URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 78: Udviklingsministerens tale om regeringens udviklingspolitiske prioriteter til møde i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde den 8. december 2011

KUN DET TALTE ORD GÆLDERTak til rådsformanden for ordet. Og tak for muligheden for at præsentere regeringensudviklingspolitiske prioriteter. Nogen af jer vil være bekendt med elementer af regeringensudviklingspolitik fra regeringsgrundlaget. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at give en lidt meresamlet fremstilling af vores prioriteter, og de tiltag, som regeringen vil iværksætte i den kommendetid.Først vil jeg dog sige, at jeg som stadig ny minister virkeligt glæder mig til at samarbejde med jer –der er jo mange gode venner og tidligere kollegaer i dette rum. Min ambition vil være, at vi løfter iflok, samarbejder, står sammen – det siger jeg ikke for at undgå kritik – den ved jeg vil komme, denhåber jeg kommer, ellers er I ikke ambitiøse nok. Men jeg siger det, fordi i et – i lyset afglobaliseringen efterhånden – meget lille land som Danmark, må vi spilleme samle alle godekræfter, hvis vi skal gøre en forskel, forandre verden – og det er min og regeringens ambition, at detskal vi.Jeg sagde i min tiltrædelsestale, at jeg gerne vil være “Rettighedsminister”. Det sagde jeg, fordiudvikling for mig – og for regeringen – handler om at hjælpe mennesker, der lever i frygt ellerfattigdom med at kæmpe for deres rettigheder – retten til mad, uddannelse, ytringsfrihed – et liv itryghed og værdighed. De grundlæggende menneskerettigheder hører til blandt de mest magtfuldeideer, menneskeheden har skabt. De er grundlaget for vores globale sameksistens. Og de har væretmed til at forandre verden igen og igen, fra den franske revolution for mere end 200 år siden til detArabiske Forår i år.Det er den forandringskraft, som vi skal støtte. Og her kan udviklingssamarbejdet spille en rolle,fordi den er båret af værdier og ideer om en bedre verden, hvor folks rettigheder står i centrum. Vimå erkende, at i en globaliseret verden, hvor private investeringer og overførsler tiludviklingslandene langt overstiger udviklingsbistanden, og hvor den globale magtbalance er i hastigforandring, kan vores udviklingssamarbejde ikke ene og alene skabe udvikling. Men det kan og skalvære en katalysator for en udvikling, der fremmer rettigheder og forandring til det bedre for detenkelte menneske.Danmarks udviklingspolitik skal derfor bekæmpe fattigdom gennem en rettighedsbaseret tilgang tiludvikling, som sætter fattige mennesker i centrum af vores udviklingssamarbejde. Ikke som passivemodtagere, men som centrale aktører med ansvar for egen udvikling. Det handler om at støtte dem ideres ret til at bestemme deres egen skæbne, vælge deres regeringer i frie og uafhængige valg ogstille dem – og bestemt også os – til ansvar. En rettighedsbaseret tilgang vil derfor også fåbetydning for den måde, vi arbejder på. Gennem det næste år vil vi arbejde målrettet på at styrkeåbenheden og ansvarligheden endnu mere i dansk udviklingssamarbejde.

Med regeringsgrundlaget sætter vi fokus på, at Danmark skal have en aktiv og ansvarligudenrigspolitik. Det er nødvendigt, hvis vi skal påvirke omverdenen i overensstemmelse med voresholdninger og værdier. Danmarks udviklingspolitik er en lige og integreret del af den aktive danskeudenrigspolitik og en vigtig del af vores globale engagement. Og Danmark skal fremover fortsatvære en stærk og troværdig global partner – det gælder også i relation til international udvikling.Derfor skal vi leve op til vores forpligtelser over for verdens fattigste – også selvom statens budgeter under pres. Regeringen vil øge Danmarks udviklingsbistand. Målet er, at den over en årrækkeskal bringes tilbage på 1 procent af Danmarks BNI.Det vil ikke ske med det samme – og jeg kan ikke sætte en fast dato på, hvornår vi vil nå detteniveau. Her spiller hensynet til statens finanser ind. Men jeg er glad for, at regeringen medfinanslovsforslaget kan tage et første skridt i denne retning. At vi nu kan gøre det, vi inden valgetsagde, at vi ville gøre. Udviklingsbistanden styrkes således som led i regeringens bestræbelser på atbekæmpe global fattigdom med 234 mio. kr. i 2012 og yderligere 366 mio. kr. i 2013.Regeringen vil samtidig sikre åbenhed om og indsigt i, hvordan vi anvender bistandsmidlerne.Gennem de seneste år har udviklingsbistanden været anvendt til nye områder så somstabiliseringsindsatser i skrøbelige stater, klimafinansiering og stærkt stigende udgifter tilflygtninge. Det har sat spørgsmålstegn ved fattigdomsorienteringen i Danmarksudviklingssamarbejde. Det kan vi ikke ændre fra den ene dag til den anden. Og vi vil fortsat – somalle andre lande – rapportere alt, der kan tælle med som udviklingsbistand til OECD/DAC. Men vivil skabe øget åbenhed om det, vi gør, så vi fremadrettet kan forsøge at fastholde og øge denfattigdomsorienterede del af dansk udviklingsbistand. Hermed signalerer vi et helt nyt princip iDanmarks internationale udviklingssamarbejde.Derfor vil vi etablere to separate rammer for Danmarks udviklingsbistand: En ramme tilfattigdomsorienteret udviklingssamarbejde, som vil udgøre langt størstedelen afudviklingsbistanden. En anden, såkaldt global ramme, som vil omfatte stabiliseringsindsatser,herunder en pulje til ny sikkerhedspolitik, og udviklingsbistand, der ikke nødvendigvis er direktefattigdomsorienteret som f.eks. klimafinansiering og flygtningeudgifter. Med denne opdeling sikrervi klarhed og åbenhed om, hvad vi bruger bistandsmidlerne til. I har fået udleveret vores bud påhvordan, vi mener, det kan opdeles. Vil gerne have kritik og konstruktive kommentarer – ja, vi erogså modtagelige for ros.De to rammer skal bruges til to ting. For det første i højere grad at synliggøre Danmarks samledeinternationale engagement, om end der fortsat er områder, der ikke er medregnet. Vi skal stå ved, atder er en række globale udfordringer, ud over fattigdommen, som vi skal bidrage til at løse – ogsåfor vores egen skyld.Det andet og måske vigtigere formål er fremadrettet at fastholde og forhåbentligt udbygge denfattigdomsorienterede del af Danmarks udviklingsbistand. Her har vi allerede set den førstekonkrete anvendelse af principperne bag rammen. Udgifterne til flygtninge i Danmark fortsætterdesværre med at stige næste år – både på grund af et stigende antal flygtninge og på grund af den,synes jeg, vigtige beslutning om, at asylansøgere nu kan få lov til at bosætte sig og arbejde uden forasylcentrene. Men i et forsøg på at friholde den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistandenhar vi valgt at finansiere den stigning ved at udskyde det næste bidrag til den AfrikanskeGarantifond – et af erhvervsinstrumenterne, der ikke er direkte fattigdomsorienteret. Det er ikkeideelt, men vi håber, det er åbent og et skridt i den rigtige retning.

***Udviklingsbistandens størrelse er vigtig, men endnu vigtigere er det, at vi anvender den rigtigt ogskaber resultater.I Busan i Sydkorea i sidste uge bekræftede donor- og udviklingslandene de fælles spilleregler for eneffektiv bistand med fokus på ejerskab, brug af landenes egne systemer og et resultatorienteretudviklingssamarbejde, der sikrer åbenhed og fremmer menneskerettighederne. Kina, Indien,Brasilien og Sydafrikas tilslutning til de fælles spilleregler for god udviklingsbistand var et vigtigtgennembrud - også selvom deres anvendelse af spillereglerne er frivillig. Og det er opløftende, atpresset for at få alle til at skrive under i høj grad er kommet fra de fattigste lande. Det er et godt ogklart signal om, at landene nu selv stiller krav til donorerne om et udviklingssamarbejde, derbidrager til ejerskab, ansvar, åbenhed og overholdelse af menneskerettighederne. Det skal vi nu – iendnu højere grad implementere i det danske udviklingssamarbejde.En af de ting jeg derfor gerne vil støtte, er øget brug af budgetstøtte. Det vil jeg, fordi det er eneffektiv form for bistand. Det sikrer ejerskab og styrker samtidig landenes egne systemer. Det erhelt centralt for, at landet på sigt kan nå et niveau, hvor bistand ikke længere er nødvendig, hvilketjo ultimativt er formålet med alt udviklingssamarbejde. Det giver os mulighed for en styrket dialogom landets politik og indflydelse på de offentlige budgetters anvendelse. Det sikrer øget inddragelseaf parlamenterne i brugen af udviklingsbistanden. Og erfaringerne viser, at det kan give bedreresultater – flere børn kommer i skole og bedre sundhedssystemer. En styrket brug af budgetstøtteer et led i regeringens bestræbelser på at gøre udviklingssamarbejdet mere effektivt. Men detkræver, at landene er klare, at regeringerne er klar, og det skal altid kombineres med åbenhed,ansvarlighed og øget indflydelse og støtte til civilsamfundet og til en fri presse.Tilsvarende for de multilaterale organisationer. Vi vil øge brugen af kernebidrag, i stedet for demange projektbidrag, særbidrag og initiativer, for at sikre ansvar og ejerskab. Men til gengæld vil vistille større krav til organisationerne om resultater, ansvarlighed og åbenhed. Målet er at genopliveog udbygge den aktive multilateralisme, der tog sine første spæde skridt i 1990erne, men aldrig heltfik fodfæste. Den dagsorden kan vi godt løfte i dag, hvis vi samarbejder tæt med ligesindededonorer.De samme principper vil jeg bruge i støtten til de danske og internationale folkelige organisationer.Jeg har - i parentes bemærket - indført et forbud mod brugen af forkortelsen NGO iUdenrigsministeriet. Det er nok et af de forbud, det vil tage tid at implementere fuldstændigt – ogstraffen for overtrædelse er ikke høj – endnu. Men jeg vil gerne med den beskedne ændringsignalere, at de folkelige organisationer skal defineres som det, de forhåbentligt er – nemligfolkelige – og ikke som det, de ikke er – nemlig regeringen. Men for de folkelige organisationerskal målet også være øget brug af rammestyring, øget fleksibilitet, øget ansvar og ejerskab tilorganisationerne og gerne flere rammeorganisationer. Men til gengæld vil vi stille stærkere krav omåbenhed, om ansvarlighed både overfor os og overfor de mennesker vi forsøger at hjælpe, og øgedekrav om samarbejde ude i verden. De folkelige organisationer skal også leve op til mål ogintentioner i Paris-erklæringen og Accra handlingsplanen om bistandseffektivitet og ikke mindstintentionerne i deres egen Istanbul erklæring. Det er nødvendigt for at sikre en effektiv indsats.***

Det var lidt om metoder og modaliteter. Herefter noget af det vigtigste - indholdet. Vi vil bådeomprioritere og anvende den øgede udviklingsbistand til at sætte særlig fokus på fireprioritetsområder:For det første vil vi styrke indsatsen for rettigheder, god regeringsførelse og demokrati.Menneskerettighederne og stræben efter rettigheder er en magtfuld forandringsfaktor, der giver osmuligheder, som vi bliver nødt til at gribe. Regeringen vil derfor fortsætte den omfattende støtte tilgod regeringsførelse og menneskerettigheder i Danmarks partnerlande, herunder i skrøbelige statersom Zimbabwe, Burma og Somalia. I Latin Amerika vil vi fastholde vores engagement gennem etregionalt program med fokus på rettigheder og god regeringsførelse. Og vi vil fortsætte Danmarksstøtte for forandring i Mellemøsten efter det Arabiske Forår gennem regeringens nye ArabiskeInitiativ.Internationale aktører skal være i front på det rettighedsbaserede område. Regeringen vil derforsætte en rettighedsbaseret tilgang til udvikling på EU’s dagsorden. Regeringen vil under DanmarksEU-formandskab arbejde for, at den bliver et vigtigt omdrejningspunkt i EU’s nye udviklingspolitikog i EU’s strategi på civilsamfundsområdet, som skal udfærdiges under det danske EU-formandskab.Vi vil fortsætte kampen for kvinders rettigheder. De er under pres, ikke mindst kvinders seksuelleog reproduktive rettigheder. Det er stærkt bekymrende. Jeg mødtes for nylig med chefen for FN’sbefolkningsfond og med chefen for FN’s kvindeorganisation, UN Women. Vi er alle enige om atsætte ind over for denne negative udvikling og samarbejde om at mobilisere andre i det fællesarbejde for at styrke beskyttelsen af kvinders rettigheder. Også indsatsen for sårbare grupper,herunder mænd-der-har-sex-med-mænd, skal styrkes.De folkelige organisationer spiller her en vigtig rolle i at skabe forandring og som fortaler ogvagthund for befolkningens rettigheder. Folkelige organisationer og det bredere civilsamfund udgøren spydspids i bestræbelserne på at fremme regeringernes ansvarlighed over for borgerne og i atstille krav om åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Danmarks støtte tilcivilsamfundet – både gennem danske organisationer og i stigende grad gennem organisationer ivores partnerlande - vil udgøre et centralt element i en rettighedsbaseret tilgang til udvikling.For det andet vil regeringen i 2012 gøre en ekstra indsats for at støtte sammenhængende løsninger,der kan fremme fødevaresikkerhed, styrke landbrugsudviklingen og befolkningens generellemodstandskraft over for kriser og katastrofer. Den eksisterende fødevarekrise på Afrikas Hornillustrerer kun alt for godt, hvorfor fødevaresikkerhed og befolkningernes modstandskraft modkriser bør gives høj prioritet såvel af den danske regering som internationalt. 13 mio. mennesker ernu afhængige af nødhjælp. En af fremtidens helt centrale udfordringer bliver at sikre en bæredygtigfødevareproduktion, der vil kunne brødføde mere end 9 milliarder mennesker i 2050. Det vil kræve,at verden producerer 70-100 pct. flere fødevarer end i dag. Og det skal ske samtidig med, at op moden fjerdedel af det samlede landbrugsareal kan blive påvirket negativt af klimaforandringerne; ogsamtidig med, at vi skal reducere udledningerne af drivhusgasser fra landbruget markant.Vi bliver nødt til at forholde os til denne gigantiske udfordring. Konsekvensen af ikke at gøre nogetvil være katastrofal, og en koordineret international indsats er nødvendig. Regeringen vil derforarbejde for langsigtede løsninger, som kan styrke fødevaresikkerhed og befolkningensmodstandskraft over for fremtidige kriser og katastrofer, ikke mindst i skrøbelige og

konfliktprægede lande. Vi vil samarbejde med andre væsentlige udviklingspartnere, som EU,Verdensbanken, FN og den Afrikanske Udviklingsbank – ikke mindst omkring øgetfødevaresikkerhed på Afrikas Horn.Vi vil støtte indsatser, der fremmer en bæredygtig og klimatilpasset fødevareproduktion itørkeramte og regnfattige områder. Dette skal ske med særlig fokus på beskyttelse af sårbaregrupper og skal fremme en styrket rolle for kvinder i landbrug.For det tredje vil regeringen opgradere indsatsen for grøn vækst og bæredygtig energi. I dag bærerde mest marginaliserede mennesker hovedparten af byrden forbundet med nedslidning af miljøet ogklimaændringer, selvom de ikke har bidraget til problemet. Cirka 1,4 mia. fattige mennesker lever idag uden adgang til elektricitet, og omkring 2,3 mia. mennesker er afhængige af brænde og andenbiomasse til den daglige madlavning. Kvinder, der bruger timer på at samle brænde og derefter stårog laver mad i et røgfyldt lokale, som gør dem syge. Børn, der har svært ved at læse deres lektier,fordi de ikke har elektrisk lys. Skaffer vi dem bæredygtig og ren energi, frigør vi en enorm kraft.Den manglende adgang til energi hindrer menneskers muligheder for at komme ud af fattigdom ogforbedre deres livssituation. Den hæmmer erhvervsmæssig udvikling, vanskeliggør børnenesskolearbejde og bidrager til en dårligere sundhedstilstand for familien. Fattige mennesker skalderfor have adgang til bæredygtige energiformer og energiforsyning. Dette er en kritiskforudsætning for bæredygtig økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse.Det er samtidig en kæmpe udfordring, som vi skal forsøge at løfte såvel gennem multilateraleindsatser som gennem vores bilaterale programmer. Danmark er vi selv kommet langt iomstillingen, og regeringen har opstillet ambitiøse mål for, hvordan der kan sættes yderligere fart pådenne udvikling. Det er en ambition, som regeringen også vil forfølge globalt, ikke mindst nårDanmark som formand for EU vil arbejde for et ambitiøst resultat ved konferencen om bæredygtigudvikling i Rio i juni næste år.Jeg håber, at vi i Rio vil være i stand til at vedtage ambitiøse bæredygtighedsmål, som bygger på ogstyrker FN’s 2015 mål, men som også udvider og øger ambitionen med stærkere mål forbiodiversitet, vand og ikke mindst med nye mål for adgang til bæredygtig energi.Regeringen vil hjælpe udviklingslandene med at få adgang til klimavenlig teknologi for at kunneløse udfordringen. På energiområdet er der allerede udviklet omkostningseffektive alternativer tilenergiformer baseret på fossile brændsler. Udfordringen er at gøre dem relevante for fattige landeog sikre deres udbredelse. Her har den private sektor en vigtig rolle at spille. Det Globale GrønneVækst Forum (3GF) er et eksempel på et initiativ, som allerede har ført til etablering af en rækkeoffentlig-private partnerskaber.Det fjerde og sidste område vi særligt vil prioritere i 2012 er arbejdet for at fremme stabilitet iskrøbelige stater og sikre beskyttelsen af civilbefolkningen i humanitære situationer. En tredjedel afverdens fattigste bor i lande, hvor staten har begrænset eller ingen legitimitet. Skrøbelige ogkonfliktramte stater udgør en af de væsentligste udfordringer for fred og sikkerhed i verden.Konflikter spreder ustabilitet til andre lande og regioner og bliver i værste tilfælde arnesteder forglobale trusler i verden.Stabilitet og sikkerhed er nødvendig for udvikling. Og for at gøre en forskel må vi gøre brug af alleinstrumenter – fra udviklingssamarbejde og humanitære indsatser til stabilisering og fredsstøttende

operationer. Som led i en fokuseret stabiliserende og konfliktforebyggende indsats opretterregeringen derfor som tidligere omtalt en Ny Sikkerhedspulje til bl.a. stabilisering og genopbygningi skrøbelige og konfliktramte lande samt til bredere sikkerhedspolitiske indsatser. Puljen skal væremed til at styrke det igangværende arbejde for at skabe sammenhængende indsatser, hvor politiske,militære, civile og bistandsmæssige instrumenter spiller sammen - fra udviklingsbistand overstabilisering til fredsbevarende operationer.Inden for denne ramme vil vi støtte bestræbelser på at konsolidere freden i Sydsudan, fremme fred iSomalia og stabilisere situationen i Libyen. Og vi vil fortsætte vores støtte til det PalæstinensiskeSelvstyre for at bidrage til statsopbygning, fredsopbygning og forbedring af levevilkår.Disse fire områder vil være i særlig fokus i 2012 som led i udmøntningen af finansloven for 2012.***Vi skal samtidig i gang med at udvikle en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. Vi har joganske vist en næsten ny strategi fra 2010, og den indeholder mange gode elementer. Men det ersamtidig en strategi, som brød med en lang parlamentarisk tradition for bred politisk opbakning tilog enighed om dansk udviklingspolitik. Denne brede politiske forankring vil jeg gerne forsøge atgenskabe. Jeg er derfor glad for, at flere af partiernes udviklingsordførere er til stede i dag, og serfrem til at høre deres synspunkter om lidt.Men der er naturligvis også andre grunde til, at regeringen ønsker at iværksætte arbejdet med en nystrategi. Den vigtigste er, at dansk udviklingspolitik skal styrkes med fattigdomsbekæmpelse somomdrejningspunkt og med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Den rettighedsbaserede tilgangskal strategien folde ud. Og med regeringsgrundlagets målsætning om stigninger iudviklingsbistanden i de kommende år er der desuden behov for, at der etableres et strategiskgrundlag for Danmarks udviklingspolitik, der klart sætter kursen for, hvordan Danmark bedst kangøre en forskel for verdens fattige.Det betyder ikke, at alt skal laves om, men det betyder, at vi vil se med åbne øjne på, hvad der skaltilpasses, og hvordan vi kan gøre det. Strategien skal samtidig forholde sig aktivt til, hvordan vi somudviklingspartner bedst kan tilpasse os de nye tendenser, vi ser, ikke mindst de nyeudviklingsaktører, hvis tilgang til samarbejdet med og investeringerne i udviklingslandene eranderledes motiveret end vores.Ambitionen er også at sende et mere klart signal om, hvad vi ikke vil prioritere. Det mestrer deneksisterende strategi ikke – men det er klart, at der skal prioriteres hårdt. Danmark kan ikke gøre alt,være alle steder eller være engageret i alle sektorer. Den geografiske fokusering, somudviklingssamarbejdet har nu, venter jeg at fastholde på de nuværende ca. 20 partnerlande.Vi vil sikre en bred debat om og inddragelse i strategiprocessen, bl.a. ved at involverecivilsamfundet, private virksomheder, partnerlande og andre internationale partnere – og selvsagtogså partiernes udviklingsordførere og Folketingets Udenrigsudvalg. Det er mit håb, at vi kan fåfolketingets tilslutning til strategien i maj/juni 2012.Det er afgørende for mig, at vi får så åben og inklusiv en proces som muligt – til trods for denmeget snævre tidsplan for strategiens færdiggørelse. Vi vil også gøre brug af blogs, hvor vi vil bedeen række fremtrædende personer blogge på et større dagblad inden for udvalgte tematiske områder.

Det regner jeg med, at vi kan skyde i gang i begyndelsen af januar. Jeg håber, det kan bidrage til etbredt engagement i debatten om den fremtidige retning for Danmarks udviklingspolitik.***Regeringen vil i samme ånd tage loven om internationalt udviklingssamarbejde op til revision.Loven er fra 1971, og der er behov for et gennemgribende serviceeftersyn og modernisering afloven i lyset af udviklingen i Danmarks udviklingssamarbejde siden. Der er bl.a. behov for en nyformålsbeskrivelse for dansk udviklingssamarbejde. Den skal afspejle den internationale kontekstog de typer af indsatser, som det danske udviklingssamarbejde foregår indenfor i dag og i dekommende år.Som et led i denne modernisering er det også vigtigt, at vores organisation omkringudviklingssamarbejdet sikrer størst mulig åbenhed. Vi må samtidig se på, om den nuværendeorganisation med Styrelse og Råd, som vi kender i dag, også skal justeres. Arbejdet skal munde ud iudarbejdelse af et forslag til ny lov om internationalt udviklingssamarbejde, der erstatter den gamlelov, og som, jeg håber, kan fremsættes i marts 2012.Det bliver et travlt år – nye initiativer, en ny strategi, en ny lov. Samlet udgør det en unik mulighedfor at styrke vores bidrag til en verden fri for frygt, fri for fattigdom. Håber I vil være med. Ser fremtil samarbejdet.Tak for opmærksomheden