URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 3: Redegørelse for dagsnspunkterne for mødet i Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 24. september 2011

NotatMøde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC)den 24. september 2011 i WashingtonI forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder i Washington, D.C. i sep-tember 2011 afholdes møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité(IMFC), som er den rådgivende ministerkomité for IMF. Mødet i IMFC vil bliveledet af Singapores finansminister, Tharman Shanmugaratnam, der er komitéensformand.Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, som Danmark er medlem af, ventes påIMFC-mødet at være repræsenteret ved Nationalbankdirektør Nils Bernstein, somer guvernør til IMF for Danmark. Danske synspunkter vil desuden indgå i EU’sfælles indlæg, som fremføres af den polske formand for ECOFIN, finansministerJacek Rostowski.Mødet i IMFC ventes at berøre følgende emner:1.Tilstanden i verdensøkonomien2.IMF’s konsoliderede multilaterale overvågningsrapport3.IMF’s action planTilstanden i verdensøkonomien

I septemberudgaven af IMF’s World Economic Outlook (WEO) er skønnet forBNP-væksten i Danmark nedjusteret fra 2 pct. i 2011-12 i den forrige prognose1til 1½ pct. i begge år,jf. tabel 1.IMF skønner ledigheden til 4½ pct. i de to år, hvil-ket er uændret i forhold til den forrige prognose.Ifølge IMF er væksten i verdensøkonomien blevet svækket og mere ujævn, ogsamtidig er de negative risici vokset. IMF forventer, at aktiviteten i verdensøko-nomien vil stige med 4,0 pct. i både 2011 og i 2012, efter en vækst på godt 5 pct. i2010. Væksten i de to år er nedjusteret med henholdsvis � og ½ pct.-point i for-hold til skønnene i prognoseopdateringen fra juni.Den internationale økonomi er blevet ramt af en række negative chok i år. Japanblev i marts ramt af et ødelæggende jordskælv og efterfølgende tsunami, urolighe-der blussede op i en række olieproducerende lande, i euroområdet har der væretomfattende finansiel uro, og samtidig ser skiftet fra offentlig til privat efterspørg-sel ud til at være gået i stå i amerikansk økonomi. IMF forventer, at væksten i dekriseramte udviklede lande fortsat vil være svag og ujævn. I en række emergingmarkets er der mere tydelige tegn på overophedning, herunder med et tiltagende

inflationspres, kraftig kreditvækst og stigende betalingsbalanceunderskud i mangelande.Tabel 1IMF’s skøn for BNP-vækst i udvalgte lande og regionerPrognose2010VerdenUdviklede økonomierUSAEU27EuroområdetTysklandFrankrigItalienSpanienJapanStorbritannienCanadaDanmarkEmerging markets og udvik-lingsøkonomierCentral- og ØsteuropaCIS3KinaIndienLatinamerikaMellemøsten og Nord-afrikaAfrika syd for Sahara5,13,13,01,81,83,61,41,3-0,14,01,43,21,77,34,54,610,310,16,14,45,420114,01,61,51,71,62,71,70,60,8-0,51,12,11,56,44,34,69,57,84,54,05,220124,01,91,81,41,11,31,40,31,12,31,61,91,56,12,74,49,07,54,03,65,8Ændring i forhold til forrigeIMF-prognose12011-0,3-0,6-1,0-0,3-0,4-0,5-0,4-0,40,00,2-0,4-0,8-0,52-0,2-1,0-0,5-0,1-0,4-0,1-0,2-0,32012-0,5-0,7-0,9-0,7-0,6-0,7-0,5-1,0-0,5-0,6-0,7-0,7-0,52-0,3-0,5-0,3-0,5-0,3-0,1-0,8-0,1

fond (EFSF) kræver, at politikerne signalerer deres villighed til at gøre alt,hvad der er påkrævet, for at opretholde tilliden til de nationale politikker og tileuroen. Videre er det, ifølge IMF, vigtigt at fastholde pengepolitikken på detnuværende niveau i lyset af det aftagende inflationære pres og forhøjede risicifra statsgældsuroen og uroen på de finansielle markeder. Hvis de negative risi-ci varer ved, har ECB stadig rum til at lempe pengepolitikken yderligere.Det andet forhold er, at aktiviteten i USA, som allerede er afdæmpet, kansvækkes yderligere, hvis1)politiske forhandlinger om en finanspolitisk konso-lidering havner i dødvande,2)den svage tilstand på boligmarkedet fortsætter,3)husholdningernes opsparingskvote stiger, eller4)forholdene på finansmar-kederne forværres. Den store politiske splittelse i USA skaber stor usikkerhedom det videre forløb. Der er risiko for, at forhastede finanspolitiske stramnin-ger svækker udsigterne på kort sigt, uden at der iværksættes langsigtede refor-mer, hvilket er påkrævet for at sikre en holdbar udvikling i statsgælden. Udvik-lingen på boligmarkedet har været skuffende med stort udbud og faldende pri-ser, og der har været en stor tilpasning på aktiemarkedet den seneste tid. Disseforhold kan få husholdningerne til at øge deres opsparing yderligere for atnedbringe deres gæld hurtigere. Givet de negative risici i amerikansk økonomianbefaler IMF, at Federal Reserve står klar til at iværksætte flere ukonventio-nelle tiltag til at understøtte den i forvejen meget lave pengepolitiske rente.

Hvis de skitserede risici realiseredes, ville de have alvorlige konsekvenser for denglobale vækst, og det ville kunne undergrave de finansielle markeder og institutio-ner i de udviklede lande, som stadig er mere sårbare end normalt. Råvareprisersamt global handel og kapitalbevægelser ville kunne falde kraftigt og dæmpe væk-sten i emerging markets og udviklingslande. I prognosen illustreres virkningen afde beskrevne risici i et negativt scenario. I scenariet falder euroområdet og USAtilbage i recession, og BNP er cirka 3 pct. lavere i 2012 end antaget i WEO. Akti-viteten i andre lande ville også blive reduceret markant.I emerging markets og udviklingslande kræver risikoen for overophedning årvå-genhed især fra pengepolitiske myndigheder og tilsynsmyndigheder. Der er ogsåforhøjede risici forbundet med råvarepriser samt social og politisk uro i dele afverden.Den ujævne vækst i verdensøkonomien afspejler, ifølge IMF, en global økonomisom stadig kæmper med at gennemføre to afbalanceringer, hvilket også er blevetpåpeget i tidligere udgaver af WEO.Den ene afbalancering er, at aktiviteten i større grad skal drives af den privateefterspørgsel end den offentlige. Denne udvikling er kommet langt i mangelande, men mange store udviklede lande halter efter. IMF anfører, at kriseram-te økonomier burde implementere solide mellemfristede finanspolitiske kon-solideringsplaner og reformer af offentlige ydelser, hvilket kan skabe plads tilen mere vækstfremmende finanspolitik på kort sigt.

De store udviklede lande og emerging markets bør, ifølge IMF, sigte på at reduce-re de globale ubalancer. Blandt emerging markets bør lande med store betalings-balanceunderskud (som fx Brasilien) dæmpe den indenlandske efterspørgsel ved atreducere strukturelle finanspolitiske underskud og i enkelte tilfælde ved at stram-me den ekspansive pengepolitik. I emerging markets med store betalingsbalance-overskud (som fx Kina) er en signifikant styrkelse af valutaen påkrævet, sammenmed strukturelle reformer for at reducere de høje indenlandske opsparingsover-skud.Recessionen har forstærket en række udfordringer i de udviklede lande, og USAkan stå over for en meget langsom genopretning af beskæftigelsen. IMF anbefaler,at amerikansk politik prioriterer at lette tilpasningen på boligmarkedet og at styrkeen aktiv arbejdsmarkedspolitik. Udfordringerne i amerikansk økonomi er, ifølgeIMF, så omfattende, at en mere drastisk omlægning af finanspolitikken er påkræ-vet, med store reformer af offentlige ydelser og skattereformer med sigte på atskabe mere plads til at støtte økonomien på kort sigt.Situationen i euroområdet er mere kompleks. Husholdningerne virker genereltmindre bekymrede end i USA, og faldet i beskæftigelsen har været mindre, bortsetfra i de udsatte, såkaldte periferi-lande. Den centrale udfordring for periferi-landene er at implementere reformer, som forbedrer deres evne til at genopretteog vedligeholde konkurrenceevnen.Ifølge IMF er det vigtigt, at genopretningen af verdensøkonomien understøttes afden internationale handel, og at myndigheder verden over modstår pres for øgetprotektionisme. Det er af stor betydning, at der skabes fremdrift i forhandlingernei Doha-runden i Verdenshandelsorganisationen (WTO), idet en strandet rundekan føre til en svækkelse for WTO og de multilaterale forhandlinger.Der er potentielt store fordele at hente fra kraftigere og mere samordnede politi-ske tiltag. Ifølge IMF kan vækstvenlige mellemfristede finanspolitiske konsolide-ringsplaner i de udviklede lande, tiltag for at afbalancere efterspørgslen i emergingmarkets med store betalingsbalanceoverskud samt strukturreformer for at øge denpotentielle vækst i alle lande, sætte gang i væksten globalt. Sammen med tiltag,som understøtter en genopretning af balancer i husholdninger og banker, kan dis-se tiltag fjerne risikoen for et ”tabt årti” i de udviklede lande.IMF’s konsoliderede multilaterale overvågningsrapport

nomien. Der har derfor det seneste år været fokus på at styrke IMF’s overvågningbåde multilateralt og bilateralt. I den forbindelse har IMF for første gang udarbej-det en konsolideret overvågningsrapport, som samler op på anbefalingerne iIMF’s øvrige multilaterale overvågningsprodukter (World Economic Outlook,Global Financial Stability Report og IMF’s spillover reports for systemisk vigtigeøkonomier). Den konsoliderede overvågningsrapport fokuserer på en række poli-tikanbefalinger, som ventes at danne rammerne for drøftelsen på IMFC-mødetden 24. september 2011.Den globale økonomiske situation er, ifølge IMF, på et kritisk stadie. De negativeafsmittende effekter mellem den finansielle sektor og realøkonomien er tiltaget ogden globale usikkerhed stiger støt i lyset af den politiske tilbageholdenhed, der erblevet udvist i forhold til at implementere de nødvendige tiltag og reformer. IMFunderstreger, at de negative risici for de globale vækstudsigter er betydelige ogkræver samme fælles ånd af international beslutsomhed, som der blev udvist, daden finansielle krise var på sit højeste. Øget koordinering inden for bl.a.1)finans-politiske konsolidering,2)rebalancering mellem lande med store betalingsunder-skud- og overskud samt3)rammerne for finansiel regulering er vigtig med henblikpå at genskabe robust og holdbar vækst på mellemfristet sigt og med henblik på atundgå fremtidige kriser, idet det dog anerkendes at konkrete tiltag skal tage hensyntil landespecifikke forhold.IMF giver i den konsoliderede multilaterale overvågningsrapport en række kon-krete anbefalinger til hhv. udviklede lande, emerging markets og udviklingslande.Deudviklede landeskal implementere tiltag med henblik på at undgå afsmittende ef-fekter mellem forværrede finansieringsmuligheder for banker, stigende rente-spænd på statsobligationer og aftagende økonomisk aktivitet. Herudover skal dergennemføres en rebalancering fra offentligt til privat forbrug. Konkret nævnesbl.a. følgende:Gennemførelse af finansielle sektor tiltag med henblik på at styrke bankerskapitalbuffers og afvikle eller omstrukturere svage banker;Fastlæggelse af finanspolitiske konsolideringsstrategier, som skal være trovær-dig for at reducere risikopræmierne på statsgæld og sætte den offentlige gældpå holdbar kurs. Konsolideringen bør imidlertid på kort sigt finde balancenmellem en for kraftig konsolidering, som vil kvæle opsvinget, og en for lillekonsolidering, som vil fjerne troværdigheden til finanspolitikken:a) USA’s foreslåede ”Jobs Act” vil bidrage til den nødvendige understøttelseaf økonomien på kort sigt, men det er essentielt at den ledsages af vedta-gelsen af en troværdig mellemfristet konsolideringsplan;b) i Japan er den kortsigtede plan for finanspolitisk konsolidering passende,men bør styrkes betragteligt på mellemfristet sigt;c) i de fleste andre lande (IMF nævner her Canada, Tyskland, UK og Korea)er de vedtagne planer passende, men det vil være relevant at udskyde kon-solideringen, hvis de kortsigtede vækstudsigter svækkes;

Emerging markets og visse udviklingslandeskal beskytte deres økonomier fra negativeafsmittende effekter fra den økonomiske nedgang i udviklede økonomier.Økonomier med betydelige betalingsbalanceunderskud bør bl.a. gennemførefinanspolitiske stramninger for at øge det finanspolitiske råderum og dæmpeden indenlandske efterspørgsel.Lande med store betalingsbalanceoverskud og robuste offentlige finanser kanoverveje at nedsætte tempoet for den finanspolitiske konsolidering for at imø-dekomme den svækkende efterspørgsel.De fleste emerging markets bør styrke rammerne for finansiel stabilitet, hvil-ket også er vigtigt på mellemfristet sigt i lyset af stigende kapitalindstrømnin-ger til mange emerging markets fra de udviklede økonomier.Udviklingslandenes reaktion over for en eventuel skarp nedgang i den globalevækst må afhænge af det finanspolitiske råderum i det enkelte land. Landemed tilstrækkelig råderum skal implementere ekspansive tiltag, mens landemed mere begrænset råderum må prioritere tiltag rettet mod de fattigste. En-deligt kan der i nogle lande være behov for finanspolitisk konsolidering bl.a. afhensyn til betalingsbalanceudfordringer og ønsket om prisstabilitet.Det ventes at drøftelsen i IMFC vil fokusere på IMF’s anbefalinger i den konsoli-derede multilaterale overvågningsrapport, herunder med henblik på at søge en fæl-les tilgang til de udfordringer, som landene og verdensøkonomien står over for.IMF’s Action Plan

Der ventes på IMFC-mødet den 24. september endvidere en drøftelse af IMF’s”Action Plan”, som angiver prioriterede arbejdsområder for IMF i den kommen-de tid. På kort sigt, lægges op til, at der i IMF’s arbejde fokuseres på følgende ele-menter for at håndtere risici i forhold til global stabilitet:Overvågning af medlemslandenes økonomiske politik med særlig fokus på bi-drage med input til indfasningen af definanspolitisk konsolideringer og styrkelse afbanksektoren.IMF vil bl.a. analysere de beskæftigelsesmæssige og sociale effek-ter af landenes økonomiske politikker samt give anbefalinger vedr. sikring afbankers kapitalbehov, grænseoverskridende resolutionsmekanismer samt ma-kro-prudentielle tiltag til sikring af systemisk stabilitet.Sikre effektiveglobale finansielle sikkerhedsnet,herunder evaluere IMF’s lånefacili-teter med overvejelser om behovet for globale rammer for håndtering af sy-stemiske kriser. Især bør der ses på behovet for at udvikle fleksible likviditets-instrumenter til understøttelse af lande med sunde økonomiske forhold, somrammes af likviditetsproblemer. Tæt knyttet hertil vil være en vurdering af til-strækkeligheden af IMF’s ressourcer.

I det mere mellemfristede og langsigtede arbejde med sikringen af et robust ogvelfungerende internationalt monetært system ventes der lagt følgende prioriteterfor IMF’s arbejde:udvikling afIMF’s overvågning,så den i højere grad afspejler den tiltagendesammenkobling af landenes økonomier og finansielle sektorer. Der vil værebehov for øget fokus på spillover effekter mellem lande samt mellem den fi-nansielle sektor og realøkonomien. Landenes opfølgningen på IMF’s overvåg-ningen bør styrkes, og der vil skulle sikres en dybere overvågning af den finan-sielle sektor og økonomiske ubalancer i IMF’s bilaterale overvågning.I lyset af de stigende og volatileinternationale kapitalbevægelserer der behov for atfortsætte drøftelserne mhp. at sikre fremskridt i retning af en grundig og ba-lanceret ramme for landenes håndtering heraf. Fokus vil være på principperfor lande, der oplever store kapitaludstrømninger, og for lande der står foranliberalisering af kapitalkonti.Der vil være behov for at nå til enighed om klare retningslinjer forøget interna-tionalisering af emerging market landes valutaermhp. at bringe disse lande ind i ker-nen af det internationale reservevalutasamarbejde.Fremskridtene med implementeringen af2010-reformen af IMF’s kvoter og stem-mer samt øvrige styringer langsomme, og der er risiko for, at man ikke vil kunneleve op til aftalerne om implementering inden årsmøderne i 2012. Der er be-hov for øget politisk vilje for at sikre rettidig implementering af de aftalte re-former, herunder revisionen af IMF’s kvoteformel senest i januar 2013.Nordisk-baltiske synspunkter

Den nordisk-baltiske valgkreds vil på IMFC-mødet bl.a. fremhæve følgende i etfælles indlæg:De aktuelle økonomiske udfordringer bør adresseres med løsninger, der erholdbare på længere sigt. Tidspunktet er inde til at implementere troværdigeplaner for holdbare offentlige finanser, velfungerende arbejdsmarkeder ogmodstandsdygtige finansielle sektorer. Nordisk-baltisk valgkreds støtterIMF’s politikanbefalinger i den konsoliderede multilaterale overvågnings-rapport: De globale økonomiske og finansielle risici er øget og de hidtidigepolitiktiltag har ikke været tilstrækkelige.Nøglen til fornyet vækst i de udviklede lande er genskabelse af tillid i denprivate sektor, gennem troværdige mellemfristede finanspolitiske strategier,strukturelle reformer og sunde finansielle sektorbetingelser. I de fleste ud-viklede lande er der ikke råderum til finanspolitiske lempelser. I USA børdet have højest prioritet at nå til enighed om og sikre implementering af entroværdig finanspolitisk tilpasningsplan der adresserer de betydelige udfor-dringer på mellemlangt sigt. I Europa bør stram og rettidig implementeringaf allerede vedtagne finanspolitiske tilpasningsplaner have topprioritet.

Den globale arbejdsløshedskrise er kostbar for den enkelte ledige og forsamfundet som helhed. Finanspolitiske konsolideringer skal derfor koblesmed reformer, der understøtter vækstpotentialet og beskæftigelsen. I de fle-ste udviklede lande er reformer af arbejdsmarkeder og tilbagetrækningssy-stemer nødvendige for at styrke det langsigtede vækstpotentiale.Håndteringen af de globale ubalancer udestår fortsat. I nogle emerging mar-kets bør politikkerne tilpasses til at reducere store opsparingsoverskud ogstyrke indenlandsk efterspørgsel. I andre emerging markets gør risikoen foroverophedning og stigende indenlandske ubalancer landene sårbare over forpludselige ændringer i de globale pengepolitiske og finansielle forhold. Lan-denes økonomiske politikker og reformer bør sammensættes mhp. at høstegevinsterne ved internationale kapitalbevægelser.Den fornyede finansielle usikkerhed understreger behovet for fortsatte for-bedringer af den finansielle sektors balancer og for reelle fremskridt i re-former af den finansielle regulering og tilsyn. Rettidig og konsistent imple-mentering af de internationalt aftalte reformer af den finansielle reguleringer nødvendig.Et styrket internatonalt monetært system forudsætter, at IMF’s overvågningog anbefalinger til medlemslandene er af høj kvalitet, er oprigtig og skræd-dersyet landenes forhold. Samtidig skal der sikres tilstrækkelig opfølgning ilandene på IMF’s anbefalinger. IMF’s overvågning bør i større udstrækninganerkende landenes økonomiske og finansielle sammenknytning samt tættesammenhæng mellem den finansielle sektor og realøkonomien. IMF’s anbe-falinger bør trække på erfaringer i andre lande.Nordisk-baltisk valgkreds støtter en ændring af IMF’s vedtægter mhp. atudspecificere IMF’s rolle i den multilaterale og finansielle overvågning ogetablere et IMF finansielt stabilitetsmandat. IMF bør også i større udstræk-ning overvåge landenes kapitalkonti og evaluere valutareserveopbygning.Nordisk-baltisk valgkreds støtter en styrket IMF-rolle i forhold til effektivkriseforebyggelse og i en global ramme for håndtering af systemiske kriser.Førstnævnte beror især på sund økonomisk politik og finansiel reguleringunderstøttet af styrket bilateral og multilateral IMF-overvågning. Nordisk-baltisk valgkreds er åben over for yderligere styrkelser af IMF’s lånefacilite-ter, såfremt de nuværende instrumenter vurderes utilstrækkelige. Konditio-naliteter skal forblive en hjørnesten i IMF’s lånefaciliteter.Nordisk-baltisk valgkreds bakker fuldt ud op om at sikre IMFC som et cen-tralt forum for globale økonomiske og finansielle drøftelser, som man nåedetil enighed om på IMFC-mødet i april 2011. Der lægges vægt på at IMFCbør væredetcentrale forum. Et styrket IMFC vil styrke den globale repræ-sentation og styrke legitimiteten i det internationale økonomiske og finan-sielle samarbejde.Nordisk-baltisk valgkreds bakker op om rettidig implementering af kvote-og styringsreformen, som blev vedtaget i efteråret 2010, og at gennemføreden aftalte evaluering af IMF’s kvoteformel, som bl.a. bestemmer landenesadgang til IMF-ressourcer, bidrag til IMF’s finansiering samt fordelingen afstemmeandele i IMF. I lyset af risiciene for verdensøkonomien bør fokusimidlertid i første omgang være på løsningerne på de globale økonomiske

og finansielle udfordringer inden der åbnes op for fornyede diskussionerom kvoteformlen.Kvoteformlen bør imidlertid forbedres, så den bedre afspejler IMF’s bredemandat og arbejde. Ændringer af formlen bør baseres på økonomisk sagligeargumenter. Landenes relative vægte i verdensøkonomien opgøres bedst påbaggrund af BNP målt i markedspriser samt ved deres økonomiske og fi-nansielle åbenhed i forhold til resten af verden.Nordisk-baltisk valgkreds byder den åbne, transparente og meritbaseredeproces, som for nyligt førte til udpegelsen af Christine Lagarde til ny admi-nistrerende direktør for IMF, velkommen. Andre internationale finansielleinstitutioner opfordres til at tilslutte sig lignende processer.