7. Afrikas HornKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméPå rådsmødet den 14.-15. november forventes det, at udenrigsministrene vil vedtage en strategisk ramme for Afri-kas Horn og i den anledning drøfte den politiske udvikling samt hungersnøden, herunder situationen i Somalia.Det forventes at udviklingsministrene vil have en mere detaljeret diskussion af EU’s og medlemslandenes svar påhungersnøden i regionen, problemet med humanitær adgang, beskyttelse af udsendt humanitært personale og se påkoblingerne mellem humanitære og udviklingsbistandsmæssige indsatser. Det forventes, at en særlig repræsentantfor Afrikas Horn udpeges på udenrigsrådet i december 2011.2. BaggrundSituationen på Afrikas Horn, hvor intern konflikt historisk set har omfattende regionale og inter-nationale konsekvenser, nødvendiggør en koordineret og sammenhængende tilgang for EU’sindsats. EU har ultimo 2009 vedtaget en politik for Afrikas Horn, der bl.a. foreslår, at der skaludnævnes en særlig EU repræsentant for Afrikas Horn. Den strategiske ramme for EU’s politiksigter på at udmønte politikken.Situationen i Somalia må fortsat betegnes som kritisk men med visse lyspunkter. Den somaliskeovergangsregering har generelt været plaget af interne modsætninger og har ikke for alvor formå-et at sætte sig i spidsen for en politisk proces, der kan lede til afslutning af konflikten i landet.Der er imidlertid kommet en ny dynamik med vedtagelsen af Mogadishu-køreplanen fra septem-ber i år, der har fået bred tilslutning fra regionerne Puntland og Galmudug samt fra anti-Shabaabbevægelsen Al Sunnah wal Jamma. Køreplanen udgør rammen for det politiske arbejde i detkommende år, herunder udarbejdelsen af en forfatning.På landjorden er Al Shabaab kommet i defensiven og har trukket sig ud af Mogadishu. Kenyaindledte den 15. oktober 2011 en militær kampagne mod Al Shabaab og har p.t. tropper ca. 100km inde på Somalisk territorium. Den militære kampagne er støttet af landene i regionen, herun-der Etiopien, Uganda samt overgangsregeringen i Mogadishu omend det er uklart, hvilket strate-gisk militært mål Kenya har med operationen og hvor længe den forventes at vare.Den humanitære situation i Somalia er fortsat alvorlig. Langvarig tørke er blevet afløst af megetomfattende nedbørsmængder i dele af landet, hvilket har medført yderligere adgangsproblemerfor humanitær bistand, samtidig med at risikoen for vandbårne sygdomme er kraftigt stigende.Nedbøren vil ikke afhjælpe hungersituationen på kort eller mellem-langt sigt, dels fordi der vil gåtid før høsten kan bringes i hus, men især fordi den hidtidige tørke har ramt så hårdt, at der skalmeget mere til for at få landbrug mv. på fode igen. Den humanitære krise kan på den baggrundforventes at fortsætte langt ind i 2012.Samtidig har den igangværende kenyanske militære kampagne gjort det langt vanskeligere forsomaliere at søge bistand og tryghed i Kenya. Antallet af mennesker, der har krydset grænsen fra2

Somalia er således faldet fra 3.400 i forrige uge til 100 i den sidste uge. Situationen er meget be-kymrende set fra et beskyttelsesperspektiv.FN estimerer, at i alt 13,3 mio. mennesker er berørt af krisen på Afrikas Horn. Heraf oplever 4millioner mennesker i Somalia mangel på fødevarer. Tallene for underernæring og dødelighed erstigende, specielt i Somalia, hvor 450.000 børn ifølge FN er underernærede. Der har været kole-raudbrud i Mogadishu og en række andre lokaliteter inden for de sidste to måneder. Blandt in-ternt fordrevne i Mogadishu rapporteredes dødeligheden blandt børn for to uger siden at ligge på15,43 per 10.000 per dag (hvilket kan sammenholdes med, at hungersnød erklæres når dødelighe-den overstiger 2 per 10.000). Også situationen i Kenya og Etiopien forværres.En mere positiv udvikling i Somalia er af stor betydning for udviklingen på hele Afrikas Horn.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdPå rådsmødet forventes godkendelse af EU’s strategiske ramme for Afrikas Horn, en fortsættelseaf EU’s politik for Afrikas Horn, som blev vedtaget i 2009. Strategien tager udgangspunkt i denregionale situation, og hvorledes EU kan bidrage til fremme af fred og stabilitet. Målsætningener, at strategien skal udgøre en fælles integreret ramme for EU's engagement på Afrikas Horn,som skal sikre koordination og synergi mellem EU’s mange instrumenter samt øget indflydelsegennem kontinuitet i EU’s deltagelse i internationale og regionale møder om Afrikas Horn.Der lægges op til, at EU udpeger en særlig repræsentant for Afrikas Horn, som - i tæt samarbejdemed EU’s særlige repræsentant for Sudan og regionale og internationale aktører - skal bidrage tilgennemførelsen af strategien.Der lægges op til, at strategien har følgende prioriteter med henblik på at gennemføre EU’soverordnede målsætninger:-----Fremme af demokrati, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne.Bistå lande, regionen og internationale organisationer med konfliktløsning, især i Somalia ogSudan og forebygge konflikter i at bryde ud.Sikre at ustabiliteten i regionen ikke trues sikkerheden uden for regionen, bl.a. gennem pirate-ri, terrorisme og migration.Fremme bestræbelser på økonomisk vækst for at begrænse fattigdommen, øge velstanden ogfå positivt udbytte af globaliseringen.Støtte politisk og økonomisk regional integration og styrke de regionale organisationers rollefor at få udbytte af de positive tendenser og udvikling på tværs af nationale grænser.3

Desuden forventes den humanitære krise i Somalia at være genstand for en mere detaljeret drøf-telse blandt udviklingsministrene blandt med henblik på at sikre en bedre kobling mellem denmere kortsigtede humanitære bistand og den langsigtede udviklingsindsats for at styrke befolk-ningens evne til at håndtere indvirkningerne fra de klimatiske forandringer i almindelighed ogden nuværende tørke i særdeleshed.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Regeringens holdningDanmark støtter op om en strategisk ramme for EU’s indsats på Afrikas Horn og deRådskonklusioner som kan ventes vedtaget. Udviklingen af en regional strategisk ramme er i trådmed principperne i Danmarks politikpapir for Somalia og regeringens pirateristrategi. Man vilkunne støtte, at EU lægger pres på den somaliske regering og de regionale partnere for at skabefremdrift i gennemførelsen af Mogadishu-køreplanen. Desuden vil man fra dansk side kunnemarkere et ønske om sammen med ligesindede medlemsstater og kommissionen at fremme bed-re koblinger mellem den humanitære indsats og den langsigtede bistand med henblik på at styrkebefolkningens evne til håndtere indvirkningerne fra konflikten og klimaforandringerne, herundertørke. Regeringen vil i den forbindelse arbejde aktivt for en langt tættere strategisk og operationelsammenhæng mellem den humanitære bistand og udviklingsstanden på Afrikas Horn.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ventes bred opbakning til den strategiske ramme for Afrikas Horn. Der er enighed om deoverordnede principper, omend fortsat diskussion om dele af teksten, bl.a. hvorvidt Sudan skalvære omfattet. Flere medlemslande støtter forsøget på at styrke sammenhængen mellem humani-tær bistand og udviklingsbistand med henblik på at styrke befolkningens fødevaresikkerhed oggenerelle modstandskraft overfor kriser og katastrofer.

8. EU’s fremtidige udviklingspolitikKOM (2011) 0637Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at have en indledende drøftelse af Kommissionens meddelelse om EU’s fremtidige udviklingspolitik.Fornyelsen af EU’s udviklingssamarbejde skal bl.a. ses i lyset af behovet for at inddrage globale udfordringer sommigration, klimaforandringer, og sikkerhed samt effektivisere EU’s udviklingsbistand med henblik på at opnåøgede resultater.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 13. oktober meddelelsen”Forøget virkning af EU's udviklingspo-litik: en dagsorden for forandring”.Formålet er at forny EU’s udviklingspolitik bl.a. i medfør af Lissa-bon-traktatens nye institutionelle rammer og i lyset af globale udfordringer som migration, klima-forandringer, og sikkerhed Meddelelsen bygger bl.a. på resultatet af den offentlige høring afgrønbogen ”EUUdviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling”(KOM (2010) 629)af 15. november 2010.Kommissionens meddelelse erstatter ikke, men supplerer den europæiske konsensus på udvik-lingsområdet (2005), som fastlægger målsætningerne og principperne for det europæiske udvik-lingssamarbejde. I meddelelsen understreges, at udryddelse af fattigdom fortsat vil være detoverordnede mål for EU’s udviklingspolitik, men at udviklingspolitikken også kan adressere an-dre globale udfordringer samt bidrage til Europa2020-strategien. Der er et stærkere fokus på fæl-les værdier og engagement, gensidig ansvarlighed for resultater med en stærkere kobling til godregeringsførelse, demokrati og respekt for menneskerettigheder.Kommissionen forslår at koncentrere den fremtidige bistand på færre sektorer, herunder bl.a.inklusiv og bæredygtig vækst, herunder jobskabelse samt landbrug og energi.Kommissionen introducerer desuden differentierede partnerskaber, hvilket indebærer at Kom-missionen vil prioritere udviklingssamarbejdet målrettet "hvor der er størst behov, og hvor mid-lerne har den største virkning". Blandt andet ønsker Kommissionen at give særlig opmærksom-hed til EU’s naboskab og Afrika syd for Sahara, samt udfase gavebaseret bistand til mere udvik-lede udviklingslande. Desuden lægges der op til en mere differentieret tilgang til anvendelse afbistandsformer (bl.a. blanding af lån og gavebistand) samt øget koordination og arbejdsdelingmellem EU’s medlemslande til støtte for et mere effektivt og resultatorienteret udviklingssamar-bejde

.

3. HjemmelsgrundlagHjemmelsgrundlaget er ikke relevant4. NærhedsprincippetSpørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indholdKommissionen ventes på rådsmødet at præsentere meddelelsen. Der forventes en indledendepolitisk drøftelse med særlig fokus på Kommissionens forslag til differentierede partnerskabersamt øget arbejdsdeling mellem EU-landene, herunder mulighed for fælles programmering.Drøftelserne vil fortsætte under dansk formandskab, hvor der ventes truffet endelig beslutning iRådet om sagen.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringMeddelelsen har været sendt i høring hos Concord Danmark og 92-gruppen. Alene ConcordDanmark har svaret:Når man sammenligner med grønbogen fra 2010, er der sket markante forbedringer. Meddelelsen ”Agenda forChange” ( En dagsorden for forandring) er gået fra at være en meget snævert udlagt strategi med fokus på privat-sektorbistand og energisektoren til et bredere og mere nuanceret bud på en europæisk udviklingspolitik. Det erpositivt at EU fastholder den klare målsætning om sammenhængen mellem udvikling, god regeringsførelse og men-neskerettigheder som også er centralt i den Europæiske Konsensus om Udvikling. Strategien giver til gengæld ikkesvar på hvordan det nye fokus på jobskabelse, privatsektordrevet økonomisk vækst og bæredygtig energi vil sikreen bred fattigdomsreducerende effekt.Manglen på konkrete målsætninger i Agenda for change er generelt en kæmpe udfordring. Strategien indeholderkun få konkrete målsætninger og ingen klare bud på hvordan strategien skal implementeres. I modsætning tiltidligere udkast skal strategien omfavnes (”embracing”) og ikke implementeres og bliver derfor ikke fulgt op af enhandlingsplan. Det er derfor uigennemskueligt hvordan Agenda for change i praksis vil påvirke eksisterende EUpolitikker og institutioner og hvordan nye tiltag som differentiering og privatsektorstøtte skal gennemføres. Detforlyder, at EU i det nye udviklingsinstrument (DCI) vil lægge op til en geografisk fokusering af indsatsen ogderfor allerede er startet på at udmønte strategien. Men dette sker uden forudgående konsekvensanalyser eller dia-log med relevante stakeholders.Concord Danmark savner et større mod til nytænkning i EU's nye udviklingsstrategi. Agenda for change tacklerikke den voksende mistillid som mange udviklingslande nærer til EU. EU-kommissionen mister derfor en unikmulighed for en mere gennemgribende forandring af EU's udviklingspolitik og dermed en styrkelse af EU's globa-le rolle i verden. Den manglende nytænkning risikerer i værste fald at spille EU af banen som den foretruknesamarbejdspartner for mange af verdens fattigste lande. Danmark må derfor ifm. rådskonklusionerne om Agendafor Change, arbejde for at redefinere EU’s udviklingspolitiske rolle med udgangspunkt i Lissabon-traktatensmålsætninger om fattigdomsbekæmpelse og kohærens og sikre at EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesserikke står i vejen for et reelt partnerskab med verdens fattigste. Vi savner en henvisning og dermed en anerkendelse7

af EU’s egeninteresser i udviklingslandene og de potentielle skadelige effekter af EU’s øvrige politikområder iAgenda for change. Der er f.eks. ingen henvisninger til forhandlingerne om bilaterale handelsaftaler med AVSlandene (EPAs) eller EU's fælles landbrugsordninger.Politikkohærens for udvikling (PCD);Det er svært at opbygge et ligeværdigt tillidsforhold, når EU's egne interesser står i vejen for et reelt partnerskabmed verdens fattigste. Agenda for Change bør derfor have politikkohærens som det centrale omdrejningspunkt iEU's udviklingspolitik med en ambition om, at EU-kommissionen bliver den policy drivende aktør for politik-kohærens i EU og medlemslandene. Politikkohærens for udvikling er ikke et “add-on” - men et overordnet prin-cip, som bør styre og guide EU's fremtidige udviklingspolitik. Dette fremgår også af Lissabon-traktaten (artikel208), som anderkender den klare sammenhæng mellem fattigdoms-bekæmpelse og politikkohærens. Danmark måderfor arbejde for, at EU-kommissionen proaktivt inddrager alle relevante politikområder, herunder handel. kli-ma, landbrug, migration og udenrigspolitikken, i bestræbelserne på at nå målsætningen om fattigdomsbekæmpelse.En Europæisk udviklingsstrategi må derfor omfatte mere end udviklingsbistand, som ikke kan skabe udviklingfor verdens fattigste alene.Civilsamfundets rolle;Concord finder det problematisk, at Agenda for Change ikke definerer en klar rolle for civilsamfundet i EU'sudviklingssamarbejde. Tværtimod anlægger strategien et meget snævert syn på civilsamfundets rolle, som vagthunde,når modtagerlandenes regeringer fejler på demokrati og menneskerettigheder. OECD har tidligere kritiseret EUfor hovedsageligt at støtte mindre og enkeltstående NGO-aktiviteter, i stedet for en mere strategisk og langsigtetstøtte. Men med Lissabon-traktaten har EU forpligtet sig til at styrke inddragelsen og involveringen af de folkeli-ge organisationer. Concord Danmark mener derfor også, at Agenda for change bør anerkende civilsamfundet somen strategisk partner i EU's udviklingssamarbejde i sin egen ret. Danmark må derfor sikre, at rådskonklusio-nerne til Agenda for Change, anerkender civilsamfundet som en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse i kraftdens helt særlige rolle omkring fortalervirksomhed for befolkningers politiske, økonomiske og sociale rettigheder.Agenda for Change bør derfor have en central målsætning om, at skabe bedre rammer for civilsamfundets deltagel-se og arbejde i udviklingslandene. En konkret udmøntning vil oplagt være en opdatering af EU's civilsamfunds-strategi fra 2002, som samtidig forankrer resultaterne fra Structured Dialogue processen samt relevante resultaterfra højniveaumødet om Aid Effectiveness i Busan. Dette er ydermere aktuelt i lyset af revisionen af den europæi-ske naboskabspolitik, som i langt højere grad må fokusere på civilsamfundets rolle for at understøtte den demo-kratiske udvikling i Nordafrika.En rettighedsbaseret udvikling;Concord Danmark så gerne et endnu stærkere fokus på rettigheder (politiske, økonomiske, sociale og kulturellerettigheder) i EU's udviklingspolitik. Disse rettigheder er allerede tiltrådt af de fleste lande og kunne i højere gradbruges af EU som en ramme udviklingspolitikken. Konkret kunne der i afsnittet om partnerskaber f.eks. tilføjesat et af ”allocation criteria” skulle være at modtagerlandet demonstrerer systematisk arbejde hen imod opfyldelse afrettigheder – for eksempel indenfor landbrug ved at referere til mekanismerne i FAOs Voluntary Guidelines forat sikre retten til mad. I arbejdet med at fremme EU's arbejde med reformer af nationale politikker og synkroni-sering med modtagerlandenes egne strategier, kunne EU ligeledes spille en rolle for at sikre fremskridt hen imodstigende opfyldelse af rettigheder og etablering af nationale mekanismer for at befolkningen kan kræve opfyldelse afdisse rettigheder (justiciability mechanisms).Differentiering;Agenda for change lægger op til en geografisk fokusering af EU’s udviklingssamarbejde med fokus på EU's na-bolande og Afrika syd for Sahara. I 2009 udgjorde EU bistanden til mellem-indkomstlandene (MIC) 15% af8

bistanden til AVS landene, 52% af bistanden til DCI landene og 100% af bistanden til ENPI landene. EUbistanden til Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika udgjorde omkring 200 mio. euro i 2010, hvoraf mere endhalvdelen gik til Sydafrika. EU bistanden til Brasilien, Indien og Kina udgør derfor forsvindende lidt og det vilikke kunne mærkes hvis EU stoppede bistanden til disse tre lande. Men differentiering vil også få konsekvenserfor lande som Zambia og Namibia. Brede kategorier som middelindkomstlande er derfor et utilstrækkeligt beslut-ningsgrundlag og må kombineres med omfattende fattigdomsanalyser af de enkelte lande. Concord Danmark me-ner helt overordnet, at kriterierne for tildeling af bistand må tage udgangspunkt i målsætningen om fattigdomsbe-kæmpelse og opnåelse af FNs Millennium Development Goals.Inklusiv vækst og den private sektor;Concord Danmark støtter naturligvis prioriteringen af økonomisk vækst, som en forudsætning for en langsigtetbæredygtig udvikling. Men det er helt afgørende at væksten er bred og inklusiv og understøttes af forskellige omfor-delingsinstrumenter, som kommer de fattigste til gode. Ellers er der ingen garantier for, at væksten ikke blot bi-drager til mere fattigdom og større ulighed, og dermed undermineres målsætningen om fattigdomsbekæmpelse. Con-cord Danmark støtter derfor fokuseringen på de sociale sektorer og udviklingen af landbrugssektoren med fokuspå småbønders bæredygtige landbrugsmetoder. Men der er helt afgørende, at EU har fokus på de fattigste lande ogbefolkningsgrupper, herunder et særligt fokus på kvinder, som ofte ikke får gavn af den økonomiske vækst. Der-for må der udarbejdes grundige analyser og impact assessments af fremtidige indsatser indenfor de sociale sektorerog landbrugssektoren. Også på dette område bør politikkohærens stå centralt, for at sikre at EU's egen energipoli-tik med fokus på ikke-bæredygtige biobrændstoffer ikke bidrager til land-grabbing og dermed underminerer udvik-lingen af udviklingslandenes landbrugssektor.Concord Danmark mener samtidig, at EU-kommissionen må stille større krav om ansvarlighed til private virk-somheder om overholdelse af menneskerettigheder, miljø og arbejdstagerrettigheder. Frivillighed duer ikke og virk-somhederne må indarbejde due diligence og foretage gennemsigtige rapporteringer kombineret med klare krav fraEU-kommissionen til de virksomheder, som indgår i det europæiske udviklingssamarbejde.Låne- og gavebistand;Concord Danmark finder det helt afgørende, at innovative finansielle instrumenter og blandingen af låne- og gave-bistand kun bruges såfremt det sikres at det målsætningen om fattigdomsbekæmpelse står centralt i alle dele affinansieringstiltagene. Erfaringerne om god udviklingsbistand som er nedfældet i principperne om transparens,deltagelse og overholdelse af standarder skal også gælde EU-kommissionens støtte til de finansielle institutioner.Concord Danmark mener derfor ikke, at der bør ydes lånebistand til fattigdomsorienterede projekter, som kunbør støttes med gavebistand.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt enig i behovet for en fornyelse af EU’s udviklingspolitik, også i lyset af demuligheder for et tættere samspil med EU’s forskellige politikker og instrumenter, der er skabtmed Lissabon-traktaten. Kommissionens initiativ til en opdatering af udviklingspolitikken er vel-komment. Regeringen har med tilfredshed noteret sig, at der lægges op til et fortsat fokus på fat-tigdomsbekæmpelse som omdrejningspunktet for EU’s udviklingspolitik. Regeringen er somudgangspunkt enig i behovet for at give højere prioritet til de hovedmålsætninger, som skitseres imeddelelsen, herunder at fokusere og tilpasse udviklingssamarbejdet til partnerlandenes behov.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste medlemsstater ventes at være positive over for den nye meddelelse om udviklingspoli-tik.9

9. BudgetstøtteKOM (2011) 0638Nyt notat.1. ResuméRådet vil på baggrund af Kommissionens nye meddelelse om EU’s fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelandehave en første indledende drøftelse af forslagene til, hvordan Kommissionen fremtidigt skal administrere brugen afbudgetstøtteinstrumentet, og hvordan EU bedre koordinerer tilgangen til budgetstøtte i udviklingslandene.2. BaggrundKommissionen offentliggjorte den 13. oktober 2011 meddelelsen ”EU’s fremtidige tilgang tilbudgetstøtte til tredjelande”. Meddelelsen bygger bl.a. på resultatet af den offentlige høring omKommissionens grønbog offentliggjort den 19. oktober 2010 om den fremtidige tilgang til bud-getstøtte (KOM (2010) 586), som Folketingets Europaudvalg og Udenrigsudvalg afgav skriftligthøringssvar på den 22. december 2010.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdIfølge Kommissionens meddelelse er budgetstøtte en bistandsform, som indebærer en politik-dialog, finansielle overførsler til partnerlandets statskasse, evaluering af indsatsen og kapacitets-opbygning inden for rammerne af partnerskab og gensidig ansvarlighed. Den bør ikke ses som etmål i sig selv, men som et middel til at levere en bedre bistand og realisere målene om bæredygtigudvikling ved at fremme partnerlandenes ejerskab over udviklingspolitikker og reformer.I meddelelsen skitserer Kommissionen en ny politik for budgetstøtte og fremlægger en rækkepolitikforslag om en EU-koordineret tilgang. Formålet er at tilpasse budgetstøttepolitikken tilden politiske udvikling, bl.a. Lissabon-traktaten, og gøre EU's budgetstøtte til et mere effektivtvirkemiddel. Disse forslag udgør også henstillinger til medlemsstaterne angående deres bilateralebudgetstøtte med det formål at opnå en koordineret tilgang i hele EU. Rådet vil på baggrund afKommissionens nye meddelelse have en første indledende drøftelse af forslagene til, hvordanKommissionen fremtidigt skal administrere brugen af budgetstøtteinstrumentet, og hvordan EUbedre koordinerer tilgangen til budgetstøtte i udviklingslandene. Drøftelserne vil fortsætte underdansk formandskab, hvor der ventes truffet endelig beslutning i Rådet om sagen.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.11

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringMeddelelsen er sendt i høring hos 92-gruppen og Concord Danmark, der repræsenterer danskeprivate organisationer, som arbejder med udviklingsspørgsmål og - for Concord Danmarks ved-kommende - EU’s udviklingspolitik. Concord Danmark har anført følgende:’’Concord Danmark anser budgetstøtte som et centralt instrument i europæisk udviklingsbistand, fordi det skaberstørre forudsigelighed, mulighed for langsigtet planlægning og ejerskab til landenes egne udviklings-mål. Vi ved atbrugen af budgetstøtte har en markant positiv effekt på investeringerne i de sociale sektorer. EU-kommissionenvurderer selv, at lande som modtager budgetstøtte fra Kommissionen, klarer sig markant bedre indenfor væsentligeMDG indikatorer som f.eks. indskrivning til grunduddannelse, ligestilling, adgang til vand m.m. Ifølge EU’sårsberetning for 2010 udgjorde budgetstøtte 24% af EU’s samlede forpligtelser via EU-budgettet og den Europæ-iske udviklingsfond. I AVS-landene er generel budgetstøtte (GBS) det foretrukne EU instrument, mens sektorbudgetstøtte (SBS) er det foretrukne instrument i andre regioner. Valget af instrumenter har ikke overraskendestor betydning. I Asien og Latinamerika udgjorde investeringerne i de sociale sektorer 63% af den samlede EUbistand, mens det kun var 28% i AVS-landene. Dette kan delvist forklares med den manglende mulighed for atfølge allokeringen af den generelle budgetstøtte – men ikke alene. Derfor må valget af budgetstøtteinstrumenter idet enkelte land afhænge af behovet for sociale investeringer.Forudsætningen for et nationalt ejerskab er en systematisk inddragelse af civilsamfundet i udarbejdelsen af natio-nale udviklingsplaner og budgetter. Concord Danmark finder det derfor også yderst kritisabelt, at civil society kuner nævnt ét enkelt sted i hele kommunikationen om budgetstøtte. Det viser med al tydelig, at EU-kommissionenanerkender civilsamfundets rolle ift. budgetstøtte. Det er Concord Danmarks vurdering, at civilsamfundsinddragel-sen i EU's forskellige budgetstøtteinstrumenter hverken har været systematisk eller strategisk. Danmark bør der-for arbejde for, at EU-kommissionens sikrer en klar rolle til lokale folkelige organisationer, som kan sikre kon-trol af de offentlige institutioner og lægge et folkeligt pres på politikerne for at skabe rammerne for en fattigdoms-orienteret udvikling, der inkluderer de svageste grupper. Effekten af budgetstøtte ville kunne øges markant, hvisEU-kommissionen fremover inddragede civilsamfundet fra starten.Forudsætningen for at bruge budgetstøtte som et politisk instrument til at fremme menneskerettigheder og demo-krati er en grundig analyse af menneskerettighedssituationen i de enkelte lande og at kriterierne for ”good perfor-mance” er offentligt tilgængelige. EU's analyser af menneskerettighedssituationen er ikke offentligt tilgængelige idag. Samtidig er det afgørende, at EU-kommissionen ikke stiller betingelser om f.eks. privatiseringer og nedskæ-ringer i den offentlige sektor. Sådanne krav vil potentielt kunne modarbejde målsætningerne om fattigdomsbekæm-pelse i de sociale sektorer og vil dermed vil støtten ikke give den ønskede effekt.”10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at Rådet drøfter Kommissionens meddelelse med det mål at styrke brugen afinstrumentet og dets resultater og for at fremme en mere koordineret EU-tilgang til brugen afbudgetstøtte.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.12

10. EU’s forberedelse af det 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet den 30. november– 1. december 2011 i BusanKOM(2011) 0541Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte EU’s position til det fjerde højniveaumøde om bistandseffektivitet i Busan, Sydkorea, den29. november – 1. december 2011. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundKommissionen har i en meddelelse af 7. september 2011 forelagt Rådet et forslag til en fællesholdning til det fjerde højniveaumøde om bistandseffektivitet i Busan (HLF4).HLF4 er en opfølgning på tidligere konferencer om bistandseffektivitet og de handlingsplanerherom, der blev vedtaget af det internationale samfund i 2005 i Paris og 2008 i Accra. Busan-mødet giver det internationale samfund mulighed for at skabe øget politisk opmærksomhed om-kring centrale udviklingsproblematikker og sikre, at allerede indgåede aftaler efterleves til gavnfor udviklingslandene.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdMeddelelsen bygger på resultatet af den nyligt offentliggjorte evaluering af Pariserklæringen oglægger op til, at der ved HLF4 tages afsæt i Pariserklæringen og Accrahandlingsplanen, gennemen fokuseret tilgang baseret på centrale forpligtelser forankret på landeniveau. Dette skal skegennem fleksible landebaserede strukturer og ledes af partnerlande.Meddelesen påpeger, at demokratisk ejerskab, gennemsigtighed og forudsigelighed, øget fokus påtransparens, gensidig ansvarlighed, resultater samt skrøbelige stater og konfliktramte lande børindgå i slutdokumentet fra Busan. Formålet med drøftelsen er at etablere en fælles holdning forEU og medlemslandenes prioriteter til HLF4. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauet14