URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Henvendelse af 11. januar 2012 fra Amnesty International om Amnestys danske briefing om Guantánamo

10 ÅR MED GUANTÁNAMO –10 TRUSLER MOD MENNESKERETTIGHEDERNEMindst 12 af de 171 fanger, der befinder sig iGuantánamo-lejren, ankom for ti år siden – den11. januar 2002. Amnesty International haropstillet ti punkter, der forklarer, hvorforfangelejren efter ti år fortsat udgør en alvorligtrussel mod de universelle menneskerettigheder.Guantánamos fortsatte eksistens ti år efter, at deførste fanger ankom til lejren, er ødelæggende forUSA’s omdømme som bannerfører for demokratiog menneskerettigheder. Mindst 120 af de 171mænd, der sidder tilbageholdt i fangelejren i dag,ankom i perioden januar-september 2002.Præsident Barack Obama lovede i 2009 at lukkelejren i løbet af ét år. Et af de væsentligsteargumenter var, at fangelejren er til skade forden nationale sikkerhed, fordi Guantánamo somsymbol hjælper al-Qaeda til at rekruttereterrorister.Den 31. december 2011 underskrev præsidentObama et nyt forsvarsbudget, der i praksis gørdet umuligt at lukke Guantánamo, og som tilladertidsubestemt tilbageholdelse af terrormistænkteuden anklage eller rettergang.Obamas republikanske udfordrere har gennemde seneste tre år haft held til at sabotereplanerne om at lukke Guantánamo, og flere afdem støtter åbent brugen af tortur ogwaterboarding. Dermed kan man frygte, atmange af de 171 internerede i Guantánamo-lejren ikke kommer ud derfra, før de afgår veddøden.(AUMF), som gav præsidenten beføjelser til atafgøre, hvem der var indblandet i 9-11 angrebet,hvem der kunne være impliceret i fremtidigeangreb, og hvilken form for magtanvendelse, dervar passende.Præsident Obama har videreført disse beføjelser.Senest den 31. december 2011 har hanunderskrevet et nyt forsvarsbudget for 2012,National Defense Authorization Act (NDAA), somgiver præsidenten mulighed for at tillademilitæret at tilbageholde terrormistænkte påubestemt tid uden anklage eller dom, indtil densåkaldte krig mod terror er slut.Obama beordrede i januar 2009 en gennemgangaf alle Guantánamo-fangernes sager med henblikpå at lukke lejren. Men konklusionen fraarbejdsgruppen blev, at 48 fanger hverken kanløslades eller stilles for retten. De blev afarbejdsgruppen enstemmigt anbefalettidsubestemt tilbageholdelse med henvisning tilpræsidentens beføjelser under AUMF. Enindstilling, som Obama har fulgt. Regeringen harligeledes fastslået, at præsidenten har ret til atunderkende domstolsafgørelser, der frikender enfange.Præsident Obama har ikke selv medvirket til atoverføre fanger til Guantánamo. Til gengældtilbageholder USA nu over 2.100 fanger i Parwanfængslet på Bagram flybasen i Afghanistan. Deter dobbelt så mange som for et år siden. Obamafastholder, at de er lovligt tilbageholdt underAUMF, selv om de ikke har adgang til at prøvederes sager ved en domstol. I stedet er det etmilitært Detainee Review Board, der afgørfangernes skæbne.Dermed har USA befæstet en position, hvorkrigens regler er sat ud af kraft, og hvorpersoner, der er pågrebet langt fra egentligekrigshandlinger eller en væbnet konflikt, kantilbageholdes uendeligt med henvisning til enusynlig fjende og en udefinerbar krig. AmnestyInternational har en række eksempler på

mod Khalid Sheikh Mohammed, der blev udsatfor simuleret drukning 183 gange.Ligeledes forsvarer Bush sin beslutning om atplacere fangerne i Guantánamo Bay med, at deellers ville have adgang til forfatningsmæssigbeskyttelse så som retten til ikke at udtale sig.Ingen er blevet stillet til ansvar for den tortur,som en række ledende medlemmer af Bush-administrationen åbent har indrømmet ogforsvaret. Dermed sender USA et signal om, atdet absolutte og verdensomspændende forbudmod tortur ikke gælder for USA.På trods af den generelle accept af tortur blandtrepublikanske præsidentkandidater i USA – ogden manglende retsforfølgelse af amerikansketorturbødler – har både Bush og Obama hvert årholdt højtidelige taler om kampen mod tortur påårsdagen for vedtagelsen af FN’s konventionimod tortur. Her har de lovet at stille ansvarlige tilansvar, alt imens fanger i amerikansk varetægt erblevet udsat for tortur og mishandling.

2. Human behandling af fanger er etpolitisk valg – ikke en juridisk forpligtelsePå en pressekonference den 14. november 2011blev præsident Obama spurgt om sin holdning til,at flere af hans republikanske udfordrereforsvarer brugen af waterboarding – simuleretdrukning af fanger, som udgør tortur. Aftenen førhavde både Michelle Bachmann og HermanCain sagt i en tv-debat, at de ville tillade det –ligesom deres forgænger George W. Bush oghans regering.Obama svarede, at waterboarding er tortur, og atdet er i strid med de amerikanske idealer ogtraditioner. Men han undlod at sige, at tortur erstrafbart, og at regeringer har pligt til at stille deansvarlige for tortur til regnskab. USA har hidtilafvist at retsforfølge de ansvarlige for overgreb,mishandling og tortur, herunder på Guantánamo.Med sit svar gav Obama indtryk af, atspørgsmålet om at tilslutte sig eller afvise brugenaf tortur – og retsforfølgelsen af de ansvarlige – eret nationalt anliggende.Præsident Bush fastslog i et memorandumdateret 7. februar 2002, at der var fanger, somikke var ”juridisk berettiget” til humanbehandling. Justitsministeriet rådgav i denforbindelse CIA om, at efterretningstjenestenkunne anvende såkaldte udvidedeforhørsmetoder under sit hemmeligefangeprogram, så længe afhøringerne ikke blevforetaget på amerikansk grund eller angikamerikanske statsborgere. Metoderne betegnesaf en lang række internationale eksperter somtortur, mishandling og nedværdigendebehandling.I sin biografi fra 2010 erkender Bush, at hanpersonligt godkendte brugen af waterboarding

3. Tilbageholdelser, som domstolene harkendt ulovlige, kan fortsætte uendeligtFor halvandet år siden afgjorde en føderaldomstol, at tilbageholdelsen af Mohamedou Slahii Guantánamo-fangelejren var ulovlig. På dettidspunkt havde han været tilbageholdt i otte år,siden han blev pågrebet i Mauretanien, bragt tilJordan og Afghanistan og endelig Guantánamo.Men Obama-regeringen var uenig og appelleredekendelsen. Obamas kontor argumenterede med,at præsidentens beføjelser ikke begrænser sig tilfanger fra slagmarken, fordi det ville ”ødelæggepræsidentens muligheder for effektivt atbekæmpe al-Qaeda”. Slahi sidder fortsat ifangelejren i Cuba. Han får formentlig en nyhøring af sin sag i 2012.Spørgsmålet er, om USA vil acceptere en sådanbehandling af egne statsborgere i udlandet? I2001 rejste USA en hård kritik af Peru for atnægte fanger adgang til domstolene – en såkaldthabeas corpus – som betyder, at staten skal stilleen fange for en dommer indenfor kort tid for at

sikre, at retsgrundlaget for tilbageholdelsen er iorden. Hvis det ikke sker, vil domstolen normaltbeordre fangen løsladt.USA valgte at tilbageholde terrormistænkte iGuantánamo-lejren for at omgå princippet omhabeas corpus. Først i 2008, i sagenBoumediene v. Bush, afgjorde USA’s højesteret,at Guantánamo-fangerne havde ret til at udfordrederes tilbageholdelser ved de amerikanskedomstole. På det tidspunkt havde mange affangerne siddet fængslet i over seks år.Siden højesterets afgørelse om, at fangernehavde ret til omgående at få prøvet deres sager,er der gået yderligere tre og et halvt år. 16 fangerhar søgt og fået tilladelse til at føre deres sag veddomstolene i USA, men i samtlige sager harregeringen appelleret domstolenes afgørelser. I12 tilfælde har appeldomstolen givet regeringenmedhold, så fangerne skal blive i fangelejren iCuba, mens fire sager er sendt tilbage tildomstolene for yderligere sagsbehandling. Ingenfanger har fået lov at gøre brug af habeas corpus,på trods af højesteret afgørelse.

Osama bin Laden havde givet af interessantebifangster.Kort efter præsenterede Bush den såkaldteMilitary Commissions Act for Kongressen og lodforstå, at USA med de nye militærkommissionerendelig kunne stille bagmændene for 9-11angrebene til regnskab. Loven blev stemtigennem, og de nye militærkommissioner – der tilforveksling lignede dem, som Højesteret havdeunderkendt – trådte i kraft.Fem år senere er Khalid Sheikh Mohammed ogfire andre fanger, som USA anklager for at haveværet direkte indblandet i 9-11 angrebene,stadig tilbageholdt uden at være stillet for endommer. En overgang var der udsigt til, atObama ville stille fangerne for en almindeligdomstol på amerikansk grund. Den 13.november 2009 erklærede justitsminister EricHolder, at de fem fanger – Khalid SheikhMohammed, Walid bin Attash, Ramzi bin al-Shibh, ’Ali ’Abd al-Aziz og Mustafa al Hawsawi –ville blive fremstillet ved en føderal domstol”foran en uafhængig jury under gængse love ogregler”.

4. Retten til en fair rettergang afhænger af,hvor du kommer fra og det politiske klimaBrugen af militærkommissioner i stedet foralmindelige civile retssager mod de hundredvisaf tilbageholdte i Guantánamo-lejren betyder, atanklageren kan bruge oplysninger fremkommetunder hemmelige afhøringer med brug afudvidede forhørsmetoder og uden de sædvanligeretsgarantier.USA’s højesteret underkendte i 2006 præsidentBush’ system med militærkommissioner, mendet blev opfattet som en trussel mod hele CIA’shemmelige fangeprogram. Derfor overflyttedeCIA i hast 14 højt profilerede fanger frahemmelige fængsler i hele verden tilGuantánamo. Deriblandt den hovedmistænktefor en række terrorangreb mod USA, KhalidSheikh Mohammed. Det skete under stormediebevågenhed. Endelig var Bush og CIA klartil at vise omverdenen, hvad fem års jagt på

fangerne retfærdighed og adgang tilgrundlæggende retsprincipper.Når det er belejligt, vil regeringen føre sagerneved civile domstole, men den mulighed er nuudelukket, efter at Obama den 31. december2011 underskrev et nyt forsvarsbudget, derblandt andet forbyder overførsel af Guantánamo-fanger til fastlandet.I en række sager tyr regeringen tilmilitærkommissionerne, som langt fra lever op tilinternationale standarder for fair retssager.I de tilfælde, hvor en fange bliver frikendt ved enmilitærkommission – eller når en fange harudstået sin straf – forbeholder Obama-administrationen sig muligheden for alligevel attilbageholde fangen på ubestemt tid.I de sager, hvor en retssag ikke er mulig ifølgeObamas særlige arbejdsgruppe om Guantánamo,er fangerne overladt til tidsubestemttilbageholdelse uden nogensinde at blive stilletfor en domstol eller en militærkommission. Det ersituationen for 48 nuværende fanger.Selv hvis en fange får adgang til habeas corpusprøvelse ved en civil domstol, og dommerenfinder tilbageholdelsen ulovlig, vil fangerne rygetilbage i fangelejren, indtil en anden stat erklærersig villig til at modtage fangen. Ventetiden kanvare flere år – hvis ikke for altid.Obama sagde i marts 2009, at der forestår etstort oprydningsarbejde i Guantánamo Bay, og atmange af fangerne bliver vanskelige at stille forretten på grund af de metoder, som blev anvendtunder afhøringerne.”Vi har en masse fanger, som vi skulle haveretsforfulgt tidligere, men det gjorde vi ikke. Inogle sager er beviserne imod fangerne blevetdraget i tvivl. Men fangerne kan være farlige, og ide tilfælde kan vi ikke løslade dem”, sagdeObama.Obama har uden tvivl stået overfor de alvorligekonsekvenser af sin forgængers ulovlige praksis.Men fangerne bør under ingen omstændighederlide under de fejl, som USA har begået i fortiden.

6. Dødsstraf er acceptabelt – også efter enuretfærdig retssagDa justitsminister Eric Holder i november 2009offentliggjorde, at fem højt profilerede fangeranklaget for at være involveret i terrorangrebenemod USA, ville blive overført til civile domstole ogikke militærkommissioner, forsikrede hansamtidig amerikanerne om, at anklage-myndigheden ville gå efter dødsstraf.Siden da har Obama-regeringen ændretholdning. Sagerne skal nu føres vedmilitærkommissioner, og kravet om dødsstrafbestår, selv om de anklagede ikke har sammerettigheder under en militær sag, hvoranklageren kan anvende beviser ogvidneudsagn, som ikke ville blive godkendt i encivil retssag. Militærkommissionerne lever ikkeop til de standarder, som FN’sMenneskerettighedskomite opstiller.Alligevel har både præsident Bush og præsidentObama konsekvent brugt ordet ”retfærdighed”,både når det gælder de tilbageholdte iGuantánamo, og når det gælder deterrormistænkte, som dræbes af missiler fraubemandede droner. I november 2002 blev detpåståede al-Qaeda medlem Abu Al al-Harithi ogfem andre mænd dræbt i deres bil i Yemen af etamerikansk droneangreb.FN’s særlige rapportør om ulovlige henrettelserkritiserede drabet i stærke vendinger og kaldtedet ”et klokkeklart eksempel på en henrettelseuden rettergang”. Den amerikanske regering varuenig og argumenterede med, at det var en delaf en væbnet konflikt.Nogle uger senere sagde George W. Bush, at”ingen kan skjule sig for USA for evigt uden atblive stillet til ansvar”.”Nogle svarer nu på spørgsmål i Guantánamo,andre møder deres skæbne ved pludseligretfærdighed”, sagde Bush med henvisning tillikvideringer i udlandet.

det forståeligt, hvis ”jagten på informationer førtetil mere aggressive forhørsmetoder”.En appeldomstol stadfæstede dommen i 2008 ogfastslog, at ”Guantánamo-fangerne ikke harforfatningssikrede rettigheder, fordi de erudlændinge uden ejendom eller ophold i USA”.Da Obama kom til magten, håbede mange påforandring – specielt efter at Højesteret i 2008fastslog, at fangerne rent faktisk havde ret tilhabeas corpus, altså en prøvelse af deres sagerved civile domstole.Men de blev skuffede. Den nye regering mente,at det ville være uretfærdigt overfor destatsansatte forhørslederne at pålægge dem eterstatningskrav, når reglerne for behandling affangerne var så uklare i forhold til forfatningen pågerningstidspunktet.Advokaterne for de fire britiske statsborgereforsøgte at tage sagen til USA’s højesteret, menden amerikanske regering argumenterede atter,at ”på det tidspunkt, hvor fangerne blevtilbageholdt i Guantánamo Bay, var det ikketydeligt fastlagt, at de havde de forfatnings-mæssige rettigheder, som sagsøgerne gørgældende”. Højesteret afviste at tage sagen.

7. Ofre for menneskerettighedsovergrebbehøver ikke at få erstatningDet er et grundlæggende princip i internationallov, at personer, der har været udsat formenneskerettighedsovergreb, skal have adgangtil erstatning og oprejsning ved domstolene. Menligesom sin forgænger har præsident Obamasystematisk nægtet nuværende og tidligerefanger i den såkaldte krig mod terror den ret.I 2004 rejste fire britiske statsborgere enerstatningssag ved de amerikanske domstole forden mishandling, de havde været udsat for,mens de blev tilbageholdt af amerikansk militær iGuantánamo i to år.Dommer Ricardo Urbino anerkendte i sinafgørelse, at de havde været udsat for en langrække overgreb og tortur, men afviste erstatningmed den begrundelse, at forhørsmetoderne vargodkendt under den særlige AUMF lovgivning,der blev vedtaget umiddelbart efterterrorangrebene den 11. september 2001 og gavpræsidenten uindskrænkede beføjelser til atbruge magt.Torturen var ifølge dommeren en naturligkonsekvens af, at militæret foretogtilbageholdelser og afhøringer af terrormistænkte.I det anspændte klima efter terrorangrebet var

8. USA vender det blinde øje til sandhedenog forbrydelser under international lovPræsident Obama fastholder, at ”specifikkedetaljer om tilfangetagelsen, tilbageholdelsen ogafhøringerne af fjendtlige kombattanter er højtklassificerede informationer”.Denne hemmeligholdelse udgør fortsat en massivforhindring for at opklare demenneskerettighedskrænkelser, der blev begåetunder CIA’s hemmelige fangeprogram, hvorterrormistænkte blev transporteret mellemhemmelige CIA-fængsler i en række lande ogudsat for tortur.Den 18. januar 2011 afviste en domstol at giveaktindsigt i dokumenter, der viser, hvor oghvordan CIA opbevarede de 14 højt profileredefanger, som blev overført til Guantánamo i 2006

efter at have tilbragt flere år i hemmeligefængsler. Den amerikanskeborgerretsorganisation American Civil LibertiesUnion (ACLU) søgte også om aktindsigt i deuredigerede udskrifter fra afhøringen af de 14fanger ved militærkommissionen i Guantánamo,de såkaldte Combatant Status Review Tribunals.I Pentagons udskrifter fra høringerne erfangernes påstande om tortur og mishandlingsamt oplysninger om opholdssteder overstreget.Aktindsigten blev også afvist af domstolene medhenvisning til, at oplysningerne ville skadenationens sikkerhed.I sidste instans blev sagen afvist af enappeldomstol, efter at Obama-regeringen havdeadvaret om, at de 14 fanger kunne ”givedetaljerede informationer om nogle aspekter afCIA’s afhøringsprogram, som fortsat erhemmeligstemplede”. Afhøringsmetodernehavde ifølge Obama været et af USA ”mestværdifulde redskaber i bekæmpelsen afterrorisme” og ”spillede en afgørende rolle itilfangetagelsen af flere andre højtståendemedlemmer af al-Qaeda”. Præsidenten tilføjede:”Det nuværende forbud mod at bruge disseafhøringsmetoder gør ikke fortidens brug af demulovlig”.Obama argumenterede også for, at det villeskade USA’s forhold til andre lande, hvis det blevafsløret, hvilke stater, der havde bistået CIA meddet hemmelige fangeprogram.Dermed gør USA sig skyldig i at tilbageholdevigtige anklager om tortur fra de ofre, som harværet udsat for mishandlingen, og som derforaldrig får adgang til erstatning eller oprejsningved domstolene sådan som det er beskrevet iFN’s torturkonvention.Amnestys rapport ”Guantánamo – A Decade ofDamage to Human Rights” beskriver på side 29-34 en række af de personer, der har været udsatfor CIA’s hemmelige fangeprogram – herunderMohamed al Qahtani, Mohamedou Ould Slahi,Musa’ab Omar al Madhwani og Abu Zubaydah.

9. Respekten for universellemenneskerettigheder kan tilsidesættes, hvisden strider mod indenrigspolitiske hensynLige fra begyndelsen af USA’s ”krig mod terror”forsikrede Det Hvide Hus, at ”måden, vi somamerikanere behandler mennesker på, afspejlerde amerikanske værdier, med respekt for hvertenkelt menneskes værdighed”. Men allerede ifebruar 2002 blev Abu Zubaydah arresteret iPakistan, og i løbet af de følgende uger blev hanudsat for waterboarding 83 gange. Det var en delaf den tortur og mishandling, han blev udsat forgennem fire og et halvt år i isolationsfængseluden kontakt til omverdenen på ukendteopholdssteder i hemmelige fængsler.Ved oprettelsen af de militære kommissioner imarts 2002 fastslog Pentagon og forsvarsministerPaul Wolfowitz, at reglerne for behandling affangernes sager ved militærkommissionerne”levede op til amerikanske værdier ogtraditioner”. Men fra international side lød derfordømmelse over en bred kam for at tilsidesætteinternational lov.I sine memoirer fra 2011 skriver tidligereudenrigsminister Condoleezza Rice, atoprettelsen af de såkaldte Combatant StatusReview Tribunals, der skulle fastslå den enkeltefanges baggrund, var i tråd med ”vores juridisketraditioner og værdier”.”Præsident Bush og hans toprådgivere forstod, athensynet til den nationale sikkerhed krævede, atman gjorde, hvad der var lovligt og nødvendigtfor at beskytte landet, samtidig med at man varloyal mod de værdier, der er grundstenen forvores nation”, skriver Condoleezza Rice.Også tidligere vicepræsident Dick Cheneyfastholder i sine memoirer fra 2011, at USA førtekrigen mod terror med respekt for amerikanskeværdier:”Jeg har hele tiden været uenig i denbetragtning, at amerikanske værdier blevtilsidesat eller kompromitteret i kampen modterroristerne. På trods af alt det, vi har mistet idenne konflikt, har vi aldrig mistet vores

anvendte USA selv tortur og mishandling affanger, tvungne forsvindinger og vilkårligetilbageholdelser af fanger under den såkaldtekrig mod terror. USA nægtede hundredvis affanger i Guantánamo adgang til habeas corpus,og torturbødlerne og deres overordnede i CIA’sfangeprogram har fortsat straffrihed.I 2004 skrev den daværende CIA-generalinspektør John Helgerson i en hemmeligrapport, at USA anvendte dobbelte standarder.Han fastslog, at CIA’s udvidede forhørsmetodervar i direkte modstrid med USA’s offentligestandpunkter om menneskerettigheder.John Helgerson bemærkede, at USA i sin årligegennemgang af menneskerettighedssituationen iandre lande fordømte tilsvarende metoder, og atpræsident Bush i juni 2003 havde udtalt, at”tortur er et angreb på den menneskeligeværdighed”, og at ”USA har forpligtet sig til atopbygge en verden, hvor menneskerettighedernebliver respekteret og er beskyttet af loven”. Noglefår uger tidligere blev Khalid Sheikh Mohammedudsat for waterboarding 183 gange.Det amerikanske justitsministerium rejste entilsvarende kritik af de dobbelte standarder i ethemmeligt memorandum til CIA i 2005.Justitsministeriet gentog kritikken i 2007 i endnuet hemmeligt memorandum. Her lyder det, atUSA’s offentlige fordømmelse af tortur ogtilståelser under tvang i andre lande ”ikkestemmer overens med CIA’s afhøringsmetoder”.Men kritikken af dobbelte standarder er prellet afpå præsident Obama, som den 31. december2011 underskrev en ny lov (NDAA), der gør detpraktisk taget umuligt at lukke Guantánamo,ligesom den legitimerer tidsubestemttilbageholdelse af terrormistænkte uden anklageeller rettergang. Flere af de republikanskeudfordrere til præsidentvalget i november vilopretholde Guantánamo og støtter officieltbrugen af tortur og waterboarding afterrormistænkte.

10. Dobbelte standarder – og ikkeuniverselle standarderHvordan ville USA reagere, hvis andre landebenyttede militære domstole med amerikanskestatsborgere ud fra politiske hensyn i stedet for atanvende civile domstole? Eller hvismyndighederne planlagde at henretteamerikanske statsborgere efter retssager, derikke lever op til internationale standarder for fairrettergang? Eller hvis amerikanske statsborgereblev tilbageholdt på ubestemt tid og udsat fortortur og mishandling uden nogensinde at blivestillet for en domstol?Vi kan foretage et kvalificeret gæt. Hvert åroffentliggør USA sin vurdering afmenneskerettighedssituationen i andre landemålt i forhold til FN’s Verdenserklæring omMenneskerettighederne, FN’s konvention omcivile og politiske rettigheder samt en rækkeandre konventioner.En af landevurderingerne lyder sådan:”Regeringens overholdelse afmenneskerettighederne var fortsat dårlig, og denbegik stadig adskillige, alvorlige overgreb.Sikkerhedsstyrkerne begik flere ulovlige drab ogblev beskyldt for at stå bag utallige forsvindinger.Sikkerhedsstyrkerne stod ofte bag tortur, vold ogmishandling af civile. Regeringen undersøgtenogle af anklagerne mod sikkerhedsstyrkerne,men det førte sjældent til disciplinære straffe ellertiltalerejsning. Sikkerhedsstyrkerne benyttedevilkårlige fængslinger og tilbageholdelser, oglangvarige varetægtsfængslinger var normalt.Politiske fanger fra de foregående år blev løsladt,men utallige personer blev nægtet habeas corpusved domstolene under undtagelsestilstanden ogblev tilbageholdt på ubestemt tid som ulovligekombattanter”.Beskrivelsen af situationen i Liberia blevpubliceret i marts 2003. På det tidspunkt

TO EKSEMPLER PÅ BRUGEN AF TORTUR I USA’S”KRIG MOD TERROR”Abu ZubaydahFulde navn: Zayn al Abidin Mohamed Hussein.Statsløs palæstinenser fanget i Pakistan i 2002.Holdt i CIA’s hemmelige varetægt 2002–2005,formentlig i Polen og Litauen. Overført tilGuantánamo i 2006 sammen med 13 andre højtprioriterede fanger.Abu Zubaydah er den første fange i krigen modterror, som officielt blev udsat for hele pakken aftorturmetoder under afhøringerne, blandt andet83 tilfælde af waterboarding samt årelangisolationsfængsling, slag, skub mod mure,tvungen søvnløshed, indespærring i kister, højmusik i døgndrift, tvungen nøgenhed, lænker,fratagelse af mad og tøj.Zubaydah blev opfattet som central foroptrevlingen af al-Qaeda, og CIA mente, at hanvar betroet samarbejdspartner for Osama binLaden, ophavsmand til al-Qaedastræningsmanual til modstandsteknik, og hjernenbag en række bombesprængninger. Alle tiltalerer siden frafaldet. Abu Zubaydah er en af i alt 48fanger, som USA agter at holde på ubestemt tiduden retssag eller tiltale.Undervejs i CIA’s torturafhøringer kom Zubaydahmed en stribe indrømmelser om planlagteattentater og bombesprængninger, som alle vistesig at være pure opspind. Afhøringerne afZubaydah blev optaget på video, men 90 afbåndene blev senere destrueret af CIA. Sagenhar skabt intern debat i FBI og CIA om effektenved anvendelsen af tortur ved afhøringer.Zubaydah er nu permanent hjerneskadet og lideraf voldsomme smerter i hovedet, støj driver hamtil vanvid, og han hører ting, andre ikke kan høre.Abu Zubaydah beskrives som sindsforvirret ogkan efter sigende ikke huske sin mors ansigt ellersin fars navn.Abu Zubaydahs vidneudsagn indgår sombevismateriale i en polsk retssag om et formodetAbd Al-Rahim al NashiriSaudiarabisk statsborger pågrebet i Dubai i2002. Udsat for tortur i hemmelige CIA-fængslerfrem til 2006, hvor han blev overført tilGuantánamo sammen med 13 andre højtprofilerede fanger, herunder Abu Zubaydah. AlNashiri er tiltalt ved en militærkommission for atstå bag bombeattentatet mod det amerikanskemarinefartøj USS Cole i Yemen i 2000, hvor 17marineinfanterister omkom, og 40 blev såret.Desuden formodet skyldig i angrebet på enfransk olietanker i Aden Bugten i 2002, hvor etbesætningsmedlem omkom.I alt har al Nashiri været i amerikansk varetægt ini år, heraf fire år på hemmelige afhøringssteder,såkaldte ”black sites”.Der er dokumentation for, at al Nashiri er blevetudsat for tvungne forsvindinger og tortur,herunder waterboarding. Han har båret lænker,blevet tvunget til at være nøgen og har fået enhætte over hovedet. Der er blevet affyret skud tætved hans ansigt, og han er blevet truet medelektrisk boremaskine.Amnesty kritiserer torturen, samt det faktum at alNashiri er holdt fængslet i årevis, uden der errejst tiltale. Først i april 2011 meddelte Pentagon,at al Nashiris sag skal afgøres ved en amerikanskmilitærdomstol. Hvis han findes skyldig, lyderdommen på dødsstraf. Amnesty er modstanderaf dødsstraf generelt og mener ikke, deamerikanske militærdomstole lever op tilinternationale standarder for fair retssager.hemmeligt CIA-fængsel i Stare Kiejkuty. Han hardesuden anlagt sag ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol for til at indlede entilsvarende sag om CIA’s hemmelige fængsel iLitauen.

TIDSLINIE: GUANTÁNAMO OG DEN AMERIKANSKE”KRIG MOD TERROR” 2001-20122001september9-11: Næsten 3000 mennesker mister livet, dafire kaprede passagerfly styrtes ind i World TradeCenter, Pentagon og ned på en mark iPennsylvania.Præsident Bush underskriver memorandum, dertillader CIA at oprette hemmelige fængslerudenfor USA til terrormistænkte.oktoberUSA og allierede styrker angriber mål iAfghanistan, hvis Taliban-styre beskytter og giverhusly til al-Qaida, som formodes at stå bag 9-11og en række andre terrorangreb.CIA intensiverer deres ”extraordinary renditions”program, hvor terrormistænkte bortføres ogflyves til lande, som bruger tortur. Andreoverføres til hemmelige CIA-drevne fængslereller ”black sites” udenfor USA.novemberPræsident Bush beordrer militæret til at finde etsted at tilbageholde terrormistænkte påubestemt tid og uden adgang til juridisk bistandeller beskyttelse.Første amerikanske droneangreb udenfor enkrigszone dræber formodede terrorister i Yemen.Op mod 3000 mennesker, heraf mange civile,menes dræbt i de følgende år af missiler fraførerløse fly blandt andet i Pakistan, Afghanistanog Somalia.herunder sanseforstyrrelser, stresspositioner ogbrug af hunde for at skræmme.

2002januarDe første fanger i USA’s ”krig mod terror”overføres den 11. januar til en amerikanskmilitærbase i Guantánamo Bay i Cuba, hvor deindsættes i stålbure i den hastigt oprettedeCamp X-Ray.februarPræsident Bush erklærer, at Geneve-konventionerne om retfærdig rettergang ogforbud mod tortur og nedværdigende behandlingaf fanger ikke gælder for Taleban, al-Qaida ogtilbageholdte i ”krigen mod terror”.juniPræsident Bush præsenterer ny amerikanskmilitærdoktrin med fokus på forebyggendeangreb.augustDet amerikanske justitsministerium blåstemplerbrug af 10 hårde forhørsmetoder i hemmeligeCIA-fængsler – bl.a. simuleret drukning – oglover straffrihed for de involverede.decemberForsvarsminister Rumsfeld godkender brugen af”udvidede” forhørsmetoder i Guantánamo,

juniTre Guantánamo-fanger begår selvmord påsamme dag.Den amerikanske højesteret underkenderlovligheden af de militærkommissioner, somBush-regeringen har nedsat for at dømmefangerne. Samtidig slår retten fast, at Geneve-konventionerne også gælder for fangerne iGuantánamo.septemberPræsident Bush indrømmer i en tale eksistensenaf hemmelige CIA-fængsler udenfor USA. Hanannoncerer samtidig, at 14 af disse CIA-fangernu overføres til Guantánamo. Siden indrømmerCIA, at omkring 100 mennesker har været udsatfor tvungne forsvindinger og andre overgreb iforbindelse med CIA’s renditions-program.oktoberBush underskriver Military Commissions Act,som omgår højesteretsdom og frakenderamerikanske domstole retten til at bedømmelovligheden af at tilbagholde terrormistænkte iGuantánamo. Loven giver straffrihed til deansvarlige for overgreb på tilbageholdte og gørdet muligt for CIA at fortsætte sit fangeprogrammed hemmelige fænglser. Loven tillader også, atmilitærkommissionerne kan hemmeligholdevidneforklaringer og andre oplysninger for deanklagede og anvende indrømmelserfremkommet under tortur.decemberEn føderal domstol afviser den første sag anlagtfra en Guantánamofange med henvisning til dennye Military Commissions Act.

2009januarBarack Obama indsættes som præsident i USA. Todage senere underskriver han en ordre om, atGuantánamo skal lukkes indenfor et år, samt atbrugen af tortur og hemmelige CIA fængsler skalstandses.martsEn lækket rapport fra Internationalt Røde Korsbeskriver i detaljer tortur af 14 fanger i CIA-varetægt, inden de blev overflyttet til Guantánamo i2006.majPræsident Obama gentager i en tale løftet om atlukke Guantánamo, men tillades samtidigtidsubestemt tilbageholdelse af visse fanger samtgenoptagelsen af militærkommissionerne.novemberDen amerikanske justitsminister bekendtgør, at femfanger mistænkt for medvirken i 9-11-angrebet skaloverføres til USA og dømmes ved en almindeligdomstol.decemberKongressen blokerer beslutning fra præsidentObama om at overføre nogle af fangerne til etamerikansk fængsel i Illinois.

2007februarUS Court of Appeal bestemmer i en 2-1 dom, atføderale domstole ikke kan behandle sager omtilbageholdelser på Guantánamo.martsAustralske David Hicks bliver den førsteGuantánamofange, der dømmes af enmillitærkommission. Straffen bliver syvmåneders fængsel, som afsones i Australien.juniAmnesty International og fem andremenneskerettighedsgrupper offentliggør navneog baggrund på 39 mennesker, som menestilbageholdt i hemmelige CIA fængsler.decemberCIA’s direktør afslører, at CIA i 2005 destruerede92 videobånd med optagelser af forhør i 2002 afAbu Zubaydah og Adb al Rahim al Nashiri. De tobliver sammen med Khalid Sheikh Mohammedbl.a. udsat for simuleret drukning(waterboarding) sammenlagt 268 gange.

majHøjesteret afviser at behandle fem tilbageholdtesklage over at de skulle være blevet udsat fortvungne forsvindinger og udsat for tortur ifm. CIA’srenditions-program. Dermed opretholdes dentidligere 2-1 dom fra appelretten om at afvisesådanne sager med henvisning til beskyttelsen afstatshemmeligheder.En militærkommission påbegynder behandlingen afsager overfor tilbageholdte, som mistænktes forinvolvering i 9-11 terrorangrebet, og regeringenbekræfter, at den vil kræve dødsstraf.juniDen amerikanske justitsminister indstillerundersøgelse af CIA’s forhørsmetoder og vil kunanbefale kriminalundersøgelse af to dødsfald undertortur i det amerikanske Bagram-fængsel iAfghanistan.decemberPræsident Obama underskriver på årets sidste dagen lov, der giver militæret lov til at tilbageholdeterrormistænkte på ubestemt tid uden sigtelse ogcivil retssag.

www.amnesty.dk