Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del Bilag 273
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0Den 27. september 2012
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udviklingsdelen) den 15. oktober 2012SAMLENOTAT
1. Udviklingsdagsordenen Post 2015/opfølgning på Rio+20 ..........................................................22. EU’s støtte til bæredygtige forandringer i transitionssamfund ...................................................43. EU’s tilgang til modstandskraft: Erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser..................................64. Udviklingsfinansiering .................................................................................................................85. EU’s samarbejde med civilsamfundet i eksterne relationer ...................................................... 126. Social beskyttelse i EU’s udviklingsarbejde............................................................................... 17
1
1. Udviklingsdagsordenen Post 2015/opfølgning på Rio+20KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat1. ResuméRådet ventes at have en indledende drøftelse af arbejdet i FN med at formulere en ny udviklingsdagsorden efter2015 samt af opfølgningen på Rio+20 konferencen.2. BaggrundArbejdet med at fastlægge, hvad der skal komme efter FN’s 2015 mål og dermed fremtidens glo-bale udviklingspolitiske ramme er gået i gang i FN. Der vil derfor være en indledende drøftelse iRådet. FN’s Generalsekretær har nedsat et Højniveaupanel sammensat af repræsentanter for re-geringer, erhvervsliv og civilsamfund samt akademiske eksperter, som indleder sit arbejdet ultimoseptember d.å. Panelet vil aflevere en rapport til generalsekretæren i andet kvartal 2013. Dennevil være et vigtig indspil til Generalsekretærens rapport til den ’Special Event’ om fremskridt modgennemførelsen af FN’s 2015 mål, der skal finde sted i 2013, og hvor de første konturer af enpost-2015 udviklingsdagsorden også ventes at blive tegnet. Herefter ventes en mellemstatsligproces at blive fastlagt, formentlig fra efteråret 2013 og frem mod et FN-topmøde i 2014 eller2015, hvor FN’s Generalforsamling formodes at ville vedtage en samlet udviklingsdagsordenpost-2015. Dette forløb vil være nært forbundet med opfølgningen på Rio+20.I slutdokumentet fra Rio+20 FN-konferencen om bæredygtig udvikling skitseres en række op-følgningsprocesser, som skal pågå i de kommende år: Etablering af en arbejdsgruppe, som skalformulere en række bæredygtighedsmål; en ekspertgruppe, som skal rapportere om udviklingsfi-nansiering, opgradering af FN’s miljøorganisation UNEP og etablering af et højniveau politiskforum for bæredygtig udvikling.Processerne er kommet langsomt fra start. EU arbejder for at fastholde det momentum, somblev skabt i Rio og diskuterer p.t. positioner i forhold til opfølgningsprocesserne. Der forventesvedtaget rådskonklusioner på miljørådet d. 25. oktober 2012.Vedr. post-2015 udviklingsdagsordenen, herunder samtænkning med Rio+20 opfølgning ventesKommissionen at fremlægge en meddelelse primo 2013 mhp. vedtagelse af rådskonklusioner imaj 2013. Som input til Kommissionens meddelelse har der været gennemført en offentlig hø-ring med svarfrist 15. september 2012.3. Formål og indholdDer vil være en indledende drøftelse af arbejdet i FN med at formulere en udviklingsrammepost-2015 og opfølgningen på Rio+20, herunder behovet for koordination og samtænkning mel-lem de to processer.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.2
5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet er generel enighed om, at EU aktivt skal forsøge at fremme en hurtig opfølgning på Rio+20processerne. Der er ligeledes enighed om at arbejde for at sikre en balanceret opfølgning på alletre dimensioner af bæredygtig udvikling (økonomiske, sociale og miljømæssige) og samtænkeopfølgningen med formuleringen af et post-2015 udviklingsparadigme.10. Regeringens generelle holdningFra dansk side en indledende drøftelse af proces og mulige EU prioriteter i arbejdet med at fast-lægge en udviklingsdagsorden efter 2015 og følge op på Rio+20 velkommen.Fra dansk side vil man endvidere arbejde for at fastholde momentum i Rio+20 opfølgningspro-cesserne og sikre sammenhæng og samtænkning i forhold til andre processer, herunder ikkemindst i forhold til arbejdet med at udvikle et post-2015 udviklingsparadigme11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
2. EU’s støtte til bæredygtige forandringer i transitionssamfundKOM-dokument foreligger endnu ikke.Nyt notat1. ResuméKommissionen forventes at fremlægge en meddelelse om EU’s støtte til bæredygtige forandringer i transitionssam-fund, som Rådet vil have en indledende drøftelse af. Der ventes ikke vedtaget rådskonklusioner om emnet.2. BaggrundKommissionen forventes forud for rådsmødet den 15. oktober 2012 at fremlægge en meddelelseom EU’s muligheder for at støtte samfund, der står overfor større forandringer i form af demo-kratiseringsprocesser, stabilisering og konsolidering af reformer (transitionssamfund). Baggrun-den for meddelelsen er blandt andet et ønske om at benytte de central- og østeuropæiske landeserfaringer med overgangen til demokrati.3. Formål og indholdDrøftelsen i Rådet forventes at tage udgangspunkt i en meddelelse fra Kommissionen om transi-tionssamfund. Denne meddelelse foreligger endnu ikke, men forventes at samle erfaringer fraeksisterende EU-politikker (udviklingspolitik herunder demokratistøtte, naboskabspolitikken,udvidelsespolitikken og sikkerhedspolitikken). Drøftelsen forventes at fokusere på, hvordan EUkan udnytte de erfaringer central- og østeuropæiske lande har gjort med hensyn til overgangen tildemokrati til at hjælpe andre samfund, der står overfor store demokratiske omvæltninger, såledesat disse lande kan konsolidere reformer og opnå varige fremskridt og stabilitet. Drøftelsen ventesi den forbindelse at komme ind på, hvordan EU i disse processer støtter institutionsopbygning,retsstatsprincipper samt den økonomiske og sociale reformdagsorden. Drøftelsen forventes end-videre at komme ind på EU´s erfaringer med bistand til nabolandene mod syd og øst, herunderde begrænsninger og muligheder, EU oplevede omkring brug af EU-instrumenter og politikker iforbindelse med det Arabiske Forår.Der ventes ikke vedtaget rådskonklusioner om emnet på Rådsmødet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.4
8. HøringSagen har endnu ikke været i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger, idet meddelelsen endnu ikke foreligger.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter, at EU - baseret på positive erfaringer i medlemsstaterne -aktivt hjælper samfund i overgangen til demokratiske styreformer og bakker op om socialt inklu-sive demokratiseringsprocesser, der involverer kvinder og unge. Regeringen lægger vægt på enrettighedsbaseret tilgang og finder det vigtigt, at der er tale om lokalt drevne processer, idet lokaltejerskab er en forudsætning for varige reformer. Regeringen lægger desuden vægt på civilsam-fundets rolle i disse processer.Regeringen støtter en sammenhængende tilgang til transitionssamfund, der bygger på at anvendeEU’s eksisterende instrumenter og politikker på en målrettet facon, der tager højde for partner-landets behov. Samtidig lægger regeringen vægt på erfaringsudveksling og samarbejde med med-lemslandene om transitionsstøtte, hvor Danmark blandt andet har særlige erfaringer i forhold tilMellemøsten og Nordafrika.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
3. EU’s tilgang til modstandskraft: Erfaringer fra fødevaresikkerhedskriserKOM-dokument foreligger endnu ikke.1. ResuméKommissionen ventes at fremsende en meddelelse om EU’s tilgang til opbyggelse af øget modstandskraft i udsattelande, som Rådet ventes at have en indledende drøftelse af.Modstandskraft er et helt centralt begreb, der ligger i feltet mellem nødhjælp og udviklingssamarbejde og handlerom forebyggelse gennem eksempelvis konstruktion af vandreservoirer og opbygning af fødevarelagre. Kommissionenønsker med det forventede forslag at øge effektiviteten af sine indsatser ved at medtænke modstandskraft i skrøbeli-ge situationer.2. BaggrundØget modstandskraft mindsker lande, samfund og menneskers sårbarhed overfor kriser og chok.Antallet af kriser og naturkatastrofer er stigende, specielt i udviklingslandene, og rammer særligtde fattigste og mest udsatte grupper meget hårdt. Inden for de sidste tyve år er antallet af natur-katastrofer firedoblet, og alene i 2009 ramte 335 katastrofer over 119 mio. mennesker og forårsa-gede for over 41 mia. dollars i økonomiske skader. I en tid hvor bistandsbudgetterne er underhårdt pres på verdensplan, er det helt afgørende, at bistanden bruges effektivt, målrettet og medvarige løsninger for øje.Udviklingskommissær Piebalgs og kommissær for humanitær bistand Georgieva lancerede i Kø-benhavn i marts i år et initiativ – SHARE – der skulle styrke en fælles indsats for at øge mod-standskraften på Afrikas Horn, der i 2011 blev voldsomt hårdt ramt af fødevarekrisen. Danmarkhar været aktivt medvirkende til lanceringen af initiativet, som omfatter en række aktiviteter, bl.a.øget fødevaresikkerhed, der udføres med hensyn til den meget skrøbelige situation mange landeog samfund på Afrikas Horn i dag befinder sig i.3. Formål og indholdSårbarhed kan forårsages af en bred vifte af kriser – af akutte naturkatastrofer som oversvøm-melser og jordskælv, af klimaforandringer, som efter alt at dømme resulterer i stadigt hyppigeretørkeperioder i eksempelvis Vestafrika og på Afrikas Horn, og af væbnede konflikter.Modstandskraft handler om forebyggelse fremfor nødhjælp, eksempelvis ved at konstruere vand-reservoirer og opbygge fødevarelagre i tørkeramte områder og ved at sikre bygninger mod over-svømmelser og jordskælv. Men, det handler ikke bare om at begrænse skaderne efter naturkata-strofer, men også om grundlæggende at sætte lokalsamfund i stand til at håndtere risici og chok iforbindelse med klimarelaterede kriser eller konflikter. Det gælder om at indtænke forebyggelsehelt konkret i udviklingsplaner og i alle former for samarbejde med udviklingslandene. Disse ind-satser tager tid, lang tid – men desværre rammes en del udviklingslande til stadighed af nye kriserog katastrofer. Nogle af landene udsættes for evigt tilbagevendende kriser. Det gælder eksempel-vis Somalia og Sahellandene, hvor både tørke og konflikt skaber sult og flygtningekriser.Af denne grund har EU-kommissionens generaldirektorat for udviklingssamarbejde DEVCO ogEUs nødhjælps-organisation ECHO besluttet at lægge endnu mere vægt på at samarbejde omforebyggelse og på at styrke sårbare gruppers modstandskraft. Konkret er dette samarbejde sket6
under SHARE-programmet på Afrikas Horn og i AGIR-programmeti Sahel området . Erfarin-gerne fra de to programmer peger mod en fælles sårbarheds- og risikovurdering mellem humani-tære partnere og udviklingspartnere samt i øvrigt et øget samarbejde mellem de forskellige aktø-rer, der kan hjælpe landene med at mindske sårbarhed over for kriser og chok.Modstandskraft bør ifølge meddelelsen indarbejdes som et fast begreb i de forskellige interneretningslinjer for EUs landeprogrammer. Der er behov for at gøre EU mere relevant i en huma-nitær sammenhæng, blandt andet gennem mere fleksible budgetter og generelle procedurer,.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet skal ikke hørest.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet ventes, at størstedelen af medlemsstaterne vil være positive over for forslaget om at styrkemodstandskraft i EU’s udviklingssamarbejde og humanitære indsatser.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter aktivt, at modstandskraft ind tænkes i relevante udviklingsindsatser og huma-nitære indsatser. Regeringen arbejder aktivt på at fremme denne tankegang i EU-sammenhænge.Det er afgørende for regeringen, at det er de humanitære principper, der ligger til grund for ind-satser af denne art.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men på mødet den 2. maj2012 blev spørgsmålet om indsatser til fremme af modstandskraft på Afrikas Horn (SHARE)forelagt til orientering.
7
4. UdviklingsfinansieringKOM (2012) 0366Nyt notat1. ResuméEU’s rapport for 2012 om Udviklingsfinansiering er den samlede rapport om EU-medlemslandenes udviklings-finansiering. Delen om bistandsforpligtelserne blev drøftet på rådsmødet i maj. Med udgangspunkt i rapportenforventes der at blive vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundEU’s rapport om Udviklingsfinansiering er den samlede rapport om EU-medlemslandenes ud-viklingsfinansiering og bistandsforpligtelser, som Kommissionen udarbejder hvert år. Dette årblev bistandsforpligtelserne drøftet separat fra den resterende del af rapporten på rådsmødet imaj. Rapporten dækker mange former for udviklingsfinansiering, herunder officiel udviklingsbi-stand (ODA), mobilisering af øget national indkomst, gældsspørgsmål, handel, remitter, finansie-ring til at takle klimaforandringer, biodiversitet og bæredygtig udvikling, innovative finansierings-former, engagering af den private sektor og bistandseffektivitet.Det fremgår blandt andet af rapporten, at EU og de fleste medlemslande tog nye initiativer i for-hold til at styrke skatteområdet i udviklingslandene i 2011, at EU kollektivt er den største yder afhandel for udvikling (Aid for Trade) i verden, og at der er stigende interesse for innovative finan-sieringsmekanismer. I relation til inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst støtter EU og med-lemslandene programmer, der blandt andet forbedrer investeringsklimaet, fremmer priva-te/offentlige partnerskaber og fremmer konkurrencedygtigheden i den lokale privatsektor. BådeEU Kommissionen og medlemslandene lægger vægt på gældspørgsmålet ift. gældslettelse og fo-rebyggelse af ubæredygtig gæld. På samlet EU-plan stiger volumen af remitter, og i 2010 var denpå EUR 31,2 mia., hvoraf størstedelen sendes til udviklingslandene. Der er desuden fokus påbistands- og udviklingseffektivitet i rapporten.I forhold til bistandsforpligtelser fremgår det, at EU’s udviklingsbistand fra 2010 til 2011 faldtmarkant efter en lang periode med stigninger svarerende til et fald fra 0,44 pct. af EU-landenessamlede BNI i 2010 til 0,42 pct. i 2011. Faldet i bistandsniveauet betyder, at der skal gøres alvor-lige bestræbelser, hvis målet om kollektivt at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand i 2015skal nås. Med en samlet udviklingsbistand i 2011 på ca. EUR 53 mia. forblev EU og EU’s med-lemslande dog verdens største donor og ydede over halvdelen af den globale udviklingsbistand.EU opfylder desuden sine forpligtelser i forhold til den såkaldtefast startklimafinansiering og iforhold til at give 0,15 pct. af BNI til de mindst udviklede lande (de såkaldte LDC-lande).3. Formål og indholdFormålet med rapporteringen er at gøre status over EU-medlemslandenes bidrag og tiltag indenfor udviklingsfinansiering ved at vedtage rådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.8
5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant6. Gældende dansk retIkke relevant7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringKommissionens meddelelseForbedring af EU's støtte til udviklingslandene gennem mobilisering afudviklingsfinansieringhar været sendt i høring i NGO-forum, Concord Danmark og 92-gruppen.Fra Concord Danmark er følgende høringssvar modtaget:”Overordnet set finder Concord Danmark det yders positivt, at meddelelsen anerkender, at ud-viklingslandenes egne ressourcer er den afgørende kilde til udviklingsfinansiering, herunder sær-ligt anerkendelsen af, at sunde skattesystemer og en retfærdig skatteopkrævning er helt centraleelementer for udviklingslandenes muligheder for at mobilisere egne indtægter.Derfor mener Concord Danmark, at den danske regering skal arbejde aktivt for at rådskonklu-sionerne understreger følgende positive elementer fra meddelelsen:Det øgede fokus på vigtigheden af at mobilisere udviklingslandenes egne ressourcer ogindtægter i forhold til andre typer af udviklingsfinansiering.Anerkendelsen af at sunde skattesystemer og kapaciteten til at administrere en retfærdigskatteopkrævning, er et helt centralt element i udviklingslandenes arbejde for at mobilisereegne ressourcer til finansiering af udvikling.Anerkendelsen af at donorer kan understøtte en øget mobilisering af udviklingslande-nes egne ressourcer gennem regulerende midler såsom EU-lovgivning og anden internati-onal lovgivning.Kommissionen foreslår i meddelelsen, at EU styrker skatteadministrationer og fremmer retfærdigskatteopkrævning i dets partnerlande igennem den politiske dialog med disse lande. ConcordDanmark mener dog ikke, at politisk dialog er et tilstrækkeligt tiltag til at øge mobiliseringen afudviklingslandenes egne ressourcer, og mener derfor, at Danmark skal arbejde aktivt for, at Rå-det vedtager stærke konklusioner, der er langt mere ambitiøse og indeholder konkrete tiltag til atsikre mere progressive og retfærdige skattesystemer i de enkelte partnerlande.Concord Danmark mener, at disse konkrete tiltag bør være at:Støtte partnerlande i at vedtage nationale skattereformer og gøre deres skatte administra-tion mere effektiv. Dette bør gøres ved at øge EU-bistand til specifikke programmer, hvisformål er at opbygge sunde og progressive skattesystemer med en retfærdig omfordelingaf ressourcer.Støtte reformer, der skaber øget gennemsigtighed i de offentlige finanser på samtlige ni-veauer i regeringen. EU bør understøtte opbygningen af systemer, der sikrer, at den nød-vendige information omhandlende regeringernes brug af offentlige midler er tilgængelig.9
Derudover bør EU støtte de enkelte civilsamfundsorganisationers arbejdet med at over-våge de offentlige udgifter.Vedtage EU-lovgivning, der understøtter udviklingslandenes mulighed for at øge mobili-seringen af egne ressourcer: Der er et behov for konkrete aktioner fra EU og medlemssta-ternes side til at indføre internationale regulerende foranstaltninger, der hindrer grænse-overskridende skatteunddragelse, illegal kapitalflugt og brug af skattely. Disse foranstalt-ninger er: land-for-land rapportering for multinationale selskaber, multilateral og automa-tisk udveksling af skatteinformationer, samt krav om, at virksomheder skal offentliggørehvem, der er deres egentlige ejer (beneficial owner).Leve op til forpligtelserne om politikkohærens for udvikling: Princippet om politikkohæ-rens for udvikling er stadfæstet i Lissabontraktatens artikel 208 og bevirker, at EU er for-pligtet til at sikre, at EU’s forskellige politikker ikke underminerer udviklingspolitikken.EU’s skattepolitik er helt afgørende for udviklingslandenes mulighed for at øge mobilise-ringen af egne ressourcer og hensynet til udviklingslandene bør derfor inddrages i højeregrad i DG TAXUDs (generaldirektoratet for skat) arbejde, eksempelvis i den nye medde-lelse om skattely og aggressiv skatteplanlægning, samt handlingsplanen for skattesnyd og -unddragelse, som i øjeblikket udarbejdes af DG TAXUD (og forventes lanceret i slutnin-gen af 2012)Vedtage komplet land-for-land rapportering for virksomheder: Concord Danmark mener,at det er tvetydig, at meddelelsen henviser til Kommissionens forslag om land-for-landrapportering i regnskabs- og transparensdirektiverne som et regulerende middel til, at for-hindre illegale kapitalstrømme forårsaget af multinationale selskabers skatteunddragelse.Det nuværende forslag fra Kommissionen er et stort skridt i kampen mod illegale kapital-strømme forårsaget af korruption, da det giver borgerne i ressourcerige lande mulighedenfor, at holde regeringerne ansvarlige for deres brug af de skatteindtægter landets naturres-sourcer giver. Men illegal kapitalflugt forårsaget af korruption udgør kun omkring 5 % afden samlede illegale kapitalstrøm, mens skatteunddragelse fra multinationale selskaberudgør omkring 60 %. EU bør derfor vedtage en mere omfattende land-for-land rapporte-ring end den Kommissionen har foreslået sådan, at illegal kapitalflugt forårsaget af multi-nationale selskabers skatteunddragelse også forhindres.Promovere at skat er en del af virksomheders samfundsansvar: For at modvirke aggressivskatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse skal EU arbejde for at fremme ansvar-lig adfærd hos virksomheder i forhold til betaling af selskabsskat.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes general opbakning blandt medlemslandene til rapportens indhold.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker op om, at EU og dets medlemslande lever op til sine forpligtelser ift. udvik-lingsfinansiering. Regeringen bakker op om vedtagelsen af rådskonklusioner.10
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Rapport om EU’s bistandsforpligtelser blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2012.
11
5. EU’s samarbejde med civilsamfundet i eksterne relationerKOM (2012) 0492Nyt notat1. ResuméKommissionen har udarbejdet en meddelelse vedrørende EU’s samarbejde med civilsamfundet i eksterne relationermed henblik på at gøre EU's samarbejde med civilsamfundet mere strategisk. Det forslås at EU arbejder for atstyrke civilsamfundsorganisationernes rum til at påvirke den politiske dialog, samt fremme organisationernes me-ningsfulde og strukturerede deltagelse i politikformulering i partnerlande. Meddelelsen fokuserer også på vigtighe-den af støtte til kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer.2. BaggrundRådet for udenrigsanliggender (udvikling) forventes at drøfte Kommissionens meddelelse ved-rørende EU's samarbejde med civilsamfundet i eksterne relationer på det kommende rådsmødeden 15. oktober 2012. Meddelelsen er kommissionens udspil til en samlet strategi for EU's sam-arbejde med civilsamfundet i udviklings-, nabo- samt kandidatlande. Meddelelsen er udarbejdetpå basis af den strukturerede dialog mellem Kommissionen of civilsamfundsorganisationernesamt EU’s nye udviklingspolitik ”Agenda for Change”, hvor civilsamfundsorganisationer aner-kendes som selvstændige aktører på den udviklingspolitiske scene. Baggrunden er desuden den,at kommissionen har noteret sig, at der er stadigt flere og mere flydende former for borgeraktio-ner, som søger at få indflydelse på den politiske dialog. Hertil kommer den større brug af internetog sociale medier, begrænset dialog med statsmagten, samt et reduceret rum for civilsamfundsor-ganisationer at arbejde i. Det kommer fx til udtryk ved lovgivningsmæssige restriktioner samtbegrænsede finansieringsmuligheder. Desuden nævnes det, at organisationerne står over for ud-fordringer hvad angår internt demokrati, kapacitet samt adgang til finansieringskilder.3. Formål og indholdFormålet med meddelelsen er, at EU opnår en mere strategisk tilgang til samarbejdet med civil-samfundsorganisationer i udviklingslande, nabolande samt i lande, som kandiderer til medlem-skab af EU. Meddelelsen indeholder tre prioriterede områder:Styrkelse af civilsamfundsorganisationernes rum til at påvirke den politiske dialog.Fremme af en meningsfuld og struktureret deltagelse af civilsamfundsorganisationer i po-litikformulering i partnerlande, samt i alle faser af EU-programmers cyklus og andre in-ternationale processer.Udvikling af lokale civilsamfundsorganisationers kapacitet til at udføre deres rolle somuafhængige udviklingsaktører.Meddelelsen gør gældende, at det internationale samfund, herunder EU, har et ansvar for aktivtat støtte skabelsen af et større rum for civilsamfundsaktører. Hertil kommer, at civilsamfundsor-ganisationer har brug for demokratiske og juridiske systemer, der fungerer, for at kunne operere ien given kontekst. Der er et stærkt fokus på landeniveauet, hvor EU vil arbejde for at lokale or-ganisationer bliver inddraget i den politiske dialog samt i monitorering af gennemførelsen af dekonkrete politikker.12
Meddelelsen fremhæver vigtigheden af en inkluderende politisk dialog og politikformulerings-processer, hvor civilsamfundsorganisationer deltager aktivt med det formål at politikkerne errelevante i forhold borgernes behov. Det foreslås, at EU arbejder for at fremme dialogmekanis-mer med deltagelse af alle relevante nationale aktører, herunder civilsamfundsorganisationer. Detnævnes, at civilsamfundsorganisationerne spiller en central rolle, når det handler om at skabemere åbenhed, demokrati og ansvarlighed i den offentlige forvaltning.I forhold til levering af serviceydelser slår meddelesen fast, at det er et regeringsansvar, og at ci-vilsamfundsorganisationers aktiviteter inden for dette område udelukkende bør være komple-mentære. Den støtte der allerede ydes til levering af serviceydelser gennem civilsamfundsorgani-sationer bør gradvist integreres i nationale systemer.Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer er i centrum i meddelelsen, som anfører, atkommissionen vil sikre relevante, fleksible finansielle støttemodaliteter for lokale organisationer.Kommissionen forslår, at der udarbejdes EU-køreplaner for samarbejdet med civilsamfundsor-ganisationerne på landeniveau.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringMeddelelsen har været sendt i ekstern høring med henblik på at modtage kommentarer og hold-ninger fra tre danske netværk af civilsamfundsorganisationer: NGO-forum, Concord Danmarksamt 92-gruppen.Følgende høringssvar er blevet modtaget fraConcord Danmark:”Concord Danmark finder Kommissionens initiativ til en meddelelse om EU’s samarbejde medcivilsamfundet i udviklingssamarbejdet særdeles positiv og rettidig. Der er gået knap 10 år sidenKommissionens forrige meddelelse om civilsamfundets rolle i udviklingssamarbejdet. Meget harændret sig siden både i forhold til den måde civilsamfund er organiseret og fungerer på, men og-så på den måde officielle donorer og regeringer opfatter og støtter civilsamfundets indsats.Meddelelsen er det mest konstruktive EU-dokument om civilsamfundsorganisationer ConcordDanmark har set i mange år og vi bifalder især, at dokumentet har en rettighedsbaseret tilgang og13
ser civilsamfundet som et afgørende element for ethvert demokratisk system. Derudover noterervi os, at denne meddelelse på mange områder er i overensstemmelse med den danske civilsam-fundsstrategi. Det gælder: 1) Civilsamfundet anerkendes at have en central rolle i udviklingspro-cessen. 2) Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund anerkendes også som et mål i sig selv, om endder i Kommissionens udgave lægges relativt meget vægt på civilsamfundets ’vagthunde-rolle’ ogrelativt mindre på den bredere mobiliserende rolle som civilsamfundsorganisationer kan spille i etsamfund.Meddelelsen giver dog generelt et godt billede af civilsamfundets rolle i udviklingslandene samti-dig med, at den understreger behovet for civilsamfundets deltagelse i politiske processer og dia-loger. Dette finder Concord Danmark essentielt da meddelelsen herved anerkender den centralerolle som civilsamfundet spiller for skabelsen af en demokratisk regeringsførelse, samt skabelsenaf retfærdige og inkluderende samfund.Concord Danmark opfordrer derfor Danmark til at arbejde aktivt for, at Rådet anerkender ogstøtter essensen i meddelelsen på følgende områder:••Den rettighedsbaserede tilgang til udvikling igennem hele meddelelsen.Civilsamfundet som et afgørende element i ethvert demokratisk system. Det er meget po-sitivt at meddelelsen tydeligt anerkender civilsamfundet som en afgørende aktør i udvik-lingsprocessen, og klart påpeger, at alle gode udviklingsprocesser fordrer at der er en sy-stematisk dialog med civilsamfundet.Definitionen af civilsamfundet og det faktum at den indeholder uformelle organisationer.Vi ser det som meget positivt, at Kommissionen i denne meddelelse anvender begreberne’Civil society’ og ’Civil society Organisations’ og ikke længere benytter den mere uklarebegreb ’Non State Actors’.Vigtigheden af civilsamfundets deltagelse i den politiske proces og den politiske dialog. Vifinder det særdeles positivt, at meddelelsen anerkender, at civilsamfundets råderum er un-der pres i en række lande, og at EU i disse tilfælde bør bruge sin indflydelse i landene til atsikre, at råderummet kommer i overensstemmelse med demokratiske principper og kon-ventionskrav.Den komplementære rolle mellem stat og civilsamfund ved leveringen af sociale serviceydelser.Civilsamfundets rolle i implementeringen af strategien ’Agenda for Change’.Den særlige opmærksomhed på, at EU systematisk bør fremme civilsamfundsorganisatio-ners monitorering af budgetstøtte.Kommissionens tiltag til, at EU og medlemslandene forpligter sig til at formulere lande-specifikke ’roadmaps’ for engagementet med civilsamfundet.
•
•
••••
Desværre finder Concord Danmark, at meddelelsen fortier andre vigtige aspekter af arbejdet i delokale og europæiske civilsamfundsorganisationer. Derfor anbefaler vi, at Danmark arbejder ak-tivt for at Rådet inddrager følgende anbefalinger i rådskonklusionerne:•Rammebetingelserne for et gunstigt miljø og et politisk rum for civilsamfundet børfremmes: Dette gælder både i Europa og i udviklingslande, og bør ske gennem diplomati,politisk dialog og implementering af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler.•Civilsamfundsaktørers mangfoldige funktioner bør støttes, og deres forskellighed og ini-tiativret bør anerkendes. Meddelelsen er meget fokuseret på hvordan civilsamfundet kan14
•
•
•
•
•
spille en nøglerolle i forhold til good governance og ansvarlighed. Dette er afgjort en vig-tig civilsamfundsrolle, men den må ikke overskygge, at det er afgørende at støtte civilsam-fundet bredt, og ikke på forhånd definere snævre roller og opgaver. Derfor forventer vi,at Rådet vil være åbent overfor innovative metoder til varetagelse af arbejdsopgaver ognye multilaterale aktører.Partnerskaber mellem nord- og syd-civilsamfundsorganisationer bør adresseres: Forholdetmellem de europæiske civilsamfundsorganisationer og deres partner i udviklingslandenebehandles kun meget kort i meddelelsen. Denne form for partnerskaber har traditioneltspillet en central rolle, både i syd, men i stadig større grad også i involveringen af syd-perspektivet i relation til internationale dagsordener. Disse partnerskaber bør fortsatadresseres, da de syntes helt afgørende for hvorvidt de dagsordener som syd-civilsamfundsorganisationer indgår i når ud i relevante internationale fora. Dette er ikkemindst vigtigt i forhold til at sikre et sydperspektiv i debatten om EU's politikkohærens.Potentialet ved nord-syd partnerskaber bør derfor klart anerkendt i meddelelsen.Mange forskellige former og mekanismer for dialog mellem EU og civilsamfundsorgani-sationer bør etableres og støttes. Dette gælder på alle niveauer, herunder på EU-delegationsniveau og på et globalt niveau med globale civilsamfundskoalitioner.Udmøntningen af ideen om ’roadmaps’ for engagementet med civilsamfundet er afgøren-de: Ideen om ’roadmaps’ for engagementet med civilsamfundet er ambitiøs, men det ind-går ikke i meddelelsen, hvordan der konkret vil være relevante ressourcer til disse proces-ser. Det vil derfor være meget afgørende at følge op på udmøntningen af denne idé.Større klarhed om fundingmekanismer er nødvendig: Brug af forskellige finansierings til-gange (projektfinansiering, core funding etc.) beskrives kun som en opremsning af disse,og der er ingen overvejelser om, hvordan disse vil blive anvendt og hvilke modaliteter, dervil blive taget i brug. Meddelelsen giver derfor ikke megen retning for, hvilke fundin-ginstrumenter, der vil blive fremmet. Erfaringerne fra de nuværende fundinginstrumenterviser, at dialog med civilsamfundet om den praktiske udformning af ansøgningsprocesserbør underlægges en forpligtigelse om mere dialog med brugeren for at forbedre procedu-rerne.Implementering bør adresseres yderligere: Meddelelsen har en række fornuftige overvejel-ser om hvad der kan støttes, og hvad EU vil fremme. Men bortset fra meget generelle be-skrivelser af behov for udvikling af decentrale mekanismer baseret på lokale forhold ermeddelelsen tavs om implementering. Erfaringer, ikke mindst fra EU-bistanden, peger påvigtigheden af udformningen af de konkrete modaliteter – det er derfor bekymrende atdette stort set ikke behandles i meddelelsen.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har reageret positivt på kommissionens meddelelse vedrørende en mere strate-gisk tilgang til EU's partnerskaber med civilsamfundsorganisationer. Flere lande ønsker, somDanmark at fremme en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde og ønsker, at dennetilgang fremtræder tydeligere i meddelelsen. Hertil kommer at flere medlemsstater fremhævervigtigheden af, at organisationerne er demokratiske, repræsentative og transparente både overforegne medlemmer og i forhold til samarbejdspartnere herunder donorer. Flere efterlyser desudenmere konkrete tiltag for at sikre, at arbejdet for at fremme ligestilling mellem kønnene samt be-kæmpe diskrimination bliver inkluderet i meddelelsen.10. Regeringens generelle holdning15
Regeringen finder, at Kommissionens meddelelse udgør et særdeles positivt initiativ og støtterdet fokus, som Kommissionen har lagt for det fremtidige EU-arbejde med at fremme civilsam-fundsorganisationernes rum til at påvirke den politiske dialog i partnerlande, og forbedre civil-samfundsorganisationernes muligheder for meningsfuldt at deltage i formulering af politikker ipartnerlande. Ligeledes finder regeringen, at kapacitetsudviklingen af organisationerne er et cen-tralt element i meddelelsen og i samarbejdet med disse, hvis man skal sikre langsigtede og bære-dygtige udviklingsresultater. Meddelelsen er i overensstemmelse med den danske civilsamfunds-strategi når det gælder anerkendelse af den centrale rolle, civilsamfundet spiller i udviklingspro-cessen, samt målet om et stærkt og mangfoldigt civilsamfund.Civilsamfundsorganisationer spiller en særlig rolle i udmøntningen af en rettighedsbaseret tilgangtil udviklingssamarbejde, som regeringen gerne vil fremme også på europæisk niveau. Regeringenfinder det positivt, at meddelelsen har et stærkt fokus på en inkluderende politikformuleringspro-ces, samt at den anerkender civilsamfundsorganisationernes rolle, når det drejer sig om at frem-me åbenhed og ansvarlighed i den offentlige forvaltning. Regeringen vil arbejde for at, meddelel-sen får et større fokus på ligestilling, ligesom også fremme af partnerskaber mellem civilsam-fundsorganisationer i EU-lande og i partnerlande bør nævnes mere eksplicit.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
16
6. Social beskyttelse i EU’s udviklingsarbejdeKOM (2012) 0446Nyt notat1. ResuméRådet ventes på baggrund af Kommissionens meddelelse om social beskyttelse i EU’s udviklingsarbejde at vedtagerådskonklusioner.2. BaggrundEU’s ”Agenda for Change” udstikker rammerne for EU’s fremtidige udviklingspolitiske samar-bejde, hvori en mere sammenhængende indsats i udviklingsarbejdet fremhæves, herunder for-bedret social beskyttelse. Rådet har tidligere anmodet Kommissionen om at forberede et forslagom social beskyttelse i EU’s udviklingsarbejde, og på baggrund af en konsultationsproces, derblev lanceret i 2011, har Kommissionen udarbejdet en meddelelse af 20. august 2012 vedrørendesocial beskyttelse i EU’s udviklingsarbejde.3. Formål og indholdSocial beskyttelse har været på EU’s udviklingspolitiske dagsorden gennem en årrække, og Rådetvedtog i 2007 rådskonklusioner, hvori Kommissionen anmodedes om at forberede et forslag omsocial beskyttelse i EU’s udviklingssamarbejde. Kommissionens meddelelse beskriver, hvorledesEU kan støtte sociale beskyttelsespolitikker og -systemer i sit udviklingsarbejde. Meddelelsenfremhæver bl.a., at målet med social beskyttelse i EU’s udviklingsarbejde er at forbedre en ret-færdig og effektiv social beskyttelse, der kan understøtte fattigdomsbekæmpelse og en inklusiv ogbæredygtig udvikling. Ifølge meddelesen bør EU-støtte til social beskyttelse basere sig på en dif-ferentieret tilgang, der tager højde for enkelte landes behov, prioriteter og kapacitet. Endvidereunderstreges, at sociale beskyttelsespolitikker skal finansieres over partnerlandenes egne budget-ter for bl.a. at sikre ejerskab og bæredygtighed. Herudover fremhæves behovet for policy dialogom social beskyttelse med partnerlande, der bl.a. har fokus på god regeringsførelse, offentlig for-valtning, inddragelse af civilsamfundet og den private sektor samt hensynet til kvinder og margi-naliserede grupper. Endeligt betoner meddelesen behovet for øget koordination på landeniveauog behovet for politikkohærens og sammenhæng i EU’s arbejde med social beskyttelse. På denbaggrund forventes Rådet at vedtage rådskonklusioner om social beskyttelse i EU’s udviklingsar-bejde.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Konsekvenser17
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har været sendt i høring. Der er modtaget høringssvar fra Concord Danmark. 92-gruppenog NGO-netværket er ligeledes blev hørt. Høringssvar fra Concord Danmark er gengivet neden-for:”Concord Danmark anser meddelelse om social beskyttelse i EU’s udviklingssamarbejde som etsærdeles positivt udspil fra Kommissionen. Vi mener, at de efterfølgende ambitiøse rådskonklu-sioner vil sikre en betydelig politisk opbakning til social beskyttelse og sætte kampen mod ulighedpå toppen af EU’s udviklingsdagsorden. Rådskonklusionerne kan bidrage til, at skabe klare ret-ningslinjer for EU-delegationernes implementeringsarbejde af systemer for social beskyttelse iudviklingslandene. Endvidere vil rådskonklusionerne sende et stærkt signal om, at EU har tilhensigt at sætte social beskyttelse i centrum for forhandlingerne i den næste programmeringen afEU’s bistand for 2014-2020.Derfor anbefaler vi, at Danmark arbejder aktivt for, at Rådet vedtager stærke konklusioner, derinddrager følgende kommentarer og anbefalinger:Social beskyttelse er en menneskeret:Social beskyttelse er en grundlæggende menneskerettighed, forankret i verdenserklæringen ommenneskerettigheder, i den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) konvention 102 og i FN’sBørnekonvention artikel 4. Dette medfører at regeringer og andre udviklingsaktører har en for-pligtigelse til at leve op til deres ansvar overfor deres borgere, herunder sårbare og udsatte grup-per i henhold til alle internationale menneskerettighedsforpligtelser.EU bør støtte op om udviklingen og implementeringen af ”NationalSocial Protection Floors”i over-ensstemmelse med den for nyligt vedtaget ILO anbefaling 202, som identificerer en række mini-mumsnormer. Disse skal sikre rettigheden til grundlæggende sociale ydelser og til et basalt øko-nomisk sikkerhedsnet for ethvert menneske gennem hele dets livscyklus.Det betyder at social beskyttelse skal være altomfattende og adressere kronisk fattigdom bl.a.gennem en sikring af universel adgang til sundhedsydelser gennem hele livscyklussen. Det er sær-ligt vigtigt at sikre sårbare og udsatte gruppers rettigheder, herunder kvinder, unge og folk somlever med HIV. Nogle af kerneområderne indenfor social sikring er at øge udbud og adgang tiluddannelse og sundhedsserviceydelser, herunder adgang til seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder. Herudover er det vigtigt at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i al lovgiv-ning relateret til spørgsmål om social beskyttelse.Sociale beskyttelsessystemer kan spille en vigtig rolle i forbedringen af sundhedstilstanden forsærligt udsatte befolkningsgruppe. Det vil især være tilfældet, hvis systemet er designet til at nåbørn under 2 år, unge kvinder, gravide og kvinder der ammer. Sociale beskyttelsessystemer harendvidere vist sig at øge børns beskyttelse mod vold, misbrug og udnyttelse i hjemmet, idet man-ge former for vold i hjemmet skyldes stress, relateret til husstandsfattigdom samt at børn sendesud i forskellige former for farligt arbejde m.h.p. at øge familiens indkomst. Denne effekt sikresbedst hvis de sociale beskyttelsessystemer er designet til at nå kvinder. Endeligt er det vigtigt at18
understrege, at globalt set er unge i dag en af de største befolkningsgrupper uden uddannelse oguden arbejde. Sociale beskyttelsessystemer bør derfor indtænke unges mulighed for, at kombine-re arbejde med en kvalifikationsgivende uddannelse.Social beskyttelse bør være regeringers ansvar:Rådskonklusionerne bør anerkende, at det er hvert enkelt land og dennes regering der har ho-vedansvaret for, at realisere alle borgers adgang til social beskyttelse (f.eks. gennem oprettelse afde nødvendige politikker, institutionelle set-ups, juridiske rammer og mobilisering af landenesegne ressourcer).Civilsamfundsorganisationers rolle bør sikres:I overensstemmelse med den internationale dagsorden om udviklingseffektivitet, børrådskonklusionerne anerkende civilsamfundsorganisationer som en nøgleaktør i både udviklingen,monitoreringen, evalueringen, - og hvor det er relevant - gennemførelse af inkluderende socialebeskyttelsesordninger og - politikker. Regeringerne skal sikre plads til civilsamfundsorganisatio-ner både i udformningen og gennemførelsen af sociale beskyttelsesordninger, og som et mini-mum sikre civilsamfundsorganisationerne en legitim og tilstrækkelig deltagelse og høring. Mensde nationale regeringer skal være ansvarlige for, at definere prioriteringerne i de sociale beskyttel-sessystemer er det vigtigt at disse prioriteringer er baseret på en grundlæggede og neutral analyseaf forskellige befolknings gruppers behov. En sådan undersøgelse bør i høj grad inddrage de lo-kaler civilsamfundsorganisationer for, at sikre interesserne fra forskellige befolkningsgrupperrepræsenteres.Der bør fokuseres på mennesker frem for lande:Eftersom 75 % af verdens fattigste mennesker lever i mellemindkomstlande (MIC), er det tyde-ligt at, det er utilstrækkeligt at have BNP som eneste målingsindikator for fattigdom. Derfor børrådskonklusionerne understrege at EU skal fortsætte sit samarbejde med MICs samt sætte fokuspå social beskyttelse, som et effektivt redskab til netop bekæmpelse af ulighed. For at realiserealle menneskers ret til social beskyttelse bør EU også være med til at sikre, at de nødvendige juri-diske rammer er på plads, at civilsamfundsorganisationerne kapacitetsopbygges, samt at landenesegne ressourcer benyttes til at bekæmpe fattigdom og ulighed.Øget mobilisering af udviklingslandenes egne ressources bør sikres:De "NationalSocial Protection Floors"har vist sig at være økonomisk fordelagtige, selv i lavind-komstlande (LIC). Alligevel bør rådskonklusionerne understrege, at EU bør give langsigtet ogforudsigelig teknisk - og økonomisk bistand, så at lavindkomstlandes kan opbygge omfattendesociale beskyttelsessystemer. I denne forbindelse bør EU også øge sin støtte til, at styrke denoffentlige forvaltning og forbedre de nationale skattesystemer. Sådan at disse bliver retfærdige ogmere progressive, da det vil øge udviklingslandenes mulighed for, at omfordele nationale res-sourcer og dermed reducere fattigdom og ulighed. Endelig, er det afgørende, at rådskonklusio-nerne lægger vægt på øget gennemsigtighed i de offentlige finanser og sikre civilsamfundsorgani-sationer den nødvendige økonomiske opbakning til at monitorere landenes offentlige udgifter.”9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være generel opbakning blandt Rådets medlemmer til EU’s arbejde med socialbeskyttelse i udviklingsarbejdet, herunder vigtigheden af nationalt ejerskab i forhold til nationalesociale beskyttelsespolitikker og -programmer.19
10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter et øget fokus på social beskyttelse i EU’s udviklingsarbejde.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
20
