. Detdrejer sig bl.a. om sager om opholdstilladelse til religiøse forkyndere, sa-ger om ud- og afvisning og sager om aldersfastsættelse i forbindelse medansøgning om familiesammenføring.Justitsministeriet behandler herudover anmodninger om genoptagelse ved-rørende ovennævnte klagesager og klager over Udlændingestyrelsenssagsbehandling.

2.1.3. Behandling af klager på Beskæftigelsesministeriets områdePå Beskæftigelsesministeriets område er klageadgangen tilrettelagt såle-des, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering træffer afgørelse i førsteinstans med klageadgang til Beskæftigelsesministeriet. Klageadgangenomfatter klager vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse, herunderefter greencard-ordningen, positivlisten og beløbsordningen, på baggrundaf studier og som led i et au pair-ophold.Beskæftigelsesministeriet behandler herudover anmodninger om genopta-gelse vedrørende ovennævnte klagesager og klager over Styrelsen forFastholdelse og Rekrutterings sagsbehandling.2.2. Lovforslagets udformning2.2.1. Forslag om oprettelse af et klagenævn, UdlændingenævnetDet foreslås, at der etableres et klagenævn, Udlændingenævnet.Udlændingenævnet skal behandle klager over Udlændingestyrelsens afgø-relser vedrørende familiesammenføring, visse andre sagstyper med til-knytning til eller lighed med sagsområdet og tidsubegrænset opholdstilla-delse. Udlændingenævnet skal endvidere behandle klager over afgørelsertruffet af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vedrørende ophold påbaggrund af beskæftigelse eller studier m.v. og ophold som medfølgendefamiliemedlemmer.Med lovforslaget overføres således en række af de opgaver, der i dag hen-hører under henholdsvis Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, tilUdlændingenævnet.2.2.2. Udlændingenævnets sammensætningRegeringen finder det afgørende, at Udlændingenævnet sammensættes påen sådan måde, at der kan sikres den enkelte klager en grundig og sagkyn-dig behandling af sagen. Udlændingenævnet skal derfor sammensættes, sådet besidder den fornødne sagkundskab, herunder juridisk ekspertise medhensyn til udlændingeområdet.

Det foreslås, at Udlændingenævnet ved behandling af konkrete sager skalbestå af tre medlemmer: En formand (eller en næstformand) og to øvrigemedlemmer.Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højesterets-dommer, og næstformændene skal være dommere. De øvrige medlemmerskal være advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller Beskæfti-gelsesministeriet.Ved behandling af en konkret sag i Udlændingenævnet skal der – forudenen formand (eller en næstformand) og en advokat – deltage et medlem, derer ansat i Justitsministeriet, hvis der er tale om nævnets behandling af kla-ger over afgørelser, der henhører under Justitsministeriet, eller et medlem,der er ansat i Beskæftigelsesministeriet, hvis nævnet behandler en klageover afgørelser, der henhører under Beskæftigelsesministeriet, jf. afsnit2.1.I den foreslåede sammensætning af Udlændingenævnet gennemføres denønskede styrkelse af retssikkerheden ved, at nævnets formand og næstfor-mænd skal være dommere. Advokatdeltagelse skal bidrage til nævnets ju-ridiske ekspertise med praktisk erfaring fra retsarbejdet, herunder eventuelerfaring med udlændingesager. Deltagelse af et medlem ansat i Justitsmi-nisteriet eller Beskæftigelsesministeriet skal ligesom advokatdeltagelse bi-drage med juridisk ekspertise, som ressortministeriet er i besiddelse af.Der skabes med den foreslåede sammensætning af Udlændingenævnet enbalance mellem deltagelse af et medlem fra ressortministeriet med ansvarfor udlændingeadministrationen og et medlem udpeget af en organisation.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 52 a, stk. 1-2 og 6, jf. lov-forslagets § 1, nr. 10.2.2.3. Udlændingenævnets beskikkelsesordningDet foreslås, at Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af nævnetsformandskab.Formanden og næstformændene beskikkes efter indstilling fra Domstols-styrelsen.

Advokaterne indstilles af Advokatrådet, og medlemmerne fra henholdsvisJustitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet indstilles af henholdsvis ju-stitsministeren og beskæftigelsesministeren.Ved førstegangsbeskikkelser anmoder Udlændingenævnets formandskabDomstolsstyrelsen, Advokatrådet, justitsministeren og beskæftigelsesmini-steren om at afgive indstilling om forslag til medlemmer, hvorefter med-lemmerne beskikkes af formandskabet.Beskikkelsesperioden er 4 år med ret til genbeskikkelse i yderligere en pe-riode på 4 år – det vil sig, at et nævnsmedlem kan være beskikket i 8 år. Enbeskikkelse bortfalder, når medlemmet ikke længere organisatorisk harden tilknytning, som var baggrunden for beskikkelsen.Når et medlems hverv ophører, beslutter den myndighed eller organisation,som har indstillet medlemmet, om medlemmet skal erstattes. Den indstil-lende myndighed eller organisation kan i øvrigt beslutte, om der er behovfor at øge antallet af medlemmer.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 52 a, stk. 3 og 4, jf. lov-forslagets § 1, nr. 10.2.2.4. Udlændingenævnets uafhængighedUdlændingenævnet skal fungere som et uafhængigt nævn.Det foreslås således fastsat, at nævnets medlemmer er uafhængige af denbeskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Justitsmini-steriet kan således ikke give et af ministeriet udpeget medlem instruks ombehandlingen af en konkret sag. Tilsvarende gælder Beskæftigelsesmini-steriet, ligesom Advokatrådet heller ikke har adgang til at instruere sinemedlemmer. Det samme gælder med hensyn til medlemmets adgang til atsøge instruktion. Medlemmerne bedømmer således den enkelte sag ud fraderes egen faglige vurdering og på grundlag af sagens faktiske omstæn-digheder og det relevante retsgrundlag.For yderligere at sikre Udlændingenævnets uafhængighed beskikkes med-lemmerne, som foreslået ovenfor i afsnit 2.2.3, af nævnets formandskab,sådan at Udlændingenævnet er selvsupplerende.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 52 a, stk. 1 og 3, jf. lov-forslagets § 1, nr. 10.2.2.5. Udlændingenævnets formandskabUdlændingenævnet foreslås organiseret således, at formanden og næstfor-mændene udgør formandskabet. Formanden skal være landsdommer ellerhøjesteretsdommer og vælges af nævnets formandskab. Der foreslås ikkefastsat særlige begrænsninger med hensyn til, hvor længe formanden i sinbeskikkelsesperiode kan besidde hvervet.Formandskabet beskikker som ovenfor nævnt Udlændingenævnets med-lemmer. Formandskabets opgave er endvidere at drøfte spørgsmål af be-tydning for arbejdet i Udlændingenævnet.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 52 a, stk. 1 og 3, jf. lov-forslagets § 1, nr. 10.2.2.6. Udlændingenævnets koordinationsudvalgDet foreslås, at der under Udlændingenævnet etableres et koordinations-udvalg, der sammensættes af formanden, en advokat og et medlem, der gørtjeneste i Justitsministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet. Koordinati-onsudvalget består så vidt muligt af faste medlemmer.Udlændingenævnets koordinationsudvalg drøfter spørgsmål om almindeli-ge retningslinjer for nævnets fremtidige behandling af sager i nævnet bl.a.af hensyn til at sikre en ensartet praksis.Koordinationsudvalget kan fastsætte retningslinjer for, hvorvidt en sagsty-pe indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, jf. afsnit2.2.12.1, ligesom udvalget kan drøfte betydningen af nye domme og lov-givning på området for nævnets fremtidige arbejde.Koordinationsudvalget vil ikke have beføjelse til at gribe ind i det enkeltenævns afgørelse, og et nævn vil ikke kunne udsætte en sag på udvalgetsdrøftelser.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 7, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 10.

2.2.7. Udlændingenævnets kompetence2.2.7.1. Afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fast-holdelse og RekrutteringDet foreslås, at afgørelser, der er truffet af Udlændingestyrelsen vedrøren-de familiesammenføring, skal kunne påklages til Udlændingenævnet. Detdrejer sig om klager over afslag på ansøgninger om familiesammenføringefter udlændingelovens §§ 9 og 9 c, stk. 1, (ægtefælle, børn og andre fami-lierelationer, herunder forældre og voksne børn) og klager over afgørelserom inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til familie-sammenførte efter henholdsvis udlændingelovens §§ 11, stk. 2, og 19. Detdrejer sig endvidere om afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgnin-ger om familiesammenføring efter udlændingelovens §§ 9, stk. 22, og 9 c,stk. 5. Spørgsmål om bortfald af familiesammenføringstilladelser efter ud-lændingelovens § 17 og 18 vil ligeledes være omfattet.Afgørelser om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse skal også kunnepåklages til Udlændingenævnet. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse isager om tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der har opholdher i landet. Styrelsen træffer afgørelse i enhver sag, uanset om den pågæl-dende opholder sig her i landet som flygtning, familiesammenført, arbejds-tager, studerende m.v.Det foreslås herudover at give nævnet kompetence til at behandle klagesa-ger, der ligesom klager over afgørelser på familiesammenføringsområdetvedrører retten til ophold eller har en vis tilknytning hertil, og som træffesaf Udlændingestyrelsen i 1. instans. Det drejer sig om sager om opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (særlige grunde), vedrørendeudlændinge, der tilhører det danske mindretal i Slesvig, udlændinge, derhar danske forældre, argentinske statsborgere, som har danske forældre el-ler bedsteforældre, og udlændinge, der ikke har en familiær tilknytning tilen herboende person, men som eksempelvis indgiver ansøgning med hen-visning til et særligt plejebehov eller til længden og karakteren af deresophold i Danmark.Det drejer sig endvidere om sager om opholdstilladelse til udlændinge, dertidligere har haft dansk indfødsret efter udlændingelovens § 9 d, sager omopholdstilladelse til religiøse forkyndere efter udlændingelovens § 9 f, sa-ger om administrativ ud- og afvisning, hjemsendelse af udlændinge af for-sørgelsesmæssige grunde sager om aldersfastsættelse i forbindelse med an-søgning om familiesammenføring.17

Endvidere foreslås det, at afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering vedrørende afslag på ansøgninger om opholdstilla-delse på baggrund af beskæftigelse og studier m.v. samt afgørelser vedrø-rende medfølgende familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere, der sø-ger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller prak-tik. Det samme gælder afgørelser, hvor udlændingens indgivelse af ansøg-ning om opholdstilladelse afvises. Det drejer sig endvidere om klager overafgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelserpå beskæftigelses- og studieområdet m.v. Spørgsmål om bortfald af op-holdstilladelse på disse områder vil ligeledes være omfattet af nævnetskompetence.Udlændingenævnet vil tillige have beføjelse til at behandle anmodningerom genoptagelse af en afgørelse truffet af nævnet.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i §§ 46 a, stk. 1-2, og 52 b,stk. 1-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10.2.2.7.2. SagsbehandlingsklagerUdlændingenævnet kan tage stilling til om Udlændingestyrelsen og Styrel-sen for Fastholdelse og Rekruttering i en konkret sag, der kan påklages tilnævnet, har handlet i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings-retlige regler og principper. Nævnet behandler sådanne klager, hvis klagenknytter sig til en konkret sag, som er færdigbehandlet i førsteinstansen, oghvis klagen fremsættes i forbindelse med en klage over førsteinstansensafgørelse. Hvis der klages over sagsbehandlingen i en verserende sag, skalnævnet vejlede om, at dette vil kunne indgå i en konkret klage til nævnet,hvis sagen afgøres af første instansen med et afslag m.v., eller i øvrigthenvise klagen til enten Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet.Det bemærkes, at Udlændingenævnet, uanset om der udtrykkeligt er indgi-vet klage herom, har pligt til at tage stilling til sagsbehandlingsfejl af egendrift i forbindelse med nævnets behandling af en klage over afslag på op-holdstilladelse m.v.Konstaterer Udlændingenævnet sagsbehandlingsfejl i forbindelse med be-handlingen af en konkret sag, kan nævnet hjemvise sagen til fornyet be-handling i førsteinstansen (med angivelse af retningslinjer for dens be-handling) eller rette fejlen og derefter træffe afgørelse i sagen.

Udlændingenævnet kan ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af sags-behandlingen hos Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering, eller om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med godforvaltningsskik. Nævnets kompetence omfatter således ikke spørgsmålom f.eks. sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden.Klager over personalets optræden falder også uden for nævnets kompeten-ce. Sådanne klager må rettes til den pågældende styrelses ledelse eller tildet pågældende ministerium.2.2.8. KlagefristEfter de gældende regler gælder der ikke en frist for indgivelse af klagerover Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-rings afgørelser.Det foreslås med etableringen af Udlændingenævnet at indføre en 8 ugersklagefrist, således at en klage, der indgives til nævnet efter klagefristensudløb, skal afvises.Det bemærkes, at indførelse af en klagefrist ikke vil afskære en udlændingfra at indgive en ny ansøgning til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering.Af hensyn til bl.a. undskyldelige fristoverskridelser foreslås det i lighedmed andre områder, hvor der er indført en lovbestemt klagefrist, at der ind-føres mulighed for at se bort fra en overskridelse af klagefristen, når derforeligger særlige omstændigheder.I vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan f.eks.fristoverskridelsens længde, årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens be-tydning for sagens parter samt sandsynligheden for, at Udlændingenævnetgiver klageren medhold, inddrages.Det foreslås, at det er Udlændingenævnets formand eller den, formandenbemyndiger dertil, der kan beslutte, at der skal dispenseres fra en overskri-delse af klagefristen.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 5, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 10.

2.2.9. KlagegebyrEfter de gældende regler i udlændingeloven skal der betales gebyr for atindgive ansøgning om opholdstilladelse på bl.a. familiesammenføringsom-rådet og beskæftigelsesområdet og for at indgive ansøgning om tidsube-grænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1.Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2, skal der, medmindre andet følger afEU-reglerne, endvidere betales et gebyr på 770 kr. (2012-niveau) for atklage over afgørelser, der er truffet på baggrund af ansøgninger om op-holdstilladelse, der er omfattet af § 9 h, stk. 1. Det samme gælder for ind-givelse af ansøgninger om genoptagelse, herunder genoptagelse af en kla-gesag. En klage eller anmodning om genoptagelse af en klagesag afvises,hvis gebyret ikke er betalt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.Ved forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabsindgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring,gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelsemed overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i med-før af visumkodeksen m.v.), lovforslag nr. L 104 fremsat den 3. marts2012, foreslås gebyrerne på familiesammenføringsområdet afskaffet, dvs.gebyrerne for at indgive ansøgning om familiesammenføring, herundergebyr for at ansøge om forlængelse af opholdstilladelsen og om tidsube-grænset opholdstilladelse, samt ansøgning om genoptagelse og klage overfamiliesammenføringsafgørelser.Efter lovforslag nr. L 104 vil der således ikke skulle betales gebyr i forbin-delse med indbringelse af en klage for Udlændingenævnet over en afgørel-se vedrørende familiesammenføring. Det samme gælder for anmodningerom genoptagelse af en sag vedrørende familiesammenføring afgjort af Ud-lændingenævnet.2.2.10. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristenEfter udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har en udlænding, som er om-fattet af EU-reglerne, som er statsborger i et andet nordisk land og har haftbopæl her i landet, eller som hidtil har haft opholdstilladelse med mulighedfor varigt ophold her i landet, og som klager inden 7 dage efter, at der ertruffet afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse, beslutningom inddragelse af opholdstilladelse m.v., ret til at blive her i landet, indtilklagen er afgjort.20

I tilfælde, der ikke er omfattet af 7-dages-reglen, tillægges der kun opsæt-tende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler der-for, jf. § 33, stk. 3, 4. pkt.Der foreligger f.eks. særlige grunde, hvis den påklagede afgørelse fore-kommer åbenbart urigtig på baggrund af de oplysninger, der fremgår afklagen. En klage tillægges også opsættende virkning, hvis Danmarks in-ternationale forpligtelser kan tilsige det.Indbringelse af en klage for Udlændingenævnet vil således – som det gæl-der i dag ved påklage til henholdsvis Justitsministeriet og Beskæftigelses-ministeriet – ikke have opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,medmindre klagen er omfattet af reglerne i § 33, stk. 3, 1. eller 4. pkt.Afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen træffes afformanden eller den, formanden bemyndiger dertil.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 6, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 10.2.2.11. Nævnets sekretariat og sagernes forberedelseJustitsministeriet vil stille sekretariatsbistand til rådighed for Udlændinge-nævnet.Sekretariatet skal bistå Udlændingenævnets formand med at tilrettelæggenævnets arbejde.Det vil bl.a. være sekretariatets opgave at gennemgå sagerne og indstille tilUdlændingenævnets formand, om sagen skal behandles på et mundtligt el-ler skriftligt nævn eller af formanden eller næstformanden alene.Sekretariatet har herudover til opgave at forberede sagernes behandling.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 52 c, stk. 1-3 og 8, jf. lov-forslagets § 1, nr. 10.

2.2.12. Behandlingen af konkrete klagesagerUdlændingenævnet er en offentlig forvaltningsmyndighed og vil i forbin-delse med nævnets virksomhed være underlagt reglerne i bl.a. forvalt-ningsloven og dermed de retssikkerhedsgarantier, der følger af regler ompartshøring, tavshedspligt, habilitet m.v.2.2.12.1. Behandling i nævnet eller ved formandenUdlændingenævnets behandling af sager sker på et møde, der ledes af for-manden eller næstformanden, og med medvirken af et medlem, der er ad-vokat, og et medlem, der afhængig af den konkrete sags indhold gør tjene-ste i Justitsministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet, jf. afsnit 2.2.2.Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.Udlændingenævnets kompetence vil omfatte en meget forskelligartetgruppe af sager vedrørende udlændinges opholdsgrundlag. En del af sa-gerne vil have en høj grad af juridisk kompleksitet og vil – foruden en vur-dering af sagen på grundlag af udlændingelovens regler – i mange tilfælderejse spørgsmål om forholdet til internationale konventioner. Dette kanf.eks. gælde sager om familiesammenføring, hvor en herboende flygtningsøger om ægtefællesammenføring med en i hjemlandet bosiddende ægte-fælle, men hvor flygtningen og ægtefællen ikke opfylder de almindeligebetingelser i udlændingeloven for ægtefællesammenføring.Udlændingenævnets kompetence vil samtidig også omfatte sager, der erpræget af en mindre grad af kompleksitet og – for nogle sagstypers ved-kommende – ud fra et fagligt synspunkt har et indhold af mere enkel ka-rakter. Dette kan f.eks. gælde sager om administrativ ud- og afvisning. Til-svarende vil en række sager på beskæftigelsesområdet i praksis kun i min-dre grad rejse juridiske tvivlspørgsmål af væsentlig karakter. Som eksem-pel herpå kan nævnes en klage over afslag efter den såkaldte beløbsord-ning, hvorefter en udlænding kan meddeles opholdstilladelse her i landet,hvis ansættelsen indebærer en årlig aflønning på eller over et af beskæfti-gelsesministeren fastsat mindstebeløb. Afgørelsen af en sådan sag vil nor-malt alene bero på en vurdering af den dokumenterede årsløn.Dertil kommer, at Udlændingenævnet gennem sine afgørelser gradvist vilopbygge en praksis på en række områder, hvor der f.eks. sker regelændrin-ger, således at sager, der i første omgang har rejst juridiske tvivlsspørgs-22

mål i takt med, at praksis fastlægges, vil rejse færre tvivlsspørgsmål. Ud-lændingenævnet vil i øvrigt også kunne henholde sig til den praksis, somallerede er etableret på områder.Efter regeringens opfattelse skal denne forskelligartethed i sagernes karak-ter afspejles i Udlændingenævnets muligheder for at tilrettelægge sagsbe-handlingen af konkrete sager.På den ene side skal det sikres, at Udlændingenævnet i overensstemmelsemed sit mandat mødes og tager stilling til de klager, der indbringes fornævnet. Dette gælder i særdeleshed klager, der giver anledning til f.eks. ju-ridisk fortolkningstvivl, eller som har en mere kompliceret eller principielkarakter.Der vil på den anden side også være behov for at sikre, at Udlændinge-nævnet kan tilrettelægge sit arbejde på en hensigtsmæssig måde, således atnævnet ikke unødigt mødes for at træffe afgørelse i sager, som ikke rejsersådanne tvivlsspørgsmål eller lignende. Hensynet til en hurtig sagsbehand-ling til gavn for den enkelte udlænding taler også for, at der skal givesnævnet en adgang til en fleksibel arbejdstilrettelæggelse.For at sikre en effektiv sagsbehandling og under hensyn til, at en rækkesager som anført ovenfor vil være af mindre kompliceret karakter, foreslåsdet, at nævnets formand på vegne af nævnet kan træffe afgørelse i sager,der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning. Det in-debærer, at sådanne sager ikke skal forelægges på et nævnsmøde.Ved klager, der indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning,og som derfor skal forelægges nævnet, forstås bl.a. sager, der indeholderproblemstillinger, som nævnet ikke tidligere har taget stilling til, og hvorder derfor endnu ikke er dannet praksis på området. Sager, hvor der skalforetages en vurdering af Danmarks internationale forpligtelser, vil typiskogså indeholde spørgsmål af større eller principiel betydning.Det må lægges til grund, at der ved nævnets start vil være behov for at af-gøre en større del af sagerne på et nævnsmøde, men med tiden forventesdet, at en betydelig del af den samlede sagsmængde vil kunne afgøres pågrundlag af formandskompetence.Den foreslåede afgørelsesbeføjelse for nævnets formand foreslås tillige atomfatte behandling af sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en23

afgørelse truffet af nævnet, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vilændre sin afgørelse. Nævnets formand foreslås endvidere at kunne afviseat behandle en klage, hvis den ikke hører under nævnets kompetence.Formanden kan bemyndige næstformændene eller sekretariatet til at træffeafgørelse i de sager, hvor formanden er tillagt kompetence til at træffe af-gørelse alene.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 52 a, stk. 6 og 52 c, stk. 5-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 102.2.12.2. Sagsoplysning, herunder adgang til mundtlig behandlingDet foreslåede Udlændingenævn vil som en offentlig forvaltningsmyndig-hed være undergivet det almindelige officialprincip, således at det genereltpåhviler nævnet at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, førend dertræffes afgørelse i den konkrete sag.De sagsområder, der henlægges til Udlændingenævnet, er sagstyper, der idag som hovedregel afgøres på skriftligt grundlag. Det afspejler bl.a., atkravene for meddelelse af opholdstilladelse efter de bestemmelser, der fo-reslås omfattet af Udlændingenævnets kompetence, som hovedregel aleneforudsætter fremlæggelse af skriftlig dokumentation herfor. Kun i få til-fælde fordrer en tilstrækkelig oplysning af sagen, at der mundtligt indhen-tes oplysninger.Udlændingenævnet vil således i langt de fleste tilfælde kunne sikre enfuldt tilstrækkelig oplysning af den konkrete sag alene på grundlag af enskriftlig behandling af sagen, hvori indgår sagsakter fra førsteinstansen.Det foreslås derfor, at sagerne behandles på skriftligt grundlag og afgørespå et møde uden deltagelse af sagens parter.I særlige tilfælde kan der være behov for at indkalde sagens parter til etnævnsmøde med henblik på – for at sikre en tilstrækkelig oplysning af sa-gen – at indhente oplysninger mundtligt. Hvor sådanne særlige grunde ta-ler derfor, foreslås det, at nævnet kan bestemme, at sagens parter indkaldestil mundtlig behandling. En mundtlig behandling kan eksempelvis være re-levant i sager, hvor der er behov for at vurdere ansøgerens troværdighed.Sager, hvor ansøgeren er meddelt afslag på ægtefællesammenføring medhenvisning til reglerne om proforma- eller tvangsægteskab, er eksempler24

herpå. Tilsvarende kan være tilfældet i sager, hvor et angivet slægts- ellerplejeforhold skal vurderes som grundlag for en opholdstilladelse, og hvorder samtidig ikke foreligger eller kan indhentes dokumentation, der kanægthedsvurderes, eller hvor oplysningerne ikke kan verificeres.Det følger ikke af den foreslåede bestemmelse, at en part har krav på atfremsætte en mundtlig udtalelse direkte over for nævnet. En part kan der-for ikke kræve at få foretræde for nævnet.Afgørelse om mundtlig behandling henhører under nævnet, og det forud-sættes, at der alene i sager, hvor det et nødvendigt af hensyn til en tilstræk-kelig oplysning af sagen, og hvor det ikke er muligt at skaffe disse oplys-ninger skriftligt, træffes beslutning om mundtlig behandling.Finder Udlændingenævnet det nødvendigt at gennemføre en mundtlignævnsbehandling, kan nævnet indkalde sagens part eller parter, dvs. ansø-ger og eventuelt den herboende reference. Mundtlig behandling har tilformål at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagen, og der er ikke noget tilhinder for, at Udlændingenævnet træffer afgørelse om at indkalde andre tilmundtlig behandling, såfremt det i særlige tilfælde skønnes, at der hervedkan fremkomme oplysninger m.v., som ikke kan skaffes på skriftligtgrundlag. Indhentes der oplysninger fra en person, der ikke er part i sagen,skal nævnet bl.a. tage stilling til, om der er behov for partshøre sagens partover de indsamlede oplysninger.Ansøgning om opholdstilladelse kan kun i visse tilfælde indgives her ilandet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 22, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f,stk. 7. En ansøger vil således som udgangspunkt ikke opholde sig her ilandet på det tidspunkt, hvor Udlændingenævnet behandler en klage fraden pågældende udlænding. Det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt atindkalde den pågældende til mundtlig behandling, og der følger ikke aflovforslaget nogen adgang for Udlændingenævnet til at træffe beslutningom at give parten adgang til indrejse med henblik på sagens behandling. Isådanne tilfælde må nævnet – som i andre sager, hvor en part ikke ophol-der sig her i landet – søge sagen oplyst bedst muligt på anden vis.Den enkelte udlænding kan lade sig repræsentere af andre i overensstem-melse med de almindelige forvaltningsretlige principper herom. Udlæn-dingen må imidlertid selv afholde eventuelle udgifter hertil. En part, derindkaldes til mundtlig behandling, har ikke adgang til advokatbeskikkelse.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i §§ 52 a, stk. 6 og 52 c, stk. 4,jf. lovforslagets § 1, nr. 10.2.2.13. Efterfølgende prøvelse af nævnets afgørelseUdlændingenævnets afgørelser er endelige inden for det administrative sy-stem. Det betyder, at nævnets afgørelser ikke kan påklages til justitsmini-steren eller beskæftigelsesministeren.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 8, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 10.Nævnets afgørelser kan i overensstemmelse med de almindelige reglerherom i grundlovens § 63, indbringes for domstolene. Endvidere indehol-der udlændingelovens § 52 en særlig prøvelsesordning af visse afgørelservedrørende bl.a. familiesammenføring.2.2.14. Forretningsorden, årsberetning, oprettelse af hjemmeside m.v.2.2.14.1. ForretningsordenDet foreslås, at justitsministeren efter forhandling med beskæftigelsesmi-nisteren fastlægger Udlændingenævnets forretningsorden.Forretningsordenen skal indeholde regler om valg af formand, beskikkelseaf medlemmer, nævnets virksomhed, herunder nævnsbehandling osv.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 10, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 10.2.2.14.2. Hjemmeside og årsberetningDer vil blive etableret en hjemmeside med de væsentligste informationerom Udlændingenævnet, herunder om nævnets kompetence, sagsbehand-ling og anonymiserede resuméer af nævnets afgørelser.Udlændingenævnet skal en gang årligt afgive en beretning om sin virk-somhed, som offentliggøres på hjemmesiden.2.2.14.3. Fravigelse af § 7, stk. 8 i persondatalovenVed forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabsindgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring,fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med26

overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør afvisumkodeksen m.v.), lovforslag nr. L 104 fremsat den 29. februar 2012,foreslås indsat en bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 12, om, atpersondatalovens § 7, stk. 8, ikke finder anvendelse ved behandling af an-søgninger om opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, ved behandling af sagerom forlængelse, inddragelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt efterdisse bestemmelser og ved behandling af sager, hvori akter vedrørendeopholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 indgår.Udlændingenævnet vil kunne behandle sager, hvori akter vedrørende op-holdstilladelse efter §§ 7 eller 8 (asylsagsakter) indgår. Afsnit 10.1. i lov-forslag nr. L 104 angiver, hvilke sagstyper ”sager, hvori akter vedrørendeopholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 indgår” omhandler. Udlændingenævnetvil fremover – i stedet for af Justitsministeriet – skulle behandle følgendeaf disse sagstyper som klageinstans:1) klager over afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller§ 9 c, stk. 1, om familiesammenføring med en flygtning eller til en tidlige-re asylansøger, som har fået opholdstilladelse på andet grundlag, og2) klager over afgørelser om udvisning efter udlændingelovens §§ 25, nr. 2og 25 a.Det fremgår endvidere af afsnit 10.1, at Justitsministeriet kan indhente ak-terne vedrørende en asylsag i behandlingen af andre typer sager, hvor detkonkret vurderes at være nødvendigt for sagens behandling.Det fremgår endelig af afsnit 10.1, at udlændingemyndighederne herud-over behandler en række forskellige typer af ansøgningssager, hvor ansø-gerne af egen drift fremsender forskellige oplysninger, som ansøgeren fin-der relevant for sagen. Det kan således – undtagelsesvist – ske, at en ud-lænding fremsender oplysninger om sine politiske forhold. Der vil såledesi enkelte sager blive behandlet oplysninger om en ansøgers politiske for-hold, men der vil ikke være tale om en systematisk indhentelse af oplys-ninger.Den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 12, i lovforslag nr. L 104, vilderfor også finde anvendelse ved Udlændingenævnets behandling af dissesager, således at fravigelsen af persondatalovens § 7, stk. 8, ikke alene vilgælde for Udlændingestyrelsens, Justitsministeriets og Flygtningenævnetsbehandling af oplysninger om enkeltpersoners politiske forhold, men ogsåfor Udlændingenævnets behandling af de ovennævnte sagstyper.27

3. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhedtil kommunale og regionale valg3.1. Gældende retEfter den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, har en udenlandskstatsborger, der på valgdagen opfylder de almindelige valgretsbetingelser(vedkommende er fyldt 18 år, er ikke under værgemål med fratagelse afden retlige handleevne og har fast bopæl i kommunen henholdsvis regio-nen), valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommendeenten er nordisk statsborger eller statsborger i en af de øvrige medlemssta-ter i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i ri-get i de sidste fire år forud for valgdagen.Efter den kommunale og regionale valglovs § 3 er enhver, der har valgret,også valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommendepå et nærmere angivet tidspunkt forud for valgdagen opfylder de alminde-lige valgretsbetingelser bortset fra aldersbetingelsen. Vedkommende erdog ikke valgbar, hvis vedkommende ved endelig dom eller vedtagelse afbøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den på-gældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf.den kommunale og regionale valglovs § 4.Kravet om forudgående bopæl i riget som betingelse for valgret til kom-munale og regionale valg for tredjelandsstatsborgere blev forhøjet fra tretil fire år ved lov nr. 571 af 31. maj 2010.3.2. Forslag til ændring af den kommunale og regionale valglovDet fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fraoktober 2011, at regeringen vil sikre, at udlændinge igen får valgret tilkommunale og regionale valg efter tre år.Det foreslås derfor, at udenlandske statsborgere, der hverken er nordiskestatsborgere eller statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-pæiske Union (tredjelandsstatsborgere) fremover uden afbrydelse skal ha-ve haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagen som betin-gelse for at have valgret til kommunale og regionale valg.Forslaget er et led i regeringens ønske om at skabe en ny balance i udlæn-dingepolitikken. Reglerne skal medvirke til, at de udlændinge, der kommer28

til landet som led i bl.a. familiesammenføring, bliver godt integreret, og atder stilles klare og gennemskuelige krav, som er retfærdige og ikke unød-vendige og ekskluderende.En ændring af reglerne således, at tredjelandsstatsborgere kan opnå kom-munal og regional valgret ved lokale og regionale valg efter at have haftfast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagen, vil endvidere være ioverensstemmelse med reglerne i Sverige og Norge, hvor udlændinge lige-ledes opnår valgret til lokale valg efter fast bopæl i tre år forud for valgda-gen.Forslaget skal ses i sammenhæng med Den europæiske konvention om ud-lændinges politiske deltagelse på lokalt niveau. Det følger af konventio-nens artikel 6, at enhver af deltagerstaterne er forpligtet til at tillægge en-hver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder,forudsat at den pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder forlandets egne statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt op-hold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for valget. Efter kon-ventionens artikel 7 kan hver part enten ensidigt eller ved bilateral ellermultilateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indeholdte opholdskrav er op-fyldt ved ophold af kortere varighed.Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med Europarådets resolutionnr. 1459 fra 2005 om at fjerne begrænsninger i retten til at afgive stemme,som anbefaler medlemsstaterne at bevare den demokratiske legitimitet vedat sikre valgret og valgbarhed til lokale valg i videst muligt omfang til flestmulige borgere uanset nationalitet eller etnisk oprindelse. Europarådet op-fordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne de begrænsninger, som ikke ernødvendige for udlændinges lokalpolitiske deltagelse i medlemsstaterne.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[…]Gennemførelsen af forslaget om ændring af bopælskravet for tredjelands-statsborgere fra fire til tre år for opnåelse af kommunal og regional valgretog valgbarhed vil nødvendiggøre en mindre ændring af CPR-systemet, davalglisterne til kommunale og regionale valg udarbejdes på grundlag af op-lysningerne i Det Centrale Personregister (CPR), jf. den kommunale og re-29

gionale valglovs § 9. Omkostningerne til omkodningen vil blive afholdtinden for Økonomi- og Indenrigsministeriets (CPR-administrationens)ramme. Forslaget om, at bopælskravet for tredjelandsstatsborgere som be-tingelse for opnåelse af valgret og valgbarhed til kommunale og regionalevalg skal ændres fra fire til tre år, skønnes derfor ikke at have nævnevær-dige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.5. Administrative konsekvenser for borgerne[…]6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder m.v.Et lovudkast blev den 30. marts 2012 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer:Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen, Asyl-ret, Samtlige byretter, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børne- ogKulturchefforeningen, Børns Vilkår, CFU – Centralorganisationernes Fæl-lesudvalg, Civilstyrelsen, Danes World Wide, Danmarks Biblioteksfor-ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-ner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri,Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiverforening,Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katol-ske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge UnderJorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,Gellerupparkens Retshjælp, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfon-den), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af For-30

svarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisati-on af kvindekrisecentre, Landsorganisationen i Danmark, MellemfolkeligtSamvirke, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Lands-ret, Præsidenten for Højesteret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- ogForskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors Asylkonto-ret, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejds-gruppen om Børnekonventionen, SOS mod Racisme, Uddannelsesstyrel-sen, UNHCR, Ægteskab uden grænser, 3 F.9. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositivekonse-kvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser for […]det offentligeAdministrative konsekvenser for […]det offentligeØkonomiske konsekvenser for IngenerhvervslivetAdministrative konsekvenser for IngenerhvervslivetAdministrative konsekvenser for […]borgerneMiljømæssige konsekvenserIngenForholdet til EU-rettenNegativekonse-kvenser/merudgifter[…][…]Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1-7Ved de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uaf-hængigt klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence til at be-handle klager over afgørelser vedrørende familiesammenføring, beskæfti-gelse eller studier og klager over afgørelser vedrørende tidsubegrænset op-holdstilladelse samt visse andre klagesager vedrørende retten til ophold iDanmark.De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1-7, er konsekvenser af op-rettelsen af Udlændingenævnet.I forhold til nr. 1 og 5 er der endvidere tale om at bringe lovtekstens myn-dighedsbetegnelser i overensstemmelse med den nye ressortfordeling efterden kongelige resolution af 3. oktober 2011, jf. afsnit 2.Det bemærkes, at forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lovom ægteskabs indgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefæl-lesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i vissesager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsen-tationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.), lovforslag nr. L 104 frem-sat den 2. marts 2012, bl.a. indeholder en række forslag, som har til formålat bringe udlændingelovens myndighedsbetegnelser i overensstemmelsemed den nye ressortfordeling.Til nr. 8Der er tale om en nyaffattelse af §§ 46 og 46 a, der fastlægger en rækkekompetence- og klageregler på udlændingeområdet.Bestemmelserne foreslås nyaffattet som følge af, at der ved de foreslåedebestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt klagenævnUdlændingenævnet, som gives kompetence til at behandle klager over af-gørelser vedrørende familiesammenføring, beskæftigelse eller studier ogklager over afgørelser vedrørende tidsubegrænset opholdstilladelse samtvisse andre klagesager vedrørende retten til ophold.

Bestemmelserne foreslås endvidere nyaffattet som følge af ressortomlæg-ningen ved den kongelige resolution af 3. oktober 2011, jf. afsnit 2. Derhenvises i den forbindelse til forslag til lov om ændring af udlændingelo-ven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning der er fremsat som lov-forslag nr. L 104 fremsat den 3. marts 2012, som også indeholder en nyaf-fattelse af §§ 46 og 46 a. Nyaffattelsen af §§ 46 og 46 a i det foreliggendelovudkast er ikke identisk med nyaffattelsen i lovforslag nr. L 104. Detteskyldes alene lovtekniske grunde.Det foreslås således i§ 46, stk. 1,at afgørelser efter udlændingeloven medde undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og af § 9 stk. 23 og 24, §§ 46 a-§49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf.dog § 58 d, 2. pkt., træffes af Udlændingestyrelsen.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 46,stk. 1, bortset fra, at den indeholder en henvisning til stk. 2-5, jf. nedenfor,hvilket er en følge af ressortomlægningen og en ny struktur af bestemmel-sen.Det foreslås i§ 46, stk. 2,at en ansøgning om opholdstilladelse afgøres afStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, hvis udlændingen ansøger omopholdstilladelse efter § 9 a, eller efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at stu-dere, med henblik på au pair-ophold, med henblik på praktikophold, medhenblik på ophold ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat (wor-king holiday-ophold), jf. udlændingelovens § 45, eller som medfølgendefamilie til arbejdstagere, studerende og forskere.Det foreslås i§ 46, stk. 3,at afgørelser efter § 4 a, stk. 3, og efter § 33 iforbindelse med sager, der er nævnt i stk. 2, og afgørelser vedrørende for-længelse og inddragelse af en opholdstilladelse som nævnt i stk. 2, træffesaf Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der endvidere kan konstate-re, at en sådan opholdstilladelse er bortfaldet. Afgørelser efter § 9 h, stk. 4,1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, træffes endvidere af Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter § 25 b,stk. 2, om administrativ udvisning, når Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingenikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Sty-relsen for Fastholdelse og Rekruttering.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 angiver, i hvilke tilfælde Styrel-sen for Fastholdelse og Rekruttering træffer afgørelser efter udlændingelo-ven efter ressortomlægningen, jf. herved afsnit 2.1.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 46, stk. 4,træffes afgørelser efter § 9b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af opholdstilladelsemeddelt efter § 9 b og afgørelser efter § 33, stk. 4, 2. pkt., af justitsministe-ren.Forslaget svarer til de gældende bestemmelser i § 46 a, stk. 1, 1 og 2. pkt.Det er endvidere præciseret, at også afgørelser om inddragelse af opholds-tilladelse meddelt efter § 9 b træffes af justitsministeren.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 46, stk. 5,træffes afgørelser efter § 9h, stk. 5, 2. og 3. pkt., af Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en an-søgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og i sager, hvorUdlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgningomfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1, 8, 12, 13, 17 og 19.Bestemmelserne § 9 h, stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, vedrører afvisning afklager og afvisning af ansøgninger om genoptagelse af klage i tilfælde,hvor udlændingen ikke har betalt gebyr.Henvisningerne til § 9 h, stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18 og § 9 h, stk. 1, nr.12, 17 og 19, omfatter de sagsområder, der er overført til hhv. Beskæfti-gelsesministeriet og Justitsministeriet efter ressortomlægningen.Efter bestemmelsen tilkommer kompetencen til at afvise en klage eller af-vise en ansøgning om genoptagelse af en klagesag i tilfælde, hvor udlæn-dingen ikke har betalt gebyr, Udlændingenævnet. Dette er en konsekvensaf oprettelsen af Udlændingenævnet, jf. de foreslåede bestemmelser i lov-forslagets § 1, nr. 10.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 46, stk. 6,træffes afgørelser om tids-ubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændingemed opholdstilladelse efter § 9 a af Udlændingestyrelsen efter, at Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grund-laget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. Det samme gælder afgørelseom tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der har ophold, somnævnt i § 46, stk.2, nr. 2-5, jf. § 9 c, stk. 1.34

Forslaget er en følge af, at sager om opholdstilladelse efter § 9 a, og efter §9 c, stk. 1, for så vidt angår de typer ophold der er nævnt i § 46, stk. 2 (stu-die, au pair-ophold m.v.), er overført til Beskæftigelsesministeriet, og atafgørelsen træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, mens af-gørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse skal træffes af Udlændinge-styrelsen.Efter forslaget til§ 47, stk. 7,træffes afgørelser om tidsubegrænset op-holdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med opholdstil-ladelse efter § 9 b af Udlændingestyrelsen efter, at justitsministeren hartruffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er tilstede.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 46 a,stk. 1, 3. pkt.Efter forslaget til§ 46 a, stk. 1,kan Udlændingestyrelsens afgørelser, bort-set fra de afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk.1, nr. 12, 17 og 19, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 12,17 og 19, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk.8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1 og 3,§ 53 a og § 53 b, påklages til justitsministeren.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 46,stk. 2, med undtagelse af to tilføjelser.Det er således for det første tilføjet, at Udlændingestyrelsens afgørelser ef-ter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1, 8, 12, 13, 17 og 19, § 9 h, stk. 5, 1.pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 12, 17 og 19, ikke kan påklages til ju-stitsministeren. Der er tale om afvisning som følge af manglende gebyrbe-taling på de sagsområder, der er overført til Justitsministeriet efter ressort-omlægningen, jf. herved afsnit 2.1.Som en konsekvens af oprettelsen af Udlændingenævnet er det for det an-det tilføjet, at afgørelser, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser i ud-lændingelovens§ 52 b, stk. 1og3,jf. lovforslagets § 1, nr. 10, heller ikkekan påklages til justitsministeren.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 46 a, stk. 2, 1. pkt.,kan Styrelsen forFastholdelse og Rekrutterings afgørelser ikke påklages til beskæftigelses-ministeren.35

Efter§ 46 a, stk. 2, 2. pkt.,kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringsafgørelser, bortset fra de afgørelser, der er nævnt i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf.stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk.1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og § 33, påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52b, stk. 2 og 4.Bestemmelserne indebærer i praksis, at Styrelsen for Fastholdelse og Re-krutterings afgørelser ikke kan påklages til Beskæftigelsesministeriet mensom hovedregel kan påklages til Udlændingenævnet. Undtaget herfra erdog sager om afvisning som følge af manglende gebyrbetaling på de sags-områder, der er overført til Beskæftigelsesministeriet efter ressortomlæg-ningen, jf. herved afsnit 2.1, og afgørelser om frist for udrejse efter § 33.Kompetencen til at behandle klager over afgørelser truffet af Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering henhører herefter under Udlændingenævnet,jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens§ 52 b, stk. 2og4,jf.lovforslagets § 1, nr. 10.Den foreslåede bestemmelse i§ 46 a, stk. 3,hvorefter Udlændingestyrel-sens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uled-saget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om op-holdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure,jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, ikke kan påklages, svarer til den gældende bestem-melse i § 46, stk. 2, 2. pkt.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 46 a, stk. 4,kan Udlændingestyrel-sens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings beslutninger om beta-ling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug forbehandlingen af en sag efter udlændingeloven, jf. § 40, stk. 2, ikke påkla-ges. Den foreslåede bestemmelse svarer med de ændringer, der følger afressortomlægningen, til den gældende bestemmelse i udlændingelovens §46, stk. 3.Efter forslaget til§ 46 a, stk. 5,kan justitsministeren træffe bestemmelseom og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling af desager, der er omfattet af § 46, stk. 1.Efter forslaget til§ 46 a, stk. 6,kan beskæftigelsesministeren træffe be-stemmelse om og fastsætte nærmere regler for Styrelsen for Fastholdelseog Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af § 46, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser svarer med de ændringer, der følger af res-sortomlægningen, til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46,stk. 4.Til nr. 9Ved de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes Ud-lændingenævnet.De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9, er en konsekvens af op-rettelsen af Udlændingenævnet.Til nr. 10Alle de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10, er nye.§ 52 aDe foreslåede bestemmelser i§ 52 a,indeholder regler for Udlændinge-nævnets sammensætning og organisation samt regler for indstilling og be-skikkelse af nævnets medlemmer.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52, stk. 1,består Udlændingenævnetaf en formand og næstformænd og andre medlemmer. Medlemmerne eruafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den myndighedeller organisation, som indstiller dem.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 2,skal nævnets formandvære landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal væ-re dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste iJustitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 3,at nævnets med-lemmer beskikkes af nævnets formandskab. Det følger endvidere, at dom-merne beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne be-skikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og at de medlemmer, der gørtjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra justitsministeren,mens de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskik-kes efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.Det er ikke bestemt, at næstformændene skal være dommere ved en be-stemt instans.37

I forhold til indstilling af advokater vil Advokatrådet alene kunne indstillemedlemmer af Det Danske Advokatsamfund. Ifølge retsplejelovens § 143skal alle danske advokater være medlem af Det Danske Advokatsamfund.Det forudsættes, at de medlemmer, som justitsministeren og beskæftigel-sesministeren indstiller, er juristuddannede.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 4, 1. pkt.,beskikkes næv-nets medlemmer for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan kun finde stedén gang, jf.2. pkt.Et medlem kan således maksimalt være medlem i 8 år.Ud over ved udløb af beskikkelsesperioden kan hvervet som medlem afUdlændingenævnet ophøre ved, at medlemmet fratræder efter eget ønske,eller ved, at medlemmet afgår ved døden.Endvidere ophører hvervet som medlem af Udlændingenævnet automatisk,hvis betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt, jf.4.pkt.En dommers hverv som medlem af Udlændingenævnet ophører,hvis den pågældende ophører med at være dommer. En advokats hvervsom medlem af Udlændingenævnet ophører, hvis den pågældende ophørermed at være advokat, herunder hvis den pågældende deponerer sin advo-katbeskikkelse i Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 141. Etmedlem, der gør tjeneste i henholdsvis Justitsministeriet eller Beskæftigel-sesministeriet, udtræder af Udlændingenævnet, hvis den pågældende ophø-rer med at gøre tjeneste i det pågældende ministerium.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 5,vælges nævnets formandaf nævnets formandskab. Formanden fortsætter, indtil medlemskabet op-hører, eller indtil den pågældende efter eget ønske fratræder som formand.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 6, 1. pkt.,medvirker endommer, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet el-ler Beskæftigelsesministeriet i behandlingen af den enkelte sag, jf. dog deforeslåede bestemmelser i§ 52 c, stk. 5og6.Udlændingenævnet kan således sammensættes på to forskellige måder.Hvis Udlændingenævnet behandler en klage over en afgørelse, som er truf-fet af Udlændingestyrelsen, medvirker – foruden en dommer og en advo-kat – et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet.

Hvis Udlændingenævnet behandler en klage over en afgørelse, som er truf-fet af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, medvirker – foruden endommer og en advokat – et medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesmini-steriet.Udlændingenævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed, jf.§ 52 a, stk. 6,2. pkt.I den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 7,sker drøftelse af spørgsmålom almindelige retningslinjer for Udlændingenævnets arbejde m.v. i Ud-lændingenævnets koordinationsudvalg, som sammensættes af nævnetsformand, en advokat, et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet ellerBeskæftigelsesministeriet.Koordinationsudvalget kan som Udlændingenævnet sammensættes på toforskellige måder. Når koordinationsudvalget drøfter spørgsmål om almin-delige retningslinjer for Udlændingenævnets arbejde i forhold til de afnævnets sager, der henhører under Justitsministeriets område, deltager Ju-stitsministeriets medlem af koordinationsudvalget. Når koordinationsud-valget drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændinge-nævnets arbejde i forhold til de af nævnets sager, der henhører under Be-skæftigelsesministeriets område, deltager Beskæftigelsesministeriets med-lem af koordinationsudvalget.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 8,kan Udlændingenævnetsafgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Nævnets afgørelse kan indbringes for domstolene i henhold til grundlo-vens § 63. Endvidere indeholder udlændingelovens § 52 en særlig ordning,der giver udlændinge adgang til en særlig prøvelse af bl.a. visse afgørelserom familiesammenføring vedrørende børn.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 9, 1. pkt.,kan Udlændinge-nævnets formand ad hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af nævnet, tilat votere i en sag, som den pågældende tidligere har deltaget i behandlin-gen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i behandlingen af en sag,forfald, kan formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, dertræder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte behandling,jf.2. pkt.

Bestemmelserne skal sikre en smidig behandling af sager, nævnet har ud-sat eller genoptaget.Ved Udlændingenævnets behandling af en sag vil det forekomme, at næv-net beslutter at udsætte sagen med henblik på indhentelse af yderligere op-lysninger til sagen. Sagen skal så afgøres på et senere tidspunkt af de med-lemmer, der deltog i behandlingen af sagen i forbindelse med sagens ud-sættelse. Det vil også forekomme, at sager, der er afgjort af nævnet, begæ-res genoptaget. En sag om genoptagelse behandles i de tilfælde, hvor sa-gen ikke afgøres på grundlag af formandskompetencen, jf. den foreslåedebestemmelse i § 52 c, stk. 6, ved votering blandt de medlemmer, der deltogi sagens oprindelige behandling, eller ved at sagen behandles af et nytnævn.Hvis et eller flere af de medlemmer, som deltog i den oprindelige behand-ling af en sag, er udtrådt af Udlændingenævnet på det tidspunkt, hvor sa-gen skal færdigbehandles, kan formanden ad hoc-beskikke fratrådte med-lemmer.Hvis medlemmet har forfald, kan formanden ad hoc-beskikke et andetmedlem. Medlemmet skal være fra den samme myndighed eller organisa-tion, som medlemmet erstatter. Substitution vil ikke blive anvendt i sager,der behandles mundtligt. Skønner formanden, at der består retssikker-hedsmæssige betænkeligheder, vil sagen blive forelagt på ny for et nytnævn.Justitsministeren fastsætter Udlændingenævnets forretningsorden efterforhandling med beskæftigelsesministeren, jf.§ 52 a, stk.8. I medfør afbestemmelsen vil de nærmere regler for valg af formand, beskikkelse afmedlemmer, nævnets virksomhed, herunder generelle regler om nævnetsbehandling af sager m.v., blive beskrevet i forretningsordenen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.§ 52 bDe foreslåede bestemmelser i§ 52 bfastlægger Udlændingenævnets kom-petence og indeholder regler om klagefrist og opsættende virkning.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 1,kan der for Udlændinge-nævnet indbringes klager over følgende afgørelser, som Udlændingestyrel-sen har truffet:40

1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 c, stk. 1, 9 d,og 9 f.2) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med und-tagelse af afslag meddelt efter EU-reglerne.3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt ef-ter §§ 9, 9 c, stk. 1, 9 d og 9 f, jf. nr. 1 og 2, og afgørelser om inddragelseaf sådanne tilladelser, jf. §§ 11, stk. 2, og 19.4) Afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. §§ 11.5) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilla-delse efter §§ 9, stk. 22, 9 c, stk. 5 og 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og 2.6) Afgørelser om udvisning efter §§ 25, nr. 2, og 25 a-25 c.7) Afgørelser om afvisning efter § 28.8) Afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med ansøgning om op-holdstilladelse efter § 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig til-knytning til en herboende person.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 2,kan der for Udlændinge-nævnet indbringes klager over følgende afgørelser, som Styrelsen for Fast-holdelse og Rekruttering har truffet:1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 a og 9 c, stk. 1,jf. den foreslåede bestemmelse i§ 46, stk. 2.2) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt ef-ter §§ 9 a og 9 c, stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 46, stk. 3, 1.pkt.,og afgørelser om inddragelse af en sådan opholdstilladelse, jf. § 19.3) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilla-delse efter §§ 9 a, stk. 4 og 9 c, stk. 5, jf. § 46, stk. 2.4) Afgørelser om udvisning efter § 25 b, stk. 2, jf. den foreslåede bestem-melse i§ 46, stk. 3, 3. pkt.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 3,kan Udlændingenævnetendvidere behandle klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, aten opholdstilladelse meddelt efter §§ 9, 9 c, stk. 1, 9 d eller 9 f, er bortfal-det, jf. § 17, at en opholdstilladelse meddelt efter §§ 9 eller 9 c, stk. 1, jf. §17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter § 18.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 4,kan Udlændingenævnetendvidere behandle klager over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-rings konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter §§ 9 a eller 9 c,stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 46, stk. 2,er bortfaldet, jf. §§ 17og 18.

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 5, 1. pkt.,skal en klage overde afgørelser, som henhører under Udlændingenævnets kompetence, væreindgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.Klagefristen løber fra den dag, hvor afgørelsen er kommet frem til udlæn-dingen enten ved forkyndelse eller ved almindelig post. Med hensyn til af-gørelser sendt med brev henvises til Beregning af klagefrister ved afgørel-ser sendt som A-brev og B-brev (Cirkulæreskrivelse nr. 9189 af 10. maj2011).Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovs-dag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.Indgivelse af klage skal ske til Udlændingenævnet.Formanden eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfældebeslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbaf klagefristen, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 5, 2. pkt.I vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan fristover-skridelsens længde, årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydningfor sagens parter samt sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giverklageren medhold, inddrages. Der er ikke tale om en udtømmende opreg-ning af forhold, der kan indgå i vurderingen.Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en næstformand eller se-kretariatet til at beslutte, om der skal ske dispensation fra klagefristen.Det foreslås i§ 52 b, stk. 6,at afgørelser om opsættende virkning med ud-rejsefristen, jf. § 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand ellerden, formanden bemyndiger dertilDe gældende regler vedrørende opsættende virkning med hensyn til udrej-sefristen ved påklage videreføres uændret. Det tydeliggøres alene, at det erUdlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, dertræffer afgørelse om, hvorvidt en klage, der indbringes for nævnet, tillæg-ges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en næstformand eller se-kretariatet til at træffe afgørelser om opsættende virkning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.§ 52 cDe foreslåede bestemmelser i§ 52 cindeholder regler om Udlændinge-nævnets klagebehandling, herunder regler om sagernes forberedelse og af-gørelse.Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændinge-nævnet, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 52 c, stk. 1.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 c, stk. 2,forbereder sekretariatetUdlændingenævnets behandling af klager. Sekretariatet skal således påse,at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringfremsender sagens akter og anerkende modtagelse af klagen. Sekretariatetskal som led i sagens forberedelse endvidere udarbejde et sagsresumé og etbeslutningsudkast.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 c, stk. 3,kan Udlændingenævnetindhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for Fast-holdelse og Rekruttering i anledning af en klagesag. Sekretariatet vil i for-bindelse med forberedelsen af sagen vurdere, om en udtalelse skal indhen-tes.Det foreslås i§ 52 c, stk. 4, 1. pkt.,at en klage behandles på skriftligtgrundlag. Nævnet træffer afgørelse på et møde med deltagelse af en dom-mer, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet eller Be-skæftigelsesministeriet, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 52 a, stk. 6.Herudover medvirker en nævnssekretær, som bistår med udformning ogefterfølgende meddelelse af afgørelsen ved almindelig brev.Hvor særlige grunde taler derfor, kan nævnet bestemme, at sagens parterindkaldes til mundtlig behandling, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 52 c,stk. 4, 2. pkt.En mundtlig behandling kan være relevant i sager, hvor derer behov for at vurdere ansøgerens troværdighed. Sager, hvor ansøgeren ermeddelt afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til reglerne omproforma- eller tvangsægteskab, er eksempler herpå.I§ 52 c, stk. 5,1. pkt.,foreslås det, at klager, der ikke indeholder spørgsmålaf større eller principiel betydning, kan behandles af formanden alene elleraf den, som formanden bemyndiger dertil.

Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en næstformand eller se-kretariatet til at behandle klager, der ikke indeholder spørgsmål af størreeller principiel betydning.Ved klager, der indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning,forstås bl.a. sager, der indeholder problemstillinger, som nævnet ikke tidli-gere har taget stilling til, og hvor der derfor endnu ikke er dannet praksispå området. Sager, hvor der skal foretages en vurdering af Danmarks in-ternationale forpligtelser, kan også indeholde spørgsmål af større ellerprincipiel betydning.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 c, stk. 6,kan sager, hvor der eranmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af nævnet, endvidere be-handles af Udlændingenævnets formand alene eller den formanden be-myndiger dertil, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sinafgørelse.Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en næstformand eller se-kretariatet til at behandle sager, hvor der er anmodet om genoptagelse afen afgørelse truffet af nævnet, når der ikke er grund til at antage, at nævnetvil ændre sin afgørelse.Nævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan endvidereafvise at behandle en klage, hvis den ikke hører under nævnets kompeten-ce, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 52 c, stk. 7.Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en næstformand eller se-kretariatet til at afvise at behandle en klage, hvis den ikke hører undernævnets kompetence.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 c, stk. 8,henviser nævnets for-mand eller den, formanden bemyndiger dertil, en klage til skriftlig ellermundtlig behandling eller til behandling af nævnets formand alene, jf. deforeslåede bestemmelser istk. 4-6.Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en næstformand eller se-kretariatet til at henvise en klage til skriftlig eller mundtlig behandling el-ler til behandling af nævnets formand alene.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs§ 1,stk. 1, nr. 4,ændres, således at udenlandske statsborgere, der hverken ernordiske statsborgere eller statsborgere i en af de øvrige medlemsstater iDen Europæiske Union (tredjelandsstatsborgere), fremover uden afbrydel-se skal have haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagensom betingelse for at have valgret til kommunale og regionale valg. I dagskal en tredjelandsstatsborger uden afbrydelse have haft fast bopæl i rigetde sidste fire år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret tilkommunale og regionale valg.Tidsperiodens længde er fastsat under hensyntagen til, at udlændinge eftertre års fast bopæl må antages at have opnået den fornødne indsigt i og for-ståelse for danske samfundsforhold, kendskab til og i nogen grad beher-skelse af det danske sprog og en personlig interesse i mere langsigtede po-litiske forhold i bopælskommunen.Det er regeringens opfattelse, at det vil fremme og motivere til integrationat give denne gruppe af udlændinge hurtigere mulighed for politisk indfly-delse og dermed mulighed for at tage aktivt del i det danske samfund. Atgive hurtigere mulighed for deltagelse i det lokale demokrati og dervedmulighed for at øve indflydelse på egne daglige livsvilkår er også samtidiget bidrag til, at denne gruppe af udlændinge hurtigere kan blive en del affællesskabet og føle samhørighed hermed.Med forslaget berøres ikke de gældende krav om, at en tredjelandsstats-borger i en periode forud for valgdagen skal have haft fast bopæl i rigetuden afbrydelse. Det er alene tidsperiodens længde, der ændres ved forsla-get.Med forslaget berøres endvidere ikke de øvrige betingelser, tredjelands-statsborgere skal opfylde for at erhverve valgret. Tredjelandsstatsborgereskal fortsat opfylde de almindelige valgretsbetingelser.Efter den kommunale og regionale valglovs § 3 er det en betingelse for atvære valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, at vedkommendehar valgret til det pågældende organ. Forslaget indebærer derfor, at tredje-landsstatsborgere, der uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste45

tre år forud for valgdagen, vil være valgbare til kommunalbestyrelser ogregionsråd. Det er herved regeringens opfattelse, at der ikke bør fastsættessærlige valgbarhedsbetingelser, som ikke gælder for de øvrige vælgere.Med forslaget berøres således ikke de øvrige betingelser, tredjelandsstats-borgere skal opfylde for at være valgbare.Det er alene tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed, der berøres aflovforslaget. Personer med dansk indfødsret, nordiske statsborgere ogstatsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union vilsom hidtil have valgret og være valgbare til kommunalbestyrelser og re-gionsråd uden i en periode uden afbrydelse at skulle have haft fast bopæl iriget forud for valgdagen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.Til nr. 2Efter den gældende bestemmelse i den kommunale og regionale valglovs §3 a, stk.1, kan økonomi- og indenrigsministeren under forudsætning afgensidighed indgå aftale med et andet land om, at personer, der er stats-borgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnåvalgret efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end fire år.Det i § 3 a, stk. 1, nævnte tidsrum skal svare til det i § 1, stk. 1, nr. 4, inde-holdte tidsrum. Den samtidig foreslåede ændring i den kommunale og re-gionale valglovs § 1, stk. 1, nr. 4, hvorefter tredjelandsstatsborgere aleneskal have haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagen sombetingelse for at have valgret, indebærer derfor, at der skal ske en konse-kvensændring af § 3 a, stk. 1.Frem for at ændre det i § 3 a, stk. 1, angivne tidsrum fra fire år til tre årfindes det af lovtekniske årsager mere hensigtsmæssigt at ændre§ 3 a, stk.1,således, at der i § 3 a, stk. 1, henvises til det tidsrum, der fremgår af § 1,stk. 1, nr. 4.Gensidighedsreglerne indebærer, at herboende statsborgere fra lande, hvorderboende personer med dansk indfødsret opnår valgret og/eller valgbar-hed til lokale råd fra et tidligere tidspunkt end efter de danske regler, ogsåvil kunne opnå valgret henholdsvis valgbarhed til kommunale og regionalevalg i Danmark fra dette tidligere tidspunkt.46

De nævnte gensidighedsregler har i øvrigt hidtil ikke fundet anvendelse ipraksis (på nær en gensidighedsaftale, Danmark i 1991 indgik med Spani-en, men som – på grund af den særlige regulering af EU-borgeres valgrettil kommunale råd, der blev indført i 1995 - ikke længere har nogen betyd-ning).Til § 3Det foreslås i§ 3, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2013.Det betyder, at Udlændingenævnet vil begynde sit virke den 1. januar2013. Arbejdet med at nedsætte det nye nævn vil blive påbegyndt, når lo-ven er vedtaget.Det betyder også, at de foreslåede ændrede regler om tredjelandsstatsbor-geres valgret og valgbarhed til kommunale valg, jf. lovforslagets § 2, fårvirkning fra den 1. januar 2013. Det betyder, at kravet om tre års uafbrudtforudgående bopæl i riget som betingelse for valgret og valgbarhed tilkommunale og regionale valg for tredjelandsstatsborgere gælder for delsde nuværende medlemmer og stedfortrædere af kommunalbestyrelser ogregionsråd, der blev valgt ved kommunalvalget i 2009, dels får virkningfra og med det førstkommende kommunale og regionale valg tirsdag den19. november 2013.Den foreslåede retstilstand skal ses i sammenhæng med, at det gældendekrav om fire års forudgående bopæl i riget som betingelse for valgret tilkommunale og regionale valg for tredjelandsstatsborgere, jf. den kommu-nale og regionale valglovs § 1, stk. 1, nr. 4, som vedtaget ved § 6 i lov nr.571 af 31. maj 2010, som følge af overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 4, ilov nr. 571 af 31. maj 2010 ikke omfatter de personer, der er valgt sommedlemmer og stedfortrædere til de nuværende kommunalbestyrelser ogregionsråd ved de kommunale og regionale valg i 2009.Det foreslås i§ 3, stk. 2,at udlændingelovens § 52 b, stk. 5, som indsat veddenne lov, ikke finder anvendelse for afgørelser truffet inden lovens ikraft-træden.Det betyder, at klager over afgørelser, der er truffet inden den 1. januar2013, ikke er omfattet af den 8 ugers klagefrist, som indføres ved den fore-slåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 5.